Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 08-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 30. maj 1995

 

Dagsordenens punkt 8.

 

Redegørelse om status for omdannelsen af KNI.

(Landsstyreformanden og Niels Mátâq)

 

Mødeleder: Knud Sørensen:

Vi går over til dagsordenspunkt 8, redegørelse om status for omdannelsen af KNI. Den vil blive forelagt af landsstyreformand Lars Emil Johansen.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

På vegne af Landsstyret skal jeg hermed med glæde forelægge redegørelsen om status for omdannelsen af KNI.

 

På baggrund af Landstingets beslutning for 22 år siden, den 28. oktober i 1992, om omdannelsen af KNI, skal jeg hermed fremkomme med en statusredegørelse for omdannelsens forløb siden da.

 

Landstingets enige beslutning om at igangsætte KNI-omdannelsen i efteråret 1992 blev truffet på grundlag af en række vigtige politiske målsætninger, som er centrale i den nødvendig modernisering af vores samfund. I lighed med midtvejsredegørelsen til Landstinget i efteråret 1993 har Landsstyret derfor ønsket at fremlægge en ny redegørelse fra KNI-selskaberne om det nuværende stade i processen.

I tilknytning til forelæggelsen af KNI-redegørelsen vil Landsstyret desuden redegøre særskilt for situationen i Royal Arctic Line A/S.

 

I KNI-selskabernes redegørelse har Landsstyret især fokuseret på de to hovedkonklusioner.

 

For det første at omdannelsen er forløbet i overens­stemmelse med de politi­ske hovedmålsætninger, og at der i processen ikke er opstået forhold, som forrykker de grundlæggende forudsætninger for Lands­tingets oprindelige beslutning.

 

For det andet at det styringsmæssigt har vist sig vanskeligere end op­rindelig vurderet at gennemføre omstillingen af den gamle virksomhed til de nye økonomiske og organisatoriske krav.

 

Med udgangspunkt i de to hovedkonklusioner vil jeg fremhæve de mest centra­le elementer fra redegørelsen med vægt på den økonomiske situation og de løsningsforslag, som selskabernes ledelse anbefaler gennemført med henblik på at genskabe balance i KNI-selskabernes økonomi, likviditet og soliditet.

 

Beslutningen om at omdanne KNI skete som et led i den grundlæggende om­stilling af landets økonomi til i højere grad at fungere på markedsvilkår. Omstillingen krævede især afskaffelse af særrettigheder og nye klare principper for virksomhedernes varetagelse af samfundsopgaver, det vil sige gennemskue­lighed for politisk prioritering og ligestilling overfor det private erhvervsliv.

 

Reformprocessen blev dernæst igangsat i forventning om en generel gunstig samfundsøkonomisk effekt i form af lavere priser og omkostninger samt nyudvikling i virksomhederne og en større indsats i bygder og yderdistrikter uden svækkelse af det hidtidige ensfragt- og ensprissystem.

 

Hovedelementerne med hensyn til fastlæggelse af lige vilkår har været etableringen af en ny organisation og kapitalstruktur i selskaberne, ophævelse af det tidligere monopol på import af afgiftsbelagte varer samt fjernelse af overavance på oliesalg. Mindreavancen på afgiftsbelagte varer og olie har betydet en indtjeningsreduktion på 110 mio. kr. årligt i de nye selskaber.

 

Med den nye organisation og økonomiske opdeling er der nu, i modsætning til tidligere, skabt indsigt i omkostningsstrukturen og dermed den fornødne gennemskuelighed med hensyn til udmålingen af hjemmestyrets betaling for de samfundsmæssige opgaver.

 

Med hensyn til prisudviklingen har effekten af den ændrede indkøbsstruktur, sortimentsfornyelsen og de faldende fragtomkostninger været et prisniveau i 1. kvartal 1995, som ligger 2,3% lavere end ultimo 1992. I Danmark, hvor hovedparten af KNI's varer indkøbes, er varepriserne i samme periode steget med 3-4%. Derudover er EU's restitutioner væsentligt reduceret på visse store varegrupper med stigende indkøbspriser i Grønland til følge. Den videreførte prisfordel for forbrugerne kan opgøres til 36 mio. kr. i 1993 og 65 mio. kr. i 1994 foruden effekten af de nedsatte fragttariffer i samme periode. Sagt med andre ord, så har man på baggrund af omdannelsen af KNI haft forbrugerlettelser i 1993 på 36 mio. kr. og i 1994 på 65 mio. kr.

 

På oliesiden er der særskilt gennemført generelle prisnedsættelser på benzin, olie og petroleum, som sammenlagt er udmøntet med henholdsvis 39 mio. kr. i 1993 og 34 mio. kr. i 1994.

 

Ensfragt- og ensprissystemet er videreført i de nye selskaber og varepri­serne i bygder og yderdistrikter belastes ikke af den faktiske meromkost­ning ved vareforsyningen i forhold til kystbyerne i Vestgrønland. For de flytransporterede leverancer er prisforskellen mellem bygder og yderdistrik­ter i forhold til byerne reduceret væsentligt i forhold til tidligere.

 

Serviceforbedringer i bygder og yderdistrikter er sket ved en udvidelse af vareudbuddet inden for især friskvareområdet, hvor der nu indflyves mere end tidligere. I flere bygder er der foretaget investeringer i olietankan­læg af hensyn til miljøet og bedre forsyningssikkerhed. Desuden kan nævnes en styrkelse af passagerbefordringen i Syd- og Diskoregionen ved indsættel­se af ekstra kapacitet.

 

Endelig gennemføres nu et nyt bygdebanksystem, som - i takt med at Tele Greenland A/S udvikler nye kommunikationslinjer - vil stille et flertal af bygder næsten på lige fod med byerne i bankbetjeningen.

 

Det har iøvrigt været et krav, at den driftsøkonomiske omstilling som følge af omdannelsen ikke måtte indebære personaleafskedigelser. Endelig har det været en forventning, at de gunstige økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter ved etableringen af de nye organisationer og hjemtagningen af opgaver fra Danmark skulle have en større geografisk spredning uden for Nuuk.

 

Beskæftigelsesgarantien har været praktiseret i alle selskaberne ved uændret beskæftigelsesniveau siden 1993 og parallelt med hjemtagningen af de tidligere KNI-funktioner i Danmark, er der sket en betydelig udflytning af de nye administrative enheder til kysten.

 

Når man fremdrager de centrale politiske målsætninger bag KNI-omdannelsen, er det samlede statusbillede i dag, at vores oprindelige forventninger må siges at være opfyldt.

 

Redegørelsen fremhæver især, at konsekvenserne af de organisatoriske forandringer har medført større overgangsproblemer end oprindeligt forud­sat især i den nødvendige styring af driftsrutinerne.

 

Decentraliseringen medførte en vanskelig og langvarig rekruttering af nye medarbejdere med kvalifikationer på et højt niveau, især på grund af kravet om flytninger. Det har ikke mindst indebåret en stor belastning af ek­sisterende medarbejdere, der ofte har skullet udføre krævende opgaver, som normalt ville forudsætte større kompetence og erfaring.

 

I tillæg til de personalemæssige vanskeligheder har decentraliseringen af de administrative rutiner yderligere forstærket styringsproblemerne.

 

Med den spredte struktur har behovet for et gennemprøvet EDB-system været stort. Imidlertid var en videreførelse af det gamle EDB-system ikke mulig, og man har måttet erfare store vanskeligheder i implementeringen af det nye system, som blev indført den 1. januar 1994. En alvorlig konsekvens heraf har været mangel på aktuelle data om virksomhedernes løbende situation på især indkøbs- og økonomisiden med bl.a. usikker varedisponering og lagerop­bygning til følge. Det har videre betydet et større likviditets-træk end forudsat.

Selskaberne har, for at opstramme administrationen, fundet det nødvendigt at gennemføre en omlægning af regionsstrukturen ved at samle flere admini­strative opgaver centralt i henholdsvis Sisimiut, Maniitsoq og Ilulissat.

 

Jeg skal i den forbindelse henvise til landstingsmedlem Niels Mátâqs forespørg­sel vedrørende regionstilpasningens konsekvenser for Upernavik og bygderne i kommunen. Det anføres, at vareforsyningen er utilfredsstillende, og at styringen nu er overført til Uummannaq. Endelig henvises til den forholdsvis tunge administration, som følger af den såkaldte KNIT-konto.

 

KNI Pilersuisoq A/S oplyser, at det i forbindelse med nye datomærknings­regler har været nødvendigt at reducere mængden af friskvarer leveret pr. skib for i stedet at overføre dem med lufttransport. Det har efter virksom­hedens opfattelse ikke forringet forsyningen.

Man er imidlertid enig i de utilstrækkelige lagerfaciliteter i visse bygder i Upernavikområdet og forbedringen heraf er derfor indarbejdet i inve­steringspla­nerne, hvor der efter forbedringerne i Tasiusaq i år forberedes udvidelse af lagrene i Kullorsuaq og Nuussuaq i henholdsvis 1996 og 1997.

 

Med hensyn til KNIT-kontoen deler KNI Pilersuisoq A/S opfattelsen af, at procedurerne ikke er optimale. Derfor er det hensigten, at der i takt med, at Tele Greenland A/S udbygger kommunikationslinjerne, skal etableres et nye bygdebanksystem. Det vil fjerne de forsinkelser, som KNIT-kontosystemet bevirker i dag.

 

Omkring styringen af vareforsyningen skal det fremhæves, at den fortsat varetages fra Upernavik og ikke som anført fra Uummannaq. Som led i en nødvendig rationalisering har KNI Pilersuisoq A/S i sommeren 1994 været nødsaget til at sammenlægge visse administrative funktioner. For at op­stramme de forretningsmæssige arbejdsgange, arbejdes der iøvrigt aktuelt på i større omfang at udnytte den lokale kassefunktion, som vil give en hurtigere ind- og udbetaling.

 

Ud over den administrative opstramning er der på indkøbssiden taget skridt til en styrket indsats.

 

På ledelsessiden har KNI Pisiffik A/S og KNI Pilersuisoq A/S haft en omskiftelig tilværelse, som bl.a. har svækket en kontinuerlig planlægning og opfølgning. I 1994 blev der i forbindelse med en planlagt ændring i ledelsen igangsat en meget omhyggelig rekruttering til driftsselskaberne, som nu har resulteret i en fuld bemanding i begge driftsselskabers ledelse.

 

På medarbejdersiden er der som følge af beskæftigelsesgarantien ikke sket afskedigelser af overskydende personale. Herudover har omstillingspro­blemerne iøvrigt medført omkring 200 flere ansatte i 1994 end forventet indenfor udvalgte stillingskategorier. Denne merbeskæftigelse vil være midlertidig og afvikles derfor i takt med at driftssituationen normali­seres, og når man ser bort herfra, har beskæftigelsen i KNI-selskaberne altså været på samme niveau som før omdannelsen. Ved igangsætningen af nye produktionsinitiativer og senest den kommende slagteriproduktion i Narsaq har KNI-medarbejdere iøvrigt præference, netop for at indfri beskæftigel­sesgarantien.

 

En uændret fastholdelse af beskæftigelsen under ét har, på grund af den begrænsede fleksibilitet, vanskeliggjort de nødvendige personaletilpas­ninger. Det fremhæves i redegørelsen, at en revurdering af beskæftigelses­garantien er nødvendig for at optimere styringen og den driftsøkonomiske tilpasning.

 

Det er KNI-ledelsens samlede konklusion, at omfanget af de organisatoriske tilpasninger har betydet en forlængelse af omstruktureringsprocessen med omkring ét år.

 

Den økonomiske konsekvens af de styringsmæssige problemer, som jeg her har omtalt, er i selskabernes regnskab for 1994 udtrykt i et samlet underskud på ialt 135 mio. kr.

 

Årets resultat i KNI Pilersuisoq A/S blev et underskud på 68 mio. kr. eller en forringelse på 43,8 mio. kr. i forhold til 1993.

 

Årets resultat i KNI Pisiffik A/S blev et underskud på 66,5 mio. kr. eller en forringelse på 20,9 mio. kr. i forhold til 1993.

 

Efter et tilfredsstillende resultat i 1993 kan vi altså konstatere, at de økonomiske forventninger til 1994 ikke er blevet opfyldt.

 

Den utilfredsstillende resultatudvikling begrundes først og fremmest med, at de ressourcemæssige bindinger i den fortsatte omstrukturering og imple­menterin­gen af nye styringssystemer har vist sig betydeligt større end ventet. Resultatet heraf har dels været en væsentlig svækkelse af den løbende overvågning og tilpasning af driftsforløbet, dels ekstraordinære meromkostninger ved omstruk­tureringen, herunder større personaleomkost­ninger end forudsat.

Til imødegåelse af de ekstraordinære omkostninger ved omstruktureringen blev der oprindelig hensat 153 mio. kr. i KNI-selskaberne, hvoraf 123 mio. kr. blev disponeret i 1993. Virksomhederne måtte i 1994 konstatere, at der fortsat tilbagestod betydelige omstillingsbyrder i forbindelse med nye administrative systemer og hjemtagning af kompetencekrævende opgaver fra Danmark. De store omkostninger herved er, udover den tilbageværende hen­sættelse, finansieret over den ordinære drift.

 

I 1995 vil regnskabet ligeledes blive belastet af omstruktureringsomkost­ninger på driften.

 

Dernæst har beskæftigelsesgarantien ikke gjort det muligt at omsætte rationaliseringerne i en nedsættelse af personaleomkostningerne. Merbeskæf­tigelsen er af KNI-ledelsen anslået til ca. 200 medarbejdere.

 

Endelig har resultatudviklingen været påvirket af mindre bruttoomsætning og reducerede avancer.

 

Trods lavere salgspriser på omkring 3% er omsætningen i KNI Pisiffik A/S ikke tilsvarende forøget, og der er i forhold til forventningerne sket et samlet omsætningsfald på 4%. I KNI Pilersuisoq A/S har omsætningen ligget 1% under det forventede.

 

Indkøbspriserne har været positivt påvirket af faldende fragtrater og prisfordele ved nye indkøbsaftaler, men negativt påvirket af udefra kommen­de prisstignin­ger hos leverandører og reducerede EU-restitutioner. De stigende indkøbspri­ser, som ikke er videreført i salgspriserne, er opgjort til 29 mio. kr.

Det er selskabernes foreløbige vurdering, at driftsunderskuddet i 1995 vil ligge på omkring 65 mio. kr., fordelt med 37 mio. kr. i KNI Pilersuisoq A/S og 28 mio. kr. i KNI Pisiffik A/S. Et foreløbigt overslag for 1996, det vil sige næste år, viser et samlet underskud på 10 mio. kr., fordelt med henholdsvis et nulresultat i KNI Pisiffik A/S og et underskud på 10 mio. kr. i KNI Pilersuisoq A/S.

 

Forudsætningen for at selskabernes økonomi kommer på rette spor er, at den igangsatte handlingsplan videreføres, og at der sker en række nye tiltag.

 

Den negative resultatudvikling har sammen med en række andre forhold belastet selskabernes likviditet så betydeligt, at en refinansiering er nødvendig for at genoprette det nødvendige finansielle beredskab i de kommende år.

 

Egenkapitalen i KNI Pisiffik A/S er som følge af resultatudviklingen nedbragt fra 200 mio. kr. til 130 mio. kr. siden selskabets stiftelse pr. 1. januar 1993. Tilsvarende er egenkapitalen i KNI Pilersuisoq A/S nedbragt fra 700 mio. kr. til 592 mio. kr.

 

Selskaberne har i samme periode betalt renter og afdrag til landskassen. KNI Pisifik A/S har betalt 90 mio. kr. i renter og 79 mio. kr. i afdrag. KNI Pilersuisoq A/S har betalt 38 mio. kr. i renter og 24 mio. kr. i afdrag.

 

Gældsafviklingen har således i begge år påvirket likviditeten betydeligt. Endvidere har likviditeten været belastet af følgende:

 

For det første et driftsunderskud specielt i 1994, hvortil kommer et forventet driftsunderskud i 1995 på 65 mio. kr.

For det andet en uventet lageropbygning, som skyldes utilstrækkelige styringsredskaber og usikkerhed i organisationen.

 

For det tredje køb af to regionspassagerskibe fra Hjemmestyret.

 

For det fjerde større investeringer end afskrivninger.

 

Desuden nærmer soliditetsgrænsen i KNI Pisiffik A/S i 1995 sig det lov­givningsmæssige krav om minimum på 50% af egenkapitalen i forhold til aktiekapitalen.

 

I redegørelsen har KNI-ledelsen fremlagt er forslag til refinansiering, som med Hjemmestyrets medvirken forudsætter, at begge selskabers gæld til landskas­sen tilpasses markedsvilkårene for langfristede kreditter, det vil sige med længere afdragsprofil og lavere rentesats.

 

KNI-selskabernes langfristede gæld til Landskassen har indtil nu været forrentet med 12% for KNI Pisiffik A/S og 11% for KNI Pilersuisoq A/S. Landsstyret kan konstatere, at der siden beslutningen om KNI-omdannelsen i efteråret 1992 er sket et rentefald på det internationale penge- og kredit­marked. Landsstyret er derfor indstillet på at genforhandle rente- og afdragsvilkårene under hensyn til den udvikling der er sket på lånemarke­derne.

 

KNI-selskaberne skal ikke have skjulte subsidier gennem kunstigt lave rentesatser, men skal efter Landsstyrets opfattelse også kunne drage nytte af et rentefald på samme måde som den private detailhandel.

 

Med udsigt til et underskud i 1995, hvis gældsvilkårene holdes uændrede, foreslås en styrkelse af soliditeten i KNI Pisiffik A/S ved, at en del af gælden til landskassen konverteres til ansvarlig lånekapital.

 

Endvidere forudsættes en øget trækningsret i pengeinstitutterne i størrel­sesordenen 85 mio. kr.

 

Likviditetsbehovet i KNI Pilersuisoq A/S foreslås styrket ved en træknings­ret på 200 mio. kr. i pengeinstitutterne samt ved en sæsonmæssig træknings­ret i landskassen på 80 mio. kr.

 

På grund af Hjemmestyrets forpligtelser i forhold til landskassens udlands­lån, har selskaberne været væsentligt begrænset i at stille aktiver til sikkerhed for alternativ finansiering.

 

Virksomhederne har indledt drøftelser med Hjemmestyret om de konkrete muligheder, idet de nævnte løsningsforslag vil have en bevillingsmæssig konsekvens for landskassen på 29,4 mio. kr. i 1995 og 33,9 mio. kr. i 1996. KNI Piginnittut A/S vil desuden som konsekvens af det forlængede omdannel­sesforløb have behov for en kapitaltilførsel på 3 mio. kr.

 

Det bemærkes, at det samlede forslag til refinansiering forudsætter, at finansieringsbehovet iøvrigt kan blive løst på markedsmæssige vilkår, herunder gennem de grønlandske pengeinstitutter.

 

Af øvrige handlingsinitiativer fra ledelsens side er der især peget på behovet for yderligere administrative tiltag for at samle de ledelses­mæssige nøglefunktioner geografisk, så der tilvejebringes det bedst mulige grundlag for en effektiv ledelse og styring i selskaberne. Det vil indebære en samling af disse funktioner i Sisimiut, Ilulissat og Maniitsoq. Endvidere nedlægges regionsstrukturen i KNI Pissifik A/S.

 

Ledelsen har herudover peget på behovet for en genvurdering af beskæftigel­sesgarantien, idet man fremhæver den svækkelse af den personalemæssige styringsfleksibilitet, som garantien indebærer.

I relation til personalespørgsmålet er der i øvrigt i begge selskaber igangsat et omfattende personaleudviklingsprogram med det overordnede formål at styrke personalets aktive deltagelse i omstruktureringen og med det langsigtede perspektiv, at generationsskiftet på ledelsesplan i langt højere grad skal ske på grundlag af grønlandsk arbejdskraft.

 

Med hensyn til det videre perspektiv rejses spørgsmålet om privatisering af KNI-virksomhederne. På grund af tyngden i de samfundsmæssige opgaver, vil KNI Pilersuisoq A/S kun rumme begrænsede privatiseringsmuligheder. Med hensyn til KNI Pissifik A/S forudsætter en eventuel privatisering, at omdannelsen er endeligt afsluttet, og at virksomheden er inde i en normal forretningsmæssig gænge.

 

Fra ledelsens side lægges op til, at man allerede nu påbegynder overvejelser om mulige modeller, der efter afslutningen af omdannelsen kan åbne for hel eller delvis privatisering under hensyn til forskellige fordele og ulemper.

 

Iøvrigt er det ledelsens opfattelse, at de nye produktionsaktiviteter i Nilak A/S, Neqi A/S samt stearinlysproduktionen bør søges indskudt i Sulisa A/S med henblik på salg til private.

 

Landsstyret har i sin gennemgang af KNI-selskabernes redegørelse vurderet, at der er givet en åben beskrivelse af selskabernes samlede situation, såvel økonomisk som organisatorisk. Landsstyret havde dog gerne set en mere uddybende redegørelse for udviklingen inden for vareforsynings- og trafikområ­det.

 

Hvad angår den økonomiske situation kan vi konstatere, at det af hensyn til virksomhedernes videre drift og aktieselskabslovgivningens krav om finansiel beredskab, er påkrævet at gennemføre en refinansiering.

 

Som ejer af de offentlige virksomheder har Grønlands Hjemmestyre ansvar for, at kapitalforholdene i virksomhederne er i orden. Landsstyret finder det derfor væsentligt at fremhæve, at man på den forestående generalforsamling agter at tilkendegive, at man fra Hjemmestyrets side vil tage skridt til at sikre, at den nødvendige refinansiering kommer på plads.

 

Det fremgår entydigt af redegørelsen, at den betydelige decentralisering af organisationen har bevirket styringsproblemer og afledte meromkostninger.

 

Landsstyret er enige i ledelsens anbefaling af, at det i nødvendigt omfang må sikres, at organisationens spredning ikke overstiger mulighederne for en forsvarlig driftsstyring.

Landsstyret finder, at de fremlagte forslag i den nuværende situation er nødvendige for at skabe grundlag for en sund økonomisk udvikling.

 

Hvad angår beskæftigelsesgarantien er det endvidere Landsstyrets holdning, at vi nu godt 2 år efter omdannelsens påbegyndelse er tvunget til at revurdere beskæftigelseskravet til selskaberne. Landsstyret vil anbefale, at selskaberne tilstræber en gradvis tilpasning til personaleforbruget for at undgå akutte afskedigelser i stort omfang. Hvis beskæftigelsen fastholdes uden tidsbegræns­ning som et formelt krav, risikerer vi på sigt, at arbejdet bliver indholdsløst hos den enkelte medarbejder, og at mobilitet, engagement og incitament til videreudannelse svækkes, samt at virksomhedernes udvikling sættes i stå.

 

Vi har set, hvordan det med igangsætning af alternative aktiviteteter er lykkedes at skabe ny beskæftigelse. Desuden har vi overført omkring 200 arbejdspladser fra Danmark ved funktionsnedlæggelser her foruden overflytning af det sejlende personale.

Med igangsætningen af det omfattende personaleudviklingsprogram er der lagt op til, at vi nu i langt højere grad skal uddanne grønlandsk arbejdskraft til overtage de tilkaldtes arbejde og herunder udnytte det betydelige nye beskæftigelsespotientiale, der er skabt i Grønland.

 

Under alle omstændigheder er en merbeskæftigelse på omkring 200 - eller en ekstraordinær lønomkostning på ca 50 mio.kr. -  ikke holdbar i længden, hvis vi samtidig skal tage ansvaret for en forsvarlig økonomi i virksomhederne.

 

Desuden vil den strategi for at forbedre service og afdæmpe udefra kommende prisstigninger, som ledelsen lægger op til, blive svækket til ugunst for forbrugerne, hvis garantien bliver opretholdt. I forhold til lønmodtagere risikerer vi endelig at svække mulighederne for produktivitetsforbedringer og dermed selve grundlaget for en langsigtet, rimelig lønudvikling.

Ledelsens anbefaling af, at vi allerede nu går i gang med at overveje modeller for en fremtidig finansiering af specielt KNI Pisiffik A/S, kan Landsstyret også tilslutte sig. Jo tidligere vi kommer igang med den proces, jo grundigere kan vi få de mange problemstillinger gennemdiskuteret, inden vi går videre.

 

Landsstyret har set med bekymring på den driftsmæssige udvikling i KNI-selskaberne. Det er dog vores opfattelse, at vi med den nødvendige refinansi­ering og de igangsatte initiativer til genopretning af styringen kan bringe omstruktureringen til ende i overensstemmelse med målene. For at fremme de handlingsplaner, der er foreslået for at genoprette en stabil økonomisk situation i KNI selskaberne, finder Landsstyret det vigtigt, at der sikres den tilstrækkelige ledelsesmæssige koordination mellem selskaberne.

 

Landsstyret vil under de kommende generalforsamlinger henstille til bestyrelser­ne, at man sikrer det nødvendige beredskab i koncernen, så de mål, der ligger i redegørelsen med hensyn til bl.a. at genoprette selskabernes drifts-og kapitalforhold, opfyldes. Generalforsamlingen gennemføres efter planerne i morgen.

 

Når dette er sagt, vil jeg fremhæve, at vi med KNI-omdannelsen har igangsat en proces som har et langt videre perspektiv, end den vægt de økonomiske problemer må tillægges i den aktuelle situation.

 

Som nævnt indledningsvis, er de vigtigste politiske mål, som overhovedet var anledningen til at igangsætte omdannelsesprocessen, realiseret. Målt i tal er effekten en direkte frisættelse af omkring 450 mio. kr. på kun 2 år til landskas­sen, fiskeri- og fangererhvervet, de private næringsdrivende og forbrugerne. D.v.s. at det grønlandske samfund som følge af omstruktureringen har fået en lettelse på 450 mio kr. Hertil kommer fragtratenedsættelserne i atlant- og distriksbesejlningen. I flere kommuner har hjemtagningen og udflytningen af de nye arbejdspladser skabt ny indkomstdannelse.

 

Jeg er også overbevist om, at de kommuner, hvor selskaberne har etableret sig, helt klart kan påvise forbedringer i deres økonomi.

 

Sideløbende med den vanskelige og ressourcekrævende omstillingsproces er det lykkedes virksomhederne at fastholde en lang række udviklingsorienterede initiativer både i Grønland og vendt mod Canada. Det er en udvikling, vi kan forvente vil bære videre i takt med, at den selvstændige identitetsudvikling i virksomhederne styrkes.

 

Samlet taler vi om en stor samfundsøkonomisk og udviklingsbidragende effekt, som må anses som værende et vigtigt bidrag i den reformproces, som skal bringe samfundet videre mod markedsøkonomisk tilpasning og en reduktion af det meget høje pris-og omkostningsniveau.

 

Med disse bemærkninger vil jeg overlade redegørelsen til Landstingets velvillige behandling.

 

Mødelederen:

 

Inden vi går over til partierne, har et landstingsmedlem mulighed for at fremsætte sit forslag, der vedrører KNI.

 

Niels Mátâq, forslagsstiller.

 

Jeg har fremsat forslag om ændring af omstruktureringen af KNI til Landstinget. Det lyder således:

 

Upernavik har 10 bygder, hvoraf 7 har KNI-butikker. Vareforsyningen til disse bygder er meget utilfredsstillende. De er beliggende i islægsområdet, hvor man sender rigelige forsyninger til byen, men på grund af manglende lagerplads, har man ikke mulighed for at sende rigelige varemængder til bygderne. I visse tilfælde drejer det sig om livsnødvendige varer, der bliver udsolgt i løbet af vinteren.

 

KNI har planer om bygning af lager i Tassiussaq, men de nordlige bygder som Kullorssuaq og Nussuaq udgår for livsnødvendige varer på et meget tidligt tidspunkt på året, fordi de ikke har tilstrækkelig varelagerplads. En ting vi her er meget utilfredse med er, at handelscheffunktionen i Upernavik er nedlagt og flyttet til Uummannaq, således at vareforsyningen Upernavik bliver styret fra Uummannaq. Er det sparehensyn der har resulteret i denne beslutning?

 

Mange regninger, der bliver betalt via KNI-kontorene, bliver først sendt ned til Uummannaq, og kommer på denne måde meget for sent til den, der skal modtage betalingen for denne regning i Upernavik. Der er mange, der er kommet i store restancer på denne måde. Jeg ved, at der er en KNI-kontorchef i Upernavik. Til trods herfor er denne måde at styre tingene på ikke betryggen­de.

 

Upernavik har i dag udviklet fiskeriet betydeligt til stor gavn for fiskerne og fangerne, men disse fiskere og fangere må vente på deres  indhandlingsbeta­ling i flere uger før den kommer til udbetaling.

 

Det samme er tilfældet med de regninger, der betales til både kommunen og Hjemmestyret. Det skyldes, at tingene bliver styret fra Uummannaq.

 

Vi er 2650 borgere i Upernavik Kommune. Derfor mener jeg, at KNI i Upernavik må styre sig selv, og at der bør være en handelschef i Upernavik. Jeg foreslår, at organisationen ændres på grund af de specielle forhold, der er i Upernavik Kommune.

 

Indholdet af dette forslag gælder ikke kun for Upernavik Kommune, for der jo mange bygder i Grønland, der har samme problemer.

 

Afslutningsvis vil jeg nævne, at jeg i den redegørelse, som blev fremsat af den ærede landsstyreformand, blev citeret for at jeg sige, at Upernaviks bygder bliver forsynet med varer fra Uummannaq. Det var ikke det, jeg sagde. KNI-Upernavik bliver styret fra Uummannaq, fordi KNI´s handelschef i Uummannaq styrer KNI i Upernavik.

 

Anders Andreassen, ordfører fra Siumut.

 

Fra Siumuts side byder vi redegørelsen velkommen, idet vi betragter den som en form for åben politisk fremgangsmåde fra Landsstyrets side til at beskrive den generelle situation omkring KNI´s virksomheder i samfundet.

 

Redegørelsen konstaterer, at de grundlæggende politiske forudsætninger for Landstingets oprindelige beslutning er forløbet i overensstemmelse med de politiske hovedmålsætninger.

 

Derimod peger redegørelsen også på, at de styringsmæssige arrangementer har været vanskeligere end den oprindelige vurdering bl.a. set fra virksomhe­dernes meget traditionelle engagement i vort samfund.

 

Således har vi bemærket, at alene ophævelsen af monopolet på import af afgiftbelagte varer og olie har betydet en indtægtsnedgang på 110 mio kr. Vi har også bemærket, at vareprisernes udvikling i Danmark, hvor KNI køber, ikke stemmer overens med virkelighedens omkostningsudvikling i vort samfund. Dette gælder også mht. faldende EU-restitutioner på visse varegrupper med stigende indkøbspriser i Grønland til følge.

 

Dette nævner vi som eksempler på områder, hvor selskabet ingen direkte mulighed har for at føre den prispolitik, som vi ønsker her.

 

En anden situation angår større overgangsproblemer end oprindeligt forudsat og som har afstedkommet forandringer, der har haft større konsekvenser end beregnet. Således har decentraliseringen kostet mere, end man har forudsat. Alle disse ting vidste vi, da vi tilsluttede os omstruktureringen ved opstarten af organiseringen af de nye KNI-selskaber. Derfor har vi set alle de økonomiske resultater under disse forskellige konditioner, som gør selskabets igangsætning vanskeligere end beregnet.

 

Vi har forstået, at af de 153 mio kr. til hensættelse til imødegåelse af de ekstraordinære omkostninger ved omstruktureringen står ca. 30 mio. kr. tilbage. Det bliver nok nødvendigt at fastholde det videre arbejde indenfor disse rammer.

 

Med hensyn til genvurdering af beskæftigelsesgarantien, må vi nok sige, at et sådant skridt ikke vil være i overensstemmelse med, hvad vi har besluttet på et tidligere tidspunkt. Men ikke desto mindre må vi gøre opmærksom på, at et selskab med ret til at fungere under forretningsmæssige betingelser vel ikke undgår at komme i situation, hvor økonomien i selskabet taler herfor.

 

Vi har med glæde noteret os, at selskabet arbejder på et målrettet program for personaleudvikling. For os betyder det, at selskabet skal arbejde for fastholdel­se af den nødvendige grønlandske arbejdskraft samt ved nye ansættelser at sørge for, at lokal personale også igennem videreuddannelser udfylder de nye pladser. Det gælder også indenfor KNI´s ledelse netop at have det for øje, at ledelsen kender forholdene, specielt i bygder og yderdistrikter. Denne nødvendighed hænger i høj grad sammen med varesortimentet, forsyning af varer samt en god portion menneskekendskab, der hvor operationerne foregår.

 

I forbindelse med genvurderingen af beskæftigelsesgarantien ønsker vi, at selskabet medvirker til, at situationen bringes under en sådan kontrol, at ingen føler sig i risiko for at miste beskæftigelsen, men at vedkommende hjælpes til at kunne indtræde i anden beskæftigelse indenfor systemets muligheder eller uden for denne. Det gælder uanset, at vi ønsker at støtte Landsstyrets ønske om et videre arbejde for en fremtidig privatisering, specielt med hensyn til KNI Pisiffik.

 

Da vi fuldt ud deler Landsstyrets bekymring over den driftsmæssige udvikling i KNI-selskaberne, støtter vi ligeså bestræbelserne for den nødvendige refinansiering og de igangsatte initiativer til genopretning af styringen i overensstemmelse med omstruktureringens målsætning.

 

Ligesom Landsstyret mener vi, at der fremover sikres den ledelsesmæssige koordination mellem selskaberne. Under det videre arbejde med selskabet må handlingsplanen, som selskabets bestyrelse igangsætter, vurderes nærmere.

 

Her skal man også tage forholdet imellem landskasselån og rentespørgsmål op samt andre traditionelle økonomiske kontakter.

 

Med disse bemærkninger tager vi redegørelsen til efterretning, og vi anmoder om, at sådanne redegørelser muliggør en tættere information mellem selskabet og Landstinget fremover.

 

Peter Ostermann, Ordfører for Atassut:

I en verden i stadig udvikling, er vi blandt dem, der bor nordligst. Vi er omgivet af en natur, der på mange områder er afgørende for udviklingen. Med andre ord: Skal vi holde trit med den udvikling, der sker omkring os, må vi til stadighed forny de grundlæggende faktorer for vort samfunds fortsatte udvikling.

 

Det var vores udgangspunkt, da vi i efteråret 1992 traf beslutningen om omstrukturering af KNI. Skulle vi være med i den igangværende udvikling specielt indenfor handel og transport, så var det nødvendigt at gennemføre omstruktureringen indenfor en begrænset tidshorisont.

 

Må vi her indledningsvis klart præcisere at vi igangsatte omstruktureringen med klare politiske krav nemlig:

 

- selskaberne skulle drives efter forretningsmæssige principper.

- ingen skulle afskediges som følge af omstruktureringen.

- der skulle opnås en smidig og billigere drift.

 

Utvetydige men også ret strenge krav.

 

Ud fra redegørelsen samt egne erfaringer vurderer vi situationen som værende god, men der er visse ting, der skal justeres. Vi vurderer situationen som værende god, fordi vi mener, at første fase af omstruktureringen er vellykket trods barske betingelser.

 

Hvis vi skal vurdere situationen ud fra de økonomiske resultater, ja så er resultaterne ikke tilfredsstillende, men vurderingen må have sit udgangspunkt i andre resultater.

 

De politiske krav er ikke blevet tilsidesat. Priserne er faldet på flere områder, selvom omsætningen er faldet, men vigtigst og prisværdigt er der blevet skabt nye arbejdspladser som Neqi A/S, Nilak A/S og stearinlysproduktion. Vel at mærke trods barske økonomiske forhold.

 

Ud fra de nævnte forhold støtter vi principperne omkring refinansiering af selskaberne. Men vi har den opfattelse, at det vil være rigtigst, at de nye ledelser først får mulighed for grundigt at vurdere forholdene, før man her - og ikke mindst i Landsstyret - låser sig fast på en bestemt måde at gøre det på. Men vi støtter som sagt principperne og skal deltage i beslutningen.

Det fremgår af redegørelsen, at der er igangsat tiltag til forbedring af den daglige styring. Vi mener i Atassut, at disse initiativer er nødvendige og presserende.

 

Forretningsmæssige principper betyder også, at man til stadighed afpasser driftsomkostningerne med de betingelser, man arbejder under. Ud fra dette forhold er vi enige i, at beskæftigelsesgarantier revurderes, men vi har - ligesom Landsstyret - den mening, at ophævelsen af beskæftigelsesgarantien ikke kan ske sådan uden videre, men må ske gradvist, hovedsageligt ved naturlig afgang.

 

I Atassut har vi også den opfattelse, at formindskelse af personalet må afpasses til de lokale forhold, idet personalet ikke må nedskæres så meget, at det ender i personaleflugt.

 

De samme hensyn må tages, når det gælder afpasning af aktiviteter efter forholdene. Det være sig nedjusteringer eller opjusteringer. Nedjusteringer skal ikke medføre nedlukning af eneste eksisterende mulighed.

 

Igennem KNI Pilersuisoq A/S har vi i forholdet til bygder og yderdistrikter flere ufravigelige forsyningsforpligtelser. Vi har erfaret, at man i Qeqertarsuaq i Avanersuup Komuunia har planer om at lukke stedets eneste butik til sommer. Det kan vi ikke være enige i, og vi anmoder Landsstyret om at bane vej for en anden ordning.

 

Uden at komme nærmere ind på de mange støtteværdige punkter i handlings­planen samt i anbefalingerne, skal vi meddele vores fulde støtte til overvejelser­ne om en fremtidig privatisering af KNI-Pisiffik A/S.

 

Vi betragter disse tiltag som en naturlig følge af omstruktureringen.

 

Det indgår også i handlingsplanen, at man bl.a. vil forbedre indkøbsstyringen. Omsætningen er faldet sidste år, og det kan selvfølgelig have mange årsager, men varesortimentet må også spille en rolle i dette forhold. Vi mener derfor, det er nødvendigt, at forbrugerrådet inddrages mere for at bedre dette forhold. Det er jo nemlig sådan, at et sortiment der falder bedre i kundernes smag altid fremmer en omsætning.

 

Nedsættelse af omkostningerne er eet af de vigtige mål, man har sig sat for, og hvis dette skal lykkes, er det også vigtigt at se på, hvordan man bedst kan udnytte KNI-Pilersuisoq=s fartøjer.

 

Landstingsmedlem Niels Mattaq har ved sit forslag bl.a. fremdraget et forhold, som giver mange frustrationer, nemlig det forhold, at det tager så lang tid for betalte regninger at nå frem til modtagerne. Dette er også tilfældet med hensyn til den såkaldte KNIT-konto.

 

I Atassut har vi den opfattelse, at der snarligst må rettes op på de to forhold, og vi må informeres om, hvor fremskredne TELE Greenland A/S=s udviklingsplaner er på disse områder.

 

Vi ved, at vi her og nu, ikke kan rette op på alt, vi er utilfredse med, men der må snart ske mærkbare forbedringer af de nævnte forhold.

 

Med disse bemærkninger skal Atassut tage den fyldige redegørelse til efterretning.

 

Josef Motzfeldt, Ordfører for Iniut Ataqatigiit:

Indledningsvis skal IA udtrykke sin fortsatte grundlæggende støtte til intentio­nerne med omstruktureringen af KNI, som vi var med til at anbefale her i Landstinget tilbage i 1992.

 

Når vi har sagt dette, kan vi ikke undlade at beklage de forhold som de hyrede konsulenter i deres analysearbejde i 1991-92 enten har overset eller fejlvur­deret, som ligger til grund for herværende redegørelse, som alt for tydeligt og for mange gange må betegnes som verificering af de fejlslagne dispositioner.

 

Ligeledes kan vi ej heller undlade at henvise til den sidste redegørelse om KNI=s omstrukturering, som var til debat her i Landstinget under efterårssamlingen i 1993, bl.a. på baggrund af et dagordenensforslag fra IA.

 

Forudsigelserne i oktober 1993 har nu vist sig langt fra at stemme overens med de faktiske forhold i 1994.

 

Når man blot retter blikket 4 år tilbage i KNI=s historie, må vi konstatere, at herværende redegørelse ikke altid tager sit udgangspunkt i reelle forhold, som eksisterede for KNI på daværende tidspunkt, hvorfor der må sættes spørgsmåls­tegn ved for mange af redegørelsens konklusioner.

 

Eksempelvis forudsagde daværende KNI i sin årsberetning i 1991, at A1992 vil blive præget meget stærkt af den omstrukturering, der fra politisk side ønskes gennemført.@ Driften ville da blive påvirket af det ekstraordinære omstruk­tureringssekretariat, kraftige konsulenthonorarer, ekstra rejseaktivitet m.m..

 

Derfor kan det ikke alene være bortfaldet af indførselsavancen i 1992, som udgjorde 40 mio., der er årsagen til den meget store nedgang i overskuddet der skete fra 1991 til 1992. Men KNI har allerede på det tidspunkt været bebyrdet med store udgifter til selve omstruktureringsprocessen.

 

Derfor et det heller ikke for 1993/94's vedkommende, bortfaldet af indførelsesa­vancen, der kan tilskrives hele årsagen for regnskabsresultatet, selvom dette antydes på side 9 i redegørelsen.

 

KNI=s regnskaber blev ikke alene udarbejdet af statsautoriserede revisorer, men også godkendt af Landstinget i 1991.

 

I redegørelsens side 10 står, at kommunernes beskatningsgrundlag er blevet væsentligt højere. Samlet set har der dog i kraft af, at det samlede antal beskæftigede er faldet, været et fald i kommunernes skatteindtægter. Dette burde kunne verificeres ved en sammenligning af antallet af beskæftigede i 1991 og 1994.

 

Landstinget bør selvfølgelig garantere, at der er råd til at opretholde beskæfti­gelsesgarantien. Landstinget godkendte også, at KNI ud at sit budget disponerede 153 mio.kr. til omstruktureringen. På trods af det har KNI=s to driftselskaber oparbejdet et underskud på 130 mio. kr. i 1994.

 

I redegørelsen vedrørende KNI i efteråret 1993, blev der lovet at følgende arbejdspladser ville blive oprettet:

- saft- og isfabrik i Narsaq med 15 ansatte, i dag er der 5 ansatte.

- slagteri og pølsefabirk i Narsaq med 40-50 ansatte, i dag er der 12 ansatte.

- lysfabrik i Paamiut med 10-12 ansatte, i dag er der 3 ansatte.

- containerreparationsanlæg i Paamiut med 10-15 ansatte. Dette projekt bliver med beklagelse ikke realiseret.

 

Afskaffelsen af eneretsavancen havde som formål at skabe lige vilkår mellem KNI og de private handlende. Sådan skal det også være. Det anføres på side 5 i redegørelsen, at merfragtomkostninger for leverancer til bygder og yderdistrikter, ikke indgår i kalkulationen ved prisfastsættelse af varerne, ligesom omkostninger ved flytransportede leverancer kun indkalkuleres delvist.

 

Vi håber, at disse ordninger også er kommet de private handlende til gode. Var det ikke tilfældet, ville der ikke eksistere lige konkurrencevilkår.

 

For den meget ringere økonomiske situation i dag end forudset opstilles der på næsten samtlige sider i redegørelsen, forklaringer på, hvorfor det er sådan fat. F.eks.:

 

At der er etableret tankanlæg i bygderne, hvilket ikke er nogen overraskelse, idet disse var planlagt i forvejen.

 

At omstruktureringsperioden er alt for kort.

 

At selskaberne har måttet betale ventepenge i henhold til overenskomsterne. Hvilket allerede i 1992 var forudset til at koste KNI 110 mio.kr.

Udflytningen af administrative enheder. Hvilket netop skete på baggrund af Convest Consults analyser og henstillinger. Dette burde således ikke komme bag på en ansvarlig ledelse. De burde ellers have opdaget dette tidligere.

 

Manglen på medarbejdere med specielle kvalifikationer. Men antalsmæssigt har ledelsen vel aldrig været større. Men netop dette problem satte grænser for hastigheden af den hjemtagelse af arbejdspladser, som allerede blev igangsat i 1986, hvor takten af hjemtagelserne forudsatte, at der var hjemmehørende kvalificeret arbejdskraft nok til at besætte stillingerne.

 

Problemer med EDB-indkøringen anføres som en af de væsentlige årsager til det uventet ringe regnskabsresultat. Ikke alene har udskiftningen af udstyr været dyr, men har også medført store overgangsproblemer, som har medført enten alt for store eller alt for små lagre.

 

Større omkostninger til uddannelse af medarbejdere end forventet.

 

I den forbindelse vil det være interessant at høre om, hvor meget KNI i dag bruger på uddannelse i forhold til tiden før omstruktureringsperioden.

 

Mange flere undskyldninger kunne fremhæves, men det må siges, at det kan være nok, og det må også siges, at KNI=s medarbejdere som har slidt hårdt i det, åbenbart har haft ledere, som ikke levede op til opgaven, som det fremgår af redegørelsen.

 

Det er dog glædeligt, at der nu for alvor tages fat på problemerne i bygderne og yderdistrikterne, som har været hårdest ramt under omstruktureringsprocessen.

Handelsforvalterne får tildelt et større ansvar, ved at de vil kunne bestille varer direkte fra indkøbscentralerne i andre lande, og ved at bankbetjeningen i bygderne bliver forbedret.

 

Der er desuden grund til, at være stolt over KNI=s planer om i samarbejde med et canadisk rederi at distribuere olie i arktisk Canada.

 

Ydermere er det positivt, at brændstofpriserne er faldet og at fragtpriserne er for nedadgående.

 

Der står i redegørelsen, at KNI-Pilersuisoq=s lagerbeholdning er steget med 115 mio.kr. i forhold til foregående år. Konsulentrapporten fra 1992 sagde at KNI over hele landet, havde en lagerbeholdning der var 100 mio.kr. for stor.

 

Et af de centrale elementer for omstruktureringen var, at regnskaberne skulle være mere gennemskuelige. I den forbindelse efterlyser vi, hvor meget KNI-Pilersuisoq betaler KNI-Pisiffik for at formidle indkøb af varer.

 

Vedrørende brændstofforsyningen har det fra gammel tid være praksis, at der blev opbygget lagre til at imødegå uforudsete hændelser i vinterperioden. Vi vil gerne vide, hvorvidt det stadig praktiseres. Vi vil også præcisere, at KNI altid har indkøbt olie til markedspris i følge noteringen i Rotterdam, gennem DGO, hvorfor aftalen med DGO ikke er nogen nyhed.

 

Med hensyn til passagertransporten har Landstinget tidligere vedtaget, at skibs- og flytrafikken skal samordnes, og at persontrafikken skal sammenlægges i et selskab. Vi vil gerne have oplyst, hvor langt man er nået?

Filateliafdelingen i Ammassalik er et aktiv, som meget gerne skulle opretholdes. Og der vil vi gerne vide, hvordan udviklingen har været med hensyn til faste abonnenter.

 

Med hensyn til KNI-selskabernes økonomi er det ærgerligt, at omsætningen i 1994 i KNI Pisiffik er faldet med 230 mio.kr. i forhold til året før. Det var ikke målet med omstruktureringen og ansættelsen af eksperterne.

 

Det er derimod glædeligt, af KNI Pilersuisoq har forøget omsætningen med 200 mio.kr..

 

I forhold til budgetterne viser regnskabet for de to selskaber, at der er et underskud på yderligere 110 mio.kr., hvilket er både overraskende og ærgerligt, men som også viser utilstrækkelig ledelse.

 

Skal man vurdere redegørelsen som helhed, må man henvise til side 45, hvor anbefalingerne vedrørende den videre udvikling står. Anbefalingerne er ikke mindre drastiske end konsulentrapportens anbefalinger fra 1992, blot er der her brugt færre ord.

 

Som er følgende:

- bedre styring på indkøbssiden

- større bruttoavancer

- bedre udgiftsstyring

- investeringerne skal være i bedre balance med den økonomiske formåen.

- bedre rapporteringssystemer

- og ikke mindst er der behov for økonomiske tilskud.

Nogle løsningsmodeller, som vi desværre ikke kan komme udenom, og som beklageligvis ikke har været indfriet.

 

Ikke alene er KNI=s bevilling til omstruktureringen på 153 mio.kr. brugt op.

 

KNI har måttet forbruge 150 mill. kr. yderligere, idet det samlede underskud i 1993 var på 70 mill. kr. Underskuddet i 1994 som det allerede er sagt på 135 mill. kr. KNI Pilersuisoq A/S får årligt tilføjet 120 mill. kr. som tilskud til de nødvendige samfundspålagte opgaver.

 

Der er for 1995 på nuværende tidspunkt budgetteret med et underskud på 65 mill. kr.

Herudover kører rederiet Royal Artic Line fortsat med underskud. Ikke desto mindre er det klart, at omstruktureringen på nuværende stadie ikke kan stoppes. Når vi således sammenholder det nævnte forbrug af midler til omstruktureringen med det beløb på 50 mill. kr. til beskæftigelsesgarantien, må dette beløb siges at være af mindre betydning. Der findes jo netop allerede dokumentation for, at der kan skabes adskillige fornuftige arbejdspladser for et beløb på den nævnte størrelse. Her tænker vi på beskæftigelsesforanstaltningerne i fiskeindustrien.

 

Lad det da for os være tilladt at anbefale, at man sigter på at skabe varige arbejdspladser i det omfang, i stedet for at fokusere på fyring af 2-300 medarbejdere hos KNI.

 

Arbejdspladserne behøver nødvendigvis ikke at have med KNI at gøre. Hvis der behøves bygninger i forbindelse med etableringen af nye arbejdspladser, er det efter IA´s mening oplagt, at de overskydende bygninger i form af lagre og butikker bliver taget til anvendelse, dette vil være en opgave for KNI, kommu­nerne, initiativrige borgere eventuelt Sulisa A/S i samarbejde.

 

For at få tilslutning til selskabernes ønsker om at få forhøjet deres trækningsret i pengeinstittutterne, er det vigtigt for Landstinget at kræve, at de forelagte handlingsplaner til forbedring af de økonomiske resultater bliver fulgt nøje.

 

Forslaget om normalisering af rentesatserne således, at de passer med markedet i øvrigt, støtter vi fuldt ud. Ligesom vi går ind for forslaget om konvertering af dele af gælden til ansvarlig lånekapital således, at afdragene lettes med 29 og 34 mill. kr. for henholdsvis 1995 og 1996.

 

Vi deler Landsstyrets beklagelse over, at redegørelsen ikke indeholder en mere uddybende behandling af udviklingen indenfor vareforsynings- og trafikområdet. Netop de to områder, som har så stor indflydelse på befolkningens hverdag, og som således optager sindene i den brede befolkning. Hvert medlem af Landstinget kan ikke være uvidende herom fra sine valgkredsrejser.

 

Tanken om fortsættelse af personaleudviklingsprogrammet så den grønlandske del af arbejdskraften i lang højere grad er i stand til at overtage de tilkaldtes arbejde, lyder naturligvis meget tiltalende. I den forbindelse har vi fra IA fulgt den umiddelbart voksende tilsidesættelse blandt KNI Pilersuisoq's grønlandske officerer med bekymring. Under redegørelsen til Landstingets efterårssamling 1993 blev det netop oplyst, at der på daværende tidspunkt var ansat 177 besætningsmedlemmer på Pilersuisoq´s skibe, heraf ca. 80 ikke-hjemmehøren­de.

 

Dengang sagde redegørelsen følgende: Der iværksættes ligeledes her en målrettet politik med henblik på, at disse hjemmehørende over en årrække skal kunne indtræde i disse stillinger. Hvor står man henne helt aktuelt i forhold til denne erklæring?

 

Den nødvendige forlængelse af omstruktureringsperioden forudsætter KNI Piginnittut A/S´s fortsatte rolle som koordinator mellem de to driftsselskaber. Når den igangværende omstrukturering, som er baseret på en landstingsbeslutning, forlænges, er det nødvendigt, at det som minimum forudsættes, at de partier, som er repræsenteret i Landstingets Finansudvalg får sæde i Piginnittut A/S´s bestyrelse. Så draktisk en omstrukturering må følges af Landstinget på tæt hold, indtil denne erklæres som gennemført.

 

Sammenfattende skal vi til slut blot præcisere vore ønsker, som vi forventer der tages stilling til både fra Landstinget og Landstyret.

 

For det første er vi enige i, at omstruktureringsperioden skal forlænges.

 

For det andet at beskæftigelsesgarantien fra 1992 opretholdes, og at der afsættes midler dertil.

 

For det tredje at afdragsperioden til landskassen bør forlænges.

 

For det fjerde at man fastholder ensprissystemet.

 

For det femte at trafikselskaberne inden for fly- og skibstransporten sammen­lægges.

Og for det sjette at bestyrelserne skal have en politisk deltagelse fra partierne.

 

For det syvende at personaleudviklingsplanerne skal have en chance.

 

Og endelig for det ottende at interne jobs bør oprettes med henblik på bevarelse af grønlandske medarbejdere i KNI selskaberne.

 

Bjarne Kreutzmann (A.P):

Akulliit Partiiat har fra starten gjort sig til talsmand for en privatisering af de nationaliserede virksomheder som KGH, og gav blandt andet udtryk for, at vi ikke kan forstå hvorfor kun "de røde skibe" skal varetage fragttransport mellem Danmark og Grønland, forstået på den måde, at det da må være muligt at privatisere bare noget af KNI, og at fragttransport i det mindste i første omgang kunne drives af samfundet i samarbejde med private hjemmehørende rederier.

 

Vi påpegede uretfærdigheden og urimeligheden i, at KNI med samfundets penge i baglommen kvalte større eller mindre handelsvirksomheder én efter én, så virksomhederne måtte indstille deres forretninger for aldrig mere at rejse sig op igen, og at den ene lukning som regel skabte gæld i større dimensioner andre steder. Det var så kritisk, at selv brugserne gik nedenom og hjem, i hvert fald viste indtægterne sig i en årrække at være dalende.

 

Så blev KGH omdannet til KNI. Fra at være en virksomhed, der ikke gav de private en chance, blev det en virksomhed, der stræber efter at være en virksomhed, der skal overleve i konkurrencen med andre virksomheder. Vel at mærke i konkurrence på lige vilkår.

 

Selvom KNI på en måde stadigvæk får samfundets penge i baglommen som vitamintilskud i overgangsperioden. En virksomhed der i de større byer skulle skabe konkurrence og på den måde sætte priserne ned, der indirekte ville medføre fordele for bygderne, hvad angår service og priser. Det vigtigste og fornemste i hele historien må dog være, at sådan en konkurrence fremprovo­kerer gevinster for brugerne - altså samfundet - i form af bedre service og lavere priser. Det har da også vist sig allerede at være tilfældet på flere områder. Selv Brugserne går det bedre for, takket være den konkurrence, der efter vores mening er skabt.

 

Imidlertid synes KNI i tidens løb på en måde at blive fremstillet som samfunds­fjende af nogle. Vist nok fordi det fra den ene dag til den anden ikke udviste mirakler i form af store gevinster for samfundet. Det blev ikke bedre af de opståede underskud.

 

For Akulliit Partiiat er det centrale i hele historien, hvad forbrugeren får ud af det hele. Der er jo i tidens løb blevet vist resultater. Selv så kort tid efter omstruk­tureringen.

 

Hvad er det så for resultater, vi taler om? Jo blandt andet følgende politiske hovedmålsætninger:

 

Lavere priser og omkostninger, etablering af lige konkurrencevilkår i markedet herunder afvikling af privilegier, fastholdelse af ensfragt- og ensprisprincipper­ne, ny beskæftigelse og kompetenceopbygning i Grønland, beskæftigelses­garanti i Grønland, serviceforbedringer i bygder og yderdistrikter og endelig større gennemskuelighed.

Vi vil ikke her kommentere punkt for punkt, idet det kan læses i redegørelsen til Landstinget, men blot bemærke, at så godt som alle punkter er opfyldt eller er på vej til at blive det.

 

Imidlertidigt er det en kendsgerning, at der for tiden er et underskud på ikke mindre end 135 mill. kr. Hvad er det så, der sætter en kæp i hjulet? Det, der efter vores mening belaster regnskabet, er blandt andet:

 

Det famøse passagerskibskøb umiddelbart før Landstingsvalget i 1991, der ikke passer ind i systemet, og ikke kan sælges bagefter.

 

Desuden et stort varelager i KNI, som vi jo under omstuktureringsfasen fik tal på med så og så mange kroner.

 

Ikke alle ønskede at flytte i forbindelse med decentraliseringen af nervecentret, og det medførte spild af kvalificeret og erfaren arbejdskraft.

 

Og endelig beskæftigelsesgarantien, der allerede under omstrukturerings- og opbygningsperioden bandt den kommercielle handlefrihed.

 

Det sidste forhold synes at være sket under et direkte telefonprogram, hvor de herrer politikere under et øjebliks svaghed garanterede, at der ikke ville ske afskedigelser af arbejdskraft under omstruktureringen.

 

Akulliit Partiiat støtter tanken om, at beskæftigelsesgarantien ikke skal gælde over en længere periode. Det blev nævnt, at personalereduktioner vil ske i forbindelse med naturligt afgang.

Akulliit Partiiat støtter endvidere kraftig udbygning af servicen i bygderne, da bygderne  jo er blevet ramt af EDB overgangsproblemerne, der medfører forringelse af vareforsyning til bygderne. Nu skulle containiseringsplanerne i 1995 gøre varebestillingerne mere simple i bygderne.

 

Det er med meget stor glæde, at vi i Akulliit Partiiat konstaterer, at Landsstyret tilslutter sig KNI ledelsens anbefaling af en fremtidig privatisering af specielt KNI Pisiffik A/S. Det må siges at være fornuftens sejr.

 

Vi mener, at det er sådan forstået og forventet, at KNI omstruktureringen skulle udvikles.

 

KNI omstruktureringen skete nemlig så demokratisk, som det kan gøres, idet faktisk hele befolkningen i Grønland fik mulighed for at ytre sig angående omstruktureringstankerne. Landsstyreformanden tog nemlig en tur Grønland rundt med de daværende partiformænd for ved offentlige møder at forklare, hvilken planer der var med omdannelsen af KNI.

 

Folk var i øvrigt meget glade for sådanne besøg af politikere, der kom tilstede uden at der var tale om valgkampagnebesøg.

 

Nogle af personerne var under møderne noget skeptiske, andre på grænsen til vrede, men folk var generelt videbegærlige og interesseret i hvad nu politikerne nu kom for at fortælle. Alle gik efter offentlige møder - der i flere tilfælde gik hedt til - glade og tilfredse. Det var en fornøjelse hver eneste gang.

 

I Akulliit Partiiat synes vi, at vi skylder folk ude i Grønland den bedste løsning af problemet KGH-efterdønninger, der har virket gennem mange generationer, uden nogen form for modernisering for samfundets bedste. Vi må dog indrømme, at omstruktureringen vil vare længere end beregnet.

 

Hvad angår enhedspriser vil vi gerne bemærke at i stedet for fastholdelse af enhedspriser, så kunne man forestille sig, at priserne i yderdistrikterne ikke må stige, men at de godt må falde andre steder. Er der grundlag for det, kan de jo nedsættes i visse steder i bygder og yderdistrikter. Og vi skal anbefale, at der bliver sat undersøgelser i gang omkring dette punkt. Det kunne være at gøre op med enhedsprisordningen, som man alligevel efter vores mening på længere sigt ikke kan undgå. Lad os se hvordan Royal Greenland har drevet virksomhe­den, det der er omformet som konsortium.

 

Vi støtter, at bestræbelserne forsættes i positiv retning. Vi godkender redegørel­sen herunder, at Hjemmestyret skal være sikkerhedsnet under KNI. Efter at have sagt disse ord mener jeg, at det vil være på sin plads at takke for det store arbejde, der er udført for at danne grundlag for bedre styring af KNI og at rette en tak til de mennesker, der har udarbejdet dette, og ønske godt videre arbejde fremover.

 

 

Anton Frederiksen (K)

 

Fra Kandidatforbundets side må jeg betegne omdannelsen af den store virksomhed, som har eksisteret i over 200 år her i landet, som ikke vellykket. For til trods af nogle af de politiske mål i forbindelse hermed ser gode ud, må jeg dog på grundlag af, hvad der fremkommer af forskelligt til befolkningens kundskab, blive nødt til at udtale mig sådan.

 

Man har i forbindelse med omdannelsen tit nævnt, at der ikke sker afskedigelser af medarbejdere. Og i redegørelsen er det blevet anført, at ca. 200 medarbej­dere har været nødsaget til at flytte fra Danmark her til landet.

 

Beskæftigelsespolitiken i dag her i landet kender vi allesammen nemlig, at de hjemmehørende efterhånden skal overtage de tilkaldtes arbejde. Selvfølgelig ved vi, at vi i lang tid fremover vil have behov for tilkaldt arbejdskraft, men hvorfor har man i forbindelse med omdannelsen flyttet så mange medarbejdere her til landet, det vil sige fra Danmark til Grønland?

 

Og der er ingen tvivl om, at tilkaldt arbejdskraft er den dyreste arbejdskraft her i landet. Flytninger, flytterejser og årlige feriefrirejser tænker man på her. Derfor er det dels ikke så mærkeligt, at KNI har fået økonomiske vanskeligheder og det er helt nødvendigt, at bestyrelsesformændene i den nu tredelte virksomhed skal være politikere. Mon ikke det er tilstrækkeligt, at arbejdet i virksomheden følges af en politiker, der er et menigt bestyrelsesmedlem?

 

At KNI ikke kan undværes her i landet, det ved vi, men vi ved også, at man siger, at det offentliges virksomheder ikke skal tage konkurrencen op med de privatejede virksomheder. Men ligesom man glemmer de vigtigste samfundsfor­pligtelser, tager KNI konkurrencen op med de private, hvortil KNI bruger mange penge og kræfter. KNI ved jo, at såfremt virksomheden får underskud, så har den landskassen til at ty sig til.

 

KNI må virkelig have mange pengemidler, når den kan tage konkurrencen med de private i byerne. KNI bør arbejde mere intensivt med de samfundspligter, den har i de byer og bygder, hvor der ikke findes private virksomheder. Og til eksempel kan man pege på Landstingmedlem Hr. Niels Mátâq´s påpegelse af KNI´s mangelfulde drift af butiks- og forsyningsvirksomheden i Upernavik kommune.

 

Derfor må man over for KNI kræve, at den først og fremmest tager sig af de bygder den  "har glemt" og ikke bare søge, at  "at kvæle" de andre private virksomheder. Vi er jo nødt til at kræve dette, såfremt politikernes ofte anvendte vending "giv de private en chance, virkelig skal udmøntes.

 

Fra Kandidatforbundet har jeg bemærket, at antallet af medarbejdere er blevet forøget med 200 ansatte. Og derfor vil det nok være på sin plads at man ved tilbagevenden til virksomhedernes normale normering af medarbejderstaben, formindsker antallet i den tilkaldte arbejdskraft. For alle de 200 tilkaldte er formentlig absolut ikke nødvendige allesammen.

 

Blandt de forhold man kan konstatere er, at KNI ikke har været heldig med sin planlægning i forbindelse med medarbejderflytninger og persontrafikplanlæg­ning.

Derfor må man, såfremt passagerskibe af Saqqit Ittuk-typen ikke er hensigts­mæssige som KNI passagerskib, kræve, at de planlægges til anden anvendel­se, og at man igangsætter en genplanlægning vedrørende medarbejderstaben. Måske endda kræve, at der igangsættes en særlig undersøgelse af KNI´s forhold.

 

Selvom man i redegørelsen skriver, at det politiske mål er nået, må man dog sige at de opnåede resultater og mål set under et, ikke kan siges at være tilfredstillende.

 

Med disse bemærkninger må jeg anbefale, at KNI redegørelsen overgår til behandling i Handels- og Industriudvalget.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Jeg takker for partiernes stillingtagen til det spørgsmål, som der er meget stor interesse i rent politisk og for samfundet. Under et må jeg sige, at Siumut, Atassut og Akulliit Partiiat tager redegørelsen til efterretning og Inuit Ataqatigiit tager bemærkningerne med og ønsker en ændring af omstruktureringen. Og de punkter, der er blevet fremsat, ønsker man bliver besvaret.

 

Først et spørgsmål, som man er uenig i mellem Inuit Ataqatigiit og de andre partier. Det  gælder beskæftigelsesgarantien, som IA ønsker at bibeholde. Det blev bl.a. også kommenteret.

 

Jeg vil udtale, at det er meget vigtigt, at hvis man skal vurdere status nu, så  har man prøvet på at opnå det politiske mål, man har sat i løbet af 22 år., således at omstruktureringen sker i henhold til samfundets interesser. Det er så blevet fuldendt.

 

Men hvis jeg skal vurdere status nu, så må jeg udtale, at man må opnå nogle forretningsmæssige fordele. Hvis man har byrder med hensyn til, at opnå nogle forretningsmæssige fordele, så må man tage disse byrder væk, og igangsætte målet omkring forretningsmæssig drift. Har man frihed til at kunne lave forretningsmæssig drift, så er det for samfundet billigere, lettere og mere rationelt. Det må vi sætte i højsædet, fordi vi må arbejde for samfundet som helhed.

 

Det kan også godt være, at medarbejderne kan blive trætte af, at skulle beskæftige sig i indholdsløse arbejdspladser. Men ressourcer som vi eventuelt bruger til overflødige stillinger, kan istedet bruges til oprettelse af nye stillinger. Og dette kan jeg udtale, at der er tale om en politisk aftale, kun har jeg lagt mærke til Inuit Ataqatigiit ordføreren Josef Motzsfeldt´s udtalelser, at disse 50 mill. kr. ellers skal bruges til for store lønudgifter for 200 medarbejdere, og at disse burde bruges til oprettelse af nye arbejdspladser.

 

Jeg mener, man her er gået væk fra den tankegang. Politiske krav om beskæftigelsesgaranti til overflødige stillinger, er jo i modstrid med forretnings­mæssig drift. Fordi forretningsmæssig drift kræver frihed til at kunne handle. Men hvis vi skal kræve god forretningsmæssig og ubunden drift til disse store virksomheder, som under et hedder KNI, så vil besparelsen af disse midler i henhold til de nødvendige antal medarbejdere, og hvis vi kommer til at tage beslutninger med øremærkning til, hvordan disse skal bruges, vil dette skridt være ensbetydende med bibeholdelsen af beskæftigelsesgarantien med faste antal medarbejdere.

 

Det er det samme skridt, vi vil tage, hvis vi bibeholder beskæftigelsesgarantien. Selvfølgelig kan man få det vurderet og de mange faldende bemærkninger i mente, så må jeg udtale, at enkelte spørgsmål vedrørende de resultater, man har opnået på handel og det man ikke har opnået, og med hensyn til planlæg­ninger og planer, man har gennemført og spørgsmål, vedrørende forsyning og indkøbsvirksomhed, det kan vi ikke sådan uden videre svare på fra Landsstyrets side. Ifølge min mening er det ikke vores forpligtelse at besvare interne KNI-ledelses spørgsmål. Dem kan vi stille videre til KNI selskaberne. Ligeså de spørgsmål Inuit Ataqatigiit kræver at få det besvaret.

 

Altså sagt med andre ord, så har jeg med glæde lagt mærke til,  at flertallet i Landstinget tog redegørelsen til efterretning. Vedrørende spørgsmål, som man kan strides om, f.eks. beskæftigelsesgarantien, støttes Landsstyrets overvejel­ser til disse spørgsmål  af Siumut, Atassut og Akulliit Partiiat.

 

Jeg må udtale, at i løbet af de 22 første år, der er gået, har vi nået, at omdanne en virksomhed, som er over 200 år gammel og som i løbet af næsten 10 år er blevet overtaget af Grønlands Hjemmestyre. Vi har arbejdet for, at den har kunnet tilpasses til dagens krav.

 

Vi har fundet en god måde og vi må også i vores status erkende, at vores regnskaber ikke er tilfredsstillende på nuværende tidspunkt. Målet vil være at få placeret regnskabsresultaterne optimalt. Derfor må vi stile mod målet uden at få tillagt vedhæng og lodder til regnskabet og uden at give KNI nye problemer, og at målene så vidt muligt må gennemføres forretningsmæssigt uden bundne hænder. Selvfølgelig uden at gøre samfundet svagere, så vi må bane vejen for, at der gives dem en mulighed for at komme videre.

 

Jeg må udtale, at man har brugt masser af kræfter til omstrukturering, så KNI passer til dagens krav, og de ledelsesmæssige problemer passer med levevilkårene i 1995 og ikke på baggrund af 1764.

 

Og på baggrund deraf, så har man sikret soliditeten i og med, at man har omdannet selskaberne til aktieselskaber. Selvfølgelig har vi nogle overgangs­problemer og det er vel også være mærkeligt, hvis vi ikke havde nogle problemer.

 

Den næste store opgave bliver så, at KNI selskabernes økonomiske styring bliver strammet, og at likviditetsstyringen også bliver strammet. Ved at have opfyldt denne opgave, så vil man opnå dette, at KNI i sin service har bedre og billigere varer og mere smidig service, som den kan tilbyde overfor samfundet.

 

Jeg vil gerne præcisere dette som noget vigtigt. Da jeg hørte på hr. Josef Motzfeldts indlæg, så tænkte jeg, at det er ligesom om en tidligere leder af et direktorat eller virksomhed eller butik, som giver en vurdering af, hvordan butikken har været drevet i de år hvor vedkommende er holdt op med at være leder, at dengang havde det være sådan og at det i dag burde være sådan. Jeg har lagt mærke til, at der er en sådan sidestilling med stort tilbageblik. Men jeg har allerede udtrykt at disse spørgsmål, der tages frem, selvfølgelig vil blive fremlagt overfor KNI, såfremt disse vedrører driften,  idet Landsstyret jo ikke er driftsherre og disse vil blive besvaret af KNIs ledelse.

 

Men jeg er glad for det, selvom vi har problemer. Selvom vi har underskud, så er baggrunden for min glæde nu, at jeg som landsstyreformand har et stort ansvar for, at omstruktureringen skal være til stor gavn for samfundet. Jeg kan som landsstyreformand ikke være ked af, at man i løbet af 22 år har lettet samfundet for 453 mill.kr. Jeg kan ikke være ked af, at Hjemmestyret i 1993 og 1994 har fået 180 mill.kr. ind. Jeg kan ikke være ked af, at fiskere og fangere og fiskerimedarbejdere har fået 36 mill.kr. i disse år. Jeg kan heller ikke være ked af, at private handlende har fået 60 mill.kr.. Og ikke mindst som forbruger kan jeg ikke være ked af, at man i løbet af perioden på 22 år, har fået lettelser på 174 mill.kr.. Man kan selvfølgelig prøve på at opnå resultater, ved ikke at give lettelser til forbrugeren, ved ikke at give de private handlende chancer og ved ikke at lette vilkårene for fiskere og fangere. Og at Grønlands Hjemmestyres udbytte ikke sikres, hvis man gør det, vil KNI selskaberne selvfølgelig ellers få et meget stort overskud.

 

Men vi må opnå, at det skal være gavnligt for forbrugerne, gavnligt for fiskere og fangere, at der skal være lettelser for virksomhederne og lettelser for landskassen.  Uden at miste disse lettelser må de arbejdspladser, vi har oprettet i KNI, drives forretningsmæssigt. Disse betalinger og overførsler fra KNI kan ses i bilag 1 i redegørelsen.

 

Derfor vil jeg udtale, jeg mener, at i denne sag, der mener vi fra Landsstyrets side, at man må stramme op på den økonomiske styring, at man må give mulighed for en forretningsmæssig drift og, at man også må styre den økonomiske og likviditetsstyring i KNI selskaberne.

 

Så er jeg også glad for, at selvom hr. Josef Motzfeldt påpeger alle de ting, der skal påpeges, så er hr. Josef Motzfeldt også enig i grundlaget for omstruk­tureringen, og finder det vigtigt, at omstruktureringen fortsætter.

 

I tillæg til de ting, jeg har nævnt, har jeg også lagt mærke til, at Akulliit Partiiats ordfører hr.  Bjarne Kreutzmann i sit indlæg, har brugte nogle helt nye ord, at kun de røde skibe har monopol på fragt. Men det er ikke sådan, at de kun skal have den farve, men jeg har forstået, at det kun skal være Royal Arctic Line, der skal have monopol på fragt. Det er på baggrund af, at vi har godkendt koncessionen her, i det tidligere Landsting og tidligere Landsstyrer, at selskabet midlertidigt fungerer beskyttet indtil, der kommer fri konkurrence.  Det er noget andet.

 

Endvidere har jeg også lagt mærke til brugen af glædelige udsagn. Jeg har lagt mærke til, at man udtaler, at KNI-selskaberne skal have tilført vitaminer fra landskassen. Jeg  er ikke enig i det, der siges om vitamintilskud, idet jeg mener, at vitamintilskud er noget sundt. Tilskud er derimod ikke sundt for en forret­ningsmæssig drift.

 

Jeg har med interesse lagt mærke til, at Bjarne Kreutzmann  nævnte nogle overvejelser, som kan erstatte ensprissystemet. Jeg mener, at det må være nø­dvendigt at have nogle overvejelser omkring ensprissystemet. Men det, der blev udtalt fra Bjarne Kreutzmann, det kan jeg ikke udtale mig om sådan uden videre. Jeg kan som landsstyreformand personligt ikke udtale mig om, man kan ophæve ensprissystemet, således at yderdistrikterne og bygderne får højere priser. Priserne falder i de resterende byer. Jeg mener ikke, det er en erstatning for ensprissystemet. Vi har jo politisk ansvar. Jeg mener ikke, at det er en politisk farbar vej. Men det skal heller ikke være en hellig ko, at vi har en beslutning om ensprissystemet. Hvis det kan erstattes med et bedre system, der ikke  gør varerne dyrere i yderdistrikterne og bygderne. Hvis det kan lade sig gøre, så kan man diskutere det.

 

KNI=s bestyrelser afholder generalforsamling i morgen, så vil et af udsagnene være, at man også her fremsætter nogle forslag. Vi har også et stort ønske fra Landsstyrets side, at man smidiggør den forretningsmæssige drift, og at oprettelsen af arbejdspladser bliver smidiggjort.

Det er ellers nærliggende at kommentere de enkelte spørgsmål enkeltvis, især fra Inuit Ataqatigiit. Men som sagt spørgsmål vedrørende de ledelsesmæssige forhold, må de ansvarlige KNI ledere besvare.  Med hensyn til den almindelige ledelse, må ledelsen selv give svar.

 

D.v.s. den begrænsning, vi selv skal sætte på, det er, hvis vi skal forbedre den forretningsmæssige drift, uanset om virksomhederne ejes af Hjemmestyret, at de så vidt muligt gives mulighed til at kunne handle i frihed, at give de private en chance. Det skal ikke være en chance for de private alene, men det skal også være en chance til Hjemmestyrets nye virksomheder. Jeg mener, det også er vigtigt, at de får mulighed for at gøre noget privat.

 

Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet nævnte, hvorfor KNI konkurrerer med de private. Konkurrence er sund. Formålet er, at de skal have lige vilkår i konkurrencen. KNI Pisiffik kan konkurrere på lige fod med hvilken som helst anden af de private.

 

Det står selvfølgelig også åbent, at KNI Pisiffik bliver købt af de private. Man må huske på, hvem der får gavn af konkurrencesituationen. Måske er det ikke så økonomisk givtigt for købmændene, men er mest gavnligt for købmændene, at de får mere travlt, må arbejde mere ihærdigt og mere dynamisk aktivt i og med, at de får konkurrence.

 

Men i en konkurrencesituation, er forbrugerne vindere. Som politiker, må jeg være tilfreds med, at man styrker konkurrencen uanset, om man nedlægger KNI Pisiffik.

 

Hvis man nedlægger KNI Pisiffik, så bliver der mindre konkurrence til ulempe forbrugerne. Jeg håber så, at man kan få forbedret konkurrencen, men jeg må præcisere, at det skal ske på lige vilkår.

 

Efter mere generelt at have kommenteret partiordførernes indlæg, vil jeg takke for et absolut flertal i Landstinget for den redegørelse vi fremlagde fra Landsstyrets side. Jeg sagde endvidere i min indledning, at jeg også vil fremføre noget omkring Royal Arctic Line.

 

Lige netop nu uddeles en pressemeddelelse til landstingsmedlemmerne, som vedrører Landsstyrets beslutning i dag, og som  Landstinget må tage stilling til i forbindelse med behandlingen af tillægsbevillingsforslaget, som må debatteres og som må behandles i Finansudvalget.

 

Landsstyret gav på sit møde den 4. Maj, landsstyreformanden mandat til at indgå en aftale med J. Lauritzen A/S om, at Hjemmestyret køber J. Lauritzens aktiepost i Royal Arctic Line A/S for nominelt 80 mill.kr. Dengang man dannede aktieselskabet, købte Lauritzen disse aktier for 80 mill. kr. Aftalen blev gjort betinget af de bevilgende myndigheders efterfølgende godkendelse af aktiekøbet.

 

Sådan en indgåelse af aftale er resultatet af forhandlinger mellem Landsstyret og rederiet Lauritzen. I den forbindelse skal jeg præcisere, at samarbejdet mellem J. Lauritzen og Grønlands Hjemmestyre nu ophører i en positiv forståelse, idet Royal Arctic Lines udviklingsmuligheder nu søges tilgodeset i et nyt og tæt samarbejde med det islandske rederi Eimskip.

 

Hovedindholdet bliver, at Hjemmestyret overtager J. Lauritzens aktiepost på 80 mill.kr. til kurs 100, d.v.s. for 80 mill.kr., således at J. Lauritzen får den kapital tilbage, som de har indskudt i Royal Arctic Line A/S og dermed er gjort endeligt op efter den gældende aftale.

 

Overtagelsen sker senest den 30. juni under forudsætning af, at Landstinget kan godkende aktiekøbet, idet Hjemmestyret allerede i morgen onsdag den 31. Maj overtager J. Lauritzens bestyrelsesposter i Royal Arctic Line.

 

De nuværende aftaler med J. Lauritzen A/S omkring EDB-drift og service på skibene ophører, når aktiehandelen er berigtiget, men indtil videre videreføres disse på almindelige forretningsmæssige vilkår.

 

J. Lauritzen har endvidere erklæret sig indforstået med at videreføre det nuværende samarbejde omkring uddannelse af Royal Arctic Lines medarbej­dere.

 

Det er en forudsætning for aftalens indgåelse at den finansiering, der er i dag i Royal Arctic Line, videreføres uændret og den endelige afklaring heraf, finder sted inden udgangen af juni.

 

Landstyret har på sit møde i dag, d.v.s. tirsdag den 30. maj, tiltrådt aftalen med forbehold for, jeg håber, det bliver forstået korrekt, at aktiekøbet først kan blive en realitet, når Landstinget under behandling af forslag til TB II 1995 godkender aktiekøbet. Jeg præciserer endnu engang, at aftalen bliver godkendt af Landsstyret, men at dette først kan ske, når Landstinget i forbindelse med behandling af TB II 1995 godkender aktiekøbet.

For det andet m.h.t. Royal Arctic Line, så skal jeg lige præcisere, for jeg har forstået det sådan, at Eimskip, selvom det står skrevet Eimskip, at man har indgået en hensigtserklæring med Eimskip. Landsstyret gav ligeledes på sit møde den 4. maj Landsstyreformanden mandat til at indlede realitetsforhandlin­ger med det islandske rederi Eimskip om, at Eimskip køber en aktionærpost i Royal Arctic Line A/S.

 

Landsstyret har i dag tiltrådt en hensigtserklæring med det islandske rederi Eimskip om, at Eimskip køber en aktiepost på 40 mill.kr. i Royal Arctic Line A/S. Der er ved tiltrædelsen taget forbehold for, at Landstinget under behandlingen af TB II 1995 kan tiltræde indholdet. ­

 

I og med at jeg her siger, at sagen skal videreføres, og at den skal uddeles til pressen samt at man må meddele dette til J. Lauritzen, så vil jeg overfor landstinget varsle og endnu engang præcisere, at formålet med samarbejdet er, at Eimskib og Royal Arctic Line A/S skal indgå i en strategisk alliance med henblik på at udvikle en stærk markedsposition i nordatlanten og en udvidet sejlads i det arktiske område og issejlads iøvrigt.

 

Samarbejdet skal grundlæggende hvile på et tæt samarbejde om fælles skibs­transport og optimering af den fælles tonnage med det formål at opnå den størst mulige rationaliseringsgevinst under hensyn til Royal Arctic Lines koncessions­fastlagte forsyningsforpligtelse i forhold til Grønland.

 

For at opnå disse mål er der enighed om, at der straks efter parternes tiltrædelse af hensigtserklæringen indledes forhandlinger om en samsej­lingsaftale, hvor det ved fastlæggelsen af sejlplanerne skal sikres, at de krav, der påhviler Royal Arctic Line A/S om forsyningssikkerhed, kapacitet, regularitet m.v., fortsat opfølges i overensstemmelse med koncessionen.

 

I den nye fælles sejlplan vil man søge at udnytte den fælles tonnage, i de to rederier  bedre og det forudsættes, at Nuuk fortsat er centralhavn og transithavn i Grønland og at Reykjavik skal være transithavn i Island. Ålborg fortsætter som udskibningshavn i Danmark.

 

Det er forventningen, at der i et samordnet transportsystem vil indgå mere gods i transport over Island.

 

Det forudsættes desuden, at der etableres et bredt samarbejde med Royal Arctic Line A/S og Eimskib om teknisk og servi­cemæssig know how.

 

I modsætning til da J. Lauritzen indtrådte i Royal Arctic Line A/S, skal det fremhæves, at Eimskib indtræder som mindretalsak­tionær i et eksisterende rederi, hvor hjemmestyret som majoritetsaktionær samtidig er koncessionsgiver. Eimskib har derfor lagt vægt på at opnå en mindretalsbeskyttelse overfor Grønlands Hjemmestyre. Mindretalsbeskyttelsen vil blive fastlagt i en aktionær­overenskomst mellem parterne.

 

Samarbejdet indledes i de første tre år med et løsere samarbejde, så man efter indhentelse af erfaringer fra samarbejdet kan gå videre i et mere forpligtende samarbejde.

 

Landsstyret har ved sin tiltrædelse af hensigtserklæringen med Eimskib lagt vægt på, at der i det nye samsejlingssystem opnås en bedre udnyttelse af den fælles tonnage, og at Eimskib med sin position i nordatlanten kan styrke Royal Arctic Lines udviklingsperspektiver.

 

Det skal understreges, at hensigtserklæringen ikke er et juridisk bindende dokument, men afspejler den forståelse, der er opnået mellem parterne. Resultatet af disse drøftelser mellem parterne har først forpligtende karakter med indgåelsen af aktionæroverenskomst og samsejlingsaftale.

 

I aftalen med J. Lauritsen A/S forudsættes, at J.L. afgiver sine nuværende bestyrelsesposter til Grønlands Hjemmestyre. Eftersom afslutningen af aktionæroverenskomsten med Eimskib og indgåelse af en samsejlingsaftale først ventes afsluttet omkring 1. juli, forudsættes det, at Grønlands Hjemmestyre besætter alle bestyrelsesposterne i forbindelse med Royal Arctic Lines generalforsamling i morgen, idet hjemmestyret ved den endelige aftales indgåelse afgiver to af sine bestyrelsesposter til Eimskib. Det vil sige til i morgen efter Royal Arctic Lines generalforsamling, vil Grønlands Hjemmestyres poster være på fem. Såfremt forhandlingerne munder ud i en aftale og såfremt Eimskib køber nogle aktier, så vil hjemmestyret overgive to af sine bestyrelser og to skal så overtages af Eimskib. Det vil så sige, at når hele aftale i fremtiden bliver godkendt af bevillingsmyndighederne, så vil Grønlands Hjemmestyre få tre og Eimskib få to bestyrelsesposter.

 

Landsstyret vil til den ordinære generalforsamling i morgen indstille, at der udpeges en midlertidig bestyrelse, som skal fungere i overgangsperioden mens aktionæroverenskomst og samsejlingsaftale forhandles på plads.

 

I forbindelse med landstingets behandling af TB II 95 vil jeg anmode om Landstingets bemyndigelse til at gå videre med færdigforhandlingen af en aktionæroverenskomst og samsejlingsaftale. Det vil sige at Landsstyret vil anmode om bemyndigelse til at kunne færdigforhandle aktionæroverenskomsten og samsejlingsaftalen fra landstinget.

 

Idet de indgåede dokumenter er af fortrolig forretningsmæssig karakter, vil jeg endvidere foreslå,  at landstingets behandling af overdragelsesaftalen og hensigtserklæringen sker i et særligt udvalg nedsat til formålet under behandlin­gen af TB II 1995. Jeg vil tillade mig at foreslå, at Finans- og Trafikudvalget i en fælles behandling tager stilling til det foreliggen­de materiale i løbet af de kommende dage.

 

Efter at have sagt dette så vil jeg gentage, det jeg har sagt omkring indlednin­gen af KNI-redegørelsen, at jeg vil komme med en redegørelse omkring J. Laurit­sen A/S, som er foreløbig. Det er ikke sådan, at vi regner med at tage beslutning på nuværende tidspunkt, fordi man skal vende tilbage til sagen i forbindelse med behandling af TB II 95. Men på baggrund af det forretnings­mæssige, så kan vi ikke gøre anderledes, fordi det i dag meddeles til fondsbør­sen, at J. Lauritzen vil sælge sine aktier og således er det nødvendigt med en pressemeddelelse. Jeg håber også, at vi heller ikke glemmer KNI.

 

Hans Enoksen, Siumut:

Jeg føler som bygdebeboer, at man i forbindelse med drøftelsen skal frem­komme med klare meninger omkring KNI.

 

Inden omstruktureringen af KNI har vores vilkår været gode og udmærkede. I forbindelse med bygdekonferencen og i forbindelse med planlægningen af omstruktureringen af KNI blev der lovet, at man ville forbedre forholdene i bygderne. Vareforsyning, butiksområdet og trafikmæssigt. Men når vi ser på de faktiske forhold i dag er vilkårene i bygderne meget dårligere i forhold til tidligere. Vareforsyningen er meget dårlig. Trafikforholdene er ligeså meget dårlige.

 

Med hensyn til personaleantallet bliver der hele tiden sagt, at der er for mange medarbejdere i KNI. Vi føler at vi ikke har flere ressourcer til at nedsætte antallet i bygderne. Bygdepersonalet er overbebyrdede. De arbejder så at sige som slaver. Jeg vil ikke fremhæve mig selv som eksempel, men det er de erfaringer, jeg har som handelsforvalter. F.eks. hvis et togtskib kommer, og der ikke er så mange varer ombord, så må jeg selv tage mig af dette, fordi vi ikke har råd til at ansætte folk til lastning eller tilkalde personale til overarbejde. Vi må overveje disse ting meget grundigt, fordi forholdene i bygderne er meget dårlige, som vi synes vi ikke kan bære længere. Han­delsforvaltere og KNI-personale er trætte. De har ikke flere ressourcer til yderligere nedsættelse af personalet.

 

Med hensyn til vareforsyningen er det meget alvorligt. Så kan jeg nævne, at såfremt vi skal rekvirere vintertøj, så kommer det først i sommerperioden. Og omvendt når vi rekvirerer sommertøj, så kommer det i vinterperioden. Derfor er bygdebefolkningens klager velbe­grundede. Det er for at vise, at der er noget galt, og desværre er der ingen, der hører dem mere.

 

Jeg ved, at KNI Pilersuisoqs ledelse gør hvad de kan for at rette op på forholdene, men jeg kan ikke se hvorfor det skal tage så lang tid at få rettet op på forholdene. Vi kan slet ikke forstå hvorfor forholdene bliver så meget værre.

Med disse korte bemærkninger fremdrog jeg bygdebefolkningens mening om dette arbejde. Tak.

 

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

Partiernes ordførere udover vores, nemlig Siumut, Atassut og Akulliit Partiiat samt så vidt jeg husker også fra Kandidatforbundet, er enige i, at man kan sælge en del af Pisiffiks afdelinger til private.

 

I vores ordførerindlæg fra Inuit Ataqatigiit har vi ikke kommenteret dette, men vi ser ikke, at der er noget til hinder for, at det kan ske. Man må nok huske, at sådan en måde allerede har været brugt tidligere med hensyn til tilpasning af butikker i enkelte byer og landsdele. Blandt andet kan nogle af KNI´s tabsgiven­de afdelinger i de større byer i dag  overtages af private med hensyn til møbelafdeling, isenkram samt tøjafdeling. I Nuuk blev den tidligere møbelafde­ling lukket, med den hensigt at hele afdelingen overtages af de private. Fra Inuit Ataqatigiit er vi åbne for, at der kan ske lukninger uden, at disse bliver solgt.

 

Med hensyn til Siumut ordførerens udsagn om, at det offentlige også må have kendskab til grønlandske forhold, skal vi meddele, at vi fuldt ud er enige med dem. Det er vigtigt med teoretisk viden på det forretningsmæssige område, men selvom man er dygtig til management, er vi vidende om, at der er for lidt viden om styring og et for overfladisk kendskab til de forhold, der er gældende for det land, man opererer i. Dette giver begrænsninger i driften og skævheder. Derfor støtter vi fuldt ud, det som Siumut nævnte om, at man skal huske på at medtage dette i personalekvalifikationerne.

 

Endelig med hensyn til landsstyreformandens udtalelser om, at man tidligere har haft en butik, og at man måske har solgt den. Her er det ikke kun Josef Motzfeldt, der mener sådan, men som Hans Enoksen nævnte,  så er der helt sikkert mange personer, som har haft gode intentioner om, at overgangen fra de vante forhold og til modernisering, burde have haft bedre konsekvenser. Det er nok sikkert at denne, har udgangspunkt i, at man i princippet må gennemføre moderniseringen, men vi som har godkendt dette i Landstinget, er også forpligtede at kommentere dette, såfremt dette har medført skævheder og forringelse af servicen. ­

 

Med hensyn til beskæftigelsesgarantien vil jeg sige tak for landsstyreformand­ens besvarelse. Jeg vil også præcisere, at vi fra Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at hvis man skal have en forretningsmæssig drift, uanset om dette sker i KNI, så finder vi det vigtigt, at man ikke fyrer alt for mange personer. Og i stedet for bruger dem til at lave nogle varige arbejdspladser,  f.eks. møbelpro­duktion og anden produktion, for de 50 mio. kr., som årligt bruges. Det må man prøve på at finde en løsningsmodel på, uagtet at det skal bruges af KNI. Det er et oplagt eksempel til det som landsstyret i sin forelæggelse nævnte, at en del af lysfabrikken, Nilak og Neqi A/S kan komme væk fra KNI regi. Det er på sin plads, at man i samarbejde med eksperterne i SULISA A/S kan forberede dette. Dette vil være et godt tilbud til samfundet og til dem der kan. Men vi i landstinget er forpligtet til, at man ikke ophæver beskæftigelsesgarantien uden, at man har noget at erstatte med. Hvis vi skal ophæve den, så skal vi også finde nogle alternativer.

 

Og endelig vedrørende grønlandsk rederidrift, så skal vi kort sagt udtale, at vi her kan se, at rederiet kommer tilbage til Grønland i og med, at hoved­aktio­nærerne ser ud til at være grønlandsk ejede, og at forhandlingerne fører til, at vi har en grønlandsk skipper på skibet, idet vi har ejerskab af stør­stedelen af aktierne. På baggrund af de gode erfaringer vi har, og de gode erfaringer som Eimskib har, håber vi, at det vil være gunstigt. Eimskib er ikke noget nyt hverken i Grønlands eller i  KNI's historie. Man har haft kontakter med Eimskib siden midten af 80'erne før Lauritzen kom, og der skete en omstrukturering af KNI. Man har allerede haft samarbejde med Eimskib, og jeg er glad for, at man netop 30. maj meddeler, at der sker sådan en aftale.

 

Karl Lyberth, Akulliit Partiiat:

I forbindelse med drøftelsen af KNI's omstrukturering synes jeg, at der er en meget vigtig anledning til at bestige talerstolen.

 

Vores partiordfører kom ind på ensprissystemet i byer og bygder. Der fremkom han med et alternativ til dette ensprissystem, hvor han nævnte, at priserne i bygderne nødvendigvis ikke behøver at blive ændret, hvorimod især priserne i byerne kan nedsættes. Siden jeg kom ind i politik ved de, der har kendskab til mig, at jeg er for bygderne, og grunden til at jeg kom herop til talerstolen, er netop den, at vores partiordfører kom frem med sådanne betragtninger, som jeg ikke kan være enig i. Det er derfor jeg har ønsket at komme til orde.

 

I forbindelse med drøftelsen af bygderne kom Hans Enoksen ind på bygdernes situation og uden at gentage det, håber jeg, at landsstyret og KNI's hovedledel­se vil have forståelse for de klare fakta, der hersker i bygder­ne. Der er kommet mange smukke formål omkring bygderne, men Hans Enoksen fremkom netop med de reelle forhold, og jeg håber at man har det i baghovedet i det videre arbejde.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

Jeg siger tak for den klare redegørelse fra landsstyreformanden, og jeg mener også, at jeg har grund til her fra talerstolen at udtrykke min glæde over, at vi endelig har fået et landstingsmedlem fra bygderne. Vi skal også regne fuldt ud med, at det som bygdebeboeren fremsatte overfor lands­tinget også vil blive hørt af landstinget. Derfor vil jeg hjerteligt støtte de ord han fremdrog og håber, at de vil blive vel modtaget.

 

Peter Ostermann, Atassut:

Man har nok lagt mærke til, at vi i vores indlæg ikke har fundet det nødven­digt med tilbageblik. Ja, se dengang vi var med til beslutningen, til forskellige politiske mål, at der ikke skal være nogen afskedigelser, at der skal være en smidigere og billigere ordning.

 

Det vi skulle tage be­slutning om, kendte vi, at det vil have dårlig indflydelse for KNI. Men det er heller ikke mærkeligt at vi havde sådan nogle krav dengang. Det var en meget stor virksomhed, som har kørt i masser af år og som har været meget betydningsfuld for samfundet. Når den i løbet af så kort tid skulle omstruktureres, har vi også har ment, at der vil ske nogen smertelige afskedi­gelser, og for at undgå dette har vi haft en beskæftigelsesgaranti. Nu hvor man har overstået det første skridt af omstruktureringsfasen, som landsstyreformand­en nævnte det, er det vigtigst, at vi tager det næste skridt på det forretnings­mæssige område. Derfor er vi fra Atassut enige i, at man må revurdere beskæftigelsesgarantien, og at man må have det formål, at man må gå væk fra den. Vi mener det er vigtigt, og vi mener også, det er vigtigt at have sådan en målsætning.

 

Vi kendte også  da vi skulle i gang med sådan en omstruktureringsfase, at der vil ske nogle smertelige ting. Det er ikke blot i bygderne, man har vareforsy­ningsproblemer. Også i byer udenom Nuuk og i yderdistrikterne, er man begyndt at se, at hylderne i butikkerne står tomme. Men vi ved, at det næste skridt vil medføre, at man vil rette op på det, når forholdene bliver normaliseret. Fordi man må sige, at forholdene nu er ved at blive normaliseret, og vi håber så og regner med, at forholdene vil blive forbedret.

 

I vores indlæg kom vi lidt ind på, at KNI Pilersuisoq A/S's fartøjer kan udnyttes bedre, især med hensyn til bygdeforsyningen. Jeg er meget vidende om forholdene i Sydgrønland. Og jeg er vidende om, at passagerskibe, som også kan bruges som forsyningsskibe, sejler frem og tilbage med få passagerer og få varer. Da det rejste væk fra bygden, kom der et forsyningsskib og lossede en enkelt container og rejste videre. Det er sådan nogle forhold, hvor både passager- og godstrafikken må sammenkøres mere ensartet.

 

Med disse afsluttende bemærkninger omkring KNI-omstruktureringen og det sidste som landsstyreformanden nævnte, vil jeg tage til efterretning samt også det Inuit Ataqatigiits ordfører sagde, at så ser det ud som om, at skibstrafikken nu er ved at komme tilbage til Grønland. Men jeg kan også se, at sådan en ordning, at vi vedrørende det vestnordiske samarbejde, altid har talt om et mere tættere samarbejde, også på forretningsmæssig drift. Det er ligesom om, at man der igennem vil komme ind der ved, at man indgår en aftale med Eimskib.

 

Anders Andreassen, Siumut:

Det er fristende at besvare alle de ting, der bliver fremdraget, men én ting er jeg glad for at nævne, og det er tanken om at udbygge byg­deservicen. Det fremgår af denne redegørelse, men det er bare beklageligt, at den kommer så sent. Men jeg er alligevel glad for, at man kommer med denne mulighed nu der er gået to år efter at, den var lige ved at starte i begyndelsen af 1993, men blev stoppet. Det er nok en af grundene til at Hans Enoksen har været nødsaget til at fremkomme med sådan nogle beklageli­ge forhold i bygderne. Derfor er jeg glad for at man nu vil realisere dette og jeg håber, at man også kommer over disse problemer også ved bygdebefolk­ningens hjælp.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:

Når man omstrukturerer en organisation, så skal man altid efterlyse alter­nativer og i forbindelse med mit ordførerindlæg, vil jeg komme med den bemærkning, at vi på længere sigt ikke kan undgå at komme tilbage til prisområdet og se på, hvordan prisstrukturen er udformet.

 

I forbindelse med forretningsmæssig drift er priserne af meget afgørende betydning. Her tænker jeg også, at jeg gerne vil være et par skridt foran, fordi vi hele tiden må efterlyse, hvordan den forretningsmæssige drift kan køres i fremtiden. Og det var så de korte bemærkninger jeg har.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Jeg vil ikke kommentere Akulliit Partiiats åbne gruppemøde. Det er en nyhed, at man har nogle nyheder. Det er også til glæde i det politiske arbejde.

 

Jeg vil takke for Hans Enoksens indlæg vedrørende bygderne, at bygderne også skal behandles godt. Det er rigtigt, at det har været et af målene, vi satte i bygdekon­ferencen. Dette har vi ikke nået, og vi må derfor overfor bygdebefolk­ningen sige undskyld. Derfor vil vi fra landsstyrets side uden tøven sige til KNI Pilersuisoq, at selskabet er  pålagt samfundsopgaver og ikke kun handelsmæs­sige opgaver. Vi skal vække KNI Pilersuisoq og sige til dem, at vi overhovedet ikke er enig i, at bygdebefolkningen behandles dårligt. ­For kan man arbejde sådan, at KNI i byerne, har for mange ansatte, mens man i bygderne mangler medarbejdere?

 

Grønland startede jo fra bygderne dengang, da der ikke var nogen byer. Derfor må vi også fra landsstyrets side aktivt arbejde for, at servicen i bygderne bliver forbedret.

 

Endvidere kan vi som har vore aner fra bygderne ikke acceptere, at man overfor bygderne­ har den væremåde, at man får vintertøj  i sommerperioden og sommertøj i vinterperioden. Man må regne med, at bygdebeboere eller tidligere byg­debeboere, som nu bor i byerne, vil få be­styrelsesposter på generalforsam­lingen i KNI Pilersuisoq.

 

Jeg takker for Hans Enoksens klare bemærkninger fordi i en hvilken som helst omstrukturering, må man straks rette op på de fejl eller util­sigtede skævheder, man laver. Det er en vigtig opgave, som jeg her tænker på.

 

Med hensyn til Josef Motzfeldt´s  kommentarer i sit første indlæg, vil jeg takke for hans præciseringer af, at der ikke er noget til hinder for, at man med hensyn til KNI Pisiffik, giver de private en mulighed. Jeg tager blandt andet til efterret­ning, at man er åben for, at en del af KNI´s afdelinger kan overtages af de private.

 

Siumuts ordfører og Inuit Ataqatigiits ordfører mente, at man skal have kendskab til grønlandske forhold. Det ønske kan jeg godt forstå. Men vi har masser af grønlandsk viden her i Grønland. Vi grønlændere som bor her, landstingsmedlemmer, landsstyremedlemmer, bestyrelsesmedlemmer. Vi har masser af kendskab til forholdene i Grønland, men vi har mindre kendskab til forretningsmæssig drift. Vi skal nok lære det, fordi vi har et ordsprog, der siger, at når en grønlænder har lært, så kan han det udenad. Man skal have kendskab til grønlandske forhold. Det har vi. Men vi har behov for mere kendskab til forretningsmæssig drift. Det er blot en præci­sering. Jeg mener ikke, at vi tænker meget anderledes.

 

I ledelsen og på generalforsamlingerne er der folk, der har et godt kendskab til forholdene i Grønland. Det vil der også være fremover.

 

Med hensyn til oprettelse af arbejdspladser. Der er vi enig i, at den såkaldte beskæftigelsesgaranti - der sikrer at KNI-medarbejdere ikke bliver arbejdsløse - ikke benyttes  til oprettelse af nye arbejdspladser eller afsættelse af midler til oprettelse af nye arbejdspladser, men at man især baner vejen for oprettelse af andre arbejdspladser gennem økonomien og driften.

 

­Vi er vist nok også grundlæggende enige i, at det ikke er sundt for Grønland, at man ligesom kunstigt opretholder arbejdspladser.

 

I og med at man afskaffer brug af skrivemaskiner, vil vi nok have held og lykke hvis vi opretter en skrivemaskinefabrik. Jeg siger tak til dem, der stadigvæk bruger skrivemaskiner, men vi må jo følge med forholdene og KNI-medarbej­dere, der ikke har mulighed for at bibeholde deres gamle job, har ikke nogen mulighed for omskoling. De må gives muligheder.

Jeg vil også til sidst grundlæggende udtale, at den forretningsmæssige drift er ikke en beskæftigelsesgaranti. Den forretningsmæssige drift, det er at KNI må udbygges som en forretning ud fra tankegangen "business is business". Hvis man har denne mulighed,  vil der automatisk blive dannet mange arbejds­pladser. De vil dukke op ligesom en blomst, der blomstrer.

 

Vi kan jo forestille os, hvis vi binder en person på arme og ben, så kan vi heller ikke kræve af ham, at han skal være meget smidig og dygtig. Men hvis han ikke har nogen byrder eller ikke er bundet på arme og ben, så kan vi også regne med, at han vil være mere rask og rørig.

 

Det er vigtigt, at man ikke tilsidesætter personerne i vort samfund, og dertil har vi forskellige muligheder. Men det er jo ikke det vigtigste for den forretnings­mæssige drift, at den skal give beskæftigelse. Det vil jeg endnu engang præcisere.

 

Og jeg vil endnu engang takke for, at min orientering omkring J. Lauritzen A/S blev vel modtaget. Jeg har gode forhåbninger til, at denne glæde vil vare ved i og med, at der tilflydes bevillinger ved TB II behandlingen.

 

Mange tak til de mange meninger der er fremgået i forbindelse med behand­lingen af dette spørgsmål.

 

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke de medarbejdere, der har været med i den nye omstrukturering, som nye bestyrelsesmedlemmer,  gamle bestyrelsesmedlemmer og nye medarbejdere for, at de har udført et meget vanskeligt arbejde. Der kunne ikke roses nok for det. KNI fik et stort minus i resultat, men uden at ramme vores samfunds­interesser og uden at køre KNI i sænk rent økonomisk. Vi vil nok stille større krav til jeres efterfølgere, nemlig at vi skal have nogen forretningsmæssige resultater. Tak.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

Med hensyn til vore bemærkninger til Landsstyreformanden i vort første indlæg udtalte vi, at en sådan omstrukturering bliver forlænget således, at KNI Pinngitut A/S kan bestå i længere tid, og forudsat at man fra Landstinget som garanti til KNI samt også i forbindelse med rentelettelser for at mindske gælden.  Da vi jo hele tiden skal bevilge penge, har vi behov for at få disse spørgsmål besvaret fra Landsstyret, og gøre lidt opmærksom på den direkte indflydelse Landstinget har som Siumut ordføreren også nævnte til sidst, da dette spørgsmål jo ikke blev besvaret.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Vedrørende KNI-selskaberne, KNI Pisiffik A/S og KNI Pinngitut og besættelse af ledel­sesposterne, så har vi i Landsstyret taget stilling til, at man formindsker antallet af politikere, der er næsten ingen politikere i ledelser­ne. Men de skal have politikere som formænd og resten, skal så have forretningsmæssig baggrund.

 

Det vil sige SIK´s, KANUKOKA´s og partiernes repræsentantion skal man gå væk fra, fordi det er jo to slags opgaver, som vi har udført i løbet af de to år, hvor man tilgodeser de politiske krav og samfundspålagte krav. Nu kan man måske  for­mindske de politiske krav lidt, men i KNI Pilersuisoq og Pisiffik og Pinngitut's ledelse, fastholder vi, at formændene er politikere og resten er nogen, der har kendskab til forretningsmæssig drift, således at direktionen kan have modspil. Det er sådan en beslutning, vi har taget.

 

Med hensyn til det som Josef Motzfeldt udtalte, at KNI kan få formindsket  renter og afdrag til lands­kassen, er vi åbne over for det spørgsmål. Jeg har ikke nogen klare besvarelser her. Jeg sagde, at vi er parat til i landsstyret at indgå forhandling med de nye KNI-selskabers ledelse omkring nedsættelse af den rentesats på 12% KNI Pisiffik betaler og på 11% KNI Pilersuisoq betaler af sine lån til landskassen, og at afdragsperioden af disse lån, kan blive forlænget. Vi er parate til fra landsstyret at indgå en forhandling. Det sagde jeg også i for­bindelse med min forelæggelse.

 

Mødeleder: Knud Sørensen:

Ja, og således er dagsordenspunkt 8, redegørelse om status for omdannelsen af KNI, således taget til efterretning. Flertallet er så enig i lands­styrets intentioner og landsstyreformandens redegørelse omkring rederiet blev taget til efterretning. Og således er vi også igennem dagsordens­punkterne for i dag.

 

Der afholdes ikke noget møde i morgen i landstinget, men på torsdag er det punkt 14, forelæggelse af landskassens regnskab for 1994 og som det andet betænkning afgivet af teknisk udvalg. Det vil blive behandlet torsdag 1. juni og med hensyn til udvalgsmøderækkerne vil jeg blot henvise til det omdelte materiale og således er vi igennem vores møde for i dag.

 

Punktet slut.