|
Dagsordenspunkt 24-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag den 19. april 1995 kl. 16.12
Mødeleder: Landstingsformand Knud Sørensen.
Pâviâraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:
På Landsstyrets vegne skal jeg herved fremlægge forslag til landstingslov om landbrug. Forslagets hovedsigte er at muliggøre en regulering af landsbrugerhvervene såvel nu eksisterende som fremtidige. Idag findes alene en lov om fåreavl. Man har f. eks. ikke haft egentlige muligheder for at regulere driften indenfor andre former for landbrug som f. eks. tamrenhold. Erfaringerne viser, at dette er uholdbart.
Det foreliggende udkast, som er et forslag til en rammelov, vil afløse lov om fåreavl. Da der delvis er tale om at lovgive på et nyt felt, har man gennemført en ganske omfattende hørings-procedure. Forslaget har været til udtalelse i KANOKUKA, kommunerne med landbrugsaktivitet, Landbrugsrådet, fåreholderforeningen SPS, Konsulenttjenesten for Fåreavl, Fåreholderskolen, tamrenbedrifterne og Veterinærdirektoratet under Landbrugsministeriet og endelig Grønlands Naturinstitut.
Arbejdet med at udarbejde de nødvendige følgebekendtgørelser vil ligeledes indebære inddragelse af en række instanser med udgangspunkt i førnævnte. Forarbejderne er fornyligt påbegyndt med henblik på, at lovens intentioner kan blive ført ud i livet så hurtigt som muligt.
Lovens hovedindhold kan groft sagt bygges op i fire hovedafsnit: Uddannelseskrav, regulering af husdyrenes græsning i det åbne land, regulering af dyrkningsformer samt registrering og tilsyn med landbrugsdriften.
For det første er det lovens hensigt at sikre, at landbrugserhvervet udøvere har de nødvendige kvalifikationer. Erfaringen fra fåre- og renavlen viser, at en forsvarlig og effektiv drift er meget afhængig af den enkelte landbrugers driftlederegenskaber. Man har derfor ved uddannelses-, kursus- og rådgivningsvirksomhed skabt forudsætningerne for en effektiv og bæredygtig produktion indenfor fåreavlen.
Tilsvarende er det eksempelvis hensigten, at søge at få aftaler i stand om uddannelser og praktikophold i Norge for unge med interesse i at gå ind i renavlen, så man kan give dette erhverv et løft.
Et andet centralt punkt i forslaget er bestemmelserne om forvaltning af anvendelsen af det åbne land til afgræsning samt og mærkning af husdyr. En forvaltning af området har været praktiseret i fåreavlen gennem længere tid, men ikke i renavlen.
Det er Landsstyrets opfattelse, at man her har savnet sådanne regler. Det er en forudsætning for en forsvarlig forvaltning, at den grundlæggende viden er i orden omkring vegetationsressourcen og udnyttelsen heraf. Landsstyrets holdning er, at landbrugsproduktionen skal foregå på et bæredygtigt grundlag i lighed med andre erhverv, der baseres på udnyttelse af de levende ressourcer såsom fiskeri og fangst.
Sammenholdingen ligger til grund for det tredje hovedelement i forslaget, nemlig regulering af den dyrkningsmæssige udnyttelse af vore jorde. I fåreavlen er der efterhånden opdyrket store arealer og nyopdyrkning foregår stadig. Ud over dyrkning af foder til husdyr er der i vist omfang anlagt marker, hvor der dyrkes grøntsager til konsum. Mulighederne på området er næppe udtømt endnu. Landsstyret ønsker derfor også adgang til at kunne regulere dyrkningen. Formålet er blandt andet at kunne beskytte vore elve og søer mod forurening fra eventuel overskydende gødning samt sikre, at jordbearbejdningsmetoderne ikke skaderne jordenes og forårsager erosion.
Endeligt indeholder forslaget bestemmelser, der muliggør registrering og tilsyn med overholdelsen af de i medfør af loven fastsatte reguleringer af landbruget. Bestemmelserne tager udgangspunkt i opbygningen af det tilsyn, man kender fra lov om fåreavl, som iøvrigt har fungeret på nogenlunde samme vis helt tilbage fra 1979. Det vil i princippet sige, at det eksisterende tilsynsudvalg vedrørende fåreavl fremover også får til opgave at føre tilsyn med andre former for landbrug.
Landsstyret har med nærværende forslag til hensigt at skabe grundlaget for en forvaltning af landbruget ikke alene som det ser ud idag, men også så der er taget højde for en eventuel udbredelse af nye driftgrene. Der synes nemlig at være visse muligheder for at opstarte nye produktioner. Her bør man søge at være forberedt lovgivningsmæssigt. Landsstyret ønsker således, at kravet om, at landbrugserhvervenes skal være konkurrencedygtige og foregå ud fra princippet om bæredygtigt udnyttelse af ressourcerne, skal være integreret i vores lovgivning og forvaltning på området.
Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til Landstingets viderebehandling idet jeg skal foreslå, at forslaget henvises til Fiskeriudvalget forinden 2. behandling her i Landstinget.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
Fåreholdererhvervet er et godt og perspektivrigt erhverv i vort land. Udøverne af dette erhverv hører til blandt dem, der forsyner befolkningen med egne grønlandske kødprodukter. Deres kødprodukter kan med lethed måle sig i kvalitet med hvilket som helst lands produkter. Og netop takket være den fine kvalitet er der flere og flere rundt om på kysten, som har vænnet sig til at spise lammekød.
Med andre ord er sandheden den, at der er stigende efterspørgsel efter fåreavlernes produkter, og fåreavlerne er klar over dette. Derfor er det naturligt at videreføre to forbedringsmuligheder ad lovgivningsvej.
For det første, må vi fremme fåreavlernes muligheder for dygtiggørelse, hvilke idag blandt andet foregår på Fåreholderskolen i Upernaviarsuk. Der foregår også avlsforsøg i Upernaviarsuk med henblik på stadig forbedring af produkterne. For det andet, tilpasning af driftsomkostningerne blandt andet gennem planlægning af forbrug af dyrefoder, regulering af husdyrenes græsning i det åbne land, regulering af dyrkningsformer samt medvirken ved registrering og tilsyn med landbrugsdriften. Alle disse ting skal danne grundlaget for fåreavlens bæreevne og stabilisering.
Det forelagte lovforslag åbner mulighed for etablering af renavl og moskusokseavl, og det er vi glade for fra Siumuts side. Det er vor forståelse, at lovforslaget betegner accept af de to forannævnte former for dyreavl. Men hvis renavl og i givetfald moskusokseavl skal udvikles, er det nødvendigt at få en klar vished om vegetationsressourcen i de påtænkte lokaliteter snarest muligt. Undersøgelsen af sådanne spørgsmål er idag henlagt under Naturinstituttet. Derfor skal vi fra Siumut henstille, at Naturinstittutet tager undersøgelse af vegetationsforholdenene i de egnede renavlsområde som noget af det første, man skal tage fat på. Vi finder det vigtigt, at husdyravlerhververne udvikles i harmoni med fourageringsmulighederne i naturen.
Med interesse støtter vi, at man søger at få aftaler i stand om uddannelse i Norge for unge med interesse i at gå ind i renavlen. I denne forbindelse skal vi henstille, at man arbejder på at finde egnede arealer til renavl og moskusokseavl i samarbejde med de berørte kommuner. Efter som det er planen, at fåreavl skal være et erhverv som kan hvile i sig selv på linje med andre erhverv, kan man ikke komme udenom samarbejde med de offentlige myndigheder.
Man skal alene ikke tænke på dyrkning af græs og andre afgrøder, men det er ligeså vigtigt med stadig vegetation i naturen for at imødegå erosion. Dette må også indgå i planerne.
Siden den danske stat forsøgte at lukke forsøgsstationen Upernaviarsuk i 70`erne, har fåreavlerne, de sydgrønlandske kommuner, sågar Ivittuut Kommune og Landsrådet støttet fåreavlererhvervet og drevet Upernaviarsuk. Vi siger tak til alle nævnte instanser for deres indsats. Det er naturligt, at hjemmestyret nu overtager hele driften af Upernaviarsuk således, at fåreavlererhvervet får den nødvendige støtte fra de offentlige på linje med andre erhverv på forskellige områder, nemlig uddannelse, etablering som fåreavler, kursusvirksomhed, forskning m.v.
Og jeg skal også lige tilføje, at noget man ikke hører sjældent, at man har forsøgt plantning af træer allerede i begyndelsen af 1900-tallet, og at man i denne forbindelse har plantet omkring hundrede tusinde træer. Og jeg skal også nævne, at landstyremedlemmet allerede har udtalt sig om konference i Sydgrønland omkring fåreavl i samarbejde med fåreavlerforeningen og Landbrugsrådet. Så vil fåreavlerne, politikkerne og andre instanser få mulighed for at mødes. Med disse bemærkninger henviser vi forslaget til Fiskeriudvalget, men håber at det også kan behandles i Landstingets Miljøudvalg, fordi fåreholdererhvervet udøves i direkte kontakt med det omliggende miljø.
Derfor skal også disse instanser berøres. Med disse bemærkninger tilslutter vi os forslaget fra Siumut`s side.
Finn Karlsen, ordfører for Atassut:
Vi skal fra Atassut komme med følgende udtalelse til landstingslovforslaget.
Atassut er i enighed gået ind for forslaget. Tidligere havde vi kun loven om fårehold. Efter ændringen af loven indgår også rensdyravl, moskusokseavl, landbrug og så videre i loven.
Der er fra begyndelsen meget gode og strenge bestemmelser om fårehold, som bliver overholdt og ført tilsyn med blandt andet ved samarbejde med De samvirkende Fåreholderforeninger og kommunerne.
Det er en god og eksemplarisk fremgangsmåde, som burde have været fulgt af andre. Derfor er det hensigtsmæssigt, at alle områder indenfor landbruget også indgår i lovforslaget.
Selvom Atassut i enighed går indfor forslaget, vil vi have i lovens paragraf 5 have tilføjet, at fodringsmængderne bør være grundlæggende for antallet af husdyr for indretning af foderpladserne. Selv om der i lovens paragraf 6 står, at Landstyret kan fastsætte regler for maksimale antal husdyr, mener vi, at antallet af husdyr fastsættes efter græsningsarealets størrelse.
Vi mener i Atassut, at der bør ansættes en person med god viden på området fra Direktoratet for Landbrug.
Ligeledes ønsker vi fra Atassut, at rensdyr og moskusokseavl gøres mere atraktivt, idet der findes store kyststrækninger med mange gode muligheder for erhvervet.
Med disse bemærkninger skal vi fra Atassut indstille, at forslaget sendes til foreløbig 2. behandling i udvalget for fiskeri, fangst og landbrug.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
I dag er udøvelsen af husdyravl som erhverv lovgivingsmæssig alene baseret på den ikke længere tidsvarende lov om fåreavl.
Herværende tiltrængte forslag til lov om landbrug er et glædeligt tegn på erhvervets fortsatte udvikling og yderligere potentialer for fortsat vækst. Det skal vi være stolte over. Inuit Ataqatigiit støtter lovforslaget, som har været til høring hos alle berørte parter under dens forberedelse.
Også efter lovens vedtagelse og ikrafttræden er det vigtigt fortsat at inddrage De samvirkende Fåreholderforeninger i alle høringsrelevante sager fra Hjemmestyret om erhvervet.
Selve lovens vedtagelse er ikke nok. Mindst ligeså vigtig er loven nøje administration efter dens vedtagelse.
Det er bydende nødvendigt, at man nøje holder øje med, at vegetationen i det tildelte areal til husdyrbedrift ikke bliver overbelastet af eventuel overgræsning, at antallet af avlsbesætninger svarer til, hvad vegetationen kan bære. Hvis dette ikke sker, er der eksempler på overgræsning med stærk erosion til følge, eksempelvis i Island.
Herhjemme menes mulighederne for fortsat vækst af renavlerbedrifterne allerede at være begrænsede af for store og ikke nøje kontrollerede bestande. Den form for skade af vegetationen tager mange år at få genoprettet, ikke mindst i arktiske eller subarktiske lande som vort.
Det samme gælder i krav om nøje kontrol i tilfælde af indvinding og opdyrkning til mark og havebrug eksempelvis til grønsagsdyrkning.
Her er det nødvendigt, at Naturinstituttet løser opgaver som vegetationsundersøgelser før og efter ibrugtagning af areal til hudyrsavl.
Set den godt 70 årige periode, hvor husdyrbrug har været praktiseret som erhverv, i bakspejlet, er de seneste års konsulentvirksomhed omkring erhvervet værd at bemærke. Dette serviceorgan har en stor del af æren for erhvervets stabilisering.
Det er derfor nødvendigt, at den form for servicering også kommer til at omfattet de igangværende renavlerbedrifter og fremtidige ren- og moskusoskebedrifter, ligesom det uden tvivl kommer til at være aktuel for fåreavlens genopstart i Nuuk-området.
Kød fra vilde dyr kan ikke længere fylde vore maver. Husdyravl, har hvad rensdyr og moskusokser angår, gode muligheder for at blive udviklet også længere mod nord. Dette vil gavne ikke alene erhvervsudviklingen herhjemme, men det vil yderligere være med til at fremskynde vort lands selvforsyning.
Uddannelsesmuligheder for husdyravl dækkes i dag ene og alene af Fåreholderskolen i Upernaviarsuk. For mulig videre udvikling af renavlen og mulighederne for moskusavl, er det derfor vigtigt, at etablere samarbejde med Canada, Alaska og Norge omkring uddannelse.
Med disse bemærkninger indstiller vi, at sagen bliver behandlet i Miljøudvalget istedet for Fiskeriudvalget, og det skal vi anmode Formandskabet om at overveje.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:
Vi ved, at der i dag kun findes en lov om fåreavl. Man har ikke haft muligheder for at regulere driften inden for andre former for landbrug, som for eksempel tamrenhold.
Vi forstår, at det foreliggende forslag vil afløse lov om fåreavl. Der er her tale om lovgivning på et nyt felt, hvorfor konsekvenserne har været en omfattende høringsprocedure.
Akulliit Partiiat henviser til de hovedpunkter, der er omdelt i Akulliit Partiiat´s ordførerindlæg. Det længe savnede bestemmelser vil herefter træde i kraft.
Alt det nævnte er nødvendige ændringer og justeringer i takt med udviklingen, hvorfor Akulliit Partiiaat støtter forslaget fuldt ud.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Fra Kandidatforbudnet vil jeg anføre det som glædeligt, at man forinden forelæggelsen af landstingslovforslaget om landbrug har foretaget en omfattende høring, og at man har medtaget alle berørte parter. I denne forbindelse er jeg helt enige i, at man har medtaget forskellige uddannelseskrav, for gennem uddannelse, efteruddannelse og konsulenttjeneste kan sikre en drift af erhvervet på en sikker og rentabel måde.
Det er glædeligt, at unge, der er interesseret i at blive renavlere, nu vil kunne blive uddannet i Norge og få praktik dér, og at man nu danner grundlag for muligheden for en arbejdstræning gennem forudaftale ordninger.
Med disse bemærkninger skal jeg henstille, at forslaget forinden anden behandlingen går til drøftelse i Fiskeriudvalget i sin foreliggende form.
Paviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst:
Jeg siger tak for de faldende bemærkninger. Jeg vil lige kort besvare indholdet af ordførerindlægene, fordi det er mærkbart, at den fremlagte lovforslag bliver bakket op fuld ud.
Fra Siumut kom man ind på vigtigheden af uddannelsen. Landsstyret lægger også meget stor vægt på, at man skal være årvågen her, og det skal vi nok også være. Ligeledes er der behov for uddannelse til videreførelse af erhvervet, det er Landsstyret også meget årvågen over.
Siumut kræver, at der bliver undersøgelser efter egnede rensdyravlsområder; dette foregår allerede under tæt samarbejde med miljøundersøgere. Det vil fortsat foregå, og Landsstyret mener, at det er vigtigt, at det fortsætter på denne måde. Landsstyret mener, at det er meget vigtigt, at der ikke sker overudnyttelse af græsningsarealerne ved udsættelse af for mange dyr på et givent område. Samtidig anser Landsstyret også, at stadig udvidelse af græsnings- og opdyrkningsarealer er vigtig.
Med hensyn til uddannelse i renavl forstår jeg, at man er interesseret heri. Vi vil arbejde videre med hensyn til strukturen herpå.
Konsulenttjeneste herunder for fåreavl har været meget nævnt. Især i det seneste år har det været mærkbart, at man har haft en god konsulenttjenste, og det vil jeg gerne udtale og det kan man også lægge mærke til. Jeg skal hermed takke dem, som er placeret i det såkaldte Landbrugsdirektorat, at man dér har en konsulenttjeneste, og at vi har Landbrugsrådet - at vi gerne vil samarbejde og har kunnet opnået dette, vil jeg gerne videreføre tak til disse.
Siumut ønsker, at man forinden sagen overgår til 2. behandlingen, at den går til Fiskeriudvalget og eventuelt i Miljøudvalget, ligesom Inuit Ataqatigiit´s ordfører Josef Motzfeldt kom ind på, dér forstår jeg, at Landstingsformanden gerne vil have undersøgt, om dette kan blive til en realitet.
Men jeg skal lige udtale, at måske kan det såkaldte Fiskeriudvalg få lavet en tilføjelse til udvalgsbetegnelsen og således blive benævnt Udvalget for Fiskeri og Fangst og Landbrug. Det er sådan, at indtil nu hedder det Fiskeriudvalget, men det behandler også sager, der vedrører fåreavl, og derfor er det nok et oplagt emne til at gå videre med til formandskabet omkring ændring af betegnelsen.
Fra Atassut støtter man fuldt ud vores forelæggelsesnotat men i lovens paragraf 5 står der, at man skal have en god styring af fodermængderne, og at man eventuelt kan få den forstærket den bestemmelse. Det kan eventuelt besvares sådan, at Landsstyret er meget årvågen for dette og at man i samarbejde med konsulenttjenesten og Landbrugsrådet er årvågen på dette område, men blot henvise til den videre behandling af forslaget i Fiskeriudvalget af dette.
Atassut ordfører Finn Karlsen kom også ind på, at man skal gøre rensdyr- og moskusokseavl mere attraktivt. Miljøkontoret og Naturinstittutet har i det allerseneste år været meget årvågen overfor forurageringsproblematikken på arealerne, og det bør man også være. De ting der også nævnes af Atassut omkring rensdyr og moskusoskeavl, at det også kan blive undersøgt - det skal vi videreføre.
Inuit Ataqatigiit ordfører, Josef Motzfeldt kom også ind på, at den kan blive godkendt. Det vil jeg takke for. Man har ved høringen hørt samtlige berørte parter, ligesom vi har haft det for kutyme, og det vil gerne videreføre, hvilket jeg kan give tilsagn om.
Jeg forstår også, at Inuit Ataqatigiit omkring fouragering ønsker, at man har en kontrol og tilsyn med dette. Det er meget vigtigt, fordi fejltagelser og erfaringer fra udlandet med hensyn til, at man har haft få mange dyr til fouragering dyr på givne områder, har vist, at vi så vidt muligt ikke skal gentage disse fejltagelser. Det skal vi så vidt muligt undgå.
Med disse bemærkninger, da den støttes af samtlige og især dét der er blevet nævnt fra Atassut, at det nøje undersøges i udvalget, vil jeg hermed gerne takke dem, der har været med i udarbejdelsen af dette lovforslag. Jeg ser meget frem til, at 2. og 3. behandlingen kan blive færdig her på forårssamlingen.
Mødeleder: Knud Sørensen.
Således er 1. behandlingen af dagsordenens punkt 24 forslag til landstingslov om landbrug færdig. Forinden 2. behandlingen vil den blive behandlet i Fiskeriudvalget og i Miljøudvalget. Disse to udvalg kan selv tilrettelægge deres fælles møde. En ændring af betegnelsen for Fiskeriudvalget kan udvalget selv indstille, enten til Landstinget eller Landstingets Formandskab, så kan Landstinget selv godkende ændringen.