Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 18-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Fredag den 27. maj 1994 kl. 13.00.

 

Dagsordenens punkt 18.

Forslag til Landstingslov om Grønlands Naturinstitut.

(Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø).

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

Mødet er åbnet i dag den 27. maj 1994. Landstinget har 2 dagsordenspunkter, først punkt 18, forslag til Lands­tingslov om Grønlands Naturinstitut, det er førstebe­handling og det er Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, der skal forelægge. Og punkt 35 betænkning afgivet af socialudvalget og det er på baggrund af Peter Grønvold Samuelsen's forslag om, at der indføres en ordning, hvor der til socialpensions­modtagerne ydes 50% tilskud til deres årlige forsi­kringspræmier. Det er altså de 2 dagsordenspunkter, der er til behandling i Tinget i dag.

 

Vi går over til første dagsordenspunkt. Punkt 18 for­slag til Landstingslov om Grønlands Naturinstitut. Det er Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, der skal forelægge. Værsågod.

 

Ove Rosing Olsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø:

Det er Landsstyret en stor glæde at kunne forelægge Landstinget et forslag til lov om et grøn­landsk na­turinstitut. Grønlands Hjemmestyre overtog allerede i 1980 ansvaret for naturfredningsspørgsmål og senere er ansvaret for de levende ressourcer i havet og ansvaret for vores miljø ligeledes overgået til Hjemmestyret. Når det gælder de levende ressourcer i havet, har Grøn­lands Fiskeriundersøgelser gennem mange år foretaget viden­skabelige undersøgelser og på den baggrund leveret videnskabelig baseret rådgivning til brug for de for­valtningsan­svarlige myndigheder. Andre væsentlige undersøgelser af miljø- og naturforhold er og bliver stadig foretaget af Grønlands Miljøundersøgelser, og i de senere år har også Hjemmestyret's Miljø- og Natur­for­valtning forestået væsentlige undersøgelser af betyd­ning for forvaltningen af vores miljø og natur.

 

Udviklingen har gået fra forskningsinstitutioner i Danmark til hjemtagelse af Grønlands Fiskeriundersøgel­ser til Grønland og nu Grønlands eget Naturinstitut. Et institut der med tiden kan udvides til at dække alle levende ressourcer og de miljøspørgsmål, som sam­fund­sudvik­lingen og f.eks. overtagelsen af myndig­heds­an­svaret for vand­kraftanlæg helt naturligt vil rejse i fremtiden. Også i international sammen­hæng får Hjem­mestyret mere og mere behov for viden­skabelig baseret rådgivning på en række områder inden­for miljø og især udnyttelsen af vore levende ressour­cer.

 

Oprettelsen af et Naturinstitut er et væsentligt skridt til at sikre Grønland den nødvendige videnskabelige rådgivning til sikring af en bæredygtig udnyttel­se af vore levende ressour­cer og en hensigstmæssig udvikling af vores samfund. Et sådant institut med kvalificeret rådgivning kan dog kun bringes til at fungere, hvis der skabes et stimu­lerende for­sknings­miljø i Grønland. Et miljø som dels sikrer rekrutteringen af kvalicerede forskere, og dels får disse til at blive en integreret del af det grøn­landske samfund. Derfor er oprettelsen af en sådan institution noget, som for­pligter. Det er væsentligt, at organi­serin­gen af Naturin­stituttet både giver institut­tet selv­stæn­dighed og frihed samtidig med, at samfundets behov for specifik rådgivning op­fyldes.

 

Instituttets ledelse er derfor opdelt i tre dele med hver sit ansvarsområde:

 

- En direktør der forestår den daglige ledelse og er faglig ansvarlig for instituttets arbej­de.

 

- En bestyrelse med politisk valgte repræsentanter, repræsentanter fra Hjemmestyrets forvaltninger, organi­sationerne og insti­tuttets med­arbejdere. Dette sikrer en nøje sammen­hæng mellem instituttets arbejde og brugernes ønsker.

 

- Et rådgivende forsknings­ud­valg, der skal sikre kvali­te­ten af det udførte arbej­de og sikre samarbejdet med andre relevante forsknings­institutioner i vore nabo­lande.

 

Jeg kan i øvrigt henvise til forslaget og dets fyldige bemærkninger og vil fore­slå, at lovfor­slaget henvises til behandling i Lands­tingets miljøudvalg inden 2. behandling.

 

Mødeleder:

Vi går over til partiordførerne, først Hans Møller, Siumut.

 

Hans Møller, Ordfører for Siumut:

Vi skal hermed forelægge forslag til lov om Grønlands Naturinstitut og vore bemærkninger fra Siumut.

 

I Grønland lever vi af, hvad vort lands natur kan kaste af sig. Man siger, at vi har arvet vort land fra vore forfædre. Dette er korrekt. Men det er ikke mindre vigtigt og rigtigt, at vi også har lånt vort land af vore efterkommere. Vi har et ansvar at efterlade det til dem i en stand, således at de også kan leve her i al fremtid. Vort land er også en ikke uvæsentlig del af vor klode. En del, som vi, i samarbejde med den danske stat, forvalter og beskytter på vegne af det inter­nationale samfund.

 

Siumut betragter det derfor som et vigtigt fremskridt, at vi med dette lovforslag kan realisere en samlet forskningsinstitution for naturen og dens levende ressourcer. Den rigtige rådgivning er afgørende for en rigtig naturforvaltningspolitik. Kun dette kan skabe en ansvarlig ressourceudnyttelse. Målet må jo være, at høste det maximale af naturen uden at beskadige den og uden at bringe bestande af de levende ressourcer i fare.

 

Forskning, ressourceforvaltning og ressourceudnyttelse skal følges ad og udføres i harmoni. Det er derfor vigtigt, at parterne samarbejder. Dette er tilvejebragt igennem den foreslåede bestyrelsesordning. Vi vil dog også præcisere, at også forståelse og samarbejde i daglig­dagen parterne imellem er afgørende.

 

En af de vigtigste opgaver for Naturinstituttet bliver at formidle viden om vores natur til befolkningen. Dette må ske i samarbejde med de eksisterende uddannel­ses­institutioner, skoler og nyhedsformidlingsorganer. Det er tydeligt, at behovet for mere viden om naturen stiger i takt med, at vi bliver flere og vore erhvervs- og transportmetoder udvikler sig. Vi er alle forbrugere af naturen. Den enkeltes ansvarlighed udvikler sig i takt med den viden, man besidder.

 

Derudover vil vi opfordre Landsstyret til at indlede forhandlinger med Staten med henblik på overtagelse af ansvaret for miljøet i forbindelse med råstofforvalt­ningen. Dette vil medføre overflytning af Grønlands Miljøundersøgelsesforvaltning til Naturinstituttet. På den måde vil forholdene omkring arbejdet for miljøsager i Grønland blive bedre.

 

Med disse bemærkninger støtter vi i Siumut dette lov­forslag og er enig i, at forslaget behandles videre i miljøudvalget.

 

Daniel Skifte, Ordfører for Atassut:

Atassut støtter fuldt ud oprettelsen af et grønlandsk Naturinstitut.

 

Med den kultur- og erhvervsstruktur vi har i Grønland, er det ikke blot ønskeligt, men også nødvendigt - også i international sammenhæng - at vi baserer og begrunder vores ud­nyttelse af levende ressourcer videnskabeligt.

 

Vi er således helt enig i formålet med instittutet og dets opgaver og finder det unødvendigt med yderligere begrundelse herfor.

 

Vi er imidlertid ikke enig i opbygningen af Naturinsti­tuttets ledelse jvf. kapitel 2 i Landstingslovforsla­get.

 

Atassut ønsker et Naturinstitut, der er renset for politisk styring, således at det - i lighed med Ilisi­ma­tusarfik - kan drive en fri og uafhængig forskning. Vi ønsker et Naturinstitut, som ikke kan mistænkes for politiserende rådgivning overfor Hjemmestyret og som derfor internationalt vil vække respekt og anerkendel­se.

 

Atassut ønsker derfor, at lovforslagets kapitel 2 bliver genstand for grundig udvalgsbe­handling med det formål, at ændre hele afsnittet om Naturinstituttet's ledelse, således at Naturinstituttet afpolitiseres.

 

Med disse bemærkninger skal Atassut henvise lovfor­slaget til udvalgsbehandling før overgang til 2. be­handling.

 

Josef Motzfeldt, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit er glad for at notere, at vore ind­vendinger i forbindelse med behandling af sagen i efteråret 1993 er taget med i udarbejdelsen af for­slaget til Landstingslov om Grønlands Naturinstitut.

 

Under efterårssamlingen i 1993 nævnte vi bl.a., at det kommende Naturinstitut burde være stimulerende for forskere fra alverdens lande - og vi konstaterer, at landsstyremedlemmet finder dette væsentligt og således har inkluderet i sit forelæggelsesnotat.

 

IA finder det vigtigt, at det kommende Naturinstitut promoveres mere syligt i det inter­nationale forsknings­miljø.

 

Vi beklager dog, at vore synspunkter fremlagt under efterårssamlingen 1993, om at inkludere undersøgelser om de mulige helbredsmæssige aspekter i forbindelse med vor udnyttelse af naturen, dyrene og faunaen ikke er medtaget i forslagets formålsparagraf, selvom Lands­styremedlemmet for bl.a. miljø udtrykte i sin besvarel­se dengang, at han fandt det hensigtsmæssigt at inklu­dere disse og således gjorde os forhåbningsfulde.

 

Dengang sagde Landsstyremedlemmet bl.a., jeg citerer, "spørgsmålet om, hvorvidt der skal laves undersøgelser af folks sundhed, bør også medtages i vurderingerne, man kan ikke komme udenom, at naturen har indvirkning på menneskelivet. Før det tages med i formålet, bør det vurderes meget nøje, idet der bør ske en realistisk udvikling af institut­tet".

 

Hvorvidt disse vurderinger er foretaget, og såfremt de er, vil vi gerne vide, hvilke begrundelser der fore­ligger for ikke at imødekomme vore udtrykte ønsker fra dengang. Vi vil afvente med Landsstyremedlemmets reak­tion på dette, før vi uddyber vor standpunkt om at bibeholde disse ønsker.

 

Foruden disse generelle bemærkninger, har vi et par yderligere bemærkninger til lovfor­slaget:

 

1. Under kapitel 1, vedrørende Naturinstituttets formål og opgaver i ? 2, pkt. 5, har vi følgende bemærkninger:

Stykket har følgende ordlyd:

"at varetage de internationale forpligtelser, som påhviler Grønland indenfor de nævnte forsknings­områ­det".

 

Vi siger ikke, at denne ordlyd er ukorrekt, men skal dog påpege, at vi formuleringen af denne ordlyd ikke kan komme udenom de allerede eksisterende vigtige instanser ved­rørende videnskabelige undersøgelser i Grønland:

- Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grøn­land.

- Danske Polarcenter.

- Nationalparkrådet.

 

Foruden disse har Landstinget i dag udvalg for miljø, fredning samt udenrigs- og sikker­hedsudvalget.

 

Som nævnt har vi allerede et Råd for Nationalparken i Nordgrønland og Nordøstgrønland.

 

Rådet består foruden formanden af 4 Landstingsmedlemmer og 4 videnskabsfolk. De 4 videnskabsfolk har følgende

uddannelsesmæssige baggrunde:

- Geolog,

- Botaniker,

- Biolog og

- Arkæolog.

 

Derfor er det ikke helt uinteressant allerede at tage stilling til, hvordan samarbejdsformen vil være mellem Det rådgivende forskningsudvalg for Na­turinstituttet og Kommissionen, Dansk Polarcenter samt Nationalpar­krå­det.

 

Det kan antages at være besværligt at tilnærme sig Kommissionen, men der vil dog helt sikkert være nogen forhold af en eller anden art mellem Naturinstituttet og denne.

 

Men, Dansk Polarcenter er i dag sagsbehandler for ansøgninger til videnskabelige forskningsprojekter i Naturreservatet og har således en berøringsflade med mange forskellige videnskabelige instanser.

 

Det er også helt givet, at Hjemmestyret vil kunne drage nytte af de fleste forskningsop­gaver, der vil kunne udføres i samarbejde mellem Naturinstituttet og andre instanser verden over, naturligvis vil disse bero på de forudsætninger, der vil være gældende rent økono­misk og ressourcemæssigt.

 

Derfor instiller IA, at disse spørgsmål behandles i Landstingets udvalg for miljø, forinden 2. behandlingen af lovforslaget.

 

3 medlemmer af Nationalparkrådet bor i Danmark, kun arkæologen er bosiddende herhjemme.

 

Disse videnskabsfolk er velerfarne i deres arbejde og har faglige kvalifikationer, som ikke kan antastes. Men, der er dog sket meget siden etableringen af Natio­nal­par­ken.

 

I dag har vi således grønlandske biologer og geologer. Derfor vil vi indstille overfor Landsstyret, at være ekstra opmærksomme på disse i deres overvejelser i forbindelse med Naturinstituttet, med det formål senere at forelægge sagen til Landstinget.

 

2. IA er imod ? 10 i lovforslaget.

 

Det skal erindres, at vi under efterårssamlingen i 1993 under behandlingen af Naturinstitut­tet udtrykte utvety­digt, at det er overordentligt vigtigt, at Naturinsti­tuttet har den størst mulige frihed i sine videnskabe­li­ge undersøgelser.

 

Vi konstaterer samtidig, at der er taget en højde for denne klausul i ?? 7 - 9 i lovforslaget. Ud af en bestyrelse på 8 medlemmer udpeges formanden samt 3 medlemmer af Lands­styret, samtidig med at Landsstyret også kommer til at bestemme hvilke interesseorganisa­tioner, der vil blive repræsenteret i de 2 resterende bestyrelses­poster. Det vil sige, 6 medlemmer vil kunne påvirkes direkte af Landsstyret.

 

IA mener, at Landsstyret her er sikret en rimelig indflydesle i forbindelse med udpegning af medlemmer til bestyrelsen.

 

Derfor er vi uenige i ? 10. Vi er bange for, at denne formulering kan virke frastødende for velkvalificerede videnskabsfolk, idet forslaget udtrykkeligt har følgen­de indhold, og jeg citerer, "Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om instituttets styrelse og opbygning".

 

I den forbindelse skal IA stille som mål, at Lands­tinget fremkommer med grundlæggende målsætninger om, hvorledes man fører en forskning under betryggende omstændigheder. Politiske instanser, efter at have fremkommet med retningslinier, og efter at der er ud­peget medlemmer af styringsgrupper, har sikret sig, at kunne følge med forskningsforløbet.

 

For at kunne sikre betryggende forskning bør man be­grænse forpligtelser, hvad angår administration og trinvise udvalgsmøder til det højst nødvendige.

 

Med det erfaringsgrundlag og omfattende besiddelse af dokumentation tager vi det for givet, at Ilisimatusar­fik får direkte repræsentation i den umiddelbare sty­ring af Naturinsti­tuttet.

 

Med disse foreløbige bemærkninger afventer vi de vur­deringer, der måtte komme fra Miljøudvalget om vore ønsker.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Som det fremgår af forelæggelsesnotatet er oprettelse af et Naturinstitut et væsentligt skridt til at sikre Grønland den nødvendige videnskabelige rådgivning til sikring af den bæredyg­tige udnyttelse af vore levende ressourcer og en hensigtsmæssig udvikling af vort samfund.

 

Det er vigtigt for et samfund at kende og vide, hvilke arter og mængder af såvel levende, som ikke levende ressourcer i og omkring sit land. Dette gælder også for os.

 

Derfor støtter Akulliit Partiiat på alle områder op­rettel­se af et Naturinstitut. Vi går ind for forslaget til Landstingslov om Grønlands Naturin­stitut, men kunne tænke os at ønske, at man i Lands­tingets Miljøudvalg  inden anden behandling i Tinget revur­deret det be­skred­ne antal af brugernes - her tænkes på organisatio­ner­ne - reprænsentanter i Institu­tets ledelse.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Jeg vil udtale min støtte til forslaget om at oprette et institut, der har karakter af at skulle beskytte de levende ressourcer i vort land.

 

De levende ressourcer har været de naturressourcer, der dannede det vigtigste grundlag for de grønlandske folks eksistens, og på den baggrund har grønlæn­derne som et nøje led i deres kultur bestræbt sig på, at de levende ressourcer uanset hvilken art det drejer sig om, skulle behandles med den største varsomhed.

 

I løbet af årene er forholdende blevet ændret gradvist, der er kommet folk udefra til vort land, og ud over dette er vi grønlænderes holdning til fangstressour­cerne blevet ændret, og alle disse forhold har nødven­diggjort, at der må større bestræbelser til at beskytte vore levende ressourcer i højere grad end tilfældet er i dag.

 

Lovforslaget giver i princippet ikke anledning tvivls­spørgsmål, og hvad det videnskabelige angår, må det også i forbindelse med forskningen af de levende res­sourcer være af vigtighed i vort udstrakte land, at man med tanke på, at forholdene kan være forskelligarte­de, at man har en dialog med og samarbejder med dem, der i deres erhverv er afhængige af de levende ressourcer.

 

Det er foreslået, at Naturinstitutet skulle ledes af en bestyrelse, dette er ganske naturligt, og endvidere kan man sige, at det foreslåede antal af bestyrelsesmed­lemmer danner et rimeligt forhold.

 

Ifølge forslaget udpeges tre af bestyrelsesmedlemmer fra landsstyrets side, og de resterende 4 medlemmer skulle så delegeres til udpegelse fra forskerside og selv­stændige inter­esseorganisationer. En sådan besty­relses­sammensætning er udmærket, og med henblik på dem, der skal udpeges fra organisationernes side må jeg udtale det som vigtigt, at man må være opmærksom på, at der bør være en repræsentant fra KNAPK´s side.

 

Med disse bemærkninger vil jeg støtte lovforslaget om Grønlands Naturinstitut og den bliver behandlet i Miljøudvalget inden 2. behandling.

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Sundhed og Miljø:

Jeg siger tak til partiernes bemærkninger. Alle parti­erne støtter, at vi behov for en lovgivning på dette område. Der er enkelte ting, som fremkom fra parti­er­nes side, som jeg lige vil kommentere. Jeg hæfter mig ved at Siumut ønsker en større under­søgelseinstitution også med henblik på råstofundersøgelse. Man ønsker, at ansvaret for råstofområdet skal placeres her i Grøn­land, og at vi skal have et organ, hvor man kan fore­tage vurdering af forholdene.

 

Vi er igang med forskellige dialoger med den danske regering blandt andet i Fællesrådet og ved en direk­te dialog mellem grønlandske og danske politikere. Jeg håber, at vi kan fremlægge noget mere konkret i løbet af dette år med hensyn til forhandlings­resulta­terne.

 

Jeg har lagt mærke til, at samtlige partier er enige i, at naturforskning ikke må styres politisk. Dette er selve formålet, og det er en korrekt målsætning. Det kan ikke være i nogens interesse, at man i Naturinsti­tuttet vurderer naturressourcerne udfra økonomisk interesse. Der er ting skal holdes adskilt med hensyn til ledelse. Man have nogen redskaber til styring af området enten det er et produktionssted - eller der er forskning. Det er hjem­mesty­rets opgave og de har an­svaret, derfor skal de have et red­skab, til at styre med. Det er Lands­styrets opgave at udforme disse reg­ler. På den anden side skal man sikre, hvis det er en forsknings­insti­tut, at forsk­nings­instituttet ikke styres poli­tisk.

 

Jeg mener, at det man i den videre debat skal prøve at finde ud af, er, hvordan man skal adskille politik og styring af naturinstitut, dette gælder også i udvalgs­arbejdet.

 

Jeg bemærkede, at Inuit Ataqatigiit frem­kom med nogen ting, som var fremme i forbindelse med debatten på efterårssamlingen. Dengang var man inde på, at menne­skets sundhed påvirkes af eventuel foru­rening i naturen og miljøet. Men her drejer det sig primært om at under­søge naturen og hvilket res­sourcer, vi har i naturen. Jeg vil foreslå, at jeg kommer med en rede­gørelse overfor miljøudvalget, om hvilket planer vi har.

 

Det er sådant, at det er i forbindelse med Århus Uni­versitet ved en aftale har man lavet ordning, hvor Ilisimatusar­fik er igang med at der lavet en forskning, hvor der lavet program for selve forskningen.

 

Udover dette plan­lægger man frem­tidens­ sund­heds­for­sk-ning i Grøn­land. Vi har lavet en rede­gørelse fra Lands­styret, og jeg kan med hensyn til det videre arbej­de sige, at der eventu­elt vil blive oprettet et pro­fes­sorat, hvilket også er med i plan­lægningen. Jeg vil gerne komme med en nærmere redegørel­se med henblik på afdækning af spørgsmålet.

 

Jeg er helt enig i det synspunkt, som Inuit Ataqati­giit har fremsat, at man skal være op­mærksom på, at naturen også har indvirkning på menneskets sundhed, og at vi på forskellige måder skal sikre os, at menneskets sundhed ikke bliver påvirket af forurening i miljøet.

 

Akulliit Partiiat kom ind på, at man ønsker, at organi­satio­nerne skal have plads i ledel­sen. Dette synes at være på plads. Et af formålene med etablering af be­styrelsen er, at brugerne sikres, at man bruger insti­tut­tet rigtigt og korrekt. Det sikres ved, at man ikke alene ved den daglige drift, men også at de for­skellige inter­esseorgani­satio­ner samarbej­der omkring det.

 

Således har jeg kommenteret de forskellige ting som partierne kom ind på. Jeg vil lige bemærke, at det kan være nødvendigt at komme med en yderligere rede­gørelse omkring punkt 5.

 

De aftaler, som hjemmestyret har indgået med andre lande, er sådanne emner, der skal danne grundlag for arbejdet i Naturinstitutet. Det er dette, som det drejer sig om her.

 

Med hensyn til paragraf 10 kom jeg tidligere lidt ind på i besvarelsen. I samtlige virksomheder, som ejes af samfun­det, er det Landsstyret, der udstikker ret­nings­linier med hensyn til ledelsen. Det bør kunne løses, sådan at Naturinstituttet ikke bliver politisk sty­ret.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Landsstyretsmedlemmet takkes selvfølgeligt for hans svar.

 

Med hensyn til undersøgelser af samfundsvil­kår iform af forskellige økonomiske og sundhedsmæssige projekter­, som køres af andre insti­tutioner. Det har vi for­ståel­se for, men vi finder det ønske­ligt, at naturin­stitu­tet, hvis man ikke allerede har gjort det i Århus, undersø­ger ud­nyttelse af naturen og botanik. Således at man kan få afklaret de mulige hel­bredsan­spekter i de arkti­ske befolk­ningsgrup­per. Alle disse ting er med i na­turen. For at få vurderet menne­skets i for­hold til naturen så udtalte Inuit Ataqatigiit ved sidste efter­årssamling, at vi skal gøre nogle overvejelser derom., Men det vigtigste for os er, at de resulta­ter man får af den for­skning der pågår, såvidt muligt bliver til gavn for Na­turinstitutet. Samt at disse bliver sikret med hensyn til Dansk Polarcenter, som driver forskelli­ge under­søglser, derfor er der behov for et styrende koordinerene organ, ligesom vi mener det samme om de hel­bredsmæssige undersøgelser, der gennemført i Århus. Derfor er det vigtigt, at Naturin­stituttet står for for disse undersøgelser.

 

Jeg har aldrig undret mig over, at i offentlige virk­som­heder og ikke mindst forretnings­mæssige virksom­heder, som Landsstyrets driver på vegne af Grønlandske Hjem­mestyre, kan Landsstyret på generalforsamlin­gerne komme ind og ændre de hensigterklærin­ger, der er af­givet. Men her vil vi ikke sammen­ligne Naturinsti­tu­tet med er­hvervs­virksomheder. Da der er tale om videnskabe­lig under­søgel­ser, bør man så vidt muligt have fast­lagte ledel­sesformer, således at det kommende lands­styret vil kunne have mulighed for direkte indflydelse. Det er vi udtrykke ved, fordi man kan sammen­ligne det med KNI og Royal Greenland. Vi vil ikke sammenligne dem med Na­turin­stitut­tet. Derfor mener vi, at Lands­styret bør være tilba­geholdene med deres ind­flydelse i Na­turin­sti­tutet. Derudover er der mange måder, hvor man kan have direkte påvirkning. Jeg kan være bange for, at for­skerne ikke vil opmuntres i deres arbejde ved en sådan direkte påvirk­ning af for­skningen.

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for sundhed og miljø:

Lad mig præcisere, at jeg i mit indlæg sagde, at man ikke er tilhænger af politisk indflydelse på Naturin­stitu­tet, men at vi giver forpligtelser til institu­tet, ligesom vi giver forpligtelser til andre insti­tutter. Skal der laves undersøgelser omkring rensdyr, rejer, torsk og hvaler o.lign., plejer vi at bestille opgaver­ne fra Landstinget. Hvilken grundlag vi skal have til vore beslutninger er essensen i det. Med hensyn til paragraf 10 så står der også at fastlægge hvil­ket områder. Landsstyret ikke skal have nogen direkte ind­flydelse, men skal sikre retnings­linierne for større arbejdsområder. Resultatet af under­søgelserne skal Landsstyrets ikke for mulighed for at have indfly­delse på, således kan man også forstå para­gra­ffen. Man skal også sikre, at viden­skabelige under­søgelse selv kan forløbe i sit eget regi, selv­følge­lig under hensyn til de områder, hvor der skal laves forsk­ning. Naturinsti­tuttet må oprettes som f.eks. Dansk Polarcenter og forskelli­ge centre for forskning, som er under staten,  f.eks. Skov- og Naturstyrelsen og andre lign..

 

Men koordinerende udvalg vil blive oprettet, når man i princippet har oprettet naturinstitu­tet her. Jeg mener, at jeg her med mine bemærkninger her, kan få afklaret disse s­pørgsmål i miljøudvalgsarbejdet.

 

Mødeleder:

Der er tre med­lemmer, som ønsker ordet.

 

Daniel Skifte, ordfører for Atassut:

Vi siger tak til landsstyretsmedlemmet for Sundhed- og Miljø for svaret. Der er nogen forhold, som han kom ind på i sit svar, hvor han går udfra ikke levende ressour­cer. Jeg mener, at han er ved at blande tingene sammen, idet vi kom ind på levende ressourcer. Vi mener at det skal være helt adskilt.

 

Han kom ind på, at man ikke vil blandt sig politisk i instituttet. Netop derfor Atassut har ønsket, at man skal oprette en ledelse, der ikke kan blandes med poli­tik. Derfor kom vi ind på paragraf 5, og har vi ikke klart sagt paragraf 5 og paragraf 10. Paragraf 5 står der, "Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om Na­turinsti­tutets virksomhed" og paragraf 10 står der, jeg citerer; "Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om Instituttets styrelse og opbygning".

 

Ved at siges på den måde, mener man, at der ved at gives mandat til Landsstyret som en slags blankocheck. Derfor ønsker Atassut især udfra kapitel 2, at der skal etableres en ikke politisk ledelse. Selvom vi ikke behøver komme tilbage til det, kan jeg nævne, at på det punkt er vi 100 % enige med Inuit Ataqatigiit. Jeg har bemærket, at Akulliit Partiiat og andre partier også har tanker, der ligner vores tanker omkring styrelsen og ledelsen. Derfor vil vi gerne et dannet modvægt lands­styretsmedlemmets tilbageholdene svar. Jeg vil sige, at man skal drøfte disse ting grundigt i udval­get.

 

Hans Møller, ordfører for Siumut:

I Siumut kan vi blot være glade over, at andre partier fuld ud bakker op omkring oprettelsen af Naturinstitu­tet. Vi har alle sagt, at vi skal have en bæredyg­tig udnyttelse af ressourcerne. Vi mener, det er en helt oplagt opgave for Naturin­stituttet allerede i år i vores iver for at udnytte na­turens ressour­cer, at der er en balan­ceret drift, Her tænker vi på etablering af forskelli­ge slags produk­tionsmuligheder af ressourcer,

som man tid­lige­re ellers blot har smidt ud. Jeg mener, at man fra Naturinstitut bør være opmærksom overfor ­en bæredygtigt udnyttelse af sådanne res­sourcer i frem­tiden. I Siumut mener vi ligeledes, at de kommende an­satte i Naturinstitut også vil være grønlæn­dere, som netop i disse år er igang med en højere ud­dannelse, og som til den tid vil være færdige. Vi må også udtale, at det skal drives i Grønland, så man også kan have gavn af forskellige under­søgelser vedrørende det grønlandske ­sam­fund. Det er sådanne emner, der må blive lagt frem fra Naturin­stituttet.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Selvfølgelig skal vi have en nøje gennemgang i Mil­jøud­valget omkring det, der blev fremlagt her. Med hensyn til paragraf 1, i formålet for Grønlands Na­turinsti­tut der står der noget som vi er derind kan udlæse af, at når formålet af opgaverne for sådant Naturinstittut starter så må vi også regne med at det ikke kun er Lands­styret og Landstinget, men også kommuner­ne, orga­ni­sationerne og ikke mindst andre miljøorganisa­tioner i verdenen, som vil give opgaver og henvende sig til instituttet.

 

Na­turinstitutet opgaver, der er nedfældet i paragraf 2 og i den præcisering så bliver der nævnt:

      1)     indsamling, bearbejdning og vurdering af data ved­røren­de udnyttelse af beskyttelse af levende ressour­cer,

      2)     at udføre forord­ning med henblik på vurdering af levende ressourcer af betydning for Grønland,

      3)     at medvirke til studier af pro­cesser og økolo­giske sammenhænge i naturen,

      4)     at deltage i undersøgelser og udvik­lings­arbejde vedrørende vurdering af red­skaber og metoder,

 

Når man ser på alle disse opgaver, så må man regne med, at der vil komme mange henvendelser til instituttet. Dette institut vil have en særskilt ledelse, som jeg også er enig i, og så bør denne ledelse have frihed.

 

Det skal ikke være sådan, at hvilken som helst organi­sation, parti eller Landsstyre skal give dem bestemte opgaver, som harmonerer med deres ønsker. Det kan man ikke have. Her er det forskernes vurderinger og  råd­givning som skal fremføres. Ud fra disse vurderin­ger skal man have grundlag for at tage nogle politiske beslutninger.

 

Derfor mener jeg, at mellem Landstingssalen, Lands­styret og den interne ledelsen bør man have en så klar adskillelse, at det ikke kan siges, at man har bestilt nogle opgaver. Hvis resultatet skal svare til vores ønsker, skal man undgå dette, det har ikke været for­målet med oprettelsen af Naturin­stituttet. Vi vil også deltage i den nærmere behandling i udvalgsarbejdet .

 

Man skal ikke regne med, at det kun er det offentlige, som skal financiere instituttet. Jeg har også set, at Aage V Jensen´s Fond har udvist meget stor interesse.

 

Jeg regner med Aage V Jensen´s Fond, sådan at man i frem­tiden kan have et samarbejde, således at man der­igennem kan sikre, at den efterfølgende er medfinan­cieren­de.

 

Ove Rosing Olsen, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø:    

Jeg vil meget gerne ønske, at vi i vores videre arbejde går udfra det helt klare fakta - man skal adskille ledelse og forskning.

 

I paragraf 7 stk. 2 vil jeg gerne gøre opmærksom på følgende, bestyrelsen godkender efter samråd med det rådgivende forskningsudvalg, institut­tets langsigtede arbejdsplaner.

 

Forskningsprogrammerne skal ikke godkendes af Lands­styret.

 

Derfor vil jeg gerne anmode om, at man holder det adskilt. Jeg kan dog ikke undlade at sige, vi ikke kan udlevere en blankocheck til Naturinstituttet og sige værsågod og bare kør efter jeres ønsker.

 

Instituttet bliver et meget vigtigt redskab i under­søgelsen af naturen, og vi har i vores arbejde i Lands­styret brug for at få undersøgt emner, derfor må vi kunne bede Naturinstituttet om at igangsætte visse undersøgelser. Vi kan selvfølgelig ikke sige, at de skal have et politisk resultat. Vi kan ikke sådan uden videre sige til staben i Naturinstituttet, at de bare kan køre instituttet efter deres egne interesser, selvfølgelig skal de have et mål med deres arbejde.

 

Der er i formålsparagraffen nævnt, hvilke ting det er man skal arbejde udfra, det er en rådgivning i forhold til samfundets udnyttelse af ressourcer.

 

Derfor er det ønskeligt, at alle disse ting bliver afklaret nøje i udvalgsarbejdet.

 

Mødeleder:

Da samtlige partiers ordfører har ønsket, at forslaget går videre til udvalgsbehandling inden 2. behandlingen, hvorfor jeg vil ønske at de næste talere kommer med korte be­mærkninger.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Ganske kort skal jeg lige kommentere, at   ... ved oprettelsen af et sådan institut ikke giver opgaver udover samfundets interesser. Hvilket vi ikke sætter noget spørgsmålstegn ved i IA, dettr allerede er nævnt i paragraf 5.

 

Derudover omkring paragraf 10, som vi er betænkelige ved. Da vi har eksperter i mil­jøudval­get, skal vi nok få det revurderet ordentligt.

 

Daniel Skifte, ordfører for Atassut:

Vi regner med, at dette lovforslag vil træde i kraft pr. 1. juli; men der står ikke, hvilke ting Landsstyret vil fremsætte i forhold til paragraf 5 og paragraf 10. Det er på baggrund af dette, at vi nu siger til Lands­styret. Hvilke retningslinier de vil udsætte? Så vi ikke behøver at sige, at de skriver blankochecks.

 

Hvis vi allerede havde set, hvilke retningslinier, der vil blive udstykket, så ville det have lydt helt ander­ledes. Det er netop det, som der er blevet misfor­stået, Hvilke ned­skrevne retningslinier gælder? Det kan vi ikke se i dag. Det er lige netop det, jeg er ude efter i mine bemærkninger.

 

Ove Rosing Olsen, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø:

Med hensyn til den sidste ordfører skal jeg præci­sere, at det ikke er almindeligt, at når vi laver lovudkast, at vi offentliggøre de bekendtgørelser og cirkulærer som vil blive udarbejdes udfra loven.

 

Selvfølgelig hører man de berørte instanser ved ud­arbejdelse af bekendt­gørelser og lignende. Derfor skal vi følge vores almindelige forretningsgange i udarbej­delse af sådanne.

 

Mødeleder:

Som mødeleder skal jeg igen udtale, at samtlige partier klart har tilkendegivet deres ønsker i forbindelse med udvalgsarbejdet, og at disse bliver nøje gennemgået. Betænk­ningen fra Miljøudvalget vil blive fremsat ved 2. behandlingen af punktet.

 

Som mødeleder skal jeg gøre opmærksom på, at paragraf 10, som det blev påpeget fra IA, at man der tænker over, at Landsstyret på hvilket som helst område laver de nærmere retningslinier omkring styring og opbygning af hjem­mestyreejede virksomheder, således at man klart får det på plads. Dette skal man lige have i overvejel­serne. Vi er derfor færdige med 1. behandlingen af dagsorde­nens punkt 18 " Forslag om Landstingslov om Grønlands Na­turinsti­tut".

 

Punktet er sluttet.