Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 50-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 2. Juni 1997

 

Dagsordenens punkt 50.

 

Betænkning afgivet af Skatteudvalget.

(Udvalgets formand, Jakob Sivertsen)

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingets Formand.

 

 

Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut:

 

Indenfor indkomstskatten indført altså før 1975 indførtes afgifter så Landskassen kunne få tilført midler, denne ordning har man siden ikke sat spørgsmålstegn ved. Fordi vi havde forståelse for at vi også skal være med til at betale for vort lands udvikling.

 

Efter indkomstskatten i 1975 er borgerne begyndt at spørge om, om vi fortsat skal betale dobbelt skat, iform direkte skat af indkomsterne samt indførselsafgifterne, hidtil har ingen politisk myndighed foretaget en vurdering af dette spørgsmål.

 

Så snart Landskassen manglet midler har man blot forhøjet indførselsafgifterne. Formålet med indførseslafgifterne har været at afgiftsbelægge såkaldte nydelsesmidler, hvilket da også er sket, dog er man begyndt at sætte spørgsmålstegn ved det formålstjenlig i en af afgiftbelæg­ningerne til varer til brug i husholdningen, såsom kaffe, the, melis og kødvarer om de nævnte varer kan kategoriseres som nydelsesmidler sættes der spørgsmålstegn ved, idet disse varer ikke kan undværes af husmødrene idag.

 

Jeg ønsker en drøftelse og vurdering af om førnævnte varer fortsat skal være omfattet af afgiftsbelægningen eller om afgiften helt skal bortfalde. Endvidere er der behov for drøftelse af afgiftsbelægningen på øl og stærke drikke med tanke af de personer der skades eller lider af eftervirkningerne af disse skader begrundet i spiritus er det nødvendigt med en drøftelse af  afgiftsbelægningen på alkoholdige drikke idet vi politisk har vedtaget at vi alle i år 2000 skal være sunde.

 

Med disse bemærkninger forelægger jeg et forslag til drøftelse i Landstingets Skatteudvalg.

 

 


Karl Lyberth, Formand for Landstingets Skatteudvalg, Siumut:

 

Landstingets Skatteudvalg har drøftet forslaget om indførelsesafgifter på forslaget blev fremsat her af Jakob Sivertsen. Følgende udvalgsmedlemmer var med i behandlingen: Karl Lyberth, Siumut, Mikael Petersen, Siumut, Siverth K. Heilmann Atassut, Mannesse Berthelsen IA.

 

Landstingets skatteudvalg har behandlet forslaget til drøftelse af indførelsesafgifterne på møderne den 17. april 1997 og den 10. maj 1997. Under behandlingen har forslagsstiller Jakob Sivertsen deltaget. Udvalget har indhentet oplysninger om konsekvensen af en afskaffelse af  indførselsafgifter for visse dagligvarer hos Landsstyreområdet for Økonomi og Boliger samt hos Arbejdsgiverorganisationen for Handel, Service og Transporterhvervene i Grønland.

 

Et enigt udvalg udtaler herefter: At det ikke på nuværende tidspunkt finder det nødvendigt med en reform af afgiftssystemet.

 

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:

 

Tak. I en betænkning til nærværende forslag udtaler et enigt Skatteudvalg at udvalget ikke på nuværende tidspunkt finder anledning til en reform af afgiftssystemet.

 

Jeg kan på Landsstyrets vegne fuldt ud tilslutte mig Skatteudvalgets synspunkt.

 

 

Mikael Petersen, ordfører for Siumut:

 

Et enigt Skatteudvalgs indstilling støtter vi fra Siumut, og vil kort præciserer følgende, at vi idag på nuværende tidspunkt indenfor skatteområdet ikke har behov for ændringer af love eller forordninger, det siger vi fra Siumut.

 

 

Otto Storch, ordfører for Atassut:

 

Atassut har følgende bemærkninger vedr. Skatteudvalgets betænkning: Vi har fra Atassut ventet med spænding på Skattelovudvalgets bemærkninger vedrørende Jakob Sivertsens forslag om behandling af indførelsesafgifter.


Vi er af den opfattelse, at det er på tide, at undersøge indførelsesafgifterne. Forslagsstilleren bemærkede, at indførelsesafgifterne ikke har været vurderet efter 1975, da indkomstskatten blev indført. Som forslagsstilleren også nævnte, så har husmødrene også ønsket, at afgifter for kaffe, the og sukker d.v.s. st. melis bør vurderes igen.

 

Men vi forstod, at udvalget ikke mente, at tiden ikke er inde til en nyvurdering af afgifterne endnu. Fra Atassut er vi ikke helt tilfredse med udvalgets svar, men dette og Landsstyrets redegørelse må vi foreløbig tage til orientering, men vi vil fortsat tænke på at tage sagen til drøftelse igen. Med disse ord tager vi udvalgets betænkning til orientering.

 

 

Manasse Berthelsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit tilslutte os Skatteudvalgets betænkning. Men vi skal komme med en kort bemærkning omkring forslaget, at vi vil tage punktet op igen såfremt landets økonomi bliver forbedret.

 

Forslagsstilleren har ret i, at vi skal finde tiltag, for at lette familiernes hverdag. Hvis det grønlandske økonomi skal forbedres i de kommende år, er det vel oplagt at revurdere afgifterne på dagligvarer, såsom sukker, kaffe o.lign.

 

 

Mødeleder:

 

Jeg skal meddele at Bjarne ikke er tilstede fordi han har noget vigtigt, at lave, men han meddeler at han fuldt ud støtter forslaget, så er det Kandidatforbundet, Anthon Frederiksen.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

 

Landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag og uden at kommenterer den yderligere, så er jeg enig med Skatteudvalgets indstilling, men selvfølgelig kan man på et senere tidspunkt tage punktet op igen til behandling, og jeg åbner denne mulighed.

 

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:

 


Først tak til partiernes ordførerindlæg og tak til Kandidatforbundet og endelig vil jeg også sige tak til medlemmerne af Skatteudvalget der i deres forelæggelse klart har sagt at samtlige partier Siumut, Atassut, IA og Akulliit Partiiat og Kandidatforbundet er enig i et enigt Skatteudvalgs og der er flere bemærkninger der lyder således: At når forholdene evt. er blevet forbedret på f.eks. økonomi siden eller på anden vis kan tage punktet op igen, det har man ikke noget imod, men jeg vil blot præcisere følgende: At kaffe, the  når man siger det så vil jeg blot sige, at uanset om man fjerne afgiften så er det spørgsmål om verdensmarkeds­prisen på kaffen er såfremt der har været tørke eller man har høstet for meget kaffe, så plejer man at brænde noget for at fastholde prisen, disse forhold har Grønland ikke nogen indflydelse i, og kan ikke beslutte verdensmarkedsforhold og klimaets betydning er jo af stor afgørende betydning for den meget velsmagende drik kaffe for det vil ikke gavne såfremt vi fjernede afgifterne her og at man næste år på baggrund af verdensmarkedsforholdene at man forhøjer kaffepriserne og dermed kan indføre afgiften.

 

Jeg mener at det er vigtigt man skal lige vide disse, der er ikke nogen ændringer og samtlige partier er også enige og går fuldt ud ind i et enigt Skatteudvalget indstiller og det vil jeg gerne sig tak for.

 

 

Karl Lyberth, Formand for Skatteudvalget, Siumut:

 

På vegne af udvalget skal jeg sige tak til at samtlige partier også Kandidatforbundet går ind for vores indstilling nemlig: At man på nuværende tidspunkt ikke finder anledning til en reform af afgiftssystemet. Selvfølgelig hvis spørgsmålet blev bragt frem igen i fremtiden og derfor skal vi være parat i partierne og såvidt muligt arbejde på bedst mulig måde i udvalget.

 

Jeg skal også lige udtale at i følge budgettet for i år og m.h.t. indførselsafgifterne vil man have 2.4 mio. kr. for kaffe og theafgifterne og m.h.t. melis og sukkerafgifterne så vil man have omkring 1,8 mio. kr. i indtægter. Og m.h.t. til indførselsafgifter på chokolade og slik så regner vi med at vi vil få omkring 21,5 mio. kr. til indtægt for Landskassen. Og m.h.t. afgifterne på kød og andre madvarer så regner vi med at vi vil få omkring 14,1 mio. kr. i indtægter. Hvis jeg skal nævne på øllet, så regner vi med, at vil få omkring 141 mio.kr. fra indførselsafgifter på det område. Og hvis vi specificere det  over til vin og spiritus, så skal vi have 80 mio. kr. i indtægt for indeværende år.

 

 

Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.


Først at udvalget med interesse har behandlet forslaget det vil jeg gerne sige tak for. Landsstyremedlemmet udsagn om, at man ikke afskaffer indførselsafgifterne vil jeg kort kommentere såfremt hvad vil der ske, hvis man ikke fjernede indførselsafgifterne men forhøjede kaffepriserne f.eks. til det dobbelte sagt baggrund af en tyrk eller lign. så vil det daglige forbrug af husmødrene blive ramt markant af høj økonomisk. I mit forslag er det vigtigste, det vigtigste i mit forslag er, at grunden til at jeg har fremsat det et sådan forslag er, at de som husmødrene ikke kan undvære er kaffe og the uanset hvor man er hende også samtlige Landstingsmedlemmer her ligeså snart de holde pause så tager de nedenunder og drikker kaffe dernede. Og husmødrene og endelig også børn kan heller ikke undgå at undvære melis og the derfor mener jeg at det daglige forbrug at det er dem der har de lavestlønnede, det er dem der er de lavestlønnede i Grønland.

 

F.eks. så har man fået nedbragt telefontaksterne meget idet  seneste år jeg mener at det er et oplagt emne til at fremføre om det er et nødvendigt apparat eller et nydelsesapparat. Jeg vil sige, at det ville være bedre såfremt, man ikke nedsatte taksterne for telefonering men m.h.t. de lavestlønnede og ikke mindst fangerne og fiskerne, at man i det daglige vilkår for dem, at man får lavet nogle prisnedsættelser på deres dagligvarer.

 

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:

 

Det blev spurgt,  og der vil jeg lige fremkomme med klart om, hvad der vil ske, at man på baggrund af en tyrke f.eks. fik kaffepriserne fordoblet, og hvad ville der så ske med husmødrene, det er meget let at besvare, så vil Landskassen finde nogle midler for at fastholde prisen, og hvis det ikke er tilfældet så vil varerne f.eks. blive forhøjet med tilsvarende beløb, fordi det er på baggrund af priserne og de stiger eller falder, at man fastsætterne priserne, jeg mener ikke at man kan sammenligne kaffe og telefon fordi telefon er også vigtigt såfremt der sker noget i det daglige, hvis der sker nogle ulykker eller lignende, at man hurtigst muligt kan indkalde nogen.

 

Selvfølgelig siger jeg ikke, at telefon er et luksusvarer, selvom man plejer at bruge den temmelig meget, men det er ikke et udtryk for idet men hele essensen at en telefon er at man har gavn af apparatet, og det er det man skal have sit udgangspunkt i, at vi ikke kan undvære telefonen idag.