|
Dagsordens punkt 09-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Knud Sørensen, Mødeleder:
Jeg skal hermed på Landsstyrets vegne fremsætte forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2 for 1995.
Forslaget består af en række tillægsbevillingsforslag inden for en række af Hjemmestyrets udgifts- og indtægtskonti i 1995, som skyldes ændrede forudsætninger for bevillingerne siden vedtagelsen af finansloven for 1995 og tillægsbevillingslov 1 for 1995.
Indledningsvis skal jeg nævne, at overskudsmålet for 1995 fastholdes med dette forslag til Landstingstillægsbevillingslov. Ved behandlingen af tillægsbevillingslov 1 / 1995 blev overskudsmålet nedsat til 80 mio.kr.
Jeg vil i det følgende nævne lovforslagets hovedelementer, som det efter Landsstyrets opfattelse er vigtigt at gøre Landstingets medlemmer opmærksomme på. En lang række af forslagene til denne tillægsbevillingslov er af teknisk karakter, og disse forslag vil jeg ikke kommentere nærmere, da de ikke har samlede økonomiske konsekvenser. Jeg vil herudover
henvise til de uddybende bemærkninger, der fremgår af lovforslagets budgetbidrag.
Det forventes, at der ingen skattebetaling bliver fra de hjemmestyreejede virksomheder samt Royal Arctic Line A/S i 1995. Overskuddet i 1994 i Royal Greenland A/S er overført til 1995, og for Teles vedkommende er overskuddet anvendt til at foretage en ekstraordinær afskrivning. Dette medfører en budgetforværring på 8 mio. kr. for landskassen i 1995.
Hvad angår investeringer i boliger, er der forslag om en del ændringer. Kommunernes manglende medfinansieringsmulighed har betydet udskydelse af boligbyggeri i Nanortalik, Sisimiut, Qasigiannguit og Ilulissat.
Til gengæld fremskyndes projektet i Fiskerbyen i Nuuk, som nu foreslås samlet til ét projekt med 80 boliger i stedet for et byggeri i to etaper med hver 40 boliger. Dermed tages der initiativ til den første store samlede sanering i Grønland, hvor en hel bebyggelse rives ned for at give plads til nye boliger.
Den delte finansieringsordning på boligområdet har igennem de seneste år medført en række uhensigtsmæssigheder. Kommunernes anlægsønsker har traditionelt vist sig at være for optimistiske. Efterfølgende har manglende kommunal medfinansieringsevne betydet, at anlægsplanerne ikke har kunnet gennemføres som planlagt. På den baggrund har det ikke været muligt at lave en langsigtet planlægning med et konstant boligbyggeri med en jævn byggetakt.
Landsstyret og KANUKOKA forhandler derfor i øjeblikket om en finansieringsomlægning for at finde en løsning på disse problemer.
I følge den nye lejeforordning, som blev vedtaget i Landstinget på 2. forårssamling i 1994, er ejeren af en bolig forpligtet til at istandsætte boligen ved lejerskifte. Dette gælder både for hjemmestyret og for kommunerne.
En sådan istandsættelse er ikke foretaget tidligere, og der er derfor opstået et efterslæb på området, som nu skaber et ekstraordinært stort istandsættelsesbehov i de offentligt ejede udlejningsboliger.
På den konstituerende samling i marts måned blev der bevilget 3 mio. kr., og der søges nu yderligere 7,5 mio. kr. til dette formål i 1995. Jeg vil fremhæve, at en løbende istandsættelse og vedligeholdelse ved lejerskifte på længere sigt vil betyde en nedsættelse af behovet for større renoveringer.
Hvad angår renoveringsarbejder vil jeg bemærke, at disse giver væsentlig mere beskæftigelse end nybyggeri. For en given investering kan man beskæftige næsten dobbelt så mange personer ved renovering som ved nybyggeri. Dette er ikke uden betydning i en tid med stor ledighed inden for bl.a. bygge- og anlægssektoren.
Alt i alt er de foreslåede ændringer på boligområdet udgiftsneutrale for Landskassen.
Landsstyret foreslår, at finansieringen af tillægsbevillingsloven på i alt kr. 9.653.000 kr. sker ved, at bevillingen til udbygning af landingsbanestruktur nedsættes med 7.049.000 kr., og ved at der indsættes en negativ budgetregulering på anlægsreserven på det resterende beløb på 2,6 mio. kr.
Der vil herefter i alt være en negativ regulering på knap 35 mio. kr. på anlægsreserven, som forventes udmøntet gennem utilsigtede forsinkelser af bygge- og anlægsarbejder.
Med disse bemærkninger skal jeg overlade forslaget til velvillig behandling i Landstinget, og vil anbefale, at det herefter overgives til behandling i Finansudvalget.
Agnethe Davidsen, Ordfører for Siumut:
Vi vil fra Siumuts side, uden at komme ind på detaljerne, fremkomme med følgende bemærkninger til forslag til Landstingstillægsbevillingslov II, 1995:
Under Landstingets første møde efter nyvalg, gav vi fra Siumut udtryk for vores glæde over, at Landskassens regnskab for 1994, selvom regnskabet ikke var endelig afsluttet, ville udvise et overskud. Som følge heraf vil overskudsmålet for 1995 på kr. 150 mio kr. blive oversteget.
På denne baggrund gik vi i Siumut ind for, at overskudsmålet skulle nedsættes til 80 mio kr., idet det gennemsnitlige overskud i de to foregående år var af en sådan størrelse, at udenlandsgælden vil blive afviklet som forudsat, selvom overskudsmålet blev nedbragt til 80 mio kr..
Landskassens regnskab for 1994, som vil blive forelagt under den igangværende samling, udviser et overskud på 319 mio.kr., og vi skal med glæde fra Siumut tilkendegive, at vi med stor opmærksomhed og spænding afventer Landsstyrets forslag om, hvordan overskuddet agtes benyttet.
Vi skal fra Siumut kraftigt påpege, at vi i Siumut betragter afviklingen af vores udenlandsgæld som en af hjørnestenene i den økonomiske politik, som har en væsentlig betydning for udlandets tillid til vort land, og som de andre lande bruger til at måle vort lands troværdighed på.
Vi skal ikke fremkomme med bemærkninger til de enkelte dele i den gode forelæggelse fra Landsstyret og skal tilkendegive fra Siumut, at vi fuldt ud går ind for det forelagte.
Vi vil dog ikke undlade at påpege to punkter. Det drejer sig om boligområdet og Landstingsmedlemmernes arbejdsforhold under samlingerne.
Vi er i Siumut bekendt med, at gennemførelsen af planlagte boligbyggerier, finansieret efter en fordelingsnøgle på 60/40 af Grønlands Hjemmestyre og kommunerne, ikke fuld ud er blevet gennemført sidste år.
Den væsentligste årsag er, at kommunerne ikke har midler til at erlægge deres andel af byggeudgifterne, og dette medfører tit udsættelse af nogle af de planlagte boligbyggerier.
Vi ønsker fra Siumut, at fordelingsnøglen af finansieringen af boligbyggerier, hvor Grønlands Hjemmestyre og kommunerne deltager, ændres fra 60/40 til 80/20, og at denne ændring indarbejdes i finansloven for 1996.
Der har i den forløbne periode være kritiske røster fremme om Boligselskabet INI A/S= s virke, som blandt andre går på en alt for sjælden eller en for langsommelig boligtildelingsprocedure.
INI A/S er inde i sit stiftelsesår, og lad os give selskabet mulighed for at komme over sin fødsel til en normal drift. Men er en manglende boligtildeling fra INI A/S ikke udtryk for, at der mangler boliger? Eller er der andre forhold, der gør sig gældende?
Vi mener i Siumut, at det er nødvendigt med en nedsættelse af et forum, hvor meningstilkendegivelser vedrørende boligområdet samles på et sted. Vi skal derfor bede Landsstyret i den kommende tid overveje en nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal beskæftige sig med hvorledes kommende boligbyggerier skal finansieres m.m., for i dag er der jo praktisk taget ingen mulighed for at benytte muligheden for at opføre andelsboliger.
Sluttelig skal vi rette en forespørgsel til formandskabet om, hvilke planer, der er med hensyn til Landstingsmedlemmernes kontorforhold.
Vi Landstingsmedlemmer beskæftiger os med sager, der har stor betydning, og dette arbejde, som vi søger at løse på den for alle bedste mulige vis, har en byrde med at skulle gennemgå masser af papirer, og rammerne om vores nuværende arbejdsforhold er ikke tilfredsstillende. Vi kræver derfor fra Siumut, at disse forhold er løst forinden Landstingets næste samling.
Med disse bemærkninger fra Siumut skal vi tilkendegive vores tilslutning til forslag til Landstingstillægsbevillingslov II, 1995, og at forslaget behandles i finansudvalget inden 2. behandlingen.
Anders Nielsson,Ordfører for Atassut:
Det fremlagte forslag til tillægsbevillingslov II er for hovedpartens vedkommende budgetteknik indtil det kedsommelige.
De største beløb i det fremlagte forslag - dem, der angår mange millioner kroner - er omposteringer fra konto 70-området til konto 20-området. Disse omposteringer er en følge af ressortomlægningen i forbindelse med dannelsen af det nye Landsstyre, hvor Bygge- og Anlægsstyrelsen flyttes fra Landsstyreområdet for erhverv, trafik og forsyning til Landsstyreområdet for økonomiske anliggender og boliger.
Det forventes, at der ingen skattebetaling bliver fra de hjemmestyrejede virksomheder samt Royal Arctic Line. Det er skuffende. Det er et minus i regnskabet på 8 millioner kroner. Det kommer dog ikke som en overrraskelse. Vi har længe vidst, at det ikke gik særlig godt i flere af disse virksomheder. Det der sker nu er, at skuffelsen indkalkuleres i finansloven via en tillægsbevilling.
I det fremlagte forslag til tillægsbevillingslov II står der en hel del om boliger, byggeri, vedligeholdelse og sanering. For at tage det sidste først:
Fiskerbyen i Nuuk skal saneres. De gamle boliger skal rives ned og fjerens. De er så nedslidte, at det er den billigste løsning. Tænk, hvis vi havde vedligeholdt disse boliger gennem alle årene. Det havde givet stabilt arbejde - som det fremhæves i forelæggelsesnotatet, så giver renovering dobbelt så megen beskæftigelse som nybyggeri, for de samme penge.
Og det havde givet beboerne af Fiskerbyen gode, velholdte boliger gennem alle årene. Og i dag havde det ikke været nødigvendigt at rive det hele ned for at bygget noget nyt op.
Jeg fremhæver Fiskerbyen som eksempel, for at man skal forstå, at udgifter ikke altid måles i penge. Udgifter er også den daglige nedslidning af vores boliger, vores skoler, vore sygehus og alt, hvad vi ejer i fællesskab.
Vi undgår ikke udgifterne ved at udsætte nødvendig vedligeholdes. Vi opnår kun, at udgifterne ikke figurerer på for eksempel finansloven.
Når der i det fremlagte forslag til tillægsbevilling søges ekstra 7, 5 millioner kroner til istandsættelse af de offentligt ejede boliger, så er det ikke en ny udgift, vi kan sige ja eller nej til. Udgiften har vi allerede i form af nedslidte boliger. Vi kan sige ja til at optage udgiften på finansloven og forbedre boligerne, eller vi kan gøre, som man tidligere gjorde det med Fiskerbyen, vi kan klappe kassen i, og lade boligerne forfalde og lade folk bo dårligere og dårligere, indtil den dag hvor der kun kan renoveres med bulldozer og gummiged.
Fra Atassut støtter vi den nye lejeforordning, hvor boliger istandsættes ved lejerskifte, og vi følger naturligvis op med de fornødne bevillinger over finansloven.
Vi skal dog henstille til Landsstyret, at nødvendige bevillinger til renovering for fremtiden indarbejdes i finansloven på linie med alle andre forudseelige udgifter.
Det fremhæves af og til som et problem, at meget byggeri, der er planlagt og bevilget, ikke bliver til noget alligevel. Men det kan nok ikke være meget anderledes, når de god viljer kolliderer med den grå dagligdag. Og det byggeri, der af uomgængelige grunde ikke bliver til noget i år, det bliver nok til noget til næste år.
Der arbejdes hele tiden på at forbedre styringen. Som det er fremhævet i forelæggelsen, så forhandler Landsstyret og KANUKOKA om en finansieringsomlægning, der skal være med til at løse problemerne med byggeri, som af forskellige grunde må udskydes.
Det vi kan gøre - og det sker også i dette forslag til tillægsbevilling - det er at bevillinger flyttes fra projekter, der ikke kan gennemføres i år, til andre projekter, der står i kø og venter på at blive sat i gang. Vi går altså ikke i stå, fordi der opstår forsinkelser i de forskellige projekter, vi sætter bare noget andet - lige så nødvendigt - i gang, lidt før end beregnet.
Med disse bemærkninger skal vi fra Atassut overgive forslaget til behandling i finansudvalget før forslaget fremsættes til 2. behandling her i Tinget.
Josef Motzfeledt, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Landsstyremedlemmet for økonomi har ret, når han siger, at TB II for 1995 ikke får konsekvenser for Landskassens overskudsmål.
Ikke destro mindre vil ændringerne i kraft af tillægsbevillingsloven, få konsekvenser for forskellige befolkningsgrupper i samfundet. F. eks. indebar den første tillægsbevillingslov, som blev vedtaget på den konstituerende samling, at udgiftsposter på ca. 100 mio. kr. blev finansieret, ved hjælp af midlerne fra ikke realiserede anlægsprojekter i 1994.
Nu skal vi allerede på dette tidlige tidspunkt af året, ved denne tillægsbevillingslov beskære anlægsbevillingerne med 35 mio. kr., som forventes at være efterslæbet på anlægsområdet. Efterslæbet er uden tvivl i den størrelsesorden. Men vi kan ikke fortsætte på denne måde.
Vi har tidligere fra IA udtrykt et stærkt ønske om, at anlægsplanlægningen burde følges langt bedre end tilfældet er - og vi skal indtrængende gentage denne appel. Vi kan ikke lade hånt om dem, som bliver ramt af forsinkelserne, entreprenørerne, de boligløse og andre indenfor anlægsbranchen.
Det bliver fremhævet, at anlægsforsinkelserne hovedsageligt skyldes, at kommunerne i deres udmeldinger om anlægsønsker er alt for optimistiske, et forhold som der formodentlig vil kunne rettes op på, ved en strammere planlægning og styring af projekterne.
Det forholder sig vel næppe sådan, at de fattigste kommuner også har det mindste behov for nyt boligbyggeri. Derfor er det nødvendigt, at finansieringsfordelingen ved boligbyggeri genforhandles med KANUKOKA med henblik på et realistisk anlægsprogram.
Det vil ikke være helt forkert at påstå, at Landskassens flotte resultater finansieres af de fattigste kommuner. Samfundsmæssigt set er det dog svært at kalde dette for et flot resultat.
I denne forbindelse skal vi foreslå, at Finansudvalget undersøger, hvilke konsekvenser en 80/20 ordning, for så vidt angår de planlagte forsinkelser på boligprogrammet i Nanortalik, Sisimiut, Qasigiannguit og Ilulisat, vil få for kommunernes evne til medfinansiering og ikke mindst på antallet af opførte boliger.
Landstinget vedtog i efteråret 1994, at afsætte 75,5 mio. kr. i 1995 til en fortsættelse af landingsbaneprojektet. Med denne tillægsbevillingslov beskæres denne bevilling med 7 mio. kr., hvilket inkl. TB 1/95 betyder, at bevillingen nu er beskåret med i alt 11,2 mio.kr.
IA kræver, at disse rokeringer ikke får negativ indflydelse på beskæftigelseseffekten, og at projekter derved ikke bliver fordyret.
Selvom forslaget om at bevilge 400.000,- fra driftsreserven til Ilinniarfissuaqs jubilæum, ikke synes af meget i forhold til de mange millioner, vi snakker om, undrer det os noget, at der først nu bliver søgt om disse midler, i forbindelse med TBII. Man har vel i ca. 150 år vidst, at dette jubilæum ville komme.
Inuit Ataqatigiit kan til gengæld ikke gå med til, at konto 40.14.14 vedrørende kultur og folkeoplysning beskåret med henblik på, at bruge bevillingen til ansættelse af en direktør og dennes medarbejder til den kommende store kulturhus. Kulturområdet er i forvejen ikke særlig begunstiget, der er et stort behov for det aktiviteter som kulturarbejderne udfører, og det skal vil også forbedrede sig til den nye kulturhus åbner.
Vi kan derfor ikke beskære de i forvejen meget begrænsede midler, der er til rådighed på dette område. Vi skal anmode Landsstyret om at finde pengene til kulturhusets direktør og dennes medarbejder fra andre konti.
Aasivik stævnet bliver i den kommende sommer afholdt 20. år i træk, og vi erfaret desværre, at Aasivik som har og har haft kolossalt betydning for mange mennesker i dette jubilæums år aldrig er blevet støttet med så lidt Hjemmestyret netop i år. Aasivik har bidraget betydeligt til vores kulturalleliv. Aasivik har med den nu afdøde Manasse Mathiassen i spidset bidraget genoptagelsen af kajakken. Aasivik har haft en stor betydning for musiklivets udvikling mange bånd unge som normalt ikke ville komme ud i naturen, for har fået muligheder for gennem Aasivik. Aasivik er blevet generationerne mødested m.m. Vi skal derfor anmode finansudvalget om at drage omsorg for, at Aasivik tildeles flere midler i forbindelse med 20 års jubilæet. Vi støtter selvsagt en renovering og udskiftning af Fiskerbyen i Nuuk. Vi skal i den forbindelse foreslå, at de beboere, som i mange år har boet i Fiskerbyen får fortrinsret til at flytte tilbage til deres kvarter, når renoveringen er overstået.
Vedr. konto 60.11.02. fællesudgifter lægebetjening, er der foreslået afsat 1,3 mio. kr. til vaccination af børn, som vi er grundliggende er enige i. I forbindelse med den af landsstyret påbegyndte debat om prioritering indenfor sundhedsvæsenet, vil vi afvente sundshedsudvalgets debat og betænkning, før vi gå ind i egentlig drøftelser af forslaget.
Med disse bemærkninger skal venligst anmode om, at Landsstyret og Finansudvalget tager stilling til vores forslag, før anden behandlingen af TB2 forslaget.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Vi har i Akulliit Partiiat gennemgået forslaget og gået ind for forslaget generelt, og vil knytte følgende bemærkninger. Akulliit Partiiat konstaterer, at forslaget består af en række tillægsbevillings forslag, indenfor en række af hjemmestyrets udgifts og indtægts konti i 1995, som ligesom tillægsbevillingslov 1/95 skyldes ændrede forudsætninger for bevillingerne siden vedtagelsen af Finansloven for 1995.
Akulliit Partiiat er enig i og kræver, at overskudsmålet for 1995 fastholdes. Overskudsmålet blev ved behandling af tillægsbevillingslov 1/1995 80 mio. kroner.
Akulliit Partiiat tager ligeledes følgende til orientering. For det første, at der ingen skattebetaling bliver fra hjemmestyre ejede virksomheder samt Royal Arctic Line A/S i 1995. For det andet, at overskuddet i 1994 i Royal Greenland A/S er overført til 1995. For det tredje, at for Teles vedkommende er overskuddet anvendt til at foretaget en ekstraordinær afskrivning.
Boligmanglen er roden til alt ondt, og derfor beklager Akulliit Partiiat dybt, at der i en række stor kystbyer pga. af manglende medfinansierings mulighed er sket udskydelse af boligbyggeri - igen, for det er ikke første gang, det er sket.
Vi forstår behovet og grunden til anmodning om yderligere 7,5 mio. kroner til istandsættelse af boliger i 1995.
Akulliit Partiit går modstræbende herved med til, at finansiering af tillægsbevillingsloven sker ved, at bevillingen til udbygning af landingsbanens struktur nedsættes med 7.049.000 kroner.
Med disse korte bemærkninger, går vi ind for at forslaget går videre til behandling af finansudvalget.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Fra Kanditatforbundet vil jeg for det første spørge, til hvilke afskrivninger Teles overskud er blevet anvendt. Da det jo også har interesse for samfundet. Det er i forelæggelsen oplyst, at landskassens budget vil blive forværret med 8. mio. kroner i 1995. Endvidere er det anført, at man igen har ansøgt 7,5 mio. kroner til renovering af udlejningsboliger.
I den forbindelse anfører man i forbindelse med renoveringer, at man kan beskæftige næsten dobbelt så meget arbejdskraft i disse i forhold til arbejde i nybyggeri. Derved kan man ellers få landsstyrets og selvfølgelig vi landstingsmedlemmers interesse, nemlig resultater i arbejdsløsheds bekæmpelsen, såfremt man anvender besparelser på ca. 11 mio. kroner, pga. forsinkelser i boligbyggeri i Nanortalik, Sisimiut, Qasigiannguit og Ilulissat til renoveringer mere spredt i landet til bedre gavn for befolkningen.
Nuuk er ikke den eneste by i landet, og derfor bør hele besparelsen ikke anvendes alene til Fiskerbyen i Nuuk. Som bekendt har kommunerne i landet store økonomiske vanskeligheder, som følge heraf har der ikke unaturligt været forsinkelser i boligbyggeriet. Endvidere vil jeg gerne henstille til Finansudvalget, at man vender tilbage til finanseringsformen 80/20 i boligbyggeriet, således at kommunerne bliver er i stand til at følge med. Såfremt man kan følge mit ovennævnte forslag uden i større omfang at ramme andre planer, kan landskassens budgetforværring ellers blive forringet.
Det er ikke betryggende at anlægreserven på 35 mio. kroner forventes anvendt til udgifter i forbindelse med uforskyldte og uforventede anlægsarbejde, da det ikke kan accepteres, at man afsætter midler til mulige situationer. For at der ikke opstår større forskydninger må man have grundlag i det reelle forhold. Er det virkelig nødvendigt at købe en bolig til en værdi af 950.000 kroner i København, da der derudover forventes et årligt forbrug på 100.000 kroner til drift af lejlighederne i Pilestrædet, netop i København. Og derudover forventer man, at anskaffelse af møbler kan afholdes af Danmark kontorets bevillinger for 1995.
Det er beklageligt, at man har udskudt medborgerhuset i Qeqertaq i Ilulissat kommune, da der er stort behov for medborgerhuset, som følge af at forsamlingshuset i Qeqertaq er nedbrændt.
Såfremt vi alle skal være sunde år 2000, bør man ikke at have besparelser indenfor sundhedsvæsenet, og det er glædeligt, at der her i tillægsbevillingslovforslaget er ansøgt midler til igangsætning af vaccination af børn mod meningitis.
Med disse bemærkninger henstiller jeg, at sagen inden anden behandlingen går til behandling i Finansudvalget.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomi og Boliger:
Jeg takker for partiordførernes indlæg. Jeg har lagt mærke til, at samtlige partier vil diskutere boligbyggeri i f.h.t. renovering, fordi Atassut og Kanditatforbundet som overskrift har nævnt disse. Hvad angår dette og i øvrigt uden at komme med besvarelse til de enkelte punkter, så mener jeg, at Siumuts forslag er et godt forslag. De anmoder således om, at landsstyret i den kommende tid overvejer at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal beskæftige sig med boligbyggeri. Jeg vil jeg lade forslaget tilflyde landsstyret, også fordi boligområdet er under mit ressortområde. Så kan man medtage de forskellige ting, der blev nævnt fra andre partier. Med hensyn til Atassut indlæg skal jeg sige, at vi også er enige i, at man i fremtiden bør afsætte midler til renovering af boliger. Med hensyn til Inuit Ataqatigiits indlæg med forskellige forslag, så skal jeg nævne, at jeg er enig i dem, og jeg vil også tage til efterretning, at man bør forbedre planlægningen og styringen. Fordi det også vedrører blandt andet boligbyggeri, og fordi man ikke har kunnet nå det planlagte boligbyggeri.
De enkelte sager vil i øvrigt blive kommenteret af de landsstyremedlemmer, under hvis ressortområde de hører. Til slut med hensyn til Anthon Frederiksen, Kanditatforbundet, skal jeg kort udtale, at dennes henstillinger og spørgsmål vil blive besvaret under videreførslen af denne sag. Jeg mener således, at når spørgsmålene er blevet bearbejdet i Finansudvalget, kan de blive besvaret.
Konrad Steenholdt, Landsstyrmedlem Kultur, Kirke, Uddannelse og Forskning:
Det blev påpeget fra Inuit Ataqatigiits ordfører, at man burde have vidst, at Ilinniarfissuaq vil fejre 150 års jubilæum. I den forbindelse skal jeg udtale, at der beklageligvis er sket en misforståelse, idet man afventer hinanden. I forbindelse med finanslovforslaget for 1995 har man derfor ikke kunnet medtage dette. Det er beklageligt, men jeg skal klart udtale, at de 400.000 kroner, der blev ansøgt her ikke skal bruges til jubilæum eller festligheder alene. Der skal bl.a. også udkomme en bog, der vedrører kulturen, og det indgår i de 400.000 kroner. Jeg mener også, at man fra IA's side må kunne lykønske Ilinniarfissuaq med et 150 års jubilæum. Man må kikke lidt tilbage, for i løbet af årene har Ilinniarfissuaq haft meget stor betydning for samfundet. Og med hensyn til at man har afsat 500.000 kroner til det store kulturhus, som bliver bygget i Nuuk, skal jeg udtale, at Nuuk Kommunea som er driftsherre har afsat et tilsvarende beløb. Jeg beklager meget, hvis Inuit Ataqatigiit ikke vil støtte dette forslag, fordi kulturarbejderne i dag ikke har så mange midler at råde med. Det er også korrekt. Hvad angår de afsatte midler så mener jeg, at det også vil medføre lettelse for kulturarbejderne. Der skal anættes nogle personer for at undgå, at kulturhuset når det er færdigt ikke har noget indhold. Vi kan ikke komme uden om, at man har nogen personer som har kontakter, som kan bruges ved planlægningen af kulturhusets indhold, og når huset er færdigt, kan de fremlægge deres planer. Og dér er det så, at man for kulturen og kunsthåndværkerne kan få forbedrede vilkår. Derfor mener jeg, at man bør støtte forslaget. Man smider ikke disse penge ud af vinduet, men det er for at lette vilkårene for vore kulturarbejdere, at man har været nødsaget til at gøre sådan. Med hensyn til den nævnte konto 40.14.14 kan jeg udtale, at man har afsat 6,8 mio. kr. i alt, og man har allerede brugt 6,3 mio. kr. Dvs. vi har ikke tømt hele kontoen, men de midler, der blev foreslået vil blive brugt til rette anvendelse.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Siumuts forslag blev vel modtaget, og jeg skal bare lige komme med den tilføjelse, at man er glad for de forskellige tiltag, der forventes på boligområdet. Fra Siumut har vi i forbindelse med denne samling diskuteret en del omkring boligbyggeri. Indtil nu er vi blot blevet vant til, at der bygges huse offentligt, hvor det så er landskassen og kommunekasserne der finansierer. Man foreslår så en god fordelingsnøgle med 80/20, således at man kan få bygget flere boliger. Fra Siumut skal vi fremføre - og det er også helt sikkert, at man vil komme til det i boligudvalget, når vi har fundet ud af, hvor mange boliger man rent faktisk kan bygge- at vi i Grønland er blevet alt for forvænt med, at man blot afventer det offentlige i den store boligmangel. Nu har vi nettostyrede virksomheder, og her af der Tele og KNI, Grønlandsfly, og Royal Greenlands selskaber, som også kan bidrage til boligbyggeriet ved en fordelingsnøgle med de offentlige. Det er nok på tide at finde veje nu til at dele de fælles byrder. Indtil dato, hvor selskaberne har været i opstartfasen har problemet ikke været klart, men det er det offentliges medarbejdere, der tager boligerne, og derfor kan de selskaber være med til at finansiere boligbyggeri ved hjælp af en fordelingsnøgle med de offentlige. Det vil også lette boligmangelen. Fra Siumut vil vi fremsætte dette forslag og vende tilbage til det, bl.a. ved nedsættelse af den arbejdsgruppe, som blev vel modtaget af landsstyremedlemmerne. Vi vil være åben fra vores side til at fremkomme med disse ting. Vi mener, at boligmanglen er alt for stor, at man ellers godt vil have 100 mio. kroner, men man må også have sundere samarbejdsformer til at bane vej; det mener jeg helt sikkert.
Med hensyn til Ilinniarfissuaq er jeg fuldstændig enig med Landsstyrmedlemmet for Uddannelse, at selvfølgelig vil man også have jubilæum, når Ilinniarfissuaq fylder 150 år. Grønland har nok at takke Ilinniarfissuaq for, og vi der blev født dengang skal også være med til denne tak, og vi skal også nok afholde jubilæum, så vi kan vise vores tak netop på denne dag.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:
Med hensyn til de andre øvrige partiordførere, så vil man fra Siumut have nedsat en arbejdsgruppe, der skal beskæftige sig med det kommende boligbyggeri, med finansiering, planlægning m.m., og det man ikke enig i. Men den rationalisering man gennemfører i disse år, så har landstinget et boligudvalg, og boligdirektoratet. Bl.a. derigennem kan man have samråd med KANUKOKA, og disse er allerede i gang.
Vi synes, at det er nok. Når sagen er udsprunget i så klar mangel, så kan den blive løst i en arbejdsgruppe.
Med hensyn til boligbyggeri langs hele kysten, vil TBII-loven, hvis vi godkender den, betyde at når man kigger på finansloven, så er der en hel del kommuner, hvor man tilsyneladende ikke har afsat midler til boligbyggeri, og ikke vil afsætte midler i de kommende 3 år.
Det man bør tage udgangspunkt i, når boligbyggeriet skal fordeles, er boligmangelen i de forskellige kommuner. Vi har fra IA tidligere her i landstinget foreslået, at man undersøgte dette problem, fordi der er behov for, at man får et mere smidigt og balanceret boligbyggeri, hvilket har betydning for entreprenørerne i de forskellige byer. Hvis et firma går konkurs, er det dyrt at starte forfra igen, når der kommer gang i byggeriet igen. Det er dyrt for samfundet.
Mellem
de enkelte kommuner og GHS har der været tvistigheder om opgørelsen af
boligmangelen og om hvor mange år, de unge kan kan komme til at stå på den
kommunale venteliste. Det er meget vigtigt, fordelingsnøglen mellem GHS og
kommunerne bliver afklaret, når de enkelte kommuner har forskellige regler for,
hvilke aldersgrupper, der kan stå på venteliste.
Jeg mener, at en rigtig fordelingsnøgle bør udspringe af, hvor stor en ventelisten er. Det er vi blevet enige om i Finansudvalget.
Det er noget, jeg blot vil have i erindring. Men fra IA´s side, så nævnte vi for næsten sjovs skyld Ilinniarfissuaq´s jubilæum. Det skal ikke forstås sådan, at vi mener, der skal gives afslag til Ilinniarfissuaq, der skal have jubilæum. Vi beklager blot, at de har ansøgt om midler, sådan uden videre.
Endelig med hensyn til ansættelser i det store kulturhus, hvor man afsætter 0,5 mio. kr. Det går vi ikke ind for i IA. Jeg vil takke for den redegørelse, vi fik fra Landsstyremedlemmet for Uddannelse. Det er korrekt, hvad han sagde om de 6,8 mio.kr., hvor en del af dem, ca. 5 millioner kroner, skal fordeles til helt bestemte ting. D.v.s at man bruge 1,7 millioner kr. til kulturen og opløftning.
I løbet af årene har vi bevilget 1,5 millioner kr. til KNR-undersøgelser, og det har blandt andet skulle finansieres, og hvis vi sådan uden videre kan godkende Ilinniarfissuaq´s jubilæum med kr. 400.000, så mener jeg også, at dem der vil arbejde for kulturen får for lidt. Beklageligvis overser man bl.a. deres arbejdes betydning, hvis man skal fordele de 1,7 millioner kr. til den meget lange kyst, og det samtidig skal bruges til opløftning. Vi synes, at det er for lidt, og vi vil meget gerne have, at man får nogle andre midler til disse kulturarbejdere.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Jonathan Motzfeldt har ret i det han sagdeom , at man ikke fortsat kan vente på de offentlige´s initiativ til boligbyggeri. Der blev i Siumut´s bemærkninger sagt, at andelsboliger og boliger ikke bliver benyttet på resten af kysten.
Disse andelsboliger har man bekostet med mange penge fra samfundets side, men man glemmer, at folk der vil låne penge fra pengeinstitutter har mulighed for at optage et lån med lave renter.
Der har tidligere været fremsat et forslag om Andelsboligforeningen, som har søgt midler. Men vi ved ikke, hvilket svar de har fået.
Selvbyggerhusene i bygderne idag. Hvorfor kan de ikke også blive bygget i byerne også? Det kan være, at de skæmmer bybilledet.
Den billigste måde at kunne bygge boliger på må man kunne opnå på denne måde; ved at være medbyggere.
Vi må også styrke befolkningens mulighed for at kunne deltage i boligbyggeriet, og vi må huske, at disse mennesker skal have mulighed for at optage billige lån med lave renter. Det burde man også kunne huske på.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning (Siumut)
Først til bemærkninger fra Josef Motzfeldt omkring landingsbanebyggeri; kr. 75 millioner, som med nærværende forslag bliver beskåret med kr. 11,2 millioner, Det er korrekt.
Der blev også fremsendt nogle bemærkninger fra IA om, at de ikke håber det resulterer i, at projektet derved bliver fordyret ej heller får virkning for beskæftigelseseffekten. Det kan jeg give ret i.
For i én de kommende dage fremlægges loven om dette byggeri. Planerne er ikke ændret ved, at man tager 11,2 millioner kr. fra denne konto. I forbindelse med finanslovsbehandlingen i 1995 har det ikke været muligt helt klart præcisere, hvor meget der skal bruges i år.
Men planerne er nået så vidt nu, at man kan vurdere, hvor mange penge der rent faktisk skal bruges. Og vi skal her behandle det kommende års finansering af dette byggeri. Og til Kandidatforbundet, hvorfra blev spurgt om til hvilke afskrivninger TELEs overskud blev anvendt til!
Det kan være, at det er lidt uklart i fremlæggelsen, men det er ikke mærkeligt at aktieselskaberne har lidt indviklede måder at fremlægge deres regnskaber på.
Det, det drejer sig om her er, at TELE har været en GHS-ejet virksomhed, som blev omdannet til aktieselskab. Så har TELE via aktieselskabslovgivningen mulighed for at afskrive til fast ejendom og forskellige ting.
Men TELE er en velfungerende virksomhed, der har haft overskud i 1994. Størstedelen af TELE´s overskud vil blive brugt til yderligere forbedringer i kommunikationen til bygderne og yderdistrikterne, og udskiftning af forældet materiale samt til digitalisering.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger.
Til de 3 landstingsmedlemmer. Jeg vil lige kommentere deres ord fra denne talerstol.
Først Jonathan Motzfeldt. Jeg skal udtale, at med hensyn til boligmangel har man redegørelser fra de enkelte kommuner om, hvor mange ønsker der er, og hvor stort behovet er.
Vi har disse redegørelser, og det er udtalt, at i enkelte kommuner er boligmangelen meget stor, og i andre er boligmangelen meget lille. For at rette på det forhold, mener jeg, at såfremt man får nedsat et udvalg, så skal det også være med i deres arbejde.
I denne forbindelse skal jeg også udtale, idet Josef Motzfeldt satte spørgsmåltegn ved nedsættelse af dette udvalg, at en del kommuner er blevet forbigået, men der er også nogle, som har fået for meget. Hvis man skal rette på denne forskelsbehandling, så må man gøre noget.
Mit landsstyreområde og KANUKOKA har prøvet på at rette op på det forhold i samarbejdet, men det er udtalt, at hvis man kan finde en ny løsningsmodel, så skal den være mere attraktiv.I øvrigt vil jeg få anledning til at komme ind på Anthon Frederiksens bemærkninger på et senere tidspunkt.
Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet spurgte til hvilke afskrivninger man har anvendt TELE´s overskud. Så vidt jeg husker, er TELE´s overskud kr. 63 millioner kr. i 1994. Det kan være, at jeg tager fejl, men TELE har haft overskud, og på baggrund af lovgivningen, og for at kunne formindske skattebetalingen, og i følge loven´s ord og bogstav, så kan man få værdier og boliger, og ikke mindst teknisk udstyr afskrevet, og det formindsker overskuddet. Så TELE har gjort dette på baggrund af reglerne i vores skattelovgivning og regler i aktieselskabslovgivningen. TAK.
Knud Sørensen, mødeleder.
Og således er dagsordenspunkt 9. Forslag til Landstingstillægsbevillingslov II 1995 1. behandling færdigbehandlet, og inden 2. behandlingen viderebehandles forslaget i Finansudvalget.
Der er et enkelt dagsordenspunkt til fredag (den 26. maj 1995), og det er altså punkt 10 Forslag til ændring Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. Dagsordenspunktet vedr. redegørelse om status for omdannelse af KNI er udsat til tirsdag den 30. maj 1995.
I henhold til det uddelte dagsordenspunkt, så vil vi blot henvise til udvalgsmøderækkerne, og dermed er det også vores møde slut for idag. Hav en god søndag imorgen (25. maj 1995=Kr. Himmelfartsdag).