|
Dagsordenens punkt 17-1.htm |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Jeg skal fremlægge redegørelse omkring omdannelse af Amutsiviit på vegne af Landsstyret.
Landstinget har ved adskillige lejligheder drøftet mulighederne for at tilpasse og forbedre de forretningsmæssige vilkår for det grønlandske erhvervsliv. Der er i vidt omfang fremlagt oplysninger der påpeger nødvendigheden af strukturtilpasninger, herunder privatiseringer af virksomheder.
På efterårssamlingen 1994 drøftede Landstinget en redegørelse, der påpegede behovet for at tilpasse Amutsiviits forretningsgrundlag til de konstaterede strukturelle ændringer i fiskeriet. Såfremt serviceniveauet for den eksisterende fiskerflåde og beskæftigelsen skulle opretholdes var det nødvendigt at omstrukturere virksomheden og forsøge at privatisere.
Lndsstyret har derfor påbegyndt en proces til omdannelse af alle værftenhederne under ASmutsiviit, for at tilvejebringe et bredt kommercielt grunmdlag for virksomhederne og skabe tilpasning til de eksisterende strukturer.
Formålet med omdannelsen er en privatisering, som vil give bedre mulighed for at udvikle de enkelte enheders forretningsområder.
Det formelle grundlag for omdannelsen fremgår af en tekstanmærkning i Finanslov 1998, der siger at ”Landsstyret bemyndiges til at indgå bindende aftaler om de enkelte værftenheders omdannelse til erhvervsparker”.
Landsstyret har sat fokus på omdannelse for at tilvejebringe grundlag for at den nettostyrede virksomhed Amutsiviit kan integreres i det private erhvervsliv og drives på de samme betingelser som andre private firmaer. På lidt længere sigt vil dette føre til, at der ikke er behov for tilskud fra Landskassen. På den anden side får bådebyggere og reperationsvirksomheder ens vilkår i hele landet og mulighederne for at udvikle supplerende forretningsområder dannes i højere grad i samspil med udviklingen i fiskerierhvervet, transportsektoren og det øvrige erhvervsliv.
Arbejdet med omdannelsen af Amutsiviit er delt op i to forløb.
Det ene forløb handler om værftet i Nuuk, mens det andet forløb omhandler omdannelsen af værftenhederne på kysten.
For Nuuk værft blev der i efteråret 1997 rekvireret konsulentbistand fra Aarhus Flyvedok A/S for at tilføre virksomheden ledelseskapacitet og branchemæssig ekspertise. Der blev samtidig udarbejdet et udkast til en rammeaftale, der giver Aarhus Flyvedok A/S en gunstig position i forhold til andre, hvis Nuuk værft bliver omdannet til et aktieselskab.
Det er stadig hensigten at etablere et aktieselskab omkring Nuuk værft med deltagelse af Aarhus Flydedok A/S. Samtalerne og samarbejdet med Aarhus Flydedok A/S er for nylig blevet intensiveret for at få vurderet forholdene vedrørende forretningsgrundlaget for virksomheden.
Til at gennemføre arbejdsopgaven med at føre værftenhederne sikkert og forsvarligt gennem en omdannelse har Landsstyret fået udarbejdet en omfattende tids- og handlingsplan, der opstiller mulige modeller for, hvordan de enkelte værftenheder kan omdannes. Der er planen, at en stor del af arbejdet med analyser, værdiansættelse annonceringer o.s.v. kan foregå i løbet af 1998 således at der i foråret 1999 kun skal udarbejdes de nødvendige juridiske dokumenter, registreringer m.v.
Såfremt værftet i Nuuk privatiseres som det første, vil den fortsatte drift af væftenhederne på kysten være sikret gennem managementaftaler med Nuuk værft. Såfremt Nuuk værft omdannes til et aktieselskab har det derfor ikke indflydelse på driften af de øvrige værfter, som vil blive drevet som hidtil, indtil de også er omdannet.
Omdannelsen af værfterne foregår efter de gældende regler for afhændelse af hjemmestyreejet ejendom, og det er et generelt krav, at serviceniveauet og land- og søsætningsberedskabet så vidt muligt bibeholdes, således at værdierne i værfterne sikres og at personalet overgår til de nye selskaber på uændrede løn- og ansættelsesvilkår.
Paamiut værft er længst fremme i omdannelsesprocessen. Paamiut kommune har introduceret en mulig interessent til værftet, der er villig til at drive værftet videre på forretningsmæssige vilkår. Kommunen deltager aktivt i arbejdet med at få privatiseret værftet.
De 14. april 1998 blev en hensigtserklæring mellem Landsstyret og Paamiut kommune indgået. Overdragelsen er betinget af, at kommunen i det videre forløb sikre bevarelsen af værftets værdier, det eksisterende serviceniveau, og at medarbejderne på værftet overgår til den nye leder af værftet på uændrede løn- og ansættelsesvilkår.
Ifølge tids- og handlingsplanen vil omstændighederne omkring omdannelsen af Amutsiviit være mere klarlagt op til efterårssamlingen 1998. Forslaget til Landstingsforordning om omdannelse a Amutsiviit ventes at omhandle alle værftenhederne under Amutsiviit, og såfremt der ikke indtræffer uforudsete hændelser vil tids- og handlingsplanen blive fulgt og lovgivningen forventes da fremlagt på Landstingets efterårssamling.
Landsstyret vil med redegørelsen søge Landstingets opbakning til at fortsætte arbejdet med strukturtilpasning af de grønlandske værfter til fiskerierhvervet og erhvervslivet.
Ved at privatisere enhederne i Amutsiviit kan værdierne i højere grad udnyttes til markedsorienteret virksomhed, og der bliver mulighed for at integrere flere forretningsmuligheder i de enkelte lokalsamfund.
Med disse ord fremlægges redegørelsen til drøftelse for Landstinget.
Og nu er det partiernes og Kandidatforbundets ordførere der kommer med bemærkninger.
Karl Lyberth, Siumut.
Gennem flere år har vi Siumut-politikere iagttaget, at vores målsætning om større samarbejde mellem det offentlige og det private erhvervsdrivende er begyndt i stigende grad at blive realiseret.
Nå vi taler om at give de private en chance, ikke mindst når der er tale om privat overtagelse af hjemmestyreejede store virksomheder, må vi alle, og ikke mindst vi folkevalgte forstå at overtagelse af disse ikke kan ske fra dag til dag.
Vi må behandle virkeliggørelsen af den vedtagne beslutning med tålmodighed og med sigte på positiv virkning på hele befolkningen. Der er folkevalgte politikere og private som er trætte på at vente længere. Selvom denne situation er let forståelig må jeg nok endnu engang pointere at formålet må nås gennem grundig forberedelse ved brug af god tid. Vi ved jo alle sammen at politiske fejlslag kan være dyre for samfundet.
Gennem redegørelsen for omdannelsen af Amutsiviit er det nu bevist, at Landsstyret gør alvor af sloganet om at give de private en chance. Eftersom de private måske i samarbejde med kommunerne overtagelse af Amutsiviit her tænkes på Paamiut er i god overensstemmelse med vores målsætning tilslutter vi os fra Siumut fuldt ud ideen og vi kan ikke se nogen hindring for at Amutsiviit i Nuuk overtages som den første.
Hvis Amutsiviit i Nuuk skal overtages af private som den første i rækken er det meget nødvendigt at sikre, at dette ikke ud over administrativ betjening af værfterne i andre byer.
I vores meget langstrakte kyst betjenes værfterne ved hjælp af edb-systemet fra værftet i Nuuk. Denne ordning er alle tilfredse med, og såfremt værftet i Nuuk skal overtages af private, må man på en eller anden måde sikre, at denne service fortsætter uændret.
Fra Siumut støtter vi, at udenlandske firmaer, så som Aarhus Flydedok A/S kan indgå i det private ejerskab. Dette vil sikre medvirken fra personer der har gode erfaringer m.h.t. værfdrift. Ikke fordi vi vil nedgøre de nuværende ledere, men for at sikre at værfterne kører økonomisk forsvarligt. Vi er i Siumut tilfredse med, at Landsstyret er opmærksomme på, at overgangen til privatdrift ikke medfører ringere løn- og ansættelsesvilkår.
Fra Siumut ønsker vi kommende overtagere af værfterne held og lykke med deres arbejde fremover.
Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut udtale vores støtte til Landsstyrets videreførsel af arbejdet og siger tak for en velgennembearbejdet redegørelse, som harmonerer med vores formål.
Peter Ostermann, Atassut.
Mange års debat om Amutsiviit resulterer nu i, at Landsstyret fremlægger en efter Atassuts mening velgennembearbejdet redegørelse. Det ligger klart for Atassut, at redegørelsen generelt har sit udgangspunkt i de mange debatter der har været ført her i salen.
Atassut går derfor helt ind for den tids- og handlingsplan ligger op til. Atassut er særlig tilfredse med Paamiut-modellen, og skal derfor anbefale, at Landsstyret i en sag eller overdragelsessituation benytter Paamiutmodellen som udgangspunkt.
Der er flere eksempler på, at det økonomisk går godt for et værft, der har en sideproduktion, hvor værftet kan indhente indtjening ved siden af den almindelig drift og værfter i Qaqortoq oh Maniitsoq er gode eksempler. Atassut skal derfor anbefale, at et værft i en salg og overdragelsessituation sikres en produktion, f.eks. til anlægssektoren og som er relevant i regionens behov. På den måde vil et værft blive sikret beskæftigelse og gode fremtids- og udviklingsmuligheder. Det er ikke tilstrækkelig blot at sikre sig, at serviceniveauet for den eksisterende fiskeriflåde opretholdes.
Med disse bemærkninger tager vi redegørelsen til efterretning fra Atassut. Tak.
Evald Brønlund, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit er glade for at man i denne samling har fremsat en redegørelse for omdannelsen af Amutsiviit. Efter vores opfattelse kan redegørelsen sikre, at værfterne vil kunne bestå i fremtiden og vil kunne anvendes i erhvervsmæssig øjemed.
Vi tilslutter os redegørelsens målsætning om, at drive værfterne i 2 forskellige regier. For det første drift af værftet i Nuuk og for det andet omdannelsen af værfterne på kysten.
Inuit Ataqatigiit skal hermed meddele, at vi går ind for, at Nuuk værft omdannes til et aktieselskab med Aarhus Flydedok A/S som medaktionær.
M.h.t. omdannelsen af et aktieselskab vil Inuit Ataqatigiit ønske, at man vil være åbne overfor andre og flere samarbejdspartnere. Det fremgår af redegørelsen, at Grønlands Hjemmestyre og Paamiut Kommuneat har indgået en aftale om, at Paamiut Kommuneat i fremtiden selv vil stå for driften i Paamiut, og det er vi tilfredse med i Inuit Ataqatigiit.
M.h.t. beskæftigelsen i kommunerne mener vi, at når kommunerne kan drive værfterne på en bedre måde, må kommunerne ikke stå tilbage for denne mulighed. Derfor konstaterer Inuit Ataqatigiit, at der forhåbentlig findes lys forude, idet vi mener at med Landstingets medvirken og anbefaling kan Grønlands Værfter kunne drives på en mere rentabel måde.
Tilslut
vil vi i Inuit Ataqatigiit fuldt ud tilslutte os Landsstyrets redegørelse og
tage denne til efterretning. Tak.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Redegørelse der udsættes til senere samlinger, så er jeg modstander af dette. Der skal jeg blot meddele, at jeg ikke har nogen yderligere bemærkninger til dette. Derfor tager jeg redegørelsen til efterretning og støtter den. Tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundet har jeg med interesse gennemgået redegørelsen for omdannelsen af Amutsiviit til selvstændig virksomheder.
Først skal erindre om, at Kandidatforbundets kendetegn lige siden det blev stiftet har været, at kæmpe for større muligheder for de private, at de offentlige virksomheder ikke udsætte de private for unødigt konkurrence og at virksomheder der vil kunne drives af de private overgår til drift på privatbasis.
Derfor vil vi fra Kandidatforbundet med forståelse for tiltagene med at de private vil kunne overtage værfterne erklærer os enig i, at disse kan overgå til drift på privatbasis, da der i Grønlands Hjemmestyre allerede er nok af de offentligtejede virksomheder, som skal tages vare på.
Derfor vil vi støtte tiltagene til, at mulighederne for at virksomhederne vil kunne drives ansvarligt på privat selvstændigt basis, kan overgå til drift på selvstændigt privatbasis. Vi forestiller os derfor i Kandidatforbundet, at overgangen for værftet i Nuuk til drift på privatbasis som en god start på tiltagene, for også derved kan man åbne muligheden for udenlandske investorer til at investere her i landet, og det vil medføre en mere levende handel her i landet.
Idet jeg støtter redegørelsen med disse korte bemærkninger tager jeg den til efterretning. Tak.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder der kommer med en besvarelse.
På vegne af Landsstyret takker jeg for, at Landsstyrets redegørelse vedrørende omdannelse af Amutsiviit blev hilst velkommen af samtlige landstingspartier, og efter det jeg kan forstå så er det samtlige partier der støtter redegørelsen og de ting der blev efterlyst fra Landsstyret i redegørelsen og ønsker at man viderefører sagen, og derfor har jeg ikke nogen større bemærkninger til redegørelsen.
Men jeg vil lige udtale, at m.h.t. Paamiut-værftet så er det jo kommunens interesse og arbejde for at et værft der ha haft omkring 50 medarbejdere dengang og som nu kun har 2 1/2 ansatte om året, d.v.s. 2 personer og en medarbejder der arbejder halv års og for at kunne skabe virksomheder, så er kommunen meget interesseret i at overtage værftet, og få det drevet, og det er vi meget glade for fra Landsstyrets side.
Og derfor m.h.t. de indstillinger om og opfordringer fra Landstinget, at man har et tæt samarbejde med kommunerne i de kommende omdannelser, det vil vi arbejde for i Landsstyret. Og jeg har også lagt mærke til den opfordring fra Inuit Ataqatigiit, at man skal have sørge for at få andre samarbejdspartnere, måske eventuelt andre, det skal også med i vurderingerne.
Og m.h.t. værftet i Nuuk, så har vi fra Landsstyret fundet det meget vigtigt, at man opretter et aktieselskab og her har man også sat streg under muligheden for at kunne købe skibe, men der er også nogle større skibe, der kan serviceres, og at man kan give tilbud på serviceringen af større skibe, og det er også hensigten med omdannelsen af aktieselskabet, således at det også er med at Amutsiviit Nuuk værft kan få en flydedok.
Og afslutningsvis at man har denne hensigt til omdannelse, der vil jeg sige tak til de mange interessenter, og jeg håber på, at interessen ikke vil blive formindsket, men tværtimod forøget, fordi Amutsiviit kører videre og det er mere gavnlig for samfundet, og det giver mere beskæftigelse, og disse hensigter fra Landsstyret, det er med forståelse for alle, og jeg er også glad for, at bl.a. SULISA A/S er kommet med i arbejdet, og SIK’s Erhvervsfond og andre kommuner og private har også meddelt at de er parat til et samarbejde, og en bank eller finansieringsselskab har vist Amutsiviit får et godt økonomisk fundament, så har de sagt, at de vil være med i samarbejdet, og det vil jeg gerne sige tak til.
Og med disse bemærkninger siger jeg tak for den gode modtagelse som redegørelsen har fået.
Knud Sørensen, Atassut, har uden for partiernes ordførere bedt om ordet.
Jeg ved at Aasiaat Amutsiviit at der har været en forespørgsel om muligheden for at overtage Aasiaat Amutsiviit fra private, så vil jeg gerne spørge om, hvor langt sagen er nået, og hvilke overvejelser man har omkring denne forespørgsel.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder.
Arbejdet omkring Aasiaat Amutsiviit er startet, ligesom det er tilfældet med de andre værfter. Det er rigtigt, at forskellige firmaer har udvist stor interesse, og ligeledes er kommunen også interesseret. Derfor vil der sandsynligvis tages de første skridt i denne sag inden alt for længere, og jeg regner med at holde møde med kommunalbestyrelsen i Aasiaat inden længere, ligesom vi vil gøre det samme med de andre Amutsiviit.
Derfor skal jeg understrege, at vi i indeværende år vil tage en klar stillingtagen til, hvad de skal ske med de resterende Amutsiviit-værfter. Tak.