Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 17-3
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Onsdag den 4. Juni 1997

 

Dagsordenens punkt 17

 

Forslag til Landstingstillægsbevillingslov I for 1997.

(Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger)

 

3. Behandling.

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingets Formand.

 

 

Men nu skal vi videre med resten af punkterne, og ligesom vi også skal behandle fastsættelse af tidspunktet for næste samling, ligesom vi også har en enkel onsdagsforspørgsel, men det næste punkt er Forslag  til Landstingstillægsbevillingslov I for 1997, og her er det Finansudval­gets formand, Mikael Petersen, der skal forelægge.

 

 

Mikael Petersen, Formand for Landstingets Finansudvalg, Siumut:

 

Det er Finansudvalgets betænkning vedrørende forslag til Landstingstillægsbevillingslov I for 1997 afgivet til Landstingets 3. behandling, og det er det jeg skal fremlægge nu:

 

Betænkningen omfatter en

1. Indledning

2. Finansudvalgets bemærkninger

3. Landsstyret ændringsforslag til bevilling i Landstingstillægsbevillingslov I for 1997

4. Landsstyret ændringsforslag til normeringen af tjenstemandstillinger i Landstingstillægsbevil­lingslov I for 1997.

5. Finansudvalgets ændringsforslag til forslag til bevilling i Landstingstillægsbevillingslov I for 1997.

6. Henstillinger fra Finansudvalget

7. Revideret oversigt over Landskassens økonomi

8. Bilag 1, 2 og 3

 

Inden jeg starter med fremlæggelse af betænkningen så vil jeg anmode formanden om, at jeg får lov til at forkorte fremlæggelsen af betænkningen, således at jeg tager punkterne 1 og 2 og  7 og 8 og blot henviser til resten. Tak.

 

Landstinget havde torsdag den 29. april 1997 2. behandling af forslaget til Landstingstillægsbe­villingslov I for 1997. Finansudvalgets indstillinger til de ialt 107 ændringsforslag samt 4 medlemsforslag, som de fremgik af bilag 1, 2 og 3, blev tiltrådt af det samlede Landsting.

 

Finansudvalget havde udsat indstillingen til 6 af de i alt 113 ændringsforslag, Landsstyret havde fremsendt til 2. behandlingen. 5 af disse ændringsforslag er fastholdt af Landsstyret til 3. behandlingen. Et ændringsforslag et trukket tilbage. Herudover har Landsstyret den 30. maj 1997 fremsendt 15 ændringsforslag til 3. behandlingen, alle forslag til ændringer af bevillinger. Finansudvalget har behandlet de i alt 20 forslag på 4 møder, herunder afholdt samråd med Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke samt Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forskning. Finansudvalgets indstillinger til disse ændringsforslag fremgår af afsnit 3 og 4 betænkningen.

 

Finansudvalget konstaterer med tilfredshed, at modtagelsen af Udvalgets betænkning til 2. behandlingen og forhandlingerne i denne forbindelse i Landstinget, viste, at der var en samlet tilslutning til det foreliggende forslag til tillægsbevillingslov, herunder de 107 ændringsforslag som de fremgik af bilag 1, 2 og 3.

 

Ifølge Landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988 '16, stk. 2 og stk. 3 kan Finansudvalget på Landstingets vegne, når Tinget ikke er samlet, godkende afholdelse af udgifter til formål som ikke kunne forudses ved Finanslovens vedtagelse. De af Finansudvalget godkendte udgifter samles herefter p en tillægsbevillingslov. Udvalget finder det derfor, som nævnt i betænkningen i forbindelse med 3. behandlingen af landstingstillægsbevillingslov I for 1996 Agenerelt uhensigtsmæssigt med mange ændringsforslag, idet disse højere grad bør indgå i selve lovforslaget@.

 

Endvidere har udvalget bemærket, at de fremsendte ændringsforslag har betragtelige bevillingsmæssige konsekvenser, hvilke Udvalget henstiller fremover indgår i selve tillægsbevillingsforslaget til 1. behandlingen.

 

Udvalget har bemærket, at Landsstyrets forslag til tillægsbevillingslov I for 1997, herunder ændringsforslag, medfører at DAU-resultatet for den samlede Finanslov for 1997 herefter er:

1997: - 164.479.000 kr i underskud

1998: -  79,8 mio. kr. i underskud

1999: -  25,2 mio. kr. i underskud

2000:    77,2 mio. kr. i overskud

 

Udvalget erfarer, at Landskassen likvide og fondsbeholdninger er steget fra 1995 til 1996 fra 1.572 mio. kr. til i alt 1.600 mio. kr. Udvalget har bemærket, om det står skrevet i Landskassens regnskab 1996, at Aafdrag på Landskassens gæld i de kommende år i et vist omfang finansieres af likviditetsbeholdningen@.

 

I betragtning af det foreslåede DAU-underskud for 1997 og overslagsårene indtil år 2000, finder Udvalget det derfor nødvendigt, at Landsstyret fra vedtagelsen af næste tillægsbevillings­lov og fremefter tilsigter et DAU-overskud allerede fra 1999.

 

Som nævnt i indledningen udsatte Udvalget indstillingen af 6 af de til 2. behandlingen fremsatte ændringsforslag. Landsstyret har efter Finansudvalgets opfattelse på tilfredsstillende vis uddybet disse, ved skriftlige besvarelser og i samråd. Finansudvalget ser frem til at modtage fortsat opfølgning på de punkter herudover, om Finansudvalget har berørt i dets betænkning.

 

Med hensyn til bevillingsansøgningen til Hjemmestyrets EDB-afdeling, anlæg ønsker Finansudvalget som nævnt i henstillingen nr. 1 ved 2. behandlingen, at det undersøges, hvorvidt lovdatabaser dækkende Nalunaarutit A, B, C, D tilbage til 1979 skal omfattes af den pakkeløsning, bevillingen dækker.

 

Finansudvalget foreslog, at der blev fremsat et ændringsforslag til 3. behandlingen, der ikke omfatter de ovennævnte. Bevillingen kunne eksempelvis dække udgifterne til journalsystem, hvorefter, der separat blev taget stilling til lovdatabasen, når en grundig undersøgelse var foretaget. Landsstyret har i sit svar til Finansudvalget ønsket at fastholde sin ansøgning.

 

I lyset af IT-redegørelsen ord om, at IT-udviklingen kan blive alle til stor gavn, men kan medføre fejlinvesteringer af overordentlige dimensioner, skal Finansudvalget hermed gentage henstillingen om revurdering. Finansudvalget har haft forelagt problemstillingen for en EDB-konsulent og dennes skriftlige vurdering tyder på, at det er rimeligt at udbede sig en revurdering af bevillingen.

 

Finansudvalget har med ændringsforslaget nr. 129, der indebærer en forhøjelse af bevillingen til anlægsreserven svarende til den foreslåede bevilling til Hjemmestyrets EDB-afdeling, anlæg, ønskes at sikre, at Landsstyrets handlinger i forbindelse med revurderingen vil kunne effektueres i det valgte tempo og uden yderligere DAU-effekter i 1997.

 

Et af ændringsforslagene, Hovedkonto 20.11.60 Anlægsreserven blev trukket tilbage og erstattet af et nyt ændringsforslag vedrørende samme hovedkonto. Det medfører, at anlægsreserven foreslås genoprettet til nul, en løsning, som Udvalget tager til efterretning. Udvalget kan i den forbindelse oplyse, at tiltrædelse af Finansudvalgets indstilling vedrørende ændringsforslag nr. 129 indebærer, at anlægsreserven forhøjes til 2. mio. kr. i 1997.

 

Vedrørende ændringsforslagene til hovedkonto 22.01.12 Hjemmestyrets centrale administra­tions bygninger i Nuuk samt hovedkonto 22.11.20 Administrationsbygninger er Finansudval­gets opfattelse af forslagene i den foreliggende form indeholdt i henstillingen vedrørende, at ændringsforslag med omfattende bevillingsmæssige konsekvenser bør indgå direkte i selve tillægsbevillingslovforslaget.

 

Finansudvalget har i øvrigt erfaret, at købet af bygningen blandt andet er tiltænkt anvendt til, ar rumme administrationslokaler for Råstofkontoret. Der forhandles om hjemtagelse af Råstofforvaltningen, hvilke medfører øget behov for lokaler. Endvidere illustrerer købet Råstofområdet stadigt voksende omfang med i dag 65 efterforskningskoncessioner efter mineraler og 3 efter olie.

 

Finansudvalget finder indsatsen på Råstofområdet målrettet og erfarer i øvrigt, at der er god spredning i efterforskningsformålene. Udvalget har endvidere bemærket, at efterforskningen efter mineraler ved den tidligere Maamorilik-mine, med henblik på at undersøge mulighederne for en eventuel genåbning af minen for at udvinde den resterende zinkmalm, vil blive påbegyndt i år.

 

I forbindelse med ekstrabevillingen til bekæmpelse af arbejdsløshed, hovedkonto 30.06.11, der blev tiltrådt af Landstinget ved 2. behandlingen, finder Finansudvalget anledning til at gentage sin opfordring til Landsstyret om at tænke alternativt og udnytte alle tilgængelige ressourcer til bekæmpelse af arbejdsløshed. Finansudvalget nævnte et område som særlig renovering i erkendelse af, at de fleste at vore børneskoler, folkeskoler, institutioner og andre fællesejede bygninger i landet stærkt trænger til vedligeholdelse.

 

Vedrørende bevillingerne til hovedkonto 40.14.18 Grønlands Radio, dels ændringsforslaget til 2. behandlingen o bevillingen til samarbejdsaftalen mellem KNR og Sisimiut Tusaataat 93 Mhz skal udvalget bemærke følgende.

 

Finansudvalget har afholdt et samråd med Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke vedrørende genopretningen af KNR=s økonomi og økonomistyring, ledelsesskiftet og posteringen af beløbet 1,3 mio. kr. på hovedkonto 40.14.18 Grønlands Radio.

 

Finansudvalget er tilfreds med, at der fra Landsstyrets side på det seneste er grebet handlekraftigt ind overfor den manglende økonomistyring i KNR med et resultat, som Finansudvalget, taget KNR=s selvstændige status i betragtning, finder værdigt at afprøve bæredygtigheden af for en tid fremover. Idet Finansudvalget indstiller bevillingens tiltrædelse, skal Finansudvalget henstille følgende:

 

1) Der gives mandat til Hjemmestyret bestyrelsesrepræsentanter om at tiltræde ansættelsstop i KNR

 

2) Der udarbejdes den fornødne ændring af lovgivningen omkring KNR, således, at lignende problemer kan undgås i fremtiden. Herunder bør inddrages løsning af problemer med Landsstyrets manglende kompetence under hensyntagen til KNR=s selvstændighed.

 

3) Lønudbetalinger til ledelsen bringes i overensstemmelse med ansættelseskontrakter udfærdiget i henhold til gældende lovgivning.

 

4) Den ulovlige skiltereklamevirksomhed bringes til ophør.

 

5) Der fremover fra Landskassen udbetales udgifter til TV- og Radiodistributionsudgifter direkte til distributøren, i dette tilfælde TELE GREENLAND A/S, og ikke som hidtil via KNR.

 

6) Sendefladen opretholdes

 

Og som det sidste

 

7) Der afholdes et seminar om udviklingen indenfor TV- og Radiovirksomhed inden efterårssamlingen, herunder lokale Radio- og TV stationers virke og samvirke med de landsdækkende stationer i øvrigt samt udsendelse af borgeroplysning i Radio og TV. Seminaret bør tage emnet op om, hvordan midlers anvendelse og udnyttelsesgrad optimeres indenfor radio- og TV virksomhed.

 

Finansudvalget er i øvrigt tilfreds med, at Landsstyreområdet for Økonomiske Anliggende og Boliger i samråd med Finansudvalget har oplyst, at man fremover nøje vil følge en økonomiske udvikling i KNR, herunder bistå Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse og Kirke med blandt andet konsulentrådgivning fra intern revision.

 

Endvidere skal det med hensyn til aftalen mellem KNR og Sisimiut Tusaataat 93 Mhz om produktion og levering f landsdækkende radioudsendelser bemærkes, at Finansudvalget forudsætter, at aftalen ikke indgås på bekostning af de øvrige lokalradioers adgang til sendetid og levering af landsdækkende radioudsendelser.

 

Med hensyn til Finansudvalget spørgsmål vedrørende hovedkonto 50.01.03 Fisker, Fangst og Landbrug er der overfor Finansudvalget, på tilfredsstillende måde, gjort rede for, at VHF-radioer anses for en bedre løsning end nødsendere, idet VHF-radio giver mulighed for kommunikation bl.a. i forbindelse med eftersøgninger, hvilket ikke er tilfældes med nødsendere.

 

Endvidere er der tale om et initiativ fra KNAPK, som Landsstyreområdet finder bør støttes. Finansudvalget tager uddybningen til efterretning og skal gentage sin tilslutning til, at Landsstyret ønsker at øge sikkerheden blandt erhvervs- og jollefiskere.

 

Finansudvalget har i samråd med Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forskning samt på efterfølgende møder diskuteres genetablering af Paarisa som kontor under Direktoratet for Sundhed og Forskning.

 

Det skal understreges, at et enigt Finansudvalgs grundlæggende store opbakning til Paarisas idé fortsat er uændret. Finansudvalget er i samrådet blevet oplyst, at der nu er tværdirektoral opbakning til igangsætning af genetableringen af Paarisa med en stilling som kontorchef allerede på nuværende tidspunkt.

 

Finansudvalget finder det væsentlig, at Landstinget på baggrund af et oplæg fra Landsstyreom­rådet til efterårssamlingen får lejlighed til at diskutere og komme med input til genetableringen af Paarisa. Finansudvalget skal således henstille, at et sådant oplæg udarbejdes. Finansudvalget indstiller således, at forslaget tiltrædes med de overfor nævnte bemærkninger.

Ved Landstingstillægsbevillingslov I 1996 fremkom Landsstyret med et ændringsforslag til bevilling til indskud af aktiekapital i Greenland Tourism A/S med henblik på køb af M/S Disko. Finansudvalgets flertal anbefalede, at forslaget blev tiltrådt, idet det blev forudsat, at der ikke efterfølgende ville fremkomme ønsker om yderligere udgifter for Landskassen til renovering eller drift af M/S Disko.

 

Med ændringsforslaget, hovedkonto 70.12.42 Greenland Tourism A/S, anlægslån, hvor Landsstyret foreslår, at der ydes et landskasselån til ombygningen af M/S Disko, skal Finansudvalget bemærke, at Finansudvalgets forudsætninger for bevillingen på Landstingstil­lægsbevillingslov I for 1996, med forslaget tiltrædelse, ikke er overholdt.

 

Finansudvalget erfarer endda, at bevillingens formål, en ombygning af M/S Disko til krydstogtsejladsformål, allerede er blevet påbegyndt primo 1997. Finansudvalget skal henvise til, at udgiftens størrelse og formål som nævnt ovenfor ikke bør forekomme på en tillægsbevil­linglov.

 

Et mindretal af Finansudvalget bestående af repræsentanter fra Inuit Ataqatigiit indstiller, at forslaget ikke tiltrædes.

 

Inuit Ataqatigiit begrunder sin indstilling med dels, Partiets tidligere indstilling vedrørende forslaget fra Landstingstillægsbevillingslov I for 1996 samt i de ovenfor nævnte bemærkninger, herunder, at et flertal i Finansudvalget forudsatte sin tiltrædelse af bevillingen på 11 mio. kr. til køb af M/S Disko i, at der efterfølgende ikke ville fremkomme ønsker om yderligere udgifter for Landskassen til renovering eller drift af M/S Disko.

 

Et enigt Finansudvalg skal henstille, at Landsstyret i samarbejde med Greenland Turisme A/S finder alternative finansieringsformer, således, at lånet til Grønlands Hjemmestyre kan blive indfriet snarest muligt.

 

Finansudvalget skal i øvrigt oplyse til Landstinget, at Udvalget har bedt Landsstyreområdet for Erhverv, Trafik og Forsyning om en skriftlig redegørelse om forløbet af erhvervelsen og ombygningen af kystpassagerskibet M/S Disko.

 

Finansudvalget vil i den kommende tid følge sagens opmærksomt, herunder inddrage Landsstyreområdet skriftlige redegørelse i Udvalgets nærmere overvejelser.

 

Vedtagelsen af Landstingslov om ændring af Landstingslov om anlæg af flyvepladser medfører, at Finansloven ved tiltrædelse af Finansudvalgets indstillinger, omfatter etablering af landingsbanen i Qaanaaq og en fremrykning af landingsbanerne i Upernavik og Paamiut.

 

Som Finansudvalget tidligere hr bemærket, vil disse ændringer samt kommende beslutninger vedrørende en eventuel Atlantlufthavn i Nuuk, Kangerlussuaqs placering i dette system, undersøgelsen vedrørende muligheden for at nedbringe udgifterne ved en eventuel anlæggelse af en landingsbane i Qaqortoq, belysningen af konsekvenserne for lufthavnen i Narsarsuaq af en eventuel anlæggelse af en landingsbane i Qaqortoq samt tilpasnings- og rationaliseringsinitia­tiverne indenfor såvel passagertrafik som fragttransport få stor betydning for, hvordan fremtidige bevillingslove skal udformes.

 

Som det fremgår af henstilling nr. 23 - hovedkonto 70.06.14 - Grønlandske Pladeselskaber forventer Finansudvalget, at Finansudvalgets henstilling nr. 22 fra Landstingstillægsbevillings­lov I for 1996 bliver effektueret i løbet af finanslovsåret 1997.

 

Og vi går nu over til Revideret oversigt over Landskassens økonomi.

 

Under forudsætning af Landstingets vedtagelse af de indstillinger, der fremgår af denne betænkning, vil nettoresultatet i 1997 bliver forværret med 58.749.000 kr. i forhold til Finansudvalgets indstillinger, som de blev tiltrådt ved 2. behandlingen af Landstingstillægsbe­villingslov I for 1997, som fremsat for Landstinget den 29. maj 1997. Dette betyder, at der herefter budgetteres med et DAU-underskud i 1997 på 164.479.000 kr.

 

For budgetoverslagsårene 1998, 1999 og 2000 indebærer Finansudvalgets indstillinger, at det budgetterede DAU-resultat herefter vil være på:

- 79,8 mio. kr. i 1998 i underskud

- 25,2 mio. kr. i 1999 i underskud og

  77,2 mio. kr. i 2000 i overskud.

 

Af bilagene 1, 2 og 3 fremgår ændringerne i forslag til Tillægsbevillingslov I for 1997 med til 3. behandlingen fremsendte ændringsforslag, således, som det indstilles af et enigt Finansud­valg, bortset fra ændringsforslagene 125, 126 og 127, hvor det er et flertal af Finansudvalget, der indstiller. I de efterfølgende bilag 1, 2 og 3 er yderligere til orientering den samlede Tillægsbevillingslov I for 1997 med de ved 2. og 3. behandlingen medtagne indstillinger angivet.

Med disse bemærkninger indstiller Finansudvalget til Tinget, at lovforslaget tiltrædes.

 

 I Finansudvalget er følgende medlemmer: Josef Moztfeldt Inuit Ataqatigiit, Anders Nilsson Atassut, Peter Ostermann Atassut, Lars Karl Jensen Siumut og Mikael Petersen Siumut.

 

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:

 

Tak. Det er med tilfredshed at Landsstyret kan konstatere, at Finansudvalget her i sin betænkning til 3. behandlingen af forslaget til Tillægsbevillingslov I for 1997 har indstillet alle forslag fra Landsstyret til godkendelse. Dog med en enkel undtagelse.

 

Finansudvalget har i dette tilfælde foreslået, at de søgte midler til EDB-anskaffelser afsættes på anlægsreserven. Landsstyret vil snarest vende tilbage med yderligere oplysninger om forslaget til bevilling til EDB, og håber således at sagen kan bringes på plads og finansieringen ske via de afsatte beløb på anlægsreserven.

 

Landsstyret ksn eller konstatere at betænkningen især omhandler omtale af bevillingsansøgnin­gerne vedrørende KNR og GREENLAND TOURISM A/S. Landsstyret har som Finansudvalget bemærker grebet handlekraftigt ind overfor den manglende økonomiske stying i KNR. Dette er korrekt og Landsstyret har til hensigt st følge op herpå.

 

Landsstyret har herudover bemærket sig Finansudvalgets meget omfattende henstilling om KNR især m.h.p. tilstrækkelig styring på området.

 

M.h.t tillægsbevillingsamsøgningen til ombygning af M/S Disko vil Landsstyret efterfølgende fremsende de ønskede oplysninger til Finansudvalget om forløbet af erhvervelsen og ombyningen af Disko.

 

Landsstyret kan også væe enig med Finansudvalget i, at udbygningen af landingsbaner herhjemme herunder en eventuel Atlantlufthavn i Nuuk, Kangerlussuaq=s fremtid, samt en afklaring af lufttrafikstrukturen i Sydgrønland vil få stor betydning for hvordan fremtidige bevillingslove skal udformes.

 

Landsstyret er meget opmærksom på det store udgiftpres i denne forbindelse, og vil i forslaget til Finanslov 1998 arbejde for, at der i de kommende år og senest fra 1999 igen sikres overskud på bevillingsloven.

 

Landsstyret er opmærksom på, at denne Tillægsbevillingslov indeholder mange ændringsfor­slag. Men må konstatere at dette bl.a. er en følge af Landstingssamlingens sene start og de forskellige tidsfrister for aflevering af lovforslaget til Landstinget.

 

Landsstyret skal til Finansudvalgets henstilling nr. 23 vedrørende tilskud til grønlandske pladeselskaber oplyse som det iøvrigt tidligere er nævnt at tilskuddet til pladeselskaberne er medtaget i Finanslov 1997 på hovedkonto 70.12.10 Landbaserede Erhverv. Det bevilgede beløb i 1997 er desuden væsentlig større end 1996.

 

endelig skal Landsstyret for en god orden skyld til idet Bjarne Kreutzmann både under 1. og 2. behandlingen rejste spørgsmål om der ikke burde være en undergrænse for, hvad der søges tillægsbevilling til svarer bekræftende hertil, men Landsstyret skal også konstatere, at det eksempel der er nævnt i denne forbindelse er en bevillingsansøgning på 15.000 kr i 1997 til hovedkonto 01.10.10 Landstinget.

 

Som det er Bjarne Kreutzmann bekendt med eller bør være bekendt med er det ikke Landsstyret men Landstingets Formandskab der har fremsendt denne ansøgning. Ansøgningen er desuden forhåndsgodkendt i Udvalget for Forretningsordenen hvor Bjarne Kreutzmann har siddet.

 

Med disse bemærkninger videregiver Landsstyret hermed betænkningen til Landstingets behandling.

 

 

Lars Karl Jensen, ordfører for  Siumut:

 

Fra Siumut vil vi knytte følgende bemærkninger til forslaget til TB1:

 

I Siumut konstaterer vi, at Finansudvalget nøje har gennemgået og behandlet de ialt 129 ændringsforslag samt afholdt samråd med de berørte Landsstyremedlemmer vedrørende en række tunge spørgsmål.

 

Vi har fuldt forståelse for og er enig i Finansudvalgets henstilling om, at man må arbejde henimod at ansøgninger om større bevillinger i forbindelse med tillægsbevillinger indgå allerede ved 1. behandlingen, således at Landstingsmedlemmerne har et solidt grundlag for deres stillingtagen.

 

I Siumut forstå vi at vedtagelsen af TB1 i sin nuværende skikkelse vil medfører betydelig underskud på DAU, nemlig Drifts-, Anlæg og Udlånskontoen. Derfor støtter vi Finansudval­gets krav om overskud fra 1999. Vi skal gøre gældende at vi kan gå ind for anvendelse af en del af Landskassens kapitalbeholdning på over 1,5 mia. kr. til nedbringelse af vores udenlandsgæld. Vi skal henstille til Landsstyret at man ikke blot opbevarer så mange midler som indestående men aktivere nogle af disse midler til større gavn for samfundet.

 

Vi har fuldt forståelse for Finansudvalgets ændringsforslag om, at man indtil videre afsætter midler til anlægskontoen med henblik på nøje gennemgang af forslag om overførsel af EDB af love og Nalunaarutit A, B, C og D samt informationsvirksomhed. I denne forbindelse skal vi imidlertid henstille, at bevillingen udløses snarest muligt når de krævede oplysninger er indhentet.

 

Det er med stor glæde at vi kan konstatere, at vores mange årige målsætning om hjemtagelse af Råstofadministrationen endelig kan blive en realitet fra 1. januar 1998 såfremt Landstinget og det danske Folketing går ind for forslaget.

 

Netop på baggrund af heraf støtter vi Landsstyrets forslag om køb af Grønlandsbankens kontorbygning, vi er sikre på at de omhandlede lokaler vil være velegnet fysiske rammer omkring Råstofadministrationen. Vi skal ikke undlade at udtrykke vores glæde over den stadig tiltagende interesse for mineraleftersøgninger i vort land, således er der i dag givet 65 tilladelser tildels forundersøgelse og dels efterforskning samt tre tilladelser til olieefterforsk­ning.

 

Fra Siumut forstå vi også at bestræbelserne på at genåbne Marmorlik allerede er i fuld gang således at der allerede i år udstationeres personel i Marmorlik. Alt dette vil vi betegne som løfterige for fremtiden, og skal udtrykke vores tak til Landsstyret for et godt og veludført arbejde med henblik på genoptagelse af mineralaktiviteterne.

 

Finansudvalgets opfordringer og henstillinger vedrørende KNR støtter vi fuldt ud, og regner med at disse føres ud i livet fra Landsstyret og KNR-bestyrelsen. Fra Siumut lægger vi meget vægt på god drift på Hjemmestyrejede virksomheder og ikke mindst lægger vi vægt på at disse drives med udgangspunkt i retfærdig efterlevelse af de givne regler og overenskomster.

 

Fra Siumut skal vi understrege, at vi støtter forslaget om tilskud af jollefiskernes anskaffelse af VHF-radioer ved at give KNAPK et ansvar på området, men vi skal også kræve at man respekterer reglerne om fordeling fra Direktoratet for Fiskeri. Fra Siumut skal vi endvidere understrege at enhver der færdes i havet har personligt ansvar for besiddelse af sikkerhedsud­styr ombord.

 

Vedrørende forslag til bevilling til Greenland Tourism=s støtter vi flertallets indstilling. I Siumut forstår vi at der er akut behov for en sådan en bevilling, men samtidig forstår vi, at det ikke drejer sig om direkte tilskud, men om et lån der skal afdrages hen af vejen. Vi forstå også at behovet for en sådan bevilling er begrundet i de alt for strikse vilkår som Hjemmestyrets bankforbindelse stiller. Der er sågar stillet krav om garantistillelse fra Hjemmestyret, og der kræves en urimelig høj forrentning.

 

Vi er fra Siumut enige i, at Landsstyret anmodes om i samarbejde med Greenland Tourism A/S, at finde alternative finansieringsformer således at lånet fra Grønlands Hjemmestyre kan blive indfriet snarest muligt.

 

Fra Siumut støtter vi fuldt ud, at skibet M/S Disko i renoveret stand anvendes til turistskib, idet vi er sikre på at en sådan disposition medvirker til at fremme vores planer om videreudvikling af turisterhvervet. Driften af Disko skal nu ejermæssigt drives i samarbejde mellem Greenland Turisme og skibdriftsmæssigt sagkyndige fra Norge.

 

Fra Siumut har vi fuldt forståelse for behovet for afsættelse af midler til ansættelse i forbindelse med Paarisa=s genopstart. Derfor er vi glade for, at samtlige ansøgninger fra Sunhedsdirektora­tet er blevet efterkommet i forbindelse med nærværende tillægsbevillingslovforslag. Fra Siumut ligger vi meget vægt på forebyggelsesarbejdet, og oplysningskampagne om sundhed overfor befolkningen. Derfor støtter vi Landsstyrets samtlige målsætninger til initiativer gennem Paarisa. Vi finder det naturligt at Finansudvalget kræver at Landsstyremedlemmet for Sundhed til efterårssamlingen forelægger oplæg til Paarisa=s opgaver og pligter.

 

På denne måde vil Landstingsmedlemmerne få lejlighed til at øve indflydelse på dette for samfundet meget vigtige område.

 

Vi finder det naturligt at der foretages justeringer vedrørende den pågående arbejde med anlæg af nye landingsbaner samt fremrykning af nogle af landingsbanerne fra etape 2, nemlig fra Qaanaaq, Upernavik og Paamiut gennem afsættelse af bevillinger. Gennem disse bevillinger baner man vejen for hurtigere opnåelse af vores trafikpolitiske målsætninger, det er vi meget glade for, og lykønsker befolkninger i de respektive byer.

 

Vedrørende fremtidige anlæg af landingsbaner vil vi med spænding afvendte de nærmere undersøgelser i Sydgrønland, og skal nok engang henstille at man tager de Sydgrønlandske kommune med på råd i forbindelse med evaluering og vurdering på området.

 

Og vi skal understrege at vi støtter resten af indstillingerne fra Finansudvalgets betænkning. Til slut skal vi udtrykke vores tak til Landsstyret som har stilet mod mange forbedringer i samfundets drift gennem de nærværende bevillinger, og endelig skal vi udtrykke vores tak til Finansudvalget som har udført et enormt arbejde i denne sag.

 

Med disse bemærkninger går vi principielt ind for betænkningen.

 

 

Anders Nilsson, ordfører for Atassut:

 

Her ved 3. behandlingen af forslag til Tillægsbevillingslov 1 fra 1997 har Atassut følgende bemærkninger:

 

Først vedrørende konto 10.01.20 Hjemmestyrets EDB-afdeling henholdsvis 10.11.60, anlægsreserven. Atassut er tilfreds med Finansudvalgets budgetbidrag, hvorefter bevillingen placeres på anlægsreserven, mens de forskellige muligheder for etablering af en lovdatabase undersøges endnu engang.

 

På vores handelsskoler uddanner vi i disse år unge mennesker med viden indenfor EDB, som udmærket kan håndtere en opgave som denne, hvor den grønlandske lovsamling skal konverteres til en effektiv og offentlig tilgængelig lovdatabase.

 

I Atassut er vi af den opfattelse at det er en bedre løsning at beholde denne arbejdsopgave i Grønland. Tilmed har vi en begrundet forventning om, at resultatet vil blive både bedre og billigere.

 

I forbindelse mede den forventede hjemtagning af  Råstofforvaltningen er det nødvendigt at skaffe kontorlokaler. Det er tidsmæssigt faldet sammen med at den ene bankbygning her i Nuuk er sat til salg. Således har løsningen næsten givet sig selv, at købe den ene bankbygning. Købet af den tidligere Grønlandsbankbygning giver Atassut anledning til at foreslå et mageskifte.

 

Det er ikke praktisk at Hjemmestyrets forskellige kontorer ligger spredt i byen. Når vi har købt Grønlandsbankbygningen vil det efter Atassut mening være værd at overveje et mageskifte med f.eks. Rigsombudet, således at Rigsombudet flytter til den tidligere Grønlandsbankbygning, og at Råstofkontoret og senere Råstofforvaltningen flytter til Rigsombudet nuværende lokaler. Man kunne også forestille sig at partiet kunne være interesseret i et mageskifte med deres del af det bygningskompleks de deler med Hjemmestyret.

 

Grønlands Radio. Atassut er bekendt med den utilfredshed der har været hos de øvrige lokalradioer over den eksklusive aftale KNR-TV har haft med Sisimiut Tusaataat. Atassut skal derfor tilslutte sig Finansudvalgets forudsætning for bevillingen på 400.000 kr. til en videreførsel af aftalen at den ikke indgås på bekostning af de øvrige lokalradioer og tvforeninger.

 

KNR-TV=s forpligtigelse til en alsidig sendeflade må også gælde en lige adgang til landsdæk­kende sendetid for de enkelte lokalradioer.

 

Atassut er tilfreds med Finansudvalgets betingelser for at bevilge 7,3 mio. kr. til genoprettelse af KNR-TV=s økonomi. Det er grotesk at Finansudvalget i sine betingelser for bevillingen er nødt til at stille krav om at gældende lov overholdes. Det gælder dels omfanget af reklamer og dels lønudbetalinger til ledelsen. Specielt støtter Atassut kravet om, at de ulovlige lønudbetalin­ger skal søges inddrevet og at fremtidig lønudbetalinger skal ske efter gældende lovgivning.

 

Atassut er vidende om, at Landsstyret har udnyttet alle muligheder for at bringe ulovlighederne til ophør. Nu er så langt ude at der skal en lovændring til fordi KNR=s bestyrelse ikke har handlet efter lovens ånd, med derimod presset og væltet det stakit der dannes af lovens bogstaver. Ikke ret mange af vores love kan tåle en sådan behandling.

 

Og så er det med denne Tillægsbevillingslov at vi sætter penge bag planerne om at anlægge landingsbaner i Paamiut og Upernavik. Det er tidligere end efter den oprindelige plan, og det bliver billigere end oprindeligt forventet. Også Qaanaaq kommer nu på Finansloven med en landingsbane, delvis finansieret efter en aftale med den danske stat.

 

Det er anlæg der vil få stor betydning for de 3 kommuner. Fra Atssut skal vi varmt lykønske kommunerne med denne udvikling. Specielt Qaanaaq får løst et mangeårigt alvorligt problem med at komme ud og ind af kommunen.

 

Greenland Turisme A/S anlægsudlån. Til ansøgningen om lån til 16,5 mio. kr. til Disko har vi fra Atassut følgende bemærkninger:

 

Allerede ved den første ansøgning for et år siden på 11 mio. kr. til køb af Disko var det Atassut=s opfattelse at prospektet ikke var gennemarbejdet og at budgettet var urealistisk. Vi sagde dengang var talerstolen AGreenland Turisme har skitseret en handlingsplan og opstillet et budget som vi fra Atassut anser for lovlig optimistisk, men indenfor turismeudviklingen er vi som politikere amatører, og staben i Greenland Turisme er fagfolk. Vi mener i Atassut at projektet er absolut støtteværdigt også et godt stykke ud over de 11 mio. kr. som der her søgt om.

 

På den anden side skal vi understrege at dette projekt med M/S Disko det anser vi for at være lakmusprøven, så folkene i Greenland Turisme skal bestå. Vi har vedtaget en plan m tusrismeudvikling der drejer sig om mange hundrede millioner kr. En vellykket gennemførelse af turismeplanen kræver folk med visioner, men det kræver også folk der kan lægge budgetter og holder hvad de lover@, citat slut.

 

Det var for et år siden. Vi kan nu konstatere at Greenland Turisme ikke har klaret lakmusprø­ven. Vi står her med en efterregning på 16,5 mio. kr. Penge som skal skaffes for at projektet kan gennemføres. Det var vi forventede allerede i sidste år, og det er vi ikke tilfredse med. Vi skal opfordre Landsstyret til at gennemgå det Hjemmestyreejede Greenland Turisme A/S, men en økonomisk tæppekam.

 

Med disse ord kan vi tilslutte os betænkningen fra Finansudvalget, og skal indstille lovforslaget til vedtagelse her ved 3. behandlingen.

 

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Indledningsvis skal Inuit Ataqatigiit udtrykke sin fulde støtte til Finansudvalgets påtale til Landsstyrets umiddelbare opfattelse af, at det kan benytte Tillægsbevillingsloven nærmest uhæmmet.

 

Det er Inuit Ataqatigiit=s fortsætte opfattelse at Tillægsbevillingsloven ikke benyttes til store og helt nye finansieringsopgaver naturligvis under forudsætning af, at disse ikke er absolut nødvendige for samfundet, og således ikke anses for at kunne udsættes.

 

Endvidere anser vi det for endnu mere utilladelig at Landsstyrets ønsker om bevillinger på store beløb fremsættes til Tillægsbevillingslovens 3. behandling for disse gælder normalt et udseende som absolut uopsættelige bevillingsønsker som Finansudvalget eller Landsstyret meget vanskeligt kan afstå, uden at afslaget får uheldige konsekvenser for Hjemmestyret.

 

Til herværende forslags 2. behandling fremkom  Landsstyret med 113 ændringsforslag og hertil 3. behandlingen er Landsstyret kommet med yderligere 15 ændringsforslag, således er lovforslagets oprindelige negative påvirkning på 89 mio. kr. af Finansloven 1997 DAU resultat fra Finanslovens vedtagelse under efterårssamling ved ændringsforslagene fra såvel 2. og nu ved 3. behandlingen nu yderligere forværret med op til 169 mio. kr.

 

Med andre ord når så ændringsforslagene for 80 mio. kr. kun at blive behandlet 2 og for andre vedkommendes kun 1. behandling her i Landstinget. Finansudvalgets påtale af denne af Landsstyrets benyttede fremgangsmåde ikke skal tages som givet fortjener efter Inuit Ataqatigiit mening hele Landstingets støtte.

 

En troværdig økonomisk styring på basis af en omhyggelig prioritering foregår ved Finanslovsarbejdet under efterårssamlingen. At vi under Finanslovsarbejdet prioriteringer gang på gang må sige nej til mange ellers presserende ønsker om renovering af skoler, vandforsy­ningsanlæg, havneanlæg, boligbyggeri, nye børneinstitutioner m.m. er Landstinget ikke ubekendt med.

 

Ønsker om kød af bygninger herunder for at skabe plads til administrationens ekspansion og nu en tillægsbevillingsønske og tilladelse til at låne Grønland Turisme A/S, så selskabet kan betale en allerede gennemført ombygning af et skib altså blot to ønsker om bevilling her ved 3. behandlingen på 41,5 mio. kr., dette finder Inuit Ataqatigiit stærkt kritisabelt.

 

Det er derfor vi ser os nødsaget til, at komme med en mindretalsindstilling mod Landsstyret forslag om, at Landskassen låner Grønland Turisme A/S til selskabets dækning af allerede gennemført ombygning af M/S Disko. Gennem pressen er det alle meddelt at det ombyggede gode skib afsejler netop i disse tage til sommerens togt i vores kyster. Hvordan har det kunne lade sig gøre, at få gennemført en ombygning for så mange penge, endnu før der er skabt sikkerhed for dækning af prisen ? Det er naturligvis anderledes hvis eventuelt sikkerhed for dækning af prisen for ombygningen var forelagt for Finansudvalget på et tidligere tidspunkt.

 

Ombygningen har vel foregået i en længere periode. Finansudvalget har ansvaret for Finansloven, og således skal Finansloven ikke ændres uden Landstingets godkendelse. Med henvisning til vores mindretalsindstilling omkring M/S Disko har vi med forundring læst et interview af Grønland Turisme direktør i AG=s udgave at 27. maj, hvor direktøren er citeret for blandt andet følgende udtalelser og jeg citerer: AMen det er rigtigt, at vi har forsøgt at tage lån hos banker i udlandet, her opfatter man imidlertid Grønland med nogen usikkerhed fordi man ved for lidt om landet, og fordi kendskabet til Greenland Turisme og til sikkerheden om selskabets fremtid er utilstrækkeligt@. citat slut.

 

Det er da en klar tale af den person der har stået i spidsen for markedsføringen af Grønland som vort AWonderfuld World@ i en årrække. Men denne udtalelse af Grønland Turisme direktør er i direkte modstrid med Landsstyreformandens udtalelse i sin forelæggelse til dagsordenspunkt 10 Landsstyret Politisk-Økonomiske Redegørelse den 28. maj under hvilken Landsstyreformanden bl.a. udtalte:

 

 AOgså vores eksterne finansielle parter udtrykker tillid til den grønlandske økonomi. De Hjemmestyreejede selskaber kan forhandle sig fremtil fordelagtige aftaler med udenlandske finansieringsinstitutter bl.a. på grund af en generel tillid til den grønlandske økonomi@, citat slut.

 

Hvad er forklaringen for disse direkte modstridende udtalelser ? Har de sidste 4-5 års årlige bevillinger til turismen gennemsnitlig på omkring 25 mio. kr. været givet forgæves ? Greenland Turisme direktør fortsætter sine udtalelser forrige tirsdag til AG AVi har ni fået lån i Grønlandsbanken og Skibskreditfonden uden egentlig garanti fra Hjemmestyret@. Hvorfor så alt den ståhej fra Landsstyret om, at Landstinget i stedet giver Grønland Turisme et lån på 16,5 mio. kr.?

 

På Landsstyrets budgetbidrag indeholder bl.a. følgende begrundelse AGreenland Turisme A/S har på nuværende tidspunkt forhandlet sig frem til et lånetilbud et såkaldt syndikeret lån fra henholdsvis Skibskreditfonden og Grønlandsbanken. De omtalte finansieringsinstitutter har imidlertidig betinget sig at Grønlands Hjemmestyre stillede garanti for lånet i størrelsesorden på 16 mio. kr. over en løbetid på 10 år@, citat slut.

 

Herudover kan Landstinget vel huske da Landsstyret den 2. maj under forårssamlingen 1996 i lighed med i dag ligeledes til 3. behandlingen af daværende TB1 forslag kom til Landstinget med forslag om, at Landstinget forhøjede Greenland Turisme aktiekapital med 11 mio. kr. Bevillingen skal bruges til selskabets erhvervelse af M/S Disko. Allerede da kom Inuit Ataqatigiit med en mindretalsindstilling til, at forslaget afslås, vores væsentlige argument på daværende tidspunkt var at vi foretrak, at M/S Disko fortsat sejlede som KNI Pilersuisoq skib.

 

Men et flertal bestående af Siumut og Atassut godkendte omend modvilligt Landsstyrets forslag om aktieforhøjelsen dengang. Men dette flertal gav deres accept under forudsætning af  at der ikke efterfølgende fremkom ønske om yderligere udgifter for Landskassen til renovering eller til drifts af M/S Disko. Men hvad er et flertal af et flertal og det skal bevares på bekostning af politiks troværdighed.

 

Endvidere skal vi erindre Landstinget om, at et af Landsstyrets væsentligste argumenter ved Grønland Turisme erhvervelse af M/S  Disko var at private aktionærer herefter vil stå for dækningen af eventuelle yderligere behov for klargøring af skibet. Hvor er disse investorer som åbenbart blev trukket op som kanin af en kasket for at få Landstinget godkendelse dengang.

 

Økonomistyringen eller snarere den modsatte i KNR har tilsyneladende mildest talt været ganske tilfældigt. Finansudvalgets forudsætning for tiltrædelse af forslaget om økonomisk redning af institutionen støtter vi fuldt ud fra Inuit Ataqatigiit. Efter Finansudvalgets samråd med flere Landsstyremedlemmer som har direkte tilknytning til sagen og indhentning af skriftlige redegørelser fra disse fremstår det klart, at løn- og ansættelsesvilkår for den daglige ledelse af KNR bliver forvaltet i klar modstrid med love og andet regelsæt, og dette har nu snart foregået i 2 år.

 

Denne ulovlige praksis har været kendt af  de relevante direktorater og Landsstyreområder siden september 1996. Ligesom Personaledirektoratet allerede på daværende tidspunkt har rettet en henvendelse til såvel KNR=s daglige ledelse som bestyrelse m at få rettet op på denne praksis. Men denne ulovlige forvaltning fortsætter nu på 9. måned.

 

Denne tingenes skæve gang kan ikke tilskrives KNR bestyrelsen alene. Den daværende direktion sidder i mudder op til begge ører, endvidere er det stærkt utilfredsstillende og stærkt kritisabelt at det politiske indgreb fra Landsstyret først er sket 4 måneder efter i slutningen af januar i år, da sagen blev kendt.

 

Derfor er det os magtpåliggende på det kraftigste at opfordre Landsstyret om at efterleve Finansudvalgets opfordring til, at løn- og ansættelsesvilkår for den daværende direktion, bliver rettet således at de er i overensstemmelse med lovgivningen. Dette skal naturligvis ske med tilbagevirkende kraft.

 

Konto 60.01.01 vedrører ansættelse af en kontorchef i Direktoratet for Sundhed. Vedkommende skal står for en intensiveret indsats for forebyggelsesarbejdet, og under lovforslagets 2. behandling sammenlignede Inuit Ataqatigiit dette ønske med opførelsen af et hus startende med spidsen af skorstenen.

 

Her indtil herværende 3. behandling af forslaget har Finansudvalget bl.a. på basis af et samråd med Landsstyremedlemmet givet sin tilslutning til Inuit Ataqatigiit=s ønske om, at direktoratet til efterårssamlingen udarbejder debatoplæg omkring forebyggelsesarbejdet.

 

Dette er vi naturligvis taknemmelig for. Således vil Inuit Ataqatigiit nu være med til at opføre huset startende med spidsen af skorstenen og det er jo spændende.

 

Med disse bemærkninger konstaterer Inuit Ataqatigiit, at det gode samarbejde i Finansudvalget under herværende forårssamling, hvor vi bl.a. har bestræbt os på, at nå til enighed om mange umiddelbare divergerende opfattelser nu er afsluttet, bortset fra bevillingsansøgningen til M/S Disko tilslutter vi os resten af Finansudvalgets betænkning.

 

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:

 

Akulliit Partiiat henviser til bemærkningerne under 1. og 2. behandlingerne af Landstingstil­lægsbevillingsloven. Akulliit Partiiat konstaterer med glæde at der ikke vil medfører i de prioriteringer vi lagde ned i Finansloven.

 

Vedrørende 10.13.13 Aktieindskud har jeg udbedt om mig en forklaring til det jeg kaldte den omvendte privatisering af Akuifiafik A/S og Nuniarik A/S, d.v.s. under 2. behandlingen mindede jeg Finansudvalget om det og fik tilsagn om en skriftlig redegørelse omkring dette forhold. Det er jeg tilfreds med og glæder mig til at få den skriftlige redegørelse.

 

Derudover skal jeg udtale at jeg er tilfreds med at konstatere, at der er sket en opstramning i forhold til tidligere år. Her tænker jeg især på KNR-radio og KNR-TV. Efter at have sagt dette, så vil jeg komme med en tilføjelse fordi vi er vidende om, at man her i salen får besvarelsen på forespørgsler så sent, men idag lige efter vi har genoptaget sagen kom besvarelsen af min forespørgsel til denne sag. Derfor vil jeg gerne lige kommenterer den.

 

Jeg skal lige først citerer først hvad jeg har sagt under 1. behandlingen som vedrører det jeg gerne vil kommenterer her, og jeg citerer ABortset herfra mener jeg at der bør være en undergrænse for, hvad der bør søges tillægsbevilling til om undergrænsen skal være 50.000 eller 100.000 ved jeg ikke, men når man ser på de store afvigelser mellem budgetterne og regnskaberne virker en tillægsbevillingsansøgning på 15.000 kr. nærmest grinagtigt.@ citat slut.

 

M.h.t. til dette og den besvarelse jeg fik fra Landsstyret der siger den, at jeg ellers burde vide, at dette spørgsmål allerede har været behandlet i forretningsudvalgsbehandling, og at en sådan ansøgning kommer fra Landstingets Formandskab. M.h.t. disse sætninger, hvad skal vi bruge dem til eller denne ordlyd skal vi bruge dem til ? Det er ikke spørgsmålet om hvorfra ansøgningen kommer fra, hvilke direktorat, for uanset hvorfra bevillingen kommer må jeg kunne forespørge om, om det ikke snart er på tide at man sætter en sådan undergrænse for bevillingsansøgninger ?

 

Derfor selvfølgelig har formandskabet ansøgt sådan i henhold til almindelig kotume for det er sådan det er idag, men det som jeg har spurgt om her er at når der har været så store afvigelser mellem budgetterne og regnskaberne om det ikke nærmest er grinagtigt at ansøge om så små beløb.

 

Altså generelt så har jeg kommenteret dette, og vil stemme for her ved 3. behandlingen.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

 

Med henvisning til vores bemærkninger fra Kandidatforbundet til 1. og 2. behandlingen af Landstingstillægsbevillingslov I for 1997 skal vi naturligvis kommenterer Finansudvalgets betænkning afgivet her ved 3. behandlingen.

 

Under tidligere behandlinger af Landstingstillægsbevillingslovene har Landsstyret fået den dårlige vane at fremkomme med mange forskellige ændringsforslag, eller måske har de sovet i timen ved udarbejdelsen af forslaget til Finansloven, idet det altid er mærkbart under behandlingen af  tillægsbevillingslovene, således at Landsstyret benytter sig godt af denne mulighed.

Landsstyret skal ellers styre landet her på vegne af Landstinget og dermed også være dem der skal have føling med den daglige arbejdsgang, og dermed også vurderer behovet for hvilke bevillinger der skal til, og hvor mange penge der er behov for til de forskellige bevillinger ud fra Landstingets vedtagelser. Og hidtil har det været sådan at Landsstyret, som om Landsstyret først vågner når man skal til at behandle tillægsbevillingerne.

 

Og de ting der almindeligvis skulle have været indarbejdet i Finansloven, og som de desværre har glemt det skal de nu i sidste øjeblik i forbindelse med behandlingen af tillægsbevillingen. Denne dårlige vane bør Landsstyret komme væk fra, og vi skal fra Kandidatforbundet henstille til Landsstyret, at de skal være med vågne og budgettere mere korrekt og planlægge korrekt når vi behandler Finansloven. Vi kunne ellers have stillet flere forslag i forbindelse hermed, men Landsstyret kan naturligvis ikke være så uvidende og de må kunne deres lektie.

 

Derfor kan jeg godt forstå Finansudvalget at de hele tiden klager over Landsstyrets mange forskellige ændringsforslag når vi nu skal til at behandle Tillægsbevillingsloven.

 

Fra Kandidatforbundet forstår vi kun at Finansudvalget henstiller ikke at godkende ændrings­forslag 129, idet vi nemlig godt huske behandlingen af Informationsteknologiredegørelsen her i dette mødelokale, og at vi dengang blev erindret om, at der kan være betragtelige fejlinvesteringer, hvorfor det er nødvendigt med meget nøje vurderinger.

 

Med disse korte bemærkninger vil jeg godkendte udvalgets henstillinger og opfordringer eller og med et stort spørgsmålstegn til de ting der vedrører M/S Disko, og idet vi også regner med at når vi til efterårssamlingen skal drøfte KNR, at vi så nærmere diskuterer den uansvarlige styring af samfundets penge.

 

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:

 

Tak. Først skal jeg nævne at Finansudvalget har udarbejdet en omfattende betænkning, og den er samtlige partier enige i bortset fra at man stiller et par spørgsmål på enkelte punkter, men disse vil jeg vende tilbage til.

 

Men det er mærkbart, at især oppositionen kommer med løftede pegefingre, men efterfølgende godkender forslagene. Nu i disse dage med høj blå himmel og forårsvejr, at der er så god opbakning omkring forslagene her, og jeg skal kommenterer, de enkelte partier ganske kort:

Først skal jeg udtrykke min glæde over, at man fra Siumuts side kommer med en melding om, at Landskassens store kassebeholdning, at en del af denne beholdning bruges til at nedbringe udlandsgælden, og i den forbindelse så skal Landsstyret som økonomiske ansvarlige, der er jeg selv som økonomisk ansvarlige meget enige i dette synspunkt og vi skal være vågne overfor det, og arbejde for, at Landsstyret bringer sin udlandsgæld mærkbart ned i de kommende år. Det er en positiv målsætning.

 

Selv om jeg er enig i det budskab, Siumut kommer med, om at Landsstyret skal arbejde for, at de mange likvide midler arbejder til større gavn for samfundet, må jeg på den anden side sige, at man skal vær påpasselig med én ting. Selvfølgelig skal vi lade disse midler arbjede, men jeg er ikke enig i, at vi gør det med den pris, at driftsomkostningerne stiger voldsomt. Vi skal stadig passe på ikke at komme ud i overforbrug mht. driftsomkostninger. Der bliver fremsat mange gode ønsker fra Landstingets side, men det farlige er, nogle af disse gode ønsker har den store økonomiske konsekvenser.

 

Til slut kan vil jeg sige, at de relevante landsstyremedledmmer selv vil besvare de  bemærknin­ger, der kom fra Siumut. Det går jeg ud fra. Dog vil den tak, rettes til Landsstyret for det gode samarbejse vil også blive rettet til medarbejderne i de enkelte landsstyreområder, og  ikke bare til personale i Økonomidirektoratet.

 

Hvad angår købet af Grønlandsbankens bygning som Atassut var inde på, om at man ikke skal sprede administrationsbygningerne alt for meget rundt omkring i byen, og at man ved et eventuelt køb af Grønlandsbanken at Rigsombudet eller politiet var med i betragtning eller med i tanken, disse ting skal vurdere nøje om det virkelig skal være en udvej, men jeg har bidt mærke i dette forslag, idet det også er vigtigt at der findes de administrationslokaler der virkelig er behov for. Det er tydeligt, at Atassut vil gå en for det konkrete forslag i princippet.

 

Og til Inuit Ataqatigiit så har jeg bemærket at man ind i mellem bruger nogle stærke ord, og stærke bemærkninger, hvor man også var inde på nogle bemærkninger og dem vurderer lidt fantaserende, idet man bruger nogle bemærkninger som siger uhæmmet brug af midlerne og jeg har også bemærket at Landsstyret har fremsat 113 ændringsforslag, men hvis jeg skal kommenterer det kort skal jeg blot nøjes med at sige, at når Landsstyret har arbejdet godt og følger med i det der sker til daglig, så beder man om ekstra bevillinger til de ekstra bevillinger.

 

 

Vi har kunnet gøre det fordi vi følger med i hvad der sker, og fordi der endelig er et overskud på mere end 500 mio. kr. samtidig med at vi har en likvid beholdning som for første gang er så stor en bevilling, og jeg skal lade være med at kommentere de andre spørgsmål, men skal blot kommentere, at man bortset fra Disko, så går man indfor de forskellige ændringsforslag, og det er kun glædeligt at Inuit Ataqatigiit  også vil godkende ændringsforslagene.

 

Jeg glæder mig også over at Akulliit Partiiat godkender ændringsforslagene og uden at komme nærmere ind på dem, vil jeg blot nævne at man i forbindelse med Forretningsordenen for Grønlands Landsting fra den 3. juni 1993, som er med tilføjelser fra maj 1996, der skal Landsstyret have mulighed for at fremkomme med deres svar på en hurtig måde, og dermed også komme med deres besvarelser på et senere tidspunkt, hvorefter jeg ikke skal kommentere det nærmere. Mit ønske er blot, at når man kommer med en sådan kritik så må man også kunne gøre det skriftligt.

 

Kandidatforbundet bruger også nogle stærke bemærkninger, men jeg skal også tilsidst takke for, at man også går ind for lovforslaget i sin helhed, idet det ser ud som om at Landsstyret først vågner op når man først skal til at behandle tillægsbevillingslovene. Finansloven med over 1000 sider, der er mange elementer iden og der kommer hele tiden nye ting frem, og det er helt sikkert at vi igen til efteråret kommer til at arbejde med en tillægsbevilling og hvis man er vågen og følger med i det videre forløb af et sagsforløb, så vil der hele tiden komme behov for ekstra bevillinger til givne bevillinger.

 

Selvfølgelig er vi gode til at regne ud og budgettere og vi kan heller ikke acceptere at vi ikke er uvidende og  jeg forstår det ikke er møntet direkte på mig, men Landsstyret som helhed man bruger. Efter at have brugt nogle stærke ord, så bliver det tilsidst okay, men vi godkender selve lovforslaget her.

 

Men jeg siger tak for  den støtte der alligevel er blevet givet.

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand.

 

Det kan være at de fleste folk i verden måske så godt som os allesammen, vi er ikke så glade for de mennesker der kommer med deres løftede pegefingre, især er det mindre glædeligt at det er dem der ikke er de rette mennesker til at komme med den løftede pegefinger. Jeg synes heller ikke det er første gang herunder samlingen her at Inuit Ataqatigiit bruger denne løftede pegefinger fra talerstolen den har vi også bemærket idag.

Der kommer de også med en belæring overfor Landsstyrekoalitionen om, hvordan man udarbejder en Finanslov, og hvilke ting der skal være med i en Finanslov. Jeg synes ikke der er behov for en sådan belæring.

 

Siumut og Atassut har dannet en koalition således med en bagland på 18999 eller 699 det er på vegne af disse 18699 og der er ikke et større behov for en løftet pegefinger fra et parti som har et bagland på lidt over 4000 stemmer, men demokratiet ligger i at vi også skal hører mindretallet, det er ikke mindretallets opgave at belære flertallet om hvordan det bør være.

 

Jeg mener vi kan sige, at man i forbindelse med Tillægsbevillingsloven her, den er udformet således som flertallet ønsker at den skal se ud, og det samme gjaldt også dengang at Siumut og Inuit Ataqatigiit dannede en koalition.

 

Inuit Ataqatigiit var blandt andet inde på at når man ikke længere kan være i sine administra­tionslokaler så køber man store bygninger, her er det så Grønlandsbankens hus man har i sine at købe man her tænker på.

 

Og så i forbindelse med tilskuddet til Greenland Turisme, det er ikke et tilskud vi har bedt om, vi har i forbindelse med købet af Disko og ombygningen bevilliget et lån eller ansøgt om midler til et lån til Disko, det er også fordi vi overtager forskellige arbejdspladser, og hjemtager dem, noget som Inuit Ataqatigiit også ligger vægt på, nemlig Råstofområdet der gerne skal hjemtages fra Danmark, og det er jo også et godt grundlag.

 

Såfremt man for alvor går ind for, at man overtager Råstofforvaltningen til Grønland, så vil det selvfølgelig betyde flere administrationslokaler, og såfremt man stadigvæk vil arbejde for en videreudvikling af Hjemmestyreordningen, så vil det også kunne betyde at man også udvider udlands, det international kontor, og derfor kommer man med formaninger så må man også kunne vurderer sine egne vurderinger eller bemærkninger.

 

Såfremt Inuit Ataqatigiit ikke er glade for at man udbygger det internationale kontor, er Inuit Ataqatigiit ikke glade for at vi overtager Råstofforvaltningen, det er disse to ting der ikke kan ske indenfor de fysiske rammer vores administration har, såfremt vi skal overtage disse to ting så har vi behov yderligere adminstrationslokaler, hvorfor vi har ansøgt om midler til køb af Grønlandsbankens hus.

 

M.h.t. Disko vil jeg gerne udtale, idet jeg også håber at man ikke kører den politiske linie ud fra de skriverier der er i aviserne. Uanset hvor meget man respekterer de enkelte aviser, så må man også kører den politiske linie ud fra de erfaringer man selv har og har indhøstet.

 

Og m.h.t. Disko er det korrekt at de man p.t. stadigvæk kører nogle forhandling omkring økonomien bag Disko, og den nuværende Grønlandsbank i dag har sat spørgsmålstegn ved hvorvidt de kan give et lån til banken uden at Grønlands Hjemmestyre nødvendigvis skal still garantier, men for netop være parate, så har Landsstyret ansøgt om midler til lån af midler på beløb 16,3 mio. kr., således at man kan finansierer tildele de finanser der virkelig er behov.

 

Det kan godt være at vi ikke har brug for disse midler i sidste ende, fordi Finansudvalgets formand har også været inde på, at man stadigvæk undersøger andre muligheder for at få disse midler til rådighed. Men de seneste hændelse er fremkommet så sent som igår tyder på Disko måske kan låne pengene fra et andet pengeinstitut i Danmark til en billigere rente, og som passer til dette formål.

 

Men uanset dette så mener jeg at det er vigtigt at være parat og være på forkant med, og så på den måde være klar til at kunne yde dette lån fra Landskassen til Disko, såfremt det ikke kan fremskaffes på anden måde. Og man siger at man har givet et tilskud, det er ikke korrekt.

 

Og Lars Karl Jensen Siumut var inde på at man ikke snakker om tilskud men et lån, långivning tjener Landskassen på, idet Landskassen tjener en rente på 9 %, og såfremt det bliver tilfældet og at man vil fremme turismen i Grønland, hvorfor vi allesammen bør være glade for denne løsning for Disko.

 

Og tilslut skal jeg blot tilføje at man p.t. ligenu ser ud til, at Disko kan låne pengene over almindelige banklån uden af Hjemmestyret bliver nødt til at stille bankgarantier.

 

Og man har også været inde på som Atassut bl.a. Atassuts ordfører var inde på om Rigsombudet og politiet kan bør være men det er jo selv op til dem selv, men såfremt man køber Grønlandsbankens bygning så er den velegnet til at bruge det som Råstofforvaltning, den har jo også en central beliggenhed, således at den også kan være administrationsbygning for Råstofefterforskning og eventuelt også Internationalt Kontor, hvorfor der ikke er behov for at forhandle med hverken Rigsombudet eller Politiet.

 

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:

 

Vedrørende de områder jeg er ansvarlige for som Landsstyreområde at disse får fuldt opbakning at vores forslag af samtlige Landstingspartier, det vil jeg gerne sige tak for med glæde.

 

Uden at nævne de bevilligede områder enkeltvis skal jeg lige komme med en præcisering. Først m.h.t. at man brugte flere forskellige ord, så har jeg lagt mærke til, at man fuldstændig bakker op, at så bare genetableret, det er et skridt i sig selv, og denne enighed og støtte klare støtte og enighed det er jeg glad for, at vi får den opgave fra Landstinget det vil vi med glæde og, det vil vi med glæde prøve på at løse.

 

Og jeg mener også at man skal lægge mærke til, at man på personaleområdet har lavet forskellige forbedringer som blev godkendt overfor sygehusene fordi man tilpasset personale på sygehusområdet også på Dronning Ingrids Hospital og endelig også at man kan give mulighed for en barselsorlovsordning, ferieaflønning ferieafløsning jeg mener at det er en klar forbedring selvom det ikke er en fuldstændig forbedring, og det vil også være gavnlig både for personale og klienterne.

 

Og herved tillægsbevillingslovgivningen blev der givet mulighed for at man hurtigere kan indføre vacinationsprogram for børn som kan være beskyttende for børn, det vil være nyt for Grønland, det kan ellers vente til Finansloven 1998, men i og med at man øgede tillægsbevillin­gen så kan man altså glæde sig over at det kan ske hurtigere.

 

Omkring dem der stå på venteliste og de mange og det skal nedbringes der blev det øget tilskud eller bevillinger til, og man kan nu så gå i gang med at få dem formindsket.

 

Og endelig vil jeg også lige udtale, at ud fra erfaringer i udlandet, så er det er gavnligt for mange omkring AIDS og HIV positive, at man kan gå igang med at indføre medicin der kan afhjælpe mærkbart på dem, der bliver ramt af det sygdommen, og jeg er glad for at den blev vedtaget her, og jeg siger tak på vegne af disse personer.

 

Og til slut m.h.t. miljøet så er jeg glad for, at det der blev diskuteret sidste år, og at vi blev enige om, at vi tager den op her igen til Landstinget at man kan gå igang med afbrændingsan­læg, affaldsafbrændingsanlæg først i Qaqortoq og at man har en kontrol med levnedsmidler som man hidtil har ønsket bles strammet fra Landstinget side, at man også her baner vejen for. Det vil jeg sige tak til.

 

 

Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:

 

Tak. Først skal jeg lige nævne at jeg anser det være vigtighed at de enkelte Landsstyremedlem­mer kan holde samråd med Finansudvalget og årsagen til at jeg er kommet her op på talerstolen er de forhold omkring KNR.

 

Det har man været inde på, og det er også nødvendigt, men det jeg så har erfaret her er, de ting som jeg har fremsat overfor Finansloven dem har man brugt som grundlag for de henstillinger som Finansudvalget er kommet med. Og det er også glædeligt at disse henstillinger som er stillet overfor KNR=s bestyrelse, det er ud fra den skrivelse man så har brugt disse henstillinger her i Finansudvalgets betænkning, hvorfor man nu også kan samle os om den ekstra bevilling, og det vil jeg gerne takke inderligt for.

 

Men jeg skal også klart nævne at det stade som KNR nu er kommet så langt er så anstrengende i dag, at vi nu igen skal til at bruge så mange kræfter på det, og det har næsten tid til. Idag er det nødvendigt at vi arbejder fremadrettet for at undgå at tilsvarende ting sker igen, og jeg mener at betænkningen her, hvor samtlige også støtter forslaget, og vi skal nok udfører arbejdet og stadigvæk arbejde for, at der ikke sker tilsvarende igen for KNR.

 

Man har bevilliget disse ting som skal rette op på formålet, men arbejdet stopper ikke her, men vi skal undersøge om der er behov for lovændringer for at rette op på forholdene, men arbejdet har pågået i forbindelse med KNR ud fra to direktorater.

 

Og jeg må også overfor IA ordfører også understrege idet de også var inde på, at man allerede i september 1996 viste at man kørte og overtrådte lovene og i den forbindelse skal jeg redegøre at i september 1996 der holdt KNR=s bestyrelse et møde, og i den forbindelse så har man efter Daniel Thorleifson redegørelse fra den 26. maj dengang blev bestyrelsen af direktøren fik en forklaring om en nyansættelse, men indtil videre er mødereferatet ikke modtaget i vores referat og har aldrig modtaget det.

 

Og det der kom næste gang det kom den 3. januar der kom fra Personaledirektoratet, hvor Personalediretoratet orienteret mit direktorat om, at der var fremkommet en skrivelse, og det vedrørte et ansættelsesforhold hvor Personaledirektoratet vurderede, at det var et udkast til en ansættelse, men først i januar måned blev dette brev besvaret af Personaledirektoratet, og denne besvarelse fra KNR den blev eller der blev mit direktorat kopiorienteret den 23. januar og efter  modtagelsen af dette brev har vi så foretaget os ting snarest der efter.

 

Og det kommer jeg med på at redegøre nærmere for, at vi netop har foretaget os ting lige så snart vi blev klar over hvad der var sket.

 

Og m.h.t. Josef Moztfelt skal jeg nævne at da vi udarbejdede Finansloven for 1997 der har vi så afholdt møder omkring KNR=s ansøgning om at kunne trække 5 mio. kr. idet der var nogle bemærkninger om der sagde, at såfremt vi får denne trækningsret så får vi en besparelse på 2. mio. kr, det efterfølgende år, og denne ansøgning godkendte vi her i Landstinget, og dengang anså vi også at alt kørte efter planen for KNR.

 

Men som før nævnt er det også glædeligt at man nu er kommet sålangt med den støtte der er med henblik på, at rette op på KNR=s forhold, hvorfor samtlige også støtter de ansøgninger der er om ekstra bevilling til KNR.

 

Jeg vil ikke kommenterer de enkelte ordførere men vil også kommenterer andre ting. M.h.t. Aduakifik der følger Bjarne det op igen her på 2. gang og siger at man kalder det for den omvendte privatisering af Aduakifik. I den forbindelse skal jeg understrege, at Aduakifik A/S og Nunatiarik A/S, der har Hjemmestyret overhovedet ikke nogen intentioner om at sælge disse to ting, jeg ved ikke hvem der har fremsat denne påstand.

 

Vi vil ikke sælge disse to institutioner således at de bliver overtaget af private, men vi prøver på at finde nogen andre løsningsmuligheder og disse muligheder indeholder også nogle økonomiske problemer for disse to institutioner, men disse to virksomheder, for disse to virksomheder skal vi også fundet den bedste løsning, men såfremt der kommer et tilbud fra private så skal vi nok tage denne opgave op til vurdering, men indtil idag har vi ikke set et eneste tilbud fra private om at de vil overtage disse to institutioner.

 

Med disse korte bemærkninger vil jeg så gerne sige tak for den støtte partierne har givet især m.h.t. støtten til KNR og endnu engang tak.

 

Inden debatten fortsætter så skal vi i forbindelse med 3, behandlingen skal jeg lige minde om vores taletider ved 3. behandlingen. Vi er færdige med ordførerindlæggene og Landsstyret har givet en besvarelse og udvalgets og mindretallets og udvalgets ordførere de har haft 15 minutter, og nu andre har haft 5 minutter, og andre medlemmer kan nu kort komme med deres bemærkninger. 2 gangs talerne har kun 5 minutter højst og andre medlemmer endnu kortere.

 

 

Mikael Petersen, Formand for Finansudvalget:

 

Først skal jeg på vegne af Finansudvalget takke samtlige partier og ikke mindst Landsstyret, at de har kunne kommenteret betænkningen så klart, nemlig accepterende eller godkendt.

 

I vores arbejde i Finansudvalget kommer vi selvfølgelig ud for mange spændende ting, og vi har også været spændt på om når vi er færdige med arbejdet hvordan det vil blive hilst fra Landsstyrets side.

 

Jeg vil gerne udtale at i løbet af det sidste år med udarbejdelsen af Tillægsbevillingsloven og i sammenligning med disse så mener jeg at udarbejdelsen af denne betænkning idag, det er ligesom om det er blevet mere glædeligt vores Finansudvalgsarbejde, det har været rettet mod mange forskellige ting og ikke kun fokuseret på et enkelt, vi har berørt samtlige ting der har vedrørt samfundets drift og det er også det der har gjort at sagen har være spændende selvom man har gennemført mange møder, så er det måske sådan, at arbejdet har været mere glædeligt.

 

I besvarelsen for fra Landsstyremedlemmet har jeg lagt mærke til at de ting han nævnte på at det er dem man støtter, og m.h.t. de opfordringer vi kom frem med vedrørende Grønlandske Pladeselskaber vil jeg sige at de allerede har fået tilskud, og jeg vil blot sige tak til, at der måske eventuelt mange kontier, at man eventuelt har overset dette i forbindelse med udarbejdelsen af  Finansloven.

 

Derfor vil jeg gerne opfordre til, at de nævnte Grønlandske Pladeselskaber bliver orienteret om dette, fordi denne mulighed bør også udnyttes af disse.

 

M.h.t. partiernes ordførerindlæg, så vil jeg ikke komme med et omfattende indlæg men vil blot gøre opmærksomt på, at m.h.t. Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg, og den indledning han sagde, jeg mener han gjorde det usikkert at Landsstyret arbejder med bind for øjnene, og m.h.t. skal jeg lige præcisere, at vi i Finansudvalget uden for Landstingets samlinger, d.v.s. m.h.t. bevillingerne der ikke er godkendt under Landstingets samlinger, så er det Finansudvalget der altid har samråd med Landsstyret, således at man undgår usikkerheder, at samfundet ikke laver ikke bebyrdes med noget hvor Landsstyret ikke har godkendt det via Finansudvalget.

 

Finansudvalget bliver dem der står for Landstinget, dette præciserer jeg således at man ikke kan pådutte Landsstyret om at bare gøre hvad der passer dem selv.

 

Selvfølgelig m.h.t. arbejdet i Landsstyret, så kan man selvfølgelig påpege dem af os politikere og andre, det vil jeg ikke have ansvaret.

 

Men den økonomiske forvaltning og kontrol af  samfundets midler, det udfører Landsstyret i en retfærdighedssans, og med disse bemærkninger vil jeg gerne sige tak, at betænkningen blev hilst positivt.

 

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:

 

Tak. Efter at de har lovet også at være med til at bevilge midlerne bagefter vil jeg først kommentere, jeg mener det er vigtigt at finde arbejdet lidt alvorligt men selvfølgelig kan man trøste sig med det gode vejr vi har uden for.

 

Jeg mener at hvis vi har nogle ting at påpege, at der ikke er nået til hinder for at vi kan sige det, og selvom vi godkender punktet, så må vi også kunne påpege de ting der trænger til at blive påpeget.

 

Og her har jeg prøvet på, at påpege, at det er for billig forklaring man fremkom med, at fordi jeg mener at det er en nedværdigende ordlyd, og jeg burde ellers kunne vide det de ting vi har godkendt i dette udvalg, her vil jeg blot understrege at uanset hvorfra disse bevillingsansøgnin­ger kommer fra at man også i de udvalg hvor jeg er medlem i, at man kan se hvad det er, det er korrekt, men fra formandskabet eller fra et andet sekretariat eller direktorat er uanset om hvorfra de tal man ansøger kommer det er ens, det er derfor jeg siger at man ikke kan bruges disse ordlydsforklaring.

 

så vil jeg gerne sige tak til Landsstyremedlemmet for at jeg udover det allerede omtalte ordførerindlæg kom med noget andet, men det som han afsluttede med, som jeg ikke kan acceptere her, fordi han sagde, at hvis man skal påpege noget så skal det altså være skriftligt.

 

Grunden til at jeg ikke kan acceptere det, det er da jeg blev færdig med det skriftlige indlæg jeg har indleveret, så sagde jeg, at tidligere var besvarelserne på forespørgslerne så sent ude, det kritiserede man, og det har nok ikke hjulpet, og den besvarelse jeg fik m.h.t. den forespørgsel der vedrører punkter her, det fik jeg først set, da mødet var startet, det er derfor jeg har kunne sagt det sådan direkte det jeg har sagt.

 

At m.h.t. det skrevne og de ting man gerne vil sige efter at det er blevet uddelt, er der grund til det er besvarelsen var kommet så sen ud.

 

Og M.h.t. Konrad Steenholdts bemærkninger der blev fremført at mine forespørgsler omkring Aduakifik og Nunatiarik da han kommenterede det, så sagde han at han overhovedet ikke ved hvad ordet sand kommer fra. Jeg sagde overhovedet ikke noget om sand eller lign. i den forbindelse da jeg fremkom med, jeg ønskede bare en redegørelse, en skriftlig redegørelse og det har jeg fået lovning for, og den er allerede færdig.

 

 

Josef Motzfeldt , ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

 

I landstinget har min lov om Landstinget som blev godkendt første gang i 1988, og som sidste gang blev fornyet den 2. maj 1997, og heri står der også hvordan man bevilger pengene, og den er åbenbart blevet forældet og skal fornys, men det vi efterlyste som det vigtigste punkt i vores ordførerindlæg, det er det at vi efterlyser det der blev efterlyst at det drejer sig om udarbejdel­sen af Finansloven.

 

I her i starten af juni har vi måtte komme med ændringsforslag til et beløb på 169 mio. kr., vi må også kunne se på de mange ændringsforslag som vi ellers har kommet med, de forskellige prioriteringer om efteråret, det der tænker man på renoveringsmodne skoler, vandværker og andre renoveringer, det er sådanne bevillinger til sådanne ting man vi har efterlyst.

Når demokratiet blot bliver indeholder lovord. Fra Inuit Ataqatigiit skal har også lov til at sige sin mening, og det skal heller ikke siges til os, at vi ikke skal komme med løftede pegefingre, det er ikke på sin plads, at man kritiserer andre for at snakke højt, og komme med deres løftede pegefingre, mens andre bliver kritiseret for at være for spagfærdige i deres fremlæggelse, det kan ikke være korrekt.

 

Og hvem der eventuelt har i forbindelse med Disko, hvem der har ansvaret for GT, og når man så citerer forskellige ting, det er mere end en uge siden, at der har været citeret i avisen, og der er ikke kommet nogle berigtigelser, den mod ligge i bestyrelsen og i den daglige ledelse, og hvis du ikke vil høre det, så er det dit eget problem Hr. Landsstyreformand.

 

Og hvorfor det også er inddrages at det er 16 mio. kr. det drejer sig om, og så siger man at man eventuelt kan låne disse ting igennem et banklån i Danmark, og Atassut ligger jo også vægt på, at man har en tryk økonomisk styring, og derfor er det også vores opgave at påpege disse ting.

 

Og Landsstyreformanden skal ikke få det til som om, vi er imod at vi skal have Råstofforvalt­ningen herop til Grønland, men det må også være et ansvar for os sig, at vi ligesom vurdere hvor store kontorer have og vice versa. Vi har for et par år siden lejet hotel Grønland, Naturinstituttet får deres eget hus og vi må jo også gøre det på en lidt gennemtænkt måde, når vi nu anskaffer os så store kontorer m.m.

 

Og i forbindelse med KNR, så vil vi gerne takke Landsstyremedlemmet for Kultur i at vi ved jo godt at KNR=s bestyrelsesformand de bliver jo udpeget af Landsstyret, det må så også kunne belæres Landsstyret i hvordan man skal udarbejde, hvordan de skal arbejde for deres erhverv. Men i allerede 26. september blev det så påpeget, og der regner vi med, at især Landsstyreom­rådet for Økonomi også må have været vidende om de forskellige problemstillinger, og det blev så også stilet direkte til Direktoratet for Kultur.

 

Jeg ved om man så der har ikke har rettet den videre til Landstyremedlemmet. Og allerede dengang blev man pålagt at rette op på forholdene.

 

 

Lars Karl Jensen, Siumut:

 

Fra Siumut har vi et forslag eller en henstilling om, at man skal sende vores likvide beholdning ud og arbejde, og der synes jeg at Landsstyremedlemmet har misforstået det. Vi ved godt, at hvis man har 1,05 kr. og tager 5 øre og så kan man også få den 5 øre til at forrente sig.

 

Der var du inde på,  at såfremt vi gør vold på vores likvide beholdning så mister vi hurtig vores likvide beholdning, men det er jo slet ikke Siumuts politik, at ville tømme Landskassen, men vi bør have i tankerne, men vi indstiller over for Landsstyret, at man bør have med i tankerne at pengene skal ud og arbejde.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

 

Alt kan jo ikke køres lige ud af landevejen, og Landsstyreformanden som siger at de vist nok har ca 18700, de må også huske på, at der er en opposition, og selvom vi har et mindretal bag os, så kan man ikke lukke munden på os uden videre, det er også vores pligt og rettighed, at påpege de ting vi mener der bør påpeges, og det gør vi også vi vil blive ved med at gøre det.

 

Vi man skal ikke prøve på at sætte sig op som en mine-konge som Landsstyreformanden også forsøger at placere sig om. Atassut siger ellers, at det der vedrører Råstofkontoret, der sætter man nærmest en mundkurv på Atassut, hvad vis man så er åben over for de forskellige forslag, og drøfte dem, hvad er demokrati ?, man kan ikke sige at fordi vi i Landsstyret allerede har bestemt at sådan og sådan skal vi gøre så gør man det, det er en dårlig vane, det passer ikke ind i demokratiske forhold. Tak.

 

Så er det først Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender der kommer med en besvarelse. Først til formanden for Finansudvalget Mikael Petersen, der vil jeg lige kommentere hans ordførerindlæg, fordi han opfordrede til henstillede til, at man orienterede de der har behov for orientering, det skal vi nok også gøre, det tager vi imod med kyshånd.

 

Jeg er også glad for Mikael Petersen som en ansvarlig Finansudvalgsformand, at der er behov for nogle præciseringer overfor Landsstyret, fordi man plejer at sige at Landsstyret misbruger penge måske uden lovmæssig baggrund. Det er også korrekt, og glædeligt han præciserer dette, fordi han siger, at Finansudvalget arbejder når Landstinget eller denne repræsentanter, at man går via Landstinget eller disse repræsentanter, d.v.s. opgaver fra Landsstyret  til bearbejdning i Finansudvalget, så bliver det først taget stilling til, og så videre til Landstinget. Det er glædeligt at det går sådan

 

M.h.t. Bjarne Kreutzmann, og uden at kommenterer det nøjere, så skal jeg blot udtale, at dem der har behov for at påpege, de skal nok komme med nogle påpegninger uanset om det er dårligt vejr, når det bliver godt vejr bliver alle jo glade igen.

 

M.h.t. Inuit Ataqatigiit Josef Motzfeldts udsagn nogle af hans udsagn, der nævnte han også Atassut, der skal jeg også lige udtale, at vi i vores Landsstyrekoalitionsarbejde har en god planlægning og tillid til planlægningen det har vi også prøvet på at efterleve også i Atassut, derfor at Landskassen lige pludselig fik for mange penge i kassen, så har vi til efterårsamlingen ikke kunnet kende at eksempelvis Tele Greenland A/S vil tilbagebetale det Landskasselån de har låns på engang, og KNI de midler 670 mio. kr. og således fik Landskassen tilført over 330 mio. kr. som vi ikke har været vidende om tidligere.

 

Og hvis dette kan ske efter at vi har afholdt efterårssamling, det er så det, som Grønland at det som vi nok er vidende om, som vi ikke kendte i 1996, at regnskabet vil komme til at se så godt ud, og det er så det der har dannet grundlaget for vores videre arbejde.

M.h.t. de andre partiers indlæg det vil jeg ikke besvarer.

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

 

Jeg mener at jeg må uddybe, at der ikke er nogen der arbejder hen over hals og hoved, vi styrer også landets økonomi på en forsvarlig måde, det kan alle og enhver se.

 

Siden Hjemmestyret er blevet indført der er økonomien der er økonomien også kørt på en forsvarlig møde, der er ingen der forhaster sig.

 

Der er to muligheder m.h.t. Disko. Landskassen kan yde et lån, det bliver ikke nogen udgift for Landskassen, Landskassen får en renteindtægt på 9 % og vi er med til at udvikle turismen her i Grønland. Der er ikke altid alt som vi også kan glæde os over, selvfølgelig er der mange ting vi har kæmpet for f.eks. Råstofforvaltningen den har vi snakket om vi gerne vil have Råstofforvaltningen i løbet af de 18 år siden Hjemmestyret blev indført, og det ser ud til at det nu endelig lykkes at få Råstofforvaltningen her op.

 

Og hvad angår at vi har måtte ændre de 169 mio. kr. i ændringsforslaget, der sker jo ting hele tiden, og Grønland er jo et levende væsen om jeg så må sige, hvorfor forholdene hele tiden ændrer sig, og der kommer nye muligheder, og efter de nye muligheder som så opstår, så må man også reagerer derefter.

 

Ligesom Landsstyremedlemmet allerede har været inde på, at nogle af vores grønlandske virksomheder har betalt tilbage af de lån de har lånt fra Landskassen, det har så resulteret i, at vi har fået en større kassebeholdning, dermed også skaber større økonomiske råderum for Grønland og dermed også er med i de forskellige ændringsforslag i Finansloven.

 

Jeg er ked af at jeg måtte svarer på en lidt hård måde, og det er det er ligesom, at det grønlandske sprog der siger, at når man bor i et glashus, så skal man ikke kaste med sten, og jeg synes det er mærkeligt at Inuit Ataqatigiit også klaget over sådanne ting når de ligefrem får svar på tiltale.

 

Og selvfølgelige er vi også berettigede til, at vi kan komme til at komme med svar på de forskellige bemærkninger der falder, det er heller ikke, den mulighed for at give svar er ikke kun tillagt hverken Inuit Ataqatigiit eller Kandidatforbundet.

 

Vi det er heller ikke på sin plads blot at vende sine bemærkninger på forskellig måde.

 

 

Mødeleder:

 

Og dermed er vi langt om længe færdige med debatten. Og jeg vil anmode medlemmerne om at sætte sig ved deres stole, således at vi kan tage afstemningen.

 

Og m.h.t. det vil jeg gerne indstille at mindretalsudtalelserne 125, 126 og 127 og m.h.t. 125 der skal  jeg understrege at der her er tale om renter fra Greenland Turisme A/S og en forhøjelse af disse, det er et Landsstyreforslag og Siumut=s og Atassut=s medlemmer at man indstiller at man godkender dette, og et mindretal bestående at Inuit Ataqatigiit=s medlem indstiller at forslaget ikke bliver godkendt.

 

Og dem der går indfor at dette punkt ikke bliver godtaget eller vedtaget bedes rejse sig,

7,

og dem der er imod mindretalsudtalelsen bedes rejse sig,

19,

og der er ikke nogle der har undladt at stemme.

 

Og næste punkt er ændringsforslaget 126 Ændringsforslag vedrørende Greenland Turisme Anlæg, Landsstyrets forslag om, at man bevilger 16 mio. kr. til lån for ombygningen af M/S Disko, og et flertal af udvalget nemlig bestående af Atassut=s og Siumut=s medlemmer indstiller at forslaget  bliver godkendt.

 

Og dem der går ind for at forslaget ikke tiltrædes bedes rejse sig

7.

 

Og dem der er imod dette bedes rejse sig

19.

 

Er der nogle der ikke har stemt, nej det er ikke tilfældet.

 

Og vi går nu videre til ændringsforslag 127 Greenland Turisme, hvor Landsstyret foreslår, at der ydes et landskasselån til finansiering af M/S Diskos ombygning, det er et beløb på 825.000 kr., et flertal af Finansudvalget bestående at repræsentanter for Siumut og Atassut indstiller at bevillingen nedsættes med 825.000 kr i 1997 og med 1,7 mio kr. i hver af budgetoverslagsåre­ne.

 

Og et mindretal af Finansudvalget bestående at repræsentanten for Inuit Ataqatigiit indstiller at ovennævnte forslag ikke tiltrædes, og dem der går indfor at forslaget ikke tiltrædes bedes rejse sig 7,

 

og dem der er imod dette bedes rejse sig

20.

 

Er der nogen der ikke har stemt, nej det er ikke tilfældet.

 

 

Og nu er det Landstingstillægsbevillingslov med de forskellige ændringsforslag der er, dem der går indfor at den bliver vedtaget i sin hele sin foreliggende form,

27.

 

Er der nogen der er imod ?

Det er ikke tilfældet, er der nogen der ikke har stemt ?

Og det er heller ikke tilfældet.

Og dermed er Forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1997 vedtaget.