|
Dagsordenens punkt 32-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Knud Sørensen:
Vi går over til punkt 32, betænkning afgivet af social- og arbejdsmarkedsudvalget, II. Betænkningen bliver fremlagt af udvalgets formand, Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, Siumut:
Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg har, på baggrund af medlemsforslag nr. 64, fra Hr. Karl Lyberth, om ændring af Landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992 om hjælp til børn og unge, drøftet reglerne i pågældende landstingsforordning vedrørende finansiering af kommunal dagpleje.
I henhold til forordningens kapitel 8, ' 28 stk. 1, kan kommunernes sociale udvalg etablere en kommunal dagplejeordning, og i henhold til ' 28 stk. 3, kan Landsstyret fastsætte regler for den kommunale dagpleje, herunder om forældrenes betaling. I henhold til forordningens ' 48 stk. 1 afholdes udgifter til bl.a. kommunal dagpleje af kommunerne.
Udvalget har fået oplyst, at man i øjeblikket arbejder på at revidere reglerne for kommunal dagpleje, herunder reglerne for forældrebetaling. Revisionen vil ikke omfatte en ændring af den gældende byrdefordeling, men derimod rette sig mod de generelle rammer og indhold af de tilbud, der gives på børnepasningsområdet i hele landet. Arbejdsgruppens arbejde vil formentlig udmunde i en bekendtgørelse, der forventes at træde i kraft i løbet af sommeren 1995.
De kommende regler om kommunal dagpleje skal både tilgodese forældres behov for at få passet mindre børn i dagtimerne og give mindre børn mulighed for at få udfordringer og inspiration uden for hjemmet.
Dagplejerne skal endvidere kunne godkendes af det sociale udvalg, ligesom også de private hjem, der modtager børn i dagpleje, skal godkendes.
Udvalget er bekendt med, at der p.t. forhandles en overenskomst for dagplejere mellem KANUKOKA og SIK. Overenskomsten forventes at træde i kraft pr. 1. juli 1995.
Udvalget har fået forelagt oplysninger fra Kommunernes Landsforening om kommunernes samlede nettoudgifter til dagplejeområdet i årene 1988 til 1993, samt et skøn på udgiften for 1994. Dette viser, at kommunernes nettoudgifter til dette område i gennemsnit har været på 23,8 mio. kr. i den pågældende periode. Skulle Landskassen, som foreslået af Hr. Karl Lyberth, overtage betalingen af en tredjedel af udgifterne, ville dette således medføre en udgift på Finansloven i størrelsesordenen 9,2 mio. kr. pr. år. Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg må anbefale, at stillingtagen til en sådan udgift for Landskassen inddrages i udarbejdelsen af forslag til Finanslov 1996. Udvalget fandt det ønskeligt, hvis udgifterne til kommunal dagpleje i 1994 bliver fremlagt på dette tidspunkt. Endvidere ønsker udvalget forholdet mellem kommunernes udgifter til kommunal dagpleje og udgifter til daginstitutioner, belyst.
Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked vil anmode Kommunernes Landsforening om at fremskaffe talmateriale til belysning af disse forhold, inden landstingets efterårssamling 1995.
Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg drøftede, hvorvidt ændringsforslaget stemmer overens med de i kommunalreformkommissionens betænkning af 5. oktober 1994 anførte princip om, at det skal tilstræbes, at den myndighed, der har kompetencen til at fastlægge omfanget af en opgave, også betaler for opgaveløsningen, hvilket i dette tilfælde vil sige kommunerne. Denne drøftelse finder udvalget bør foregå i finansudvalget ved behandlingen af den kommende finanslov.
Udvalget har fået oplyst, at der ved udgangen af 1993 var ca. 1.514 børn mellem 0 og 6 år på venteliste i landets kommuner, såvel til daginstitutioner som dagplejer. Udvalget bemærker, at antallet af børn på venteliste formentlig ikke stemmer overens med antallet af børn, der i dag ikke bliver passet udenfor hjemmet på grund af manglende pasningsmuligheder. Børn opført på ventelisten bliver formentlig passet gennem "sort" dagpleje.
Udvalget finder, at dersom Hr. Karl Lyberths forslag vedtages, vil det medføre en styrkelse af dagplejeområdet i kommunerne, hvilket ikke bør ske på bekostning af daginstitutionsområdets aktivitetsniveau. Endvidere finder udvalget, at en udbygning af dagplejeområdet bør medføre at dagplejerne, gennem kurser, uddannes til at passe børnene, således at dagplejen kan finde sted på et forsvarligt niveau og såfremt partierne kan tilslutte sig dette forslag.
Udvalget vil derfor indstille, at forslaget behandles i sammenhæng med finanslovsbehandlingen på Landstingets Efterårssamling.
Medlemmerne i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget er
Formand Ruth Heilmann, Siumut
Agnethe Davidsen, Siumut
Finn Karlsen, Atassut
Anders Nielsson, Atassut
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit
Mødeleder:
Så er det landsstyremedlemmet for sociale anliggender og arbejdsmarked, Benedikte Thorsteinsson, som kommer med et svarnotat.
Benedikte Thorsteinsson, Landsstyremedlem for Sociale anliggender og Arbejdsmarked.
I betænkning fra Landstingets Sociale Arbejdsmarkedsudvalg indstilles, at hr. Karl Lyberths forslag om ændring af landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992 om hjælp til børn og unge, behandles i sammenhæng med finanslovesbehandlingen på Landstingets efterårssamling.
Udvalget indstiller endvidere, at en drøftelse af, hvorvidt forslaget stemmer overens med de i kommunalreformkommisionsbetænkningen af 5. oktober 1994 anførte princip om, at det skal tiltrædes, at den myndighedder har kompetancen til at fastlægge omfanget af en opgave, også betaler for opgaveløsningen, skal behandles på dette tidspunkt.
Kommunernes sociale udvalg har alene kompetance til at beslutte, om kommunen skal etablere en kommunal dagpleje, og i givet fald, hvor mange børn, der skal kunne omfattes af denne pasningsform. Kommunalbestyrelserne skal samtidig påse tilstedeværelsen af det fornødne pladser på bl.a. daginstitutioner, herunder også foranstaltning af forebyggende karakter, som ikke dækker et egentligt pasningsbehov. Det er således kommunalbestyrelsen, der skønner, hvor mange daginstitutionspladser, der er nødvendige i kommunen.
Efter den nugældende lovgivning financieres både kommunalt dagpleje og kommunale daginstitutioner udelukkende af kommunerne.
Landsstyret finder, at en ændring af financieringen på dette område, således at Hjemmestyret skal afholde en trediedel af udgifterne til kommunal dagpleje, vil være i strid med de i kommunalreformkommisionen betænk- ningen anførte.
En ændring af financieringen af den kommunale dagpleje således, at Hjemmestyret fremover skal betale en trediedel af udgifterne hertil, vil kunne medføre, at kommunernes sociale udvalg fremover vil etablere flere kommunale dagplejepladser, og at kommunalbestyrelsen derfor vil finde et mindre antal daginstitutionspladser for nødvendige.
Landsstyret kan derfor frygte, at de kommunale daginstitutioner fremover alene vil blive anvendt til børn og unge, der har behov for egentlige hjælpeforanstaltning. Selv om dagplejere skal godkendes af det kommunale sociale udvalg, og selv om Udvalget i sin betænkning indstiller at en opprioritering af den kommunale dagpleje kombineres for kurser for dagplejere, således, at dagplejen kan finde sted på et forsvarligt niveau, inder lands´styret det for betænkeligt, at opprioritere dagplejeområdet, uden en samtidig sikring af, at antallet af pasningstilbuddet i de kommunale daginstitutioner ikke formindskes.
Landsstyret kan endvidere oplyse, at der i øjeblikket arbejdes med et forslag til revidering af hele forordningen om hjælp til børn og unge, herunder også om reglerne for kommunal dagpleje, og kommunale daginstitutioner. Et forslag til en ny forordning om hjælp til børn og unge forventes således behandlet på Landstingets efterårssamling 1995, eller på forårssamlingen i 1996.
Mødeleder:
Vi går over til partiernes ordførerindlæg.
Agnethe Davidsen, ordfører for Siumut.
Før vi komenterer betænkning 2 afgivet af landstingets Social- og arbejdsmarkedsudvalg, og Hr. Karl Lyberths forslag, samt svarnotat fra landsstyremedlemmet for Social og Arbejdsmarked, vil vi fra Siumut meget passende fremlægge nogle punkter fra vores partiprogram for perioden 1993 til år 2000, vedtaget under Siumuts ordinære landsmøde 1993.
Siumut vil blandt andet arbejde for realisering af følgende punkter
De mindste børn skal kunne passes i veludbyggede børneinstitutioner, når deres forældre arbejder. Vuggestuer og børnehaver bør udbygges yderligere, således at hele behovet bliver dækket. Der skal oprettes integrerede børneinstitutioner i bygderne.
Der bør være hjemmehørende medarbejdere i børneinstitutionerne, og det pædagogiske arbejde bør udføres ud fra grønlandske traditioner.
Medarbejdere i børneinstitutioner, der eksempelvis har arbejdet 6-7 år, bør gives mulighed for at søge stillinger, der opslås, for derved at begrænse antallet af tilkaldt arbejdskraft.
Der skal banes vej for, at ældre kan deltage i det pædagogiske arbejde i institutionerne.
Efter fremlæggelse af overordnet politiske målsætninger, vil vi fra Siumut kommentere betænkningen afgivet fra Social- og arbejdsmarkedsudvalget, og Hr. Karl Lyberths forslag samt svarnotat fra landsstyremedlemmet for Sociale og Arbejdsmarked således:
Hr.Karl Lyberths forslag er på kortere sigt attraktivt for kommunerne, men hvis forslaget godkendes og økonomiske konsekvenser indarbejdes i finansloven for 1996, mener vi i Siumut, at kommunerne vil ændre deres anlægsplaner for byggeri af børneinstitutioner, for at opnå billigste børnepasningsordninger. Dette er forståligt for enhver, da kommunerne i de seneste år har haft økonomiske vanstkeligheder, og er stadigvæk ved at tilpasse deres struktur til de gældende konjunkturer i samfundet.
Derfor tilslutter vi os Landsstyret, når de siger, at man er betænklig i at opprioritere dagplejeområdet, uden en samtidig sikring af, at antallet af pasningstilbud i de kommunale daginstitutioner ikke formindskes.
På baggrund af dette anser vi det vigtigt i Siumut, at medarbejderne i børneinstitutionerne er uddannet, og vi anser det for vigtigt, at dygtiggørelse af uddannelsessøgende sker i STI og uddannelsespladser indenfor socialpædagogområdet, og at disse fortsat bruges som praktikpladser.
En godkendelse af Hr. Karl Lyberths forslag vil ligeledes betyde udhulning af nogle af kommunalreformkommissionens anførte principper, nemlig at den myndighed, der har kompetancen til at fastlægge omfanget af en opgave, også betaler for opgaveløsningen, som endnu ikke er realiseret efter kommunalreformkommissionsarbejdets indstilling.
Med disse bemærkninger går Siumut imod Hr. Karl Lyberths forslag, og støtter landsstyrets indstilling om at behandlingen af Hr. Karl Lyberths forslag udskydes til Landstingets behandling af revision af hele forordningen om hjælp til børn og unge på Landstingets efterårssamling 1995 eller forårssamlingen 1996, hvor der uden tvivl blandt andet vil være revision af finansiering til byggeri af børneinstitutioner.
Med disse bemærkninger vil vi fra Siumut takke for de åbne og brugbare muligheder i betænkningen fra Landstingets Sociale- og arbejdsmsarkedsudvalg, og vi tager betænkningen til efterretning.
Afslutningsvis mener vi fra Siumut, at de økonomiske konsekvenser først kan indarbejdes i finansloven efter ændring af forordningen om hjælp til børn og unge.
Finn Karlsen, ordfører for Atassut.
Udvalget har behandlet landstingsmedlem Karl Lyberths forslag om ændring af landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992, ' 48, om hjælp til børn og unge.
Forslaget ser vi på med stor interesse, da vi fra Atassut havde fremlagt et lignende forslag på efterårssamlingen 1994.
Vi har erfaret, at der har været indgående drøftelser om forslaget i udvalget, og det er forståligt, specielt for tiden, hvor der er enorm mangel på daginstitutionspladser, at der er kæmpe behov for at børn, der venter på institutionspladser, bliver passet på en forsvarlig måde.
Fra Atassut side har vi bemærket, at informationen fra Direktoratet til Udvalget har været mangelfuld, og af den grund harmonerer betænkningen ikke med Landsstyrets besvarelse.
Fra Atassut støtter vi nuværende Landsstyres tiltag, der fuldt ud relaterer til dette forslag, da vi samtidig erfarer, at landsstyret vil komme med forslag til efterårssamlingen, og hvis dette ikke kan nåes, har man i sinde at sende et forslag til forårssamlingen 1996.
I Atassut har vi altid værdsat et grundigt arbejde omkring de sociale tiltag. Derfor er vi enige i, at Landsstyret vil fremkomme med generelle ændringsforslag.
Lars Sørensen, ordfører for Inuit Atagaqtigiit.
IA er enige i landstingsmedlem Karl Lyberths forslag om ændring af landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992.
Vi er ikke i tvivl om, at forslaget vil have positive virkninger for kommunernes beskæftigelsessituation, og ikke mindst for de børn, der i dag ikke tilbydes form for pasningsordninger.
Men vi er også enige i, at forslaget bør optages til forhandling i forbindelse med Landstingets finanslovsbehandling til efteråret.
Til sidst skal vi fra IA anføre, at det vil være passende, at Landsstyret til efteråret kommer med en samlet vurdering af børne- og ungdomsområdet.
Karl Lyberrth, ordfører for Akulliit Partiiat.
Vi vil fra Akulliit Partiiat først udtrykke vores undren og beklagelse over, at forslag til landstingsforordning, som kunne have været til gavn for mange børn, deres forældre samt ikke så få eventuelle dagplejemødre, kun har været sendt til udvalgsbehandling.
Igangsættelse af arbejdet skete på baggrund af landstingsmedlem Karl Lyberths forslag vedrørende ændring af landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992 vedrørende hjælp til børn og unge.
Fra Akulliit Partiiat havde vi forventet, at forslaget, som alle andre ændringsforslag, skulle behandles i Landstinget; det vil sige, at forslaget skulle underkastes 3 behandlinger. Derfor undrer det os, at et så klart ændringsforslag til en forordning er blevet negliseret af formandsskabet, og blot blevet sendt til Landstingets social- og arbejdsmarkedsudvalg.
Af Social- og Arbekdsmarkedsudvalgets betænkning 2 fremgår det, at kommunernes samlede udgifter efter fradrag, årligt udgør 23,8 mio.kr. d.v.s., hvis man skal gå ud fra Karl Lyberths forslag, vil dette blive dækket af landskassen med 9,2 mio.kr.
Forslaget omhandler hjemmestyrets dækning af en trediedel af plejemødrenes løn, derfor vil vi stille spørgsmålstegn ved, om beløbet, som udvalget har arbejdet ud fra, er korrekt, da beløbet på 23,8 mio. kr. fremstår som fuld dækning af kommunernes betaling af dagplejemødre, ikke kun som dækning af løn, men også dækning af andre udgifter. Hvis dette er tilfældet, er det ikke hensigtsmæssigt, at gå ud fra Udvalgets baggrundsmateriale til arbejdet.
Det er desuden beklageligt, at udvalget i sin vurdering, hvis det er sket vurdering, tilsyneladende ikke har regnet på, hvor mange arbejdspladser, og hvor mange børn i dagpleje der er i forhold til udgifterne. Hvis dette var sket, ville vi have kunnet se, hvor meget hjemmestyret har haft af udgifter til de enkelte daglejemødre, og dér ud fra give en vurdering af, hvor godt forslaget egentlig er.
Hvis forslaget føres ud i livet, er vi Akulliit Partiiat ikke bange for følgerne for vuggestuer og børnehaver, da der i forvejen er lange- for lange -ventelister på disse. Derfor håber vi inderligt fra Akulliit Partiiat, at forslaget føres ud i livet, da dette vil være til gavn for mange børn, deres forældre og mange kommende dagplejemødre, uden gene for vuggestuer og børnehaver.
Udvalget har i betænkningen nævnt, at den mener, at nogle børn passes af "sorte" dagplejemødre, d.v.s. dagplejemødre, som arbejder uden at betale skat til det offentlige. Det offentlige er interesseret i, at alle beskæftigede skal betale skat, derfor er vi ikke i tvivl om, at antallet på "sorte" dagplejemødre vil mindskes, hvis Hr. Karl Lyberths forslag føres ud i livet, hvilket selvfølgelig vil være til gavn for kommunerne og hjemmestyret.
Vi vil til sidst udtrykke vor glæde over, at forslaget ikke synes at være blevet helt afvist helt fra udvalgets side, men beklager på den anden side, at udvalget ikke synes, ayt have taget en klar beslutning vedrørende forslaget, som kunne have været til gavn for ikke så få mennesker, men bare har udsat arbejdet til efterårssamlingen.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet.
Fra kandidatforbundet finder jeg, at ville anbefale, at landstingsmedlem Karl Lyberths forslag gives fuld støtte i Landstinget.
I disse år, hvor kommunerne har økonomiske vanskeligheder, er mange børn blevet ramt af dette, og det bør vi finde en løsning på her i landstinget, da vi plejer at sige, at børnene er landets fremtid, og derfor bør vi søge at sikre de bedste betingelser og løsninger for landets fremtid.
Og jeg syntes, at vi allerede nu bør arbejde med en ændring af forordningen og ikke vente på behandlingen af finansloven i det kommende efterårsmøde.
Vi kan nemlig se, at 1.514 børn i alderen indtil 6 år, stod opført på ventelisterne i 1993. Der er ingen tvivl om, at der på de steder, hvor ventelister ikke forefindes, findes mange flere børn, som ofte har manglende muligheder for at blive passet.
Endvidere bør man ikke skjule, at der på grund af pladsmangel på daginstitutionerne, findes en udbytning af forældre, udtrykt på dansk, at man tjener sorte penge på børnenes bekostning. Såfremt vi skal dæmme op for dette uvæsen i samfundet, er vi i landstinget forpligtiget til at søge at finde løsninger for forholdene.
Jeg er af den mening, at landsstyret ikke har grund til at være bange for, at man i kommunerne begynder at starte plejeordninger alene gældende de, der har behov for offentlig hjælp, som landsstyremedlemmet skriver i sit svarbrev til landstingsmedlemmet.
Jeg skal derfor henstille, at forslaget medtages i det igangværende arbejde med forslag om ændring af landstingsforordningen om hjælp til børn og unge.
Benedikte Thorsteinson, landsstyremedlem for Social og Arbejdsmarked.
Jeg tager de faldne bemærkninger til efterretning. Jeg takker for Siumuts understregning af landsstyrets hensigter. Og der blev sagt, at der fra starten af, at man ikke direkte er imod dette forslag, men kommunalreformkommissionen har arbejdet lang tid, og der er mange ting der skal tages stilling til, bl.a. hvem der skal betale for hvilke opgaver. Nogle af kommisionens henstillinger er jo ikke realiseret endnu, og såfremt vi skal begynde, at tage disse op enkeltvis, og ændre dem, så vil det ikke være på sin plads. Når forordningen om børn og unge skal revideres under eet, og der er andre ting, der skal vurderes, vil jeg blot henvise til, at det videre arbejde foregår til efterårssamlingen, eller eventuelt til forårssamlingen 1996.
Det er ikke sådan, at forstå, at vi er imod forslaget. Det er korrekt, at man skal vurdere sådanne forslag, og i forbindelse med anlæggelse af børneinstitutioner, er det sådan at financieringen foregår på 50/50-metoden. Man kan eventuelt prioritere uddannelsessøgende, der må rejse til andre byer, sammen med deres børn, for at gennemføre deres uddannelse.
Før i tiden har der været en bestemmelse om, at børn i.f.m. deres sommerferie fritages for betaling, men den er blevet ændret senere hen. Som man bemærkede skal personalet i daginstitutionerne være uddannet, det er bl.a. en af de ting der skal være indeholdt i den kommende revision af forordningen.
Jeg er lidt desorienteret omkring bemærkningen fra Atassuts side, at der har været mangelfuld orientering omkring dette arbejde.
Karl Lyberth, forslagsstiller.
Jeg er glad for, at jeg blev benævnt som forslagsstilleren, men jeg er lidt undrende over, at jeg ikke fik lejlighed til at fremsætte mit forslag her fra talerstolen, fordi mange af lytterne vil vel spørge, hvad er det Karl Lyberth har stillet forslag om, hvad er det de taler om. Derfor står jeg meget uforstående om, hvorfor jeg ikke har kunne fremlægge mit forslag her fra talerstolen.
Der er over 1500 børn på ventelisterne i '93, og i de seneste år, er kommunernes økonomi blevet dårligere og dårligere, hvilket har medført, at adskillige kommuner har valgt ordningen omkring dagpleje, derfor syntes jeg ikke, at Siumut og Landsstyret har nogen grund til at have betænkeligheder omkring, at man opprioriterer dagplejen i forhold til daginstitutioner. Der er mange børn på ventelisterne, der har øjeblikkelig behov for daginstitutionsplads.
Man bliver ved med at vende tilbage til, at man afventer reformkommissionens arbejde, og at kommissionens hensigt er, at den myndighed, der har kompetance til at fastlægge omfanget af opgaven, også skal betale for opgaveløsningen.
Det er sådan, at hjemmestyret kan fastlægge forældrebetalingen, i henhold til forordningen. Er det så ikke sådan, at hjemmestyret også er medansvarlig for financieringe af dagplejeordningen? Jeg er ikke i tvivl om, at vi også kommer til at tage stilling til denne problematik.
Jeg beklager, at vi ikke har kunne tage stilling til mit forslag, og man tilsyneladende ikke er glad for at tage stilling til det, men blot udskyder det til efterårssamlingen. Det beklager jeg, fordi der er mange børn og forældre, der ellers ville have været tilgodeset ved mit forslag. Jeg har ikke anden hensigt med mit forslag, end at tilgodese børn, forældre og de dagplejemødre, der vil arbejde, det er netop mit sigte med dette forslag.
Maliinannguaq Mølgaard Marcussen, Inuit Ataqatigiit.
Når vi ser børnenes vilkår under ét, så er det nødvendigt, at vi tager en grundig diskution omkring dette punkt. Vi må også se problematikken, set med børnenes øjne. Det vil være på sin plads, at vi øger dagplejepladserne, men på den anden side: Er det ikke bedre, at forældrene får mere tid, til at passe deres egne børn? De forældre, der har små børn, og har arbejde ved siden af, har ikke ret megen tid til deres børn, og det er ikke særlig betryggende for børnene, for når forældrene kommer hjem, er de trætte, og de må sommtider gå hjemmefra med børn på kun 3 måneder, og være væk hele dagen.
Ved nedsættelse af arbejdstiden for forældre med mindre børn, må man satse på, at forældrene får mere tid til deres børn. Selvfølgelig kan vi ikke opnå det umiddelbart. Vi må i høj grad samarbejde med organisationerne, men det er på tide, at vi tager den diskution op.
Vi glæder os til, at tage denne problematik op til drøftelse, senere hen.
Knud Sørensen, mødeleder.
Jeg skal først bemærke, at i henhold til gældende forretningsorden, er det sådan, at såfremt forslag er afleveret direkte til udvalget, så får forslagsstilleren ikke mulighed for at fremlægge det.
Formandsskabet har netop drøftet denne problematik, og vil give en orientering, såfremt der sker ændringer inden for dette område.
Således er behandlingen af 2. punkt på dagsordenen færdig, og det er betækning afgivet af Social- og arbejdmarkedsudvalget, 2, og resultatet her er, at drøftelse af Karl Lyberths forslag bliver videredrøftet ifm. hele revisionern af børne- og ungdomområdet.
Punktet slut.
Vi er således færdige med dagsordenen for i dag, og vi har 2 punkter dagsorden i morgen. Det er punkt 17, uddannelsespolitisk redegørelse, og punkt 8, redegørelse om status for omdannelse af KNI. Jeg skal blot henvise til de tidspunkter som er fastsat til mødetidspunkter for udvalgene.
Således er mødet færdigt for idag.