|
Dagsordenens punkt 23-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag den 26. april 1996.
Mødeleder: Knud Sørensen:
Nu er vi nået til dagsordenspunkt 23, forslag til landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug. Det er udvalgets formand, Siverth K. Heilmann, der skal forelægge betænkning.
Siverth K. Heilmann, Atassut:
Jeg skal afgive betænkning fra fiskeriudvalget her ved 2. behandlingen.
Forslag til landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, som blev 1. behandlet i landstinget den 18. april 1996. Fiskeriudvalget har på møde den 21. april 1996 behandlet landsstyrets forslag om støtte til fiskeri, fangst og landbrug. Udvalget skal indledningsvist bemærke, at de nedennævnte fire forslag fra landstingsmedlemmer er henvist til behandling under fiskeriudvalgets betænkning som punkt 39. Da medlemsforslagene vedrører samme forordning som landsstyrets forslag, bør forslagene behandles sammen med dagsordenspunkt 23. Udvalget har derfor anmodet Landstingets Formandskab om at måtte behandle disse sammen med dagsordenspunkt 23.
Udvalget har på denne baggrund behandlet de 4 medlemsforslag i nærværende betænkning til dagsordens punkt 23.
I forbindelse med behandlingen af forslaget fra landsstyret og de 4 medlemsforslag, har udvalget modtaget de indkomne svar fra de hørte instanser samt notater fra Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug til de enkelte forslag og høringssvar.
De 4 medlemsforslag er følgende:
For det første; forslag fra Landstingsmedlem, Anders Andreassens forslag om, forslag til ændringer af landstingsforordning nr. 11 af 3. november 1994 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.
Og det er vedrørende § 7, stk. 2.
Forslaget går ud på, at der skal kunne ydes erhvervsstøtte til anskaffelse af brugte fiskerfartøjer, hvortil der ikke tidligere er ydet erhvervsstøtte. Det begrundes med, at der kan anskaffes billige brugte fiskerfartøjer her i landet og i udlandet.
Udvalget bemærker, at brugte udenlandske fiskerfartøjer, ofte kræver store investeringer i om-
bygning og forbedring, inden de kan anses som egnede til fiskeri i de grønlandske farvande.
Med hensyn til handel med brugte fartøjer, som findes her i landet, finder udvalget, at de eksi-sterende finansieringsregler, tilgodeser ønskerne om, at fiskerne kan anskaffe fartøjet til en forsvarlig pris.
Udvalget anbefaler at forslaget om ændring af § 7 stk. 2 ikke imødekommes.
Vedrørende § 8 stk. 2.
Bestemmelsen foreslås ændret således, at der kun kræves 1 års fiskeri, i stedet for 3 år som be-tingelse for at opnå støtte til anskaffelse af en jolle med påhængsmotor.
Udvalget bemærker, at det er vanskeligt for bygdebefolkningen at opfylde indtægtsbetingelserne og kravene til eget indskud i § 8. Det skal her nævnes, at bygdebefolkningen ikke har reel mulighed for at opnå banklån til at finansierere indtil halvdelen af eget indskud.
Med hensyn til fåreholderne, bemærker udvalget, at disse normalt ikke opfylder betingelserne for at opnå støtte til joller med påhængsmotorer med henblik på transport mellem fåreholderstedet og byerne.
Det kan dog konstateres, at der ikke er fremkommet ønsker fra fåreholdernes organisationer i forbindelse med høringsrunden. Derfor går udvalget ud fra, at der ikke er grund til at overveje dette spørgsmål nærmere.
Idet udvalget finder, at fiskernes og fangernes vilkår i bygderne er meget dårlige, anbefaler udvalget, at landsstyret nærmere vurderer bestemmelserne i § 8 og fremkommer med forslag til ændringer. Ændringerne skal især tage hensyn til de vanskelige betingelser, som findes for fiskere og fangere i bygderne.
Det bør ved revurderingen af bestemmelsen også overvejes, om man kan indføre en regel, som er gældende for Qaanaaq og Østgrønland, ligesom der bør skabes bedre muligheder for at anskaffe produkter, der er bygget her i Grønland.
De første joller, som opfylder de tekniske krav for at opnå støtte, kan først leveres i den kommende tid, og der er allerede givet tilsagn om støtte til 29 ansøgere.
For at undgå en større kø af ansøgere, som må vente på at fabrikanterne kan levere godkendte joller i det nødvendige antal, anbefaler udvalget, at revurderingen af § 8 finder sted på lands-tingets efterårssamling i år.
Vedrørende § 10 stk. 1, 1. punkt.
Forslaget går ud på at ophæve det pågældende punkt i § 10 således, at der åbnes mulighed for at yde erhvervsstøtte til reparation af et fiskerfartøj, som ikke i forvejen er finansieret af erhvervsstøtteudvalget.
Udvalget ser positivt på, at fiskere, som har bankfinansierede fartøjer, bør gives mulighed for at opnå støtte, under en eller anden form gennem forordningen.
Det kan her eksempelvis overvejes at genindføre en bestemmelse svarende til § 34 i den tidligere landstingsforordning fra 1993. Der blev efter denne bestemmelse ydet rente- og afdragsfri lån til en række bankfinansierede fartøjer.
Udvalget fremhæver imidlertid, at der ikke skal åbnes mulighed for at fiskere, som fremover anskaffer fartøjer med bankfinansiering, blot skal kunne opnå støtte fra landskassen og få konverteret banklån til erhvervsstøttelån, da en sådan ordning vil få negative økonomiske konsekvenser for landskassen.
Udvalget anbefaler således, at Landsstyret til efterårssamlingen i år, fremkommer med forslag til en støtteordning for bankfinansierede fiskerfartøjer.
Og jeg er nået til Peter Ostermanns forslag og det er forslag om, at der ikke skal kunne ydes erhvervsstøtte vedrørende fiskerfartøjer bygget andre steder, end i Grønland.
Forslaget om kun at yde erhvervsstøtte til anskaffelse af fartøjer, bygget her i landet er begrundet med, at det fremmer beskæftigelsen i landet, og at man undgår at sende erhvervsstøttemidler ud af landet.
Udvalget støtter forslagets intentioner om at fremme beskæftigelsen her i landet og at sikre, at tilskudsmidler fra landskassen skaber omsætning i landet.
Imidlertid må der også tages hensyn til fiskernes behov, for at kunne anskaffe de bedst egnede fartøjer til den bedste pris.
Udvalget finder, at Amutsiviit bør høre brugerne, om deres ønsker til fartøjstyper og udvikle flere forskellige typer, der er tilpasset brugernes behov og ønsker.
Det skal også anføres, at Amutsiviits for høje priser kan medføre, at fiskerne vælger udefra kommende fartøjer, fremfor fartøjer fra Amutsiviit. Udvalget må opfordre landsstyret til at undersøge hvordan og hvorledes priserne kan nedsættes.
Endvidere finder udvalget, at Amutsiviit bør arbejde på, at eksportere fartøjer til udlandet, herunder eksempelvis til Canada.
Det skal undersøges, hvordan man kan eksportere fartøjer til udlandet.
Udvalget kan således anbefale det rejste forslag, om også at yde erhvervsstøtte til anskaffelse af fartøjer, bygget her i landet, og udvalget skal derfor henstille overfor landsstyret, at man til efterårssamlingen undersøger, hvorledes Amutsiviit´s priser kan nedsættes.
Og jeg er nået til Landstingsmedlem, Lars Karl Jensens forslag og det er forslag om tildeling af støtte til de mindre kuttere, såkaldte Q-21, i lighed med den støtte, der bliver tildelt joller.
Forslaget går ud på, at Q-21 fartøjer, bør finansieres med 50% rentebærende lån eller garanti for lån, 45% rente- og afdragsfrit lån og 5% eget indskud.
Forslaget er begrundet med, at Q-21 er velegnede fartøjer, men da finansieringsudgifterne er på et for højt niveau i forhold til indtægterne, er fiskerne tilbageholdende med at anskaffe fartøjerne.
Udvalget finder, at der bør satses på investering i fartøjer med indenbords dieseldrevne motorer, da disse er mere økonomiske, end de benzindrevne joller. Q-21 er et åbent fartøj med indenbords dieselmotor.
For at give fiskerne bedre muligheder for at anskaffe Q-21 fartøjer, og for samtidig at skabe enkle regler, finder udvalget, at der bør gives mulighed for at finansiere Q-21 fartøjerne med 60% rentebærende lån eller garanti, 35 % rente- og afdragsfrit lån og 5% eget indskud.
Udvalget anbefaler, at landsstyret til efterårssamlingen i år, fremsætter et forslag til nævnte finansieringsordning for Q-21 fartøjerne og andre tilsvarende åbne fartøjer med indenbords dieseldreven motorer.
Det bør samtidig være en betingelse, at de pågældende fartøjer opfylder de tekniske mindstekrav, som er fastsat for joller med påhængsmotor, der finansieres af erhvervsstøtteudvalget.
Det anbefales samtidig, at ansøgere til den pågældende type fartøjer, skal opfylde de nugældende krav om, at eventuelle restancer til offentlige myndigheder, skal være betalt, for at opnå lån.
Og jeg er nået til landstingsmedlem, Mikael Petersens forslag og det er et forslag om erhvervsstøtte til bygning af fiskerfartøjer, der kan lande forskellige råvarer.
Forslaget går ud på, at der skal kunne gives erhvervsstøtte til fartøjer, der lander forskellige råvarer.
Begrundelsen for forslaget er blandt andet, at dette skaber bedre økonomi, mere beskæftigelse og bedre udnyttelse af ressourcerne.
Udvalget konstaterer, at forslaget er tilgodeset i de gældende regler i forordninger.
Derfor anbefaler udvalget, at der ikke foretages yderligere, i anledning af det rejste forslag.
Og jeg er nået til Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs forelæggelse, nemlig forslag til landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.
Udvalget har behandlet de under 1. behandlingen rejste spørgsmål fra partiernes ordførere. De fleste spørgsmål, er besvaret i forbindelse med behandlingen af førnævnte medlemsforslag, og skal derfor ikke omtales yderligere.
Da alle ordførere, i princippet har tiltrådt landsstyrets forslag til forordningen, skal der alene gives bemærkninger til enkelte ubesvarede spørgsmål.
Til de af Inuit Ataqatigiit rejste spørgsmål, bemærkes følgende;
Udvalget går ud fra, at bestemmelsen i § 1 stk. 2 i forordningen, ikke er til hinder for, at der ydes støtte til anskaffelse af fartøjer, som indhandler fangsten til privatejede landanlæg.
Bestemmelsen bør ved en kommende revision klargøres, da den kan misforstolkes således, at fiskere, der indhandler til private anlæg, udelukkes fra støtte.
Udvalget bemærker endvidere, at forordningen ikke indeholder særlige bestemmelser, som forhindrer unge i at opnå lån. De unge skal dog, på lige fod med andre opfylde de almindelige betingelser i forordningen for at opnå lån.
Der er dog, på den anden side heller ikke særlige gunstige regler, som letter de unges adgang til at etablere sig som selvstændige erhververe.
Med hensyn til løbetiden for lån til glasfiberfartøjer og fartøjer af træ og stål, bemærkes, at denne er henholdsvis 15 år og 20 år.
Såfremt en låntager, på grund af misfangst eller andre omstændigheder, ikke har været i stand til at tilbagebetale lånene inden for de henholdsvis 15 og 20 år, kan erhvervsstøtteudvalget indgå en ny låneaftale.
Løbetiden kan derved, efter en konkret vurdering forlænges således, at den samlede afdragstid bliver længere end den oprindelige løbetid for lånet.
Til de af Kandidatforbundet rejste forslag, bemærkes følgende:
Det foreslås at fjerne § 27 stk. 3 om strafrenter.
Hertil bemærkes, at der i de senere år, har været bevilget fiskere og fåreholdere fritagelse for strafrenter, og der har været bevilget fuldstændig fritagelse for renter på lån til torskefartøjer.
De gældende regler, giver i vidt omfang erhvervsstøtteudvalget mulighed for, at bevilge fritagelse for strafrenter, såfremt der er misfangst eller andre forhold, som kan begrunde, at en låntager ikke kan betale renter og afdrag på lånene.
Udvalget anbefaler således ikke, at bestemmelserne om strafrenter ophæves.
Det foreslås, at der ved gældssanering, ikke skal tages hensyn til en låntagers hustands formue-forhold og indtjeningsmuligheder.
Hertil bemærkes, at bestemmelsen giver erhvervsstøtteudvalget mulighed for at foretage en konkret vurdering af de enkelte sager. Til brug for vurderingen af den enkelte sag kan der indhentes en række oplysninger, og det er op til erhvervsstøtteudvalget, at vurdere betydningen af disse oplysninger, når der skal bevilges gældssanering.
Udvalget kan derfor ikke anbefale forslaget fra Kandidatforbundet.
Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiits repræsentant indstiller følgende:
"For så vidt angår de i forordningsforslaget foreslåede finanseringsregler i kapitel 3 skal et mindretal i udvalget IA indstille, at disse gøres lempeligere for fiskerne. IA`s ønske skal særligt ses på baggrund af de forringede naturgivne betingelser, som erhvervet er underlagt, faldet i indhandlingspriserne og i særdeleshed manglen på fiskeressourcer der i disse år især har ramt fiskerne fra Sydgrønland og op til Diskobugten. Hvilken nødvendiggør at erhvervsudøverne får lempeligere vilkår. Uden at afvente evt. ændringsforslag først til efteråret, ønsker IA således, at kravene om eget indskud reduceres fra 10 % til 5 %, den rentebærende del af finansieringen reduceres mindst, den rente- og afdragsfrie del forøges og lånets løbetid forlænges.
Herudover ønsker samme mindretal i udvalget IA, at bestemmelsen om træbådenes alder ændres til 25 år, fra de nuværende 20 år samt at bestemmelsen i § 31 stk. 3, der angår en delvis eftergivelse, der ikke kan nedbringe fordringen til et lavere beløb end 135.000 kr. , ændres således, at kravet reduceres til 75.000 kr.
Sammenfattende anbefaler et flertal i fiskeriudvalget, at landsstyrets forslag til landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug vedtages i den foreliggende form. Udvalgets flertal anbefaler endvidere, at landsstyret til landstingets efterårssamling i år fremsætter forslag til ændring af forordningen, og at disse ændringer omfatter de forslag, som udvalget har anbefalet positivt i denne betænkning.
I denne forbindelse anbefaler udvalget tillige, at det fremkomne høringssvar vurderes nøje således, at der kan fremsættes forslag til efterårssamlingen, som kan samle bred tilslutning.
Med disse ord giver jeg hermed landstingets fiskeriudvalgsbetænkning til landstingets behandling. Udvalget har følgende medlemmer : Sigvard K.Heilmann Atassut, Otto Steenholdt Atassut, Hans Enoksen Siumut, Lars Karl Jensen Siumut og Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit.
Paviaaraq Heilmann , Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug :
På landsstyrets vegne vil jeg gerne takke for fiskeriudvalgets betænkning vedrørende landsstyrets forslag om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, hvori udvalget også har behandlet 4 landstingsmedlemmers forslag. Under 1. behandlingen af landsstyrets forslag til den mødeforordning, kunne jeg med tilfredshed notere, at der generelt var støtte til de bestemmelser, som landsstyret har foreslået ændret.
Landsstyret har med stor tilfredshed bemærket, at fiskeriudvalgets flertal efter udvalgsbehandlingen , anbefaler, at forslaget til landstingsforordning om støtte fiskeri, fangst og landbrug vedtages i den foreliggende form. Samtidig forstår landsstyret betænkningen såedes, at fiskeriudvalgets mindretal ikke er imod landstyrets forslag,men blot ønsker, at der her og nu vedtages ændringer i forordningen, som rækker videre end landsstyrets forslag.
Som nævnt under forelæggelsen af forslaget til landstingsforordningen er det landsstyrets opfattelse, at en stillingtagen til mere omfattende ændringer af finansieringsreglerne bør i ske i forbindelse med fastsættelsen af regler om kondemneringsstøtte til det kystnære fiskeri. Landsstyret er derfor tilfreds med, at udvalgets flertal er enige i landsstyrets opfattelse herom.
Fra forskellige landstingsmedlemmer, er der også fremkommet forslag, som vedrører landstingsforordningen. Fiskeriudvalget har i betænkningen fremsat nogle klare synspunkter og anbefalinger vedrørende medlemsforslagene. Fiskeriudvalgets betænkning og anbefalingerne heri, som de indkomne høringssvar fra KNAPK og øvrige instanser, er et vigtigt materiale i den kommende tids vurderinger af behovet for eventuelle yderligere ændringer i forordningen. Resultatet af landsstyrets vurderinger vil blive fremlagt til landstingets efterårssamling.
Med disse ord vil jeg på landsstyrets vegne endnu en gang takke fiskeriudvalget for den omfattende betænkning, som er fremlagt. Jeg vil endelig anbefale landstinget, at tage betænkningen til efteretning og følge anbefalingen fra fiskeriudvalgets flertal om at stemme for landsstyrets forslag til landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug i den foreliggende form.
Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut:
Siumut kan ved denne 2. behandling i princippet fuldtud tiltræde betænkningen afgivet af landstingets fiskeriudvalg vedr. ændring af landstingsforordning nr. 11 af 3. nov. 1994. Vi skal imidlertid knytte følgende bemærkninger til de enkelte landstingsmedlemmers forslag , uden at nævne de enkelte forslagsstillere ved navn.
Vedrørende genfinansieringen af aflagte fartøjer gennem ESU, mener vi at have gode forudsætninger for at være med i snakken ved vurderingen i dette spørgsmål i følge vore erfaringer i de fiskerimæssigt "fede år" blev der indkøbt ikke så få brugte fiskefartøjer fra udlandet.
Selvom fiskeriet havde gode år i denne omtalte periode, døjede ejerne af de brugte fiskefartøjer med tilpasning af fiskegrej og stadig vedligeholdelsesarbejder, som var meget bekostelige for fartøjsejerne.
Alt i mens vi taler om reducering af fiskekvoterne samt i forb.m. igangsætning af nyt fiskeri i yderdistrikterne og i relation til vore udtalelse om vores erfaringsgrundlag på fiskefartøjsområdet, finder fra Siumut det som en dårlig ide påny at indlede anskaffelse af brugte fartøjer udefra.
Fra Siumut er vi enige med fiskeriudvalget i, at man skal stille sig negativt, når det gælder lovgivning fra ESU til brugte fiskefartøjer fra udlandet. Vedrørende lovgivning til joller til erhvervsmæssigt brug er fra Siumut enige med fiskeriudvalget i dets beslutning om ændringer i forhold til fiskere i bygder og yderdistrikter således, at landstinget får mulighed for at tage stilling til dette spørgsmål ved efterårssamlingen.
Fra Siumut skal vi henstille til landsstyret at overveje muligheden for fiskefartøjsejernes konvertering af banklån til ESU - lån. Fra Siumut støtte vi fiskeriudvalgets indstilling om, at kun fartøjer bygget i dette land kan belånes fra ESU. Selvom vi fra Siumut er klar over, at værfterne bygger fartøjer tilpasset til grønlandske forhold, så skal vi henstille, at værfterne arbejder på skabelse af nye fartøjstyper, som efterkommer efterspørgslen fra de kommende brugere, idet vi regner med, at man på den måde kan begrænse indkøb af fartøjer udefra og kan tilpasse nybygningen til brugernes behov i henhold til deres erfaringer.
Vi skal samtidig henstille, at landsstyret virker for at fremme salg af værfternes produktion til vore nabolande , eksempelvis Canada.
Fra Siumut går vi ind for udvalgets ændringsforslag vedr. finasiering af de såkaldte Q 21 - fartøjer. I samme forbindelse, skal vi henstille, at man i forbindelse med ændring af reglerne omkring erhvervsstøtte, tilgodeser synspunkter fra de instanser, som har udtalt sig om spørgsmålet. Selvom fiskeriudvalget i sit svar siger, at der allerede er hjemmel til de forslag, som fremsættes af landstingsmedlem hr. Mikael Petersen skal Siumut henstille, at KIS foretager undersøgelser om hvorledes man kan gennemføre forslaget.
Under 1. behandlingen af forordningen blev der forespurgt og stillet adskillige spørgsmål til fiskeriudvalget som har behandlet disse. Fra Siumut har vi undersøgt svarene og finder disse tilfredsstillende. I Siumut er vi blevet gjort opmærksom på, at der under forespørgslen til relevante berørte organisationer ikke er blevet taget stilling til alle svarene og vi skal derfor indstille, at de under forespørgslen vedrørende forordningen, at de eventuelt for sent indkomne svar bliver taget op til revurdering.
I denne anledning vil vi fra Siumut opfordre kommuner og andre berørte parter aktivt at deltage og svare på forespørgsler om forordninger som har en så stor betydning for vort samfund.
Til sidst vil vi med henvisning til vore bemærkninger under 1. behandlingen og de førnævnte benærkninger godkende Landstingets fiskeriudvalgsbetænkning og indstille, at punktet overgår til 3. behandling.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
Under 1. behandlingen af forordningsforslaget udtrykte vi klart fra Atassut, at det er nødvendigt med tidssvarende forordninger og love især m.h.t . de anstrengende vilkår, som fiskere og fangere lever under i de senere år.
Gang på gang fremkommer vi i Atassut med udtalelser om den absolutte nødvendighed af lettelsen af jollefiskernes og jollefangernes anstrengende vilkår.Vi er i Atassut gjort opmærksom på , at udvalget er kommet tættere ind på vore bemærkninger ved 1. behandlingen af forordningsforslaget.
Eksempelvis kan vi nævne, at kravet om egenkapitalen ved anskaffelsen af de ESU - godkendte joller ikke er nemt at blive opfyldt i bygderne, ikke mindst p.g.a. manglende indhandlingsmuligheder hos ungdommen i bygderne for selv at kunne skaffe egenkapitalen.
Udvalget har indstillet tilskuddets omfang i § 8 til revurdering samt ønsket revurdering af tilskuddet til Q 21 -ere til efterårssamlingen, hvilket vi i Atassut er fuldstændigt enige i , for derved at kunne bane vejen for indtjeningsmulighederne hos den østgrønlandske ungdom ved overgangen til fiskeriet.
Landstingsmedlem Peter Ostermann har fremkommet med forslag om, at joller og både, der ved mulig anskaffelse gennem ESU, bliver bygget i Grønland. Vi går i Atassut ind for forslaget, idet ved forslagets realisering skabes beskæftigelser og ikke mindst beskæftigelsen i Amutsiviit kan forbedres væsentligt. Vi skal også huske på, at udnytte al form for beskæftigelse i fremtiden her i landet.
Vi skal ikke fremkomme med yderligere bemærkninger, idet øvrige forslag har været behandlet af udvalget, og med disse bemærkninger tager vi udvalgets betænkning til efterretning, og at forordningsforslaget overgår til 3. behandling i den foreliggende form, og det vil vi stemme for fra Atassut.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit :
Med henvisning til vore bemærkninger under 1. behandlingen af dette forordningsforslag samt især med hensyn til de af os stillede spørgsmål må vi fra IA`s side konstatere, at vi har bidt mærke i, at de fleste af vore bemærkninger fra 1. behandlingen alligevel har fundet støtte i nærværende betænknings afsnit omkring de enkelte medlemsforslag.
Men det er desværre sådan, at man har ønsket at vi skal vende tilbage til denne forordning allerede til efteråret i forbindelse med kondemneringsstøtteordningen. Derfor står det tilbage som et spørgsmål, hvorfor vi på nuværende tidspunkt da ikke lige så godt kan vedtage disse. Dette vil være naturligt eftersom det er de enkelte medlemmer stillede forslag som også kan finde støtte hos IA ville medføre lempeligere vilkår for de allerede i forvejen meget trængte fiskere i disse år.
Dette ønsker man imidlertidig ikke fra flertallets side da man ønsker at vende tilbage hertil til efteråret. Jeg skal derfor ikke lægge skjul på, at vi er skuffede fra IA`s side, eftersom at nærværende forordningsforslag øjensynligt skal hastes igennem denne samling og især da vi fra IA er bange for, at tiltagene der vil kunne lempe på fiskernes kår fra syd til Diskobugten alligevel står med risiko for at mangle den fornødne politiske vilje til efteråret, har vi måttet indgive en mindretals indstilling i fiskeriudvalget.
Jeg skal derfor på vegne af Inuit Ataqatigiit herved meddele, at vi fortsat står fast ved vores indstilling om de af os stillede ændringsforslag til finanseringsreglerne i kapitel 3. Og med disse bemærkninger opfordrer vi således, at de af IA stillede ændringsforslag vinder støtte.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Til fiskeriudvalgets betænkning hertil sagens 2. behandling har jeg følgende bemærkninger fra Kandidatforbundet. Med hensyn til de krav jeg fremsatte under sagens 1. behandling, det drejer sig om strafrenteordningen ophæves og at der i sætningen: " låntagers og dennes hustandsformueforhold" fjernes og: "denne hustands" samt endelig at man letter vilkårene til finanseringen af lånene og eget indskud ved lånoptagelse bliver sænket, hvilket blandt andet er et krav fra KNAPK fremgår det klart nu, at fiskeriudvalget ikke har været enige i disse.
Kort sagt, at fiskeriudvalget ikke vil godkende at få lettet vilkårene for fiskerne, der i forvejen er belemret med store problemer da erhvervsstøtteudvalget iforvejen har mulighed for at kunne bestemme at låntagerne såvidt muligt kan blive fritaget for stofrentebetalingen. Derfor kan det udtrykkes på den måde, at strafrentebestemmelserne i forordningen blot er vurderet som en kilde til større administrative opgaver. Og at bestemmelsen bare er en ordning der er tidskrævende for dem der bliver ramt.
Men det er glædeligt, at Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug i sit svarnotat anfører, at en stillingtagen til større ændringer i finanseringsbestemmelserne vil ske i forbindelse med fastsættelse af regelsæt for kondemneringer af fiskefartøjer i de kystnære rejefiskeri. Med disse bemærkninger skal jeg henstille, at sagen inden 3. behandlingen overgår til drøftelse endnu engang i fiskeriudvalget.
Anders Andreassen, Siumut:
Til landstingsforordning nr. 11 af 3. november 1994 har jeg fremsat 3 ændringsforslag. Disse vil jeg ikke her særskilt fremsætte, fordi udvalget allerede har kommenteret dem, så jeg vil blot komme med nogle få bemærkninger til dem.
Til disse skal jeg udtale, at 2 af de 3 forslag er videreført til særskilt drøftelse til efterårssamlingen, men sådan en beslutning er lidt ærgerligt, for som eksempel kan jeg sige, at man i Ammassalik ved overgangen til fiskeriet, ved moderniseringen af fabrikken i Kuummiut har behov for små fiskefartøjer, og derfor har jeg ellers regnet med, at disse ændringsforslag her i salen vil kunne bliver færdigbehandlet, men når det ikke kan lade sig gøre, så må jeg stille mig tilfreds med, at man vil vende tilbage til forslagene til efteråret, og med disse korte bemærkninger godkende, at man genoptager disse til efterårssamlingen.
Mikael Petersen, Siumut :
Mit forslag, som også blev nævnt i fiskeriudvalgets betænkning, er om erhvervsstøtte til bygning af fiskefartøjer, der kan lande forskellige råvarer via ESU - forordningen. I dag ydes der kun ESU - støtte til dem, der har specialiseret sig til at fiske bestemte fiskearter med begrænset kapacitet og evne især hvad rentabilitet angår. Såfrem fiskerne skal kunne lande forskellige fiskearter kan man ikke komme uden om, at fartøjerne gøres større med tilsvarende øget kapacitet og udstyret mere realistisk med hensyn til prisen. For derved opnår man jo følgende:
At så vidt muligt at lande al fangst og at gøre disse fartøjer mere rentable. At øge beskæftigelsen på fiskefabrikkerne og produktionsstederne. Og ikke mindst, bedre udnyttelse af vore levende ressourcer og endelig på baggrund deraf øge eksporten.
Først skal jeg beklage, at forslaget har ikke kunnet forstås rigtigt i fiskeriudvalget fordi jeg her i mit forslag tænker på, at man inden for den gældende lovgivning udnytter muligheden og har kunnet bygge sådanne fiskefartøjer der kan fiske forskellige fiskearter og derfor med hensyn til Siumut`s ordførers indstilling; der er jeg meget tilfreds med at sådanne fartøjer i forbindelse med at de skal kunne gøres mere rentabel, at de har dette hensigt og at man får det undersøgt om man kan bygge disse.
Og disse vil blive undergivet til undersøgelse hos KIS og jeg mener at, man i samarbejde med Amutsiviit kan få oprettet fiskefartøjer især med hensyn til hellefiskefiskeri og andre fiskefartøjer således, at man kan komme til at producere al slags fisk man fisker op.
Jeg skal gerne præcisere at man idag via ESU og de fiskefartøjer man kan få anskaffet der ved hvor mange disse er mere rentable. Jeg mener, at dette spørgsmål burde kunne besvares fordi der er temmelig mange fiskefartøjer der ikke længere er rentable. Især med hensyn til hellefiskefiskere og lige så snart de får et par ulykker selvom de har god indtjening, så har de ikke mulighed for at afdrage lånene. Og derfor m.h.t de overvejelser jeg i mit forslag, der mener jeg, at man må burde kunne bane vejen for at det skal kunne gøres mere rentable istedet for at blot at øge tilskuddene gennem ESU fordi fiskeriet burde kunne gøres mere rentabelt. For hvis vi ikke gør det, så vil vores økonomiske udvikling heller ikke gå i den rigtige retning.
Peter Ostermann, Atassut:
Vi plejer at bruge temmelig mange ord omkring for at kunne oprette varige arbejdspladser i land og nu m.h.t joller hvor Amutsiviit og private kan bygge op til 30 fods joller. Jeg mener, at det går i den rigtige retning. Det giver varig beskæftigelse. Essensen i mit forslag er, at nævnte fartøjer, det burde være krav om, at såfremt de skal kunne anskaffes via ESU at de skal være bygget her i landet. For hvis vi gør det, så vil vores bevillinger via ESU omsættes her ilandet og give større beskæftigelse.
Forslaget har støtte mit forslag og da det gik så videre, så blev de tilbageholdende og sagde, at man bør kunne give mulighed for at anskaffe andre fiskefartøjer. Det vil sige, man vil gerne have en åben mulighed for at anskaffe fartøjer udefra. Sådanne fiskefartøjer er aldrig bedre. For eksempel, de kan bl. a. importeres fra Færøerne, fordi de ikke er tilpasset grønlandske forhold hvor der kommer islæg. Mens Amutsiviits både er tilpasset på baggrund af de erfaringer man har indhøstet.
Fordi vi plejer hele tiden ser og hører, at både der er anskaffet udefra, at de bliver nødsaget til at renovere og til skade for fiskeriet og med store midler til følge på baggrund af, at de ikke er bygget og tilpasset til grønlandske forhold. Jeg forstår, at flertallet går ind for mit forslag, og især klart fra Siumut og Atassut, derfor regner jeg også med, at mit forslag vil kunne ikrafttrædes.
Paviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug :
Landsstyrets ændringsforslag og baggrunden for dette er, og det vil jeg gerne have, at man bider mærke i , at selvom fiskere allerede har afhændet fiskefartøjer men stadig har gæld og er placeret i lavtlønsgrupperne, bør disse persongrupper gives lettelser.
Jeg forstår også, at det, som landsstyret udtalte m.h.t. finansieringsformerne til efteråret efter en mere nøje planlægning, bliver fremlagt , og det vil vi arbejde med. Selvom IA ønsker, at man her og nu tager stilling til, men som sagt skal der ske en grundig behandling af disse, og med disse i tankerne vil man udarbejde retningslinier omkring finansieringsformerne til efteråret, fordi mange i en årrække har haft vanskeligheder med at betale af på deres gæld .
Vi har ønsket, at der sker lettelse til disse grupper. Endelig m.h.t. Mikael Petersens bemærkninger vil jeg blot udtale, at Amutsiviit, KIS og brugernes repræsentanter i samarbejde evt. kan fremkomme med nogle udformningsforslag. Det kan være en af mulighederne for at videreføre dette forslag , og med disse bemærkninger, vil jeg her til 3.behandlingen udtale, at dem, der har behov for få en lettelse, efter 3. behandlingen, kan få lettet det og eftergivet gammel gæld. Der er behov for eftergivelse af gammel gæld nu.
Siverth K.Heilmann, formand for fiskeriudvalget :
Landsstyrets bemærkninger og partiernes indlæg vil jeg takke for på fiskeriudvalgets vegne. Spørgsmål og forslag skal tages alvorligt, og m.h.t. sidste bemærkninger fra landsstyrets side om at lette fiskernes vilkår, er det det, der arbejdes for her i landstinget. Lignende forslag, som allerede er igangsat, har de største partiers repræsentanter været med til at vurdere i fiskeriudvalget. I udvalgsarbejdet er det også meget nødvendigt, at forslagsstillerne fremkommer med klare og velbegrundede forslag. Dette er meget vigtigt. Henstillingen, man tog fra landstinget for et par dage siden, mener jeg, at man i formandsskabet vil komme med råd og hjælp til forslagsstillerne. Denne henstilling kan man ikke undgå at bemærke sig, men at der kommer forbedringer til forslagsstillernes forslag .
Med hensyn til de forslag , der vil blive fremsat her til 3. behandlingen, og såfremt man er utilfreds med det, vil vi selvfølgelig nøjere vurdere disse i udvalget. Det,som Peter Ostermann bl.a. nævnte, ideen om,at både anskaffet via ESU skal udelukkende bygges i Amutsiviit, til hensigt er meget god, men fiskerne skal også have mulighed for, at vælge, og selvom man vælger det billigste kan der også være nogle velegnede, hvilket jeg også selv har oplevet. Derfor er rådgivning fra KIS meget vigtig, måske det vigtigste. Jeg siger tak til de faldne bemærkninger, og med disse korte udsagn, vil jeg gerne tage forslagene til efterretning.
Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Det ,der er nævnt i betænkningen, om at IA har en mindretalsudtalelse på to punkter, skal jeg forespørge, om der skal ske en afstemning samlet om disse.
Mindreudtalelsen lyder : Uden at afvente evt. ændringsforslag til efteråret, ønsker IA, at kravet om eget indskud reduceres fra 10% til 5%.Den rentebærende del af finansieringen reduceres mindst, den rente- og afdragsfrie del forøges og lånets løbetid forlænges. Herudover ønsker samme mindretal i udvalget, at bestemmelsen om træbådenes alder ændres til 25 år fra de nuværende 20 år, samt at bestemmelsen i § 31 stk. 3, der angår en delvis eftergivelse, der ikke kan nedbringe fordringen til et lavere beløb end 135.000 kr. ændres således, at kravet reduceres til 75.000 kr. Dem, der er for disse forslag, bedes rejse sig: 7. Dem, der er imod, bedes rejse sig: 22. Samtlige tilstedeværende. Sagen overgår til 3. behandlingen i sin foreliggende form. Dem, der er for, bedes rejse sig: 29.
Således er dagsordenspnkt. 23 færdigbehandlet og 2. behandlingen færdig, og dermed klar til 3. behandlingen.
Og så er vi så nået til dagsordens punkt 13: Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om etablering af et boligselskab, og det bliver boligudvalgets næstformand Jakob Sivertsen, der skal fremlægge.
Punktet sluttet.