|
Dagsordenspunkt 44-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 23. April 1996
Jeg skal læse Kuupik Kleist forslag og det er forslag om at uddannelsessøgende garanteres praktikplads under uddannelsen.
Det har følgende begrundelser. Det er ikke længere nogen
sjældenhed, at uddannelsessøgende må afbryde uddannelse på grund af mangel på
praktikpladser.På den baggrund foreslår jeg, at man i relation til
arbejdsgivernes uddannelsesbidrag også indgår aftale om praktikpladser, således
at de virksomheder, der optager og ønsker at optage praktikanter, opnår
fordele.
Hans Enoksen, forslagsstiller, Siumut:
Jeg har fremsat forslag til nedsættelse af et udvalg, der skal forbedre mulighederne for praktik for de, der har søgt til en uddannelse.
I disse år arbejdes der seriøst med at løse arbejdsløshedsproblemet, hvilket er meget støtteværdigt.
Til trods herfor bliver mange ansøgere til en uddannelse ikke optaget på grund af mangel på en praktikplads.
Det må løses, fordi disse ansøgere til en uddannelse, som ikke bliver optaget på grund af mangel på en praktikplads, blot indgår i rækken af de mange arbejdsløse, trods deres unge alder.
Det må løses ved at gøre det attraktivt at have en praktikant, og det må gøres seriøst, såfremt vi skal realisere vort store ønske om at have uddannet arbejdskraft.
Det kan blive dyrt, men vi har endnu mindre råd til at lade tingene være uændrede, og jeg vil foreslå, at der sættes en undersøgelse i gang omkring formindskelse af forhindringerne.
Johan Lund Olsen, forslagstiller, Inuit Ataqatigiit:
Jeg har også et forslag til revision af det punkt vi har på dagsordenen. Jeg henviser til mit kommende forslag, og jeg vil blot fremføre det som et kort resumé.
Med henblik på dels at finansiere praktikstøtte til STI-elever og til efter- og videreuddannelseskurser indenfor uddannelsesområdet, således, at den nugældende lovs § 2 affattes således:
I henhold til denne lov bidrager arbejdsgivere til finansiering af Hjemmestyrets udgifter til praktikstøtte til førsteårselever under Siamasissumik Tunngaviusumik Ilinniartitaaneq.
Arbejdsgivere bidrager til finansiering af erhvervsuddannelsens efter- og videreuddannelseskurser for faglært og ufaglært arbejdskraft, herunder til nødvendig omskoling af arbejdsledige. Formålet er at mindske og udjævne kursusudgifterne for de enkelte arbejdsgivere og at give arbejdsledige mulighed for at følge erhvervsuddannelsens kursus.
Som bekendt har arbejdsgivernes bidrag til erhvervsuddannelserne været meget store i de sidste år, og det har primært været afsat til støtte til STI-eleverne. Jeg foreslår, at dette bliver ændret således, at de med højere uddannelse, også kan få del i AEB-midlerne, idet der i de seneste år har været faldende offentlige bevillinger, og dermed ikke midler til efteruddannelse.
For at komme ud over det, foreslår jeg, at også højere uddannede får en pulje til dette formål.
Betænkningen afgivet af Kultur- og uddannelsesudvalget
Jonathan Motzfeldt, formand for kultur- og undervisningsudvalget, Siumut:
Først har man besvaret Johan Lund Olsens forslag og herefter Hans Enoksens forslag og Kuupik Kleists forslag.
Udvalget finder Johan Lund Olsen´s forslag spændende og ønsker, at der skal ske en grundig og seriøs behandling deraf.
Der er et stort behov for efter- og videreuddannelse, også inden for de områder som Johan Lund Olsen har fremhævet i sit forslag. Derfor skal der findes midler til at dække behovene.
Midlerne skal dog ikke nødvendigvis findes inden for de nuværende AEB-midler.
Udvalget foreslår, at Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse og Kirke pålægges at nedsætte en arbejdsgruppe, som snarest muligt og helst til næste Landstingssamling skal fremkomme med et løsningsforslag, således at også de i forslaget omhandlede grupper bliver tilgodeset med efter- og videreuddannelse. Arbejdsgruppen skal bestå af repræsentanter fra de i forslaget omhandlede grupper, andre berørte parter og repræsentanter fra Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Udvalget skal endelig gøre opmærksom på, at det i forbindelse med efterforskning på olie- og mineralområdet og ved større anlægsopgaver bør fastholdes, at der som betingelse for at give koncessionstilladelse må indgå forpligtigelse til uddannelse af personale på området.
Forslagene fra Kuupik Kleist og Hans Enoksen omhandler de samme problemstillinger og er derfor behandlet sammen.
Udvalget har til sin behandling af forslagene fået forelagt et notat fra Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke og har indkaldt Grønlands Arbejdsgiverforening til samråd.
Udvalget konstaterer, at problemerne med mangel på uddannelsesmuligheder inden for erhvervsuddannelsesområdet hænger sammen med mangel på praktikpladser, og at problemerne hovedsageligt knytter sig til bygge- og anlægsbranchen og jern- og metalbranchen.
Udvalget konstaterer ligeledes, at der har været gjort forsøg på at afhjælpe problemerne, men hidtil uden resultat.
I 1992 godkendte Landstinget, at der kunne etableres en ordning med særlig støtte til udvalgte virksomheder inden for bygge- og anlægsområdet. Ordningen skulle administreres i samarbejde med Grønlands Arbejdsgiverforening, men blev ikke taget i anvendelse, fordi man ikke fandt det muligt at opstille kriterier for fordeling af støtten. Grønlands Arbejdsgiverforenings repræsentant udtrykte under samrådet i udvalget de samme forbehold og mener ikke, at en sådan ordning vil have synderlig effekt.
En ordning med at gøre beskæftigelse af praktikanter til en betingelse for at en virksomhed kan få tildelt opgaver, er der rent faktisk hjemmel til i eksisterende lovgivning. Udvalget skal derfor kraftigt henstille til de offentlige bygherrer, Hjemmestyret og kommunerne, at man i forbindelse med licitering af bygge- og anlægsopgaver gør beskæftigelse af praktikanter til et ufravigeligt krav. Grønlands Arbejdsgiverforenings repræsentant gav tilslutning til en sådan henstilling, når der er tale om større bygge- og anlægsprojekter, men tilkendegav samtidig, at beskæftigelse af praktikanter kræver bedre tid til planlægning og udførelse af projekterne.
Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke har, blandt andet på baggrund af erfaringer fra de danske erhvervsuddannelser, stillet forslag om, at man fra efteråret 1996 iværksætter forsøg med skolepraktik ved Bygge- og Anlægsskolen og Jern- og Metalskolen, for at medvirke til at øge tilgangen til disse fagområder.
Skolepraktikken går ud på, at skolernes værksteds- og udstyrsfaciliteter udnyttes af eleverne til beskæftigelse med fagrelevante opgaver, under tilsyn af faglærte værkstedsassistenter. Forsøget skal køre i et undervisningsår, fra 1.september 1996 til udgangen af juni 1997.
Når en virksomhed får mulighed for at beskæftige en praktikant, eller en praktikant afbryder sit praktikforløb i en virksomhed, vil der være en skolepraktikant klar til at tiltræde.
Det forventes at Jern- og Metalskolen kan optage 16 elever i skolepraktik, 8 inden for smede-, maskin- og skibsmontørfagene og 8 inden for autofaget. Bygge- og Anlægsskolen vil kunne optage 8 inden for tømrerfaget.
Med det planlagte antal elever er de maksimale omkostninger beregnet til kr. 1.380.000 pr. uddannelsesår. Heraf udgør kr. 660.000 løn og rejser til eleverne. Disse udgifter kan direkte tages fra AEB-midlerne. De resterende udgifter, der vedrører drift, herunder løn til værkstedsassistenter, materialer mm., kan findes ved rokeringer indenfor hovedkonto 40 i forbindelse med aktivitetsændringer. For 1996 vil udgifterne beløbe sig til kr. 490.000 og i 1997 til kr. 890.000.
Udvalget finder forslaget støtteværdigt og indstiller, at landstinget giver sin tilslutning til, at skolepraktik iværksættes som forsøg ved Bygge- og Anlægsskolen og Jern- og Metalskolen med virkning fra 1. september i år. Ordningen slutter den 30. juni 1997.
Udvalget vil følge forsøget og vil til Landstingets forårssamling 1997 afgive indstilling om en evt. forlængelse af ordningen.
Således har udvalget sine bemærkninger til disse forslag.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Landsstyret påskynder den grundige behandling som Kultur- og Uddannelsesudvalget har givet de tre forslag fra landstingsmedlemmerne Johan Lund Olsen, Kuupik Kleist og Hans Enoksen.
Der er tale om problemstillinger, der berører forhold, som det samlede Landsting prioriterer højt, nemlig uddannelse af befolkningen.
Til udvalgets behandling af Johan Lund Olsen´s forslag er Landsstyret helt enig i, at der nedsættes en arbejdsgruppe med henblik på en grundig vurdering af behovene for efter- og videreuddannelse inden for de i forslaget omtalte personalegrupper.
Presset på AEB-midlerne til kursus, efter- og videruddannelse er stigende, også fra organisationer og institutioner som ikke er direkte støtteberettigede i henhold til loven.
Det er bekymrende at konstatere, at det især er de offentligt ejede virksomheder der søger og dermed markerer, at der ikke mere er plads i budgetterne til varetagelse af personaleudvikling i form af efter- og videreuddannelse.
Derfor er det nødvendigt, at der skabes et grundlag for prioriteringer inden for det samlede arbejdsmarked.
Landsstyret har noteret sig udvalgets bemærkninger om, at midler til de af Johan Lund Olsen påpegede personalegrupper ikke nødvendigvis skal findes inden for AEB-midlerne. Der kan derfor blive tale om finde midlerne inden for andre områder.
Landsstyret er enig i udvalgets henstillinger og forslag til afhjælpning af de problemer, som Kuupik Kleist og Hans Enoksen påpeger i deres forslag.
Omend der næppe kan gives garanti om praktikplads til alle ansøgere, vil de af udvalget stillede forslag om opstramning af licitationsreglerne og iværksættelse af skolepraktik uden tvivl medvirke til at mindske problemet.
Landsstyret er opmærksom på Grønlands Arbejdsgiverforenings bemærkninger til henstillingen om, at beskæftigelse af praktikanter gøres til et krav ved licitering af bygge- og anlægsopgaver, og om problemerne med at beskæftige praktikanter i eksisterende byggetakt og tempo.
Landsstyret hilser initiativ med iværksættelse af skolepraktik velkommen. Forsøget vil om der er grundlag for en blivende ordning, omend der er tale om en nødløsning.
Med disse ord giver Landsstyret sin tilslutning til udvalgets forslag og henstillinger.
Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut:
Til betænkning afgivet af Kultur- og Uddannelsesudvalget skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger:
Midt i en tid, hvor der føres stram økonomisk politik etbaleredes STI-uddannelsen i 1988 som erstatning til den såkaldte EFG-uddannelse, hvor eleverne efter et års skoleophold sendtes ud til praktik.
STI-uddannelsen starter med 14 dages skoleophold, hvorefter eleverne går over til praktik og ind imellem krydret med skoleophold, dels lokalt i hjemstedet og dels i den centrale skole.
Siden etableringen af denne uddannelse har vi fra Siumut i flere omgange været med til at behandle tiltag til forbedringer i denne her sal.
I 1992 var vi med til at godkende, at der kunne etableres en ordning med særlig støtte til udvalgte virksomheder.
Fra Siumut har vi erfaret, at udvalget og Grønlands Arbejdsgiverforening er positivt indstillet til den forannævnte ordning, men har haft problemer med at få ført den ud i livet i praksis.Som konsekvens af den stramme økonomiske politik har virksomhederne inden for bygge- og anlægsområdet måttet gennemføre tilpasninger, hvilket har medført problemer i relation til praktikpladser.
Og på grund af, at de private arbejdsgivere er usikre på deres fremtidige situation og er bange for, at de kan risikere at måttet skille sig af med deres praktikantermidt i en prsktikperiode som følge af mangel på bygge- og anlægsarbejder, har de ikke været positivt stemt for den nye ordning.
Med baggrund i disse oplysninger støtter vi udvalget i dets indstilling til de offentlige bygherrer, hjemmestyret og kommunerne om at praktisere 5 års planlægning på bygge- og anlægsområdet for derigennem at sikre, at arbejdsgiverne får mulighed for at gennemføre velplanlagte praktikophold.
Fra Siumut har vi også med tilfredshed bemærket, at udvalget gør opmærksom på, at det i forbindelse med efterforskning på olie- og mineralområdet og ved større anlægopgaver, f.eks. Lufthavnsbyggeriet, bør fastholdes, at der som betingelse for at give koncessionstilladelse må indgå forpligtelse til uddannelse af personale på området.På den måde vil man også sikre flere praktikpaldser til eleverne.
På den måde kan man også tilgodese realiseringen af forslagene fra landstingsmedlemmerne Hans Enoksen, Siumut, og Kuupik Kleist, IA, således at der sikres de nødvendige praktikpladser fremover.
Fra Siumut konstaterer vi med undren, at ordningen fra 1992 med særlig støtte til udvalgte virksomheder endnu ikke er taget i brug uagtet af Grønlands Arbejdsgiverforening har medvirket aktivt ved udarbejdelsen af forslaget.
Fra Siumut skal vi kraftigt henstille til de offentlige bygherrer, hjemmestyret og kommunerne, at man i forbindelse med licitering af bygge- og anlægsopgaver gør beskæftigelse af praktikanter til et ufravigeligt krav og at man kontrollerer, at dette krav efterleves.Det drejer sig og lovhjemlede krav, hvis efterlevelse må være undergivet kontrol.
Fra Siumut er vi glade for, at der iværksættes forsøg med skolepraktik ved de to centrale skoler, nemlig Bygge- og Anlægsskolen og Jern og Metalskolen, hvor der i forvejen forefindes værksteds- og udstyrsfaciliteter, samt faglærere.
En sådan ordning vil også blive udgiftsneutral, idet finansieringen vil blive klaret igennem rokeringer inden for eksisterende bevillinger.
Fra Siumut støtter vi udvalgets henstilling om forlængelse af forsøget frem til foråret 1997 og skal samtidig henstille, at man er åben for fremtidige bevillinger til formålet.
Fra Siumut lægger vi vægt på løsning af praktikpladsproblemerne inden for bygge- og anlægssektoren.
De 3 landstingsmedlemmers forslag går ikke alene på praktikpladsproblematikken indenfor bygge- og anlægssektoren, og fra Siumut støtter vi udvalgets forslag, at der nedsættes en arbejdsgruppe til behandling af forslagene.
Fra Siumut vil vi også gerne have en afklaring på, hvordan det går med de andre fagområder. Og fra Siumut støtter vi udvalgets forslag om, at der nedsættes en arbejdsgruppe til behandling af landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag omkring AEB- midlerne.
Og fra Siumut skal vi henstille, at landsstyret foretager undersøgelser, om der er praktikpladsproblemer indenfor andre områder såsom handel og kontor- området og andre områder, og fremkomme med andre løsningsforslag til efterårssamlingen.
Fra Siumut finder vi det vigtig, at vi hele tiden følger med i nye uddannnelsesmuligheder og skal henstille til ungdommen om at have øjnene åbne for nye virksomheder, som vil blive etableret i den kommende tid .
Vi har brug for de unge i fremtiden.
Med disse bemærkninger tager vi betænkningen fra landstingets kultur-og uddannelsesudvalg til efterretning.
Naimanngitsoq Petersen, ordfører for Atassut:
I Atassut har vi med interesse drøftet betænkningen afgivet af kultur- og uddannelsesudvalget og uden at komme med yderligere kommentarer til landstingmedlemmerne Johan Lund Olsen,
Kupik Kleist og Hans Enoksens forslag, vil vi fra Atassut komme med følgende bemærkninger til
betænkningen.
Så længe der er mangel på praktikpladser i Grønland, så støtter vi i Atassut fuldt ud betænkningen, fremført af udvalgsformanden, idet det blev nævnt, at der har været en henstilling til de offentlige bygherrer, hjemmestyret og kommunerne om, at man ved et absolut krav garanterer praktikpladser ved byggerierne.
Vi støtter i Atassut med disse bemærkninger Kultur- og Uddannelsesudvalgets betænkning og vi tager ligeledes de andre bemærkninger i Kultur- og Uddannelsesudvalgets betænkning til efterretning og støtter således hele betænkningen som helhed.
Maliinannquaq Markussen Mølgård, ordfører for IA:
Tak. Vi har et meget stort behov for dygtige og veluddannede personer i disse år, derfor er det nødvendigt at sikre vedvarende efter-og videreuddannelse, hvis man ikke vil forlade sig på indført arbejdskraft alene, og det er netop set i lyset der af, at Johan Lund Olsen er kommet med sit forslag. Vi har i IA konstateret, at udvalget for kultur og uddannelse også finder dette vigtigt, og foreslår en grundig behandling.
Vi er i IA tilfredse med landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse og Kirke i forbindelse dermed pålægges at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal bestå af de i forslaget berørte parter som organisationer, uddannelsesesinstitutioner samt direktoratet. De ovennævnte skal fremkomme med et løsningsforslag, om hvilke muligheder der er for videreuddannelse af de seminarieuddannede, af de i kommunernes socialforvaltninger ansatte, samt af de andre videregående uddannede.
Landstingsmedlem Kupik Kleist og Hans Enoksen har derudover fremsat et betydningsfuldt og desværre efterhånden tilbagevendende spørgsmål, og det drejer sig om de uddannnelsessøgende, der er nødt til at afbryde den igangsatte uddannelse p.g.a. mangel på praktikplads.
Udvalgets indstilling om en løsning af denne problematik er vi i IA enige i. Det drejer sig om det ufravigelige krav om det off.´s beskæftigelse af praktikanter ved dets projekter.At grl.´s arbejdsgiverforening intet har at indvende imod det, har vi også konstateret. Vi finder også muligheden for skolepraktik ved Bygge-og Anlægsskolen og Jern- og Metalskolen tiltrækkende, da der ved sådan en ordning kan undgåes afbrydelse af uddannelsen alene p.g.a manglende praktikplads. I tilfælde af denne forsøgsordnings permanente indførelse skal vi imidlertid bl.a. være opmærksomme på, at de uddannelesesøgende obligatorisk skal have prøvet at arbejde på en rigtig arbejdsplads under uddannelsens forløb,,da der efter hvad vi ved, er forskel på at arbejde på en læreplads og en rigtig arbejdsplads udenfor uddannelsesstedet.
Vi mener også i IA, at det i forbindelse med efterforskning på olie-og mineralområdet og ved større anlægsopgaver bør fastholdes, at der som betingelse for at give koncessions tilladelse må indgå forpligtigelse til uddannnelse af peronale på området. Med disse bemærkninger går vi ind for betænkningen afgivet af udvalget for Kultur,Uddannelse og Kirke.
Bjarne
Kreutzmann Akulliit
Partiiat (a.p.)
Akulliit Partiiat har følgende bemærkninger vedr. betænkning afgivet af landstingets udvalg for kultur og uddannelse. Akulliit Partiiat<s bestræbelser for at forbedre økonomien er i høj grad også baseret på at få skabt flere arbejdspladser eller øk. forbedring af de eksisterende virksomheder, sådan at der bliver bedre muligheder for praktikpladser til de unge. Der har jo været mange, og der er til stadighed mange, der mangler praktikpladser og dermed er gået i stå med deres udannelser. Derfor går a.p. ind for hr. Johan Lund Olsens forslag, om at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal fremkomme med løsningsforslag helst til efterårssamlingen. Hvad ang. hr. Kuupik Kleist og hr. Hans Enoksens forslag så konstaterer vi, at problemerne hovedsaglig knytter sig til bygge - og anlægsbranchen. samt til jern - og metalbranchen .
Vi støtter kraftigt forsøg på, at der iværksættes en skolepraktikordning ved Bygge-og Anlægsskolen samt ved Jern-og Metalskolen med virkning fra den 1. sept.
1996.
Med disse få ord tager vi betænkningen til orientering.
Anton Frederiksen , kandidatforbundet
Jeg har fra kandidatforbundet med interesse gennemgået landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag og mener for hurtigt at få rettet op på den opståede vanskelighed, så bør denne sag vurderes grundigt.
Derfor støtter jeg kultur-og undervisningsudvalget i forslaget om at der nedsættes en arbejdsgruppe, ligesom jeg støtter udvalget i, at arb. gruppen bør fremkomme med et løsningsforslag til næste landstingssamling. Jeg er ligeledes enig i forslaget om arbejdsgruppens personsammensætning.
Landstingsmedlemmerne Kuupik Kleist og Hans Enoksens forslag om at de uddannelsessøgende garanteres praktikpladser under deres uddannelse, og at der nedsættes et udvalg, der skal forbedre mulighederne, for de der har søgt en uddannelse, er jeg enig i princippet om, da det er bekendt, at problemet allerede er så stort på landsbasis, og derfor bør der snarest søges udveje til løsning af problemerne.
Det kan jo ikke accepteres, at de unge, som vi kræver en uddannelse af, mangler praktik- pladser under uddannelsen. Endvidere er det ikke nok at tænke på praktikpladserne, men vi må også tænke på, at nogle af de unge efter endt uddannelse kan komme til at mangle et ansættelsessted, idet de efter endt uddannelse oplever at nogen bliver fyret.
Vedr. det af udvalget bl.a. anførte, at Jern-og Metalskolen vil blive i stand til at tilbyde 16 praktikpladser og at Bygge-og Anlægsskolen vil være i stand til at tilbyde 8 praktikpladser,
så vil disse muligheder ikke løse problemerne som helhed. Endvidere synes det ikke at være en god ordning, at Jern-og Metalskolen samt Bygge-og Anlægsskolen bruges som praktikpladser, da det ikke synes at være rimeligt, at de unge under uddannelse skal gå i praktik på det sted, hvor de er under uddannelse, og da ordningen bare er en efterligning af ordningerne i Danmark.
Det er vigtigere, såfremt man kunne anvende de øk. midler til praktikpladser under uddannelse
hos de private arbejdsgivere, og da man også på den måde kan forvente, at arbejdspladser med gode erfaringer kan give de unge et større uddannelsesmæssigtudbytte i forbindelse med uddannelsen.
Konrad Steenholdt, landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Jeg siger tak til de bemærkninger som er kommet fra partierne. Det er tydeligt, at udv.´s betænkning samler både partierne og landsstyret omkr. udvalgets indstilling.
Jeg vil ikke undgå at bemærke, at dengang vi skulle starte STI-uddannelserne var anlægsopgaverne i Grønland meget store, og der var mange arb.pladser, og da havde vi også tilstrækkeligt med praktikpladser, men i det øjeblik vi igangsatte selve uddannelsesre-
formen, så blev der nedskåret kraftigt på anlægssektoren både fra Hjemmestyret og fra kommunerne.
Mange arbejdspladser forlod Grønland, og kondemneringsordningerne startede intentionerne med de mange praktikpladser bag STI-udd. Det fik ligesom praktikpladserne til at smuldre væk, og det resulterede i, at den gode praktikpladsordning grundlæggende fik en skæv start, og derfor er det meget anstrengende at finde mulige praktikpladser i disse år. De forskellige arbejdspladser er ikke længere i stand til at optage praktikanter, i det de er usikre på, om de på en forsvarlig måde kan uddanne deres praktikanter.
Og det er der, vi står nu i dag, og derfor er det på tide at revurdere det hele. Vi har gode forhåbninger for fremtiden, idet man undersøger minemulighederne, vi er i gang med at planlægge landingsbanerne, og olieefterforskningen har vi også gode forhåbninger om, og vi håber, at de også kan tilbyde praktikpladser.
En af de ting vi skal huske på med hensyn til selve problemstillingen er, at arbejdsløsheden er blevet større, og her er det især folk, der er uddannede indenfor bygge-og anlægssektoren eller jern -og metalsektoren,som ikke længere kan finde beskæftigelse indenfor deres områder.
AEB-midlerne, som arbejdsgiverne indbetaler til, skal bruges til efter-og videreuddannelse. De bliver øremærket til håndværksfagene; men det er netop den gruppe, som primært rammes af arbejsløshed.
Det er derfor også helt på sin plads, at Johan Lund Olsen i sit forslag nævner, at vi skal revurdere det således, at også andre som har gennemført en uddannelse indenfor andre brancher, også skal have mulighed for at bruge disse midler. Men vi må også huske, at af de unge mennesker, der kommer ud fra skolen efter 9. klasse, er der en stor del som ønsker at få en håndværksmæssig uddannelse. Og når arbejdsløsheden vokser, så er det netop den gruppe, der først bliver ramt.
Derfor har det været hensigten, at vi primært bruger AEB-midlerne til at videreuddanne og efteruddanne netop den gruppe, der er uddannet indenfor håndværksfagene. Og derfor vil vi også med forventning se hvordan indstillingerne vil resultere i fremover.
En af talerne var inde på hvilke ændringer, der skal være med hensyn til STI-uddannelsen, når man regionaliserer uddannelsen.
I dag ved vi, at om efteråret kommer der en masse uddannelsestilbud; men ved juletid vender man så tilbage om, at halvdelen af dem, man har optaget på uddannelsen eller størstedelen af dem, de forlader uddannelsen.
STI-skolerne kan så også bruges til en videreuddannelse af håndværkserhververne. Hele salen er blevet enige om, at man regionaliserer STI-uddannelsen, og det er det, vi er igang med at planlægge. Og det er så ud fra denne godkendelse, som Landstinget har vedtaget, at arbejdet pågår. Når arbejdet er færdiggjort, så er jeg helt sikker på, at vi også her i salen vil fremkomme med bemærkninger om, hvordan vi har grebet arbejdet an.
Fra ordførerne har jeg forstået, at udvalgets indstillinger, som Landsstyret er enige i, bliver støttet fra samtlige her i salen. Således vil vi fortsætte med arbejdet og ud fra det lovede, vil vi fremlægge vores løsningsforslag til efteråret.
Og det er her vi står nu.
Hans Enoksen, Siumut
Jeg er glad for at udvalget hilser vores forslag positivt velkommen og tager det som opgaver; men det er på den anden side beklageligt, at forslaget kun debatteres på det håndværksmæssige område alene.
I mit forslag har jeg ellers taget udgangspunkt i, at man laver praktikplads indenfor samtlige uddannelsesområder og ikke kun på anlægsområdet alene, fordi vi jo ved , at forholdene indenfor anlægsområdet er faldet meget drastisk i disse år og i de kommende år. Så kan man ikke have stor tiltro til, at det skal kunne forbedres meget mere på det område, da der er mange, der er uddannet indenfor anlægsområdet. Og da der dér er stor arbejdsløshed, så må vi også være tilbageholdende med kun at fokusere på det område.
Men jeg er glad for, at der er ting man peger på, til at kunne starte op på.
Det er jeg glad for.
Manasse Berthelsen, IA
Jeg er glad for, at Kuupik Kleist, som jeg er suppleant for, har stillet sit forslag, og at det er blevet hilst positivt velkommen i udvalget. Det vil jeg takke for, fordi han her har - som man måske kan forstå sådan, at man indgår forhandlinger med virksomheder, som har indbetalt midler til AEB og at man derigennem kan tage nogen midler dertil og garantere praktikplads under uddannelse.
I udvalgets betænkning står der klart, at man i 1992 har kunnet indgå en særskilt aftale omkring en ordning - eller man har indgået en særskilt aftale med særlig støtte til udvalgte virksomheder indenfor bygge- og anlægsområdet.
På baggrund af at man ikke har kunnet opstille kriterier, så har man stillet sagen i bero.I den forbindelse vil jeg gerne efterlyse, om der har været noget galt mellem Grønlands Arbejdsgiverforening og KIIP på det område, fordi der er ikke sket noget yderligere der, selvom man har indgået en aftale. Tak.
Jonathan Motzfeldt, udvalgets formand
Vi er tilfredse med Landsstyrets svarnotat og fra udvalgets side. Og jeg kan også sige, at mine medlemmer i udvalget også er tilfredse med den.
Men det er også korrekt som Johan Lund Olsen ...med hensyn til Johan Lund Olsens forslag, der vedrører store områder indenfor aib-bidragene aib-fonden. Vi har i betænkningen set, at vi må vende tilbage til denne sag. Og Landsstyremedlemmet gav tilsagn om at f. eks. journalister og lærere andre, som man kan have en dialog med omkring forberedelse af uddannelsen og økonomien.
Dermed mener jeg, at det vil være hensigtsmæssigt, at man vender tilbage til punktet.
Hans Enoksen har sagt det kort, at man især har fokuseret på - også i udvalget - de nærmeste indstillinger vi kan tage til Landsstyret, det er ting vi kan pege på og det som man ikke kan komme udenom, det er nogen virksomheder, som drives med tilskud fra det offentlige og kommunerne.
For vi kan tvinge dem til at gøre det og man kan også udtale, at det er beklageligt, at man siden 1992 ikke har kunnet udnytte muligheden optimalt.
Det er beklageligt, at Hjemmestyret, kommunerne og de offentlige bygherrer i forbindelse med liciteringen af bygge- og anlægsopgaven ikke har kunnet bruge muligheden for at have praktikpladser. Jeg håber på, at man ikke skal gentage dette, at det ikke er lykkedes for os, at vi har kunnet følge vores love og forordninger.
Og derfor må den videre gang i sagen også ligge der. Vi have tilsyn med det fra Landstingets side, og orienteringerne til udvalget bør også ske mere løbende. Vi må derfor også allesammen erindre om dette punkt.
Og med hensyn til Siumuts og IA's og andre ordføreres indlæg. Det er også korrekt, at på mine- og olieefterforskningsområdet, i forbindelse med koncessionstildelinger, så skal vi også have nogen debatter omkring dette. Og i forbindelse med koncessioner, så kan vi også sige, at andre samfund med samme forhold som her,giver nogle koncessioner med betingelser. Vi kan give nogle koncessioner med betingelser omkring lærepladser, og dermed kan man også planlægge disse mere sammenhængende.
Og denne erindring hilses velkommen fra Landsstyret, og jeg har også lagt mærke til at Landsstyret også har set positivt på den.
Johan Lund Olsen, IA
Jeg siger tak. Som forslagsstiller, så har jeg erfaret at Kultur- og undervisningsudvalget og de forskellige partier og Landsstyret har behandlet mit forslag og også støtter mit forslag.
De problemstillinger som jeg har afdækket, skal undersøges nærmere, og jeg er glad for, at man vil gøre det. Men den problemstilling jeg har fremlagt er, at dem der har gennemført en uddannelse, også har behov for videre- og efteruddannelse. Og vi skal heller ikke glemme, det som man også snakker meget om; nemlig seminariet her i Nuuk.
Det er ikke kun lærere, seminariet underviser i, idet den også har socialpædagogiske uddannelser. Og hvad angår hjemmestyrets bekendgørelse, som indeholder seminarieuddannelserne, står der klart, at seminariet også forpligter sig til at videreuddanne både lærere, og dem der har socialpædagogiske uddannelser.
Men problemet har altid i de senere år været, at de økonomiske midler ikke har været tilstrækkelige. Og de efteruddannelser som kommunerne anser for at være af stor vigtighed, de har ikke kunnet gennemføres.
Og i netop disse år så vokser antallet af de ældre her i Grønland og andre sociale klienter, som følge af den øgede arbejdsløshed. Deres antal stiger stadigvæk, og netop i disse år hjemtager vi handicappede fra Danmark. Og vi har en større samfundsdebat omkring dette.
Og derfor er det også meget vigtigt, at når vi snakker om disse ting, at vi baner vejen for at netop uddannede indenfor disse områder også gennemfører.
Og hvad angår AEB-midlerne, så har jeg erfaret, at de måske ikke kan bruge de midler. Men jeg har forstået, at Landsstyret vil vurdere sagen nøje, og at de vil finde en løsningsmulighed til efteråret. Og derfor er jeg tilfreds med den behandling som sagen har fået.
Konrad Steenholdt Landsstyremedlem
De nævnte ting i udvalgets betænkning - og når man ser grundlaget i det, så kan vi kun indrømme, at vi mangler praktikpladser. Og det er også korrekt, det Johan Lund Olsen har påpeget. Så har de økonomisk stramme tider, så har vi ikke kunnet afsætte midler til videreuddannelse af allerede uddannede persongrupper.
Og spørgsmålet om, at man kan bruge en del af AEB-midlerne til dette formål? Det er et spørgsmål, som man kan snakke videre om. Men vi har lavet bestemmelser her fra salen, om at AEB-midlerne skal bruges til videreuddannelse og efteruddannelse af håndværksmæssige persongrupper.
Men forslagstillernes forslag minder os om, at i går var vi inde på de sidste 11 uddannede præster i Grønland. Der var vi også inde på, at dengang de blev dimitteret, så blev det ellers lovet, at de skulle have en efteruddannelse hvert år. Det er ikke sket en eneste gang siden da.
Men de nye læreruddannede og selv skoleinspektørerne, de skal ellers samles hvert år. Men det er så ikke sket en del gange, fordi der ikke har været afsat midler til det. Så har vi måttet finde nogle midler ad anden vej for at samle dem i Ilulissat.
Men vi har en forpligtigelse til stadighed at efteruddanne vore uddannede persongrupper. Og jeg glæder mig til, hvilke forslag, der så vil fremkomme fra udvalget. Og jeg håber, at vi fremover ikke kun skal tænke på anlægssektoren, idet vi også har en forpligtigelse til stadig dygtiggørelse af vore uddannede persongrupper.
Hans Enoksen har også påpeget en ting, som jeg er glad for, idet der kun tænkes på anlægssektoren. Og det er korrekt; men det er meget svært at finde midler. Og jeg er også glad for en af de bemærkninger, der er faldet her, idet man undrer sig over, at når vi ser på de arbejdspladser, som vi driver; har de ikke større tiltag af praktikpladser.
Prøv at kigge i gangene her - i gangene indenfor Landsstyreområderne, hvor mange praktikanter der er optaget. Så kan man undre sig over, at dengang Bygge- og Anlægsskolen brændte og man udliciterede arbejdet, så var der en masse som ville tage sig af arbejdet. Og der har kun være brugt en praktikant under genopbygningen.
Det betyder så, at der i de forskellige arbejdsopgaver, som de offentlige udbyder, der omgår man også reglerne, idet praktikforpligtelsen ikke er opfyldt. Men skal vi tage en uddannet, som har en familieforsørgerforpligtelse, og skal vi prioritere ham højere i forhold til optagelse af en praktikant?
Vi må jo tage en forsørger fremfor en praktikant, idet samtlige kommuner har problemer med at holde arbejdsløsheden i ave, fordi hele problematikken er jo spredt ud som en vifte. Og derfor er det nødvendigt med en helhedsvurdering af hele problematikken. Og jeg er også glad for, at samtlige Landstingsmedlemmer og Landsstyret er enige i, at det hele skal tages under et.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem
Jeg vil lige komme med en rettelse.
Man sagde fra talerstolen omkring forskellige ting, at når nogle af dem er forkerte, så kan man jo tro på dem; men det er derfor jeg vil komme med nogle rettelser.
For eksempel nævnte Hans Enoksen, at der i løbet af de seneste år er sket en meget stor nedgang i Anlægssektoren. Det har været tilfældet i 1993 og 1994, men i 1995 er der sket en forøgelse, og man har brugt 590 mio. kr. til anlægsområdet og for eksempel i år, da man diskuterede tillægsbevillingsloven, så har man allerede uddelt materialer, der viser, at overskuddet på 47 mio. kr. i 1995 at en del af overskuddet vil blive brugt oven i anlægsmidlerne således at man i år ikke giver en nedgang i anlægsopgaven men skærer en forhøjelse med 625 mio. kr.
Derfor vil jeg blot gerne sige at der er sket en ekstraordinært forhøjelse af Anlægssektoren i år og det samme til Johan Lund Olsens udtalelser hvor han blandt andet at arbejdsløsheden stiger på baggrund af at de overskrifter siger at de har været korrekt i 1991 og 1992 så har arbejdsløsheden været meget større i forhold til i år og den har været større med omkring 8 % men fra og med 1994 og i år så er den faldet med omkring 6,5 % og dette kan ses at det der skal uddele til Landsstinget i disse dage i økonomisk- politisk redegørelse som vil blive behandlet her i salen i de nærmeste dage og derfor med hensyn til de overskrifter at jeg så kommer med en rettelse så vil jeg også lige udtale at vi er nået til bund i den økonomiske afmatning og det er også udtalt at eksporten er forbedret med 15,6 % for ligesom det blev nævnt i Grønlands Radio for kort tid siden så er udsagnene om at der sket en kraftig nedgang i Anlægssektoren og at arbejdsløsheden er stigende men lige her det modsatte har været fremgører at forholdene nu er på vej i den rigtige retning det må også præciseres . Tak
Hans Enoksen , Siumut:
Jeg undskylder, såfremt jeg har udtalt mig forkert og det er ellers ikke tilfældet, men hvem som helst der har fulgt med tiden, har jo kunnet se, at Anlægssektoren har været så kraftig i de tidligere år. Nu kan vi se hvor drastisk den er faldet. Det kan være, at der er et ret stort Anlægsarbejde her og at den er faldet i det resterende Grønland. Så kan man ikke kun sige, at det kun er på baggrund af de talmæssige oplysninger for eksempel et kulturhus, der koster mange mio. kr. Jeg regner med, at dette har været inddraget i regnskaberne. Derfor vil jeg gerne undskylde, at såfremt jeg har givet urigtige oplysninger til samfundet. Men vi har jo kunnet se det, at man i yderdistrikterne og andre steder, der er anlægssektoren så lav og i andre byer så høj, at der er sket en ret stor forhøjelse af arbejdsløsheden i yderdistrikterne, mens man i de store byer har kunnet holde den i ave, og det er blot en tilføjelse.
Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger:
Med hensyn til de tal jeg nævnte der, har vi ikke inddraget byggeri af Kulturhuset. Hvis jeg skal sige noget, så kan jeg sige, at de midler der er afsat til landingsbanebyggeri, de er også med i de tal og har stor indvirkning. Jeg vil ikke komme med udtalelser omkring arbejdsløshed, fordi det kan ses i tabeller, som allerede er uddelt. Dermed tak.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:
Det er en meget interessant debat, man snakker om her, også fordi man især fokuserer på uddannede, og dem der allerede har en uddannelse, og man diskuterer på forskellige undersøgelser og på forskellige indstillinger, og jeg vil ikke undlade at bemærke, at vi har også nogle persongrupper, som har problemer, nemlig de uuddannede i samfundet. Dem der skal lave undersøgelser, vil jeg også indstille, at de også lige kigger på den persongruppe, fordi vi er også vidende om, at der er nogen der går ud af skolen, før de er færdige med hele klasseforløbet, og dem der går væk fra skolen, det er dem, der går væk fra skolen på baggrund af forskellige problemer.
Såfremt vi ikke har kunnet fremkomme med en skole der er mere spændende i samfundet, så må vi også siges at have en forpligtelse for samfundet. Såfremt vi ikke laver nogen muligheder til den persongruppe, så mener jeg at man flygter fra ansvaret.
Jeg håber derfor, at der vil blive taget hensyn vedrørende uddannelse, til de der er gået ud af skolen uden at fuldføre.
Jeg skal erindre om, at det er betænkning afgivet af Kultur og Uddannelsesudvalget, vi diskuterer, og som I alle sammen har godkendt uden undtagelse, og derfor med hensyn til dem der skal tale sidst, så vil jeg gerne håbe, at de kun snakker meget kort, og man har jo allerede godkendt betænkningens indhold. I har godkendt dem alle sammen, og Landsstyret har også godkendt dem og at arbejde med dem, og hvad er det så man diskuterer her.
Hans Enoksen, Siumut:
Det er med hensyn til byggeriet af landingsbaner, så kan jeg
også sige og kan også forstå: gad vide, hvor mange grønlandske hjemmehørende
der skal være med i arbejdet. Der er måske ikke nogen der er med i
planlægningsarbejdet. Ved byggeri af landingsbaner så vil størstedelen af
arbejdskraften vist nok komme udefra . Tak
Maliinannguak
Marcussen Mølgaard,
Inuit Ataqatsigiit:
Tak for en kort bemærkning. Det er med hensyn til arbejdsløsheden her, at jeg mener, man må være påpasselig med at man blot kan sige stolt, at arbejdsløsheden er faldet. Man må også regne med, at der er nogen arbejdsløse der ikke bliver registreret.
Der er nogen, der er så trætte af at være arbejdsløse, at de ikke går over til arbejdsmarkedskontorerne. Vi må også huske på, at med hensyn til kondemneringsordningen så er der også mange fiskere, der vil blive arbejdsløse, og der er også nogen der allerede er blevet det, og der er også nogen af dem, som ikke gerne vil gå over til arbejdsmarkedskontoret for at blive registreret. Jeg skal endnu engang erindre om essensen af vores debat, fordi vi snakker ikke om arbejdsløshedsstatistikken her og undskyld.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Det er med hensyn til mit ordførerindlæg, at jeg vil komme med en tilføjelse af et stort problem, og såfremt det skal belyses snarest og fuldt ud, så mener jeg, at man uden at vente på ......-udvalg at man med hensyn til den første forslagsstiller Landstingsmedlem Johan Lund Olsen forslag at Landstingets Udvalg for Kultur og Uddannelse og deres indstilling omkring nedsættelse af udvalg såfremt dette skal realiseres at man kan medtage Kuupik Kleists og Hans Enoksens forslag til dette arbejde, fordi man der kan medtage deres forslag sammen med ovennævnte og få dem behandlet seriøst og grundigt og fremsætte nogen handlingsplaner til næste Landstingssamling ligesom Kultur og Uddannelsesudvalget har indstillet.
Ja og således er betænkning afgivet af Kultur og Uddannelsesudvalget indholdsdebat og vi er også igennem vores dagsorden for i dag. I morgen den 24. april har vi dagsordenspunkt 16 forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat pkt. 17 altså den første det er anden behandling og pkt. 17 forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indførslesafgifter den skal anden og tredje behandles imorgen og endelig pkt. 7 forslag til Landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige det er ligeledes en andenbehandling og med hensyn til udvalgsmøder der vil jeg blot henvise til udvalgslisten derude Tak for mødet i dag.