|
Dagsordenens punkt 15-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Torsdag den 2. juni 1994
Dagsordenens punkt 15.
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov
om havneafgift.
(Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender)
(2. behandling)
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen
Josef Motzfeldt, formand for skatteudvalget:
Skatteudvalget har på sit møde den 26. maj 1994 behandlet det nævnte forslag. Udvalget modtog under mødet en orientering fra Jørgen Stafeldt som er direktør i KNI Holding A/S og bestyrelsesmedlem i Royal Arctic Line A/S. Orienteringen belyste baggrunden for de fremsatte forslag med udgangspunkt i de spørgsmål, som blev rejst under 1. behandlingen af forslaget.
Et enigt skatteudvalg besluttede herefter at følge henstillingen fra landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender under 1. behandlingen af forslaget om ændring af landstingslov om havneafgift om, at den økonomiske del af forslaget behandles i finansudvalget i sammenhæng med behandlingen af tillægsbevillingslov II 1993, idet nedsættelsen af afgiftssatserne vedrører såvel havneafgiften, med nærværende forslag, som ensfragtafgiften, med tekstanmærkning til tillægsbevillingsloven. Derudover har forslaget direkte sammenhæng med og betydning for tillægsbevillingsloven.
Udvalget har på den baggrund alene behandlet forslagets tekniske del.
Et enigt skatteudvalg kan tilslutte sig, at godsførende skibe fremover betaler afgift efter en samlet sats, istedet for som nu, hvor der dels svares afgift, når et godsførende skib anløber en havn, dels svares yderligere afgift, hvis der lastes eller losses fra skibet. Når afgiften nedsættes til det foreslåede niveau, er det ikke længere af væsentlig betydning at opdele afgiften i 2 satser.
Skatteudvalget er ligeledes enig i, at godsførende skibe og andre skibe ligestilles i havneafgiftsloven. Med den betydelige sænkning af afgiftssatsen for godsførende skibe er der ikke længere grund til at opretholde en forskellig afgiftsbelægning.
Endeligt støtter skatteudvalget, at provenuet fra administrativt vedtagne bøder skal tilfalde landskassen. Udvalget skal i den forbindelse henvise til sin betænkning afgivet under punktet vedrørende ændringer af forskellige afgiftslove.
Det samlede skatteudvalg kan således tilslutte sig den tekniske del af forslaget til ændring af landstingslov om havneafgift. Det skal understreges, at udvalget ikke har taget stilling til den økonomiske del af forslaget, idet dette spørgsmål behandles af finansudvalget i sammenhæng med tillægsbevillingslov II 1994.
Sådant fremkommer et enigt skatteudvalg sin betænkning underskrevet af Bent Frederiksen og Peter Grønvold Samuelsen fra Siumut og Lars Chemnitz og Knud Sørensen fra Atassut og undertegnede Josef Motzfeldt fra Inuit Ataqatigiit.
Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggender.
Jeg skal på landsstyrets vegne udtrykke tilfredshed med, at det er et enigt skatteudvalg, der dels tilslutter sig den tekniske del af forslaget, dels følger henstillingen om, at den økonomiske del af forslaget behandles i finansudvalget i sammenhæng med tillægsbevillingslov II 1993.
Med disse bemærkninger indstilles det fremlagte forslag til overgang til 3. behandling.
Mødeleder:
Der er 2 parti ordfører, der har bedt om ordret. Først Lars Chemnitz Atassut og derefter Bjarne Kreutzmann.
Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:
Under 1. behandlingen af lovforslaget har Atassut nok så markant udtalt, at vi nok ikke ville kunne sige ja til lovforslaget.
Men hvis vi under 1. behandlingen af lovforslaget er blevet bekendt gjort med, at Landsstyret har bundet os ved et bilag til aktionæroverenskomsten, har vi nok ikke varslet vores nej så markant.
Derfor må vi gentage, som vi i forbindelse med 1. behandlingen af TB 2 udtalte, hvorunder vi behandlede de økonomiske konsekvenser, at vi ikke har fået tilstrækkelig orientering om de faktiske forhold. Og det er helt uacceptabelt for Landstinget - og i særdeleshed for et oppositionsparti - at tage stilling til spørgsmål på mangelfuldt grundlag.
Nu er vi bekendt med bindende bilag, hvorfor vi føler os nødsaget til at sige ja til lovforslaget. Den meget korte redegørelse ved forelæggelsen siger intet om det bilag, der er tilføjet overenskomsten på grundlag af aktionæroverenskomsten afsnit 6.2., som vi i forbindelse med omstruktureringen har godkendt.
Men når Landsstyret ikke har gjort Landstinget bekendt med det nye i overenskomsten gør de sig ligesom selv til Landstinget. "Vi alene vide, I skal bare sige ja!" - Så skal vi sige ja med bind for øjnene. Derfor er Landsstyrets forvaltning forsøg på enevældigt styre som Landstinget som den øverste lovgivende myndighed ikke kan acceptere. Landstinget er den øverste myndighed, og Landsstyret skal forvalte efter dets vedtagelser. Her blev der handlet omvendt. Det forhold må rettes op på i fremtiden.
Nu, da vi er blevet bekendt med de faktiske forhold og i særdeleshed under hensyntagen til Royal Arctic Line's kreditværdighed, vil vi sige ja til lovforslaget og går ud fra, at denne nedsættelse af havneafgiften vil have en sådan konsoliderende virkning for Royal Arctic Line's kreditværdighed, at Landskassens ambulancetjeneste ikke bliver nødvendig for fremtiden.
Derfor anbefaler vi, at lovforslaget går videre til 3. behandling i den nuværende form.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
I forbindelse med 1. behandling af forslaget, der har vi vil gerne henvist til vores bemærkninger og det er, at det forslaget, at man ligesom som har prøver og skjule et tilskud, finder vi rigtigst at anbefale forslaget for ikke at forringe eksportprodukterne og vi indstiller, at der forslaget går videre i sin foreliggende form.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Vi kan selvfølgelig ikke fra Landsstyret undlade og bemærke, at det Lars Chemnitz ligesom foretager en god vending i forbindelse med det her. Jeg er ikke overrasket, at Atassut nu har taget en helt anden stilling i forhold til 1. behandling og de har haft svært ved, at tage stilling i og med, at de sagde, at de vil stemme imod, men nu vil de gerne stemme med.
Det burde være en unødvendighed, at opremse i forbindelse med begrundelser, at man behøver at prøve kaste skylden på andre. Hvis man ikke selv er fuldt med, så er det ikke på sin plads, at de lader som om, at det er de andre der har taget fejl.
I 1992, der drøfter man i Landstinget, at det i forbindelse med KNI's omstrukturering, at der skal etableres et rederi og at man så laver en aftale i forbindelse med lukket møde i Landstinget, der blev der fremsat samtlige oplysninger indenfor det område, blandt andet aktionæroverenskomsten og der står blandt andet, at de forskellige spørgsmål, at der bliver lavet et bilag til aftalen. Det var allerede i november 1992, men har haft kendskab til, at der skal dette bilag. Vi har taget stilling til i Landsstyret, at det lavet et bilag og i og med, at man bruger så bestandig ord ved at sige, at man har misinformeret, at Landsstyret informere, det kan man måske synes, at det kan undgås.
Vi begår alle fejltagelser. Det kan være svært, at rette op den første fejltagelse, men at det man ikke kan sige, at man har misinformeret, fordi det er allerede, at oplysningerne forelå allerede i 1992 og det er det Landsstyret er gået ud fra.
Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:
Vi skal præcisere, at det vi her udtalte os om vedrørende aktionæroverenskomsten afsnit 6.2., som vi i forbindelse med omstruktureringen har godkendt, men det er det som vi ikke har vidst og det er så det vi har efterlyst, at der blevet skrevet, at der vil blevet udarbejdet et bilag, men vi ved ikke, at det væsentlige betydning for vores beslutninger og det er så det vi har glad over. Det er hver eneste dag, der blev uddelt temmelig mange papir til os, fordi vi skal henholde os til noget skriftlig for at tage nævnte beslutning, men det vigtigste i beslutningen, det har vi overhovedet ikke hørt.
Otto Steenholdt, Atassut:
Jeg mener, at man i forbindelse med lovgivning og mellem til lovgivningsarbejdet uanset det er ikke kommer fra bestemt parti, så bør man ikke blot sige som i skal fuldt have bære med i arbejdet. Vi udarbejder love med fyldestgørende grundlag og med alle oplysninger og derfor skal landsstyreformanden ikke behandle Landstinget sådant, derfor mener jeg, at formandsskabet tage imod denne klage og får det undersøgt og ikke lade være med, at springe punktet over sådan uden videre.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Man skal også bruge Landstingets talerstol korrekt. Det skal ikke komme til, at lyde der henad, at Landsstyret har skjult nogen oplysninger. Nej, Landsstyret kan videregive som det oplysninger der ønskes og det der skal blevet fremsat til Landstinget og det der skal danne grundlag for Landstingets beslutninger, der bliver fremsat til alle landstingsmedlemmer, men dem der ikke har ønsket fra Landstinget og det der blev henvist til godkendelse til Landsstyret, da mener jeg ikke der er noget grundlag for at få det frem og jeg mener heller ikke, at ikke kan blevet udtalt, sådan som hr. Lars Chemnitz nævnte. At er ved at lige bare skal sige ja og vi skal sige ja og vi skal sige ja med bind for øjnene sådan nogen ord selvfølgelig hvilket som helst landstingsmedlem og hvilket som helst parti, det beslutter selv, bare på grundlag de skal bruge i beslutningerne og hvis de ønsker, at den lavere udarbejdet på ufyldestgørende grundlag, så kan det stoppe udarbejdelsen.
Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:
Det ord der bliver brugt, hvis vi havde fået oplysninger nok. Landsstyreformanden sagde, at der vi til enhver tid kan indhente oplysninger, det er rigtigt nok, men hvis man ikke ved hvordan hvilke oplysninger vi skal indhente, hvad skal vi så gøre.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Hr. Lars Chemnitz november 1992, der ved vi allerede, at det forholdt sig sådan.
Josef Motzfeldt, formand for skatteudvalget:
Jeg mener, at der denne betænkning som udvalg har allerede enig i, skal fortsætte i udvalget. Landsstyreformanden vil jeg give ret i, at det man ikke kan blive fodret med oplysninger, bare ved at sidde her i Landstinget.
Vi
skal selv indhente nogen oplysninger, når vi ved, at der er nogen ting vi skal
have forholdt os til. Det er rigtigt, at der er i de oplysninger vi modtager
som skal suppleres og de supplerende oplysninger skal man indhente, når vi ved
som landstingsmedlemmer, at det vi selv kan indhente disse supplerende oplysninger.
Derfor har jeg ellers ikke regnet med, at der skulle være en debat ud fra en
enig udvalgsfremlæggelse.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Når man sidder i udvalg hver eneste dag, og sidder som formand i adskillige udvalg, da synes jeg, at denne debat er unødvendig.
Udvalget behøver ikke at skrive samtlige oplysninger i sin betænkning.
En betænkning bliver skrevet når samtlige oplysninger foreligger.
I og med et enigt udvalg har fremsat en betænkning, så synes jeg, at vi skal komme ud af denne debat.
Mødeleder:
Inden vi går over til afstemning, vil jeg lige bemærke overfor Otto Steenholdts bemærkning, at vi ser denne fremgangsmåde som god, at for oplysninger der ikke foreligger her i Landstinget, der kan man henvende sig til formandsskabet som videregiver det til udvalget.
I dette tilfælde, er det sket sådan.
Der blev oplyst, at KNI Holding's direktør har fremlagt en redegørelse. Jeg mener at vi fortsat fastholder denne fremgangsmåde, at det er udvalget der skal indhente de uddybende oplysninger.
En enig udvalgsbetænkning skal vi forholde for os selv, det er forslaget til Landstingslov om ændring af Landstingslov om havneafgift. De der stemmer for bedes rejse sig - 27.
D.v.s samtlige Landstingsmedlemmer stemmer for, at det går over til tredjebehandling i foreliggende form.
Punktet sluttet.