Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 43-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag den 29. april 1996  kl. 15.07

Mødeleder: Knud Sørensen

 

Dagsordenens punkt 43.

 

Betænkning afgivet af finansudvalget

 

 

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit

 

Til Landstingets forårssamling har jeg stillet forslag om, som har følgende overskrift:

 

Forslag om ændring af fordeling af skatterne mellem Hjemmestyret og Kommunerne med henblik på, at Kommunerne opnår mere økonomisk selvstændighed.

 

Kort sagt, så har den følgende begrundelse; især kommunernes meget begrænsede økonomiske formue er en forsinkende faktorer i kommunernes  muligheder for at medvirke i erhvervsudvikling og er en medvirkende årsag til, at man i for høj grad er afhængig af de centrale myndigheder. Og for at overvinde disse så har jeg fremsat dette forslag. Kort sagt, så ønsker jeg, at  Kommunerne får større muligheder for selv, at få inddraget skatter og få mere ud af det.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut.

 

Jeg skal også klart præcisere mit forslag, fordi jeg her tænker på boligmangelen, og hvor man ikke bruger de afsatte midler fuldt ud. Det er grunden til, at jeg henholder mig til, at Grønlands Hjemmestyre og Kommunerne får en mere klar fordelingsnøgle. Denne aftale går på en fem års periode, hvor man planlægger boligbyggeriet, og den økonomiske byrde bliver 80 % til Hjemmestyret og 20 % kommunerne. Herved udnytter man de afsatte midler til boligbyggeri bedre, og dermed opnås også en bedre planlægning, og dermed kan man også  få et bedre udnytte af det, man har bygget.

 

Til sidst så kan jeg udtale, at man også har diskuteret dette forhold i INI, og på baggrund deraf har jeg fremsat dette forslag, således at boligbyggeriet bliver veltilrettelagt og velstyret og på baggrund deraf så er det et klart forslag, jeg her har fremsat.

 

Og så er det Finansudvalget formand.

 

Mikael Petersen,  Siumut.

 

Landstingets formand har henvist forslag fremsendt til Landstingets forårssamling af Landstings­medlemmerne Kuupik Kleist og Jonathan Motzfeldt til behandling i Landstingets Finansudvalg.

 

Finansudvalget har drøftet forslagene på flere møder og fremlægger hermed en betænkning vedrørende forslagene til landstingets drøftelse.

 

Forslagene lyder således:

 

Forslag fra Landstingsmedlem Kuupik Kleist.

Forslag om ændring af fordeling af skatterne mellem Hjemmestyret og Kommunerne med henblik på, at Kommunerne opnår mere økonomisk selvstændighed.

 

Og endeligt som det andet forslag fra Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt.

Forslag om indførelse af fem års plan for boligbyggeri i Grønland.

 

Forslagene og den nærmere begrundelse herfor er vedlagt betænkningen.

 

Da forslagsstillerne allerede har redegjort for deres forslag, så vil jeg gerne starte Finansudvalgets betænkning fra side 2  i den danske.

 

Indledningsvis skal Finansudvalget konstatere, at man finder det første medlemsforslag noget uklart og tvetydigt. For at kunne realitetsbehandle forslaget bør det gennemarbejdes, og forslagsstilleren må også oplyse, hvorledes forslaget forudsættes finansieret. På det foreliggende grundlag har Finansudvalget ingen mulighed for, at lave konsekvensberegninger. Herudover skal Udvalget konstatere, at man anser den rejste problematik med overførsel af økonomiske midler fra Landskassen til kommunerne for at være forhandlingsstof mellem Landsstyret og KANUKOKA.

 

Problematikken hænger sammen med byrde og opgavefordelingen mellem Hjemmestyret og Kommunerne, opfølgning på Kommunalreformkommisionens anbefalinger og f.eks. de igangværende forhandlinger om en ny finansieringordning på boligområdet.

 

Finansudvalget vil dog komme med nogle bemærkninger til forslaget på det foreliggende grundlag.

 

Det var umiddelbart ikke klart om forslagsstilleren mente en overflytning af 5 procent-point, dvs. 1/3 af landsskatten, eller om det var 5% af  landsskatten. I først nævnte tilfælde vil der være tale om et beløb på ca. 150 mio. kr., og i sidst nævnte tilfælde er beløbet ca. 14 mio. kr.

 

Udvalget har efterfølgende fået oplyst, at forslaget skal betyde, at der skal overføres 5 procent-point dvs. 1/3 af landsskatten fra Hjemmestyret til Kommunerne. Der betyder, at der således foreslås at der skal overføres ekstra ca. 150,0mio.kr. fra Hjemmestyret til Kommunerne. Der foreligger som  nævnt ikke oplysninger fra forslagsstilleren om, hvordan den ekstra udgift for Hjemmestyret skal financieres, men umiddelbart finder Finansudvalget det ikke muligt at forringe DAU-resultatet på hjemmestyrets finanslov med 150 mio. kr.

 

Finansudvalget skal dog fremføre, at man er klar over de begrænsede økonomiske muligheder i mange kommuner.

 

Finansudvalget skal indstille, at medlemsforslaget fra Kuupik Kleist tages til efterretning, idet der for at kunne foretage konsekvensberegninger må fremlægges forslag til finansiering. Herudover skal Finansudvalget henstille, at Landsstyret anmodes om at tage nærværende forslags intentioner og problematik op under de løbende forhandlinger med KANUKUKA.

 

Vedrørende det andet forslag, så vil jeg gerne fremføre Finansudvalgets indstilling i side 4 i betænkningen.

 

Finansudvalget kan erklære sig meget enig i de betragtninger og målsætninger, der er i forslaget fra Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt.

 

Udvalget skal bl.a. henvise til sine bemærkninger ved behandlingen af tidligere tillægslove samt bemærkningerne vedrørende boligområdet i betænkningen til 2. behandlingen af forslaget til TB1 for 1996.

 

Således er jeg så nået til side 5 i den danske betænkning.

Finansudvalget er bekendt med, at finansieringsproblematikken på boligområdet har været drøftet på mange møder mellem Hjemmestyret og KANUKUKA samt på møder med deltagelse af alle kommuner. Næste fase er, at spørgsmålet igen bliver drøftet på det planlagte boligseminar den 8. til 9. juni i år. På denne baggrund skal Finansudvalget udtale, at der snarest bør ske en afklaring på dette område, så aktiviteterne fremover kan ske mere planmæssigt til gavn for de mange, der venter på boliger, og til gavn for beskæftigelse. Hvis parterne ikke har løst finansieringsproblemerne til Landstingets efterårssamling, skal Finansudvalget anbefale, at Landstinget foranlediger, at der bliver taget de nødvendige beslutninger.

 

Finansudvalget støtter således forslaget fra Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt og forventer, at Landsstyret og Kommunerne nu afslutter deres forhandlinger om finansieringsproblematikken, så der fra finanslov 1997 kan regnes med, at de planlagte byggerier bliver gennemført. Som Finansudvalget også har været inde på i sin henstilling nr. 5 i forannævnte betænkning vedrørende TB1 for 1996, forventes Landsstyret at undersøge muligheden for at indgå bindende kontrakter med de kommuner, der er med-financierende ved et boligbyggeri, således at planlægningen på boligområdet undgår at blive slået i stykker af ændrede økonomiske forhold i enkelte kommuner. De bindende kontrakter medfører, at Hjemmestyret kan modregne kommunernes andel af udgifterne i de løbende udbetalinger af bloktilskud til kommunerne. De eneste acceptable begrundelser for ændringer i boligplanlægningen bør kun være de situationer, hvor et projekt bliver udskudt, fordi resultatet af en licitation viser, at projektet bliver for dyrt.

 

Finansudvalget skal til forslaget yderligere nævne, at der allerede i dag er formelle 4 års planer for boligbyggeriet, idet det jo af de årlige finanslov fremgår, hvilket projekter og med hvilke beløb der forventes gennemført boligbyggerier i finansåret og de 3 efterfølgende budgetoverslag­sår.

 

Med disse bemærkninger skal Finansudvalget indstille, at medlemsforslaget fra Jonathan Motzfeldt  tages til efterretning, idet der samtidig henvises til det, der er anført om boligområdet i Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af forslaget til TB1 for 1996. Det forventes således at landsstyret i sit forslag til finanslov for 1997 på boligområdet anvender en ændret financieringsmodel, som i højere grad tilgodeser opfyldelsen af målsætningen om gennemførelse  af det planlagte byggeri på boligområdet.

 

Finansudvalget har følgende medlemmer:

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit

Anders Nilsson, Atassut

Agnethe Davidsen, Siumut

Peter Ostermann, Atassut

Mikael Petersen, Siumut

 

Og vi går nu videre til partiernes ordførere. Først Agnethe Davidsen, Siumut

 

Agnethe Davidsen, ordfører for Siumut:

 

Landstingsmedlem Kuupik Kleist har fremsat forslag om fordelingen af skatteindtægterne mellem Hjemmestyret og kommunerne med henblik på styrkelse af kommunernes selvstændig­hed.

 

Fra Siumut skal vi udtale vores forståelse for forslagsstillerens begrundelser, som bl.a. går ud på bedre muligheder for erhvervsudvikling i kommunerne. Vi er imidlertidig enige med Finansudvalget i, at man på nuværende tidspunkt bør tage forslaget til efterretning i sin foreliggende udformning, fordi der mangler forudsætninger for seriøs behandling af forslagets eventuelle økonomiske konsekvenser. Såfremt forslaget skulle genfremsættes i en mere gennemarbejdet form på et senere tidspunkt, vil vi være med til at behandle det og tage stilling til det.

 

Fra Siumut skal vi udtrykke, at vi i princippet fuldt ud tilslutter os landstingsmedlem Jonathan Motzfeldts forslag om femårige planer vedrørende boligbyggeriet.

 

Fra Siumut har vi i flere omgange udtalt fra denne talerstol, at det er yderst vigtigt med grundig planlægning af boligbyggeriet. Behovet for løsning af problemerne på dette område blev sidst drøftet i forbindelse med behandlingen af forslaget til tillægsbevilling, hvor vi fra Siumut udtalte, at vi regner med fremsættelse af forslag til løsning i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget efter overstået boligseminar i juni måned. Derfor skal vi fra Siumut henstille, at man også vurderer, hvorvidt finansieringssystemet skal hvile på 80/20. Fra Siumut tager vi forslaget til efterretning, idet vi regner med, at der til efteråret bliver fremsat et forslag som bygger på forslagsstillerens begrundelser.

 

Fra Siumut mener vi, at vi må søge at finde en fremgangsmåde, hvorefter der kan opnås 100 % udnyttelse anlægsbevillingerne. På den måde kan vi løse boligproblemerne og skabe nye arbejdspladser.

 

Og med disse bemærkninger tager vi Finansudvalgets betænkning til efterretning.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

 

Fra Atassut støtter vi Finansudvalgets betænkning fuldt ud. Og i forbindelse med Kommunalre­formkommissionens arbejde, og det arbejde det hidtil har færdiggjort, så er der en forhandling i gang mellem Hjemmestyret og KANUKOKA vedrørende de i forslaget stillede intentioner.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Forslagene fra Landstingsmedlemmerne Kuupik Kleist og Jonathan Motzfeldt, så selvstændige de end er hver for sig, kan svært behandles hver for sig.

 

Alle landstingspartierne er enige i, at der er for mange ikke igangsætte eller udsatte anlægsopga­ver, hvor kommunerne og Hjemmestyret er fælles om finansiering af opgaverne. Derfor henstilles til Landsstyret, at det drager omsorg for at rette op på denne uskik.

 

Endvidere er Inuit Ataqatigiit af den opfattelse, at et enigt Landsting er imod centralisering og således arbejder for styrkelse af nærdemokratiet. Vi er ikke alene begunstiget med kommunal­bestyrelser, også bygdebestyrelser er vore kollegaer som folkevalgte. Disse instanser kender bedst, hvor kamikken trykker.

 

Derfor er det af stor betydning, at kommunerne skabes mulighed for at være mere aggressive medaktører, ikke alene indenfor anlægsaktiviteterne men også indenfor erhvervsudvikling og bekæmpelse af arbejdsløsheden.

 

Men den anstrengte økonomiske situation, mange kommuner befinder sig i, hindrer kommuner­nes vilje til at realisere ønsker om forbedringer for borgerne og kommunernes økonomi. Det er netop målet med Landstingsmedlem Kuupik Kleists forslag, at rette op på denne manglende mulighed for kommunerne.

 

Modsat har Landstinget mulighed for og benytter sig af blot at genbevillige over 100 mill. kr. fra år til år med et pennestrøg.

 

Derfor anser Inuit Ataqatigiit Finansudvalgets indstilling til Landsstyret om at foretage konsekvensberegninger af forslaget, og om at tage nærværende forslags intentioner op under de løbende forhandlinger med KANUKOKA, som et skridt i den rigtige retning.

 

Vedrørende forslaget fra Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt, skal vi blot henvise dels til Kommunalreformkommissionens anbefaling ved sin betænkning fra efteråret 1994, dels til Finansudvalgets indstilling herom.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

 

I forbindelse med punkt 43 har vi fra Akulliit Partiiat følgende bemærkninger vedrørende betænkning afgivet af Finansudvalget.

 

Vedr. forslag 1 fra hr. Kuupik Kleist om ændring af fordeling af skatterne mellem Hjemmestyret og kommunerne med henblik på, at kommunerne opnår mere økonomisk selvstændighed, har Akulliit Partiiat i højeste grad sympati for forslaget. Det vil jo få vital betydning, at kommunerne får en øget økonomisk selvstændighed.

 

Vi går dog ind for Finansudvalgets indstilling om, at forslaget tages til efterretning, idet der for at kunne foretages konsekvensberegninger må fremlægges forslag til finansiering. Det falder som hånd i hanke med de bemærkninger, vi knyttede i forbindelse med behandlingen af Tillægsbevil­lingslov 1, nemlig at planerne skal være afstemt med økonomien.

 

Vedr. forslag 2, fra hr. Jonathan Motzfeldt om indførelse af 5 års plan for boligbyggeri i Grønland, så mener Akulliit Partiiat, at kilden til de mange problemer, de unge bliver udsat for, udspringer af, at mange ikke sikres bolig tidligt nok. Årsagerne dertil kan være mange. På grund af problematikken har de unge let ved at komme ind i en ond cirkel, der for mange ikke er let at komme ud af.

 

Derfor har vi stor sympati for forslaget, som hr. Jonathan Motzfeldt har fremsat, og efter at have gennemgået Finansudvalgets betænkning, tager vi til orientering, at Landsstyret i sit forslag til finanslov 1997 på boligområdet forventes at anvende en ændret finansieringsmodel, som i højere grad opfylder målsætningen om gennemførelse af det planlagte byggeri på boligområdet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

Jeg har gennemgået Finansudvalgets betænkning vedr. forslag fra Landstingsmedlemmerne Kuupik Kleist og Jonathan Motzfeldt.

 

Jeg forstår Finansudvalgets redegørelse vedrørende Kuupik Kleists forslag udmærket og er enig i udvalgets stillingtagen til sagen.

 

Med hensyn til Jonathan Motzfeldts forslag er jeg glad for, at forslaget har fundet støtte i Finansudvalget, og jeg støtter denne fra Kandidatforbundet. Da man før i tiden allerede har anvendt denne finansieringsform ved opførelse af udlejningsboliger under hensyntagen til anlægskommunens økonomiske situation; og da der er tilfredshed med denne form fra lejerens side, må man søge genindført finansieringsformen, da den også vil være et supplement til afhjælpningen af boligbyggerierne.

 

Boligmanglen er et stort problem her i landet. Såfremt det skal løses i sin helhed, kan dette først ske gennem anvendelse af helt nye metoder og måske gennem anvendelse af helt nye finansieringsordninger. I tidens løb har man også anvendt forskellige finansieringsmetoder, der har befordret opførelse af flere udlejningsboliger gennem en årrække, men som ikke har kunnet løse problemet helt. I bygderne og yderdistrikterne kan man gennemføre nye metoder i anlæg og finansiering af nye former selvbyggerhuse, og jeg mener, at denne ordning bør udvides til at gælde for hele landet.

 

Endvidere vil jeg nævne en udtalelse for nogen tid siden i pressen, og det er om, at man bør søge at få renoveret boliger, der i mange år har stået tomme. Denne vilje til smidigt og hurtigt at handle mener jeg er rosværdigt og fortjener al mulig støtte.

 

Med disse bemærkninger går jeg ind for Finansudvalgets indstilling i sagen.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut.

 

Jeg skal bemærke, at jeg er glad for, at mit forslag vil blive forfulgt, og jeg vil understrege også  overfor Peter Ostermann, at i dette forslag ved vi udmærket, at landsstyret er i gang med forhandlinger med KANUKOKA, og det pågår fra år til år.

 

Vi ved også hvilket forslag, der er fremsat af Kommunalreformkommissionen. Efter at INI er omdannet til selskab, er vi kommet tilbage til dette. Såfremt selskabets formål skal opfyldes, så skal man have en femårige planlægsningsperiode.

 

Vi må ikke høre mere om, at vi ikke bruger 75 mill. kr. af bevillingerne til anlæg i et samfund med så stor boligmangel, også her i hovedstaden Nuuk. Det er netop forslaget omkring en femårig planlægningsperiode, der skal løse dette problem.

 

Forslaget blev positivt modtaget fra Siumut, Inuit Ataqatigiit og Finansudvalget. Den skal ikke bare henvises til pågående forhandlinger, der skal tages politisk initiativ og beslutning omkring dette problem.

 

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit:

 

Selvfølgeligt hvis man vil misforstå noget, så kan man misforstå hvad som helst. Det ord henholder jeg til Finansudvalgets bemærkninger til mit forslag. Mit forslag er ikke et nyt. Inuit Ataqatigiit har tidligere fremsendt dette, og jeg mener, at man almindeligvis i støtter, at kommunernes selvstændighed bliver øget, og at de får større økonomisk spillerum. Det er noget man altid hører, men det som begrænser det er, at man vil have nogen aktive tiltag og realiseringen heraf.

 

På den anden side er jeg glad for Finansudvalgets indstilling, og næsten samtlige ordførere støtter den. Det er af vigtighed, at landsstyret her bliver pålagt, og jeg citerer Finansudvalgets betænkning: "Finansudvalget skal opfordre til, at landsstyret anmodes om at tage forslagets intentioner med under de løbende forhandlinger med KANUKOKA." Det vil sige, at Landstinget opfordrer Landsstyret til om at indgå forhandlinger med KANUKOKA omkring ændret økonomisk politik.

 

Jeg mener, at vores forslag, mit og Jonathan Motzfeldts, er ens i princippet. Her vil man bane vejen for, at det kan blive realiseret i kommunerne. Det er det forslagene går ud på, og i mit forslag er en af mine hensigter, at skatteborgerne får et tættere beslutningsmulighed for at finde ud af, hvordan deres kommunerne bliver brugt.

 

D.v.s. når skatteprocenten i kommunerne stiger, så kan kommunalbestyrelserne selv bestemme, hvor de skal anvendes i stedet for de centrale myndigheder. Det mest forundrende her er, at kommunerne ikke er blevet hørt og ikke har udtalt sig, og ikke mindst har KANUKOKA indtil videre ikke fremsat noget herom. Det finder vi lidt mærkeligt fra Inuit Ataqatigiits side, men Finansudvalget indstiller også, at man hører KANUKOKA, og vi ser også frem til at kunne høre, hvilken stilling KANUKOKA vil tage.

 

Og således takker jeg for Finansudvalgets betænkning og takker for partiordførernes betænknin­ger.

 

Mødeleder Knud Sørensen:

 

Og  nu  Landsstyremedlemmet for økonomi komme med en besvarelse.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger.

 

Først vil jeg kommentere det ene forslag. Det er forslaget fra Kuupik Kleist.

 

De tørre fakta er, at Hjemmestyret afleverer f.eks. i år 621,0 mio. kr. i bloktilskud, og hvis man omregner forslaget til tørre tal, ligesom Finansudvalget også var inde på i sin betænkning, drejer det sig om 150 mio. kr. Dette forslag vil man fra Landsstyret side undersøge videre i samarbejde med KANUKOKA.

 

Men et forslag, der har så stor en økonomisk konsekvens for samfundet, vil man ikke kunne rette op allerede fra 1. januar 1997. Det skal behandles særdeles grundigt, fordi man skal finde ud af, hvor man skal hente de 150 mio. kr. der skal overføres fra Hjemmestyret til kommunerne. Det er sådanne ting, der først skal undersøges, og hertil skal det også nævnes, at det ligesom er i modstrid med kommunalreformkommisionens forslag om, at overførsler skal ske udgiftsneutralt, og det er det, man prøver at følge. Og allerede på nuværende tidspunkt skal det bemærkes, at forslaget vil ramme kommunerne forskelligt, såfremt det bliver vedtaget, fordi det vil have en positiv virkning for de velstillede kommuner og vil have en tungere og mere negativ virkning for de mindre bemidlede kommuner. Vi skal i Landsstyret undersøge de ting, der skal undersøges. Og i den undersøgelse skal vi selvfølgelig arbejde tæt sammen med KANUKOKA.

 

Med hensyn til Jonathan Motzfeldt´s forslag om ordning omkring finansiering ved boligbyggeri, det vil jeg ikke kommentere nærmere. Der vil jeg blot, ligesom Finansudvalget, også indstille, at problemet skal løses, og at dette problem skal løses i samarbejde med KANUKOKA.

 

Det er rigtigt, at vi kan ikke blive ved med at udsætte løsningen af problemet. Det er jeg meget enige i. Vi må se at få løst det problem, uden at udskyde det. Derfor er det meget vigtigt, at Hjemmestyret og KANUKOKA finder sammen i dette spørgsmål, og jeg håber, at man i forbindelse med  boligseminaret i juni vil finde en løsning.

 

Til slut skal jeg med glæde bemærke det Anthon Frederiksen kom ind på, at nu er initiativerne igangsat omkring, at man renoverer de boligere, der har stået tomme i mange år. Denne opfordring giver mig styrke til at arbejde videre med sagen, og jeg mener, at samtlige partier bør være enige heri, fordi de skal jo også være med i løsningen af problemet. Tak.

 

Og nu er det Finansudvalget formand Mikael Petersen, der kommer med en besvarelse.

 

Mikael Petersen, Siumut.  

 

Først så skal jeg med glæde udtale, at samtlige partier, og også Kandidatforbundet bakker op om Finansudvalgets henstillinger til de givne forslag. Jeg forstår det sådan, at samtlige ordførere godkender indstillingerne til forslaget. Som det blev nævnt i betænkningen, så har Finansudvalget flere gange drøftet disse forslag, fordi de begge er af stor vigtighed.

 

For ligesom ordførerne nævnte, så vil de 2 forslag også berøre og forbedre kommunernes økonomi. Det er også forslagenes intentioner med hensyn til de forpligtelser, ansvar og byrder, som kommunerne og Hjemmestyret er fælles om. Med disse i tankerne vil forslagets indhold så vidt muligt blive medtaget og brugt i de kommende år, og så kan man også regne med, at kommunernes økonomi vil blive forbedret væsentligt. Da Finansudvalget især tænker på hele landets økonomi under ét, så har vi selvfølgelig også seriøst og grundigt haft en drøftelse omkring disse forslag. Derfor er det også et enigt Finansudvalg, der har fremsat denne betænkning og de indstillinger, vi har fremført overfor Landstinget. Det vil jeg gerne præcisere.

 

Med hensyn til andre emner, f.eks. selvbyggerhuse, det vil jeg ikke kommentere på nuværende tidspunkt - også fordi vi under 2. behandlingen af TB1 allerede har kommenteret disse forhold, og vi indstillede, at man til boligseminaret i juni medtager disse. Det vil jeg blot præcisere. Vi kan ikke sådan uden videre afgivne midler til selvbyggerhuse. Det er noget, man skal være enige om med kommunerne.

 

Peter Ostermann, ordfører for  Atassut.

 

Jeg mener ikke, at Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt har nogen grund til at råbe op efter mig, via denne talerstol. Hvad er det, jeg nævnte i mit ordførerindlæg? Vi sagde, at vi bakker udvalgets betænkning fuldt ud. Det er almindeligt, at man sådan efter at have erklæret sig enige,  så gentager forskellige ting.

 

Det, vi sagde fra Atassut, er, at vi helt klart bakker hele betænkningen op. Hvorfor skal vi begynde og gentage os selv?

 

Der blev nævnt, at der ikke er nogen planlægning. Finanslov 96 med budgetoveerslagsårene, som I selv har været med til at vedtage, indholder mange forskellige planer, også for budgetoverslag­sårene 97 , 98 og 99. Det, der går skævt, er, at visse planlagte anlæg må udskydes af forskellige årsager, hvorfor man må genbevilge disse beløb. Men hvis en af kommunerne kommer og siger, at de ville fremskynde deres anlægsønsker, så kan de være medvirkende til, at det går skævt. Og vi fra Atassut siger, at vi ved, at forrentningen pågår, og vi ønsker, at der bliver arbejdet tæt sammen med KANUKOKA. Vi glæder os til efterårssamlingen med landsstyrets fremlæggelse. Lad mig lige understrege, at de indstillinger, man er enige i, dem er der ingen grund til at skulle gentage via denne talerstol.

 

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

 

Til Landsstyremedlemmet for økonomi og den besvarelse han fremkom med. Selvfølgelig vil dette forslag berøre byrdefordelingen mellem Hjemmestyret og kommunerne, det er jeg godt klar over.

 

I 1991 fremkom Josef Motzfeldt og Aqqaluk Lynge med forslag, som resulterede i nedsættelse af en kommunalreformkommision. Det bevirker, at der skal ændres forhold mellem Hjem­mestyret og kommunerne.

 

Som forslagsstiller har jeg ikke regnet med, at jeg skulle fremkomme med økonomiske beregninger. Selvfølgelig er mine evner, hvad det angår, begrænsede, men jeg har i mit forslag klart nævnt, at man udarbejder konsekvensberegninger. De 150 mio. kr. set i forhold til Landskassens overskudsmål er ikke det helt store beløb. Det er 3,7 % af Landskassens årlige udgifter, men det er ikke desto mindre mange penge for de enkelte kommuner, når man skal fordele disse 150 mio. kr. Det vil have ret store konsekvenser for kommunernes økonomi.

 

Det blev nævnt, at forslaget vil have negative konsekvenser for mindre bemidlede kommuner. Jeg vil gerne have det uddybet, fordi jeg mener, at mit forslag sigter på, at man hjælper de økonomisk svage kommuner.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit

 

Med sådan en finansieringform og planlægning i overslagsårene dvs. 3 - 4 må det så være parterne, Hjemmestyret og kommunerne, der skal sørge for, at deres kasser indeholder det, der er behov for. Og dette kan opnås bl.a. ved, at man efter undersøgelse af Kuupik Kleist´s forslag realiserer det. Derfor mener jeg, at det er en af de veje, man kan bruge til realisering af de 2 forslag. Og med hensyn til Landstyremedlemmet for økonomi og efter at have hørt hans bemærkninger, så er det ligesom om, at man vil sende nævnte beløb til et eller andet sted hen i verdenen.

 

Her er der tale om, at man efterlyser en mere retfærdig solidaritet omkring en fordeling af midlerne langs kysten. Det er det, vi gerne vil have. Og når man ikke har noget beregningsgrund­lag, så sagde landsstyremedlemmet, at man vil ofre de mindre bemidlede kommuner.

 

Her til forårssamlingen har vi i forbindelse med udarbejdelsen af tillægsbevillingsloven taget de mindre bemidlede kommuners boligbyggeri væk, fordi vi regner med, at såfremt man fortsat skal bruge den samme fordelingsnøgle, så vil de ikke have råd til at kunne  bygge 13  boliger i det kommende år.

 

Og med hensyn til dette, så er det på sin plads at fremføre sagnet om Kunuk iliarsunnguaq, hvor de besøgte en meget hård eneherskende, hvor der var nogen, der var meget dominerende, og hvor de kun gav afgnavede ben til Kunuk iliarsunnguaq og fiskerne. Men vi ved allesammen, hvordan historien ender.

 

Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender.

 

Med hensyn til de seneste ordførere vil jeg gerne tage Jeres indlæg venligt. Vi vil gerne respektere IAs påpegning. Et er dog rigtigt; at kommunernes omsætning, den verdensomspæn­dende økonomiske omsætning og valutaerne stiger og falder, det plejer man at sige, at det er konjukturfølsomme svingninger. Der er fald og stigning i konjukturerne, og det vil påvirke kommunerne.

 

Ud over det, så vil jeg gerne udtale og gentage, at forslaget fra Kuupik Kleist, vil Landsstyret undersøge. Det vi udtalte var, at såfremt forslaget skal træde ikraft pr. 1. 1. 1997, skal vi have nogen forhandlinger med kommunerne i den kommende tid. Vi sagde også, at finansierings­problemet på de 150 mio. kr. skal undersøges helt klart, fordi forslagsstilleren ikke har stillet noget forslag om, hvordan disse skal financieres.

 

Og så har jeg også lagt mærke til, at forslagstilleren udtalte, at det selvfølgelig ikke er hans forpligtelse at udregne, hvordan forslaget skal financieres. Uden at kommentere dette, så vil jeg dog lige sige, at som dem der prøver på at gennemføre og styre økonomien, så er vi i landsstyret forpligtet til at udnytte landets midler optimalt - herunder også de 150 mio. kr.

 

Vi henviser til kommunalreformkommisionens anbefalinger, og såfremt man ønsker en anderledes ordning, så er det vi ønsker, at man får disse undersøgt til bunds, og det skal så være udgangspunktet.

 

Med hensyn til Aqqaluk Lynges og Josef Motzfeldts forslag i 1991, så ved jeg ikke, hvad det har været. Jeg var ikke valgt dengang, så kan jeg ikke besvare det, og derfor vil jeg ikke kommentere det videre.

 

Mødeleder:

Kuupik Kleist for en kort bemærkning for den her tredje gang.

 

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit:

Jeg skal overfor landsstyremedlemmet for økonomi understrege, at jeg ikke har udtalt mig nedladende men tværtimod har fremsat et forslag, der vil forhøje kommunernes økonomi. Jeg vil blot sige tak for at opgaven er sat på plads, idet landsstyret har udtalt, at det vil gå igang, så Finansudvalget indstilling bliver fulgt. Vi glæder os til at se resultatet til efteråret.

 

Mødeleder:

landsstyremedlemmet for økonomi kommer med en besvarelse.

 

Daniel Skifte, landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender:

 

Jeg skal overfor Kuupik Kleist bemærke, at min første bemærkning til første sætning lyder således: ”Med hensyn til Kuupik Kleist´s forslag vil landsstyret arbejde videre i samarbejde mellem Hjemmestyre og KANUKOKA.” Det har jeg lagt meget vægt på allerede i starten, og så håber jeg at misforståelsen således er over.

 

Punktet sluttet.