Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 25-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Torsdag den 1. juni 1995.

 

Dagsordens punkt 25.

 

Betænkning afgivet af Teknisk Udvalg.

(Udvalgets formand)

 

 

 

Mødeleder: Knud Sørensen:

Vi går over til punkt 25, betænkning afgivet af teknisk udvalg og det er udvalgets formand, Mikael Petersen, der vil fremlægge.

 

Mikael Petersen, Siumut, formand for teknisk udvalg:

Betænkningen vedrørende Anders Nilssons forslag til lands­tingets forårssam­ling vedrørende regulering af havne­aktiviteter, specielt i skibs­havnen i Nuuk. Jeg skal fremkomme med udvalgets betænkning.

 

Eftersom betænkningen er ret omfattende og eftersom den er omdelt til tingets medlemmer, vil jeg gerne bede formanden om at fremlægge betænk­ningen delvist.

 

Udvalget har holdt møde den 26. maj og behandlet de fem forslag.

 

1. Forslag:

a. Forslag om at Amutsivik Nuuk har 1. prioritet til monteringskaj II og at øvrige konkurrerende virksomheder har 1. prioritet til mon­teringskaj I,

 

b. i det omfang kajplads ikke udnyttes skal den stilles til rådighed for Amutsivik og de private virksomheder.

 

2. Forslag:

Det skal gøres muligt for skibsejer og private værf­ter m.v. at leje beddingplads hos Amutsiviit til de priser, Amutsiviit selv kalkulerer med i forhold til egne værftsopgaver.

 

3. Forslag:

a. Private firmaer, der arbejder i konkurrence med Amutsiviit, fore­slås at få adgang til strøm til nettopris.

 

b. Endvidere foreslås, at de private umiddelbart får mulighed for at opstille egne strømskabe ved monteringskaj I.

 

4. Forslag:

Det foreslås, at havneforvaltningsreglerne udbygges, så den stedlige havnemester skal udøve havne­myndigheden under ansvar overfor et lokalt koordineringsudvalg sammensat af havnens daglige brugere.

 

5. Forslag:

Såfremt ovenstående forslag ikke umiddelbart egner sig til fremsæt­telse og behandling i Landstinget, foreslås alternativt, at der nedsættes en kommission med den opgave, at gennemgå de rejste problemer - og eventuelt andre tilstødende proble­mer en sådan kommission måtte blive opmærksom på - således, at der senere kan fremsættes en samlet pakke af forslag til justering af de regelsæt, der angår Amutsiviit og uddelegering af havnemyndigheden til Royal Arctic Line A/S/KNI Pilersuisoq a/s.

 

 

I begrundelserne for forslagene er der henvist til en række forhold, hvoraf i hvert fald følgende problemstillinger kan udskilles:

 

Forslagsstilleren siger, at det er et problem, at trafikpresset på havnen i Nuuk er for stort, og at opdelingen af havnen i Nuuk i funktioner medfører, at der ikke er plads til, at private værfter og andre private virksomheder kan udøve deres virksomhed.

Endvidere fremføres det, at Amutsivik Nuuk kun ved sjældne lejligheder har behov for at benytte Mon­teringskaj I i Nuuk.

Det anføres, at det er et problem, at Amutsiviit beregner sig en avance på 10 % af omsætningen, hvis et privat firma udfører opgaver ved Amutsiviits kajer eller på deres arealer.

Det udgør også et problem, hvis Amutsiviit skal stille beddingplads til rådighed for private firmaer til kostpris, og samtidigt både være en net­tostyret virksomhed og være en virksomhed, som drives på forretningsmæs­sige vilkår.

Endelig anføres det, at der er ulige konkurrencevilkår mellem Amutsiviit og de private firmaer på omkostninger til elektricitet.

Den sidste problemstilling ligger i, at Royal Arctic Line forvalter havnemyn­digheden samtidigt med, at rederiet også selv benytter havnene med sine skibe.

 

Forslagene og deres begrundelser kan grupperes i forslag, der vedrører havnemyndighed og havneforvaltning som sådan (forslagene 1.b, 4 og 5), og forslag der vedrører havnen i Nuuk specifikt, (forslag 1.a og 3.b).

Endvidere vedrører nogle af forslagene Amutsiviits mål og rammebeskrivelse i det hele taget, (forslagene 2. og 3.a).

 

Havneforhold generelt og lovgivning for havneforhold.

Lov nr. 943 af 23. december 1986 for Grønland om el, vand og varme, brand­væsen, havne, veje, telekommunikation m.v.

I henhold til denne bemyndigelseslov fik Grønlands Hjemmestyre ansvaret for at anlægge og drive havne i Grønland, og Grønlands Hjemmestyre overtog tillige ansvaret for GTO, hvilket i praksis indebar, at Grønlands Hjemmestyre fik overdraget ejerskabet til de eksisterende havne.

 

Landstingsforordning nr. 8 af 19. december 1986 vedrørende Grønlands Tekniske Organisation.

I forordningen fastsættes, at det er GTO, der på Hjemmestyrets vegne varetager opgaverne vedrørende havnene, og at Landsstyret kan bestemme, at andre helt eller delvist skal varetage opgaverne fastlagt i bemyndigelseslovgivningen.

I henhold til lovgivningen har Hjemmestyret således havnemyndighe­den, og ejerskabet til havnene, ligesom Hjemmestyret også har ansvaret for anlæg og drift. Dette ansvar er organisatorisk uddele­geret til forskellige parter:

 

Bygge- og Anlægsstyrelsen har ansvaret for havnemyndigheden og for anlæg og vedligehold af de fleste havne i byer og bygder. Lufthavnsvæsen, kommuner m.fl. har ansvaret for drift, vedligehold og anlæg af visse havne eller visse dele af havne.

 

Royal Arctic Line A/S og KNI Pilersuisoq a/s har fået uddelegeret ansvaret for at varetage den daglige havneforvaltning via en forvaltningsaftale mellem Hjemmestyret og de to selskaber.

 

Endvidere har Amutsiviit fået instruktion om varetagelsen af visse driftforhold ved kajanlæg, som anvendes af Amutsiviit. Det er denne instruks fra Hjemmestyret til Amutsiviit, som landstingsmedlem Anders Nilsson refererer til i sit forslag.

 

Det ville være ønskeligt, om bemyndigelsesloven havde været mere præcis vedrørende havnene, og det har ofte været ønskeligt, at der blev udarbejdet en landstingsforordning, som fastlagde anvendelsen, bemyndigelser, kompetance forhold m.m.. Igennem lovgivning kunne det præciseres, at der principielt er offentlig adgang til havnene i al almindelighed, at der kan være sikkerhedshensyn at tage overfor den almindelige adgang til havnene, fordi arbejdsudførelse på havnene ofte udgør farlige arbejdspladser, og at erhvervsudøvelse tilknyttet havnene principielt skal være fri.

 

Til daglig og i praksis har der ikke været tvivl om, at havnene er Hjem­mestyrets ejendom, heller ikke i relation til anden lovgivning (f.eks. arealanvendelseslovgivningen).

 

Der er imidlertid aldrig blevet udarbejdet en Landstingsforordning, som nærmere præciserer, hvilket anvendelsesområde havnene skal varetage, og der er heller ikke grund­læggende regler for, hvorledes havnemyndighed og havneforvaltning skal udøves. Derfor får aftalerne med de to aktieselskaber og med Amutsiviit karakter af instrukser på delelementer af havneaktiviteter­ne, og der mangler tilsvarende instrukser på andre dele af havneaktiviteter­ne. En grundlæggende Landstingsforordning vil givet medvirke til at præcisere mål og rammeskrivelser for havne, havnebasiner, havneanlæg og organiseringen af disse.

I adskillige år er der foretaget tilstandsvurderinger af havnekonstruktionerne, for at kunne være på forkant med udviklingen overfor tæring eller andre renoveringsbehov, som normalt ligger i den tunge økonomiske klasse. På det seneste har det vist sig, at trafikken i forbindelse med containeriseringen har medført slitage på havnebelægningerne forskellige steder. Dette aspekt af havnetilstanden er således blevet belyst, og bliver løbende belyst.

 

Men der er ikke systematiske data og oplysninger om, hvor trafikerede havne­ne er. Der kunne derfor være god grund - ikke mindst af hensyn til perspektivplanlægning for havne­ne - at der bliver foretaget en analyse af belastningen på havneanlæggene i relation til eksisterende trafik og forventninger til kommende trafik.

 

Nogle af de stillede forslag vil kunne behandles ud fra et faktuelt statistisk belyst kendskab til trafikeringen af havnene, især havnen i Nuuk.

 

Den konkrete problemstilling omkring Monteringskaj I i Nuuk kan afhjælpes på forskellige måder. En af modellerne er, at Amutsiviit afgiver kajanlægget, og til gengæld får lejlighed til at disponerer helt over Monteringskaj II. I dag skal Amutsiviit tage imod alle de skibe, der bliver henvist liggeplads ved Amutsiviits kajanlæg, medmindre Amutsiviit selv skal benytte kajerne. Da kajanlæggene i Nuuk imidlertid er indrettet således, at færdsel til og fra monteringskaj I kun kan foregå henover værftets areal, har det været nødvendigt at begrænse færdselen af sikkerhedshensyn. Endvidere har det også været nødvendigt at regulere færdselen udfra erhvervshensyn.

 

Under forudsætning af, at værftet får lejlighed til at indhegne arealet, afskærme monteringskaj I fra færdsel til og fra værftet, og kommunen anlægger vej til og fra kajen, kan ønskerne opfyldes.

Ovennævnte indretning af havnen i Nuuk vil kunne diskuteres i det kommunale havneudvalg, som måske vil kunne finde andre modeller for en hensigtsmæssig indretning af havnen og havnebassinet.

 

På landsdækkende plan er der nedsat en Havneanlægsplanarbejdsgruppe (HAPA), hvis formål er fastlagt til:

*            Planlægning af havneudbygningen

*            Koordinering af ønskerne til havneanlæg.

 

HAPA er sammensat af repræsentanter for brugerne af havne­ne, de relevante direktorater og Kanukoka. Bygge- og Anlægsstyrelsen har sekretariatsfunktionen.

 

HAPA vil kunne arbejde med at få havneaktiviteterne statistik belyst, og det kan pålægges gruppen at udarbejde forslag til en landstingsforordning om havnen.

 

Teknisk Udvalg anbefaler derfor, at HAPA påtager sig at belyse og analysere trafikeringen af havnene og havneanlæggene, og at HAPA udarbejder et forslag til overordnede regler for havnene.

 

Amutsiviits vilkår og målsætning

På efterårssamlingen 1994 behandledes en redegørelse om Amutsiviit. Landstinget tilsluttede sig i store træk redegørelsen.

 

Amutsiviits målsætning blev på efterårssamlingen udvidet til at være: "Amutsiviits primære arbejdsområder er den grønlandske flåde, container­servicering, produktion af olie- og vandtanke, samt industriopgaver og produkter, der er rentable og vedvarende."

For at Amutsiviit kan drives som kommerciel virksomhed, skal driften i den fremtidige struktur opdeles i tre kategorier, nemlig følgende:

 

Egentlige værftsdrift, der kan drives på kommercielle vilkår, og på sigt opnå et 0-resultat, efter forrentning og afskrivning, omfatter værfterne i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Aasiaat.

 

Drift af ophalerbeddinger i Paamiut og Maniitsoq og lagersalg fra disse værfter.

 

Skibsværksteder, der drives som samfundspålagt opgave, i Tasiilaq og Uummannaq.

 

Landstinget tilsluttede sig redegørelsen, og foreslog, at Amutsiviit fik leveret elektricitet til den samme pris og på de vilkår, der gælder for fiskeindustrien. På den måde ville Amutsiviit stå bedre i konkurrenceforholdet til værfterne udenfor Grønland. Landstinget vedtog derfor på samlingen ved hjælp af tekstanmærkninger, at Amutsiviit kunne få leveret elektricitet ligesom fiskeindustrien. Endvidere blev der bevilget midler til etablering og drift af et skibsværksted i Uummannaq.

 

Amutsiviit opretholder et serviceniveau, som indebærer, at der er det nødvendige mandskab til opgaver, der foregår under vandlinien og som kræver benyttelse af beddinger. Beddingerne er dermed en integreret del af virksomhedens planlægningsgrundlag.

 

En lang række underleverandører udfører dagligt arbejde på og ved Amutsiviits anlæg, men kun når de er rekvireret gennem Amutsiviit. Denne fremgangsmåde er nødvendig af hensyn til ansvar, sikkerhed og styring, og giver derigennem også et bedre produkt og service overfor kunderne. For udlæg til underleverandører, styring af opgaverne og for underleverandører­nes brug af Amutsiviits faciliteter beregner Amutsiviit sig 10%.

 

Tilbud om udførelse af opgaver ved Amutsiviits værfter er ofte lidt dyrere end tilsvarende tilbud afgivet af værfter udenfor Grønland, men forskellen er ofte ikke så stor, at det har afgørende betydning for skibsejernes valg af værft. Skibsejerne er også bevidste om, at placere opgaverne her i landet. Skibsejeren inddrager imidlertid en lang række andre faktorer i sit valg af værft, og det er faktorer, som Amutsiviit ikke har indflydelse på. Der kan være økonomiske fordele ved at skibet selv kan aflevere færdigprodukter, besætningsudskiftning, forsikringsforhold, mulighed for billig bunkring, emballagetransport og skibets placering i forhold til fiskefelterne iøvrigt, som alle er medvirkende økonomiske størrelser, der indgår i skibsejerens vurdering, og som er af så stor betydning, at det bliver udslagsgivende for valg af værft.

 

Endelig er det af grundlæggende betydning for at bevare opgaverne her i landet, at der er en konstruktiv dialog mellem Amutsiviit og dets kunder. Udvalget har erfaret, at denne dialog er og har været igang over en periode.

 

Amutsiviit er en nettostyret virksomhed, som får dækket underskuddet via bevilling på Finansloven. I 1995 får Amutsiviit ca. 2 mio kr. mindre i tilskud, som kompenserer for, at virksomheden får leveret elektricitet på de samme vilkår som fiskeindustrien. Hensigten er, at anspore virksomheden til aktivitetsudvidelser. Såfremt virksomheden bruger mindre elektri­citet end tidligere er ordningen til ulempe for Amutsiviit. Disse forhold reguleres i forbindelse med udarbejdelse af Finanslovene.

 

Udvalget anbefaler, at der høstes erfaringer på baggrund af de initiativer og konkrete ændringer, som drøftelsen på efterårssamlingen resulterede i, før der træffes beslut­ning om væsentlige ændringer i de eksisterende tilstande.

 

Udvalgets medlemmer er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, Peter Ostermann og Finn Karlsen, Atassut og Jonathan Motzfeldt, Siumut og undertegnede Mikael Petersen, udvalgsformand fra Siumut.

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Denne betænkning har vi arbejdet meget med fra Siumut, derfor vil vi ikke komme med yderligere bemærkninger til den, idet vi fra Siumuts side har opfyldt ønskerne i betænkningen fra udvalget.

 

Jeg skal lige præcisere to ting, nemlig vedrørende havnen i Nuuk og havnene generelt iøvrigt, at man på havne­området må udpege en enkelt ansvarlig. Nu er ansvaret fordelt på forskellige institutioner og det er alt for stort og det er både tidskrævende og udgiftskrævende. Især af hensyn til kvaliteten burde der for havne og kajanlæg laves et ansvarligt område, hvor man kan rette henvendelse til, og der er behov for, at man får flyttet ansvaret til det enkelte område.

 

Vi skal også henvise til, at i forbindelse med redegørelsen omkring havne­ne, der diskuterede man Amutsiviit den 13. oktober 1994, så fremkom Kuupik Kleist på vegne af lands­styret med en redegørelse, og det som Siumut udtalte den gang, vil vi blot henvise til. Vi sagde nemlig sådan den gang, og med hensyn til status på Amutsiviit og de forskellige krav, der stilles på økonomiområdet, er det blevet forstærket, og det er blevet nødvendigt, at man har et samarbejde. Man må have et øget samarbejde fra samfundets side til disse. Dette kan ske ved bl.a. en lettelse. Her tænker vi bl.a. andet på en nedsættelse af elpri­sen, der er blevet nedsat pr. 1. januar og den viste også, at man der igennem fra samfundets side overfor Amutsiviit har viljen til at hjælpe på Amutsiviits samlede drift. Det er ikke blot sådan, at vi tager et enkelt eksempel med hensyn til elprisen, men at man letter Amutsiviits drift på den samlede drift. Det er nødvendigt.

 

Med disse korte bemærkninger godkender vi betænkningen fra udvalget.

 

Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for erhverv, trafik og forsyning:

Landsstyret konstaterer, at teknisk udvalg har behandlet forslagene fra Landstingsmedlem Anders Nilsson grundigt.

 

Udvalget har afdækket nogle af de helt konkrete problemer for havnen her i Nuuk, som vil kunne afhjælpes.

 

Udvalget har også anbefalet, at et stående havneanlægsplanudvalg, det vil sige AHAPA@, med fordel vil kunne behandle overordnede og landsdækkende forhold omkring havne­ne.

 

Udvalget anbefaler faktisk, at både de lokale kommunale havneråd og det landsdækkende planlægningsudvalg drager omsorg for at afhjælpe problemerne og analysere forholdene.

 

Det vil medføre, at vi her i Landstinget på et senere tidspunkt får lejlighed til at behandle et forordningsforslag fra Landsstyret omkring havneforholdene.

 

Fælles overordnede mål vil kunne skabe en tiltrængt foren­klet og ukompliceret organisering til gavn for brugerne af havnene.

 

Trafikplanlægningen vil blive baseret på faktiske oplysninger om trafikafvik­ling og forventninger til den kommende udvikling i trafikpresset, og det vil blive præciseret, hvem der har ansvaret for de nødvendige opgaver, som skal udføres, for at havnene kan fungere optimalt.

 

Endvidere har udvalget drøftet den værftsredegørelse, som blev behandlet på efterårssamlingen sidste år til brug for behandlingen af Landstingsmed­lemmets forslag.

 

Udvalget har fået dokumenteret om oplysningerne vedrørende værfterne var holdbare eller om forklaringen på de faktiske tilstande lå i andre begrundel­ser.

 

Jeg finder det ligesom udvalget også helt rigtigt, at emnerne omkring værfternes økonomiske vilkår bliver behandlet i forbindelse med de årlige finans­love.

 

Jeg vil ikke gentage betænkningens indhold, og afsluttende har jeg konstateret, at Landsstyret kan tilslutte sig udvalgets betænkning, indstillin­ger og anbefalinger.

 

Peter Ostermann, Ordfører for Atassut:

Uden yderligere bemærkninger vil vi godkende udvalgets indholdsrige betænkning med tilfredshed, og vi er også tilfreds med, at de problemer man har påpeget i forbindelse med havnene vil blive behandlet, og vi er også glade for, at der vil blive udarbejdet overordnede regler vedrørende havnene.

Kuupik Kleist, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:

IA er enig i teknisk udvalgs anbefalinger vedrørende Anders Nilssons forslag.

 

Vi er også enige i, at der bør skabes overensstemmelse mellem de private virksomheder og værftet her i Nuuk. Vi er vidende om, at der tidligere har været ført forhandlinger mellem de private virksomheder og Amutsiviit, uden at man dog nåede de store resultater.

 

Problemerne bør først og fremmest løses mellem parterne, før andre instanser blander sig.

 

Med hensyn til forslaget om at elforsyne virksomheder som ind imellem har opgaver på værfterne, vil vi henvise til behandling under efterårssamlingen, hvor finansloven for 1996 vil blive behandlet. Desuden mener vi, at en ordning efter den foreslåede model, vil være meget svær at ad­ministrere og skabe forvirring. Skal der gives billigere elektricitet til grene af erhvervslivet, må dette gøres ud fra et helhedssyn.

 

Med disse bemærkninger tager vi udvalgets indstillinger til efterretning og godkender disse.

 

Karl Lyberth, Ordfører for Akulliit Partiiat:

Teknisk udvalg fremkom i sin betænkning med et forslag om, at HAPA påtager sig at belyse og analysere trafikeringen af havnene og havneanlæg­gene, samt at HAPA udarbejder forslag til overordnede regler for havne­ne.

 

I forbindelse med hr. Anders Nilssons forslag omkring trafikering af havne og havneanlæg, anbefaler udvalget, at man venter med at træffe beslutningen omkring målsætningen, som Landstinget satte sig for under efter­årssamlin­gen, og indtil den er blevet realiseret.

 

I AP finder vi det vigtigt, at der ikke sker ændring af Landstingets beslutnin­ger, før der er høstet erfaringer med dem, derfor går vi ind for udvalgets forslag uden yderligere bemærkninger.

 

Da betænkningens vigtigste indhold omhandler værfterne, vil vi, efter disse bemærkninger, benytte lejligheden til at fremkomme med mange af vore fiskeres hjertesuk:

 

Hvis en fiskekutter sættes på bedding, stiller værfterne i dag krav om, at alle istandsættelsesomkostningerne forudbetales af ejeren, eller at der stilles en bankgaranti inden opstarten af istandsættelsen.

 

Dette krav kan blive en ekstra tung byrde for fiskerne, især i dag, hvor der næsten ingen fisk er tilbage. Vi vil derfor fra AP stille krav om, at disse forhold på en eller anden måde forbedres, da det er for tung en byrde for udøverne af vores vigtigste erhvervskilde.

 

I AP mener vi, at vi alle i Landstinget ikke længere kan blive ved med at overse de byrder, som vores fiskere bærer i dag, derfor håber vi, at Landstinget godtager vores venlige henvendelse, samt at de vil foranledige forbedring af nævnte forhold for fiskerne.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

Fra Kandidatforbundets side er vi enige i det her fremsatte forslag, og ikke mindst da det har det formål at give de private næringsdrivende bedre muligheder, og at det tager sigte på flere beskæftigelsesmuligheder.

Dog mener jeg, at de fleste af forslagene står i det omfattende referat til Nuuk Kommune, og forslagsstilleren skriver, at havnerådet i Nuuk Kommune flere gange har drøftet nogle af de i forslaget omhandlede spørgsmål.

 

Derfor er det nødvendigt her i sagen at have referater af udvalgets  møder. Selvom nogle af medlemmerne har kendskab til de i sagen omhandlede møder, vil det have været til sagens fordel, såfremt kort over de omhandlede sager var blevet vedlagt forslaget.

 

Det er uacceptabelt såfremt værfterne skal profitere på de private arbejds­pladser, som benytter det af værftet sjældent benyttede monteringsgrej til reparationsarbejder i henhold til beskrivelsen.

Man må søge at få rettet op på sådanne forhold, og såfremt der gennemføres en ændring af praksis, vil det uden tvivl medfører virkninger på andre værfter langs kysten.

 

Derfor vil vi fra Kandidatforbundet henstille, at man tager dialogen op med de berørte kommuner og fisker- og fangerforeningerne, der berøres af sagen, da beslutninger som blivet taget uden at implicere de berørte parter, i de fleste tilfælde ikke plejer at være fuld tilfredsstillende.

 

Værfternes monopolstilling er alt for overvældende, og vi kan allerede se følgerne heraf, og det er, at mange trawlere i det forløbne år og som hidtil foretrækker at tage værftophold udenfor Grønland.

 

Dermed mister landet arbejdspladser og mange penge, sådanne forhold bør snarest søges løst, og ikke mindst er det på tide, at værftbestyrelserne tager de gældende satser og priser til genovervejelse.

Inden for handel tjener man ikke altid mest ved høje priser, men desværre jager det også forbrugere og kunder væk.

 

Såfremt værfterne skal drives på almindelige handelsmæssige vilkår, er de i betænkningen anførte bemærkninger modstridende, for der står blandt andet anført. Citat:@og på sigt opnå et 0-resultat@.

 

Som et eksempel under debatten vedrørende KNI fremførte man, at konkurrencen skal foregå på en for alle parter tilfredsstillende måde og på lige vilkår, derfor bør vi alle medvirke til, at man realiserer målet ved at give de private erhvervsdrivende en chance.

 

Vi er allesammen interesseret deri, og derfor er det et ønske fra kandidatfor­bundet, at man færdiggør de henstillinger, man har anført.

 

Anders Nilsson, Forslagsstilleren:

Jeg skal herved takke teknisk udvalg for dets betænkning vedrørende mit forslag om regulering af havenaktiviteter - specielt i Skibshavnen i Nuuk.

 

Det konkrete problem omkring Monteringskaj I i Nuuk har nu fundet sin løsning. Udvalget skriver at en af løsningsmodellerne kan være, at Amutsiviit afgiver Mon­teringskaj I og til gengægld får fuld rådighed over Monteringskaj II. En betingelse for at dette ønske kan imødekommes er, at værftet får lejlighed til at indhegne arealet, og således afskærme Monteringskaj I fra færdsel til og fra værftet, og at kommunen anlægger vej til og fra Monterings­kaj I.

 

Udvalget skriver, at sagen kan diskuteres i det kommunale havneudvalg.

 

Jeg kan her oplyse, at sagen for nylig har været diskuteret i det kommunale havneudvalg, hvor jeg selv er medlem på vegne af Godthåb Bådeforening. Anledningen var en ansøgning om arealtildeling fra Nuup Amutsivia. Som et resultat af denne behandling har Nuup Kommunia den 30. maj skrevet til værftet, at der kan meddeles arealtildeling under forudsætning af, at der gives mulighed for etablering af gennemgående vej til Monteringskaj I langs vandet.

 

Betingelsen for tildeling af Monteringskaj I til brug for de private firmaer er således allerede opfyldt.

 

Jeg kan fortælle, at de private firmaer, der servicerer skibene, er meget glade for denne beslutning. Den vil lette det daglige arbejde, og den vil sikre ar­bejdspladser.

 

For den del af mine forslag, der vedrører regulering af havneaktiviteterne, anbefaler udvalget at HAPA, Hjemmestyrets planlægningsgruppe vedrøren­de havnene, udarbejder et forslag til overordnede regler for havnene. Det er jeg meget tilfreds med.

 

Til udvalgets beskrivelse af Amutsiviits værfter er jeg nødt til at komme med nogle kommentarer og korrektioner:

Amutsiviit har problemer. Såvel med deres priser som med kvaliteten af deres arbejde. For at tage det sidste  først:

 

Lige nu ligger politikutteren Sisak fast i Skibshavnen i Nuuk. Den har fået sejlforbud. Det viste sig, at roret under et værftsophold hos Amutsiviit var blevet løsnet og derefter ikke fastgjort ordentligt. Heldigvis blev skaden opdaget i magsvejr og ikke under en redningsaktion i en kuling et sted ude i skærgården. Det kunne have kostet menneskeliv og totalhavari. Nu kommer det blot til at koste en ekstra tur på bedding og så det minus, at politikutteren endnu et stykke tid er taget ud af drift.

 

Det skrives i betænkningen, at Amutsiviits værfter ofte er lidt dyrere end tilsvarende tilbud afgivet af værfter udenfor Grønland, men at forskellen ofte ikke er så stor, at det har afgørende betydning for rederiernes valg af værft. Den opfattelse vil jeg gerne kommentere med et konkret eksempel fra den grå hverdag.

 

For tre måneder siden bad et herværende rederi om tilbud på en større renovering. Der blev samtidigt indhentet tilbud fra et færøsk værft på den samme opgave. Her er et pluk fra tilbudslisterne:

Værftet her i Nuuk skulle bruge en måned til reparationen. Det færøske værft kunne klare opgaven på 12 dage. Det er 2 1/2 uges færre liggedage.

 

For at tage skibet på bedding, for beddingsophold og for søsætning skulle værftet her i Nuuk have 56.000 kr. Det færøske værft kunne klare den samme opgave for 9.500 kr. Det er en prisforskel på 46.500 kr.

 

For at male skibet skulle værftet her i Nuuk have 270.000 kr. Det færøske værft kunne klare malerarbejdet for  72.000 kr. Det er en prisforskel på 200­.000 kr.

 

Og det skal understreges, at det færøske tilbud var i faste priser, hvor Amutsiviits tilbud var estimerede overslag, der for den sags skyld kan ende i hvad som helst.

 

Det er klart at opgaven belv flyttet til Færøerne. Intet privat rederi har råd til at vise solidaritet i den pris­klasse.

 

Endelig skal det nævnes, at der blev indhentet særskilt tilbud på det elektriske arbejde. Og her var et privat firma i Nuuk billigere end færingerne. Denne del af arbejdet belv da også efterfølgende placeret her i Nuuk.

 

Firmaet, der fik opgaven, fordi det var konkurrencedygtigt, er et af de firmaer, der nu får glæde af en fri adgang til Monteringskaj I.

 

Med hensyn til Amutsiviit anbefaler udvalget, at der indhøstes erfaringer, før der træffes beslutninger om væsentlige ændringer i de eksisterende tilstande. Jeg har her præsenteret Landstinget og Teknisk Udvalg for et par relevante, indhøstede erafringer, som jeg vil bede Teknisk udvalg tage med i sine overvejelser.

 

Med disse bemærkninger skal jeg endnu engang takke for denne betænk­ning fra Teknisk Udvalg.­

 

Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlemmet:

Først skal jeg sige at jeg er enig med teknisk udvalg, og at de har udarbejdet en betænkning i enighed, det vil jeg gerne sige tak for.

 

I betænkningen blev det nævnt, at de 3 største partier og endelig AP tilslut­ter sig fuldt ud betænkningen.

 

Jeg vil også takke for forslagsstilleren Anders Nilsson=s forslag, og på baggrund deraf så skal sagen starte, og den skal søges løst.

 

Efter af jeg har sagt disse bemærkninger, vil jeg med hensyn til forslagsstil­lerens eksempler om det der er sket i Amutsivik det helt konkrete forslag, han fremkommer med, det vil jeg ikke kommentere, men jeg vil håbe på, at Grønlands Hjemmestyres virksomheder som er samfundsejede, at disse i deres drift også får muligheder, og at der ikke sker det for sådanne virksomheder, at Landstinget tager en beslutning hen over hoved­et på dem, fordi nu er gået et halvt år efter, at man her i Landstinget har haft en stor redegørelse vedrørende Amutsivik og en debat.

 

Selvfølgelig kan jeg forstå de meninger, der bliver fremført, og fra Lands­styret side skal vi ikke stoppe debatten, selvfølgelig vil forbrugernes ønsker danne grundlag for sagens løsning.

 

Jeg er også glad for, at et af forslagsstillerens forslag er blevet virkeliggjort eller vil blive virkeliggjort, og at han er tilfreds med besvarelserne.

 

Vedrørende havnene og hvem der skal have det overordnede ansvar i det daglige, dertil kan jeg sige, at der vil blive udarbejdet klare retningslinier, og denne sag er man igang med, og vi vil vende tilbage til sagen på et senere tidspunkt her i Landstinget.

 

Med hensyn til de hjertesuk, som Karl Lyberth fremkom med på vegne af fiskerne, så skal jeg sige, at vi fra Landstinget har nogle krav til Amutsivik, nemlig at den skal kunne drives rentabelt.

 

Efter at have fremført dette krav så kan vi ikke kræve overfor dem, at de skal tage alle opgaverne uden at sikre betalingen for udførelsen af disse, man må vist være lidt påpasselig med det, fordi det vil også være sundt for fiskerne, at man gør brug af bankerne med indtjeningen, hvis de ikke kan betale sagen lige netop på daværende tidspunkt, og at det er i forståelse med pengeinstitutterne man kan få løst disse sager.

 

Men jeg vil gerne sige, at med hensyn til samfundsejede virksomheder og de krav som vi har stillet, at de må harmonere med hinanden, for hvis vi stiller nogle modstridende krav, så vil det blive en meget tung byrde, for den der skal lede virksomheden.

 

Med disse bemærkninger vil jeg tage et enigt udvalgs betænkning til efterretning, og jeg har forstået at flertallet i Landstinget går ind for det .

 

Mikael Petersen, Siumut:

Jeg mener, at det er betryggende for udvalget, og det er også glædeligt, at den omfangsrige betænkning blev  modtaget så vel af samtlige partier.

 

Vedrørende Landsstyremedlemmets præcisering omkring opgaverne, og at Landsstyret også vil arbejde for at få belyst disse sager, og at man vil få dem realiseret.

 

Det der blev nævnt i betænkningen, da vil jeg lige præcisere to ting.

 

For det første, at Amutsiviit får de samme lettelser lige som Royal Greenland m.h.t. indkøb af el, det har vi debateret indgående i udvalget. Det er jo ­ret store ar­bejdspladser, Amutsiviit langs kysten, og derfor har Landstinget ­givet dem større mulighed for konkurrence. Derfor har vi ikke fundet hensigtsmæs­sigt, at man direkte over for Amutsiviit kræver, at disse forbrugere også vil blive lettet ifm. deres elforbrug via Amutsiviit.

Vi mener, at Amutsiviit er en meget stor virksomhed, og at den selv og på bag­grund af konkurrenceevnen og dens økonomi selv må kunne fastsætte priser for sine leverancer.

For det andet, så vil jeg lige præsisere vedr. forskellige kajanlæg, som er langs kysten på byer og bygder, og hvem der har ansvaret for disse, da der er store tvivlsspørgsmål omkring dette. Vi præsiserer dette i betænkningen. Man har uddelegeret havnemyndigheden til Royal Artic Line og nogle til KNI Pilersuisoq A/S. Ved mindre kajanlæg, især på bygderne, kunne f.eks. virksomheder som KNI og Royal Greenland, som bruger havne­ne, selv føre tilsyn med dem, og det samme for kommunerne, som jo direkte føler sig som ansvarlig overfor kajanlæggene.

 

Derfor er det vigtigt, at man får nogle grundlag for udvalgets indstillinger, og at vi får et grundlag for at udarbejde en forordning, og vi er også glade for at kunne udarbejde sådanne nogle forslag. Vi er jo allesammen enige i landstinget, om at vi kræver, at "HAPA" udarbejder sådan et forordningsfor­slag, og jeg håber så, at landsstyret om ikke for kort tid vil kunne fremkomme med et forordningsforslag.

 

Da man har taget vel imod betænkningen, er vi glade for den og vi håber så at betænkningen vil danne grundlag for at opnå noget.

 

Kuupik Kleist, ordfører for Inuit Ataqatigiit.

Jeg mener, at offentlige virksomheder, og når der er tale om samfundsejede virksomheder, at man på to ting må have min overordnede mening. Først omkring Amutsiviit, så er jeg enig med landsstyremedlemmet i, at man pr. halvårligt ikke bør fremkomme med nye regler til virksomheden, fordi det vil skabe misforståelser, hvis landets myndigheder kommer så meget ind på virksomhedernes drift. Det er nærliggende at komme ind på KNI-debatten i går. KNI-debatten i disse dage, og at KNI har fået regnskabsunderskud, og på samme måde med hensyn til Amut­siviit, at man har begrænset Amutsiviits muligheder for at kunne tjene, og at man fra samfundet og landstinget allerede har stillet store krav til Amutsiviit.

 

Selvfølgelig, m.h.t. at man skal kunne udføre arbejdet til billigste pris, det vil være det oplagte mål, og det vil også være hensigtmæssigt, men på den anden side, hvis man begrænser indtjeningsmulighederne, så vil sagen tilsidst vende tilbage til landstinget, og så vil det også føre til ansøgninger om tilskud, og det vil  vist nok ikke blive vel modtaget af alle, således som debatten omkring KNI-regnskaberne viste det.

 

Vi glemmer at vi har pålagt nogle pligter og byrder til samfundsejede virksomheder, men vi må også på den anden side, give dem muligheder, at de kan sikre en smidig drift af virksomhederne, og vi må også give dem muligheder for indtjening, selvfølgelig også respektere konkurrencen.

 

Med hensyn til forholdene i Grønlands Hjemmestyres ejede virksomheder, selvfølgelig må man have nogle løsninger fra landstingets side, men jeg mener ikke, at offentlige virksomheder bare fordi de er samfundsejede, at man skal blokere for deres indtjeningsmuligheder. Derfor, med hensyn til disse virksomheder, så vil det nok være forkert, om man fik dem lukket. Vi giver dem nogle pligter, men vi vil også give dem nogle muligheder.

 

Karl Lyberth, ordfører for Akulliit Partiiat.

Først skal jeg udtale over for landsstyremedlemmet, Peter Grønvold Samuelsen, at jeg er helt udmærket klar over, at man har stillet krav til Amutsiviit, at de skal kunne drive sig selv, og at de så vidt muligt kan drives rentabelt. Jeg ved, at disse krav er stillet. Her i vores forslag, synes vi ikke, at man skal skrive til Amutsiviit, at de skal kunne tage samtlige opgaver uden at tænke over prisen. Det er ikke det vi er ude efter, men vi er ude efter, at fiskerne i dag p.gr.a. fiskenes bortfald, har fået problemer, og vil få problemer, at man på en eller anden måde herfra får disse afhjulpet. Vi vil ikke have Amutsiviit går neden om og hjem. De fiskere der har behov for hjælp, det vil også være godt for Amutsiviit på en eller anden måde. Jeg ved ikke hvordan, men man kan måske bruge Erhversstøtte eller lignende. Eksperterne skal nok få dette undersøgt, men vi håber, at dette problem, at der er mange fiskere, som har behov for hjælp, ­og som har problemer med Amutsiviit. Jeg kender personligt nogle, der har haft sådan nogle problemer, at da vedkommende ikke betalte hele regningen, så har denne fisker og besætning ventet i mange måneder. Jeg er inter­esseret i at få løst disse problemer, derfor fremdrager jeg denne.

 

Til slut skal jeg udtale, at jeg beklager, at lands­styret, straks med hensyn til denne henvendelse giver afslag, og det er forståeligt, og selv om det er sådan, så vil jeg håbe på, på vegne af mange fiskere, at denne henvendelse, uden at få dem direkte afvist, at man på en eller anden måde, kan lave noget, og det vil jeg gerne anmode overfor landsstyret om at få udarbejdet.

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut.

Jeg mener ikke, at der er behov for en meget omfattende debat omkring Amutsiviit, for der tænkes specielt på et kajanlæg i Nuuk. Der er blevet omdelt en omfattende redegørelse og behandlet i landstinget. I re­degørel­sen, der omfatter samtlige værfter, stod det helt klart, at hvis man ser på Amutsiviit generelt, så kører nogle af dem velfungerende. Vi kan se at værftet i Qaqortoq fungerer godt nok iht. redegørelsen. Værftet i Nuuk, den blev også påpeget, den har også været påpeget tidligere fra redegørelsen, at den må kunne fungere mere optimalt. Nu hvor året lige er begyndt, og hvis land­stingsmedlem Anders Nilsson kan sige, at der er så stor forskel mellem færringerne og Amutsivitt'erne, er det dårligt. Hvis man har sådan drift, så må man se på driften igen. Amutsiviit i Nuuk kan ikke ophale skibe over 1812 tons. Det er jo også sådanne forhold mht. tilbudsgivningen, der sætter begrænsningerne.

 

Værfterne og deres nye funktioner har man nogle forhåbninger til. Istand­sættelse af  containere er nyt, og man må have besked om resultaterne før der er gået et år. Man må finde nogle til at vedligeholde joller og lignende. Det er sådanne nogle veje, man må finde, fordi der blev udtalt i går og i dag ifm. KNI-debatten, at på­hængsmotorer i yderdistrikterne har man 5 forskellige påhængsmotorer, hvor de skal have 5 forskellige reparationsre­servedele. At man på et enkelt lokalsted har 5 forskellige motorer, så må man også have mange reservedele. Hvis man har een standard så kan man få forbedret forholdene omkring reservedelslagrene også i fremtiden.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

De ærede landsstyrekoalisionsmedlemmer udtalte i debatten, at de ikke vil gå ind for et af de emner, de er blevet enige om. Nemlig, at man vil oprette flere arbejdspladser her i landet, og at man får pengene til at cirkulere, og omsætningen til at foregå i Grønland, ligesom forslagsstilleren har nævnt dette i sit forslag.

Hertil kommer landsstyremedlemmers udsagn om, at hvis man tager sagerne op halv­årlig, så vil det ikke være betryggende for virksomhederne, det kan godt nok forståes, men man må forstå, at vi har lige overstået valget, og flertallet af landstingsmedlemmerne, er blevet udskiftet med nye, og selvfølgelig har forbrugernes og samfundets klager omkring driften hos forskellige virksomheder, som er ejet af hjemmestyret, gjort indtryk. Hvis man kan komme med nogen kritik, så er vi også forpligtiget her, til at få rettet op på den kritik. Derfor mener jeg, at et sådant afslag, eller noget der kan have karakter af forhaling, at det ikke harmonerer med planerne, derfor vil jeg endnu en gang støtte Karl Lyberth, at denne sag s­narest bliver løst.

Peter Grønvold Samuelsen, landsstyremedlem:

Med hensyn til den sidste ordfører og til Akulliit Partiiat's Karl Lyberth, vil jeg præsisere, at det vi drøfter her, er betænkning afgivet af Teknisk Udvalg, og dette har indhold i Anders Nilssons forslag.

 

Efter at have sagt dette, så må jeg også udtale over for Karl Lyberth, at lands­tinget ikke skal komme og sige, at landsstyret ikke har viljen til at lave nogle lettelser over for fiskerne, det er overhovedet ikke tilfældet.

I løbet af de senere år, så har landstinget og landsstyret m.h.t. det havgåen­de fiskeri, og især på det si­dste også på det kystnære fiskeri, debatteret dette omfattende i salen, og herfra er der lavet nogle helt konkrete store løsningsmodeller. De er også behandlet og realiseret.

 

Det vi drøfter her, det er noget helt andet. Man skal ikke vælge Amutsiviit til få lavet nogle lettelser til fiskernes vilkår. Det er igennem ESU, at man kan få tilrettelagt fiskernes vilkår.

 

Til Jonathan Motzfeldt bemærkninger i sidste indlæg, og med disse in mente, så skal jeg udtale, at man fra 1. januar og indtil dato i alt 5 måneder, ­så har virksomheden fået lavere elpriser, men man har samtidigt stillet  nogle store krav. Det er jo helt afgørende, hvilke opgaver Amutsiviit får. Man har trukket opgaver tilbage, som ellers skulle udarbejdes for KNI af Amutsiviit, og som havde en værdi på 3 mio. kr.. De er blevet stoppet, og dermed har det også haft en stor indflydelse på Amutsiviits omsætning.

 

Men lad mig udtale, at Amutsiviit jo ikke taber alle sagerne, det er også glædeligt, og har været glædeligt, at Amutsiviit med hensyn til konkurrence i Danmark omkring containerreparation har kunnet sejre, og derfor med hensyn til reparation af Royal Artic Line's containere, har fået den opgave, en meget stor opgave, og den vil så give beskæftigelse. Det harmonerer med lands­styrekoalisionen og samtlige landstingsmedlemmer og Akulliit Partiiat hensigter om at man får dannet varige arbejdspladser her i landet.

 

Karl Lyberth, ordfører for Akulliit Partiiat.

Jeg er vidende om, hvilken sag vi drøfter her. Det man drøfter er specielt Amutsiviit og hvem der er forbrugerne af Amutsiviit, dem kender vi.

Det er taknemmeligt, at landsstyret støtter hovederhvervet her i landet, og kommer med nogle udtalelser, der kan forståes. Det er en støtte, og så håber jeg, at min henvendelse, den henvendelse jeg her i salen n­ævner, ikke bliver direkte afvist, men at man får det grundigt undersøgt, således at man kan opnå, at fiskerne kan få bedre vilkår, og at de kan arbejde igennem ud fra mit forslag her.

 

Mikael Petersen, Siumut, formand for Teknisk Udvalg.

Jeg må endnu en gang præsisere, jeg mener, man er igang med en debat, uden om betænkningen afgivet fra Teknisk Udvalg. Derfor vil jeg finde det ønskeligt, at samtlige forslag bliver tilsluttet fra samtlige, også fra Akulliit Partiiat og Kandidatforbundet. Hvis de har ønsker om nye målsætninger må de fremkomme med disse som land­stingsforslag.

 

Med hensyn til andre målsætninger, hvis man skal pege på f.eks. det, som er blevet fremført fra Karl Lyberth fra Akulliit Partiiat, så må det fremføres som landstingsforslag, eller forslag til landstinget.

 

Antohn Frederiksen, Kandidatforbundet.

Jeg skal præsisere, at man er enige i betænkningen fra alle, og at vi ikke skal komme for meget uden om sagen.

Her i denne debat selvfølgelig med hensyn til forskellige debatter, de har sammenhænge med hinanden. Man kan også se, at man kan miste arbejdspladser på ­mange forskellige områder. Derfor er det kedeligt, det som lands­styremedlemmet nævnte, at 10 arbejdspladser, ifm. container- og reparationsværkstedet. Man skal kunne beholde ar­bejdspladserne, man skal have en omsætning, det er blot det jeg har præsiceret.

 

Knud Sørensen, mødeleder.

Således er behandling af dagsordenspunkt nr. 25 færdig, og det samme er landtingets mødet for i dag. I morgen fredag den 2. juni har vi følgende dagsordenspunkter. Punkt 18,  forslag til landstingsforordning om kommu­nernes indbyrdes betalingsforpligtelser, det er 2. behandling. Punkt 19, forslag til landstingsforordning om ændring af forskellig landstingsforordnin­ger på det sociale område, det er ligeledes 2. behandling. Punkt 31, betænkning afgivet af Sundhedsudvalget. Punkt 33, forslag til landstingslov om forlængelse af aftaler mellem Grønlands Lands­styre og Tjenestemands­foreningen for perioden 1. april 1995 til 31. marts 1997, det er førstebehand­ling. Den er blevet særskilt uddelt. Og endelig fredagsforespørgsler. Jeg vil blot henvise til udvalgsmøde, som allerede er beskrevet.

 

Mødet er slut for i dag. Tak.