|
Dagsordenens punkt 22-1.htm |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge årsberetning for 1997 vedr. Oqaatsinik Pikkorissarfik.
Årsberetningen skal i følge Landstingsloven om Oqaatsinik Pikkorissarfik udarbejdet for bestyrelsen for Oqaatsinik Pikkorissarfik og forelægges Landstinget på forårssamlingen. Idet loven ikke trådte i kraft før 1. januar 1998 har bestyrelsen ikke haft mulighed for at have haft indflydelse på 1997, og derfor er årsberetningen for 1997 udarbejdet af direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke i samarbejde med centerets daglige leder.
Den 21. november 1997 var jeg i Sisimiut for at deltage i indvielsen af Oqaatsinik Pikkorissarfik og det var en stor glæde for mig, at deltage og konstatere, at endnu en af Landsstyrets målsætninger er opfyldt.
Beslutningen om, at etablere et sprogcenter i Sisimiut blev vedtaget af Landstinget på efterårssamlingen 1996. Beslutningen blev taget for på denne måde, at få en nødvendighed styrkelse af sprogindlæringen i Grønland. Alle voksne personer i vort land som har behov for færdigheder i bestemt fremmedsprog skal via Oqaatsinik Pikkorissarfik kunne gennemgå et eller flere intensive kurser, som fører frem til den fornødne kompetence i det pågældende fremmedsprog.
Ved vedtagelsen af loven om Oqaatsinik Pikkorissarfik er der blevet lagt vægt på, at der skulle være muligheder for dels at tage til udlandet for at lære sprog samtidig med at der skulle kunne udbydes kurser i Grønland til gavn for hele det grønlandske samfund. Vi skal hele den grønlandske befolkning med for at det virkelig nytter noget.
Ud fra årsberetningen er det en glæde at se alle de mange aktiviteter, der har været før og efter indvielsen af centeret. Der var bevilling til 28 ophold på sprogskoler enten i Canada eller sprogskoler i Danmark, nogle ophold var dog af mindre end 10 måneders varighed, dette har betydet, at der i alt var 65 unge der kom afsted i 1995. Endvidere har 200 været på efterskole.
I Grønland har der været afholdt 8 kurser i alt i engelsk eller tysk for forskellige målgrupper med en deltager antal på 71 kursister. Alt i alt et imponerende antal aktiviteter og antal personer der allerede har haft glæde af Oqaatsinik Pikkorissarfik i betragtning af indvielsen af Oqaatsinik Pikkorissarfik fandt sted den 21. november 1997.
Oven i har hele medarbejderstaben haft tid til også at tænke på visioner, og planlægge fremtiden for 1998. Ideerne ser spændende ud, og jeg glæder mig til på forårssamlingen 1999,. at se bestyrelsens årsberetning for 1998 herunder en orientering om hvilke resultater der kom ud af visionerne.
Med disse korte bemærkninger forelægges årsberetningen hermed Landstingets til orientering.
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Ruth Heilmann, Siumut.
Tak. efter som Siumut har arbejdet meget for at skabe og realisere Oqaatsinik Pikkorissarfik glæder vi os meget over indvielsen den 21. november 1997 i Sisimiut.
Derfor vil vi ønske vort land og befolkningen tillykke og håber at befolkningen og andre udefra Oqaatsinik Pikkorissarfik flittigt. Vi vil takke Landsstyrets om at imødekomme Landstingets ønske om en beretning af Sprogcenteret.
Selvom Oqaatsinik Pikkorissarfik kun har eksisteret i en kort periode kan man i beretningen se og få bekræftiget, at samfundet virkelig har behov for Oqaatsinik Pikkorissarfik. Vi vil derfor fra Siumut opfordre til, at der arbejdes på bestræbelserne for en optimalt og landsdækkende udnyttelse af sprogcentrret udnyttes. Siumut er tilfredse med de fremkomne resultater i den korte tid Oqaatsinik Pikkorissarfik har eksisteret. Det oplyses, at der er afholdt engelsk- og tysksprogende kurser. Siumut ligger vægt på, at der også gives store muligheder for at kunne holde kurser på grønlandsk og dansk. Vi håber, at det vil lykkes at skaffe undervisere i disse fag som man er i gang med at annoncere efter. Siumut er tilfredse med, at man har sikret sig, at følge med i den måde kurserne styres på.
Vi skal stærkt opfordre de unge til at benytte mulighederne for ophold og udvekslingsmuligheder i andre lande for at lære andre sprog.
Siumut mener at det i disse dage er helt nødvendigt, at kunne kommunikere med turister og andre lande, og vi skal derfor være opmærksomme på, at der nu er muligheder for at lære andre sprog, og derfor vil vi her igen opfordre kommunerne og enkelt personer at gøre godt brug af denne mulighed og vi skal udtrykke at Siumut er tilfredse med årsberetningen.
Knud Sørensen, Atassut.
Vi havde naturligvis i Atassut haft store forventninger til oprettelse af Oqaatsinik Pikkorissarfik, idet vi mener at vi udover vores eget sprog også har brug for fremmedsprog i udviklingen i Grønland, således at vi i takt med bedre sprogkundskaber også vil kunne opnå bedre resultater i det daglige arbejde.
Derfor har vi i Atassut været spændt på at se Oqaatsinik Pikkorissarfik første beretning, da vi alle ved, at alle nystartede kan have små starts vanskeligheder.
efter at have læst og forstået vilkårene for opstarten er det vores vurdering i Atassut den, at man har løst opgaverne godt i forhold til den korte tid der var afsat, og tolker beretningens indhold som et stort og velvilligt arbejde.
Beretningen i sig selv er en god og tilfredsstillende læsning i det vi kan spore, at der en stor interesse for Oqaatsinik Pikkorissarfik bl.a. fra udlandet.
Der er ingen tvivl om at Oqaatsinik Pikkorissarfik vil få en stor indflydelse i kendskabet til Grønland og til gensidig forståelse forskellige lande i mellem. Da nyetablerede initiativer ofte kan komme ud for problemstillinger af en eller anden art og skulle det ske for Oqaatsinik Pikkorissarfik, så håber vi, at disse bliver råbt højt om, hvorefter Atassut er forberedt på, at være med til at løse problemstillingerne.
Nærværende betragtning tager Atassut til efterretning.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.
I Inuit Ataqatigiit tager vi godt imod fra årsberetningen fra Oqaatsinik Pikkorissarfik, hvor der berettes om de ting man har været igennem siden opstarten og vi glæder os over at Oqaatsinik Pikkorissarfik er blevet klar til at fungere optimalt.
Ind til november 1997 har man været igang med at arbejde med Oqaatsinik Pikkorissarfik hjemsted og først da kunne man komme igang med de optimale kurser. Til tros for det har Oqaatsinik Pikkorissarfik allerede overtaget store opgaver og er godt i gang med disse.
Den første opgave er, hvad man skal prioritere indenfor sprogkurser. Under udarbejdelsen af loven ved Oqaatsinik Pikkorissarfik har vi i Inuit Ataqatigiit bl.a. fremsat en af de ting som vi finder vigtigt, eksempelvis at der afholdes kurser for grønlandske hjemmehørende som har vanskeligheder ved at tale det danske sprog, specielt når danskkundskaberne har haft en begrænsende effekt på læreanstalterne.
Vi har indlemmet turismen i hovederhvervene og hvis man ønsker at yde service overfor de fremmede, så er det i høj grad nødvendigt, at man også kan forstå og gøre sig forståelig overfor sine kunder. Derfor glæder vi os i Inuit Ataqatigiit over, at der har været afholdt engelsk og tysk kurser i Qaanaaq og Nuuk samt i Kangerlussuaq for outfitterne i samarbejde med Takuss. I Inuit Ataqatigiit skal vi opfordre til, at disse bliver indlemmet i de fremtidige hovedaktiviteter.
De 8 uger kursusophold i Canada for studerende i de videregående uddannelser, d.v.s. 13 studerendes kurser i det engelske sprog vil bane vejen for, at Grønland viser et godt ansigt udadtil. derfor håber vi i Inuit Ataqatigiit, at bestræbelserne på, at få nye samarbejdspartnere i Canada vil medføre gode resultater.
I Inuit Ataqatigiit glæder vi os stadigvæk til, at Hjemmestyret får et Sprogsekretariat. For hovedopgaven for dette ville være, at registrere vort sprog, at følge med i anvendelsen af sproget, og som det vigtigste, at tilpasse sprogene løbende til det grønlandske sprog. Vi er sikre på, at Oqaatsinik Pikkorissarfik vil have gavn af disse.
I forbindelse med debatten om grønlændernes erhvervsmuligheder under vintersamlingen fandt vi ud af, at man ikke har ladet det grønlandske sprog følge med i fremmedsprogene, for vi forstod at byggestandarderne og andre ting kun skulle udfærdiges på dansk, derfor er det en stor opgave for sprogsekretariatet og Oqaatsinik Pikkorissarfik, i samarbejde med hinanden, nemlig at tilpasse fagsprogene, arbejdsudstyret som udelukkende kun på dansk, eller på andre sprog til det grønlandske sprog.
I Inuit Ataqatigiit nærer vi store forventninger til, at Oqaatsinik Pikkorissarfik vil foretage forsøg på kursusområder ved hjælp af fjernundervisning.
I øjeblikket er man jo fuldt ud i igang med fjernundervisningsmuligheden, og vi er sikre på at mulighederne bliver endnu flere i fremtiden, således at endnu flere personer kan nyde gavn af Oqaatsinik Pikkorissarfik.
I beretningen har vi også lagt mærke til, at man agter at ansætte en kursuslærer i grønlandsk, og at man agter at udarbejde kursusmateriale i grønlandsk, på foranledning af henvendelser fra danskere som ønsker at gennemgå kursus i grønlandsk.
I Inuit Ataqatigiit mener vi, at man også bør prioritere på dette område, vi er klar over at der er mange danskere som er født i Grønland, og som har et stort behov for at tale det grønlandske sprog. Derfor skal vi i Inuit Ataqatigiit opfordre til at disse bliver prioriteret højere, for vi må kunne udnytte Oqaatsinik Pikkorissarfiks personalemæssige og udstyrsmæssige kapacitet, med henblik på at nyde gavn på længere sigt.
Derfor er det nødvendigt at prioritere hjemmehørende, som ikke kan det grønlandske sprog, og ikke tilkaldte, som rejser igen efter få år.
Vi har i Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger til de kommende kurser på grønlandsk:
Hvis man ønsker at lære et sprog, og hvis man bestræber sig for det, er omgivelserne de mest afgørende, og danskere som ønsker at lære det grønlandske sprog, har store problemer, især i de større byer, for man henvender sig til danskere ved hjælp af det danske sprog, derfor skal vi i Inuit Ataqatigiit opfordre Oqaatsinik Pikkorissarfik, at kurserne afholdes på steder, hvor der tales mest grønlandsk, især i bygderne, og ikke i de større byer, eller at der banes vej for at arrangere tidsbestemte studierejser til bygderne for danskere der ønsker at lære grønlandsk.
Vi tvivler i Inuit Ataqatigiit, hvor meget danskerne kan lære grønlandsk på steder som Nuuk eller Sisimiut, da man som sagt taler til kursusdeltagerne udelukkende på dansk, således at der sættes en stor begrænsning i deres muligheder for at øve sig i at tale det grønlandske sprog, jeg er sikker på at Oqaatsinik Pikkorissarfik er i stand til at finde frem til evt. muligheder, for vi er klar over at forstanderen har været bygdebeboer, og har derved lært en del grønlandsk, selvom det ikke er vedkommendes modersmål.
Vi er ikke mindst sikre på, at hvis der udbydes uddybende kurser for grønlandsksprogede i grønlandsk, f.eks. I rodordsbestemmelse og andre forhold der vedrører sproget, så vil interessen være meget stor.
Med disse bemærkninger til årsberetningen fra Oqaatsinik Pikkorissarfik, ønsker vi fra Inuit Ataqatigiit Oqaatsinik Pikkorissarfik alt godt.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat´s ordfører:
Jeg er på vegne af Akulliit Partiiat imponeret af aktiviteter og antal personer, der allerede har haft glæde af Oqaatsinik Pikkorissarfik, i betragtning af at indvielsen af Oqaatsinik Pikkorissarfik, først fandt sted 21. november 1997.
Der er ingen tvivl om, som det faktisk også fremgår i forelæggelsesnotatet, at der på den måde fås en nødvendig styrkelse af sprogindlæringen i Grønland.
Da indholdet er klart, og uden yderligere bemærkninger skal jeg med de bedste forhåbninger for Oqaatsinik Pikkorissarfik godkender jeg redegørelsen, og tager den til efterretning.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet´s ordfører:
Jeg vil på vegne af Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger til Årsberetning fra Oqaatsinik Pikkorissarfik:
Under vores samling i Landstinget i efteråret 1996 blev en etablering af en Oqaatsinik Pikkorissarfik i Sisimiut godkendt af Tinget. Ligesom at det også skulle have sin egen bestyrelse.
Da Landstingslov om Oqaatsinik Pikkorissarfik blev vedtaget til at skulle træde i kraft den 1. januar 1998, har bestyrelsen ikke set sig i stand til at kunne fremvise klare arbejdstiltag hidtil. Til trods herfor er jeg slet ikke i tvivl om, at dette meget nye uddannelsestiltag fremover vil kunne give gode resultater, da det er vigtigere at Oqaatsinik Pikkorissarfik med tiden bliver frekventeret af et større udsnit af landets befolkning.
Det er mærkbart at der her i landet hvor mange mennesker, især i Hjemmestyrets store virksomheder, i virksomheder der betjener mennesker, eksempelvis rejsebureauer og andre institutioner, hvor folk henvender sig, har ønsker om en bedre sproglige kundskaber og uddannelser.
For at kunne udvikle turismen, er det ligeledes ønskeligt og værdifuldt, at støtte så mange sproglige uddannelser som muligt blandt personalet i turismeinstitutionerne.
Selvom Oqaatsinik Pikkorissarfik kun har været igang i forholdsvis kort tid, er det mærkbart at der er store interesser og behov for institutionen.
Med disse bemærkninger vil jeg på vegne af Kandidatforbundet tage årsberetningen fra Oqaatsinik Pikkorissarfik til efterretning, og ønske medarbejderne god arbejdslyst i fremtiden.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Jeg siger tak til bemærkningerne fra partiernes ordførere og Kandidatforbundet, på vegne af Oqaatsinik Pikkorissarfik. Og på vegne af institutionen tager jeg imod de gode ønsker.
Jeg kan også lige benytte lejligheden til at oplyse at de daglige medarbejdere sidder på tilskuerpladserne.
Som sagt er redegørelsen blevet udarbejdet mellem direktoratet og Oqaatsinik Pikorissarfik, men fremover overtager institutionens bestyrelse opgaven.
Netop i disse dage, har vi fået fat på de personer der er udpeget fra de forskellige organisationer og således har vi fået vished om hvem det drejer sig om, og i går blev formanden for bestyrelsen udpeget.
På baggrund af at der er så stor interesse er glædeligt at se, at vores intentioner har været rigtige, efter en så kort virke, hvor der kun har været kort tid til at placere de forskellige nødvendige tiltag, og jeg er glad for, at samtlige ordførere har bemærket dette.
Det er nødvendigt at lære sprog, men man skal ikke tro at man bare sætter sig ned på en stol og lytter til en lærer, også lære derved, man skal altid have viljen til at ville lære.
Det at lære sprog, er et redskab som vi ikke kan undvære i dag, fordi for at kunne forstå og betjene vores udenlandske gæster, og såfremt vi skal kunne give korrekte oplysninger, når vi er ude i den store verden, er det en forudsætning at vi kommunikerer med det sprog alle parter kan forstå, og Oqaatsinik Pikkorissarfik har opfyldt disse betingelser, og jeg vil endnu engang sige tak for den støtte vi har fået her.
Fra Inuit Ataqatigiit blev Sprogsekretariatet nævnt, det er korrekt at der er planer om at etablere Sprogsekretariat, og der er nu ansat en som skal planlægge området, og det er Karl Kristian Olsen, Puju, som er blevet ansat til dette arbejde.
Det der mangler i denne sammenhæng er, at man ikke har fået oversat de forskellige terminologier inden for de forskellige fagområder, og selvfølgelig skal Sprogsekretariatet og Oqaatsinik Pikkorissarfik, i samarbejde med hinanden være med til at vi begynder at bruge de korrekte fagbetegnelser.
Sammensætningen af bestyrelsen for Oqaatsinik Pikkorissarfik gennemført, og de arbejder så efter de foreløbige retningslinier, og fremover vil de så kunne fremsætte deres forretningsorden, og det er rigtigt at det der skal prioriteres de hjemmehørende der er dansksprogede skal have mulighed for at lære deres sprog, jeg synes også at det er vigtigt at prioritere dem. Derfor er jeg glad for at det blev påpeget af Inuit Ataqatigiit.
Det skal ikke være sådan at det kun er i Oqaatsinik Pikkorissarfik man skal lære sprog, men at institutionens lærere skal også tage på rejse og undervise i forskellige steder.
Det er ikke utænkeligt at der for de dansksprogede bliver holdt undervisning og kurser i det grønlandske sprog i bygderne.
Med disse bemærkninger, uden at have besvaret samtlige ordførere, da de jo alle er enige, vil jeg udtrykke glæde over at der er så stor enighed om at godtage denne beretning, og formindtligt efter valget til Landstinget i forbindelse med efterårssamlingen til næste år, kunne det første års beretning som bestyrelsen selv har udarbejdet, dertil vil jeg oplyse at jeg personligt også vil følge nøje med i beretningens indhold til den tid.
Mange tak, og jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at lykønske Oqaatsinik Pikkorissarfik og håber at det vil få god og gavnlig virkning i samfundet i de kommende år og i fremtiden.