|
Dagsordenens punkt 34-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 6. Juni 1995
Mødeleder, Knud Sørensen
Vi går nu til punkt 34,
Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om kommunalbestyrelser og
bygdebestyrelser m.v. Som skal forelægges af Landsstyreformand Lars Emil
Johansen.
Landsstyreformanden, Lars Emil Johansen
Jeg vil med glæde
forelægge ændringsforslaget til forslag til Landstingslov om ændring af
Landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v.
Landstinget vedtog
under efterårssamlingen 1994 en ny styrelseslov. Efter den nye styrelseslov
ændres sammensætninger og opgaverne for Tilsynsrådet.
Efter den
styrelseslov skal formanden for Tilsynsrådet have juridisk uddannelse og må
ikke selv være medlem af Landsstyret.
Imidlertidig
henhører Grønlands indre styrelse, og de overordnede relationer mellem
Grønlands Hjemmestyre og Kommunerne under Landsstyreformandens ressort. Dette
har været tilfældet lige fra indførelsen af hjemmestyret. Derfor finder
Landsstyret, at landsstyreformanden samtidig bør være formand for Tilsynsrådet.
Landsstyret erindrer
ikke, at dette forud for vedtagelsen af den nye styrelseslov har medført
nævneværdige problemer.
Tilsynsrådet har
ikke været funktionsdygtigt siden Landstingsvalget, da det ikke har kunnet få
en formand. Det er således af afgørende betydning, at Tilsynsrådet bliver
funktionsdygtigt snarest muligt.
Efter grundige
overvejelser har Landsstyret besluttet at foreslå at den gældende bestemmelse
ændres, således at den tidligere praksis med at Landsstyreformanden er rådets
formand bliver bevaret.
Lovforslaget vil
ikke medfører ændringer i Tilsynsrådets opgaver. Tilsynsrådets opgave vil
fortsat være legalitetstilsyn med kommunerne med hjemmel til bl.a. omgøre
kommunale beslutninger samt pålægge kommunerne tvangsbøder m.v.
Godkendelsesprocedure og regeludstedelse vil fortsat ligge hos Landsstyret.
Jeg skal således
indstille, at forslaget overgår til 2. behandling i uændret form.
Endvidere skal jeg
indstille, at Landstinget i henhold til forretningsordenen fraviger
tidsfristen, således 2. og 3. behandlingen af lovforslaget kan foregå på fredag
den 9. juni 1995, hvis arbejdet fortsætter så langt.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for
Siumut:
Nærværende
ændringsforslag kommer meget pludseligt, så pludseligt, at vi ikke har haft
mulighed for at gennemdrøfte emnet.
Under
kommunalreformkommissionens arbejde har emnet været behandlet indtil flere
gange, både sammen med KANUKOKA og kommunerne.
Konstruktionen med
en juridisk formand for Tilsynsrådet baserer sig bl.a. på en ordning, som vi
kender fra det danske folketings praksis, og tager hensyn til andre
lovgivningsområder mellem Landsting og Landsstyre.
Ingen af os ønsker,
at Tilsynsrådets arbejde indstilles, fordi man ikke kan finde en juridisk
formand. Derfor ønsker vi, at man undersøger ændringsforslaget, således at
Landsstyreformanden fortsætter som formand for Tilsynsrådet, indtil man finder
et passende arrangement i denne sag, og der er ikke juridiske hindringer
herfor.
Da ændringsforslaget
ikke er i overensstemmelse med kommissonens betænkning og den efterfølgende
lovgivning, ønsker vi, at den videre behandling sker i forfatningsudvalget
inden 2. behandlingen. Bl.a. under henvisning til andre hensyn end de juridiske
m.v., der kan komme på tale.
Sivert K. Heilmann, ordfører for
Atassut:
Jeg skal indlede med
at beklage, at vi ikke har drøftet det indgående, da det kom så pludseligt.
Jeg har ikke omdelt
mit indlæg til medlemmerne eller til tolkene, det beklager jeg.
Med hensyn til
Landsstyreformandens ændringsforslag, så har spørgsmålet været drøftet i
Kommunalreformkommissionen. M.h.t. personsammensætningen af Tilsynsrådet, så
har det tidligere været sådan, at Landsstyreformanden har været formand, men i
forslaget fra kommissionsarbejdet er man gået ind for, at der skal være en
juridisk formand, som forholdet også er i Danmark.
Tilsynsrådets
opgaver er jo at føre tilsyn med kommunerne. Derfor har man i
Kommunalreformkommisionen fundet det vigtigt, at der skal være en juridisk
formand. Da sagen har vigtighed, skal vi fra Atassut anmode om, at forslaget
forinden 2. behandlingen behandles i forfatningsudvalget.
Bla. m.h.t.
habilitetsregler omkring Landsstyrets arbejde - også omkring ansvarlighed, jeg skal stille spørgsmål om, hvorfor
forslaget, som er blevet godkendt, ikke er gennemført. Hvis rådets opgaver ikke
er opfyldt, vil vi gerne være med til at drøfte muligheden for, at man finder
midlertidige ordninger.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit
Ataqatiigiit:
Jeg skal hermed på
vegne af IA udtale, at vi ikke på stående fod og uden videre kan gå ind for
ændringsforslaget, som er fremlagt her, for så vidt angår kommunernes
Tilsynsråd, og som ændrer den på efterårssamlingen 1994 godkendte ændring af
bestemmelsen.
Grunden til, at vi
er nødt til at tage dette standpunkt, skal i det væsentligste findes i, at
netop denne bestemmelse såvel har været genstand for meget udførlige og
grundige behandlinger i Kommunalreformkommisionen og har været gransket nøje af
jurister, og derudover netop som nævnt har været igennem 3 behandlinger, så
sent som i efteråret.
På det foreliggende
grundlag nærer vi tvivl om, hvilken indvirkning denne ændring vil få for vores
vedtagne lovgivning om sagsbehandlingsloven samt loven om Landstingets Ombudsmand.
Jeg skal derfor blot
udtale, at vi først vil kunne gå ind for ændringsforslaget, såfremt denne kan
udformes på en sådan måde, at den ikke bliver til gene for såvel
sagsbehandlingsloven som ombudsmandsloven.
Efter at have sagt
det, skal vi anmode om, at forslaget bliver behandlet i forfatningsudvalget med
henblik på at undersøge de forskellige forhold, som skal undersøges.
Karl Lyberth, ordfører for
Akulliit Partiiat:
Da Tilsynsrådet
siden sidste landstingsvalg ikke har været funktionsdygtigt, er det meget
vigtigt, at det snarest muligt bliver funktionsdygtigt.
Fra AP´s side ser vi
ingen hindring i at Tilsynsrådet arbejder efter tidligere praksis, da dette
ikke medfører ændringer i dets opgaver.
Med disse bemærkninger
går vi ind for, at Landsstyreformanden bliver Tilsynsrådets formand.
Vi skal endnu engang
udtale, at man har sagt, at sagen har været undersøgt indgående, og det
derefter er blevet fremsat, derfor går vi ind for forslaget, idet sagen er, som
sagt, undersøgt grundigt.
Anthon Frederiksen, ordfører for
Kandidatforbundet:
Fra
Kandidatforbundet har jeg bemærket, at Landstingsmedlemmerne ikke har været
opmærksomme på forholdene omkring ' 55 i forbindelse med lovens vedtagelse den
3. november 1994, da det efter min mening i den hidtid forløbne periode altid
har været sådan, at Landsstyreformanden har været formanden for Tilsynsrådet.
Indtil nu har vi for
2. gang behandlet små lovændringer, og derfor må vi alle som ansvarlige været
opmærksomme, når love og forordninger skal ændres. Således, at vi ansvarlige
bestræber os på at vedtage love, der er korrekte. For hvis vi vedtager love
eller forordninger, der ikke kan anvendes udfra de virkelige forhold, så bruger
vi vores samfunds dyre tid til ingen nytte.
Med denne påmindelse
tiltræder jeg, at lovforslaget går videre til 2. behandling i sin nuværende
udformning.
Og jeg finder det på
sin plads, at forslaget også behandles i forfatningsudvalget.
Landsstyreformanden, Lars Emil Johansen:
Jeg takker for
indlæggene fra partierne og Kandidatforbundet.
Hvis vi skal lave
småændringer, så sagde man, at vores
samfunds dyre tid bliver brugt til ingen nytte. Det kan jo tolkes på
forskellige måder.
Vi har ikke
tidligere i forbindelse med landstingsarbejdet haft mulighed for, at fremsætte
dette forslag. Jeg skal gøre opmærksom på et par ting. Det er ikke sådan, at
det er fordi Landsstyreformanden er i bekneb for opgaver, at man fremsætter
dette lovforslag.
Når man er formand
for Landsstyret så er man ikke i bekneb for opgaver.
Dengang
Kommunalreformkommisionen fremsatte forslaget var jeg formand for Landsstyret.
Og jeg var med til at gå ind for det , i respekt for forslaget, idet jeg mente,
at man vurderede korrekt, at det ikke skulle være Landsstyreformanden, som
skulle være formand for Tilsynsrådet.
Men undersøgelserne
har vist, at man vurderede disse forhold ud fra de forhold, der gælder i
Danmark omkring dette. Vi ingen opmand her i Grønland. Og Landsstyreformanden´s
opgaver og ansvarsområder vedrører i høj grad også kommunerne. Derfor mener
jeg, at vi har ændret dette forhold uden at have korrekt baggrund. Der har jo
ikke i de sidste 16 år været givet anledning til at angribe formandsskabet
omkring Tilsynsrådet.
Som Anthon
Frederiksen siger, så tager vi fejl nogle gange. Og jeg mener, at det er på sin
plads, at man behøver ikke at skamme sig ved at erkende dette. Det bedste ville
være, at man erkender det.
Jeg har også
bemærket, at Atassut, Siumut og IA ønsker, at forslaget behandles i
forfatningsudvalget, således, at man skal undersøge om den er i strid med
sagsbehandlingsloven og loven om Landstingets Ombudsmand.
Så jeg går ind for
at det skal undersøges. Landsstyret har undersøgt disse spørgsmål , og jeg kan
i den forbindelse sige, at der ikke noget til hinder for, at
Landsstyreformanden også i fremtiden er formand for Tilsynsrådet. Det strider
ikke imod sagsbehandlingsloven og heller ikke loven om Landstingets Ombudsmand.
Hvis der nogen
indvendinger imod, at Landsstyreformanden skal være formand for Tilsynsrådet,
så vil vi meget gerne høre dem.
Det har været
ønsket, at man fandt frem til uafhængig juridisk person, og jeg er glad for at partierne
reagerer meget hurtigt, selvom der har været meget kort frist, og jeg håber, at
udvalget også vil drøfte dette indgående.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for
Siumut:
Jeg takker for, at
mit forslag om, at sagen skal behandles i udvalget, er godkendt. Jeg vil gerne
til Landsstyreformanden sige, at det er ikke en fejlvurdering eller
fejlbehandling af spørgsmålet.
En af de opgaver man
har været omhyggelige med under Kommunalreformkommisionens arbejde, det var
dette spørgsmål. Man har haft spørgsmål omkring mulighed for, at KANOKOKA eller
andre kunne være formand. Man har været inde på at Landsstyret skulle fungere
som Tilsynsråd som tilfældet er på Færøerne. Men det blev påpeget, at
erfaringerne ikke har været gode på Færøerne omkring dette forhold.
Som sagt så er sagen
behandlet meget grundigt i udvalget og kommissionen. Altså er min vurdering, at
det eneste problem er, at man ikke har
kunnet finde frem til en egnet juridisk person, som kunne være formand.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit
Ataqatiigiit:
Jeg vil også gerne
fra IA udtale følgende. Med hensyn til spørgsmålet her, som vil jeg som
Jonathan Motzfeldt siger, at sagen ikke
er blevet fejlbehandlet. Kommissionen har brugt tid på netop dette spørgsmål
meget grundigt. Jeg ved ikke engang hvor mange jurister, der er blevet
inddraget i vurderingen.
Jeg mener også, at
det vi fremsatte fra IA, vedrørende sagsbehandlingsloven og styrelsesloven samt
loven om Landstingets Ombudsmand, disse forhold blev behandlet, da vi behandlede
loven om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser, og vi fik rådgivning fra forskellige jurister. I kan
se alle de papirer, som blev lagt til grund for arbejdet.
Og man vurderede, at
det ikke var passende, at Landsstyreformanden samtidig var formand for
Tilsynsrådet. Og man har godkendt det sådan, at ombudsmanden også skal kunne
inddrages i forbindelse med kommunale anliggender.
Og hvis det så skal
være sådan, at Landsstyreformanden samtidig med formandsskabet i Landsstyret og
er formand for Tilsynsrådet, hvem skal så bruge muligheden for at ombudsmanden
skal blande sig? Hvor skal kommunerne så klage over Tilsynsrådets afgørelser?
Det er derfor, at vi fra IA, ønsker, at man først skal undersøge virkningerne
af denne ændring i forhold til sagsbehandlingsloven og loven om Landstingets
Ombudsmand.
Hvis skal anmode om,
at sagen behandles i forfatningsudvalget.
Landsstyreformanden, Lars Emil Johansen:
Jeg beklager, hvis man
har forstået mig på den måde, at der har været tale om fejlbeslutning, mens
andre mener, at det ikke er fejlvurdering. Men jeg mener, at det er en fejl, at
Tilsynsrådets arbejde er stoppet siden lovens indførelse.
Jeg beskylder ikke
Kommunalreformkommisionen eller andre. Jeg siger blot, at det ikke kan være på
sin plads, at Tilsynsrådet er gået i stå.
Jeg kan endvidere
bemærke, at den eneste årsag ikke er, at man ikke har kunnet finde frem til en
juridisk person som formand. Vi har i Landsstyret forsøgt at vurdere, om det
ville være på sin plads, at Landsstyreformanden skulle være formand for
Tilsynsrådet. En af Landsstyreformandens opgaver vedrører netop Grønlands indre
anliggender og derved også forhold vedrørende kommunalbestyrelser og
bygdebestyrelser. Tidligere var det Landshøvdingen, som var formand. Altså, det
ville være en tilbagevenden til
forholdene i gamle dage, hvis det var en amtmand, som var
Tilsynsrådsformand. Men som sagt er jeg ikke enig, og jeg finder det ikke på sin plads, at Rådets arbejde er gået i
stå.
Sagen er blevet
forelagt jurister, og disse har udtalt, at det ikke vil stride imod
sagsbehandlingsloven samt loven om Landstingets Ombudsmand. Men jeg håber, at
man vil undersøge sagen grundigt i Forfatningsudvalget og jeg håber, at man vil
være åben for, at finde en fremtidig smidig ordning i erkendelse af, at det
ikke har været så god en løsning, man ellers havde fundet frem til.
Knud Sørensen, Mødeleder:
Hermed er 1.
behandlingen af forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om
kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v. afsluttet og skal behandles i
Forfatningsudvalget, forinden 2. behandlingen.
Med hensyn til
udvalgets opgaver, så hvis der er udvalg, de er bagud med deres arbejde, må de
jo så forsøge at nå det.
Punktet slut.