|
Dagsordenens punkt 18-1.htm |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Landsstyret fremsætter hermed dette forslag til landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd. Den blev oprindelig fremlagt i vintersamlingen, hvor landstinget besluttede, at førstebehandlingen genoptages i forårssamlingen, og det er vores forpligtelse at fremlægge hele forelæggelsesnotatet igen. Forslaget er i store træk en gennemførelse af det forslag til landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd, som blev fremsat under vintersamlingen i 1998.
Der er dog foretaget nogle justeringer og præciseringer af forslaget. Forslaget har derfor været igennem en ny hørings-og godkendelsesproces forud for denne fremlæggelse. Landsstyret ønsker med dette lovforslag at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, i undervisning og uddannelse, på det kulturelle område samt i familielivet. Landsstyret må konstatere, at udvalgets struktur og manglende bevilling igennem årene har gjort det vanskelligt at varetage opgaverne efter lovgivningens intentioner især vedrørende oplysningsvirksomhed og rådgivning.
Ligestillingsudvalget har oplevet det som et dilemma på den ene side at være organisatorisk integreret i Hjemmestyret og på den anden side at virke som rådgivningsorgan for Hjemmestyret. Ligestillingsudvalget har igennem årene arbejdet med mange forskellige emner. Midt i 80-erne focuserede udvalget især på kvinders deltagelse i politik. Senere begyndte ligestillingsudvalget at afholde offentlige møder. På møderne blev tilkendegivet stor interesse for ligestillingsspørgsmål, og konkret blev der efterlyst oplysningsmateriale. Udvalget havde dog ikke midler at producere dette.
Ligestillingsudvalget har endvidere været aktiv i nordisk sammenhæng blandt andet ved deltagelse ved Åbo konferencen i 1994 samt ved at arrangere en nordisk konference i Sisimiut i 1996. Ligestillingsudvalget har i de seneste år drejet focus i ligestillingsarbejdet fra kvindefrigørelse til kvinders og mænds rettigheder. Udvalget deltog i denne forbindelse i august 1997 i en stor baltisk nordisk konference, Kvinder og mænd i dialog, hvor også landsstyremedlemmet deltog. Nu er tiden kommet til at foretage en revision af lovgivningen.
Ligestillingsudvalget henvendte sig i august 1997 til landsstyremedlemmet medent ønske om at opnå status som et egentligt ligestillingsråd svarende til den organisationsorganisationsstruktur, som findes i de øvrige nordiske lande og selvstyreområder. På baggrund af henvendelsen iværksatte Landsstyret en undersøgelse af mulighederne for at omdanne ligestillingsudvalget til ligestillingsråd. Landsstyret fremlægger hermed et lovforslag på bagggrund af ligestillingsudvalgets ønske samt den ovennævnte undersøgelse. Generelt vil lovforslaget bevirke, at rådet kan spille en langt mere aktiv rolle i samfundet end det er tilfældet i dag.
Det grønlandske samfund har brug for et aktivt arbejde med at skabe ligestilling. Der skal sættes fokus på både mænd og kvinders rettigheder og forhold i samfundet. Ligestillingen i arbejdslivet har stor betydning for et godt arbejdsmiljø. Ligestillingen i undervisning og uddannelse er væsentlig for udviklingen af de menneskelige og faglige ressourcer i vort land. Ligestillingen på det kulturelle område må være en integreret del af udviklingen af vor kultur. Ligestillingen i familielivet må fremmes, så både kvinder mænd og børn kan trives og udfolde sig. Familien er fundamentet i vort samfund, og der mågives gode betingelser for et harmonisk liv. Vi må bekæmpe den ulighed, som bliver synlig gennem de mange tilfælde af vold i familien.
Når ligestillingsrådet er nedsat vil Landsstyrets næste opgave være at arbejde på at udform eet forslag til Landstingslov om ligestilling mellem mænd og kvinder. En sådan lovgivning forventes at medføre øgede beføjelser til ligestillingsrådet.
Med disse bemærkninger fremsætter Landsstyret forslag til Landstingets 1. behandling.
Anders Andreasen, landstingsformanden
Og nu er det partiernes og kandidatforbundets ordførere, 1. er det
Kristine Raahauge, Siumut
Fra Siumut tilsiger vi vores støtte til Landsstyrets forslag om Grønlands Ligestillingsråd.
Det er Siumuts klare målsætning, at borgerne i Grønland lever under lige forhold, og at borgerne i Grønland ikke forskelsbehandles ud fra fødested, køn eller tro. Med baggrund heri gik vi i 1985 ind for nedsættelsen af Grønlands ligestillingsudvalg. Med udgangspunkt i den gældende lovgivning har vi fuldgt arbejdet i udvalget. I den forbindelse har vi bemærket, at vi i forhold til andre borgere i verden har opnået enormt meget tilfredsstillende resultater. Grønlands ligestillingsråds opgaver, som fremgår klart af lovforslaget, det er vigtigt fortsat at have til opgave at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder i Grønland ved at Grønlands ligestillingsråd på eget initiativ eller efter anmodning kan undersøge og rådgive om forhold, der vedrører ligestilling.
Vi, der er medlemmer af Grønlands Landsting, vil ligeledes gennem rådets årlige beretning til Landsstyret deltage i arbejdet ud fra dets arbejde og dets planer. Vi håber inderligt at beretningens offentliggørelse med henblik på at borgerne i Grønland følger med i Rådets arbejde, vil medføre et godt samarbejde med tilfredsstillende resultater. Siumut finder det på sin plads, at der i tilknytning til Ligestillingsrådet oprettes eget sekretariat til varetagelse af det daglige arbejde for Grønlands Ligestillingsråd. Vi finder det også vigtigt, at finansieringen bliver sikret, idet det ligeledes er vigtigt, at de nødvendige økonomiske midler er til stede, hvis der skal opnås resultater i forbindelse med arbejdet. Med hensyn til medlemssammensætningen i Grønlands ligestillingsråd, er det Siumuts oprigtige ønske, at rådet repræsenteres så bredt som muligt, da det er af stor betydning, at rådet i højrere grad behandler sager, spørgsmål om ligestilling mellem mænd og kvinder, der skaber større debat i samfundet, hvorved der opnås bedre resultatet. Derfor ønsker Siumut, at lovforslaget forinden 2. behandlingen behandles og vurderes i Landstingets social- og arbejdsmarkedsudvalg, især med henblik på at vurdere medlemsammensætningen i Grønlands Ligestillingsråd.
Det har hele tiden været Siumuts holdning, at enhver borger uanset køn bør have til opgave at forbedre samkvemsforholdene for sin familie, sine nærmeste, sine medarbejdere og medborgere. Dette søges ligeledes sikret gennem Ligestillingsrådet ved, at der sikres en ansvarsfuld, aktiv og uafhængig udvikling.
Viggo Mikaelsen, Attassut
Under henvisning til vor udtalelse under vintermødet har vi følgende bemærkninger ved den aktuelle genfremlæggelse:
Vi har i Attassut bemærket, at forslaget har været til genstand for justeringer efter førstegangs forelæggelse i vinter, hvor også forslaget havde været til genstand til for høring og godkendelse forud for nærværende forelæggelse. Den er vi tilfredse med i Attassut. Ligestillingsrådet har ansøgt om penge til nogle af deres opgaver, som vi anser for at være støtteværdige til gennemførelse af opgaverne.
Vi støtter Landstinget i deres forelæggelse af lovforslaget, som indeholder styrkelse indenfor ligestilling mellem mænd og kvinder indenfor arbejdsmarked, undervisning og uddannelse og i familien. Vi har endvidere bemærket i Attassut, at man har opnået gode resultater i arbejdsmarkedet i det daglige liv, og ikke mindst det politiske arbejde mellem mænd og kvinder. Ja, vi har endda opnået det, at vi nu har en grønlandsk kvinde som repræsentant i det danske folketing.
Selvom vi kan være tilfredse med det vi har opnået i ligestillingens navn, så kan vi ikke undlade at nævne de mange voldshandlinger overfor kvinder, krisecentrene som gøres brug af mere og mere, som i virkeligheden er modsigende for ligestillingsånden. Vi må ikke overhøre disse problemer, og vi skal alle være med til at løse disse problemer. Selvfølgelig uden at glemme, at der også findes mænd, som får lignende behandling. Vi vil fra Attassut pege på, at vi frem for alt ikke skal glemme overgreb på børn, som sker i stigende grad i de senere år, og vi skal ikke stiltiende se på problemet som vi politisk bør gribe ind overfor.
VI er i uge 18 i dag. Vi ved, at der i flere byer er initiativer i gang i samarbejde foreninger imellem med at arrangere debataftener og meda rbejdet omkring forebyggende initiativer.
Vi vil fra Attassut sige alle implicerede alle tak for den store indsats, som de udviser, og ønsker dem gode debatter og håb om god tilslutning. Til slut vil vi ønske Ligestillingsrådet fortsat god arbejdsindsats i fremtiden. Med disse bemærkninger går Attassut ind for, at forslaget går videre til 2. behandling i den foreliggende form. Tak.
Lars Sørensen, Inuit Attaqategiit
Inuit Attaqatigiit har lagt mærke til, at Landsstyrets forslag til Landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd i denne her omgang fremlægges nu efter en bedre forberedelse i forhold til den oprindelige fremlæggelse på vintersamlingen.
I Inuit Attaqatigiit er vi ikke uvidende om, at bestræbelserne for et synligt arbejde for Ligestillingsudvalget konstant begrænses af, at det ikke har fast og selvstændigt kontor, og at det ikke får faste bevillinger gennem finansloven. Vi finder det meget vigtigt i Inuit Attaqatigiit at Ligestillingsudvalget virker som debattør til stadighed åbent og synligt, og med god deltagelse fra samfundet om det emne, der vedrører mænd og kvinder indenfor arbejdsmarked, undervisning, og uddannelse samt især indenfor familielivet, hvilket man prøver at bane vejen for gennem forslaget til landstingslov ved at der nedsættes et Ligestillingsråd.
Det grønlandske folk bliver mere og mere selvstændige indenfor erhvervslivet, uddannelsesmæssigt økonomisk og politisk og vi må i takt med dette blive ved med at tilpasse os, således at man sikrer individets ret til selvstændighed og ret til at deltage i det politiske arbejde. Kort sagt vil Inuit Attaqatigiit altid finde det vigtigt, at samfundet bliver styret med individet som midtpunkt. I dette arbejde individets værdighed det centrale, som man ikke kan komme udenom, udanset hvem individet er eller hvad det laver.
For 13 år siden da Ligestillingsudvalget blev stiftet, havde vi i Inuit Attaqatigiit et tæt samarbejde om det og havde store forhåbninger til det. Vi mener med hensyn til udvalget status i sit arbejde og med hensyn til at forholdene i vort land kan være ret anderledes i forhold til især europæiske lande, især når man tænker på de erhvervsmæssige vilkår i arktisk, at man ikke bør stoppe på grund af disse barrierer, for det kommende Råd har stadig viktige opgaver i fremtiden. Selvom mænd og kvinder er ligestillet på løn og det juridiske område så kan man som eksempel nævne, at de fleste ansatte indenfor det pædagoiske og sociale arbejde er kvinder. Her gælder lønsatser, som i forhold til andre stillinger og arbejdets vigtighed er helt upassende.
Ligeledes bliver gravide kvinder nedprioriteret i stillinger, som de til tider er velkvalificeret til at bestride. Disse er forhold, som bør bekæmpes, hvis samfundet skal køre i lighedsprincippets navn. Da vi i Iunit Attaqatigiit finder det vigtigt, at vi lever på ligestillet vis, håber vi på, at årsberetningerne til Landsstyret fra det kommende Ligestillingsråd vil være offentlige.
Med disse bemærkninger vil vi kræve en ændring i lovforslagets § 3, der vedrører sammensætningen af Ligestillingsrådet, hvor de faste medlemmer skal udpeges, og hvor der står, at Arbejdsgiverforeningen skal indstille et medlem. Det vil vi fra Inuit Attaqatigiit have ændret på, således at det bliver lønmodtagerorganisationen SIK, der kommer med en indstilling. Det er fordi vi mener, at man ikke kan komme udenom det med hensyn til SIK-medlemmers sammensætning. Derved foreslår vi en følgende samsætning af medlemmer, der udpeges efter indstilling: Kommunernes Landsforening indstiller et medlem, krisecentrenes organisation indstilller et medlem, lønmodtagerorganisationen SIK indstiller et medlem, 3 partier med de fleste repræsentanter i Landstinget indstiller hvert et medlem, kvindeforenignens Landsorganisation og Organisationen for Fisker- og Fangerkoners og samleveres foreninger, Grønlands Arbejdsgiverforening og NAK tjenestemændenes organisation i Grønland . For de første 4 år skal Kvindeforeningens Landsorganisation og Grønlands Arbejdsgiverforening indstille deres medlemmer. Med disse bemærkninger og ændringsforslag opfordrer vi at det overgår til behandling i Landstingets sociale udvalg.
Anders Andreasen, Landstingets formand
Jeg skal lige bemærke, at når der skal fremsættes et ændringsforslag i henhold til vores, så skal vi i henhold til vores forretningsorden § 37, så skal ændringsforslagene være afleveret skriftligt til formandsskabet. Den næste er
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiat
På vegne af Akulliit Partiat går jeg fuldt ud ind for forslaget til Landstingsloven om Grønlands Ligestillingsråd. Jeg forstår udmærket Ligestillingsudvalget dilemma: På den ene side at være organisatorisk integereret i hjemmestyret og på den anden side at virke som rådgivningsorgan for hjemmestyret, og da der faktisk er tale om nogle justeringer og præciseringer af forslaget ligesom forslaget har været igennem en ny hørings- og godkendelsesproces forud for denne fremlæggelse, skal jeg kun her indstille, at forslaget går videre til det relevante udvalg i den foreliggende form før 2. behandlingen her i salen.
Anton Frederiksen, Kandidatforbundet
For god ordens skyld skal jeg understrege, at det i starten af samlingen blev nævnt, at redegørelsen ikke blev behandlet i denne samling. Jeg skal oplyse, at den blev behandlet den 28. oktober 1997 som punkt A, hvorfor jeg herved retter en fejl fra landsstyremedlemmet for Økonomi og boliger. Med henvisning til mine bemærkninger under vore møder i Landstinget vinteren 1997 støtter vi det fremsatte forslag om et Ligestillingsråd i princippet og vi har følgende argumenter for vores enighed i forslaget: Det nu gældende udvalg for ligestilling mellem kvinder og mænd i Grønland får ikke selvstændige bevillinger, men bliver finansieret med midler fra Landstingets driftsbevillinger, og har heller ikke eget sekretariat. Dette har forsinkende virkning på udvalgets arbejde.
Derfor er vi fra Kandiatforbundet enige i, at det kommende Ligestillingsråd vil få en mere selvstændig arbejdsform. Det er ligeledes foreslået, at medlemmerne i Ligestillingsrådet selvstændigt får mulighed for at ansætte et sekretariat, hvor at Rådet i kraft af egne årlige bevillinger ikke mere skal betjenes af Landstingets sekretariat og derved får mulighed til at behandle sager under mere smidige arbejsformer.
Når Ligestillingsrådet er blevet nedsat vil følgende sager fremover kune udføres smidigere og klarere: rådgivning til og samråd med kommunerne på kysten i højere grad end før, en bedre administrativ bistand, udarbejdelse af bevillingsforslag vil blive lavet på et mere virkelighedsnært grundlag. Ligestillingsrådet vil kunne udarbejde egne årlige rapporter over Rådets arbejde m.v. og endelig må bemærkes, at såfremt ingen lovbestemmelser står i vejen for, at Ligestillingsrådet kan få mulighed for at kunne indsamle midler til sit arbejde, vil dette være et supplement til Rådets virke.
Vi skal opfordre til, at Ligestillingsrådet fra år til år udarbejder hvilket eller hvilke sager Rådet særligt agter at beskæftige sig indenfor i det kommende år, og for derved kan Rådets arbejde synliggøres mere og bedre, og bedre arbejdsresultater vil kunne opnås. Jeg vil på Kandidatforbundets vegne ønske Ligestillingsrådet godt arbejde, og håber at Rådet så vidt muligt vil komme ud til kommunerne på kysten og holde samråd med dem og og at Rådet kommer til at arbejde med at betjene forhold både for kvinder og mænd på lige vilkår. Med disse bemærkninger vil jeg indstille at sagen inden 2. behandlingen går til til drøftelse i det relevante udvalg.
Anders Andreasen, Landstingsformand
Jeg vil minde om, at såfremt man vil kommentere punkter, der er færdigbehandlet, så kan det kun ske ved formandens godkendelse, og så er det landsstyremedlemmet for Sociale anliggender, arbejdsmarked og offentlige arbejder
Mikael Petersen, Siumut
Jeg må sige, at jeg er meget glad for, at samtlige partier og kandidatforbundet fuldt ud støtter dette lovforslag, og at man støtter lovforslagets samtlige intensioner. Jeg skal ikke sige mange ord, dog skal jeg knytte nogle bemærkninger til nogle få punkter. For det første kræver man fra Inuit Attaqategiit og fra Siumut, nemlig sammensætningen af Rådet skal det behandles videre i socialudvalget, og det skulle der ikke være nogle hindringer for, og det er korrekt at Landstinget bør have god tid til at vurdere medlemssammensætningen. Derfor vil de indstillede blive vurderet i udvalget, hvilket jeg er fuldstændig enig i.
Med hensyn til arbejdsopgaverne så kom Kandidatforbundet og enkelte partier ind på de arbejdsopgaver som Rådet skal komme til at arbejde med. Det er har man allerede taget højde og i lovgivningsarbejdet, og med hensyn til bevillingerne til Rådets arbejde, da er der også lovgrundlag for det, hvor det hører ind under landsstyrets ressortområde, og med hensyn til Rådet, så har de også muligheder for at søge fondsmidler, og det er også en form for frihed, som Rådet kan få gavn af.
Med hensyn til arbejdsopgaverne så står det klart, at Rådet selv fastlægger sin forretningsorden, og selvfølgelig skal Landstinget og Landsstyret til stadighed kunne kræve noget årligt fra Rådet. Med hensyn til de mange lovgivningsarbejder, som vedrører hele samfundet, der er det helt klart, at man også foretager høring over for Rådet vedrørende disse lovgivningsarbejder, og det vedrører også arbejsmarkedet, miljø med m.m.m., og der regner jeg med, at man vil være interesseret at foretage disse høringer overfor Rådet. Gennem lovgivningen sikrer man sig, at Rådet udarbejder en årlig rapport til Landstinget og Landsstyret, og denne årsberetning kan så godkendes af Landstinget, og jeg regner så med, at den kan offentliggøres. Det samme gælder Ligestillingsrådets økonomi, hvor vi så regner med at Landsstyret godkender deres budgetter.
Med disse korte bemærkninger vil jeg endnu engang takke for den gode modtagelse forslaget har fået her under 1. behandlingen, hvorefter det så vil blive behandlet i det relevante udvalg forud for 2. behandlingen. Tak.
Anders Andreasen, Landstingets formand
Og dermed er dagsordenenes punkt 18 forslag til Landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd færdigbehandlet her ved 1. behandlingen, og forud for 2. behandlingen vil blieve i socialudvalget, hvorman også drøfter det ændringsforslag, som er stillet af Inuit Attateqatigiit, hvorefter den så vil blive 2. behandlet.