Dagsordenens punkt 18-3 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Onsdag den 8. juni 1994
Dagsordenens punkt 18.
Forslag til Landstingslov om Grønlands Naturinstitut.
(Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø).
(3. behandling)
Mødeleder: Bendt Frederiksen.
Punkt 18, forslag til Landstingslov om Grønlands
Naturinstitut, det er 3. behandling og det er Landsstyremedlemmet for
Sundhed og Miljø, der vil forelægge, værsågod.
Ove Rosing Olsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø:
Ved Tinget's 2. behandling af forslag til lov om
Grønlands Naturinstitut afgav Miljøudvalget en betænkning med en række
generelle bemærkninger samt indstilling om konkrete ændringer i loven og de tilhørende
bemærkninger. Et enigt Landsting kunne med baggrund i udvalget's betænkning
tilslutte sig viderebehandling af lovforslaget.
På den baggrund fremsætter Landsstyret hermed et
revideret forslag til lov om Grønlands Naturinstitut med tilhørende
bemærkninger.
I overensstemmelse med betænkningens
indstillinger er ? 5 i det oprindelige lovforslag slettet, og det nuværende
forslags ? 2 og ? 9 er ændret. Endvidere er bemærkningerne til det nuværende
lovforslags ? 6 og ? 9 ændret. Samtlige partier skulle derfor nu kunne tilslutte
sig det fremlagte lovforslag.
Vi skal fra Landsstyret indstille, at Landstinget
godkender forslaget her ved 3. behandlingen.
Jonathan Motzfeldt, Ordfører for Siumut:
Vi har ikke fundet anledning til at behandle
sagen i udvalget udfra de bemærkninger, der blev fremsat af partierne. Vi skal
fra Siumut også stemme for forslaget.
Otto Steenholdt, Ordfører for Atassut:
I forbindelse med 1. og 2. behandlingerne af
forslaget har Atassut fået den opfattelse, at udvalget har imødegået de
ændringsforslag, vi har haft. Derfor vil Atassut også stemme for forslaget.
Josef Motzfeldt, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget
er Inuit Ataqatigiit tilfredse, hvorfor vi også vil stemme for forslaget.
Tanken om et Naturinstitut i Grønland kom, da
Inuit Ataqatigiit fremkom med et forslag, da man behandlede Ilisimatusarfik,
hvor man også medtog undervisning i naturfagene. Det har været en større
opgave. Jeg vil benytte lejligheden til at takke alle de her i Hjemmestyret
og udefrakommende, der har været med til at tage stilling til dette.
Ove Rosing Olsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø:
Vi er fra Landsstyret glade for, at samtlige
partier vil gå ind for lovforslaget om Grønlands Naturinstitut. Tanken er
opstået for en tid siden indenfor Hjemmestyret, og nu skal den til at
realiseres. Vi vil takke Aage V. Jensen's Fond, som har givet midler til det
forberedende arbejde til Naturinstituttet. Aage V. Jensen's Fond har givet
midler til udarbejdelsen af et forslag og til projektering af selve bygningen
og ejendommen, og for det tredie har Fonden givet forhåndstilsagn om et beløb
på ca. 30 mio. kr. til selve bygning af huset. Aage V. Jensen's Fond har i de
forløbne år, i forbindelse med undersøgelsen af naturen og undersøgelse af
dyrebestande, ydet et betragteligt beløb til formålet. Jeg vil i forbindelse
med vedtagelsen af dette lovforslag, rette en stor tak til Aage V. Jensen's
Fond.
Mødeleder:
Der er ikke fremsat nogen ændringsforslag udfra
de faldne bemærkninger. Der er heller ikke andre, der har bedt om ordet. De der
stemmer for, at forslaget vedtages i den foreliggende form, bedes rejse sig.
25. Således er forslag til Landstingslov om Grønlands Naturinstitut vedtaget af
samtlige tilstedeværende her i Landstingssalen.
Jeg fik et notat. Punkt 19, redegørelse om det
indenskærs fiskeri, at samtlige grupper har ønsket, at det udsættes til i
morgen, og at man går ind for dette forslag.
Således er denne del af mødet, der er åbent slut.
I morgen, sidste mødedag i denne samling, skal vi medtage punkt 19,
redegørelse om indenskærs fiskeri, hvorefter punkt 33, betænkning afgivet af
Fredningsudvalget. Der er 3, 3. behandlinger. Forslag til Landstingslov om
ændring af forskellig afgiftslove, Forslag til Landstingslov om ændring af
Landstingslov om Havneafgift og Forslag til Landstingstillægsbevillingslov II,
1994, og fastsættelse af tidspunktet for næste samling. Dette er, hvad der
står på dagsordenen.
Således er den åbne del af mødet slut.
Punktet sluttet.