Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 16-2
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag den 30. maj 1994

 

Dagsordenens punkt 16.

Forslag til landstingsforordning om leje af boliger m.m.

(Landsstyremedlemmet for Økonomiske anliggender og Bo­li­ger)

(2. behandling)

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

Det er boligudvalgets formand, der nu skal fremlægge ud­valgets betænkning.

 

Jonathan Motzfeldt, formand for boligudvalget:

Udvalget har følgende medlemmer: landstingsmedlem Jona-t­han Motzfeldt (formand), Siumut, landstingsmedlem Ane-Sofie Hammeken, Siumut, landstings­medlem Emilie Len­nert, Atassut, landstingsmedlem Jakob Sivertsen, Atas­sut og landstingsmedlem Ole Lynge, Inuit Ataqati­giit

 

Forslag til landstingsforordning om leje af boliger blev fremsat på landstingets første forårssamling, hvor samt­lige partier tilsluttede sig den styr­kelse af be­bo­er­de­mokratiet, som forslaget indebærer. Ligeledes støt­tede partierne forslagets in­ten­tio­ner om  bed­re og lø­bende vedligeholdelse af bo­li­ger­ne.

 

Siden fremlæggelsen af forslaget har boligudvalget på en rejse til Danmark i april måned haft lejlighed til at mødes med repræsentanter for den almennyttige bolig­sek­tor i Danmark og med beboerrepræsentanter for at indhø­ste viden om de danske erfaringer omkring beboer­demokra­ti, lejerindflydelse, vedligeholdelses­ordninger m.v. Rejsen var meget udbytterig for udvalget.

 

Boligudvalget har behandlet forordningsfor­slaget på møde den 20. maj, hvor Kanukoka tillige havde foretræde for udvalget. Emilie Lennert deltog ikke i mødet på grund af sen ankomst. Ud­val­get skal her­ef­ter ud­tale føl­gen­de:

 

Styrkelse af beboerdemokratiet:

Udvalget støtter fuldt ud, at lejernes beboerdemokrati­ske rettigheder styrkes, således at lejerne sikres en reel indflydelse på deres boliger, både hvad angår øko­nomi, drift og bomiljø.

 

Udvalget har således bemærket sig, at forslaget inde­bærer, at lejerne skal være med til at godkende drifts­budgetterne for deres boliger og derigennem vil ­få med­ind­fly­del­se på fast­sæt­tel­se af husle­jen i de­res boli­ger.

 

Lejernes interesse for egne boligforhold har på nu­væren­de tidspunkt allerede vist sig gennem et stigende antal be­boerrepræsentationer og dannelsen af Lejernes Lands­orga­nisation IPK (Ineqartut Peqatigiiffiisa Kat­tuffiat).

 

Forordningsforslaget indebærer, at boligmassen opdeles i overskuelige og sammenhængende boligafdelinger med hver sin afdelingsbestyrelse valgt af beboerne. For hver af­de­ling skal der ud­arbejdes et budget, som af­delingsbe­styrelser­ne skal være med til at godkende.

 

Samtidig med, at økonomien i boligafdelingerne gøres synlig og gennemskuelig for beboerne, bliver lejerne i de enkelte afdelinger medbestemmende om fast­læg­gel­se af niveauet for ser­vicey­del­ser, ved­lige­hol­del­ses- og for­bedringsarbejder samt for­nyelser m.v. i deres bo­li­ger.

 

Lejerne får derigennem medbestemmelse om huslejen stør­relse, idet der lokalt kan træffes beslutning om servi­ceniveauet og dermed også huslejen.

 

Udvalget er af den opfattelse, at når lejerne i en bo­ligafdeling får stør­re indsigt i og forståelse for de øko­no­mi­ske vilkår for driften af deres boliger, så vil det­te på længere sigt medvirke til at øge le­jer­nes in­ter­esse for at overtage afdelingens boliger f.eks. som an­delsbo­li­ger.

 

Huslejefastsættelse og bevillinger til vedligeholdelse:

Forordningsforslagets regler omkring huslejefastsættel­se indebærer, at der i de enkelte afdelingers drifts­budget skal afsættes nødvendige bevillinger til løbende og til­strækkelig reparations- og vedligeholdelsesarbej­der, herunder hen­læg­gelser til planlagt vedligeholdel­se.

 

Udvalget støtter forordningsforslagets regler herom, da  det­ er nød­ven­digt at boligerne løbende vedlige­hol­de­s  for at sik­re de sam­funds­vær­di­er, som bo­lig­mas­sen ud­gør. Udvalget har samtidig bemærket sig, at huslejerne ikke må stige i forbindelse med omlægning af huslejefastsæt­telsen.

 

Udvalget er bekendt med, at Kanukoka har rettet henven­delse til landsstyret omkring vedligeholdelsen af den kommunale boligmasse. Baggrunden for henvendelsen er, at kommunerne i de seneste år af finansieringshensyn har måttet slække på vedligeholdelsesstandarden i de kommu­nale boliger og anvende nettoprovenuet af den kommunale bo­lig­drif­t til at balancere budgettet med.

 

KANUKOKA har overfor landsstyret fremført, at en omlæg­ning til de nye regler for huslejefastsættelse, der in­debærer, at der skal afsættes tilstrækkelige midler til den løbende vedligeholdelse af boligerne, vil få økono­miske konsekvenser for kommunerne.

 

KANUKOKA har derfor  ­fore­slå­et, at den bloktilskudsre­duktion, der i forbindelse med etableringen af A/S Bo­ligselskabet INI er af­talt mel­lem Ka­nu­ko­ka og hjem­mestyret gøres lempeli­gere. I stedet for den af­tal­te reduktion på 22,6 mio. kr. i 1995 sti­gende til 26,6 mio. kr. i 1996 og 30,6 mio. kr. i 1997, fore­slår Ka­nu­koka til­skud­det re­du­ceret med 12,6 mio. kr. i 1995 stigende til 14,6 mio. kr. i 1996 og 16,6 mio. kr. i 1997. Alt­så en for­skel på hen­holdsvis 10, 12 og 14 mio. kr.

 

Udvalget har forståelse for kommunernes situation, men samtidig finder udvalget det vigtigt, at også den kommu­nale bygningsmasse kommer op på et acceptabelt niveau, således at denne bygningsmasse ikke bliver udsat for samme nedbrydning som den, der skete med den tidligere statsejede nu hjemmestyrejede bygningsmasse.

 

Udvalget skal på baggrund af kommunernes anstrengte øko­nomiske situation derfor anbefale, at Kanukokas ansøg­ning om en lempeligere bloktilskudsreduktion søges imø­de­kom­met i forbindelse med udarbejdelse af finans­lovs­for­sla­get for 1995. Reduktionen for den en­kel­te kom­mune må i øv­rigt af­hæn­ge af en forhandling mellem Kanu­koka og hjem­mestyret.

 

Set på længere sigt vil en omlægning til løbende vedli­geholdelse af boligerne betyde, at kommunerne undgår at afsætte betydelige bevillinger til renoveringsarbejder, der alene er opstået på grund af manglende og util­stræk­kelig vedligeholdelse.

 

Anvisning af boliger:

Udvalget støtter forordningsforslagets regler omkring anvisning af boliger. Udvalget har i denne forbindelse især be­mær­ket sig, at kommunerne er tillagt anvisnings­ret til hver fjerde le­digblevne bolig til løsning af boligsocia­le opgaver, ligesom der derudover kan indgås aftale om yderligere at stille boliger til rådighed for kommunerne til løsning af disse opgaver.

 

Udvalget er i øvrigt tilfreds med, at der nu regelfast­sættes omkring den praksis, der tidligere har været fulgt ved anvisning af erstatningsboliger i for­bin­del­se med ren­o­verin­ger.

 

Indvendig vedligeholdelse af boligerne:

Udvalget kan støtte, at der indføres ændrede regler om­kring istandsættelse af boligerne ved indflytning, under boperioden og ved fraflytning. Udvalget forven­ter, at den nye ordning vil med­virke til en forbedret vedlige­hol­del­ses­stan­dard i bo­liger­ne.

 

Udvalget er bekendt med, at det for lejerne tidligere har været uforståeligt, at en bolig ikke blev istandsat ved indflytning, selvom lejeren skulle betale deposi­tum. Dette ændres nu således, at udlejeren fremover får pligt til at stille en normalistandsat bolig til rådig­hed for lejeren. Til gengæld har lejeren ansvaret for boligens indvendige vedligeholdelse i boperioden og i forbindel­se med fraflytning.

 

Boligudvalgets indstillinger og anbefalinger:

Boligudvalget indstiller sammenfattende, at forslag til landstingsforordning om leje af boliger overgår til 3. behandling i den foreliggende form.

 

Udvalget anbefaler i øvrigt som tidligere nævnt, at Ka­nu­ko­kas an­søg­ning om en lempeligere bloktilskudsreduk­tion søges imødekommet i forbin­delse med udarbejdelsen af fi­nanslovsforslaget for 1995.

 

På baggrund af de oplysninger, udvalget på sin rejse ind­hen­tede om de danske regler omkring af­le­vering af byg­geri og garan­ti­eftersyn, fin­der ud­val­get des­uden an­led­ning til at anbe­fa­le, at Byg­ge- og An­lægs­styrelsen strammer op om­kring de gæl­den­de grønlandske regler for af­le­vering og garanti­ef­ter­syn. Det bør efter udval­gets opfat­tel­se vur­deres, om vor nu­væren­de byg­ge­sek­tor ­gi­ver anledning til ju­stering af de gæl­dende reg­ler.

 

Ligeledes på baggrund af erfaringer fra udvalgets rejse finder udvalget det meget tilfredsstillende, at man i forbindelse med den fremtidige drift af udlejningsbo­ligerne planlægger at uddanne og styrke ejendomsfunk­tio­nærerne med henblik på, at de kan udføre væsentlig flere opgaver samt forbedre serviceniveauet overfor be­boerne.

 

Udvalget fik på sin rejse et klart indtryk af, hvor vi­g-tig en brik ejen­doms­funk­tio­nærer­ne er, også i for­bindel-se med en for­bedret vedli­ge­hol­del­se af bo­li­gområderne.

 

Endelig finder udvalget anledning til at anbefale, at man snarest begynder at informere samtlige lejere om de ændringer, en ny lejeforordning vil få for deres be­bo­er­de­mo­kratiske rettigheder, således at lejerne i god tid kan få sig organiseret og sat ind i deres ret­tig­he­der og pligter, inden de nye regler træder i kraft.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggen­der og Bo­li­ger:

Jeg skal på landsstyrets vegne udtrykke tilfredshed med, at det er et enigt boligudvalg, der anbefaler, at for­slaget overgår til videre behandling i sin nuværende form.

 

Boligudvalgets betænkning viser tydeligt, at udvalget nøje har sat sig ind i hensigten bag for­sla­gets nye reg­ler, nemlig styrkelse af lejernes beboerdemokratiske rettigheder, gennemsigtighed i huslejefastsættelse, større indsigt i og forståelse for de økonomiske vil­kår for boligernes drift, bed­re ved­li­ge­hol­del­se af bo­li­ger­ne.

 

Jeg er ligesom udvalget sikker på, at beboerne er inter­esserede i at få mere ansvar for deres boliger, og vil være parate til at indgå i de kommende afdelingsbe­styrelser, der får en afgørende rolle i et styrket be­boerdemokrati.

 

De indstillinger og anbefalinger udvalget kommer med, er vi i Landsstyret fuldstændig enige i.

 

Vi er i landsstyret fuldt ud klar over, at flere kommu­ner­ne af økonomiske grunde har været nødt til at ned­priori­tere deres boligers vedligeholdelse. Det har ikke været af ond vilje. Det har simpelthen været nødvendigt for at få budgetterne til at hænge sammen.

 

Jeg kan på landsstyrets vegne love, at vi vil søge en lempeligere bloktilskudsreduktion gennemført i forbin­delse med behandlingen af finanslovsforslaget for 1995.

 

Jeg vil umiddelbart efter denne forårssamling sørge for, at hjemmestyrets og Kanukokas admini­stra­tio­ner sæt­ter sig sammen og begynder at drøfte en æn­dring af blok­til­skuds­reduktionen og fordelingen de en­kelte kommu­ner imellem.

 

I øvrigt vil jeg nævne, at der allerede er indgået en aftale mellem hjemmestyrets og Kanukokas administra­tio­ner om at samarbejde omkring udarbejdelse af de ud­fyl­den­de reg­ler på lejeområdet, såsom bekendtgørelser og cir­ku­lærer.

 

Afslutningsvist vil jeg nævne, at jeg selv deltog i en del af Bo­li­gud­val­gets rejse til Danmark, og at jeg lige­som ud­val­get fandt rejsen udbytterig. Udvalgets anbefa­linger og syns­punkter ­støtter jeg derfor fuldt ud.

 

Som et eksempel kan jeg nævne, at vi på vores ud­byt­teri­ge Dan­marks­rej­se fik fortalt om store renoveringer af boligblokke, det havde været nødvendigt at gennem­føre på grund  byg­ge­sjusk. Her i Grønland er garanti­perioden 1 år, i Danmark er den 5 år. Det er beboerne, der skal betale, hvis sådan noget ikke opdages i garan­tiperioden.

 

En ændring af garantiperioden er en af mu­lig­he­der­ne, som vi vil have med, så­ledes at man også der­igen­nem forhin­drer at byg­ge­sjusk, får en dår­lig ind­fly­del­se på le­jer­ne og­så.

 

Mødeleder:

Vi går over til partiordførerne.

 

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut: 

Vi skal til at starte med fra Siumut henvise til vore bemærkninger i forbindelse med 1. behandlingen af For­slaget til landstingsforordning af leje af boliger m.v.. I den forbindelse påpegede vi det positive i, at lejerne gennem forordningen får medindflydelse i boli­gens admi­nistration og vedligeholdelse. Mange lejere har lagt vægt på det, hvorfor vi fra Siumut har støttet tan­ken.

 

Siumut mener, at det er naturligt, at lejerne gennem for­ordningen får mulighed for indflydelse i forbindelse med fastsættelse af huslejens størrelse. Dette er vi til­fredse med. Vi er ikke mindst tilfredse med, at le­jerne nu får mulighed for gennem deres foreninger at kunne medvirke til reduktion af huslejen, såfremt de har med­virket til god vedligeholdelse af boligen.

 

Boligudvalget anbefaler i sin betænkning Kanukokas ønske om, at reduktionen af bloktilskuddene bliver mindre end oprindeligt planlagt. Dette støtter vi fra Siumut, og vi håber, at det vil medføre, at de kommu­ner, der endnu ikke har taget endelig stilling til medlemskab af INI A/S, hurti­gere kan træffe afgørelse, således at alle for­hand­linger kan afsluttes snarest.

 

Boligudvalget indstiller, at byggevæsenet strammer reg­lerne omkring overdragelse af nye bygninger og kvali­tetsbestemmelser. Vi mener fra Siumut, at bestem­melser­ne om, at byggefejl kun kan rettes inden for et enkelt år, bør ændres således, at det bliver tilsvarende ordninger som i Danmark, hvilket medfører, at fejlen kan rettes inden for en 5 årig periode.

 

Vi skal meddele, at Siumut tilslutter sig helt de øv­rige indstillinger fra boligudvalget og skal tilsidst udtale, at forslaget går videre til sin 3. behandling.

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

Da forslaget kom til debat under førstebehandlingen i Landstinget, fremkom Atassut med flere forespørgsler, og vi er glade for, at forespørgslerne er blevet godt be­handlet, og at vi har fået alt, vi ønskede, at vide.

 

Vi har fra Atassuts side sat stor pris på at få behand­let emnet grundigt, da det vedkommer alle befolknings­grupper i vort land, hvordan resultaterne bliver, især m.h.t. økonomiske konsekvenser.

 

Da forordningen blev behandlet første gang, var Atassut især stærkt interesseret i at få nærmere belyst, hvor­dan den kommunale økonomi i den forbindelse ville blive, da vi ved, at kommunerne p.g.a. deres svækkede budgetter ikke har kunnet følge med de seneste år i boligbyggeri­et eller fuldt ud vedligeholdelser af deres boliger. Vi glæder os over, at vanskeligheden blev så fint belyst i arbejdsgruppen.

 

Landsstyret har med deres svar lovet, at man i for­bin­delse med behandlingen af Finansloven for 1995 vil stræ­be efter ikke længere at nedskære kommunernes tilskud til boligbyggeri. Vi vil fra Atassut fremkomme med ønske til Landsstyret om, at de må overholde, det de har lo­vet, da man ellers med de kommunale bygninger vil blive rin­gere stillet med hensyn til standarden i forhold til Hjem­mestyrets udlejningsboliger.

 

Vi ønsker fra Atassut at overgangen må være på den måde, at standarden i boligerne må være ens uden hen­syntagen til, om det er Hjemmestyrets eller kommunens boliger, og dette må virkeliggøres ved, at Hjemmestyret og kommuner­ne i samarbejde styrer det økonomiske.

 

Vi har fra Atassut ikke kun en gang her fra talerstolen peget på den urimeligt store husleje og indtil dato uden resultat, og vi vil stærkt her komme med et ønske om, at man i overgangsperioden sikrer, at huslejerne ikke sti­ger.

 

Vi ved, at boligbyggeriet i Grønland er meget dyrt, og på grund af det er det meget dyrt med huslejen, og på trods af det ser man byggesjusk hist og her, også her i Grøn­lands største by, hvor teknikken er mest fremme.

 

Vi mener fra Atassut, at man siden overtagelse af boli­g-området fra staten, ikke har været opmærksom på tilsy­net af boligbyggeriet. Vi mener fra Atassut, at man må skær­pe tilsynet i overgangsperioden i bolig­byggeriet, da man ikke bør lade vaner fortsætte, såle­des som også Bo­ligud­valget ønsker, at tilsynsreglerne bør skærpes.

 

Vi fra Atassut er tilfredse med, at udvalget indstiller til kursusvirksomhed for servicemedarbejdere i boligud­lejningsområdet, så man vil være bedre til at servicere beboerne. Således vil vedligeholdelsesarbejderne ske kontinuerligt og i den sidste ende blive billigere.

 

Atassut bakker op om udvalgets ønske om, at alle be­boere grun­digt informeres om styrkelsen af beboerdemo­kratiet, idet vi mener, at det er vigtigt, at alle beboere er orien­teret om dette forhold.

 

Da forordningsforslaget først blev behandlet i efter­året 1993, ønskede udvalget, at borgere, der ønskede at an­skaffe sig egen bolig bl.a. gennem realkreditinsti­tutter og banker, grundigt informeres om dette forhold, vi skal derfor forespørge, hvad Landsstyret har fore­taget sig omkring spørgsmålet?.

 

Atassut har forstået, at forordningsforslaget ideholder forskellige bestemmelser omkring privat boligudlejning, hvorfor Atassut her skal ønske, at Landsstyret igangs­æt­ter tiltag for indførelse af en lejelov, da det er vig­tigt for Attasut, at lejere af boliger har samme vilkår her i landet.

 

Ved indførelse af en lejelov sikrer vi os mod ublu leje­vilkår.

 

Med disse bemærkninger går Atassut ind for udvalgets andre hen­stillinger og vil stemme for forordningsfor­sla­get, og hvis det findes nødvendigt være med til at be­handle forslaget i udvalget forinden 3. behandling.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Det er ikke uden betydning, at såfremt forordningsfor­sla­gets in­tentioner med held skal føres ud i livet, så er det nødvendigt med et massivt oplysningsarbejde. Da de be­bo­er­demokratiske rettig­heder i forhold til tid­lige­re skal styrkes mærkbart, er det nødvendigt, at der etab­leres et reelt samarbejde med beboerne.

 

Vi er i Inuit Ataqatigiit glade for, at alle repræsen­terede par­tier i boligudvalget har kunnet nå til enig­hed, således at for­målet lettere kan føres ud i livet.

 

Boligudvalgets bemærkninger omkring evt. konsekvenser efter denne forordnings ikrafttrædelse er vi enige i, idet beboerne får mere indflydelse på blandt andet huslejens størrelse og medbestemmelse omkring vedlige­holdelsesstandarden. Det er på sin plads, at man i for­bindelse med overgangsfasen sikrer, at gæl­dende husle­je­beløb ikke forhøjes.

 

Vi har bemærket, at de enkelte kommuner visse steder har måt­tet slække på bl.a. vedligeholdesesstandarden i de sidste par år, og at man i forbindelse med etable­rin­gen af A/S Boligselskabet INI har ønsket en lempeli­gere af­tale mellem KANUKOKA og Grøn­lands Hjemmestyre omkring bloktilskuddet. Vi tager dette ønske til efter­retning.

 

Det er vigtigt for Inuit Ataqatigiit, at de enkelte kom­muners økonomi ikke belastes af forordningens i­kraft­træ­delse. Vi er selv­følgelig spændt på udfaldet af de for­handlinger, der køres i øjeblikket.

 

Vi støtter indstillingen om, at reglerne omkring af­le­vering af byggeri og garantieftersyn strammes gennem Bygge- og Anlægsstyrelsen, samt at man i.f.m. den frem­ti­di­ge drift af udlejningsboligerne planlægger uddan­nel­se af ejen­domsfunktio­nærerne.

 

Inuit Ataqatigiit accepterer indstillingen om, at for­ordnings­for­slaget om leje af bolig overgår til 3. be­handling i den fore­liggende form.

 

Vi skal til slut fra Inuit Ataqatigiit præcisere, at formålet bl.a. er, at man med forordningsforslaget syn­liggør boligbehovet som helhed, samt at man får bedre­ mu­lighed for at udnytte de mid­ler, der afsættes bedst mu­ligt.

 

Inuit Ataqatigiit vil medvirke til at sikre lejernes boligret­tigheder, hvilket er nødvendigt for at tilpasse bo­ligforholdene til de faktiske forhold, og ikke mindst for at formindske boligbehovet som helhed. Derfor vil vi være med til at sikre en rimelig af­sættelse af midler i for­bindelse med udarbejdelse af finansloven for 1995.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Under 1. behandlingen af forslaget til landstingsfor­ord­ning om leje af boliger på Landstingets første for­års­møde udtrykte vi vores tilfredshed over Lands­styrets forslag om, at de impli­cerede parter - lejerne og kommu­nerne - gennem deres sammenslut­ninger, henholds­vis IPK og KANUKOKA, skulle have mulighed for at fore­lægge deres synspunkter omkring forordningsforslaget inden 2. og 3. behandling ved Landstingets næste for­årssamling.

 

Denne mulighed ville sikre en for alle parter mere over­skuelig og gensidigt forstået overgang til den nye ord­ning, så man derved opnår en ordning til gavn for al­le.

 

I Boligudvalgets betænkning er det nævnt, at KANUKOKA havde foretræde for udvalget ved udvalgets behandling af sagen, hvor de, som de er berettiget til, havde forelagt deres ønsker. Dog er lejernes sammenslutning, IPK, ikke nævnt at have haft fore­træde for udvalget. Mon man har glemt at indkalde sammenslut­ningen?

 

Vi i Akulliit Partiaat ønsker ikke, at kommunerne og lejerne får større byrder, end de vi kender i dag, bort­set fra de nye for­pligtigelser af almindelighed der er foreslået. Derfor må vi i Landstinget gå ind for KANUKO­KA's fremsatte ønsker, selvom vi derved forplig­ter os til imødegåelse af ønskerne under finans­lovs­debatterne under kommende efterårssamling. Vi føler blot, at vi må gøre dette.

 

Vi går ind for indholdet af Boligudvalgets betænkning vedrørende forordningsforslaget og har ingen yderligere kommentarer til denne.

 

Men forinden afstemningen af forordningsforslaget ønsker vi en redegørelse, enten fra Boligudvalget eller fra Landsstyret, om­kring et eventuelt samråd eller høring med lejernes sammenslut­ning IPK.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Da forslaget om landstingsforordning om leje af boliger m.v. blev behandlet første gang under samlingen i vin­ter, var jeg med til at stemme for forslaget i prin­cip­pet. Ud over at stemme for forslaget, påpegede jeg for­skellige ting, hvor jeg f.eks. i forbindelse med, at af­delingerne ude på kysten og inden for byer­ne under hen­syn til deres driftsudgifter nu får mulighed for at fastsætte husleje størrelser, har udtalt, at selvom den­ne mulig­hed i sig selv er god, kan den dog om muligt give anledning til uenighed mellem lejerne. Fordi vi er viden­de om, at der blandt lejerne findes lejere, der ikke har større interesse i at passe det lejede på bedst mulige måde, og dermed være med til at vedlige­hol­de det, mens der til gengæld også findes lejere, der har den stik modsatte holdning.

 

Ligeledes har jeg under første behandlingen søgt at gøre opmærk­som røster om, at såfremt man i mange år har haft et og samme lejemål, så må man kunne blive ejer af det le­jede.

 

Lad mig anføre min undren over, at Boligudvalget slet ikke har beskæftiget sig med sådanne spørgsmål. Jeg op­fatter denne holdning som ligegyldighed over for et spørgsmål, som jeg finder er et vigtigt spørgsmål. Jeg skal i den forbindelse blot anføre, at jeg til  ef­ter­året vil udarbejde et forslag omkring de spørgsmål, jeg her har nævnt.

 

Boligudvalget har, som det er anført, været på studi­erej­se i Danmark i forbindelse med nærværende dags­or­denspunkt, og det er anført, at studierejsen har været meget udbytterig.

 

At studierejsen har været udbytterig, vil jeg ikke be­stride på nogen måde, men jeg vil dog sætte spørgs­måls­tegn ved, om man har søgt at gennemføre studierej­sen på et så bredt grundlag som muligt ved at søge at få op­lyst, om der findes sammenhænge mel­lem de forskel­lige partiers synspunkter og de forskellige ord­ninger og mu­ligheder, der nu eksisterer i Danmark.

 

Det er vist ikke tilfældet. Hvis det ikke er til­fæl­det, vil det ikke være rigtigt at kalde studierejsen som til­strækkelig udbytterig. Jeg mener, at jeg til denne ud­talelse som grund kan lægge, at udvalget ikke har frem­sat ændringsforslag efter sagens førstebehandling, hvis man lige ser ­blot fra vi­derebringelsen af KA­NU­KO­KA's for­slag om nød­ven­dig­heden af at ned­skære på det stillede forslag om bud­getbe­løbet til ved­lige­hol­del­se.

 

Nu er der snart gået 40 år, siden udlejningslejlig­heder­ne blev indført i vort land. Der findes mange familier, der indtil dato har været lejere, og til disse bliver der udarbejdet lejekon­trakter, for at sige det rent ud, uden lovmæssigt grundlag. Så og så meget skal I betale om måneden. Jeres husle­je vil grad­vist falde gennem åre­ne, vedligeholdelsen vil det offentlige varetage. Osv. osv.

 

Jeg vil sige rent ud, at sådanne lejekontrakter uden lov­mæssig grundlag næsten aldrig bliver overholdt, og de virker endda modsat intentionerne. Huslejerne stiger hurtigt, og lejer­ne bliver pålagt at betale en del af vedligeholdelsesarbejderne. Sådan er realiteter­ne i de år, der er gået.

 

Derfor er det nu på tide, at der indføres lovgivning om indgåel­se af lejemål. Om dette meget vigtige spørgs­mål vil jeg an­mode vort Landsstyre om snarest at påbe­gynde at udarbejde et lovforslag til efterårssamlingen.

 

Med disse bemærkninger vil jeg foreløbig til slut udta­le, at jeg vil stemme for forslaget om landstings­for­ord­ning om leje af boliger m.m. og dermed for for­sla­gets overgang til 3. behandling, da jeg af nærværende fore­læggelse kan se, at der også har fundet fremskridt sted i denne forbindelse.

 

Mødeleder:

Forslag til leje af boliger. Vi er i gang med 2. be­hand­lingen, og jeg kan som mødeleder for­stå, at alle par­ti­erne har støttet, at forslaget går vi­dere til 3. behand­ling i sin fore­liggende form. Akulliit Parti­aat kom ind på i sit indlæg, at man inden af­stem­ning om forord­nings­forslaget ønsker en rede­gørelse, enten fra Boli­gudval­get eller fra Lands­styret, om­kring eventuelt samråd eller høring med lejer­nes sammenslutning IPK.

 

Ud fra betænkningen er der ingen der har fremsat nogle ændrings­forslag. Af hensyn til det videre arbejde og om vi kan gå ind for overgang til 3. behandling, vil jeg spørge, om der in­den 3. behandling skal komme en rede­gørel­se fra Lands­styret til lejerforeningen, såle­des at vi kan ar­bejde videre.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Som jeg har nævnt i mit indlæg ved et tilbageblik i den­ne sag, har Landsstyret i sin 1. behandling ud­tryk­kelig klart nævnt, at man indtil 2. behandling omkring spørgs­målet overfor KANUKOKA og lejernes sam­menslutning IPK, vil have en dialog, så disse får en mu­lig­hed for at få­  foretræde for Boligud­valget. Her er det kun KA­NU­KOKA, der har været nævnt, og i den for­bin­delse vil jeg gerne vide, hvordan man har behandlet le­jer­nes sam­men­slutning. Her mellem 2. og 3. behandling ønsker jeg, at hvis der kan komme en redegørelse til Landstinget om­kring det lovede, så har jeg ikke noget imod det.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiskae Anlig­gender og Bo­li­ger:

I forbindelse med Hans Pavia Egedes og Akul­liit Par­ti­aat's spørgsmål, kan jeg oplyse, at det forslag, der blev fore­lagt ved førstebehandlingen, er sendt til høring i le­jer­nes sammen­slut­ning, IPK. Fra IPK's side er det forordningsforslag, der blev fore­lagt, vi­dere­sendt  til Lejernes Landsorganisation i Dan­mark, og vi har ikke hørt noget fra Dan­mark eller fra IPK. Vi har altså sendt det­te spørgsmål til ­høring i IPK. H­vis du øn­sker at få yder­li­gere at vi­de, så kan du få det skrift­ligt, og jeg vil også ind­stille, at det kan ske inden 3. be­handling.

 

Mødeleder:

Det, der blev efterlyst, er blevet besvaret, og jeg har også forstået, at Akulliit Partiaat accepterer det­te. Der­med går vi over til afstemning.

 

Det er dagsordenens punkt 16 "Forslag til landstings­for­ord­ning om leje af boliger" 2. behandling.

 

Dem der går ind for, at forslaget bliver vedtaget i sin fore­lig­gende form, bedes rejse sig. 25.

 

Så overgår forslaget til 3. behandling i sin forelig­gen­de form uden at blive genbehandlet i udvalget.

 

Punktet slut.