|
Dagsordenens punkt 51-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag den 2. Juni 1997.
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingets Formand.
Anders Nilsson, på vegne af Formanden for Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg.
Udvalget har taget stilling til 9 medlemsforslag, nemlig medlemsforslag stillet af Mikael Petersen, Peter Ostermann, Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Anthon Frederiksen, Ruth Heilmann, Hans Enoksen og Johan Lund Olsen har været behandlet i udvalget, og jeg skal stille et forespørgsel om forslagsstillerne kan stille deres forslag ganske kort her fra talerstolen, men samtlige medlemmer er ikke tilstede, men samtlige udvalgsforslag har været behandlet i udvalget.
Mikael Petersen, forslagsstiller, Siumut.
Til det nuværende Landstingsmøde har jeg stillet to forslag, og jeg skal lige refererer disse to forslag. Det første drejer sig om forslag om reduktion af de forskellige om videreudvikling således at det er uddannelse og videreuddannelse der er af stor vigtighed i vores dage. Og kort sagt når arbejdsløshedstallene er på det højeste så er det omkring 3000 mennesker der er arbejdsløse, og hvis man på en bedre og hurtigere måde skal nedsætte dette tal så kan man også via uddannelse skabe bedre muligheder for beskæftigelse for denne gruppe.
Derfor har jeg været inde på at man i forbindelse med disse ting været inde på at det er at det er en gruppe der får mulighed for at videreuddanne sig og det er de arbejdsledige og det er de voksne der aldrig har været ude i arbejdsmarkedet og det er genoptræning for at komme videre og tilbage til tidligere erhverv og så er der folk med ønske om andet beskæftigelse end eget erhverv og så er der endelig andre der kan komme i betragtning.
Og i forbindelse med en sådan ordning så anser jeg det for at være vigtigt, som bør opnås den dag i dag, og det kan også være problematisk afhængig af hvor i landet man bor, kort sagt såfremt man bor i Qaanaaq eller Illoqqortoormiit, så er der endnu større begrænsede muligheder for videreuddannelse i forhold til dem der bor i Nuuk eller Sisimiut.
Således hvorfor jeg også har kaldt det at man skal have bedre muligheder eller ens muligheder uanset hvor i landet man bor.
Det andet forslag drejer sig om forslag af revision af de forskellige tilskudsformer, det er et ganske kort forslag. Og har grundlag i, at det offentlige idag betaler mange penge igennem tilskud og der er mange tilskudsformer der giver der bliver betalt nogle har det nærmes som et ordsprog der nærmest siger, at nå man kommer i tanke om det så giver man et tilskud til en eller andet ting.
Jeg har indhentet forskellige direktorater indhentede oplysninger om hvor et stort et tilskud forskellige de giver som tilskud: Boligdirektoratet giver et tilskud på over 33 mio. kr., og de tal jeg nævner er efter regnskabstallene for 1996, Fiskeri, Fangst og Landbrugsdirektoratet har brugt over 85 mio kr. Social- og Arbejdsmarkedsdirektoratet har brugt 678 mio. og 9000 kr. Erhverv, Trafik og Forsyningsdirektoratet der har de brugt 449 mio. kr. Kultur, Uddannelse og Kirkedirektoratet, der er der brugt tilskud på mere 153 mio. kr.
Efter de meldinger så har man efter regnskabstallene for 1996 givet tilskud på ialt 1 mia. 386 mio. kr. i de nævnte Landsstyreområder, og tænker man på de generelle kommunale tilskud der er de ikke medregnet her.
Og såfremt vi skal finde en ordning der bedre skal kunne betale sig, så ser det ud som om, at det er nødvendigt at man revidere de forskellige tilskudsformer.
Peter Ostermann, forslagsstiller, Atassut.
Ja, forslaget er allerede skriftligt omdelt til medlemmerne hvorfor jeg ganske kort skal redegøre for, nemlig i de senere år så snakker vi altid om, at vi skal skabe flere arbejdspladser og i den forbindelse har vi også været inde på KNI=s og Royal Greenlands omstruktureringer, og vi importere jo næsten ubegrænsede byggeelementer, færdigbehandlede byggeelementer, men såfremt vi kunne laver disse elementer så kan vi skabe flere økonomiske i Grønland.
Mødeleder:.
Og nu Landsstyreformanden, der har Maliinannguaq Marcussen Mølgaard stillet et forslag om forøgelse af mandetimer. Og dette forslag vil man også behandle.
Den næste forslagsstiller er Anthon Frederiksen, der også kort skal redegøre for sit forslag.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Det er korrekt at arbejdsløsheden er omfattende i Grønland, og vi er allesammen interesseret i, at få tallet nedbragt, hvorfor man også kan udnytte de gode erfaringer i Danmark, således at disse forhold blive tilpasset i Grønland og der tænker jeg på de såkaldte produktionsskoler i Danmark, således t de kan bruges som forberedelsesskoler for de arbejdsløse.
Og her tænker jeg på de arbejdsløse og langtidsledige som kan styrkes og dermed også blive istand til at tage et større ansvar, idag er det jo sådan, at de arbejdsløse som regel bare får socialhjælp, hvorpå de igen kommer ud på gaden igen, det er sådanne forhold vi skal rette op på.
Mødeleder:
Og Landstingsmedlem Ruth Heilmann, har også stillet et forslag om, at der tages ekstraordinære tiltag for at bekæmp arbejdsløsheden primært med sigte på ungdommen, hvor der går ud på, at man skal afholde et seminar og Hans Enoksen har så også stillet et forslag om igangsætning af genindførelse af ungdomstjenesten, fremsat af Hans Enoksen og så har Johan Lund Olsen stillet et forslag om en lovgivning om regulering af den tilkaldte arbejdskraft.
Johan Lund Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Og jeg skal gøre det ganske kort her og skal redegøre for at mit forslag allerede er blevet uddelt til Landstingsmedlemmerne i skriftlig form, og i den forbindelse der har mit forslag også nogle andre elementer der vedrører andre punkter, men jeg har stillet et forslag om, at der etableres et arbejdspladstilsyn m.h.p. at påse, at de i Grønland værende virksomheder overholder lovgivningen om reguleringen af den tilkaldte arbejdskraft.
Og her er det hensigten at vi allerede har jo en lovgivning omkring dette, og det har været svært at overholde denne lovgivning som stammer helt tilbage fra 1979, og kommunerne og Hjemmestyret og SIK og arbejdsgiverne kan jo være med til at lave denne arbejdspladstilsyn, og i den forbindelse kan jeg nævne at SIK har skrevet en støtte skrivelse til mit forslag og denne støtteskrivelse er også blevet videresendt til Udvalget for Arbejdsmarked og i den forbindelse så skal jeg nævne at SIK støtter mit forslag hvor de også var inde på, at man de den lovgivning der ellers er lavet for at begrænse tilgangen fra eller udefrakommende arbejdere den har man svært ved at afholde i henhold til lovgivningen, og det er denne begrænsning man gerne vil gøre med striks.
Mødeleder:
Og det er nu er Betænkningen afgivet af udvalget som skal fremsættes af medlem Anders Nilsson.
Anders Nilsson, på vegne af Formanden for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget:
Udvalget bestående af Ruth Heilmann, Siumut, Laanguaq Lynge, Siumut, Anders Nilsson Atassut, Finn Karlsen Atassut og Lars Sørensen Inuit Ataqatigiit.
Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg har under FM 1997 afholdt møde den 15. maj 1997. Vi har behandlet følgende medlemsforslag:
- Forslag om videreudvikling fremsat af Mikael Petersen
- Forslag om videreuddannelse ligeledes fremsat af Mikael Petersen
- Forslag om reform af offentlige ydelser fremsat af Mikael Petersen
- Forslag om planlægning af fremstilling af byggematerialer igangsættes i Paamiut, Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik kommuner fremsat af Peter Ostermann
- Forslag om forøgelse af mandetimer fremsat af Maliinannguaq Marcussen Mølgaard
- Forslag om etablering af kommunale produktionsskoler i samarbejde med kommunerne, således at de arbejdsløse med tiden får større mulighed for fast arbejde fremsat af Anthon Frederiksen.
- Forslag om ekstraordinære tiltag for at bekæmpe den store arbejdsløshed i vort land primært på sigte på ungdommen fremsat af Ruth Heilmann
- Forslag om genindførelse af ungdomstjenesten fremsat af Hans Enoksen
- Forslag om oprettelse af et Aarbejdstilsyn@ med henblik på at påse, om de i Grønland værende virksomheder overholder lovgivningen om regulering af den tilkaldte arbejdskraft fremsat af Johan Lund Olsen.
Udvalget opfatter Mikael Petersens forslag om videreudvikling og videreuddannelse som todelt i videreudvikling og i videreuddannelse. I henhold til sit kompetenceområde har udvalget primært forhold sig til spørgsmålet om videreudvikling, som eksempelvis jobtræning og aktivering af arbejdsløse. Udvalget finder, at en drøftelse af videreuddannelse bør ske i Udvalget for Kultur og Uddannelse og i Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Udvalget vurderer, at der er behov for en bedre information til befolkningen om alle former for udviklings- og uddannelsestilbud. Der bør tillige skabes ensartede muligheder i hele landet for at udnytte disse tilbud, eksempelvis for socialpædagoger, uanset hvilke kommune man er bosat i.
Udvalget henstiller til Landsstyret, at der udarbejdes en brochure i stil med AIgang igen - værd at vide om ledighed og jobskifte@ udarbejdet af Rådet for Uddannelse og Erhvervsvejeldning i Danmark. Brochuren skal vejlede folk om deres muligheder for aktivering, uddannelse og videreuddannelse.
I forbindelse med behandlingen af Mikael Petersens forslag om reform af offentlige ydelser/tilskud er der indhentet oplysninger fra alle landsstyreområder vedrørende størrelsen af de offentlige tilskud, som blev givet i 1996. Disse oplysninger er taget til efterretning. For så vidt angår reform af tilskuddene inden for Social- og Arbejdsmarkedsområdet henviser udvalget til den betænkning som Socialreformkommissionen har afgivet. Udvalget henviser derudover til at de øvrige ressortområder selv må vurdere spørgsmålet om reformer af offentlige tilskud i de relevante udvalg og direktorater med henblik på en senere generel drøftelse i Landstinget.
Udvalget udtrykte interesse for Peter Ostermanns forslag om fremstilling af byggematerialer igangsættes i Paamiut, Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik kommuner, som tager sigte på at skaffe arbejdspladser i de pågældende kommuner gennem lokal produktion istedet for import fra udlandet. Problemstillingen vedrørende skabelse af lokale arbejdspladser indenfor produktion af byggematerialer sammenholdt med priserne på importerede byggematerialer blev debatteret.
Udvalgets konklusion er herefter, at forslaget bør indgå i en samlet vurdering af hvilket tiltag, der skal til for at skabe varige arbejdspladser. Udvalget ser i den forbindelse gerne, at der indledes en målrettet diskussion mellem Amutsiviit, KNI, Royal Greenland og SULISA samt Grønlands Arbejdsgiverforening og SIK om planlægning og koordinering af fremstillingen af byggematerialer i Grønland.
Udvalget var enig med forslagsstilleren Maliinannguaq Marcussen Mølgaard i, at antallet af mandetimer kun kan afhjælpe beskæftigelsen på blandt andet systuer og skindbehandlingssteder i perioder, og at afbrækkene, som er forårsaget af at mandetimetilskuddet er opbrugt, er uheldige og en uelempe for de ansatte i virksomhederne.
Det er derfor udvalgets opfattelse, at Maliinannguaq Marcussen Mølgaard forslag om forøgelse af mandetimer, bør indgå i en samlet vurdering af tiltag til bekæmpelse af arbejdsløsheden og oprettelse af nye arbejdspladser,samt at uddelingen af mandetimer bør genvurderes. Udvalget er enig i, at man prioriterer ungdomsprojekter ved uddeling af mandetimer i henhold til mandetimeordningen.
Udvalget drøftede Anthon Frederiksens forslag om etablering af kommunale produktionsskoler i samarbejde med kommunerne, således at de arbejdsløse med tiden får større mulighed for fast arbejde. Udvalget er bekendt med, at der forefinde produktlignende skole i flere kommuner. Disse ungdomsprojekter udfylder en vigtig funktion i at hjælpe unge mennesker ind på arbejdsmarkedet, og de er tillige kompetancegivende til uddannelsessteder. Udvalget ser derfor ingen grund til at skabe en ny slags produktionsskoler efter dansk model.
Flere unge bør derimod kunne tilbydes aktiviering i de eksisterende ungdomsprojekter. Udvalget støtter derfor, at sådanne projekter fremmes som et led i bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden og manglen på uddannelse, samt at der afsættes flere midler til disse projekter.
Udvalget drøftede Ruth Heilmanns forslag om ekstraordinære tiltag for at bekæmpe den store arbejdsløshed i vort land primært på sigte på ungdommen 15-20 år. Ruth Heilmann nævnte i den forbindelse, at der er problemer med lriminalitet blandt unge arbejdsløse uden mulighed for uddannelse. Det blev tillige nævnt at der også er behov for en indsats imod ungdomsarbedjsløsheden i bygderne. Ruth Heillmann foreslog, at der afholdes et seminar med politikere og interesseorganisationer, hvor afbejdsløshedsproblemerne afdækkes.
Generelt bør der skabes flere muligheder for at afhjælpe unge med at komme ind på arbejdsmarkedet gennem forskellige tiltag, blandt andet som nævnt ovenfor ved fremskaffelse af flere midler i 1998 til yderligere pladser til ungdomsprojekterne. På denne baggrund tilslutter udvalget sig Ruth Heilmanns forslag.
I forbindelse med Hans Enoksens forslag om genindførelse af ungdomstjenenesten udtrykte udvalget velvilje overfor forslaget. I modsætning til den tidligere ordning, hvor en del penge blev brugt på rejseaktivitet, bør der dog satses på at ungdomstjenesten arrangeres lokalt og fælleskommunalt. Der er mange muligheder for at unge kan hjælpe til i lokalsamfundet, blandt andet med renovering af fangshytter, lejrskoler, kirker og udbygning af stier/veje.
Udvalget ønsker derfor, at Hans Enoksens forslag indgår i den samlede revision af forordninger vedrørende arbejdsløshedsbekæmpelse, og at det tillige koordineres med ungdomsprojekterne. Udvalget er af den holdning af folkeskoleelverne i de ældste klasser kan inddrages i sådanne tiltag i deres sommerferie.
Forslagene nr. 4-8 er fremsat af Peter Ostermann, Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Anthon Frederiksen, Ruth Heilmann og Hans Enoksen blev færdigbehandlet samtlet, da de alle omhandler konkrete tiltag til bekæmpelse af arbejdsløsheden.
Udvalget konkluderer, at bekæmpelse af arbejdsløsheden i Grønland bør prioriteres højt, og at der især skal fokuseres på bekæmpelse af ungdomdsarbejdsløsheden og afsættes flere midler til denne aktivitet i 1998. Udvalget er tillige opmærksom på de tiltag som Socialreformkommissionen vil indstille.
Udvalget henstiller derfor til Landsstyret, at der i løbet af sommeren 1997 foretages en målrettet undersøgelse af arbejdsløsheden i Grønland. I undersøgelsen bør der blandt andet indgå, hvor mange unge som bliver arbejdsløse efter de har forladt folkeskolen som mangler muligheder for uddannelse; samt hvor mange af disse unge der er blevet tilbudt aktivering. Undersøgelsen skal danne grundlag for en vurdering af, hvilke tiltag der er behov for samt de økonomiske konsekvenser af disse tiltag.
Udvalget indstiller endvidere til Landsstyret, at der skabes nye målrettede tiltag for unge blandt andet i ungdomsprojekter, på STI-skoler, efterskoler og højskoler.
I Udvalgets behandling af Johan Lund Olens forslag om oprettelse af et Aarbejdspladstilsyn@ med henblik på at påse, om de i Grønland værende virksomheder overholder lovgivningen om regulering af den tilkaldte arbejdskraft indgik en skrivelse fra SIK, hvor SIK støtter oprettelsen af arbejdspladstilsyn.Udvalget er enig med forslagsstilleren i, at der er problemer i forbindelse med håndhævelsen af loven, herunder bødernes ringe størrelse ved overtrædelse af loven.
Udvalget er dog ikke af den opfattelse, at problemerne kan løses gennem oprettelse af arbajdspladstilsyn på arbejdspladserne. Udvalget mener derimod, at en skærpelse af de nuværende regler herunder en uddybning af sanktionsbestemmelserne i loven ' 11, og en skærpelse af sanktionen i forbindelse med overtrædelse af loven vil være en bedre løsning.
Udvalget henstiller derfor til Landssstyret, at bestemmelserne i Lov om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland løbende tilpasses den uddannelsesmæssige udvikling i Grønland samt at sanktionsbestemmelsen i lovens ' 11 uddybes, og at sanktionen for overtrædelse af loven skærpes i forhold til gældende praksis.
Underskrevet af Ruth Heilmann som formand, Laanguaq Lynge, Siumut, Finn Karlsen Atassut, Lars Sørensen Inuit Ataqatigiit og Anders Nilsson Atasssut.
Benedikte Thorsteinsson, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Inden betænkningens konkrete henstillinger og indstillinger bliver kommenteret, har landsstyret en række bemærkninger til betænkningens mere generelle indhold.
Betænkningen fra Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg er centreret omkring en række forskellige arbejdsmarkedsrelaterede problemstillinger. Følgende tre grundlæggende spørgsmål kan udkrystalliseres fra betænkningen:
Hvorledes styrker vi ledighedsbekæmpelsen ?
Hvorledes skaber vi flere permanente arbejdspladser ?
For det tredje: Hvordan kan arbejdsmarkedet indrettes således, at der fortsat skabes økonomisk vækst i samfundet ?
Dette er særdeles vigtige og tæt sammenknyttede spørgsmål, og det skal derfor indledningsvis understreges, at landsstyret anser det for yderst positivt, at udvalget har vist en så stor interesse for disse arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger.
Det er i denne forbindelse væsentlig at fastslå, at vort lands vigtigste ressource er arbejdskraften. En veluddannet og socialt velfungerende arbejdskraft, der kan skabe den nødvendige økonomiske vækst i samfundet. En vækst der muliggør, at vore ønsker og forhåbninger om en yderligere udbygning og udvikling af eksempelvis sundheds- og socialvæsenet men også mange andre områder faktisk kan blive realiseret. Ledighedsbekæmpelse igennem skabelse af permanente arbejdspladser er derfor en højt prioriteret samfundsopgave. Dette er en opgave som landsstyret tager meget alvorligt.
Der er blevet kanaliseret mange offentlige midler ind i mange forskellige projekter - og med rette - der er nemlig blevet skabt og fastholdt mange vitale arbejdspladser. Mængden af tiltag nødvendiggør dog nu en vis form for overordnet koordinering. En styring der muliggør, at vi får mest muligt udbytte af de økonomiske midler, vi afsætter til disse formål.
Der skal dermed udvikles et mere sammenhængende beslutningsgrundlag for de videre tiltag. Hensigten er dermed at skabe et overblik med henblik på udarbejdelsen af en velgennemtænkt og sammenhængende handlingsplan for hele det arbejdsmarkedspolitiske område. Dette udredningsarbejde vil nu blive påbegyndt.
Udredningsarbejdet vil koncentrerer sig om følgende hovedpunkter:
For det første: Kortlægning af arbejdskraftens sammensætning herunder relationen mellem arbejde, ledighed og uddannelsesmæssig baggrund.
For det andet: Analyse af ungdomsarbejdsløshed.
For det tredje: Analyse af aktiveringsbestræbelserne specielt i forhold til om mandetimeordningen fortsat er tidssvarende.
For det fjerde: Analyse af arbejdsformidlingen med hensyn til at afklare, hvilke opgaver vejlednings- og formidlingssystemet skal løse, og hvordan de mest hensigtsmæssigt kan løses.
Der er intentionen at strukturere udredningsarbejdet under disse fire hovedoverskrifter - Arbejdskraft og uddannelse - Ungdom - Aktivering - Arbejdsformidling.
Der eksisterer allerede i dag mange interessante ideer og projekter, hvilket betyder, at vi på ingen måde starter på bar bund.
Der er planer om at udvikle en landsdækkende jobbank, mange kommuner har igangsat alternative arbejdsløshedsprojekter og den netop fremlagte Socialreformkommissionsbetænkning indeholder mange fremadrettede og konstruktive anbefalinger specielt i forhold til aktivering af de ledige.
Alt i alt er der utroligt mange ideer og erfaringer i omløb. Men disse skal systematiseres og koordineres. Derfor er det vigtigt, at vi får påbegyndt et udredningsarbejde.
Som påpeget har organiseringen af ledighedsbekæmpelsen herunder skabelsen af nye arbejdspladser længe været et centralt punkt på såvel den politiske som den folkelige dagsorden. Arbejdsløshed er et spørgsmål, der helt naturligt optager den enkelte borger, dennes faglige organisation og den kommune vedkommende bor i. Nye tiltag inden for ledighedskæmpelsen skal derfor ikke planlægges og gennemføres uden den aktive medvirken fra de der har arbejdsløshedsproblematikken tæt inde på kroppen. Alle relevante parter herunder naturligvis KANUKOKA samt arbejdstagernes og arbejdsgivernes organisationer skal inddrages i arbejdet.
Men vi skal også spørge de arbejdsløse selv. Hvilke behov og ønsker har de i forhold til indretning af arbejdsmarkedet ? De arbejdsløse skal dermed aktivt inddrages i arbejdet således at de fremtidige tiltag får den størst mulige effekt. Kun på den måde kan vi udvikle langsigtede og effektive arbejdsmarkedspolitiske redskaber.
Som nævnt går hele dette udredningsarbejde nu igang. Taget den meget omfattende opgave i betragtning forventer landsstyret, at en arbejdsmarkedspolitisk redegørelse kan forelægges til Landstingets behandling i 1998. Det er i denne forbindelse vigtigt at pointere at dette analysearbejdet på ingen måde medføre at de allerede igangsatte projekter stopper. Disse projekter skal fortsætte således at vi løbende får større erfaring inden for området.
Efter disse bemærkninger af mere generel karakter går vi nu over til kommenteringen af de konkrete indstillinger, der er fremlagt i betænkningen fra Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg.
Med hensyn til forslaget vedrørende videreudvikling er landsstyret helt enig i, at befolkningen skal informeres om alle former for udviklings- og uddannelsestilbud. Der eksisterer allerede på nuværende tidspunkt en del materiale på dette område, men indsatsen skal intensiveres specielt omkring jobtræning og aktivering af de arbejdsløse. Landsstyret ser endvidere med store velvillighed på at der udarbejdes informationsmateriale, der kan vejlede omkring mulighederne for aktivering, uddannelse og videreuddannelse.
I forhold til en reformering af offentlige ydelser tager landsstyret udvalgets bemærkninger til efterretning med den tilføjelse, at hele ydelsesstrukturen løbende bliver vurderet, og såfremt det skønnes nødvendigt at justere reglerne, vil dette ske naturligvis i fuld overensstemmelse med Landstingets ønsker.
I relation til fremstillingen af byggematerialer i Paamiut, Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik Kommuner kan landsstyret tilslutte sig Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets vurdering, med hensyn til at forslaget skal indgå i en samlet vurdering af hvilke tiltag, der skal til for at skabe varige arbejdspladser. Det er landsstyrets generelle politik, at hjemmeproduktionen skal styrkes, men at det skal ske på en økonomisk velafbalanceret måde. Der arbejdes allerede på dette forhold i et andet regi.
Landsstyret tilslutter sig Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets vurdering med hensyn til en forøgelse af antallet af mandetimer. Forslaget skal indgå i en samlet vurdering af tiltag til bekæmpelse af arbejdsløshed og oprettelse af nye arbejdspladser. Forslaget vil derfor blive medtaget i det ovennævnte udredningsarbejde.
Landsstyret tilslutter sig Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling med hensyn til etablering af kommunale produktionsskoler. Landsstyret finder udvalgets argumentation velbegrundet med hensyn til, at de unge skal tilbydes aktivering i de eksisterende ungdomsprojekter. Det skal tilføjes at landsstyret betragter bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed som en højt prioriteret opgave, hvilket blandt andet den nuværende fordeling af mandetimerne er udtryk for. Af den samlede mandetimebevilling i 1997 er 56 % afsat til ungdomstjenesten. En oversigt vedrørende fordelingen af mandetimer er vedlagt som bilag til dette svarnotat.
Med hensyn til udvalgets indstilling vedrørende ekstraordinære tiltag til bekæmpelse af den store arbejdsløshed primært med sigte på ungdommen, tager landsstyret indstillingen til efterretning. Forslaget, herunder afholdelsen af et seminar der skal afdække arbejdsløshedsproblematikken, vil indgå som en vigtig komponent i ovennævnte udredningsarbejde.
Landsstyret tager endvidere udvalgets indstilling med hensyn til genindførelse af ungdomstjenesten til efterretning. Dette forslag vil tillige indgå i det foreslåede udredningsarbejde.
Endelig støtter Landsstyret Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling med hensyn til ikke at oprette et arbejdspladstilsyn med henblik på at påse, om de i Grønland værende virksomheder overholder lovgivningen om reguleringen af den tilkaldte arbejdskraft.
Landsstyrets generelle målsætning med hensyn til regulering af arbejdskraft er følgende:
For det første: Den hjemmehørende arbejdskraft skal udnyttes optimalt
For det andet: Den tilkaldte arbejdskraft skal alene benyttes i det omfang, hvor den hjemmehørende arbejdskraft endnu ikke har tilegnet sig tilstrækkelige kvalifikationer vedr. specialviden, teknik m.v.
For det tredje: Der skal foretages en løbende registrering af den tilkaldte arbejdskraft i forhold til stillingskategorier, således at det er muligt at målrette og intensivere uddannelse, efteruddannelse og anden form for dygtiggørelse af den hjemmehørende arbejdskraft, og endeligt
Og endelig: Løn- og ansættelsesvilkårene skal så vidt muligt indrettes således, at det er attraktivt for en hjemmehørende at erhverve sig de nødvendige kvalifikationer med henblik på at varetage en funktion i samfundet, som vedkommende har tilstrækkelige evner til.
Det er landsstyrets opfattelse, at disse målsætninger primært skal realiseres gennem en styrkelse af arbejdsmarkedskontorerne ude i kommunerne. Personalet i arbejdsmarkedskontorerne skal have redskaber til lokalt, at fordele arbejdskraften blandt andet gennem vejledning. For at assistere kommunerne i dette arbejde er der iværksat en informationskampagne med det mål at skabe en større opmærksomhed omkring reguleringsloven.
Opsummerende skal det understreges, at landsstyret fuldt ud støtter henstillingen fra Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg med hensyn til iværksættelsen af en målrettet undersøgelse af arbejdsløsheden her i landet. Igangsætningen af ovennævnte arbejdsmarkedspolitiske udrednings-arbejdet er det konkrete udtryk for denne støtte.
Laannguaq Lynge, ordfører for Siumut.
Og jeg siger tak. Efter nøje vurdering af adskillige landstingsmedlemmers forslag har udvalget nu afgivet betænkning og vi skal fra Siumut knytte følgende bemærkninger til betænkningen:
Siumut går ind for udvalgets indstilling vedrørende Mikael Petersens forslag om videreudvikling og videreuddannelse. Vi skal samtidig indstille, at dette forslag inddrages i udmøntningen af Socialreformkommissionens betænkning.
Fra Siumut støtter vi den del af forslaget der omhandler videre- og efteruddannelser undergives behandling i Kultur og Undervisningsudvalget. Fra Siumut støtter vi endvidere udarbejdelse af brochure vedrørende videreudvikling.
Mikael Petersens forslag om reform af offentlige ydelser støtter vi fra Siumut således at Socialreformkommissionen også foreslår. Det er korrekt, at andre offentlige ydelser må bedømmes i de forskellige og respektive udvalg. Udvalget går ind for udvalgets indstilling om planlægning og koordinering på området. Og det samme gælder forslaget fra Maliinannguaq Marcussen Mølgaards forslag. Fra Siumut støtter vi ikke Anthon Frederiksens forslag om etablering af produktionsskoler, vi er enig i udvalget i at man igennem anvendelse af de allerede eksisterende muligheder må støtte de unge arbejdsløse, således at de kan komme videre. Fra Siumut mener vi, at beskæftigelsesværkstederne for de unge må styrkes og effektiveres.
Fra Siumut mener vi, at man samtidig må tage stilling til etablering af beskæftigelsesværksteder og for de unge i flere bygder i forbindelse med styrkelse af indsatsen på dette område. Fra Siumut er vi i princippet enig i Ruth Heilmanns forslag om ekstraordinære tiltag i bekæmpelsen af arbejdsløsheden bl.a. unge mellem 15 og 20 år. Siumut er ligeledes enig i, at dette problem må gøres til drøftelse mellem politikerne og interesseorganisationerne.
Siumut vil helhjertet gå ind for Hans Enoksens forslag om genetablering af ungdomstjenesten. På denne baggrund støtter vi udvalgets henstilling om lokale arrangementer i denne forbindelse. Fra Siumut skal vi også opfordre til, at man også tager ungdomsarbejdsløsheden i bedømmelsen af dette forslag.
Siumut er enig i udvalgets beslutning om Johan Lund Olsens forslag om i gåseøjne Aarbejdspladstilsyn@. Vi peger på stramning af de eksisterende regler overfor overtrædelse af de gældende bestemmelser og lovgivningen som sådan.
Landsstyrets svarnotat viser at Landsstyret agter, at tage initiativer med henblik på helhjertet bekæmpelse af arbejdsløsheden på landsbasis. Siumut vil også gå helhjertet ind for sådanne initiativer. Fra Siumut støtter vi fuldt ud at de arbejdsløse inddrages i sådanne initiativer. Vi mener at det er meget vigtigt, at man også inddrager de arbejdsløseramte personer i sådanne initiativer.
At de forskellige henstillinger fra udvalget er så omfattende viser i hvilket omfang videreførsel af Socialreformkommissionens betænkning får indvirkning på vores daglige liv. Derfor skal Siumut indstille at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i sit opfølgende arbejde allierer sig med personer som på forhånd har kendskab til hvad det hele drejer sig om. Der er gode erfaringer på dette område i forbindelse med Kommunalreformkommisssionens arbejde.
Siumut mer at der skal afsættes bevilling til formålet i forbindelse med TB1 1997, således at bevillingen lægges under direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Med disse bemærkninger tager vi fra Siumut betænkningen afgivet af Landstingets Social- og Arbejdsmarkedudvalg til efterretning.
Finn Karlsen, ordfører for Atassut:
Fra Atassut vil partiet bemærke følgende vedrørende Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets betænkning samt nogle interessante forslag fra Landstingsmedlemmer, som behandles under dette punkt.
Først Mikael Petersens forslag om videreudvikling samt videreuddannelse. Atassut er helt enig med Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets betænkning, samt forslagsstillerens indstilling til Landsstyret om at udgive en pjece med vejledning til arbejdsløse, om hvordan de kan gå videre i arbejdsmarkedet samt hvordan de søger et nyt arbejde.
Endvidere forslog Mikael Petersen, om reform af offentlige ydelser, og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, og dertil henviser udvalget til det forslag, at udvalget allerede har samme forslag om det samme. Det forstår vi godt fra Atassut, udvalget har jo lige fremsat dette punkt.
Peter Ostermann har fremsat forslag om, at der igangsættes planlægning af fremstilling af byggematerialer i en række byer i Grønland. Atassut støtter forslaget fuldt ud. En række færdigproducerede materialer o.lign., som importeres, kan sagtens laves i Grønland og det giver ekstra beskæftigelse i Grønland samt ekstra indtjening. Endvidere vil man spare på transportudgifter.
Til slut vil vi fra Atassut bemærke, at partiet støtter meget ihærdigt, udvalgets forslag om, at Sulisa og SIK og andre skal være med i målrettet diskussion om planlægning og koordineringen af fremstilling af byggematerialer i Grønland.
Vedrørende Maliinannguaq M. Mølgaards forslag om forøgelse af mandetimer vil Atassut henviser til, at udvalget indstiller i sin betænkning, at nærmere undersøgelse af fordeling af mandetimer, og at i fordelingen af mandetimer foretrækkes tildeling til ungdomorienterede opgaver. Atassut er helt enig heri.
Vedrørende Anthon Frederiksens forslag om etablering af kommunale produktionsskoler vil Atassut blot bemærke, at partiet er helt enig med Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets betænkning.
Ruth Heilmann foreslår, at den store arbejdsløshed for unge imellem 15 og 20 år må gøres noget ekstraordinært ved. Atassut vil bemærke, at partiet mener, at der stadig er for mange unge, der ikke kan få arbejde, når de forlader skolen. Det må sættes noget ekstraordinært for sagen. I den anledning bør der afholdes seminar for politikere og de berørte interesseorganisationer.
Hans Enoksens forslag om genindførelse af ungdomstjenesten. Til dette forslag har vi følgende bemærkninger. Denne tjeneste har været fra starten meget populær, men måtte opgives på grund af manglende økonomisk styring. Atassut mener, at der må søges skaffe midler til genindførelse af dette. Midlerne kan skaffes i samarbejde med kommunerne, dels lokalt og fælleskommunalt. Ungdomstjenesten har været til glæde for mange, f.eks. i bygder, fangspladser d.v.s. fangsthytter, i lejrskolersteder, i byer og ikke mindst i fåreholderstederne ved vejbyggeri og oprettelse af dyrkede marker. Endvidere var det tydeligt, at de unge, der var med i tjenesten var begejstrede og fandt det meget opmuntrende og derfor støttet Atassut forslaget.
Johan Lund Olsens forslag om oprettelse af Aarbejdstilsyn@: Forslagsstilleren har ret i, at der er problemer i forbindelse med håndhævelsen af loven, herunder i mange Hjemmestyrevirksomheder. Dette harmonerer ikke med megen tale om grønlandisering af arbejdskraften. I Atassut er vi af den opfattelse, at bøde ved omgåelse af loven er for lille. Derfor skal vi fra Atassut indstille til Landsstyret, at man i stedet for at genoprette Aarbejdstilsyn@ søger at håndhæve loven på en strengere måde, men at man gør bøderne større..
Med disse bemærkninger vil Atassut meddele at partiet tager betænkningen til orientering.
Lars Sørensen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.
Fra Inuit Ataqatigiits side lægger vi meget stor vægt på at man bekæmper arbejdsløsheden i Grønland, og hvorfor det er vigtigt at både Hjemmestyret, kommunen og borgerne samarbejde omkring dette punkt. Der har man allerede gode erfaringer med visse steder, for et par år siden havde Maniitsoq og Illulissat kommuner der havde store økonomiske problemer, hvor de omtalte kommuner havde en stor gæld både til Hjemmestyret og bankerne.
Men de berørte kommuner har så efterfølgende skabt varige arbejdspladser i kommunerne med det resultat, at kommunerne fik mulighed for at afbetale deres gæld på en hurtigere måde, og det forhold har disse kommuner netop udnyttet.
Når kommuner så fik mulighed for at få en videreudvikling, i de fik det rette økonomiske fundament og det viser blot, at såfremt at der er vilje til at gøre det fra det offentliges side, og ikke mindst at der er samarbejde omkring dette, så opnår man mindre arbejdsløshed i Grønland. Og sådan en ordning vil en form for ordning støtter vi fra Inuit Ataqatigiits side, og det har jo allerede vist sig at kunne give gode resultater.
Den 26. maj under fremlæggelse af Socialreformkommissionens betænkning, hvor vi havde en tilføjelse om, at der skal foretages en afdækning og redegørelse omkring arbejdsløsheden, så kan man selvfølgelig sige, at når dette først skal fremlægges under forårssamlingen 1998, det er kan måske anses for at være lidt for sent, men det kræver at man har et tæt samarbejde med SIK, KANUKOKA og de berørte instanser, hvorfor de arbejdsløse skal også inddrages i denne diskussion.
Men hvad angår forslagene fra Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Anthon Frederiksen, Hans Enoksen og Ruth Heilmann anser vi det at være på sin plads, at man har drøftet disse medlemsforslag under et. Intentionerne med disse forslag er jo at man på en bredere måde bekæmper arbejdsløsheden især med ungdommen for øje.
I udvalgets betænkning støtter vi fra Inuit Ataqatigiit idet det er vigtigt, at man i højere grad skal tage nogle initiativer omkring bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden, f.eks. ved udbygning af ungdomsværksteder i Grønland. Ungdomsværkstederne i Grønland, der har dem der har etableret det, der mangler der blot en bedre koordinering og større tilstrømning af midler. Og såfremt når man ser på kommunerne som har disse initiativer igang, så kan disse kommunernes erfaringer spredes gennem KANUKOKA, hvilket vi støtter fra Inuit Ataqatigiit., hvorfor vi også skal understrege, at taget i betragtning at der er mange et stort behov for skabelsen af varige arbejdspladser for ungdommen, hvorfor vi ønsker at man baner vejen for tildeling af flere mandetimer til kommunerne.
Vedrørende Johan Lund Olsens forslag om arbejdspladstilsyn der vil vi gerne have, at man strammer op omkring ' 11 og netop dette punkt støtter vi, idet det ikke kan være korrekt, at overtrædelse betyder en bøde på 1500 kr. fordi arbejdspladser der omgår loven.
Og fra Inuit Ataqatigiits side skal man opfordre til, at man baner vejen for at man kan i gåseøjne Akan straffe@ hårdere for den der overtræder, og vi skal også bede Landsstyret om, at understrege at denne lov også gælder for de Hjemmestyreejede virksomheder. Der er jo behov, at dette understreges, f.eks. overfor KNI, INI A/S og andre virksomheder.
Vedrørende Mikael Petersens forslag 2 forslag fra Mikael Petersen der støtter vi udvalgets betænknings indstillinger. Det er korrekt at Grønland har behov for uddannede personale, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiit igen skal henstille, at den værende arbejdskraft får mulighed for videreuddannelse og efteruddannelse, hvorfor man også skal arbejde på, at det sker på en målrettet måde.
Og med disse bemærkninger skal vi fra Inuit Ataqatigiit eller på den således er vi kommet med vores bemærkninger til betænkningen af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:
Og jeg skal lige bemærke at jeg kommer med generelle bemærkninger til punkt 51. Og Akulliit Partiiat, det vil sige undertegnede har studeret betænkningen fra Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg og må, sådan mere generelt, ligesom Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked konkludere, at der er mange ideer og erfaringer i omløb, men at de skal systematiseres og koordineres. Og derfor skal udredningsarbejdet påbegyndes, og KANUKOKA og arbejdsgivernes organisationer inddrages i arbejdet.
Jeg konstaterer, at der forelægges arbejdsmarkedspolitisk redegørelse i 1998 og jeg glæder mig til den endelige drøftelse, når den forelægger.
Jeg er enig i udvalgets indstiller, nemlig:
For det første. At befolkningen skal informeres om alle former for udviklings- og uddannelsestilbud.
For det andet. At mandetimespørgsmålet må indgå i udredningsspørgsmålet.
For det tredje. Etablering af kommunale produktionsskoler.
For det fjerde. Bekæmpelse af den store arbejdsløshed primært med sigte på ungdommen.
Og endelig. At der ikke oprettes et Aarbejdspladstilsyn@.
Desværre har man i det omdelte papir skrevet at der skal oprettes et arbejdspladstilsyn, men der skal stå at er ikke oprettes et arbejdspladstilsyn.
Og med disse generelle bemærkninger tager jeg betænkningen til efterretning.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Landstingsmedlem Mikael Petersen har ret i sit forslag når han bl.a. siger, og jeg citerer: AIkke mindst bruges der mange kræfter på at aktivere og finde arbejde til de ledige@, citat slut. Og endnu et citat ADe registrerede ledige ligger lidt over 3000 når det er på deres højeste, det er dog sandsynligt, at dette tal kan komme højere op, hvis registreringen er mere specifik og alle bygderne medtages i registreringen@, citat slut.
Derfor har forslagsstilleren ret når han siger, at det er vigtigt, at videreudviklingen sker udfra nærværende forslag og derfor mener jeg, at forslaget og andre forslag der vedrører etableringen af kursus for arbejdsledige og kurser som medfører arbejde for de ledige tages op i de relevante udvalg og i fælles samarbejde på tværs søger at løse problemerne, og det i stedet for, at blot henvise til behandling i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. Med hensyn til det andet forslag fra Mikael Petersen er jeg enig i Socialudvalgets indstilling.
Med hensyn til Landstingsmedlem Peter Ostermanns forslag er jeg enig i, at jeg selv skal tage initiativer til at søge at etablere arbejdspladser i Grønland, istedet for at vi fortsat importere fra andre lande. Men samtidig hermed at huske at styrke de hidtil etablerede f.eks. SIKU blok som forsøger at kører ved hjælp af grønlandske ressourcer, men som hidtil ikke har fået nævneværdigt støtte.
Med hensyn til Maliinannguaq Marcussen Mølgaards forslag er jeg enig i Socialudvalgets synspunkter.
Til mit forslag fra Kandidatforbundet siger Socialudvalget bl.a. at der ikke er grundlag for at kopiere danske forhold m.h.t. at starter nye produktionsskoler. Ved den bemærkning at hidtige initiativer for ungdommen, har gjort gavn og er inddfaldsveje for at gå videre i forskellige skoler. Ja initiativerne er til gavn men ikke i tilstrækkelig idet arbejdsledige i gennemsnitstal ligger på over 3000 personer, og jeg siger ikke i mit forslag at vi blot skal kopierer danske forhold. Nej da jeg blev kaldt til Socialudvalgets møde til høring brugte jeg Herning som et eksempel under Socialudvalgsmødet. Og med den bemærkning at man der havde haft gavn af produktionsskoler med forskellige formål for de ledige og langtidsledige med gode resultater og med erfaringer som er tilpasset til grønlandske forhold ville kunne bruges.
Det er sådan at idag, at langt de fleste ledige bliver spist af med et ugentlig beløb uden at give dem et ansvar af nogen art og blot med et farvel og tak. Og derfor forsøger jeg at finde frem til et forslag hvor man giver de ledige mulighed for videreudvikling med kompetencegivende kurser og dermed også bruge danske erfaringer tilpasset til vores i Grønland.
Derfor bør vi på tværs at partierne arbejde i fællesskab for at løse det store problem, og uden at skele til hvem forslagsstilleren er.
Landstingsmedlem Ruth Heilmann har ganske ret i sin udtalelse da hun siger og jeg citerer igen nemlig Aat vi bør sætte et ekstraordinært tiltag for at bekæmpe arbejdsløsheden i vort land@, citat slut. Og derfor forstår jeg overhovedet ikke, hvorfor Social- og Arbejdsmarkedsudvalget ikke går ind for Kandidatforbundets forslag, idet det er vigtig at vi sætter et ekstraordinært tiltag for at løse arbejdsløsheden. Idag har vi produktionsskolelignenede skole det såkaldte ...... i f.eks. i Illulissat som har 4460 indbyggere. Og dette ..... kører godt men med arbejdsledige på 400 når de er flest, og Ruth Heilmann siger i sit forslag at der er over 400 arbejdsløse i Maniitsoq kommune.
Men med hensyn til Illulissat er der kun 5-6 unge der har arbejde i ........ d.v.s. ungdomsværkstederne, og det er alle bekendt, at nogle af de unge der er i arbejde der, har store vanskeligheder med at passe deres arbejde. Og derfor mener jeg at vi kan gøre brug med erfaringer fra Danmark med produktionsskolerne som tillempet til vores grønlandske forhold, at oprette skoler ved en ekstraordinær bevilling og i samarbejde med kommunerne.
Det er ikke kun unge mellem 15 og 20 år der er arbejdsløse, der er mange andre som beklagelig har stoppet en igangsat uddannelse, og som har behov for hjælp, og ås derfor uden at skelne mellem disse arbejdsledige bør vi løse arbejdsløsheden og derfor bør vi også støtte Ruth Heilmanns forslag.
Landstingsmedlem Hans Enoksens forslag vil også give gavn til arbejdsløshedsbekæmpelsen, og derfor bør vi støtte alle former for bekæmpelse af arbejdsløsheden og ikke mindst de gode erfaringer der er høstet. Og derfor går jeg for udvalgets henstillinger og indstillinger til Landsstyret.
Landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag er meget vigtigt sålænge der er så mange arbejdsledige i Grønland, hvorfor vi bør kontrollere importen af tilkaldt arbejdskraft. Udvalgets synspunkter er udmærket, men hvis problemet skal løses, så kan kontrol ikke undgås. Til slut skal vi henstille til landsstyret, at arbejdsløshedsundersøgelsens resultat forelægges Landstinget på et senere tidspunkt. Med disse ord tager jeg betænkningen til efterretning.
Anders Nilsson, på vegne udvalgets formand.
På udvalgets vegne kan jeg konstatere at der er bred tilslutning til betænkningen, selvom der er lidt forskellige kommentarer. Jeg vil sige til Anthon Frederiksen der et sted i sin fremlæggelse siger AAt derfor bør vi på tværs af partierne arbejde i fællesskab på at løse det store problem@, og så siger han Auden at skele til hvem forslagsstilleren er@. Der er ikke nogen i udvalget der har skelet til hvem forslagsstilleren er, jeg synes man skal holde sig fra den slags ubegrundede mistanker.
Jeg takker også for svarnotatet fra Landsstyremedlemmer for Sociale Anliggender. Hun siger tilsidst eller midt i notatet AAt det er intentionen at strukturere udredningsarbejdet over disse fire hovedoverskrifter: Arbejdskraft og uddannelse, ungdom, aktivering og arbejdsformidling. Der mangler et femte punkt det vil man lægge mærke til, hvis man huske hvad vi sagde fra Finansudvalget. Der mangler også en vurdering af relevante og påtrængte arbejdsopgaver.
Og så skal jeg gøre opmærksom på, at der er en forskel på henstillingen i udvalgsbetænkningen hvor vi slutter med at henstille til Landsstyret, at bestemmelserne i lov om regulering at arbejdskrafttilgang løbende tilpasses samt at sanktionsbestemmelsen i ' 11 udbygges og sanktionen for at overtræde loven skærpes i forhold til gældende praksis.
Det er i svarnotatet blevet til en hensigtserklæring om, at det er Landsstyrets opfattelse at disse målsætninger primært realiseres igennem en styrkelse af arbejdsmarkedssponsorerne, og at man vil assistere kommunerne i et fælles arbejde om en informationskampagne for at skabe større opmærksomhed omkring reguleringsloven. Det var ikke helt det vi havde henstillet i udvalget, vi havde henstillet at man skærper sanktionsbestemmelsen.
Mødeleder:
Jeg skal overfor talerne indstille, at når talerne bedes snakke lidt langsommere så tolkene også kan følge med, især for vores dansksprogede medlem. Og den næste Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, fru Benedikte Thorsteinsson.
Benedikte Thorsteinsson, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Først vil jeg gerne sige tak for de meget klare bemærkninger der er kommet fra og dermed også støtter Landsstyret henstillinger og indstillinger. For nylig da Socialreformkommissionens betænkning blev drøftet der fremgik det at der er et stort arbejde der skal pågå i de forskellige Landsstyreområder, det der skal forelægges til efteråret er allerede blevet nævnt.
Men for 1998 der skal Landsstyret fremlægge en forelægge en bredere undersøgelse af arbejdsmarkedet og den støtte dette punkt har fået er jeg for, men jeg skal lige understrege, at de forskellige henstillinger, dem skal man ikke vente på til vores redegørelse i 1998, men de forskellige forslag og de forskellige undersøgelser der skal pågå dem går man straks igang med, og det er ikke sådan, at man først går igang med arbejdet efter forelæggelsen i 1998.
Men hvad de forskellige arbejdsopgaver og de indstillingerne der er nemlig, at lovgrundlaget løbende tilpasses og de forskellige ting der skal undersøges, det vil netop ske, men hvad angår ...... ungdomsværkstederne, hvor man bl.a. også var inde på produktionsskoler, der vil jeg blot nævne, at kommunerne allerede har muligheder for at etablere sådanne værksteder, der skal man ikke vente på Landstinget eller Landsstyrets godkendelse herom, fordi mulighederne allerede er der.
Jeg er enig men Atassuts ordfører, nej det er Inuit Ataqatigiits ordfører der var inde på, at man bør undersøge disse ungdomsværksteder, således at der kan ske en erfaringsudveksling blandt kommunerne som har allerede har disse værksteder. Jeg er tilbageholdende med at pådutte kommunerne visse opgaver, men jeg er enig i med de bemærkninger der siger at det hele skal ske i et tæt samarbejde med kommunerne.
Men Hans Enoksens forslag om, at ungdomstjenesten der mener jeg at vi skal have et tæt samarbejde med kommunerne i og når vi så samler erfaringer og når vi også har undersøgt mulighederne for, om kommunernes vilje til samarbejde, det er jo også et punkt der skal undersøges.
Og Siumuts ordfører var også enig i, at idet de mener at de arbejdsløse også skal høres, det punkt er jeg fuldstændig enig i, og m.h.t. en stramning af lovgivningen med tilgangen af arbejdskraften der har de fleste været inde på, at man strammer op omkring sanktionerne, det er jo et punkt man allerede før har været inde på. Og m.h.t. en opstramning af denne lovgivning der mener jeg, at man i samarbejde med arbejdsmarkedskontorerne og arbejdsgiverne oplyser mere omkring denne lovgivning, og der skal Hjemmestyret netop være den udfarende person.
Der er forskellige initiativer der kan tages igang og der er allerede nogle ting der er påbegyndt, og m.h.t. f.eks. de forskellige initiativer omkring undersøgelse af de arbejdsløse det er disse ting der stadig skal igangsættes, så vi får også nogle henvendelse fra kommunerne der anmoder om hjælp til forskellige initiativer, det er sådanne ting vi er åbne overfor.
Og hvad angår de forskellige kommunale initiativer som kan resulterer i en bedre arbejdsanvisning også ved hjælp af den edb-teknologi der er tilrådighed, der kan man skabe en bedre arbejdshenvisningsmodel.
Og med disse bemærkninger vil jeg endnu engang sige tak for de bemærkninger der er faldet i forbindelse med min redegørelse.
Mikael Petersen, forslagsstiller, Siumut.
Først vil jeg gerne sige tak til partiernes ordførere, idet jeg har bemærket at samtlige partier støtter mine forslag ligesom jeg også har bemærket at udvalget i sin stillingtagen også har stillet et forslag om, hvordan disse forslag kan gå videre i systemet. <
Hvad angår videreuddannelse og efteruddannelse, så forstår jeg godt udvalgets henstilling idet punktet bør drøftes videre i Kultur- og Uddannelsesudvalget som Siumuts ordfører ganske klart sagde, og jeg vil også ønske at Landsstyret også tager sig af denne opgave, således at Uddannelsesdirektoratet også baner vejen for hvordan man kan skabe disse muligheder indenfor de relevante direktorater, man har jo også været inde på forskellige videreuddannelsesformer der har man f.eks. inde på fjernundervisning inden for disse områder, netop dette vil være svært at komme uden om, især for dem der bor i yderdistrikterne, d.v.s. dem der bor i eller på steder uden for Nuuk, hvor der også kan være lærermangel m.m., hvorfor vi også kan udnytte de tekniske muligheder således at fjernundervisningen også kan udnyttes.
Men m.h.t. de forskellige tilskudsformer, hvor jeg også har stillet et forslag, der er der udtryk et ønske om, at de relevante organer samlet tager en vurdering af den store tilskudsproblematik, således at man tager en samlet vurdering.
Og jeg skal lige igen understrege, at det er meget meget svært for tolkene, såfremt i ønsker at jeres bemærkninger bliver korrekt oversat, så skal i også lige være opmærksom på, at tage det stille og roligt.
Peter Ostermann, Atassut.
Det punkt vi diskuterer er alvorligt kan påses at vi r flere Landstingsmedlemmer der har fremsat interessante forslag og dette understreger hvor stort omfang arbejdet har.
M.h.t. de besparelser og bemærkninger til punktet, og selvom jeg kan være tilfreds med disse og selvom jeg godt nok nogle gange er tilfreds, så føler jeg en lille smule skuffet. Jeg har lagt mærke til, at man vil starte en elementskole. Hvis vi tager en så har vi tiltro til en enkel fisk, nemlig rejen. Mange personer eller mange folk, har i og med at man skal give beskæftigelse til disse mange personer, så har vi kun denne rejse at klynge os til.
M.h.t. Royal Grønlands kapacitetstilpasning viser at de steder der allerede blevet ramt, hvor man mangler fisk, nemlig Paamiut og Narnortalik også bliver ramt af kapacitetstilpasningen, selvom man kan havde tiltro til røgeriet i Paamiut. Men vi kan allerede nu sige, at generelt har vi ikke nogen større ting at klynge os til.
Grunden at jeg føler lidt skuffet, at jeg tager udgangspunkt i, at man først vil gennemføre et udregningarbejde, hvad er det man vil udrede ? Vi ved at der er mange arbejdsløse også indenfor anlægsområdet også mange uddannede arbejdsløse. Lad os blot komme med et eksempel, vi har et værft i Paamiut, som vi blot har som et billede, der er mange folk i Paamiut der mangler opgaver indenfor anlægsområdet. Der er tilsvarende i Nanortalik og andre steder.
Jeg mener at anlægsarbejderne er jo tilstadighed det samme, man bygger huse og rækkehuse, der skal ikke så store forandringer indenfor disse, og m.h.t. materialerne, dette spørgsmål har jo også fremsat tidligere, jeg ved også at arbejdsgiverne er også meget interesseret idet, og nogle af dem venter blot på, at der kommer en henvendelse til dem, således at de kan være med i planlægningsarbejdet. Og derfor m.h.t. at hvad for noget der helt konkret skal udredes, det er det jeg er lidt usikker overfor, man kan jo sige samtlige, det eneste man mangler er at gå igang.
Og m.h.t. kollegier og skolebygninger, der findes mange istandsættelse opgaver der, der behøver man ikke lave udredningsarbejde, man ved samtlige der skal redegøres eller istandsættes, man er allerede er igang med renovering af kollegierne og skolerne, vi ved at arbejdet er godt startet.
Projekt Illorput 2000 vi har hørt at den er velegnet til de grønlandske systemer. Det er hele klart SIKU blok man vil prøve på at lave produktion, man har lavet forsøgsbyggerier både i Narsaq og Narsarsuaq, nogle af dem der siger, at de huse der bliver bygge med SIKU blok er næsten for varme. Alle disse ting har allerede påvist hvad for nogle opgaver vi skal igang med, og derfor selvom jeg tilstadighed er forhåbningsfuld, så ser det vist ud til, at arbejdet endeligt vil gå igang.
Også m.h.t. de mange arbejdsløse, så er jeg lidt skuffet, at man endnu engang går i gang med en undersøgelse og denne undersøgelse vil så være en bremseklods for de mange interessante ting der bliver forelagt, og størstedelen af disse vil nok blive stoppe i udredningsarbejde.
Finn Karlsen, Atassut.
Ja først skal jeg lige kommentere, nemlig Hans Enoksens forslag, om genindførelsen af ungdomstjenesten, et sådan ungdomstjeneste er der stor behov for i bygderne og det vil være meget gavnlig for alle. For man har snart i flere år i periode haft problemerne med vejbyggeriet i bygderne også m.h.t. at der i dag mangler bevillinger. Det er også nogle opgaver der kan varetages af ungdomstjenesten.
Og m.h.t. Kandidatforbundet og Anthon Frederiksens han kommer med mange forslag som f.eks. kommer han ind på, at man behandler forslagene ud fra hvilket parti der bliver fremført, i mit arbejde i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget så har vi behandlet samtlige partier uden skelen til, hvilket partitilhørsforhold, og der er også mange medlemsforslag fra enkelte partier der bliver afslået, derfor er der ikke noget arbejde med, at man skelner hen til partiet.
Og m.h.t. der blev nævnt fra Anthon Frederiksen omkring SIKU blok der har jeg også selv nævnt, og jeg behøver ikke hvad for nogen tiltag der er på det område, og først nu nævnte Peter Ostermann, at der f.eks. for 37 år siden og det arbejde der har været udført, at man skal bruge mange millioner kr. på at få dem renoveret, gad vide hvordan det ellers have været, hvis man havde bygget disse med brug af SIKU-blokke for 37 år siden ? Gad vide hvor store anlægsarbejderne havde været, jeg mener nok at det ville have været meget mindre end det er tilfældet idag.
Og derfor vil jeg gerne have, at man nøje overvejer en konkret produktion af SIKU blok, fordi den bliver jo støttet af samtlige, da den fremkom første gang i Landstinget, men nu er det ligesom om, at man er ved at tie sagen ihjel.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg er glad for, at den sidste ordfører kommer med den bemærkning der siger at punktet har været drøftet i udvalget uden at man førte partipolitik og det er jo også sådan det skal være. Men med hensyn til mit forslag så vil jeg gerne lige uddybe, at de såkaldte produktionsskoler det er jo støtteværdige efter min mening og jeg selv har undersøgt de forskellige muligheder og tiltag i forbindelsen med arbejdsløshedsbekæmpelsen, netop i Herning, der har jeg selv været ned og set det med selvsyn.
Når man også tænker på den store arbejdsløshed i Danmark, der har man jo også gode erfaringer m.h.t. til netop arbejdsløsheden, og derfor bør vi også tage imod med kyshånd sådanne initiativer der kan tilpasses grønlandske forhold. Og det er ikke et spørgsmål om det skal være en produktionsskole det kan jo tilpasses og måske kalde det noget andet og kalde det evt. et grønlandsk navn og den melding fra nogle af partierne om at man ikke støtter forslaget. Det skal man ikke lade sig nøje med. Og når man bekæmper arbejdsløsheden der skal vi alle sammen være med at deltage.
Der er mange ting der er støtteværdigt indenfor dette punkt, f.eks. idag siger man nogle gange at grønlænderne især indenfor Arbejdsmarkedet der kan grønlænderne ikke bruges hvorfor de bliver erstattet af tilkaldte arbejdere, dem skal vi ikke tie i hjælp men tage op, således at grønlændere der ialt er der mere end 3000 arbejdsløse grønlændere, og såfremt vi skal bruge denne ressource, og såfremt vi skal minimere den tilkaldte arbejdskraft, så må vi også have et sted hvor man genoptræner arbejdskraften.
Man skal lærer at stå op om morgen, man skal lærer man skal have et sted hvor man kan lærer mere, hvorfor vi også bør have en instans, hvor sådan ting skal genoptrænes, og når vi ser på Socialreformkommissionens betænkning der var man inde på en masse forskellige ting således at man at det danner grundlaget for at man kan skabe noget i stil med dette, og derfor mener jeg at de eksisterende muligheder der ikke udnyttes fuldt ud, der bør man i forbindelse med bekæmpelsen sørge for at man har disse muligheder.
Vi kan blot tage som et eksempel, at en del af vores dagsordenspunkter idag er nemlig hundefoderproduktion, såfremt man går aktiv ind for det, så vil man i hundedistrikterne nu har jeg kendskab til Illulissat, hvorfor jeg altid det som eksempel. I Illulissat er der ca. 6000 hunde og når i forestiller jer, hvor mange kilo en hund har behov for om dagen så er det så kan man også regne ud hvor mange tons hundene har behov for som foder om ugen. Og regner man det ud på årsbasis så er det adskillige tons, som der vil være behov for.
Derfor skændes vi ikke om nogen ting her, idet vi alle sammen er enig i, at vi skal bekæmpe arbejdsløsheden. Det eneste usmagelige idet er, at man på forhånd forkaster nogle forslag selvom det ikke er alle der siger det. Det der er støtteværdigt kan man med fordel drage nytte af, således at vi kan komme videre.
Benedikte Thorsteinsson, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Jeg skal understrege at der ikke er nogen imod ungdomsværkstederne eller prosduktionsskolerne, men i forbindelse med vores undersøgelser så må vi også undersøge de gode erfaringer der er også inden for produktionsskolerne.
Og undersøge hvilke tiltag man igangsætter og når de så har været gode, så må man også arbejde for at de kan udnyttes af andre, jeg synes ikke at vi skændes om dette forhold her i salen. Og efter at have afsluttet dette her, så skal jeg lige vende tilbage til at Hr. Peter Ostermann var indepå, at vi først vil foretage nogle undersøgelse før vi fortsætter, og her skal jeg lige understrege at vi i vores svarnotat direkte ikke direkte har svaret på Peter Ostermanns forslag hvorfor jeg ikke selv har henstillet, at man foretager en undersøgelse men blot henvise til at alt i alt er det Landsstyrets politik, at man foretager en undersøgelse, således at dette arbejde allerede er blevet igangsat under det relevante regi, og netop det samme gælder for Peter Ostermanns forslag, idet der er nogle forberedelser igang både med Sulisa og arbejdsgiverne.