Dagsordenens punkt 16-3 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag den 6. juni 1994
Dagsordenens punkt 16.
Forslag til Landstingsforordning om leje af boliger
m.m.
(Landsstyremedlemmet for boliger)
(3. behandling)
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen
Efter landsstyremedlemmets forelæggelsesnotat skal vi stemme. Jeg vil bede landsstyremedlemmerne om at sætte sig på deres pladser.
Emil Abelsen, landsstyremedlem for boliger:
Jeg har følgende bemærkninger til 3. behandling.
Under Landstingets 2. behandling om forslag til landstingsforordning om leje af boliger gik samtlige medlemmer ind for, at forslaget skulle overgå til 3. behandling i uændret form.
Da der ikke er fremkommet ændringsforslag, skal jeg opfordre samtlige medlemmer til at stemme for forslagets endelige vedtagelse.
Afslutningsvis vil jeg gerne takke boligudvalget og landstinget for den positive behandling, de har givet forslaget.
Til Akulliit Partiiat's forespørgsel under anden behandling om IPK kan jeg i øvrigt her ved tredje behandling oplyse, at IPK i fredags den 3. juni har svaret, at IPK støtter, at man udvider beboerdemokratiet, ligesom de støtter, at huslejen gøres omkostningsbestemt. IPK forventer i øvrigt, at den gældende aftale om, at de får nye regler på lejeområdet til høring, fortsætter som hidtil.
Med disse ord indstiller jeg forslaget til endelig vedtagelse.
Mødeleder:
Der er ingen, der har bedt om ordet, og vi skal derfor stemme om, at forslag til landstingsforordning om leje af boliger bliver godkendt, som det er.
Der er 26, eller samtlige tilstedeværende, der stemmer for forslaget.
De sidste 3 punkter på dagsordenen vil jeg udsætte til i morgen.
I morgen drøfter vi :
Punkt 7, Forslag til landtingslov om Landstingets ombudsmand,
Punkt 8, Forslag til landstingslov om den offentlige forvaltning,
Punkt 9, Forslag til landstingslov om offentlighed i forvaltningen,
og det er alle 3. behandling.
Punkt 13, Fastsættelse af de skattemæssige fradrag m.m. for 1995,
Punkt 28, Betænkning afgivet af Skatteudvalget,
Punkt 21, Redegørelse om undersøgelse af anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet i 1992,
Punkt 31, Betænkning afgivet af Fiskeriudvalget,
Punkt 4, Valg af medlemmer til udvalg og repræsentationer.
Hermed er mødet slut for i dag.
Punktet sluttet.