|
Dagsordenspunkt 22-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag den 26. April 1996
Landstingets fiskeriudvalgs betænkning skal jeg hermed fremlægge her til 2. behandling.
Efter Landstingets førstebehandling af forslag til ændring af landstingslov om erhvervsmæssig fiskeri afholdte Landstingets Fiskeriudvalg møder den 20. og 23. april 1996. Under mødet blev Landsstyremedlemmets anmodning om udvalgsbehandling af ændringsforslaget og spørgsmålet fra partierne til punktet behandlet.
Udvalget skal udtrykke deres tilfredshed med ændringsforslaget på baggrund af følgende.
Den nødvendige lovændring er en konsekvens af Landstingets beslutning om nedsættelse af det samlede rejefiskeri med 20 % frem til 1999. Nedsættelsen af fiskeritrykket indebærer at kvotering og indførelse af omsættelige kvoter i rejefiskeriet også kommer til at omfatte det kystnære rejefiskeri. Udvalget bemærker at den væsentligste bestemmelse i ændringsforslaget er inkorporeringen af landstingsbeslutningen om adskillelse af det havgående og det kystnære rejefiskeri ved etableringen af kvoter for fartøjsgrupper.
Udvalget skal dog til det omdelte grønlandske udkast til lovændring foreslå sproglig præcisering, idet der har været tastefejl af § 8, stk. 1 nr. 2; "aalajangersumik" til ordlyden "aalajangersimasumik" og "pasassanit pasassanik" ændres til ordlyden "pisassiissutinit pigisat" samt i § 13, stk. 1; "pisassanit pisassat" til ordlyden "pisassiissutinit pigisat".
På baggrund af en efterlysning her fra salen, om hvorvidt det nu ikke er det rette tidspunkt at nyvurdere beslutningen om nedsættelse af rejsefiskeri med 20 %, har udvalget indkaldt repræsentanter fra Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinsitut til belysning af, hvorvidt der er grundlag for nyvurdering, efter fremlæggelse af de nyeste data, i forhold til grundlaget for beslutningen.
Udvalget blev fyldestgørende orienteret om grundlaget for rådgivningen om nedsættelsen af rejefiskeriet sammenholdt med de nyeste oplysninger om rejeressourcens udvikling.
De forelagte oplysninger har ikke ændret sig væsentligt siden den oprindelige rådgivning, og giver således ikke udvalget grundlag for at ændre på beslutningen om nedsættelse af fiskeritrykket. Udvalget indstiller dog at det årlige rådgivning fra NAFO´s videnskabskometé gøres til genstand for en nøje vurdering fra Landsstyret.
I de forløbne år, er der tiltagende iblanding af rejearten ”Pandalus Montaggui” i rejefiskeriet. Henset til, at arten er begyndt at blive indhandlet og eksporteret, indstiller udvalget, at opmærksomheden omkring arten øges.
I forbindelse med forlydender om handel med ejerpoint igennem 79´erne fra kutterflåden til det havgående rejefiskeri, blev udvalget orienteret om følgende på baggrund af gældende regelsæt og forvaltningen desangående.
I forbindelse med gennemgribende revision af principperne for fordeling og tildeling af rejeressourcerne i begyndelsen af 1990´erne, blev der indført omsættelige kvoteandele og årskvoter i det havgående rejefiskeri og omsættelige ejerpoint i det kystnære rejefiskeri.
Omlægningen indebar, at de oprindelige samfundsejede rejeressourcer blev koncessioneret til at blive omsættelige, og hermed blev ejendomsretten overdraget til de enkelte rejefiskere.
I forbindelse med konverteringen af de samfundsejede rejeressourcer til kommercielt omsættelige kvoteandele i havfiskeriet, og tilsvarende kommercielt omsættelige ejerpoint i kystfiskeriet blev der indført en klausul i loven, om afgrænsning af handel og anvendelse af henholdsvis kvoteandelene udelukkende i havfiskeriet, og tilsvarende ejerpoint udelukkende i det kystnære rejefiskeri.
Denne begrænsning gælder fortsat og vil blive fastholdt i forbindelse med ændringen af loven.
Handel med ejerpoint og kvoteandele indebærer ændringer i de enkelte fartøjers ret til at fiske, for ejerpoints vedkommende ret til at indsætte fangstkapacitet. Licensen, der danner grundlag for fiskerirettighederne skal derfor ændres, og hver enkelt ændring forelægges for og godkendes af landsstyret.
Formodningen om, at der foregår handel med ejerpoint fra kutterflåden igennem 79´erne til havfiskeriet synes at basere sig på, at 79´erne har særlige, specielt regulerende fiskerirettigheder, både i det havgående kvoteringsområde og i det hidtil pointregulerende kutterfiskeri i de kystnære områder. Således har 79´erne adgang til at indgå handler med kutterflåden om ejerpoint. Sideløbende og uafhængigt af deres rettigheder i det kystnære rejefiskeri, har 79´erne rettigheder i det kvotestyrede havfiskeri og har således ret til at indgå handler med de havgående fartøjer med kvoteandele og årskvoter.
Det er en konsekvens af lovens bestemmelser, at 79´ernes deltagelse i handlen med ejerpoint er afgrænset til at ske blandt dem, der har adgang til fiskeri i det kystnære rejefiskeri.Tilsvarende er 79´ernes deltagelse i handelen med kvoteandele og årskvoter afgrænset af loven, til at ske blandt dem, der har adgang til fiskeri i det kvotestyrede havfiskeri.
Der er ikke adgang til at overføre kvoteandele eller årskvoter fra havfiskeriet til aktiv fiskeri i det kystnære område, og tilsvarende er der ikke adgang til at overføre ejerpoint til aktiv fiskeri i det havgående rejefiskeri.
Udvalget er tilbageholdende med at give sin tilslutning til forslaget om landstingsbeslutning om at overføre 79´ernes fiskerirettigheder i det havgående rejefiskeri til det kystnære rejefiskeri, og herefter klausulere deres fangster som 100 % landingspligtige.
Tilbageholdenheden skal ses i lyset af, at landstingets og landsstyrets mulighed for indgriben i den delvis selvforvaltede og kommercielt baserede handel med kvoter i det havgående rejefiskeri, er begrænset ved krav om forudvarsel på minimum 5 år, før det offentlige kan ændre de tidsubegrænsede licenser til tidsbegrænsede.
Udvalget skal dog indstille, at en virkeliggørelse af forslagets hensigt inddrages i forhandlingerne mellem ejerne af 79´erne og deres kreditorer, herunder erhvervsstøtteudvalget i forbindelse med 79´ernes økonomiske situation.
Udvalget vil i fremtiden holde sig orienteret om udviklingen i sagen, da udvalget holder muligheden for ændring af licensbetingelserne igennem lovindgreb åbent.
Udvalget har ikke taget princippiel stilling til efterlysningen af ændring af basislinien ud for Kangaasiaq, således at basislinien udvides ud mod havet og tager udgangspunkt i citat: ”Simiutarsuup Ikkarlua” citat slut. Fastsættelsen af basislinier og andre afgræsningsspørgsmål varetages af rigsmyndighederne på baggrund af bestemmelserne om fastsættelse af disse i havretskonventionen.
Således er fastsættelsen af basislinien ud for Kangaatsiaq sket på baggrund af bestemmelserne i havretskonventionen. Ændring af basislinien i det nævnte område er næppe realistisk, da basislinierne bruges som grundlag for ydre afgrænsning af fiskeriterritoriet på 200 sømil samt afgrænsningen over for Canada.
Med disse ord fremlægges betænkningen, forud for 2. behandlingen af forslag til ændring af landstingslov om erhvervsmæssigt fiskeri til debat i landstinget.
Fiskeriudvalget
har følgende medlemmer: Sivert K. Heilmann, Atassut, Otto Steenholdt, Atassut,
Hans Enoksen, Siumut, Lars Karl Jensen, Siumut og endelig Johan Lund Olsen,
Inuit Ataqatigiit, tak.
Paviaaraq Heilmann, landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Siumut:
På landsstyrets vegne skal jeg takke for fiskeriudvalgets betænkning.
Det er landsstyrets opfattelse, at udvalget har arbejdet grundigt med forslaget og de spørgsmål, der er rejst her fra salen.
Landsstyret skal i denne sammenhæng fremhæve den konsensus, der er om ændringsforslaget her i salen, og ikke mindst blandt de berørte parter i fiskeriet og kontrolmyndighederne, og jeg skal derfor rette en tak til erhvervet for det konstruktive samarbejde, som gik forud for forelæggelse af forslaget om lovændringen her til salen.
Landsstyret skal derfor udtrykke tilfredshed med, at udvalget har anbefalet, at støtte det fremsatte forslag om ændring af lov om erhvervsmæssigt fiskeri.
Landsstyret deler udvalgets indstillinger om sproglige præciseringer til det omdelte udkast til lovændring i § 8 stk. 1 nr. 2, trykfejlen ”aalajangersumik” til ”aalajangersimasumik” og ”pisassanit pisassanut” til ”pisassiissutinut pigisanut” samt i § 13 stk. 1 ; ”pisassanit pisassat” til ”pisassiissutinit pigisat”. Jeg vil sikre, at landsstyreområdet indarbejder dette lovudkast, forud for punktets 3. behandling.
Landsstyret har forstået, at udvalget er blevet fyldestgørende orienteret, om grundlaget for rådgivningen om nedsættelse af rejefiskeriet sammenholdt med de nyeste oplysninger om rejeressourcernes udvikling.
Landsstyret deler landstingets og fiskerierhvervets håb om bedring i rejeressourcen. De forelagte oplysninger har ikke ændret sig væsentligt, siden den oprindelige rådgivning, og giver således ikke grundlag for at ændre på beslutningen om nedsættelse af fiskeritrykket.
Landsstyret deler udvalgets fortsatte fastholdelse af den svære, men ansvarlige beslutning om nedsættelse af rejefiskeriet, trods de store, men kortsigtede omkostninger for landets og den enkelte fiskers økonomi.
Landsstyret vil påtage sig en fortsat sikring af udvalgets indstilling om, at det årlige rådgivning fra NAFO´s videnskabskomité gøres til genstand for en nøje vurdering.
Landsstyret har altid taget videnskabskomitéens indstillinger alvorligt. Beslutningen om nedsættelse over en årrække, er baseret på, at landsstyret også har en forpligtelse til at tilgodese fiskerierhvervets krav om løbende tilpasning og overlevelse.
Det er korrekt, at der i de forløbne er tiltagende iblanding af rejearten ”Pandalus Montagui” i rejefiskeriet. Henset til, at arten er begyndt at blive indhandlet og eksporteret, har landsstyret rettet opmærksomheden mod arten.
Det er landsstyrets målsætning, at et målrettet fiskeri efter arten iværksættes forsigtigt således, at man sikrer et overblik over forudsætningerne for et rentabelt fiskeri og kontrollen med ressourceforbruget.
Angående udvalgets grundige behandling og stillingtagen til forlydenderne med om handel med ejerpoint igennem 79´erne fra kutterflåden til det havgående rejefiskeri, tilslutter landsstyret sig udvalgets konklusioner.
Landsstyret tilslutter sig udvalgets tilbageholdenhed med at give tilslutning til forslaget om en landstingsbeslutning om at overføre 79´ernes fiskerirettigheder i det havgående rejefiskeri til det kystnære rejefiskeri og herefter klausulere deres fangster som 100 % landingspligtige.
Udvalgets og landsstyrets tilbageholdenhed skal ses i lyset af, at landstingets og landsstyrets mulighed for indgriben i den delvis selvforvaltende og kommercielt baseret handel med kvoter i det havgående rejefiskeri, er begrænset ved krav om forud varsel på minimum 5 år, før det offentlige kan ændre de tidsubegrænsede licenser til tidsbegrænsede.
Landsstyret deler udvalgets indstillinger om, at virkeliggøre af forslagets hensigt inddrages i forhandlingerne mellem ejerne af 79´ere og deres kreditorer, herunder erhvervsstøtteudvalget i forbindelse med løsning af 79´ernes økonomiske situation.
Til slut vil landsstyret også tilslutte sig udvalgets beslutning, om ikke at tage princippiel stilling til efterlysningen af basislinien ud for Kangaatsiaq.
Som udvalget korrekt anfører, sker fastsættelsen af basislinier og andre afgrænsningsspørgsmål, på baggrund af bestemmelserne i havretskonventionen. Således er ændring af basislinien i det nævnte område næppe realistisk, da basislinierne bruges som grundlag for ydre afgrænsning af fiskeriterritoriet på 200 sømil samt til afgrænsning over for Canada.
Afslutningsvis skal landsstyret takke udvalget for deres fyldstgørende behandling af landsstyrets forslag til ændring om lov af en erhvervsmæssig fiskeri og og de spørgsmål, der er stillet her fra starten.
Med disse ord vil landsstyret anbefale, at landstinget tager betænkningen til efterretning og stemmer for landsstyrets forslag til ændring af loven om erhvervsmæssigt fiskeri.
Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut:
Siumut er tilfreds med det forelagte i forbindelse med nærværende 2. behandling, idet man har indarbejdet de bemærkninger og spørgsmål, som blev fremsat under 1. behandlingen.
Siumut tiltræder de redaktionelle ændringer i § 8 og 13, idet disse ikke udgør indholdsmæssige ændringer.
Siumut bemærker, at udvalget ikke kan tiltræde vores henstilling om ændring af planen om revurdering af reduktion af rejekvoterne op til 20% over en bestemt periode på grundlag af oplysninger fra Naturinstituttet. Omvendt har vi forståelse for udvalgets begrundelser, mener Siumut, at der er behov for løbende evaluering fremover, alt efter som der i dag fiskes efter to slags rejer. De hidtidige undersøgelser kan ikke give os et klart billede af, hvor meget der fanges af de såkaldte tigerrejer. Det er også først for nylig sket, at der er indgået overenskomst vedrørende disse rejer. Derfor skal vi fra Siumut henstille til landsstyret, at der foretages revurdering af planerne om gradvis reduktion af rejekvoterne i samarbejde med sagkyndige på området.
Siumut er tilfreds med den fortsatte klare adskillelse mellem den kystnære flåde og den havgående flåde for så vidt angår kvotetildelingen samt at handel med kvoter inden for flådeenhederne skal reguleres fra landsstyret.
Fra Siumut er vi glade for redegørelsen fra fiskeriudvalget og landsstyremedlemmet for fiskeri vedrørende kvotetildeling til 79'erne, og disse muligheder for at handle med deres kvoter, som ikke vedrører de kystnære fangstmængder.
Vi forstår udvalgets betænkeligheder ved at forlange, at 79'erne skal lande hele fangsten til landanlæggene. Derfor skal vi fra Siumut henstille, at ejerne af 79'ere og deres kreditorer snarest indleder forhandlinger.
Vedrørende grænsedragninger for indenskærs fiskeri, er vi enige i fiskeriudvalgets svar vedrørende Simiutarsuaq skæret, idet vi her ikke taler om vore internationale aftaler på fiskeriområdet.
Fra Siumut har vi bemærket, at KNAPK med spænding følger med vedrørende beslutning omkring ændringsforslaget til fiskeriloven og har i den forbindelse bemærket, at KNAPK i et brev mellem 2. behandling af forslaget, har erklæret sig tilfreds med forslagets indhold.
Fra Siumut takker vi også fiskeriudvalget for et godt gennemført arbejde.
Med disse bemærkninger tiltræder vi fra Siumut forslaget ved nærværende 2. behandling, og henstiller, at forslaget herefter overgår til 3. behandling.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Atassut skal med glæde meddele, at landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug fuldt ud støtter fiskeriudvalgets betænkning, hvor Atassut har 2 repræsentanter siddende.
Vi ved, at vilkårene for især fiskere, der ikke fisker efter hverken rejer eller hellefisk, er meget hårde. Men dertil må vi også sige, at alle rejefiskere under alle omstændigheder er omfattet af landstingets bestemmelser. Men alle disse bestemmelser er nødvendige. Det er derfor rosværdigt, at fiskeriforeningerne og enkelte fiskere med forståelse lever under disse forhold, da der som følge af mindre og mindre fangst ikke kan betales mere til gæld, som er nødvendigt at afdrage.
Vi har under 1. behandling af emnet udtrykt vores taknemmelig over, at interessegrupper vedrørende dette punkt er blevet inddraget samt at det er meget betryggende, at omtalte grupper har vist så god forståelse for emnet.
Vi havde håbet, at forskerne ville have sagt, at rejebestanden er blevet så forøget, at det ikke længere vil være nødvendigt med en nedskæring af rejefiskeriet med 20%. Dette er desværre ikke sket og derfor kan bestemmelsen ikke ændres.
Vi håber, at den tiltagende iblanding af rejearten Pandalus Montagui i fiskeriet vil give anledning til, at landsstyret vil følge grundigt med i undersøgelsen om, hvorvidt arten kan blive til gavn på en eller anden måde.
Vi er tilfredse med, at landsstyremedlemmet for fiskeri støtter udvalgets betænkning vedrørende de omtalte 79'ere. Men det er ligesom om, at snakken omkring 79'eres deltagelse i handlen i det havgående og somme tider i det kystnære fiskeri, er noget uforståelig. Vi har store forhåbninger om, at de klare data, som landsstyremedlemmet har fået af fiskeriudvalget, også vil blive videregivet andre, for derved at undgå løse rygter, som til tider ikke menes at være uden grundlag.
Med disse ord går vi ind for 2. behandlingen af ændring af loven.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Under 1. behandlingen af dette lovændringsforslag anmodede vi fra Inuit Ataqatigiit primært om, at følgende to spørgsmål blev undergivet en nærmere vurdering i fiskeriudvalget. Spørgsmålet var for det første at få bekræftet, om det virkelig også har noget på sig, at en handel med rejepoint også har kunnet foregå, således at det kystnære rejefiskeri's ejerpoint har været solgt til 79'ere for derefter at blive videresolgt igen til det havgående rejefiskeri. Herudover ønskede vi for det andet, at det skulle undersøges nærmere om den biologiske rådgivning om sammenlagt 20% reduktion i rejefiskeriet for nuværende kunne revurderes eller ej.
Eftersom Inuit Ataqatigiit må konstatere, at fiskeriudvalget i sin betænkning har besvaret disse til vores tilfredshed, og som vi kan tilslutte os, mener vi ikke der er grund til at file yderligere bemærkninger af, hvorfor det hermed undlades.
I overensstemmelse med hvad fiskeriudvalget anbefaler omkring en løsning af 79'ernes økonomiske situation, vil vi dog sige, at vi er enige i udvalgets indstillinger herom, og at dette bl.a. kan ske gennem forhandlinger mellem ejerkredsen og ESU.
Efter endnu en høringsrunde blandt fiskeriorganisationerne er det ligeledes med tilfredshed, at vi kan konstatere, at erhvervet selv stadig mener det samme omkring biologernes rådgivning omkring en rejereduktion, og jeg skal derfor blot udtale, at vi også er tilfredse med, at den årligt tilbagevendende rådgivning fra NAFO's videnskabskomité og de årlige vurderinger heraf samt at vi igennem vort medlemskab af fiskeriudvalget fra Inuit Ataqatigiit naturligvis vil følge udviklingen nøje.
Og med disse bemærkninger skal jeg meddele, at Inuit Ataqatigiit agter at stemme for ændringsforslaget.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat henviser til bemærkningerne under 1. behandling af forslaget. Med henvisning til betænkning fra fiskeriudvalget støtter Akulliit Partiiat tanken om at virkeliggørelsen af forslagets hensigt inddrages i forhandlingerne mellem ejerne af 79'erne og deres kreditorer, herunder ESU, i forbindelse med løsning af den økonomiske situation vedrørende 79'erne.
Akulliit Partiiat indstiller herefter, at forslaget går til 3. behandling i den foreliggende form.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Jeg har i Kandidatforbundet med interesse gennemgået fiskeriudvalgets betænkning, hvor jeg har bemærket, at nogle af mine bemærkninger under sagens 1. behandling, som jeg henstillede bliver drøftet i udvalget, ikke er blevet berørt i udvalget. Derfor vil jeg igen kræve, at mine under 1. behandlingen fremsatte udtalelser bliver drøftet i udvalget inden sagens 3. behandling, for som det kan ses, er udtalelsen vedrørende Simiutarsuup Ikkarlua alene blevet drøftet, og jeg er glad for, at der er redegjort klart omkring dette spørgsmål.
Jeg er enig med udvalgets stillingtagen i forbindelse med, at man her i salen har efterlyst en genvurdering af, at man i disse år nedsætter rejekvoterne med i alt 20%, at der ikke skal ske ændringer i det fastsatte mål, samt i udvalgets betænkning til tanken om at gøre 79'erne fuldt indhandlingspligtige af deres fangstkvoter til landanlæggene, at såfremt forslaget skal søges realiseret, bør der ske en forhandling mellem ejerne og deres kreditorer vedrørende interne driftsspørgsmål samt deres økonomiske problemer, for at få rettet op på disse vanskeligheder.
Med disse bemærkninger og idet jeg tiltræder ændringsforslagene til loven, går jeg ind for at sagen går videre til 3. behandlingen.
Paaviaaraq Heilmann, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:
Det er måske ikke nødvendigt at jeg kom herop til talerstolen, men jeg vil alligevel forstå, at der er fuld enighed omkring ændringsforslagene og takker for det grundige arbejde i udvalget og at partierne er enige i, at forslaget skal overgå til 3. behandling.
Set under ét skal jeg bemærke, at der er interesse for, at der sker en løbende vurdering af rejebestanden hvert år og dertil skal jeg sige, at det også sker hvert eneste år og da jeg i forbindelse med forelæggelsen nævnte, at det er landsstyrets absolutte interesse, at det sker og drøfter det med samtlige relevante instanser, således at man tager en grundig vurdering af dette.
Omkring 79'ernes økonomi og gæld, så vil det blive behandlet senere hen og nu kan jeg se, at nu har vi fået et grundlag for at kunne styre tildeling af kvoter 100% efter vi har fået det vedtaget efter 3. behandlingen og nu sikrer man også tildeling af kvoter til ejerne og således får de bedste muligheder for at kunne planlægge fremover, også af hensyn til modernisering af deres fartøjer.
Med disse bemærkninger takker jeg alle partierne samt fiskeriudvalget for behandlingen.
Siverth K. Heilmann, Atassut:
Ganske kort. De faldende bemærkninger fra partierne omkring fiskeriudvalgets betænkning, at der er så stor enighed og som landsstyremedlemmet for fiskeris bemærkninger vil jeg sige mange tak for.
Med disse bemærkninger, med hensyn til Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet, at såfremt vi har glemt noget, fordi vi i udvalget så vidt muligt grundigt for undersøgt og arbejdet. Med hensyn til Anthon Frederiksens Simiutarsuup Ikkarlua, den husker jeg godt nok, men såfremt vi har glemt noget i udvalget, så vil vi også få det vurderet her til 3. behandlingen.
Og med disse bemærkninger siger jeg tak.
Mødeleder: Knud Sørensen:
Således er dagsordenspunkt 22, forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om erhvervsmæssigt fiskeri, 2. behandling, færdig og at den overgår til 3. behandling i sin foreliggende form.
Dem der er for bedes rejse sig. 29.
Det er så samtlige tilstedeværende der vedtog den.