|
Dagsordenens punkt 18-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Knud Sørensen.
Vi har onsdag den 24. maj 3 punkter på dagsordenen. Det første er punkt 18, forslag til Landstingsforordning om kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser, dernæst punkt 20, forslag til Landstingets tiltrædelse af Nordisk Konvention om social bistand og sociale tjenester, og endelig punkt 9, forslag til Landstingstillægsbevillingslov II 1995.
Vi går over til punkt 18, og det er Landsstyremedlemmet for sociale anliggender og arbejdsmarked, Benedikte Thorsteinsson, der forelægger forslaget.
Benedikte Thorsteinsson, Landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked:
Jeg skal hermed på Landsstyrets vegne over for Landstinget forelægge forslag til Landstingsforordning om kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser.
Fremsættelsen af dette forslag er et resultat af længere tids revision af den gældende forordning på området, nemlig Landstingsforordning nr. 13 af 1. november 1982 om opholds- og hjemkommune mv., der har været gældende siden 1. januar 1984.
Det har gennem årene vist sig, at den gældende forordning har givet anledning til forholdsvis mange fortolkningsspørgsmål, og det må på baggrund heraf erkendes, at der er behov for præcisering og tydeliggørelse af reglerne. Herudover skønnes der at være behov for ændringer af visse af de bestående regler.
Idet de grundlæggende begreber i den gældende forordning dels anses for at være dækkende og dels skønnes at være fast indarbejdede begreber på området, er der ikke fundet anledning til at ændre afgørende i definitionen af disse begreber i det nu fremsatte forslag. Der er dog i et vist omfang foretaget uddybende præciseringer.
Indholdsmæssigt er der i forslaget foretaget nogle få vigtige ændringer i forhold til den gældende forordning. Der er således foreslået en forenkling af reglerne om hjemkommune for uddannelsessøgende og for personer, der er anbragt på institution mv. ved det offentliges foranstaltning.
I sammenhæng med de forenklede regler for uddannelsessøgende og institutionsanbragte m.v. er der endvidere, som noget nyt, foreslået regler om, at hjemkommunens status af hjemkommune efter uddannelsens- henholdsvis institutionsanbringelsens afslutning ophører, når der i en bestemt periode ikke har været behov for at yde personen eller dennes familie økonomisk hjælp med hjemmel i de sociale regelsæt. Baggrunden for denne regel er, at det er bedst stemmende med de almindelige kompetenceregler, at opholdskommunen også er den kommune, der har beslutningskompetencen. Når der i en længere periode ikke har været behov for at yde den pågældende person og dennes familie hjælp, synes der derfor ikke længere at være grund til at fastholde den oprindelige hjemkommune på hjemkommunestatussen.
I kapitlet om hjælp fra det offentlige er der foretaget en række præciseringer i overensstemmelse med den gældende praksis, og som noget nyt er der indsat en slags refusionsfrist for så vidt angår akuthjælp, således at den betalingspligtige kommune hurtigst muligt bliver gjort bekendt med betalingsforpligtelsen for en hjælp, som en anden kommune har ydet på hjemkommunens vegne.
I kapitlet vedr. hjælp til børn og unge er der tilstræbt en større overskuelighed og bedre sammenhæng i reglerne. Den foretagne afsnitsopdeling skal således tydeliggøre, hvilke særskilte tilfælde reglerne regulerer.
Netop reglerne vedrørende betalingsforpligtelserne ved hjælp fra det offentlige og hjælp til børn og unge har hidtil voldt flest fortolkningsproblemer, og Landsstyret håber derfor, at der med det foreliggende forslag vil blive en mere klar retsstilling på navnlig disse områder.
Det er Landsstyrets håb, at der med det foreliggende forslag generelt vil blive skabt større klarhed over, hvilke forpligtelser kommunerne har med hensyn til handleforpligtelser og betalingsforpligtelser i henhold til de gældende regler på socialområdet.
Forslaget har været forelagt KANUKOKA til høring, og KANUKOKA har udtalt sin støtte til forslaget.
Idet der i øvrigt henvises til forslaget og de tilhørende bemærkninger vil Landsstyret foreslå, at forslaget henvises til behandling i Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg, før det overgår til 2. behandling.
Med disse bemærkninger skal jeg hermed overlade forslaget til Landstingets velvillige behandling.
Knud Sørensen, Mødeleder:
Vi går over til partiernes ordførere, Agnethe Davidsen, Siumut.
Agnethe Davidsen, Ordfører for Siumut:
Siumut støtter Landsstyrets fremsatte forslag til Landstingsforordning om kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser, hvor den hidtil gældende forordning har givet mange fortolkningsproblemer, som Landsstyret fremhævede i forelæggelsen.
Der er foretaget præciseringer, uddybninger og forenklinger i forordningen, som vi med forståelse kan støtte uden at komme i detaljer.
Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut anbefale, at forordningsforslaget behandles i Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg inden 2. behandlingen.
Jakob Sivertsen, Ordfører for Atassut:
Til forslag til Landstingsforordning om kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelse har vi følgende bemærkninger:
Det fremlagte forordningsforslag fra Landsstyremedlemmets side har vi drøftet i Atassut med interesse, idet vi finder det på sin plads, at man entydigt fastsætter nogle regler omkring hjælpen indenfor de sociale områder, idet borgerne i Grønland flytter fra by til by og derved kan have vigtige problemer indenfor de sociale områder. Det gælder iIsær for personer, der flytter fra en by til en anden by, og som har behov for længerevarende hjælp. Hidtil har det været sådan, at de måtte vente i en længere periode begrundet i misforståelser af regelsættene. Det er det, som forslaget vil rette op på.
Atassut er tilfreds med, at der i forordningsforslaget er medtaget personer, der er bosat udenfor den kommunale inddeling og at Socialdirektoratet er fastsat som hjemkommune for disse personer. Således kan man udmåle hjælpen ensartet uden skelen til, hvor disse mennesker eventuelt har hjemkommune i det øvrige Grønland.
Uddannelsen af de unge har aldrig været så vigtig som nu. Uddannelsen af de unge er en af vejene til, at man besætter de vigtige stillinger i Grønland med hjemmehørende og det er vi klar over.
I forordningsforslaget har man forenklet reglerne omkring hjemkommunespørgsmålet for uddannelsessøgende og for de personer, der er anbragt på institutioner ved det offentliges foranstaltning. Det er vi tilfredse med.
Levevilkårene i Grønland i dag er meget hårde, og det er meget vigtigt, at reglerne vedr. hjælp fra det offentlige samt hjælp til børn og unge og reglerne omkring kommunernes indbyrdes forpligtelser bliver tydeliggjort, fordi misforståelse af disse regler forsinker de tiltag, der skal til. Vi er tilfredse med, at man vil stramme op på dette område.
Før har Atassu via denne talerstol påpeget forskellige utilfredsstillende ting, og vi er i Atassut tilfredse med, at man ved dette forslag vil rette op på disse ting. Vi kan forstå, at KANUKOKA støtter det fremlagte forslag uden indvendinger. Derfor har vi ikke yderligere bemærkninger til dette forordningsforslag.
Forordningsforslaget er udarbejdet ud fra de klager, der har været indenfor det sociale område. Men Landsstyremedlemmet's forslag om, at det bliver behandlet i Socialudvalget har vi ikke noget i mod og vi vil gøre vort til, i behandlingen af dette forslag, i udvalget. Med disse bemærkninger går vi ind for det fremsatte forslag.
Johan Lund Olsen, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Som Landsstyremedlemmet for sociale anliggender og arbejdsmarked i sit forelæggelsesnotat udtrykker det, skønnes der nu behov for en præcisering og tydeliggørelse af de eksisterende regler omkring kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser. Inuit Ataqatigiit ser ingen grund til at antaste dette, eftersom den nugældende forordning på området nu har været gældende i samtlige 11 år og har givet anledning til mange fortolkningsspørgsmål uden at man af den grund har villet ændre de bagvedliggende årsager og dermed skabt kimen til en masse unødvendigt kævl og skænderier, dels kommunerne i mellem, men ligeledes også i forholdet mellem kommunerne og Direktoratet for Sociale anliggender.
For at komme ud over dette problem er det derfor uden tvivl til megen glæde for de mange kommunalt ansatte samt embedsmændene i Socialdirektoratet, at man nu tager skridt til at ændre forordningen herom. Jeg skal derfor på vegne af IA sige, at vi ser dette forslag som et gode og ser dette, set under et, som et forslag vi kan anbefale.
Men dermed er alle problemer ikke overstået, og jeg skal derfor her i det følgende redegøre for en enkelt ting, som vi er noget forbeholdne overfor:
Som noget nyt er det forslået, at uddannelsessøgende uden skelen til uddannelsens varighed i øvrigt, nu skal bevare deres hidtidige hjemkommune før uddannelsesstart. På den baggrund sigtes der således til, at uddannelsessøgende der af en hvilken som helst grund afbryder uddannelsen, og som af den grund alligevel ikke hjemrejser, nu herefter ikke kan oppebære offentlig hjælp i henhold til sociallovgivningen de første 2 år, fra den kommune de rent faktisk bor i, eftersom deres hidtidige hjemkommune, som de jo netop har forladt for at tage en uddannelse, skal hænge på den udgift, der er forbundet med en eventuel hjælp.
Vores nuværende indkomstskattelovgivning er imidlertid indrettet således, at skat som hovedregel skal følge folkeregistertilmeldingen, det vil sige, du betaler skat, der hvor du rent faktisk er folkeregisteranmeldt.
Vi ved, at kommunerne her til lands specielt de ansatte i de enkelte skatteforvaltninger hvert eneste år kæmper en brav kamp om hver deres respektive skatteborgere, hvilket jo i grunden ikke kan være mærkeligt, når de tilfældigvis repræsenterer en lille kommune i den sammenhæng.
Som bekendt er Nuuk i forhold til de andre byer på kysten en udpræget uddannelsesby, hvor der i sagens natur bor mange uddannelsessøgende, der skal svare skat til denne by, når og hvis de i øvrigt har erhvervsarbejde ud over studierne.
På trods af, at man jo nok kan mene, at de uddannelsessøgende i det store og hele ikke kan betyde meget set i forhold til skatteprovenuet, mener vi fra IA, at der er et urimeligt misforhold i at sige, at du skal betale skat der, hvor du er folkeregistertilmeldt, men du skal ikke regne med at få økonomisk hjælp fra os ved en trangssituation, da det må være den kommune, som du kommer fra og som du i øvrigt ikke bor i, der skal afholde udgiften.
Eftersom uddannelsessøgende udover deres studier, ved eventuelt erhvervsarbejde, har mulighed for at tjene ca. 3.000,00 kr., men derudover skal beskattes fuldt ud, uden mulighed for hverken fradrag og socialhjælp og derved eksempelvis skal svare skat til Nuuk kommune, vil det være interessant at få at vide, hvad de andre kommuner på kysten mener om denne konstruktion.
Det siges i forelæggelsesnotatet, at forslaget har været forelagt KANUKOKA til høring, og at de støtter forslaget. Da vi imidlertid i det forelagte ikke kan se, hvad de enkelte kommuner eventuelt kunne mene om det vi peger på, skal vi hermed anmode om at dette tages op i Socialudvalget til nærmere undersøgelse inden sagens videre forløb.
Og med disse bemærkninger vil vi ligeledes fra Inuit Ataqatigiit indstille, at dette forslag forinden overgangen til 2. behandling henvises til Landstinget's Social- og Arbejdsmarkedsudvalg.
Bjarne Kreutzmann, Ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat støtter forslaget til Landtingsforordningen om kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser kraftigt, idet forslaget jo er produktet af en længere tids revision af Landstingsforordning nr. 13 af 1. november 1982, der trådte i kraft 1. januar 1984.
Vi støtter forslaget af følgende grunde:
1. Det vil hindre forholdsvis mange fortolkningsproblemer.
2. Der er på den måde skabt præcisering og tydeliggørelse af reglerne
3. Der er indsat en slags refusionsfrist for så vidt angår akuthjælp.
4. Hvad angår området hjælp til børn og unge er der tilstræbt en større overskuelighed og bedre sammenhæng i reglerne.
I Akulliit Partiiat mener vi også, at der på den måde vil skabes større klarhed over forpligtelserne kommunerne imellem, hvorfor vi indstiller, at forslaget går til behandling i Landstinget's Social- og Arbejdsmarkedsudvalg, før det går til 2. behandling i Landstinget.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Fra Kandidatforbundet's side er jeg glad for, at man har forhørt sig hos KANUKOKA i forbindelse med forordningsforslaget, og at man har været lydhør for KANUKOKA's henstillinger, og at man ikke regner med, at den kommende forordning vil medføre merudgifter for Landskassen eller kommunerne.
Forordningsforslaget er i princippet støtteværdigt, men det er beklageligt, at man ikke har omtalt udgifter til ældre betalinger til børn i større omfang.
Når jeg nævner betaling af børnebidrag, skyldes det, at man i kommunerne har vanskeligheder med at indkræve alimentationsbidrag til børn, født uden for ægteskab, fordi barnefaderen ofte bor i en anden kommune, end den hvor børnene opholder sig, og som følge heraf kommer der restanceproblemer i forbindelse med bidragene.
Vedrørende hjælp til de ældre mener jeg, at man burde have medtaget disse i forordningen, da der kan opstå vanskeligheder for de ældre i forbindelse med rejser.
Vedrørende ' 9, stk. 2 er det anført, at akuthjælp skal ydes af opholdskommunen, og det er endvidere anført, at pågældende kommune i de fleste tilfælde skal afholde udgifterne til den ydede hjælp. I den forbindelse er det fristende at spørge, hvor lang eller hvor kort tid det omhandlede menneske skal have opholdt sig i kommunen?
Forordningsforslaget handler alene om kommunernes betalingsforpligtelser, og hvorfor har man ikke medtaget forældrenes forpligtelser.
Med disse bemærkninger skal jeg henstille, at sagen herefter går videre til behandling i Socialudvalget.
Benedikte Thorsteinsson, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Jeg hilser partiernes bemærkninger til det fremlagte forslag velkomne. Jeg kan forstå af disse bemærkninger, at partierne støtter forslaget. Det takker jeg for.
Da der er forskellige ting, der skal afdækkes, skal jeg henvise til, at forslaget bliver behandlet i det sociale udvalg, og i forbindelse med 2. behandlingen vil der være mulighed for at besvare de stillede spørgsmål i forbindelse med forslaget. Det vil jeg sørge for. Tak.
Knud Sørensen, Mødeleder:
Således er 1. behandlingen af punkt 18, forslag til Landstingsforordning om kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser færdig.
Vi går over til punkt 20, forslag til Landstinget's tiltrædelse af Nordisk Konvention om social bistand og sociale tjenester. Det er Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der fremlægger det.