Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 19-1
1. behandling	2. behandling

Tirsdag den 27. Maj 1997

 

Dagsordenens punkt 19.

 

Redegørelse om Boligområdet.

(Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger, Johan Lund Olsen)

 

Mødeleder: Finn Karlsen, 1.næstformand.

 

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger.

 

På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed Redegørelse om Boligområdet. Landsstyret vil med redegørelsen dels orientere om A/S Boligselskabet INI, dels orientere om andre problemstillinger på boligområdet.

 

Som det fremgår af redegørelsen havde Landstinget to overordnede mål med omlægningen af boligdriften, der blev besluttet i 1993. For det første skulle boligadministrationen effektiviseres og rationaliseres, og for det andet skulle boligdriften organiseres efter almennyttige principper som skulle sikre lejerne indflydelse.

 

Effektiviseringen af administrationen skulle sikres ved etableringen af et landsdækkende boligadministrationsselskab, som skulle varetage udlejningen af offentligt ejede boliger på et ensartet grundlag.

 

Omlægningen af boligdriften til almennyttige principper ville blandt andet betyde, at de offentlige udlejningsboliger skulle inddeles i overskuelige boligafdelinger med selvstændig økonomi og beboervalgte afdelingsbestyrelser.

 

Om baggrunden for at etablere et landsdækkende boligselskab som aktieselskab vil jeg tillade mig at henvise til det svar, Landsstyret afgiv i forbindelse med behandlingen af landstingsmed­lem Johan Lund Olsens forslag om nedlæggelse af A/S Boligselskabet INI i den nuværende form for i stedet at omdanne selskabet til et almennyttigt boligselskab.

 

Det er som nævnt i svaret landsstyrets opfattelse, at aktieselskabsformen er en hensigtsmæssig organisationsform for INI, fordi organisationen tilgodeser såvel lejerne  som bygningsejernes interesser. Det er en organisationsform, der er reguleret ved eksisterende lovgivning og med klare ansvars- og kompetencebeføjelser.

 

Som det fremgår af redegørelsen, er det landsstyrets opfattelse, at de opståede problemer på boligområdet ikke skyldes organisationsformen, idet man må gøre sig klart, at INI er et administrationsselskab, der skal administrere efter den lovgivning som Landstinget fastsætter.

 

Efter landsstyrets opfattelse kan en stor del af problemerne henføres til, at der trådte en ny lejeforordning i kraft, samtidigt med at INI overtog administrationen af hjemmestyrets udlejningsboliger og en stor del af de kommunalt ejede udlejningsboliger.

 

Hensigten men en ny lejeforordning var som nævnt, at boligdriften skulle organiseres efter almennyttige principper, som skulle sikre lejernes indflydelse. Samtidig var der et politisk ønske om, at omkostningerne ved driften af udlejningsboligerne skulle gøres gennemskuelige og afspejles i huslejen.

 

Opdeling af udlejningsboligerne i overskuelige driftsenheder var en forudsætning for etablering af et reelt beboerdemokrati i form af beboervalgte afdelingsbestyrelser. Vedtagelsen af landstingsforordning nr, 3 af 13. juni 1994 om leje af boliger betød en betydelig og lovfæstet demokratisering, idet etablering af beboervalgte afdelingsbestyrelser blev indføjet i lovgivningen.

 

Samtidig blev der i lejeforordningen indføjet regler om anvisning af boliger efter ventelister og regler omkring opstramning af huslejebetalingerne for derved at forebygge restancer. Det er ikke INI, der har et økonomisk udbytte ved inddrivelse af restancer, men derimod de øvrige lejere i de enkelte afdelinger. Det er de enkelte afdelingers økonomi, der bliver berørt af manglende huslejebetalinger.

 

Det er vigtigt at gøre sig klart, at der er en adskillelse mellem A/S Boligselskabet INI´s økonomi og boligafdelingernes økonomi. Det er blevet anført, at INI varslede huslejestigninger i efteråret 1996 af hensyn til selskabets økonomi. Dette er ikke korrekt. INI varslede huslejestigninger i 29 boligafdelinger af hensyn til økonomien i de pågældende afdelinger. 16 af afdelingerne bestod af enfamilie- og dobbelthuse. De varslede stigninger er efterfølgende trukket tilbage.

 

De generelle årsager til huslejestigninger og det bagved liggende behov for yderligere tilførsel af midler til drift og vedligeholdelse af de offentlige udlejningsejendomme er nærmere beskrevet i redegørelsen. For en stor dels vedkommende skyldes behovet for huslejestigninger­ne i visse afdelinger et betydeligt vedligeholdelsesefterslæb især i afdelinger med   enfamilie og dobbelhuse.

 

Landsstyret fører af hensyn til beskæftigelsen en omkostningsdæmpende økonomisk politik, hvilket der også var enighed med SIK om ved indgåelse af den seneste overenskomst. I den forbindelse blev der udstedt en hensigtserklæring om, at huslejen ikke må stige i overenskomst­perioden.

 

Landsstyret er derfor naturligvis indstillet på, at der skal findes løsninger på de økonomiske problemer, der findes i nogle af boligafdelingerne. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at forelægge en løsningsmodel, som løser de økonomiske problemer i nødlidende boligafdelin­ger. Dette kræver et større analysearbejde af lovgivningen om huslejeberegningen og økonomiske konsekvensberegninger af forskellige løsningsmodeller.

 

Da udlejningsboligernes ejes af såvel hjemmestyret som kommunerne vil en ændring af lovgivningen om huslejeberegning skulle bearbejdes og vurderes i samarbejde med KANUKOKA, ligesom en kommende ændring af lejeforordningen vil skulle forelægges og vedtages af Landstinget.

 

Det er Landstinget, der fastlægger reglerne omkring udlejning af boliger. Det er INI´s opgave at tilrettelægge boligselskabets administration i henhold til den enhver tids gældende boliglovgivning.

 

INI er siden sin etablering blevet kritiseret for sin administration i forbindelse med udsættelse af lejere, konkrete sager om boliganvisning o.s.v. Denne kritik har i mange tilfælde være uberettiget, da selskabet har forsøgt at administrere i henhold til den gældende lovgivning på området.

 

INI forsøger ved ensartet inddrivelsespolitik at leve op til lejelovgivningens bestemmelser og de politiske hensigter med hensyn til inddrivelse af restancer. Det er betænkeligt, såfremt borgere med den nødvendige betalingsevne opbygger huslejerestancer udelukkende på grund af manglende inddrivelsespolitik.

 

Omvendt bør borgere med manglende betalingsevne kunne få den nødvendige hjælp i henhold til Sociallovgivningen. Det er derfor vigtigt at understrege at borgere, der har manglende betalingsevne eller sociale problemer, skal hjælpes via Sociallovgivningen. Det kan være borgere, der på grund af sygdom, arbejdsløshed eller af andre grunde pludselig står uden mulighed for at bevare deres bolig.

 

Selvom INI i sin administration af boligerne skal tage hensyn til lejernes økonomiske formåen og deres mulighed for at få boligsikring, så skal INI ikke løse lejernes sociale problemer. INI har ansvaret for i samarbejde med kommunerne at forebygge og finde løsninger på borgernes boligproblemer, mens kommunerne har ansvaret for løsning af borgernes sociale problemer.

 

Derfor foregår der også et samarbejde med Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked om udarbejdelse af en vejledning til kommunerne, som præciserer Sociallovgiv­ningens bestemmelser om offentlig hjælp til socialt nødlidende personer.

 

Der har i den offentlige debat også været kritik af INI´s rolle i boligbyggeriet, idet man har hævdet, at etableringen af INI har medført en centralisering af beslutningsprocessen ved boligbyggeriet og reduceret den politiske indflydelse på boligbyggeriet.

 

Landsstyret finder derfor anledning til at understrege, at omfanget og den geografiske fordeling af det årlige boligbyggeri er direkte bestemt af Landstinget via finanslovsbehandlingerne. Beslutningsprocessen om tildeling af boligbyggeriet i 60/40-ordningen er entydigt placeret i det politiske system.

 

Kommunalbestyrelserne tager initiativ til ansøgning om støtte fra Hjemmestyret til kommunalt boligbyggeri, og Landstinget fastsætter i forbindelse med behandlingen af de årlige finanslove omfanget og fordelingen af det årlige tilskud til nybyggeri. Det er ikke INI, der bestemmer, hvor der skal bygges, hvornår der skal bygges, og hvad der skal bygges.

 

INI varetager på Hjemmestyrets vegne den tekniske sagsbehandling og byggeadministration, idet selskabet skal sikre, at projekterne opfylder betingelserne for tilskud fra Hjemmestyret, krav til f.eks. planforhold og byggemodning m.v.

 

Hjemmestyrets tilskud til kommunalt boligbyggeri er betinget af, at kommunerne antager INI som byggeadministrator. Betingelsen skyldes hensynet til koordinering og optimal anvendelse af bevillingerne til boligbyggeri. Dette er en forudsætning for, at byggepriserne på sigt kan nedsættes, og at de samlede tekniske ressourcer i samfundet kan udnyttes hensigtsmæssigt.

Landsstyret er imidlertid også enig i, at den viden og erfaring, er r opsamlet i de kommunale tekniske forvaltninger, skal udnyttes. Derfor er der nu mulighed for, at kommunerne selv kan varetage fagtilsynet med byggerierne i opførelsesfasen.

 

I den forbindelse er der udarbejdet en procedurevejledning for samarbejdet mellem INI, kommunerne og Hjemmestyret om gennemførelse af kommunalt byggeri med hjemmestyrefi­nansiering.

 

Det er Landsstyrets håb, at kommunerne fremover vil føle, at der er et reelt indhold i kommunernes rolle som bygherre, og at de på ethvert trin af byggeprocessen føler sig inddraget og taget med på råd.

 

Sammenfattende om redegørelsen vil jeg på Landsstyrets vegne udtrykke, at det er Landsstyrets politiske opfattelse, at den valgte selskabsform for A/S Boligselskabet INI er den mest hensigtsmæssige organisationsform, idet aktieselskabsformen tilgodeser såvel lejerne som ejerens interesser,at Landsstyret har forståelse for vanskelighederne ved opstarten af INI og implementeringen af den nye lejelovgivning, men at Landsstyret betragter indkøringsperioden for afsluttet, at Landsstyret er indstillet på, at der i samarbejde med KANUKOKA og INI foretages en evaluering af de indvundne erfaringer med organisationsændringer på boligområ­det, at der etableres en arbejdsgruppe mellem Hjemmestyret og KANUKOKA omkring ændringer af lejeforordningen, herunder især reglerne for huslejeberegning, at Landsstyret opfordrer kommunerne til at lade deres udlejningsboliger forblive i administration hos INI.

 

Som tidligere nævnt er der økonomiske problemer i 29 boligafdelinger. For at afhjælpe disse afdelingers problemer har Landsstyret på Forslag til Tillægsbevillingslov I/1997 søgt om bevilling på 6 mio. kr. til dette formål.

 

Ligeledes vil Landsstyret, når INI´s regnskab for 1996 bliver fremlagt på generalforsamlingen, træffe beslutning om, hvorvidt der er anledning til at rette henvendelse til selskabets bestyrelse med henblik på ændringer i selskabets interne organisation.

 

Med disse ord skal jeg henstille, at Landstinget tager Redegørelse om Boligområdet til efterretning.

 

 

Ruth Heilmann.ordfører for Siumut. 

I Siumut er det vores grundlæggende holdning, at boliger er en ganske nødvendig menneskeret. Derigennem skal alle borgerne sikres tilfredsstillende boligforhold, således at flest mulige borgere kan få gode levevilkår gennem betrykkende boligforhold.

 

Skal vi have et godt helbred har gode boligforhold en afgørende betydning. Vi bor jo i et høj arktisk land, og det er meget koldt om vinteren, og selv om sommeren er der permafrost i jorden, selvom vi måske ikke tænker meget over det til dagligt.

 

Ved efterårssamlingen 1993 vedtog Landstinget, at der skal gennemføres en boligreform, i denne forbindelse blev INI A/S etabler også er blevet problemer for INI A/S, men som imidlertid ikke kan løses, uden at man inddrager andre myndigheder.

 

Samarbejdet mellem INI A/S og række kommuner er under forbedring. Det er jo vigtigt med en god udnyttelse af mulighederne, i forståelse med hinanden og ikke mindst samarbejdet i med socialområdet, i forståelse med hinanden.

 

Fra Siumut lægger vi vægt på INI A/S=s henvendelse til direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked om klar Y til kommuner om gældende regler. Dette må også følges op ad oplysning til befolkningen.

 

Fra Siumut finder vi, at INI A/S=s opstartsperiode på 3 år forløbet tilfredsstillende. Det er jo en kendsgerning, at INI A/S har tunge opgaver, såsom implementering af ny lovgivning, opbygning af beboermedansvar og ikke mindst, selskabets tilpasning i de forskellige lokaliteter.

 

I dag er alt på vej til at finde deres rette hylde, men der resterer endnu mange opgaver og disse opgaver kan kun løses tilfredsstillende, gennem et godt og positivt samarbejde mellem Hjemmestyret,  kommunerne og INI A/S.

 

Siumut lægger vægt på større samarbejde med kommunerne, samtidigt har bygdebestyrelserne fået øget kompetence vedrørende medvirken til administrering af udlejningningsboliger i bygderne og vi skal fra Siumut opfordre til, at denne mulighed udnyttes optimalt.

 

INI A/S har foranlediget en undersøgelse af mødeaktiviteter med i de lokale bestyrelser i samarbejde med KANUKOKA og har nedsat en arbejdsgruppe. Dette tiltag er vi tilfreds med fra Siumut og ser frem til arbejdsgruppens rapport.

 

Vi lægger megen vægt på, at kommunerne og lokalafdelingerne intensiverer deres samarbejde, ikke blot, når det gælder mødeaktiviteten, men også når det gælder større kompetence, idet vi håber, at disse vil resultere i bedre styring af alle involverede instanser.

 

Fra Siumut er vi tilfredse med status for beboernes medansvar. Det drejer sig om et nyt og meget omfattende område, som beboerforeningerne påtager sig. IPK sidder ligeledes i bestyrelsen med 2 medlemmer og der sidder også 3 medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen, således praktiseres et nærdemokrati og mange forskellige målsætninger følges op fra bestyrelsens side. Vi kan ikke længere undvære beboerforeningerne på kysten. De, der fungerer godt, arrangerer mange aktiviteter, såvel for børn, som for de ældre. Der gennemføres fællesforening af affald om foråret.

 

Alle går op i ordentlig miljø omkring beboelserne. Det bliver også stadig mere almindeligt, at man arrangerer fælles sammenkomst med grønlandsk mad på bordet i forbindelse med nationaldagen. Der er al mulig grund til at være taknemmelig for det sammenhold, gensidig hjælp til hinanden og gensidig rådgivning, som er helt nødvendig, som praktiseres. Og vi skal fra Siumut benytte denne lejlighed til at sige hjertelig tak til alle, der er med til at tage disse initiativer og ønsker dem fortsat god arbejdslyst.

 

Som vi tidligere har sagt, har vi allesammen en målsætning, at vi har ansvaret for gode boligforhold. Vi vil alle meget gerne komme ud af den eksisterende boligmangel. I dag må vi fremme de eksisterende muligheder for selvbyggeriet, som for eksempel andelsboliger, selvbyggerhuse, såsom Illorput 2000 samt andre byggeformer, som gennemføres af enkeltpersoner og familier.

 

Fra Siumut ønsker vi også fremme af gode boligopsparingsmuligheder.

 

Vi skal fra Siumut endnu engang opfordre til, at de store virksomheder opfører egne personaleboliger, som supplement til boligbyggeriet, idet vi må bruge alle muligheder for at bekæmpe boligmanglen. Siumut mener, at vi må gøre noget gøre noget ved de mange tomme huse, som bare står og forfalder. Disse kan blandt andet sælges billigt til driftige unge mennesker, som så efterfølgende får muligheder for renovering af boligen efter egne ønsker og behov.

 

Fra Siumut er vi meget utilfredse med, at for eksempel ældre må forlade deres egne boliger, fordi de ikke har råd til renovering og skal derfor udtrykke ønske om, at man undersøger mulighederne for løsning af sådanne problemer.

 

Da redegørelsen vedrørende boligområdet fra Landsstyret i denne omgang, endnu mere koncentrerer sig om INI A/S, skal vi fra Siumut udtrykke ønske om, at Landsstyret opfordres til at fremkomme med en mere generel redegørelse om boligområdet til efterårssamlingen. På denne måde, får vi bedre mulighed for at komme nærmere ind på andre områder, såsom boligstøtteordningen og løsninger på disse områder og mange andre emner, der har relation til boligområdet. Denne redegørelse drejer sig om vurdering af INI A/S. Fra Siumut mener vi, at INI A/S bør fortsætte som selskab. Det er jo også således, at kvadratmeterpriserne er for nedadgående, hvilket vil få positiv indvirkning på de kommende beboeres huslejer.

 

Mulighederne for samarbejde mellem kommunerne og INI A/S omkring planlægning af boligbyggeri for en bestemt tidsperiode er værdifulde og må udbnyttes optimalt. Selvom man kan komme ind på mange andre emner på området, er vi glade for, at der kommer en vurdering af INI A/S i god tid, idet det er vigtigt, at skævheder rettes op, så hurtigt som muligt. INI A/S har jo også tidligere rettet en henvendelse desangående. Denne fremgangsmåde må fortsætte fremover.

 

Vi skal også opfordre til, at man fremlægger forslaget til løsningen gennem INI A/S=s repræsentantskab. Man må benytte repræsentantskabet flittigt. Bygderne har også fået repræsentanter. Vi regner også med, at der kommer repræsentanter på boligstøtteområdet i forbindelse med repræsentantskabets møde til efteråret. Denne første forening på området blev stiftet 5. maj i Maniitsoq.

 

Til slut skal vi fra Siumut udtale, at vi ikke kan gå ind for Johan Lund Olsens forslag med henvisning til vore foran anførte bemærkninger.

Til sidst skal vi fra Siumuts side takke Landsstyremedlemmet for Boligers fremlæggelse, på vegne af Landsstyret, der blev sagt i forelæggelsesnotatet, går vi helt hjertelig ind for fra Siumut, at Landsstyret opfordrer kommunerne til at leje deres udlejningsboliger og administrationen hos INI A/S.

 

Med disse bemærkninger, tager vi forelæggelsesnotatet til efterretning.

 

 

Anders Nilsson, ordfører for Atassut:

 

I den her redegørelse om boligområdet, får man for 20 sider plus 5 bilag, et virkelig godt indblik i, at boligproblemerne og den måde det løses på, er endog meget kompliceret.

 

Det vigtigste i redegørelsen, er måske den grundige forklaring af INI=s opgaver og rolle i forhold til kommunerne, Hjemmestyret og brugerne i de offentlige udlejningsejendomme og boligstøttehuse.

 

Det fremgår klart, at de fleste af de hårde beskyldninger, der er rettet mod INI i tidens løb, har haft den forkerte adresse. Man kan godt få den mistanke, at det egentlig har passet os ganske godt her i Landstinget. At INI er blevet gjort til syndebuk for problemer, vi, som lovgivere har et mere direkte ansvar for; den store boligmangel, skærpet restancepolitik og den mangelfulde vedligeholdelse, bare for at nævne nogle få problemer.

 

Tilbage står nogle spørgsmål om utilstrækkelig økonomistyring, og det rejses af Landsstyret, Landstinget og kommunerne, og vedrører således ikke den enkelte lejer eller husejer. Når så meget kritik, fejlagtigt har været rettet mod INI, så kan man spørge sig selv, om der er gjort nok, for at oplyse befolkningen om INI=s opgaver. Svaret er ja. Der er udgivet adskillelige INI‑aviser, samt indlæg i 2 landsdækkende blade, folk har bare ikke læst dem. Ikke engang journalisterne har åbenbart læst dem. For mig er den fejladresseret kritik er formidlet af en presse, der burde vide bedre.

 

Den her fremlagte redegørelse kan stærkt anbefales som læselæsning. Den beskriver kort og præcist, hvad INI går ud på og måske især, hvad INI ikke går ud på. Redegørelsen afrundes med en hensigtserklæring fra Landsstyret, om at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra KANUKOKA og Hjemmestyret, og det forventes at fremkomme med forslag om de nødvendige ændringer af lejelovgivningen til forårssamlingen 1998.

 

Fra Atassut, vil vi derfor benytte lejligheden til at pege på et par spørgsmål, der fortjener opmærksomhed. Selvom lejeboligerne ejes af kommunerne og Hjemmestyret, så forudsættes en del af opgaverne løst af ulønnet afdelingsbestyrelser, der udpeges af lejerne. Herved frasorteret pr. 1. januar 1994. Forordningen trådte i kraft 1. januar 1995, samtidigt med, at INI A/S overtog boligadministrationen. Hovedkontoret blev oprettet i Sisimiut med 50 medarbejdere og der blev oprettet 17 afdelinger på kysten med i alt 300 medarbejdere. INI A/S administrerer cirka 12.000 boliger af henholdsvis Hjemmestyret og kommunerne, heraf er cirka 7.850 af Hjemmestyret og resten af kommunerne. Derudover administrerer INI A/S cirka 3.000 boligstøttehuse. INI A/S blev etableret blandt andet ved den opgave at administrere Hjemmestyrets udlejningsboligmasse over hele landet.

 

På baggrund af kommunalreformkommissionens indstilling blev der åbnet mulighed, for at kommunen kan træffe aftaler med INI A/S om administrering af kommunale udlejningsejen­domme.

 

Det oplyses, at der er 4 kommuner, som endnu tøver med at indgå en aftale. Fra Atassuts side håber vi meget på, at også disse kommuner kommer med i ordningen, idet vi ikke er i tvivl om, at man vil kunne opnå ensartet og god service på landsbasis, idet etableringen af INI A/S netop er bygget op på enstreget system således, at man undgår dobbeltadministration, som kun medvirker til forvirring hos brugerne.

 

Landstinget har 2 hovedformål med lån, administrering af udlejningsboligmassen. Mere markant og mere rationelt administration af boligmassen og for det andet; organisering af administreringen af boligmassen til fordel for alle, hvor man sikrer beboernes indflydelse. Det er INI A/S=s opgave at sikre ensartet regler for udlejning af boliger over hele landet. Som følge af etableringen af INI A/S, blev der gennemført radikale ændringer vedrørende udlejninger af boliger. Dette medførte blandt andet, at offentligt ejet udlejningsboliger fik egen økonomisk Ymiddel, beboerbestyrelser i de forskellige lokaliteter, dette medførte, at de lokale bestyrelser fik medansvar for budgetter og regnskaber for de respektive ejendomme.

 

INI A/S vil forestå boliganvisning og etablering af kartotek over boligventelisterne i henhold til den dertil knyttede forordning.

 

INI A/S er pligtig til at administrere området i henhold til Landstingets lovgivning og det skal understreges, at INI A/S ikke har kompetence til at lave egne love, men har mulighed for at anlægge målsætninger med henblik på mere smidig administration.

 

I mange år, har vi haft problemer vedrørende restancer. Der er naturligvis mange beboere, som betaler deres husleje til tiden, men der er desværre for mange, som ikke betaler, selvom de har råd til det. Det er os, som medborgere, som ikke kan klare huslejen, blandt andet som følge af arbejdsløshed og sygdom, eller som følge af manglende erhvervsindtægter, for eksempel på grund af manglende fiskeressourcer eller store restancer til deres fartøj og lignende. Disse kan således ikke følge med, men er ikke meget for at henvende sig til myndighederne vedrørende deres problem. Det er typisk folk, som har anskaffet sig et boligstøttehus i de gode år, med godt fiskeri og gode beskæftigelsesmuligheder og som nu er ramt af de dårlige tider. Der er ingen tvivl om, at sådanne problemerer man den del af lejerne, der bare har lejet sig en lejlighed, for at få et sted at bo, som betaler hver sit og til tiden og som i øvrigt ikke føler sig særlig meget tilfælles med de andre.

 

Kommer det til at fungere efter hensigten, dette kollektive lejeansvar, er det kun et spørgsmål om tilvænning, før afdelingsbestyrelserne kommer til at fungere. Eller bliver det et kulisseagtigt beboerdemokrati, et sandslot af afdelingsbestyrelser? Det skal bære en selvsupplerende vellønnet landsorganisation, uden ægte kontakt med de lejere, organisationen antages at repræsentere.

 

Et andet problem, er den kollektive hæftelse. Hvis jeg går op i Brugsen og køber 22 kilo kartofler og betaler for dem, så vil jeg blive noget forbavset, hvis uddeleren dukker op derhjemme, efter lukketid og beder om betaling for 3 andre poser med 22 kilo kartofler, som han mod forventning ikke har fået solgt. Men som lejer, må man åbenbart finde sig i den slags købmandsskab, jeg citerer; AHvis en lejer ikke betaler sin husleje, så skal andre lejere lægge pengene ud for vedkommende, de løbende udgifter til vand med videre skal jo betales@. Denne kollektive hæftelse bør også vendes og drejes et par gange, det kan blive ganske dyrt og bo i en boligblok med mange restanter og et stort gennemtræk. Hvad gør man, hvis man efter 10 år i boligkøen, får anvist en lejlighed i sådan en blok. Siger man nej og ryger bagerst i boligkøen og venter 10 år til? Eller flytter man ind og betaler al den husleje, de andre bruger til fest og ballade? Et problem med et selskab som INI, er den indre selvjustit. INI beregner sig 16 procent af lejebetalingen for at administrere udlejningsejendomme. Hvor er tilskyndelsen til at holde firmaet stramt og effektivt kørende? For de enkelte lejere, er det af betydning, hvor mange procent af den månedlige husleje, der går til administration i INI. Der kan være god fornuft i at organisere administration af det offentlige til udlejningsejendomme i et selskab som INI. Men det er også god grobund for megen ufornuft og fordyrene omsvøm.

 

Atassut skal opfordre til en helt usentimental vurdering af INI=s hidtidige indsats og fremtidig nytteværdi.

 

Det er svært at finde nogle, som synes, at det er blevet bedre og nemmere og være lejere efter at de lige er kommet til. Hvor vidt det skyldes INI, eller den nye lejeforordning eller noget helt tredje, så står det fast, at utilfredsheden og utrygheden har bredt sig, det er vi ikke tilfredse med i Atassut.

 

Med hensyn til Johan Lund Olsens forslag, så tilslutter Atassut sig tankerne og konklusionerne i Landsstyremedlemmets svarnotat og kan således ikke støtte Johan Lund Olsens forslag.

Med disse ord, tager vi redegørelsen til efterretning.

 

 

Maliinannguaq M. Mølgaard, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Tak. Boligselskabet INI A/S=s overtagelse af boligområdet har medført væsentlige ændringer. Et hjem er noget, vi ikke kan undvære i tilværelsen og som danner grundlaget for vores opvækst. Og derfor har hjemmets karakter stor indflydelse på livets gang. Tilblivelsen af boligselskabet blev besluttet i denne sal, i den forbindelse lagde man hovedvægten på større indflydelse fra beboernes side og det kan ej modsiges, at beboerne priser dette. Muligvis bedre udbredt de steder, hvor der er stor boligkomplekser. Vort land er imidlertid vidtstrækt og er ikke bebygget med boligkomplekser alene.

 

Der har været en strøm af klager fra bygderne og byerne til ved, hvor vælgerne under vort besøg i bygderne blandt andet klart har tilkendegivet, at INI A/S=s overtagelse af administratio­nen har resulteret i, at de føler, at man blot sender opkrævninger til dem, mens det er blevet meget vanskeligt at kontakte myndighederne.

 

Den tidligere mulighed for at kontakte myndighederne gennem kommunen, gælder ikke mere og nogle bygder har endda ikke mulighed for hurtig telefonisk kontakt og hvis de skal rette en henvendelse vedrørende deres regninger, er de nødsaget til først at kontakte byen. I dette tilfælde er de største ofre bygderne igen. Én af de store klagepunkter er også, at de kun sjældent får besøg af INI A/S, i denne forbindelse oplyses det i redegørelsen, at INI A/S har en aftale med kommunerne om administrationen og til hvilket vi fra Inuit Ataqatigiit vil spørge, om dette gælder for alle kommuner og om man har orienteret bygderne om konkrete ansvar?

 

Endelig skal vi forespørge, om Landsstyret har gjort noget vedrørende de omfattende klager, der var over INI A/S under bygdekonferencen i 1995.

 

Ved strukturering af INI A/S tilstræbte man beboerdemokrati på tæt hold af beboerne og ud af redegørelsen fremgår det, at der langs kysten er 300 medarbejdere beskæftiget i boligafdelin­gerne, mens der i den centrale administration er ansat 50 medarbejdere. Med henblik på løbende kontakt med involverede partier og interessegrupper, er der dannet et repræsentant­skab, som har til opgave at give råd og vejledning til bestyrelsen vedrørende spørgsmål om selskabets administration og udvikling. I den forbindelse vil Inuit Ataqatigiit forespørge, hvor meget INI A/S=s bestyrelse har benyttet sig af repræsentantskabet?

 

Fra Inuit Ataqatigiit mener vi, at repræsentantskabets kompetence og indflydelse bør øges, fremfor at det blot er tilhører. Hvad vil det nytte, at partiernes og interessegruppernes repræsentanter blot sidder som tilhørere, selvom hensigten er, at disse skal komme med budskaber om samfundets interesser overfor INI A/S.

 

Fra Inuit Ataqatigiit vil vi ikke undlade at bemærke, at der forinden etableringen af boligselskabet blandt andet har påpeget, at selskabet kunne dannes som en selvejende institution, som Johan Lund Olsen har foreslået, hvor man som det vigtigste pointerede brugernes og lejernes fulde bestemmelsesret og ikke som i en aktieselskabsform, som INI A/S.

 

Dette blev imidlertid afslået, fordi Hjemmestyret skulle forhandle om restanceområdet, fordi de enkelte kommuner har benyttet deres boligmasse, som garanti i deres gældsposter samt ønsket om at etablere et selskab, der er vanskelig at nedlægge. Dét man i denne forbindelse skal være opmærksom på er, at man betragter planlægning af selskabsformen ved dannelse af en selvejende institution, som Johan Lund Olsen har foreslået, men til gengæld må man sige, at i tilfælde af etablering af en selvejende institution vil ejerne og lejerne af boligmassen først have reelt kompetence. Modsat INI A/S=s nuværende position som separat direktorat, er placeret langt fra borgerne.

 

Selvom man i redegørelsen og Landstingets forelæggelse fremgår, at INI A/S ikke skal have økonomisk udbytte i sin inddrivelse af ydelser, så vil vi klart understrege, at Landsstyret har intentioner om, at INI A/S som et aktieselskab skal have en avance på 1 til 2 procent årligt af sin årlige omsætning. Hvor skal den avance så komme fra?

 

Selvom der lokalt er dannet samarbejdsudvalg i de kommuner, der har en aftale med INI A/S, så foreslår Landsstyret i redegørelsen, at det er lokalt dannet sådanne samarbejdsudvalg, idet disse ifølge redegørelsen er blevet dannet, uden lovgrundlag. Imidlertid er det disse samarbejdsudvalg, der i realiteten repræsenterer beboerdemokratiet,selvom de ikke har bemyndigelse til at tage beslutninger i vigtige tilfælde. Fra Inuit Ataqatigiit finder vi det af betydning, at der skabes lovgrundlag for beboerdemokratiet, fremfor at være et mundtligt begreb, hvorfor vi går ind for og foretrækker Johan Lund Olsens forslag, fordi man på den måde først kan tale om reelt demokratisering.

 

For så vidt angår INI=s økonomiske administration, konstaterede man i januar 1997, at selskabets økonomiske administration var foruroligende og ikke har opfyldt de krav om tilfredsstillende administration, hvilket Inuit Ataqatigiit finder foruroligende og kræver en redegørelse, efter undersøgelse af INI=s økonomiske administration. I den forbindelse vil vi indstille, at man evaluerer spørgsmålet om selskabets fortsatte eksistens, som et aktieselskab.

 

Men som vi under behandlingen af forslaget fra Inuit Ataqatigiit den 6. maj allerede var inde på, at myndighederne har pligt til den almennyttige boligmasse og boligbyggeri, bruger INI A/S i sin drift væsentlige midler til blandt andet depositum ved indflytning af beboerne. Dette har imidlertid ikke været tilstrækkeligt, fordi INI A/S, som vi alle vil erindre i efteråret forgæves forsøgte at hæve huslejen med op til 37 procent.

 

Betaling for leje af boliger, har i 1996 i alt andraget 303 mill. kr., hvoraf 20 procent af dette beløb var restancer, hvilket er alt for meget, som eventuelt er dem, der stiger med renter. Hvis det er tilfældet, hvor stor er det årlige rentebeløb så?

 

Én af de uheldige følger af aktieselskabsformen er, at det går ud over beboere, der ikke skylder noget, hvis en anden beboer har restancer i et boligkompleks, hvilket sker ved forhøjelse af ydelser. Og dette forhold kan ikke accepteres af de beboere, der altid overholder deres lejebetaling rettidigt.

 

Vi har dog konstateret, at der er oparbejdet store restancer ved at INI A/S for et par år siden, alt for sent opkrævede afdrag til BSU, for at forebygge gentagelse heraf, gør vi krav på, at der sendes opkræver med konkrete interval således, at man går væk fra de halvårlige opkrævnin­ger, men gør det hver måned.

 

Én af de ting, vi bemærkede i redegørelsen er, at der kun er få ansøgninger til renovering af de kommunale udlejningsboliger, selvom vi er klar over, at der er et stort antal kommunale udlejningsboliger, der trænger til renovering. I dette tilfælde er det sandsynligt, at kommuner­nes medfinansiering på 40 procent er af afgørende betydning, idet vi er klar over, at renoverede boliger, dels bliver meget dyrere, efter renoveringen. For at løse dette problem, gør Inuit Ataqatigiit krav på, at Hjemmestyret og KANUKOKA indleder forhandlinger herom.

Landsstyret vil overveje lejeberegningen, hvor det er hensigten, at lejen skal betales, uanset hvor og hvordan man bor. I den forbindelse mener Inuit Ataqatigiit, at brugerne og lejerne skal høres på nært hold. Ligeledes bemærkes, at man ved at ændre lejeberegningsformen, eksempelvis ved indførelse af medfinansiering af kvadratmeterprisen vil kunne danne et fond, hvor økonomiske vanskelig stillede har mulighed for at søge. Er det her hensigten at danne et fond ved at forhøje den nuværende husleje? Hvad er hensigten egentlig?

 

Fra Inuit Ataqatigiit beklager vi, at man i redegørelsen ikke kommer ret meget ind på BSU‑ordningen, hvilke problemstillinger, der eksisterer og hvordan disse løses. I øjeblikket er over halvdelen af restancerne til BSU nemlig 85 mill. kr. ikke betalt og ud af en restance på 156 mill. kr.. Der er således et stort behov for ekstraordinær indsats for at inddrive disse restancer og i den forbindelse beklager vi meget, at man ikke har medtaget bygdebeboerne, idet vi også ved, at det er bygdebeboerne, som har de største vanskeligheder med boligmangel.

 

Vi må tydeligvis få afklaret årsagerne til den restancemasse, idet vi er klar over, at samtlige restancer næppe vil blive betalt og at restancerne næppe vil blive færre på grund af strafrenter. Ejerne af BSU‑huse har nogle år siden beklaget sig meget over forhøjelsen af forrentningen af deres boliger, fordi man ved beregningen kan konstatere, at man efter at have afdraget et enkelt hus i 33 år, har måttet afdrage for 2 huse.

 

En bygherre fra 1992 havde eksempelvis afdrag på over 6.000,‑ kr. om måneden i 1996, hvilket svarer til et årligt afdrag på 75.000,‑ kr., hvoraf 56.000,‑ kr. er forrentning af huset og kun de 18.000,‑ kr. er reelle afdrag på selve huset.

 

Er det ikke en overdrivelse, at Hjemmestyret næsten som et pengeinstitut ved at give tilskud til BSU, hvor bliver avancen af?

 

At have eget hus må være en attraktiv personlig berettigelse, der ikke overgår ens betalings­evne, derfor er der behov for aflastning heri og motivere ønsket om egen bolig.

Idet vi henviser til redegørelsen om boligområdet og med relation til forslaget fra Johan Lund Olsen, skal vi fra Inuit Ataqatigiit bemærke, at vi ikke er enige i fortsættelse af aktieselskabs­formen, idet det forholder sig nemlig sådan; at lejerne endnu har for lidt medindflydelse, 

at der er for stor afstand mellem beslutningstagerne og lejerne, og ikke mindst bygdebeboerne,

at i redegørelsen, så bemærkes det, at INI A/S=s økonomiske administration er utilfredsstillen­de, at man har intentioner om, at INI A/S skal have en avance på 1 til 2 procent af årsomsætningen, og at restancerne, fremfor alt fortsat bliver reduceret, hvorfor man bør tilstræbe mere fleksibel inddrivelsesform, og med disse bemærkninger indstiller vi at redegørelsen og Johan Lund Olsens forslag under punkt 9 overår til behandling i Landstingets Boligudvalg.

 

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.

 

Akulliit Partiiat henviser til sine bemærkninger under 1. behandlingen af punkt 8. Akulliit Partiiat mener fortsat med al respekt bemærkningerne fra andre partier under 1. behandlingen, at forslaget bør tages op, efter den omtalte evaluering af de indvundne erfaringer, der vil fremgå fra KANUKOKA og INI A/S, og derved mener Akullliit Partiiat, at de Amenige via kommunerne vil give udtryk for, hvad de mener@, og derfor er det for mig meget svært, at man nu hører om dette. Og det er et spørgsmål om, hvorvidt INI A/S skal bestå, eller omstruktureres. Og redegørelsen tager jeg dog til efterrening.

 

 

Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

 

Fra Kandidatforbundet har jeg gennemgået den interessante boligredegørelse. Med henvisning til mine udtalelser den 6. maj i forbindelse med dagsordens punkt 8, som er Landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag om, at boligselskabet INI A/S nedlægges i sin nuværende form og omdannes til et almennyttigt boligselskab, skal vi fra Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger;

 

Boligselskabet INI A/S varetager i dag i henhold til aftaler boligområdet i de fleste kommuner. Vi ved, at ethvert nyt foretagenede ikke kan drives uden vanskeligheder og derfor er det ikke så mærkeligt, at boligselskabet INI A/S indtil nu har været udsat for både positive og negative  forhold i sit virke. Og derfor må man for at kunne rette op på de hidtidige vanskeligheder søge at tage tiltag ud fra de positive erfaringer.

 

For at kunne løse problemerne er det nødvendigt at begynde påny fra bunden af, og det er at eftetgive de mange restancer, der er vurderet som uerholdelige, inklusive boligstøttelån samt de strafrenter, der er påført restancerne. De gamle restancer, der er vurderet som uerholdelige og som giver mange enkeltpersoner og familier store spekulationer, uanset om de kan være betalingsdygtige bør de eftergives.

 

Eksempelvis kan en familie med boligstøttelån komme bagefter med sine afdrag på grund af  arbejdsløshed, svigtende fiskeri eller fangst, uanset om familien er betalingsvillig og på grund af strafrentepålæggelsen bliver det endnu vanskeligere at kunne følge med i afdragene og restancen bliver så stadig større. Og i de fleste tilfælde bliver det helt umuligt at følge med for familier med fangst, fiskeri eller mindstelønnet arbejdserhverv. Og derfor er de samlede restancer nu steget til i alt 156.477.900 kr.Man skal huske på, at ovenstående restancer alene drejer sig om boligområdet og derudover er der mange familier, der ikke længere har kunnet følge med i andre udgiftsområder, eller at der er mange, der ikke klarer at kunne følge med.

Eksempelsvis med udgifter til erhvervslån, til banklån, til el, til alimentationsbidrag og til mage andre udgifter.

 

Derfor er det nødvendigt at begynde på en frisk og vi må kunne erkende de mange problemer og må kunne eftergive borgerne restancer af et godt hjerte.

 

Det må indrømmes at boligselskabet INI A/S har en samfundsservice, der på visse områder er utilfredsstillende. Eksempelvis kan nævnes tilsynet med boligbyggeriet, som flere kommuner kommer med klager over og som kommunerne har erfaringer med og kan varetage på en bedre måde.

 

Kommunerne bør have bedre mulighed for at kunne anvise boliger til personer med særlige vanskeligheder og derfor er jeg enig med landstingsmedlemmet, der har stillet forslaget, i, at boligselskabet INI A/S=s virke bør ordnes på en mere tilfredsstillende måde for alle parter og at kommunerne bør have mere indflydelse i boligspørgsmål.

 

Det er nødvendigt med en ajourføring og derfor mener vi i Kandidatforbundet at henstille til landsstyret, at man i forbindelse med ajourføringen af boligområdet bør have en revision af landstingsforordningen vedrørende udlejning af boliger, der blev vedtaget under forårssamlin­gen i 1994 og derved søge opnåelse af en for lejerne og kommunerne smidigere og mere personlig service, som landsstyremedlemmet gav udtryk for i sit første svarnotat.

 

Det positive politiske mål, at søge inden for alle udgiftsområder ikke at sætte priserne op under hensyntagen til landets økonomi og udenrigshandelen er vigtigt. Og derfor var det ikke så mærkeligt, at der især fra SIK, blev der reageret kraftigt imod boligselskabet INI A/S=s pressemeddelelse i 1996 om, at selskabet ville sætte boligudgifterne op, uden at drage nogle til ansvar. Sådanne holdninger fra aktieselskaberne kan ikke accepteres. Og for at være vågen overfor og forebygge sådanne meldinger, bør man præcisere dette overfor selskaberne, ud fra de indvundne erfaringer.

 

Det er korrekt, at det er boligselskabet INI A/S=s at indrette sin forvaltning og arbejdsopgaver på grundlag af den til enhver tid gældende lovgivning. Derfor bør vi i Landstinget gennem vor lovgivning, forordninger og vedtalelse af andre regelsæt, søge at danne tilfredsstillende løsninger og grundlag for boligforeningerne, kommunerne, Hjemmestyret og ikke mindst, for beboerne.

 

Eksempelvis vil jeg spørge, om det er rigtigt, at boligselskabet INI A/S, dels er begyndt at udsende månedsregninger til selvbyggerne i bygderne og dette forhold er blevet oplyst til mig under et borgersmøde i en bygd. Jeg vil have en klar besked om, om man har afkrævet selvbyggere i en bygd almindeligt månedlig husleje og om det er noget, man har lov til at gøre.

 

Ét af selvbyggernes vanskeligheder i bygderne er, at de ikke længere har adgang til boliglån til istandsættelse af deres huse på grund af gæld til anden side, end boligen. Under en af mine rejser, er det blevet mig oplyst, at man uanset, hvor lille en anden gæld, man har, så bliver denne den største hindring for at kunne få lån til husistandsættelse. Derfor skal jeg overfor Landsstyret anbefale også at være vågen overfor sådanne forhold. Det er selvfølgelig sandt, at vi borgere alle har pligter også med hensyn til udgifterne og dette skal vi også være vågen overfor.

 

Derfor kan ingen borger, der har lært ansvarlighed, forsvare ellers betalingsdygtige borgere, som ikke vil betale derees boligudgifter og derfor kan sættes ud af deres boliger til alle tider. Men borgere, der på grund af andre alvorlige omstændigheder eksempelvis arbejdsløshed eller andre forhold og dermed uforskyldt er kommet i restance og derved er blevet sat ud, det er i disse forhold, der politisk bør tages op, for at klare.

 

Boligselskabet INI A/S kan jo som en af sine pligter kræve borgere sat ud af boligen på grund af restancer, uden personen anseelse og når dette kræves for mennesker og familier, der uden egen skyld er kommet i restance, kan det bevirke, at kommunerne må betale mange penge i husleje, for netop disse borgere. Et af vanskelighederne ligger i, at boligsikring først kan opnås efter ansøgning. For de fleste arbejdsdygtige borgeres vedkommende bliver den årlige indkomst registreret gennem den årlige selvangivelse eller også gennem forskudsgive selvangivelsen. Og enkeltpersoner, som familiers årlige indkomst kan derved registreres og ses ganske klart og derfor mener jeg, at der kan søges løsninger for at kunne bane vejen for indførelse af en boligsikringsordning, uden forudgående ansøgning.

 

Det er ikke noget særsyn, at der findes personer eller familier, der ellers kan opnå boligsikring, ikke opnår dette, når de først opdager muligheden efter tidsfristens udløb. Og når dette sker, bliver regningerne til personerne i familierne endnu større. Derfor må man også have sådanne forhold med i tankerne, såfremt man skal arbejde alvorligt på at få formindsket problemerne.

Derfor er vi i Kandidatforbundet helt enig i redegørelsens oplysning om, at man har nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra Hjemmestyret og KANUKOKA, der skal vurdere de forskellige forhold i sagen om ajourføring af spørgsmål omkring boligforhold, ud fra de erfaringer, der er indvundet herom. Vi skal fra Kandidatforbundet henstille til Landsstyret, at der i arbejdsgruppen sikres deltagelse fra lejeorganisationerne.

 

Af statistikken over de boligsøgende, kan man se at antallet af de boligsøgende i 1995 var i alt på 6.443 personer, og at antallet af de boligsøgende ved udgangen fra 1996 var faldet til 2.923 personer. På grundlag af disse tal, har 54,6 procent af de boligsøgende eller 3.520 personer alle fået anvist bolig i tidsrummet fra 1996 til udgangen af 1996. De virkelige forhold kan slet ikke være sådan. Jeg mener derfor, at betalingen for at stå på boligventelisten må ophøre. Hvis man skal kunne opnå at få det nøjagtige tal at vide af de boligsøgende.

 

Vi glæder os til Landsstyrets forelæggelse af de nødvendige ændringsforslag til Landstingets forårsmøde i 1998, men inden dette sker, skal jeg fra Kandidatforbundet indstille, at dette for samfundet vigtige arbejde bliver drøftet, både i boligudvalget og i socialudvalget.

 

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:

 

Tak til partiordførerne. Samtlige partier går ind for indholdet af redegørelsen. Inden jeg går videre og de enkelte partiers ordføreres indlæg, så har jeg bemærket mig, at der er visse ønsker, som skal behandles videre til efteråret og nogle til foråret til næste år. Jeg er glad for, at redegørelsen er taget til efterretning.

 

Med hensyn til Siumuts ordførers henstillinger, går jeg også ind for, at denne henstilling til kommunerne og jeg håber så, at de 4 kommuner, som ikke har villet gå ind i denne ordning også vil begynde at tænke over det.

 

Jeg har også lagt mærke til den inddrivelsespolitik, som har været et problem i snart mange år og Siumut henstiller, at vi kommer over denne problematik. Men det er noget helt andet, hvis der er nogen i samfundet, der virkelig ikke har ressourcerne til at skulle klare deres økonomiske forpligtelser. Jeg har i denne forbindelse også sagt, at der findes mennesker, som virkelig har ressourcer til at kunne klare deres huslejer. Det har jeg lagt mærke til.

 

Da vi behandlede socialreforkommissionens arbejde i går, blev der blandt andet nævnt om en pligt, selvfølgelig skal personer, der på grund af sygdom og andre vigtige grunde ikke kan klare deres forpligtelser, de skal have en særbehandling og vi har ansvaret for at hjælpe disse mennesker.

 

Jeg lagde også mærke til, at Siumut ønskede, at beboerforeninger skal bruges mere synligt. Det er altså IPK, det drejer sig om og deres arbejde har været til gavn for hele området. Det lader til at, der er behov for mere støtte til denne forening. Jeg skal henvise til Landsstyrets finansiering i opstartsfasen i fjord, i forrige år var på op til 500.000,‑ kr.. Der er et udbredt ønske om, at finansieringen fremover skal ske i INI A/S=s regi. Vi må rose INI A/S for disse initiativer. Jeg vil ikke undlade at nævne, at en gruppe af beboere har været aktive indenfor renligholdelsen af boligområderne. IPK=erne lader til, at de er mere gavnlige, end vi har forestillet os, og da nationaldagen også er blevet nævnt, så vil jeg også lige nævne, som en anbefaling, at selvom denne dag fejres på forskellig vis fra sted til sted, men eftersom jeg er én af de personer, der gerne går rundt og kigger på lokaliteterne, da sneen nu er smeltet, så har jeg også lagt mærke til, at der er mange tomme fiskekasser, som er efterladt i naturen. Jeg vil lige påminde om, at man ikke skal efterlade sit affald ude i naturen, det er en påmindelse i forbindelse med Siumuts henstilling.

 

Siumut henstillede til Landsstyret om at fremkomme med en redegørelse til efteråret, jeg mener, at denne henstilling er, udover at vi skal prøve på at realisere det. Jeg vil ligeledes med det samme sige, at Siumut har sagt til mig personligt, at de er tilfredse med denne redegørelse.

 

Til Atassut vil jeg inderligt sige, at da samtlige partier skal omdele deres ordførerindlæg, idet Atassuts ordførerindlæg først kom frem til mig, da der kun var 4 linier tilbage af dette indlæg. Jeg skal også lige påminde om, at disse omdelinger skal man følge nøjere med, idet vi skal have mulighed for at følge med i ordførernes indlæg, også i en bred ånd.

 

Med hensyn til de andre ordførere, da mener jeg, vedrørende INI=s oplysningskampagne, som udgives af INI A/S i form af indlæg i aviserne, der skal vi følge nøjere med. Det er gode velargumenterede forhold, der beskrives der.

 

Jeg skal til Atassut sige, at vi går ind for en nedsættelse af en arbejdsgruppe. Alligevel har jeg ingen bedre mulighed for at skulle besvare Atassuts indlæg.

 

Jeg skal lige kommentere Inuit Ataqatigiits indlæg. I første omgang vil de i første omgang vide, om og jeg citerer; Aom INI A/S har en samarbejdsaftale med kommunerne@. Jeg siger ja til dette spørgsmål, da INI A/S skulle etableres, rejste Landsstyreområdet for Boliger dengang rundt til de forskellige kommuner for at oplyse om dette tiltag. Jeg er bekendt med, at denne problematik også vil komme frem under disse rejser. Derfor er jeg nødsaget til at svare bekræftende.

 

I forbindelse med bygdekonferencen i 1995, var der mange klager om INI A/S og til spørgsmålet om, hvad Landsstyret har gjort ved disse klager efterfølgende. Der var valg i foråret 1995, hvor Landsstyret blev etableret og efter 2 måneder fra dette valg, blev der afholdt en bygdekonference. Vedrørende de ord, om de store omfattende klager, da deltog jeg i denne bygdekonference. Er det ikke Jer, der kom frem med de forskellige spørgsmål? Så er spørgsmålet jo, hvad man har gjort ved disse problemstillinger, derfor har Landsstyret ikke haft mulighed for at skulle besvare disse spørgsmål. Det var jo en bygdekonference og efterfølgende, om efteråret, der var der under efterårssamlingen gjorde Landsstyret forskellige tiltag. Man igangsatte så undersøgelser om, hvilke behov der er indenfor boligområdet og hvilke renoveringsarbejder, der var behov og så videre. Efter disse undersøgelser, blev der fremlagt en redegørelse i fjor.

 

Med hensyn til spørgsmålet om, hvad Landsstyret har gjort for at løse disse problemer, skal jeg besvare således; der har været foretaget undersøgelser og der har været fremsat en redegørelse herom og ud fra denne redegørelse, har Landsstyret en plan over den fremtidige boligpolitik, for eksempel om ønsket om en månedlig huslejebetaling for blandt andet boligstøttehuse, og dette er bare ét eksempel. Det er disse forhold Landsstyret vil tage op i den kommende tid.

 

Med hesyn til lovgivningen og med hensyn til repræsentantskabet, at repræsentantskabet fungerer nu, der kender jeg ikke de faktiske forhold om denne klage vedrørende repræsentant­skabet, men repræsentantskabet afholder jo møder, hvor partierne har deres repræsentanter.

Med hensyn til Johan Lund Olsens forslag, den som behandlet den 6. maj i år, så vil jeg ikke komme nærmere ind på det, på nuværende tidspunkt. Jeg regner heller ikke med, at det bliver aktuelt, fordi Landstinget har drøftet dette forslag og jeg kan kun henvise til det flertalsbeslut­ning, der blev taget den dag.

 

Med hensyn til selskabets forslag om nedlæggelse af boligselskabet, det bliver altså ikke en realitet, idet der er et flertals afslag.

 

Med hensyn til Inuit Ataqatigiits provenue op til 2 procent, jeg skal i denne forbindelse sige, INI har ingen egenkapital af det. INI A/S får kun årlige tilskud. Hvis jeg ikke husker galt, så drejer det sig om 1,75 procent. Det er altså de ordninger, der forefindes om finansieringen, som sagt er INI A/S, I prøver ikke på at lave en profit ud af sin virksomhed.

 

Jeg kan også henvise til de blade, jeg har i hånden om INI A/S=s oplysningskampagne. De viser jo, hvor mange procent, der tilgår IPK=erne ud af den samlede administration, blandt andet til renligholdelse og rengøring. Og for at man ikke skal misforstå dette i denne sammenhæng med hensyn til Inuit Ataqatigiit, der er også flere gange fra andre partier blevet nævnt, så har vi foreslået INI A/S=s tiltag i fjor om op til 37 procent forhøjelse af huslejen. Der var slet ikke tale om 37 procents forhøjelse, der var tale om dengang, her i redegørelsen blev der nævnt, at der er cirka IPK=ere og der er kun i 29 tilfælde, hvor der er problemer, hvor der er forskellige former for forhøjelser, der blev tale om dengang, for at kunne afhjælpe disse.

Blandt andet fordi for store udgifter i disse steder. Det, der er tale om, det er 29 lokalforenin­ger og ud af 16 af disse, gælder forhøjelsen for enkelthuse eller dobbelthuse. Derfor vil jeg sige, at det er INI=s tiltag dengang, og der har Landsstyret stoppet disse initiativer, men jeg skal gøre opmærksom på, at der var ikke tale om en generel forhøjelse af huslejen for hele området, men som bekendt er der kun tale om et mindre område, der var tale om dengang.

 

Jeg skal også lige nævne, at jeg er meget glad for Inuit Ataqagiits bemærkninger om for sent udsendelse af regninger fra INI og som følge deraf har restancerne vokset, det er mit håb, at denne fejl kun er en engangsfejl, men vi må rette op på disse forhold. Det lader til, at denne fejl er rettet.

 

Med hensyn til beboerdemokratiet fra Inuit Ataqatigiit, som sagt, som jeg sagde i forbindelse med et andet parti, så er dette for mig støtteværdigt, men jeg vil ikke undlade at benævne, i det Inuit Ataqatigiit fremførte, at bygdebeboerne har de største problemer indenfor boligområdet. Det sagde de også i begyndelsen i deres indlæg. Dertil må man sige det klare budskab; de største boligproblemer findes ikke kun i bygderne, men de findes også byerne.

 

Dem der har mindst boligproblemer kan hurtigt og nemt blive synliggjort også fordi det blev nævnt fra Inuit Ataqatiit, at vi ud fra den rapport som er forhåndværende, så kan jeg fortælle hvilke byer hvor der er størst problemer. Opfundet for denne udtagelse er, at der er sket meget omfattende undersøgelser.

 

De største problemer ligger i Nuuk, Ilulisaat, Aasiaat og Sisimiut, derudover er det Narsaq og Avanersuaq. Vi har altså meget klare talmateriale, selvom om indbyggeren selv kun forskubber sig med 5 personer pr. år, så er det udgangspunkt var, at alle personer fra 18 år og opefter. Som Danner baggrunden for disse talmateriale. Det er altså denne befolkningsgruppe, som er forøget med 5 personer. Men boligproblemerne i de nævnte byer er meget omfattende.

 

Med hensyn til Akulliit Partiats ordfører vil jeg ikke komme nærmere ind på, men skal blot anføre, at der er en information i gang, hvor jeg siger til Akulliit Partiats ordfører.

 

Med hensyn til Kanditatforfundet vil jeg også lige kommentere.

 

For det første er jeg glad for, at Kanditatforbundet kraftigt støttede Landsstyrets økonomiske politik. Kanditatforbundet har det budskab, at de går ind for inflationsdæmpende politik. Således at man er tilbageholdende med hensyn til prisforhøjelser. Derfor er jeg glad for, at Kanditatforbundet har påpeget disse forhold.

 

Kanditatforbundet fremførte blandt andet eller spurgte, om det er rigtigt, at A/S INI er begyndt at udsende månedlige regninger til selvbyggerne i bygderne. Da INI A/S fremlagde denne problematik, så har vi efter drøftelse i Landsstyret ønsket, at INI A/S i sin arbejdsform skal indføre månedlige fremsendelse af regninger. Derfor er der enhver der bor i BSU huse mulighed for at lave en aftale med INI A/S således, at man kan begynde at fremsende månedlige regninger i stedet for halvårlige regninger. Det skal ikke være en bestemmelse der fra centralt hold pålægges samtlige lejere, men det skal være sådan at det selve lejeren der skal kunne henvende sig til INI A/S og lave en aftale med dem.Tele Greenland har indført denne ordning. Nu betaler vi jo telefonregninger hver måned.

 

Jeg er også glad for at Kanditatforbundets udtagelse om samarbejde mellem Hjemmestyret og Kanukoka. Selvfølgelig vil vi også tænke på, at IPK også skal være med i denne samarbejds­form, men jeg kan ikke love noget, før jeg har undersøgt sagen nærmere.

 

Med disse bemærkninger, og med en henvisning til mine bemærkninger om, at der stadig findes store boligproblemer i her landet. Vi har en politisk målsætning om, at de mest præcerede indenfor området skal afhjælpes ved boligbyggeri i den nærmeste fremtid.

 

 

 

Mikael Petersen, Siumut

  

Først vil jeg gerne sige tak for Siumuts ordfører, fordi jeg har fået lov til at sige noget udenom partiordførerrunden.

 

Vores ordfører var inde på, og krævede, at Landsstyret kommer med en mere uddybende redegørelse. Det er netop det der er udgangspunktet til, at jeg er kommet her op på talerstolen.

 

Hvad angår boligredegørelsen her, der kan man ellers godt regne med, at den vil indeholde en mere uddybende om hele boligområdet, men enhver kan se, at redegørelsen her vedrører INI A/S primært.

 

Som de forskellige partiordfører var inde på, og som landsstyremedlemmet også meget klart sagde,  så er der store problemer omkring boligmanglen. Og det er uanset om man bor i en bygd eller i en by, og disse problemer kan have alvorlige følger.

 

Uanset hvor godt det går økonomisk, og uanset hvor meget vi anstrenger os for at skabe en god økonomi indenfor boligområdet, og såfremt vi ikke gør driften endnu bedre, så kan vi ikke forbedre borgernes boligsituationer samlet set.

 

En god økonomi er sund. Og hvis det går godt for de forskellige aktieselskaber drift og så fremt det går godt er det også sundt, men på den anden sige skal vi heller ikke glemme, at såfremt vi forbedre befolkningens boligproblemer og foretager forbedringer, så opnår vi noget godt for samfundsborgerne, og jeg mener, at der er mange af os mennesker, der tænker i de baner, hvorfor det heller ikke er fremme for os at høre, at INI A/S driver selskabet for stift, den er alt for streng, og bygdebeboerne siger, at samarbejdet med INI A/S bør være bedre.

Når man tager udgangspunkt i alle disse ting, så skal man finde den form for en drift af selve selskabet. Og den skal ikke være ensidige, men skal se på samtlige interessegrupper. Det må være det, der er formålet med INI A/S, hvorfor INI A/S også bør arbejde ud fra de formålsformuleringer.

 

Med hensyn til den mere uddybende redegørelse, så skal vi også kræve udover det vores ordfører var inde på, men som vi allerede har drøftet i vores gruppe, og da skal redegørelsen indeholde, for det første; at man i forbindelse med lejemål, så skal man samlet vurdere lejepriserne for hele kysten. Således at man også kommer med en overens vurdering at det hele. For det andet: at man ud fra betalingsevnen kan finde lejemål. Således at man kan få anvist bolig ud fra ens betalingsevne. Denne mulighed bør fremlægges således, at vi kan danne os vores mening om det. For det tredje: boligstøtteloven, nu forordningen, der skal der fremlægges noget nyt for en revision at disse. Således at denne revision indebærer, at den kommer til at være mere nutidig.

 

Den nuværende boligstøtteforordning og krav er delvis medvirkende til, at der er alt for mange boligstøttehuse der står tomme og ubenyttede. Derfor må man også se på den måde, man betaler til BSU-husene på må revuderes.

 

Med hensyn til boligstøttehusene så er det uanset om man bor i en by eller en bygd. Der står der en masse tomme huse. Når man tænker på bygderne, så er der ingen tvivl om, at der er en masse tomme type 25 boligstøttehuse der ...tror jeg ikke, at der er helt nødvendigt efter det nye Illorput 43, og 63, og det nye Illorput 2000, som er i tre størrelser, derfra har de fået konkurrencer med de tre sidstnævnte.

 

Derfor er det også nødvendigt, at man finder ud af en løsning på disse brugbare  huse. De huse som ikke kan bruges, de skal saneres. Men det vil være mere hensigtsmæssigt, at eventuelle interesserede mennesker får lov til at købe disse ubenyttede huse og selv renovere dem.

 

Jeg vil heller ikke undvære at nævne, som Atassuts ordfører også var inde på, det har vi også været inde på i vores gruppe. Nemlig at man gennem bankerne også påbegynder en boligopsparing således, at man finder en bedre løsning på denne opsparingsform, således at børn, unge og selvfølgelig også forældre kan benytte sig af. Der er denne mulighed i dag, men det er en meget begrænset brug af den. Der er også begrænset brugsmuligheder indenfor det. Vi mener godt, at man kunne finde en bedre løsning på denne opsparingsform.

 

Til sidst mener vi, at det er på sin plads, at man i forbindelse med redegørelsen hertil efteråret også kommer ind på de mange restancer og kommer med et forslag om, hvordan man kan inddrive disse restancer. Der er jo mange inddrivelsesformer i hele verden. Det er jo ikke én måde, det kunne være man kunne finde en bedre inddrivelsesmåde, som måske i sidste ende ville være en lettelse for dem der har restancer.

 

Til sidst vil jeg udtrykke min glæde over og min forventning over til den redegørelse, der vil komme her til efteråret.

 

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatiit, forslagsstiller.

 

Tak. Jeg skal kort bemærke som forslagsstilleren. Som bekendt er det INI A/S der foreslås som en selvejende institution og går væk fra selvskabsformen. Det var det forslaget får ud på.

 

Da vi drøftede mit forslag den 6. maj. Den gang var flertallet her i salen fremsatte et ønske om og henviste mit forslag til denne redegørelse til debat. Så vil jeg ikke undlade at påpege vores landsstyremedlem indenfor området, at de fra deres side også har fremkommet med en indstilling. Han kom jo ikke nærmere ind på det, og det er måske ikke så mærkeligt, idet vi en gang i marts eller april har vi lige haft valg til de nye kommunalbestyrelser. Der findes også så mange vælgere her i Grønland, som ved at Landsstyremedlemmet for Boligerers parti har brugt boligområdet i deres valgkamp. Derfor er det måske ikke helt mærkeligt at skulle sige  noget et eller andet eller gøre noget et eller andet, og så kom der et paradoks, da vi skulle til at drøfte disse forhold her i salen.

 

Og vi vil jo i Inuit Ataqatigiit skamme os, men det er ikke vores måde at takle tingene på. Derved fremkom at Atassuts politik ikke er koordineret politik inden for omårdet og der skal jeg lige påpege - idet Atassuts ordfører sagde i forbindelse med redegørelsen på side 2, hvor de fremkom med et eksempel med de kartofler, vi køber i brugsen. Det er altså et citat fra Atassuts ordfører, hvor eksemplet gik ud på, at brugsens uddeler kommer efter lukketid og kræver pengene første maj efter lukketid, at det er med hensyn til lovgivningen inden for boligområdet. Mit problem med et selsvskab med en indre selvjustits, hvor INI beregner sig 16 % af lejeindtægten for at administrere udlejningsejendommene. Derfor er det meget vigtigt at vide, hvor stor en del procent af administrationsomkostningerne bruges til. Hvis vi går tilbage til uddeleren i brugsen, kan sammenstilles med INI A/S efter den nuværende aktieselskabsform, fordi vedkommende har ret til at gøre det.

 

Med hensyn til aktieselskabsloven så skal jo sådan et selskab køre efter forretningsmæssige principper og der er også krav til vedkommende selskab skulle stile efter overskud. Derfor havde vi fra Inuit Ataqatigiit håbet på, at vi den 6. Maj, hvor man udsatte debatten til i dag, så har nok de andre partier tænkt på, så kan vi måske bedre tænke over dette forslag om ændring af INI A/S, men det er ikke tilfældet, og vi beklager kun dette.

 

Taberen i denne sag er ikke kun Inuit Ataqatigiit. Taberne er de mange boligsøgende de mange boligejere. Fordi INI A/S har ramt dem ved denne administrationsform.

 

Jeg vil ikke undlade at nævne. Det forslag jeg har fremsat blev jo udskudt til i dag, og så havde jeg regnet med at Landsstyremedlemmet, som måske har tænkt sig at skulle fremkomme med en generel redegørelse indenfor boligområdet, men det er ikke tilfældet.

 

Med hensyn til bygderne og boligsituationen i bygderne, som sagt fra den forrige taler, med hensyn til BSU, så kom vi jo ikke nærmere ind på disse forhold. Det er beklageligt, idet boligforholdene i bygderne er meget ringe, og det er vi bekendt med. Forleden dag da jeg var i Kangamiut, så blev jeg budt indenfor i et hus, for at vise hvor forfaldent huset var blevet. Det er altså i Kangamiut. De rækkehuse i Kangamiut som er bygget i 60'erne er så forfaldne, at det er helt utroligt, at menneske kan bo i dem.

 

Men det er INI A/S der administrere disse boliger, og så vidt jeg forstår, så er der ingen yderligere planer for renovering af disse huse. Opvarmningen er så ringe, at de bruger skibsovne som varmekilde. Vinduerne er meget utætte, væggene er revnede. Skal disse forhold fortsætte?, hvorfor har Landsstyremedlemmet ikke nævnt disse forhold i denne redegørelse?. Man er foranlediget til at tro, at Atassut ikke har en boligpolitik. De har slet ingen politik, boligpolitik. Når de har i valgkampen til kommunalbestyrelser har sagt noget andet, og siger noget helt andet her i salen. Sådan et parti, og som er meget frustrerende at skulle opleve, og det er skammeligt.

 

 

Maliinanguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit

 

Ja, som ordfører så er der visse spørgsmål som ikke blev besvaret af Landsstyremedlemmet. Det drejer som om problemer som ikke skyldes administration, men det er administrationen der er noget i vejen med, og deraf at problemerne udspringer heraf. Det er derfor vi har fremkommet med vores synspunkter og påpeget visse forhold.

 

Med hensyn til IPK=erne. De er støtteværdige og de kører også godt. Men vi fra vores side vil anmode om større kompetence for disse instandser, således at der bliver mere udvidet demokrati indenfor boligområdet.

 

Med hensyn til repræsentantskabet, og som vi har en repræsentant i. Når vi spørger vores repræsentant, så kan vedkommende ikke svare, fordi det er et lukket område. Fordi der nok er en tavshedspligt, og vores indflydelse i dette forum vil vi sætte et stort spørgsmålstegn ved. Der blev endvidere sagt, at det er 4- 5 kommuner som ikke vil være med i INI A/S regi. Så er man foranlediget til at spørge hvorfor vil de ikke være med. Når selv også andre kommuner er begyndt at sige, at de ikke længere vil være med. Det er altså disse forhold der skal afklares.

Der blev blandt andet sagt, at der var en bygdekonference i 1995, og ud fra denne konference er der foretaget en undersøgelse, men der er ingen synlige resultater ud fra disse undersøgelser. Den anden fordi selv om der er fremlagt skriftligt materiale om boligforholdene i bygderne. Hvis der havde været en plan for området, så havde vi gerne set en mere detaileret redegørelse.

 

Med hensyn til at der bliver afholdt en bygdekonference inden ret længe, og det bliver meget spændende hvordan budskabet bliver i denne konference vedrørende INI A/S, og hvilke andre bemærkninger der vil falde om INI A/S, og det er meget spændende.

 

Vi spurgte blandt andet, og som ikke blev besvaret i redegørelsen står der jo at betalingen ved beregningen af betalingen for eksempel i kvm. prisen så kan der etableres en fond, således at de folk der har problemer kan ansøge denne fond om midler.

 

Så spurgte vi i denne sammemhæng om man ville forhøje huslejen for at kunne bruge pengene til  etablering af denne fond.

 

 Til sidst blev der sagt, at vi snakker grundløs, så med hensyn til INI A/S lokalafdelingers bestyrelser, det er ligesom om, at vi har sagt med hensyn til disse bestyrelser, at der er ingen lovgrundlag. Her står der blandt andet at INI A/S har etableret lokalafdelinger med bestyrelser, men de har ingen videre kompetance i vigtige sager, idet disse bestyrelser er etableret uden lovgrundlag. Det er disse forhold jeg lige vil fremhæve.

 

Og jeg vil støtte Mikael Pedersen i, at vi til efteråret får en fuldstændig redegørelse om disse forhold. Og det er det, vi ønsker.

 

 

Anthon Frederiksen, Kanditatforbundet

 

Det vil være mærkeligt såfremt den folkevalgte her ved et tilfælde kommer med deres bemærkninger som for eksempel Landsstyremedlemmet for boliger, hvor han kom med kommentarer omkring mit indlæg. Det er jo ikke tilfældet, at vi har ladet os opstille til Landstinget, og det er heller ikke et tilfælde, at vi finder nogle tilfældige bemærkninger her fra talerstolen. Derfor kan Atassuts fremgangsmåde, tilfældige bemærkninger ikke ligges i munden på Kanditatforbundets bemærkninger.

 

Hvad angår selvbyggerhusene i bygderne, der ved vi, at man har en selvfinansiering på 5%, og dermed kan påbegynde sit selvbyggerhus. Det betyder så, at man betaler 10000-14000 kr.. Når dette beløb er blevet betalt, så kan man påbegynde byggeriet af sit eget hus. Jeg ved at det tilskud på 95%, det er ikke hele beløbet der skal afdrages. Hvorfor jeg ud fra en henvendelse fra en bygdebeboer har stillet et spørgsmål om, hvor vidt INI A/S kan sende en månedlig regning til selvbyggeren, og om det er på sin plads om selvbyggerene i bygderne skal til at afdrage deres betalinger hver måned. Fordi netop bygdebeboeren har fortalt mig, at han får månedlige regninger, og derfor har jeg svært ved at forstå, at selvbyggerene i bygderne som har bygget deres huse gennem BSU har fået månedlige regninger. Og jeg håber, at jeg får et klart svar på mit spørgsmål.

 

I mine bemærkninger var jeg også inde på. Dem der er på venteliste, var der i begyndelse af 1995 ca. 6400. Med udgangen af 1996 så var det nede på ca. 2900. Og det er en meget kraftig nedgang i antallet. Og det kan måske udledes derhen, at det må være mange, der har fået boliger.

 

Hvis man skal udlede det ud fra de tal vi har fået, således at ventelisten er kommet ned med mere en 90%. Er det virkelig tilfældet, eller er årsagen den landstingsbeslutning om, at dem der står skrevet på venteliste skal betale en afgift. Således at dem der står på venteliste skal betale 100 kr.om året. Jeg mener, at netop dette er årsagen til, at folk ikke vil lade sig skrive på venteliste, og det kan jeg kun anse for at være rigtigt, fordi vi har virkelig ikke bygget så mange boliger i løbet af den tid. Såfremt vi skal komme til det rigtige tal, da mener jeg, at den afgift man skal betale for at stå på venteliste, den må man komme væk fra. Vi har jo regninger nok at betale, og vi skal ikke finde nye regningsformer.

 

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiat

 

Jeg skal ikke komme ind på tilfældigheder her, men jeg skal blot lige kommentere noget som jeg har glædet mig over, nemlig Siumuts krav om, at man kommer med en udybende redegørelse, og som skal fremlægges til efterårssamlingen. Det er jeg meget glad for at høre, og det er det som Mikael Pedersen også har støttet uden om Siumuts ordfører.

 

Vi har jo ikke kommenteret det dybere, idet vi blot sagde, at vi ikke kan komme ind på en dybere drøftelse om det, da vi stadigvæk mangler en vurdering fra Kanukoka og INI A/S. Og den vurdering mangler vi stadigvæk, fordi vi mener, at det er af stor vigtighed fordi ud fra den vurdring de kommer, da kan vi komme ud i en dybere drøftelse. Mellemmanden kan vi kalde ham. Der må vi foretage en høring hos vedkommende, således at Kanukoka kan være mellemledet mellem Hjemmestyret og kommunernes bogerer.  Ja, der er nogen kommuner, der mener at INI A/S skal bestå, mens andre gerne vil have det væk. Hvor der er nogen kommuner der igen siger, at de kun vil have tilsynsmyndigheden. Men da alle disse forskellige elementer der skal med, såfremt vi skal have en mere uddybende drøftelse her i salen.

 

Og inden vi går videre med debatten, så skal jeg lige understrege, at det er INI A/S bestående eller ikke bestående vi drøfter her. Og jeg skal lige understrege, at flertallet har et ønske om, at INI A/S består, og hvor Landsstyret ligeledes henstiller til, at man vender tilbage til en dyberegående redegørelse her til efteråret.

 

 

Sivert K. Heilmann, Atassut

 

Jeg siger tak. Årsagen til at jeg er kommet her på talerstolen er Johan Lund Olsen fra IA=s bemærkninger der er lidt for saftige, og jeg mener, at det er en nedværdigelse af partiet Atassut.

 

I hans bemærkninger der vil jeg ikke komme ind på de andres partiers bemærkninger, men blot lige komme ind på de nævnte rækkehuse i Kagamiut som blev bygget i 60'erne, og de rækkehuse bliver kaldt Illolloriat i Kangamiut. Det er rigtigt nok, at de er meget forfaldne, og de bliver opvarmet ved hjælp af skibsovne. Netop disse skibsovne har været drøftet her i salen også af vores forgængere her i salen.

 

Og til Johan Lund Olsen kan jeg blok nævne, hvorfor har man så ikke gjort noget ved sagen den gang i selv var med Landsstyrekoalitionen. Jeg mener at man også kan sige, at der er mange ting der skal rettets op på, lad os samarbejde i stedet for bare at bide af hinanden, eller nappe efter hinanden.

 

Og jeg skal også tilføje, at de forskellige kommuner rundt omkring på kysten bruger deres øremærkede bloktilskud. Det bliver brugt til noget andet. Det er sådan nogle ting, som man er ved at få rettet op på, og ved at rette op på sådan nogle fejltagelser, at vi er ved at komme på rette vej. INI A/S er så ny at til stadighed også kan opstå nogle fejl, men efterhånden som fejlene bliver opdaget retter man jo op på dem. Vi lærer jo af vores fejltagelser allesammen, og alle kan jo tage fejl. Og så fremt vi kunne erkende, at vi har taget fejl, så ville det jo være en fordel, men mange gange så har vi jo flere gange bemærket, at man i partiet Atassut, der har vi jo mange stillet nogle forskellige forslag, så kommer de igen som forslag fra andre partier. Blot med en lidt anden formulering.

 

Og nu Landsstyremedlemmet for boliger for en afsluttende bemærkning

 

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger.

 

Først skal jeg lige kommentere Mikael Pedersens bemærkninger med hensyn til de 5 afsnit som han ønsker, og dem forstår jeg udemærkede, men skal lige kommentere dem. Det første ønske om en vurdering af lejeværdien, og for det andet at man betaler til huslejen afhængig af ens betalingsevne, og for tredie at man revurdere boligstøtteforordningen. Og den form for boligopsparing der bruges således og det sidste hvordan man kan rette op på restancerne.

 

Jeg skal lige kommentere dem, fordi det er et stort arbejde som Inuit Ataqatigiit ligesom her forleden dag kom med et ønske, som jeg svarede på samme måde. Og det samme må jeg sige til Siumut. Såfremt vi skal kunne komme med en ansvarsfuldt redegørelse, så skal man selvfølgelig gribe sagen rigtigt an, og såfremt det hele skal svares på denne helt rigtige måde, da har jeg disse grundlag for at svare. Give mit svar på denne måde.

 

Nemlig det første spørgsmål, der stillede Atassut dette forslag. Det blev fremlagt af Peter Ostermann og Jakob Siverthsen. Ligesom det også blev tilbagevist . Det er enslydende forslag. Og derfor skal vi også arbejde ud fra den overskrift, som lige er blevet udstukket her. Og så fremt det er det der er målet, så skal vi arbejde ud fra det. Efter at have sagt til det, så skal man med hensyn til brugen af bankerne med boligopsparingen, så er det jo netop en tanke som Landsstyret allerede enten i 1989 eller 1991, vist nok i 1991, det blev taget i brug den gang.

 

Men den bliver brugt i så lille en grad, at det ikke har en større indflydelse. Og derfor mener jeg heller ikke, at det er noget man skal gå væk fra, men vi skal tage det op igen og gøre det endnu bedre og mere troværdigt at bruge det. Allerede nu kan jeg sige, at brugen af boligopsparingsformen blot har betydet et par millioner kr. . Det har sin grundlag i, at de renter som banken giver, der giver Hjemmestyret også et tilsvarende rentetilskud. Indeværende år er det 4%. Derfor kan jeg overfor Siumut sige, så vil jeg meget gerne have jeres forslag skriftligt, således at der ikke opstår nogle fejl.

 

Hvad angår Johan Lund Olsen så skal jeg komme med følgende kommentarer, selvom gruppeformanden også har været inde på det, og da mener jeg, at han angreb Atassut meget stærkt. Det må stå til hans eget ansvar. Jeg vil ikke angribe Inuit Ataqatigiit på nogen måde, men jeg kan skelne mellem, at kommunalbestyrelsesarbejdet og Landstingsarbejdet er to vidt forskellige ting, og det må vi skelne mellem hinanden såfremt vi skal arbejde ansvarsfuldt.

 

Arbejdet i Kommunalbestyrelsen der samarbejder Inuit Ataqatigiit og Atassut med hinanden for eksempel i Paamiut, mens det også er tilfældet andre tilfælde hvor Siumut og Atassut samarbejder. Men kommunalbestyrelsesarbejdet er helt forskellig fra Landstingsarbejdet, hvorfor jeg anser sådan et angreb for at være kedeligt, og mener at det blot er for at nedværdige andre, hvor Johan Lund Olsen også kom med en bemærkning om, at det er mærkeligt, at man kan tænke på den måde. Det kan være du har nogle forhåbninger om, at jeg angriber her. Det vil jeg ikke gøre her fra talerstolen.

 

Jeg skal ikke pålægge Inuit Ataqatigiit i at tænke i nogle bestemte baner, og jeg regner med, at såfremt Inuit Ataqatigiit også skal være klar i, hvad det er de vil opnå. Det står til deres eget ansvar.

 

Hvad angår de interne problemer indenfor partiet, det er noget vi selv skal få rede på. Andre partier skal ikke blande sig i vores.

 

Hvad angår Maliinguaq Markussen Mølgaards bemærkninger om, at ting som man ikke har fået rede på mangeårige problemer omkring boligproblemer for eksempel. Der skal jeg blot komme ind på vore gruppeformands bemærkninger om, at jeg er glad for, at koalitionen Atassut og Siumut har analyseret problemerne nøje og derefter stillet sig nogle mål, og jeg skal blot overfor Inuit Ataqatigiit indstille, at når vi til efterårssamlingen skal til at drøfte bedre forhold indenfor boligerne, at IA så stiller et forslag om, at der gives flere tilskud til boligområdet. Og der vil det være spændene at se, hvor de vil hente pengene fra.

 

Til Anthon Frederiksens bemærkninger har jeg ikke nogen større kommentarer. Og jeg har ikke villet svare hans spørgsmål, om den afgift på 100 kr. for at stå på venteliste. Lige netop dette spørgsmål har han selv stillet forslag om, og som Landstinget også tilsluttede sig. Såfremt du vil komme med et andet forslag, så skal vi nok tage stilling til det senere hen. Det er ikke et spørgsmål, man har gjort nærmere ud af i selve redegørelsen.

 

Og jeg skal derfor foreslå, at vist du stadigvæk mener, at et andet forslag kan tilsluttet, så kan du sagtes stille det. Men jeg skal blot tilføje, at netop dette forhold er årsagen til, at en del af de mange boligsøgende, som for eksemel har stået i flere forskellige kommuner som boligsøgende. De har så trukket deres ansøgning tilbage. Som før nævt så er der 2300 på venteliste, selvom vi også har taget samtlige personer fra 18 år og opefter, og selvom antallet af folk i den aldersgruppe er forøget med 5, det vil sige FEM personer i hele Grønland i den periode. Det er netop sådan en undersøgelse man i samarbejde med kommunerne har fundet roden i selve problemet, hvorfor tallene nu ser sådan ud. Hvorfor jeg også stoler på de sidste tal, vi har fået frem. Tak

 

Jeg skal lige understrege, at det er korrekt, at man giver INI skylden for at være den der bestemmer kriterierne omkring boligtildeling, men det er jo netop den forordning fra 1994, som vi godkendte her i salen, der er gældende for boligtildeling.

 

Dermed er dette punkt færdigbehandlet, og vi skal vende tilbage til sagen når Landsstyret også har arbejdet sammen med Kanukoka og INI om en ny redegørelse, hvorfor sagen bliver afsluttet indtil videre nu.