|
Dagsordenens punkt 23-1.htm |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag den 4. maj 1998
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge redegørelse om idrættens internationalisering.
I samarbejde med Idrættens Råd planlægger Landsstyret at fremlægge en idrætspolitisk redegørelse. Arbejde med at udarbejde denne redegørelse er igangsat. Imidlertid spiller midlerne fra Tips- og Lottospillene en afgørende rolle for hele idrættens situation. Derfor har Landsstyret skønnet, at en redegørelse omfattende hele idrætten, herunder økonomien bag nødvendigvis må afvente den længe ventede revision i Folketinget i Danmark af lov om visse spil og lotterier - i daglig tale kaldet tips- og lototloven.
Allerede i 1993 aftaltes det mellem daværende Kulturminister og Landsstyremedlemmet for Kultur, at loven skulle revideres m.h.p. at Grønland blev direkte omfattet af loven, således at det af loven fremgår, hvilke midler der skal tilfalde Grønland. De tilskud, der i dag tildeles organisationer i grønland tildeles via særaftaler med henholdsvis Kulturministeriet og Undervisningsministeriet.
Skiftende danske regeringer har imidlertid udsat lovrevisionen, bl.a. på baggrund af svære forhandlinger med organisationerne i Danmark. I den forbindelse skal det understreges, at Landsstyret gang på gang overfor den danske regering har påpeget vigtigheden for grønland af, at revisionen gennemføres hurtigst muligt. Hvorvidt lovrevisionen gennemføres i indeværende folketingsår er stadig uvist, men Landsstyret følger situationen nøje.
Landsstyret havde således planlagt, at fremlægge en samlet idrætspolitisk redegørelse omfattende hele idrætsområdet. Imidlertid er det Landsstyrets opfattelse, at omtalen af de grønlandske skiløberes deltagelse under dansk flag ved De Olympiske Leje i Japan i februar måned samt betingelserne for denne deltagelse har vist et behov for at få idrættens internationalisering drøftet i Landstinget nu for at kunne yde den nødvendige opbakning til idrættens organisationer i der videre arbejde. Til brug for denne drøftelse har Landsstyret samarbejde med Idrættens råd udarbejdet den omdelte redegørelse.
At kunne repræsentere sit eget land i forbindelse med deltagelse i internationale idrætsstævner er et naturligt ønske for de fleste idræftudøvere, hvad enten det sker på eliteplan eller i andre sammenhænge. den glæde og stolthed, det for den enkelte er at se sit ejet flag både ved indmarch og ved eventuelt medaljeoverrækkelse, kan tydeligt fornemmes på de grønlandske deltagere, hvis man overværer f.eks. Arctic Winter Games og Island Games.
At det også er et stort ønske, at kunne repræsentere sit eget land, når det drejer sig om stævnet på eliteplan er en naturlig konsekvens af den generelle udvikling i forholdet mellem Danmark og Grønland samt udviklingen i Grønlands forhold til hele den internationale verden på andre områder.
Det grønlandske samfund har da også i erkendelse af betydningen for både den enkelte udøver og for samfundet ydet en stigende økonomisk støtte til, at grønlandske idrætstalenter og eliteidrætsudøvere skal have mulighed for at gøre sig gældende i international sammenhænge. Støtten gives gennem tilskud til Team Grønland og uddannelsesstøtte til de enkelte udøvere.
Denne uddannelsesstøtte blev indtil 1997 givet gennem dispensationer, men med ikrafttræden af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 19 af 3. september 1997 om uddannelsesstøtte til idrætstalenter og eliteudøvere er støtten nu regelfastsat.
Administrationen af denne støtte udføres i tæt samarbejde med Team Grønland og idrættens organisationer. Det er vigtigt for Landsstyret, at de idrætsudøvere der skal repræsentere Grønland på eliteplan kan måle sig med udøvere fra de andre lande.
For at sikre, at kvaliteten er i orden, må det nødvendigvis være idrættens organisationer der bedømmer og kategoriserer de enkelte der søger om at blive godkendt enten som talenter eller eliteidrætsudøvere. Det er derfor her som på alle andre områder indenfor idrættens internationalisering nødvendigt med et positivt samarbejde med idrættens organisationer. I den forbindelse kan det oplyses at Team Grønland i samarbejde med de relevante specialforbund og Grønlands Idrætsforbund indtil nu i 1998 har behandlet 15 nye ansøgninger om støtte efter nævnte bekendtgørelse.
På baggrund af udviklingen generelt og den ikke ubetydelige økonomiske tilskud, det grønlandske samfund yder, må grønland kunne forlange, at idrætsudøverne på sigt kan opstille under eget flag, og indtil dette er muligt i alle sammenhænge have indflydelse på betingelserne for deltagelse under dansk flag.
Som det fremgår af status for de enkelte specialforbunds optagelse i internationale forbund er det lang proces at blive medlem af de nødvendige organer. De internationale forbund har deres egne optagelsesregler, som kan være meget vanskelige at opfylde. Det er således ikke nok, at den danske regering har tilkendegivet, at det er i overensstemmelse med dansk politik, at grønland selv søger optagelse. Dannelsen af mange nye stater og selvstyrende områder de sidste år har medvirket ti, at flere af de internationale forbund har strammet deres optagelseskrav. Dette vanskeliggør grønlands optagelse i f.eks. Det Internationale Skiforbund bl.a. fordi et af kravene er selvstændig udenrigspolitik.
Det er dog glædeligt, at grønland indenfor bordtennis, badminton, håndbold og taekwondo allerede er optaget som fuldgyldigt medlem i internationale forbund og derved kan deltage under eget flag ved internationale stævner på eliteplan. Det viser, at optagelse kan lade sig gøre bl.a. gennem et godt samarbejde med danske og nordiske specialforbund og politisk opbakning fra såvel grønland som den danske regering.
Erfaringer fra disse idrætsgrene kan bruges i det videre arbejde med, at også de andre specialforbund kan blive accepteret i internationale sammenhænge. Men som det fremgår af redegørelsen kræver det en god organisation at kunne deltage kvalificeret i internationale sammenhænge. Landsstyret har dog også med glæde konstateret, at Grønlands Idrætsforbund har prioriteret støtten til specialforbundene højt i denne sammenhæng ved at ansætte en international konsulent til at bistå de enkelte forbund i processen.
Når 5 grønlandske specialforbund er optaget som fuldgyldige medlemmer af internationale forbund, kan Grønland søge om optagelse i Olympiske sammenhænge. Det er således et krav, at et land skal have mindst 5 specialforbund godkendt i international sammenhænge før en ansøgning til den Internationale Olympiske Komité kan komme på tale. Det er dog slet ikke sikkerhed for, at en ansøgning vil blive positivt behandlet.
på trods af flere grønlandske specialforbund kan stille op under grønlands flag til visse internationale stævner, er der således lang vej igen, før dette eventuelt kan ske ved de Olympiske Leje.
Til stævner indenfor breddeidrætten er situationen heldigvis anderledes. Grønlandske idrætsudøvere deltager som bekendt i Arctic Winter Games og Island Games under eget flag. Desuden deltager klubber i stævner udenfor Grønland. Disse stævner afholdes indenfor breddeidrætten, men af den grund ikke mindre vigtige for den grønlandske idræts udvikling og for udbredelsen af kendskabet til Grønland og grønlandsk idræt udenfor vores egne grænser.
Muligheden for at komme til at deltage i et stævne sammen med udøvere fra andre lande og eksistensens af en grønlandsk elitegruppe indenfor idrætten gør, at børn og unge har mål og forbilleder de kan bruge positivt i deres valg af fritidsinteresser. Dette er til gavn for såvel den enkelte som hele samfundet.
Det er Landsstyrets overbevisning at en forudsætning for en fortsat udvikling af disse muligheder er et konstruktivt og tæt samarbejde mellem de bevilgende myndigheder og idrættens organisationer, hvilket anbefalingerne i redegørelsen også er et udtryk for.
Inden redegørelsen overlades til Landstingets drøftelse vil Landsstyret da også benytte lejligheden til at udtrykke tak til Grønlands Idrætsforbund, Team Grønland samt Idrættens Råd for deres velvillige bistand i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen.
Vi får over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Elisa Kristiansen, Siumut.
I samarbejde med Idrættens Råd fremlægger Landsstyret hermed en idrætspolitiske redegørelse. I 1993 aftaltes at Tips- og Lottoloven skulle revideres således at Grønland blev direkte omfattet af loven.
Tilskud til organisationer i Grønland tildeles via særaftaler med henholdsvis Kulturministeriet og Undervisningsministeriet. Bl.a. p.g.a. svære forhandlinger med organisationerne i Danmark har resulteret i udsættelse af lovrevisionen. Landsstyret har overfor den danske regering påpeget vigtigheden af revisionens gennemførelse. Det er stadigvæk uvist om lovrevisionen gennemføres i indeværende folketingsår. Landsstyret havde således planlagt at fremlægge en samlet idrætspolitisk redegørelse om skiløberes deltagelse under dansk flag ved de Olympiske Leje i Japan i februar måned, samt betingelserne for denne deltagelse har vist et behov for at få idrættens internationalisering drøftet i Landstinget nu.
Til denne drøftelse har Landsstyret i samarbejde med Idrættens Råd udarbejdet den omdelte redegørelse.
Det grønlandske samfund harm ydet en stigende økonomisk støtte til idrætstalenter som får mulighed for at gøre sig gældende i internationale sammenhænge. Støtten gives gennem tilskud til Team Grønland og Uddannelsesstøtte til de enkelte idrætsudøvere.
Dannelsen af mange nye stater og selvstyrende områder har medvirket til, at flere af de internationale forbund har strammet deres optagelseskrav. Dette vanskeliggør Grønlands optagelse i f.eks. Det Internationale Skiforbund, bl.a. fordi nogle af kravene er selvstændig udenrigspolitik, og at mindst 5 af de grønlandske specialforbund er optaget i internationale organisationer.
Det er dog glædeligt, at Grønland indenfor bordtennis, badminton, håndbold og teakwondo allerede er optaget som fuldgyldigt medlem i internationale forbund, og deltager under eget flag ved internationale stævner på eliteplan.
Det viser at optagelse kan lade sig gøre bl.a. igennem et godt samarbejde mellem danske og nordiske specialforbund og politisk opbakning fra såvel Grønland som den danske regering.
Vi ved at jo mere vi støtte breddeidrætten, jo mere er muligheden for at udvikle eliteidrætten større, derfor ligger Siumut vægt på, at støtte breddeidrætten kun på den måde kan vi udvikle idrætstalenter som kan deltage i internationale idrætsstævner og på den måde vise vores flag til omverdenen.
Siumut var ikke glad for, at vi ikke engang kunne vise vores flag ved OL i Nagono, da Danmarks Olympiske Komité med trusler om udvisning forbød dette. Dette mener vi i Siumut er i strid med idrættens ånd, og derfor skal vi i fremtiden opnå, at kunne vise vores eget flag som de andre deltagende lande.
Med disse ord skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret at arbejde for at vi for fremtiden kan benytte vores eget flag ved internationale stævner forhandles endeligt. Siumut støtter også bestræbelserne på, at vi for fremtiden kan blive omfattet direkte i Tips- og lottoloven.
Finn Karlsen, Atassut.
Redegørelsen beskæftiger sig med Grønlands deltagelse i den internationale idræt med det formål, at sportsudøverne deltager som repræsentanter fra Grønland. Vi har altid været stolte af vores grønlandske deltagere i De Olympiske Leje, men hvor glæde ville blive endnu større, hvis vores sportsfolk kunne vise det grønlandske flag i lejene.
Men redegørelsen var inde på, at der er flere og flere tunge problemer de gør, at det endnu ikke kan lade sig gøre. I redegørelsen nævnes, at en grønlandsk olympiske deltager ville blive ekskluderet, hvis vedkommende bliver fotograferet med et grønlandsk flag i hånden, det anser Atassut som en overdrivelse.
Men vi har samtidig forstået, at der ikke havde været efterspil for en af de grønlandske deltagere som havde et grønlandsk flag i hånden ved udmarchen, og vi håber, at der efterfølgende ikke bliver uheldig konsekvens heraf.
Grønlands Idrætsforbund arbejder for etablering af en olympisk komité, men som vi kan forstå indebærer denne arbejdsindsats, at en hel del store problemer som følge af systemer i den store verden. _Ikke desto mindre ønsker vi fra arbejdsgruppen, at de fortsætter insatsen uden at kny, og ønsker dem held og lykke i deres bestræbelser og vi lover, at vi altid vil støtte dem i deres bestræbleser.
Derfor vil vi fra Atassut opfordre Lansstyret til i samarbejde med den danske regering, at søge, at opnå, at lande som endnu ikke er selvstyret, men som er Hjememstyret deltager under eget flag. Uden for De Olympiske Leje har vores håndboldsspillere, badmintonspillere, teakwondeudøvere og bordtennisspillere ret til at deltage i udenlandske arrangementer under vores eget flag. Og vi har da også altid fulgt deres udøvelse med stor interesse. Endvidere har vores sportsfolk deltaget i Island Gamees og Arctic Winter Games under eget flag og med gode resultater som er til glæde for os og vi ønsker dem fortsat gode resultater.
I redegørelsen nævnte Landsstyret, at Arctic Winter Games i år 2002 vil foregå i Gønland og at der foregår forhandlinger med Inuit i Canada om fælles arrangementer. Da hændelser af den art er sjældne ønsker vi, at man opnår et heldigt udfald og sætter vores lid til at Nuuk kommune deltager i arrangemente, omend vi er klar over, at et arrangement af denne art er mange ting der skal gå op i en højere enhed, men ikke desto mindre opfordre vi til et godt samarbejde.
Atassut går ind for Landsstyrets indstilling idet det er ønskeligt at vores sportsudøvere i fremtiden deltager i andre lander under vores eget flag. Herved vil vi også opnå andre landes øget kendskab til Grønland end det er tilfældet idag.
Når vi taler om deltagelse i arrangementer i udlandet vil vi fra Atassut ike undlade, at bemærke, at det er nødvendigt med dygtige og veltrænnede sportsudøvere, og samtidigt bemærke, at vi allerede har set grønlandske sportsfolk som kan konkurrere på lige fod med andre. Vi ønsker Team Grønland og Grønlands Idrætsforbund om en god indsat i fremtiden.
Med disse bemærkninger tager vi redegørelsen som helhed til efterretning i Atassut. Tak.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit der får ordet.
Tak. Inuit Ataqatigiit har med glæde konstateret at grønlandske idrætsfolk har markeret sig i den internationale idræt gennem de senere år, men vi må være sammen om, at opmuntre vores idrætsfolk når de skal opnå bedre resultater, og når de skal måle sig med andre nationers idrætsfolk.
Vi har brug for at politikerne, forældrene, idrætsorganisationerne og skolerne arbejder mere sammen for at nå disse intentioner, men som det fremgår i redegørelsen er det acceptabelt at de grønlandske idrætsfolk ikke må have deres eget nationalflag med i de internationale idrætsstævner - Olympiader som er verdens vigtigste idrætsstævne.
Vi har fra Inuit Ataqatigiit været opmærksom på, at denne sag er omtalt primært i redegørelsen. En af de vigtigste ting som vi særligt har været opmærksom på er, at der primært er tale om vores idrætsfolk som rejser til internationale idrætsstævner og derfor er der behov for en mere indgående debat for de mere grundlæggende principper om hvordan man skal takler alle disse betingelser og forudsætninger. Heri mener vi, at en større debat om vores lands mange idrætsforeningers formåen og deres fremtidsperspektiver.
Det fremgår at redegørelsen af disse intentioner først kan blive realiseret om flere år når forhandlingerne om ændring af lov om tips og lotte i Danmark er kommet på plads. Da der var valg til Landstinget i 1995 afventede man en løsning på dette, men nu er der gået 3 år uden at der er sket noget. Denne løsning har man ventet på siden 1993 og hvor mange år skal vi vente endnu ?
Derfor mener vi i Inuit Ataqatigiit, at vi snarest begynder at tale om, hvilke tiltag der skal til og vi stræber efter en bedre udvikling i idrætten i Grønland og hvis loven ikke ventes ændret i de nærmeste fremtid må vi selv tage et skridt.
I kan nok huske at vi sidste år fra Inuit Ataqatigiit har fremsat et forslag om, at der skal kunne ansættes idrætskonsulenter i kommunerne, og at det skal anbefales fra Landstingets, at Grønlands Hjemmestyre skal medfinansiere dette tiltag. Men Siumut og Atassut har været imod denne tanke, da vi foreslog at der skal åbnes mulighed for at kunne ansætte idrætskonsulenter i kommunerne, således at Grønlands Hjemmestyre finansiere halvdelen af udgifterne og halvdelen af kommunerne.
Vi fastholder det stadigvæk denne tanke, idet samtlige kommuner ikke formår at ansætte idrætskonsulenter når der er tale om kommuner der har et årligt overskud på 90 mio. kr., mens andre har underskud, og vi vil komme nærmere til sagen når den landsomfattende redegørelse om idræt foreligger.
Når idrætten skal udvikles må man lette arbejdet og vilkårene for de mange frivillige ulønnede medarbejdere der har med idrætten at gøre.
Man kan vel også huske, at Inuit Ataqatigiit flere gange har fremsat et forslag om oprettelse af en idrætshøjskole i Grønland. Vi håber stadigvæk, at man konkret arbejder for opnåelsen af denne tanke i fremtiden. Vi kan ikke blive ved med at regne med de eksisterende gyminastiksale i skolerne, og vi må arbejde for at oprette en egentlig idrætshøjskole i Grønland.
De udøvende 4 idrætsforeninger i Grønland kunne ellers fremvise vores nationalflag i forbindelse med internationale idrætsstævner, men det må de ikke og dette afspejler, at der må ske noget med dette problem. Vi har et godt renommé i idrættens navn i Danmark og i udlandet.
Vores udøvende idrætsfolk der deltager i internationale stævner som vi støtter økonomisk har klart fået af vide, at de ikke må fremvise deres grønlandske nationalitet. Der var en grønlandsk deltager der har fået en advarsel om, at hvis denne bliver fotograferet med et lille grønlandsk flag vil denne omgående blive sendt hjem. Dette afspejler at der stadig florerer kolonitiden i dagens Grønland.
Billedet ville have været noget helt andet når vores grønlandske repræsentanter kunne sponsoreres af danske virksomheder til deres træning og deltagelse i internationale stævner. Inuit Ataqatigiit kan ikke acceptere at de grønlandske sponsorer ikke kan fremvises, når de betaler for vores grønlandske repræsentanter under deres træningsophold i udlandet. Hvordan skal vi ellers markerer Grønland i idrættens sammenhæng ? Hvad skulle det hjælpe når vi anvender mange kræfter på at Grønland repræsenteres i OL-stævner ?
Er Hjemmestyrets indførelse ikke en narresut især når vi vil markere os internationalt ? Det er frustrerende ikke at kunne fremføre mere markante udtryk i den sammenhæng, men når tiden kommer vil Inuit Ataqatigiit slå for, at vores grønlandske flag skal repræsenteres i internationale idrætsstævner.
Det siges at der vil gå et stykke tid før vi kan opnå vores formål. Derfor er det igen påvist, at det er vigtigt, at vi får selvstyre, derfor mener Inuit Ataqatigiit at vi tilstadighed arbejder for, at vi repræsenteres i internationale idrætsstævner.
Vi er enige med Grønlands Håndboldforbunds mening, at vi ikke kun stræber efter en internationale deltagelse men også skal står åben overfor andre muligheder, bl.a. ved at vores grønlandske repræsentanter fremviser det grønlandske flad under internationale idrætsstævner. Vi synes at de grønlandske håndboldudøvere fortjener at blive rost i det de har vist, at de kan måle sig med andre udenlandske håndboldhold, og har en god fremtid. Der er behov for at vi støtter mere til grønlandske idrætsfolk der deltager i Arctic Winter Games og Island Games.
Men vi skal være mere åbne overfor et større grønlandsk deltagelse i internationale stævner og det koster mange penge, og derfor savner vi i redegørelsen en vurdering af de fremtidige udgifter til disse formål. Det hjælper jo ikke kun at støtte solidarisk.
Grønlands deltagelse i Arctic Winter Games og Island Games giver muligheder for at kunne måle sig med andre nationer i idræts sammenhæng. Derfor mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at Grønland altid skal repræsenteres i sådanne stævner.
Det er ellers ønskelig at kommentere de enkelte idræftsgrenes behov men vi er især glade for, at vi her i Grønland er begyndt at arrangere Arctic Cykle Games og mener at der er fremtidsperspektiver på trods af at der er sket et sørgelig ulykke.
Dette særlige grønlandske arrangement viser, at vi selv kan tilbyde sådanne stævner i international øjemed.
Vi mener i Inuit Ataqatigiit at man bør fremvise en opmærksomhed over, at arrangørerne af Arctic Cykle Games for mere indblik i procedurer og fremgangsmåder for sådanne arrangementer, f.eks. igennem studierejser til udlandet vedr. lignende arrangementer.
Vi vil særligt nævne, at teakwondoudøverne er en af de største reklamer for Grønland. Det er jo denne idrætsgren der som den eneste i Grønland der flere gange har markeret Grønland i internationale sammenhæng, og vi vil også særlige nævne at det internationale blad om bordtennissport skrev for nogen tid siden om de grønlandske dygtige bordtennisudøvere. Dette viser at man kan opnå resultater uden at anvende store idrætshaller og andre større faciliteter.
Det drejer sig om bordtennisspillerne fra Attamik.
Men der er naturligvis behov for en stædig udvikling istedet for at koncentrere sig om enkelte idræftsgrene, og som det er tidligere nævnt må man udvikle de grundlæggende principper når man vil konkret gøre noget for Grønlands idrætsliv, idet man ikke kan opnå noget, når man ikke arbejder for en udvikling.
Idræt er ikke kun sund men idræt er medvirkende til markering af Grønlands eksistens. Et af de vigtigste mål er at det grønlandske idrætsliv markerer sig internationalt. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at man sørge for større muligheder for, at Grønland markere sig med eget flag i OL-sommeren år 2000 også selvom dette vil være vanskeligt at opnå.
Ud fra ovennævnte generelt mener Inuit Ataqatigiit, at der skal foretages nye vurderinger i det grønlandske idrætsliv, ikke kun politisk og organisationsmæssigt, men også Team Grønland for at afklare hvilke sportsgrene der er bedst egnet til Grønlands deltagelse internationalt.
Med disse ord vil Inuit Ataqatigitt med glæde afvente en konkret debat om idrætten i Grønland.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Jeg med interesse studeret redegørelse om idrættens internationalisering, og forstår at Landsstyret i samarbejde med Idrættens Råd fremlægger idrætspolitisk redegørelse, som dog nu ikke kan færdiggøres idet skiftende danske regeringer har udsat lovrevisionen på baggrund af svære forhandlinger med organisationerne i Danmark.
Grønlands repræsentation i et stævne enten på eliteplan eller i andre sammenhænge får slet ikke at glemme ungdomsstævner er såvel sportsligt som menneskeligt en indiskutabel god måde at repræsentere landet udadtil.
Derfor synes vi som mange gange sagt, at samfundet bør investere mere i fritidssektoren. Vigtigheden af at repræsentere det grønlandske flag ved sportslige hersker der ingen tvivl om. I Olympiske sammenhænge er det Rigsfællesskabet der kommer på tværs. Vi får nok svært ved at komme uden om det økonomiske, og det både til forberedelsessfasen og så selve den olympiske begivenhed. I denne sammenhæng er penge nok ligeså vigtigt som nationalitetsfølelsen.
En anden faktor der spiller en rolle i forberedelsessfasen for at skabe en sportslige bredde er kamptræning. Kamptræning er vejen til konkurrenceresultater på eliteplan, nerver, teknik, taktik og kondition skal alle sammen hænge sammen, men det er noget der koster penge for at alle idrætsgrene skal have nogenlunde tilfredsstillende resultater.
Desværre mangler vi selv de hjemlige turneringer der skal til for at besidde en rutine. En sådan rutine fås ikke ved regionvise turneringer der afholdes før finalerne. Rutine fås ved at kappes ude blandt andre nationer, og det koster rigtigt mange penge grundet Grønlands geografiske placering på verdenskortet.
Derfor skal der mange flere penge til i form af tilskud til Grønlands Idrætsforbund som fordeler pengene ud til specialforbundene. Bredden har brug for eliten og eliten kan ikke undvære bredden for at blive på et nogenlunde niveau, det koster mange penge.
Et eksempel, at nævne er, at Arctic Winter Games ikke var noget problem for skiløberne for Grønland, men når de store nationer fra f.eks. med tiden er koblet til er det straks svære at opnå guld. Hvis vi ikke skal lukke os inde i vores lille verden rent idrætsmæssigt, så luller vi os i søvn og begrænser udviklingsmuligheder. Nej vi skal ud i verden for at skabe elite på det hjemlige plan.
Det er ikke nok at ønske vores sportsfolk gode resultater i stævner og større sportslige konkurrencer ude i verden, de skal bygge op fra grunden og det er dyrt, men det er med til, at skabe Grønlands ansigt udadtil.
Jeg glæder mig til den planlagte mere omfattende idrætspolitiske redegørelse på hele idrætsområdet og tager denne redegørelse til efterretning. Tak.-
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, der får ordet.
I Kandidatforbundet finder vi det meget vigtigt, at idrætsudøverne her i landet bør støttes på alle områder også fra politiske side, ikke mindst må idrætsfolk her fra lande ti de senere år, indenfor forskellige idrætsgrene er begyndt at blande sig mere og mere med gode resultater i resten af verden.
Derfor er det nødvendigt med større tilskud til idrætten ikke mindst m.h.t. idrætsfolkenes deltagelse i konkurrence i andre lande. Det er ligeledes af stor betydning for idrætsudøvere her i landet, at en del af tips- og lottemidlerne fra Danmark som bliver uddelt til idrætten, søges for alvor gjort nyttige for idrætsfolkene her i landet.
Man kan ikke bare vente på reaktion på henvendelsen til den danske regering fra 1993. Derfor vil jeg fra Kandidatforbundet henstille til Kultur- og Undervisningsudvalget, at en sag om forhøjelse om en del af tips- og lottemidlerne der bliver givet idrætten her i landet bliver givet som opgave til vores folketingsmedlemmer.
Her fra landet anvendes i gennemsnit årligt ca 45 mio. kr. til tips, lotto og andet spil, men til trods herfor kommer ikke engang 10 % af det anvendte beløb tilbage til anvendelse her i landet. De 9 forskellige punkter som Landsstyret henstiller om i redegørelsen vil jeg støtte fuldt ud fra Kandidatforbundet og selvfølgelig vil jeg minde om, at vil man støtte idrætten er ord slet ikke nok, og at man ikke kan komme uden om også økonomisk støtte.
Vi ved jo, at de mange idrætsudøvere på kysten heldigvis og beundringsværdigt driver deres idræt ud fra egen fra vilje. Det er også bekendt at de fleste af idrætsforeninger ha store problemer med at have faste trænere. Derfor skal vi fra Kandidatforbundet, såfremt de indstillede punkter skal føres ud i livet opfordre til, at Landstinget mindst deltager økonomisk aktivt med i bestræbelserne på at idrætsforeningerne får bedre træningsforhold.
Til slut skal jeg opfordre til, at der for de studerende på kysten der driver idræt og som også tager til andre lande for at være med i konkurrencer søges løst særlige foranstaltninger i forbindelse med deres uddannelse.
Med disse bemærkninger skal jeg indstille, at opfordringerne og henstillingerne går til drøftet i Landstingets Kultur- og Undervisningsudvalg. Tak.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for kultur, Uddannelse og Kirke kommer med en besvarelse.
Tak. Jeg siger tak il de bemærkninger der er kommet. Det er en redegørelse, der er blevet fremlagt her, og selvom man bl.a. har ønsket at den skal behandles i Kultur- og Uddannelsesudvalget så mener jeg, at der ikke er særlig megen grund til, at den bliver bearbejdet der i udvalget, idet det er en redegørelse om status og om hvad v fremover vil gøre.
Det vi har ville fremkomme med er primært, at man vurdere hvad der er sket under Vinter-OL, hvorefter vi har lagt vægt på, at komme med en redegørelse. Flere talere har æret inde på, at vi er ved at være trætte af, at vente på tips- og lottoloven i Danmark. Vi har efterhånden i mange år troet, at den nye lov var lige om hjørnet, men det har ikke været tilfældet, men arbejdet pågår stadigvæk, og vores folketingsmedlemmer på vegne af Grønland følger også med i forløbet, og når vi får af vide fra Skatteministeren i Danmark, som jo også hører under Skatteministerens ressortområde, men fordelingen af midlerne sker hos Kulturministeren.
Men vi regner stærkt med, at vi allerede måske i år kommer til en afklaring på spørgsmålet, idet de hidtidige ministre har vi indgået aftale med, at netop denne sag skal gøres færdigt snarligt, og vi har stadigvæk gode forhåbninger om, at sagen går på plads.
Og årsagen til, t jeg er kommet med en redegørelse er, at man i forbindelse med den nye regeringsdannelse i Danmark blev der udnævnt nye ministre, og dem skal jeg for første gang ned at snakke med i begyndelsen af juni bl.a. om lige netop det punkt vi drøfter nu, og der er det så Statsministeren og de ministre der har sporten under deres ressortområde de støtter kraftigt, at vi får lov til at repræsentere vores eget flag, og jeg vil ned at snakke med de forskellige ministre med baggrund i hele Landstinget, at give udtryk for det ønske Landstinget er fremkommet med.
Og jeg kan mærke, at disse bemærkninger fuldt ud bliver støttet fra samtlige ordførere, idet vi nu redegøre vores nuværende stadie, men er desværre kedeligt, at vi ikke kan komme med hele den idrætspolitiske redegørelse, men det er bedre at man indtil videre nøjes med den nuværende status, og når sagen så er kommet i orden omkring lovgivningen og det endelige beløb vi nu kan opnå at få som tilskud, så skal der ikke herske nogen tvivl om, at vi kommer med en hel idrætspolitisk redegørelse.
Men jeg vil gerne takke samtlige ordfører for, at de viser forståelse for vores redegørelse, statusredegørelse, og vi vil tage det som en styrkelse, således at vi kan komme med vores og jeres ønsker om hvad vi gerne vil opnå her i Grønland.
Der er et par ting som ordførerne var inde på, og man fristet til at kommentere dem allesammen men det er som sagt en status redegørelse, og jeg mærker, at samtlige ordførere i princippet støtter det hele og jeg bemærker også, hvor en af ordførerne var inde på, at lovgivningsmæssigt i Grønland, hvor der er lovgrundlag for at det hele skal gå i tæt samarbejde med idrætsorganisationerne i Grønland, og på årsbasis bevilger Grønlands Hjemmestyre til idrætten 4 mio. og 10.000 kr. til idrætten i Grønland.
Og m.h.t. 1998 så er det 4.298000 og derudover har vi i 1997 fået 4.681000 kr. fra tipsmidlerne og jeg regner med at vi i 1998 modtager 4,2 mio. kr. Når jeg nævner det kort, så skal jeg lige nævne, at de midler som bliver givet fra Hjemmestyret, dem blander vi os ikke i fra Landsstyrets side, når vi modtager pengene som tilskud så overgiver vi dem til grønlands Idrætsforbund, så er det så dem der fordeler til de forskellige specialforbund, og der får vi så en regnskabsaflæggelse fra forbundet, men vi respekterer forbundenes ret til at arbejde under frie tøjler, hvorfor vi ikke plejer at blande os i hvordan de fordeler midlerne.
Og så er der Team Grønland og så dens måde at finde sponsorpenge. Team Grønland får jo ikke specielt tilskud fra Hjemmestyret. Det søger midler fra forskellige arbejdspladser f.eks. Men et af deres problemer er, at når de siger, at såfremt i modtager så og så mange penge så vil vi ikke give tilskud, og det er derfor de så får lov til at arbejde selv med at finde sponsorpenge.
Vi kan somme tider give et mindre tilskud til Team Grønland i form af sponsorpenge og det er mindre beløb og det er jo kun en fordel at det ikke kommer med ind i Finansloven således at det fremgår hvilke tilskud specialforbundene får og det fremgår så af Finansloven.
Nu er jeg allerede kommet ind i pengene og så kan jeg lige så godt fortsætte i den gænge. En af talerne var inde på, at man driver tips og lottovirksomhed i stor stil, hvor man i tips og lotte har brugt 46,6 mio. kr. og det er jo på vej mod de 50 mio. kr. i stormskridt.
I 1986 var det kun 6 mio. kr. og det er heller ikke underligt, at vi i Landsstyret så har drøftet, idet vi i 1986 kun modtog 20 % af det der blev spillet for fra Grønland og taler vi om i 1997, så er det kun godt eller er det kun ca. 15 % vi har fået som tilskud.
Det er fordi vi ikke er tilfredse med forholdene, at vi prøver at finde en løsning, men vi prøver på at vi opnår et resultat i forståelse med danske regering og vores mål er, at vi modtager 42 %, idet vi er vidende om, at når beløbet modtager beløbet så får staten 16 % og 26 % og når de så når frem til os, så er det et samlet procentandel, og det er så 42 % vi gerne vil opnå.
Jeg vil ikke give jer en masse hovedregningsopgaver, men det fremgår blot, at man i løbet af de seneste år, så er pengestrømmen vokset meget til Danmark i form af tips- og lottepenge og vi anstrenger os stadigvæk på, at få en større del tilbage til Grønland, således at det bliver tilpasset, og det arbejder vi jo med næsten dagligt, og også i kraft af, at vi også ser på lottotallene.
Men da jeg erfarer, at samtlige ordførere støtter os vores redegørelse, vedr. redegørelsen om idrættens internationalisering og at vi skal vise vores flag mere udadtil, og i den forbindelse har vi efterlyst en støtte fra landstinget, således at vi har et godt bagland for vores forhandlinger med regeringen i Danmark.
Og en ting til som en ordførerne var inde på, idet det er korrekt at når man får kvalificerede ansøgere eller emner til f.eks. OL, de får økonomisk støtte fra Grønland og de så repræsentere Danmark, så er det så Danmark der bekoster selve deltagelsen, idet det jo også er en bekostelig affære, at deltage i disse konkurrence.
Man fristes også til at komme ind på en idrætshøjskeole som man også har taget op igen, men efter det der blev sagt unde den sidste drøftelse, så har vi heller ikke stoppe sagen, og vi har anmodet de eksisterende højskoler om, at komme med en redegørelse om, hvor meget de kan gøre og arbejdet pågår stadigvæk.
Og det er også glædeligt med det der er sket i de seneste år, idet sagen om idrætskonsulenter blev taget op i 1996 og nogen er ansat og vi har også ansat en konsulent m.h.p. udlandet.
Og med disse bemærkninger vil jeg gerne sige tak til den klare støtte redegørelsen har fået og de tak der er rettet mod idrætsorganisationerne i Grønland, dem takker jeg også for, man var også kort inde på Attamik, det var også glædeligt for os, især når man deltager i Arctic Winter Games, at det er kun Attamik beboerne der kan kæmpe imod russerne og det kan vi jo kun være stolte over, selvom Attamik kun har et lille forsamlingshus, hvorfor vi kun kan smile og være stolte over, at de virkelig kan kæmpe imod russerne, og nogen gange ovenikøbet vinder over russerne.
Og tak for de gode ord i er kommet med, og vi fortsætter med sagen. Tak.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger der får ordet.
Tak. Jeg skal lige komme med en redegørelse omkring de skattemæssige forhold. Kandidatforbundet kom ind på at vi lige kommer med. Jeg kan orientere, at de 2 nye folketingsmedlemmer har taget det op, og at den nuværende Statsminister i forbindelse med Folketingets åbning har lovet, at dette lovgivningsarbejde er en af de ting der bliver gjort færdigt i år, men alligevel er der sket en udskydelse, og allerede i januar 1997 har man drøftet det sammen med Skatteminister Mogens Lykketoft, hvorefter det resulterede i, at man endelig gik i gang med lovgivningarbejdet.
Problemet ligger ikke i Grønland heller ikke i Færøerne, det ligger i idrætsorganisationerne i Danmark, og der bør laves en lovgivning der vedrører både Grønland og Færøerne.
Og nu har vi været igennem Folketingsvalg og jeg kan orientere om, at nå storkonflikten er drevet over, så vil man formodentlig den 12. maj behandle dette punkt som et punkt på dagsordenen i Folketinget.
Så derfor er jeg enig i, at man er ved at være trætte af at vente, og derfor skal jeg understrege, at det ikke er Grønland der forhaler sagen, el heller Færøerne. Nu har sagen været igennem 3 forskellige ministre i Danmark, men det bliver så behandlet.