|
Dagsordenens punkt 38-1.htm |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Onsdag den 06. maj 1998
Finn Karlsen, forslagsstiller, Atassut:
Forslaget om supplement til formålet omkring initiativ til ansættelse af flere grønlandsk spogede medarbejdere i den offentlige administration. Her er tale om i grønlandiseringens navn, at prioritere ansættelse af grønlandsksprogede medarbejdere i alle offentlige arbejdspladser i disse tider hvor vi efterstræber at henvendelser fra de rent grønlandsksprogede i befolkningen besvares af de rent grønlandsksprogede medarbejdere i offentlige arbejdspladser idet, jeg til stadighed mener at disse ord og meninger er floskler.
Jeg ved at der findes flere og flere veluddannede grønlændere, men det er min opfattelse,at disse blot følger med i kølvandet af udviklingen, også selv om vi havde sagt, at der skal grønlandiseres og disse i dag betragtes som noget der er hensigtsmæssigt. Hvis vi konkret skal have til hensigt, at nå grønlandisering bør vi tage markante og håndgribelige tiltag. Derfor fremkommer jeg med et supplerende følgende forslag.
Jeg foreslår, at der skal være et lovgrundlag for at de ansatte i arbejdspladser, især hos de offentlige arbejdspladser får mulighed for at få efteruddannelse for at opnå en bedre stilling. Dette skal forstås på den måde, at den ansatte som ønsker efteruddannelse uforhindret kan komme tilbage til sin arbejdsplads. Der findes i dag alt for mange uddannede medarbejdere som forbliver på deres stillinger og som ikke har til hensigt at dygtiggøre sig yderligere fordi, de ikke har sikring for at komme tilbage til deres gamle arbejdspladser.
Gennem mit forslag vil jeg ønske, at man sikrer at højere uddannede grønlændere bliver hurtigere flere. Kort sagt, foreslår jeg en lov der åbner mulighed for hurtigere ansættelse af flere grønlændere. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformanden:
Grønlands Hjemmestyre arbejder målrettet på at få en så stor andel som muligt af hjemmehørende ansatte i centraladministrationen. I slutningen af >96 var 70% af de ca. 3000 beskæftigede i Grønlands Hjemmestyre født i Grønland hvor andelen af disse øges gradvist idet, uddannelsesniveauet blandt hjemmehørende til stadig øges. Tallet 3000 ændres til 2950.
Jeg skal også lige tilføje, at det drejer sig om at ansatte i samtlige hjemmestyrets forgreninger ikke alene her i Nuuk, men på alle områder indenfor de offentlige.
Landstingslov nr. 27 af 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskraftstilgangen i Grønland angiver, at den herboende arbejdskraft er sikret førsteret til stillingskategorier hvor det skønnes at der er tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft i Grønland. Den grønlandske arbejdskrafts førsteret til arbejde er sikret ved, at arbejdsgiveren skal indhente tilladelse til ansættelse udefrakommende arbejdskraft, og at tilladelsen kun meddeles såfremt det ikke har været muligt at anvise grønlandsk arbejskraft, eller personer med særlige tilknytning til Grønland med det efterspurgte kvalifikationer til stillingen. Stillinger på akademikerniveau og derudover er undtaget af loven.
Der er ved at blive taget initiativ til en arbejdsmarkedsreform som i fremtiden kan være med til at forbedre mulighederne for såvidt beskæftigede som ledige. Ved at tilbyde øgede uddannelsesmuligheder forbedres arbejsstyrken muligheder for varig beskæftigelse. Det er en kendsgerning, at mange menneskelige ressourcer går tabt når man blot sender folk hjem og yder dem sociale ydelse uden at give mulighed for aktivering. Denne form for passificering er uacceptable ressourcespil der reelt betyder merudgifter til blandt andet tilkaldt arbejdskraf udover at det også betyder øgede social ustabilitet for de personer ledigheden berører. Disse forhold vil blive drøftet under det planlagte arbejdsmarkedspolitiske seminar hvorefter Landsstyret planlægger at komme med en arbejdsmarkedspolitisk redegørelse til efterårssamlingen.
Grønlands Hjemmestyre har iværksat analyse af de ansattes efteruddannelsesbehov.På baggrund af disse analyser, er der iværksat kursusaktiviteter af personaledirektoratets organisations- og efteruddannelsesafdeling. Personaledirektoratets organisations- og efteruddannelsesafdeling skal være med til at sikre, at der sker en målrettet efteruddannelse af alle faggrupper med specielt vægt på den hjemmehørende del af medarbejderne.
Konkret har Hjemmestyret på finansloven 1998 afsat en centraluddannelsespulje på 2 mio. kr. med henblik på, at forbedre mulighederne for lokalrekruttering, samt at forbedre vilkårene for fastholdelse af personalet i centraladministrationen. Grønlands Hjemmestyre har med de afsatte midler påbegyndt en målrettet efteruddannelse af alle ansatte i Grønlands Hjemmestyre både for SIK-gruppen, Tjenestemandsgruppen, Konsulentgruppen samt AC-gruppen. Desuden er startet målrettede efteruddannelsestiltag på ledelsesniveau. Hovedformålet med de afsatte midler er, at kvalifecere medarbejderne således, at den hjemmehørende arbejdskraft i endnu højere grad end i dag både bliver bedre til at varetage arbejdsopgaverne samt at sikre en opkvalificering af den hjemmehørende arbejdskraft til at kunne varetage arbejdsopgaver som i dag varetages af tilkaldt arbejdskraft.
Landsstyret arbejder målrettet på, at alle medarbejdere får de rette udviklingsmuligheder i arbejdet herunder, efteruddannelsestiltag så medarbejderne i større udstrækning end i dag ser jobs i Grønlands Hjemmestyre som en fremtidig karrieremulighed. Landsstyret vil med efteruddannelsesindsatsen sikre en større fastholdelse af medarbejderne og derved en større kontinuitet og effektivitet i det daglige arbejde.
Landsstyret finder Finn Karlsen’s forslag til muligheder for at få bevilget uddannelsesorlov støtteværdigt. Vedrørende orlov er det den lokale arbejdsgiver der taget konkret stilling til, om det der kan bevilges tjenestefrihed uden løn til en medarbejders uddannelse. Det er en vurdering der skal laves under hensyntagen til tjenestens tarv idet, en arbejdsgiver kun kan give en begrænset antal medarbejdere tjenestefrihed på én gang for stadig at have mulighed for at få arbejdspladsen til at fungere.
Når der ydes tjenestefrihed i en periode vil medarbejderen have krav på, at vende tilbage til den samme stilling og som følge heraf kan stillingen i tjenestefrihedsperioden kun besættes med en vikar. I visse tilfælde er der en bredere tilbagegangsret, så der alene garanteres tilbagegang til en tilsvarende stilling. I tjenestemandsloven er der hjemmel til at arbejsgiveren indenfor rammer fastsat af Landsstyret kan yde tjenestefrihed såvel med som uden løn. Tjenestefrihed uden løn kan i princippet ydes til alle former for aktiviteter, mens tjenestefrihed med løn alene kan ydes med henblik på supplerende uddannelse. Der åbnes i tjenestemandsloven mulighed for, at Landsstyret kan stille betingelse om en efterfølgelig forpligtelse til at blive i tjenesten i en vist periode når der ydes tjenestefrihed med løn til uddannelse.
Landsstyret har endnu ikke benyttet sig af muligheden for at fastsætte rammer for udnyttelse af tjenestemandslovens muligheder. Spørgsmålet om tjenestefrihed såvel med som uden løn til uddannelse har været genstand for drøftelse ved overenskomstforhandlinger og i særdeleshed med tjenestemandsorganisationerne. Der er udarbejdet modeller hvori parterne er enige om principperne så det er alene finansieringen der mangler. Særligt i tirsdagsfrihed med løn er forbundet med store udgifter for arbejdsgiveren, idet der både skal betales løn til den uddannelsessøgende og til en vikar.
På en overenskomstområdet er der indtil videre ikke indgået aftaler om egentligt længerevarende uddannelsesorlov. Der er alene indgået aftaler om kortere varende kursusfrihed med eller uden lønkompensation. I tilfælde, hvor der er aftalt fuldt lønkompensation, har det faglig organitioner været med til at finansiere dette ved at bruge noget af den økonomiske ramme ved overenskomstforhandlingerne til dette formål.
De nye efteruddannelsesaktiviteter vil sigt medføre, at de meget udgiftkrævende poster, der i dag anvendes til tilkaldte, formindskes samtidigt med at kontinuiteten i direktoraterne med videre øges. Individuelt tilrettelagt efteruddannelses- og kursusaktiviteter skal sikre, at Hjemmestyret i højere grad end hidtil investere i sine ansatte og på denne måde sikre, at de ansattes tilknytning til arbejdsplads øges.
Det kan nemlig også konstateres, at mange ansatte har tendens til at skifte mellem forskellige direktorater m.v. Såfremt direktorater, kommuner samt andre arbejdpladser i højere grad end hidtil investere i deres ansatte vil det have en positiv indflydelse til de ansattes tilknytning til deres arbejdsplads. Det kan tilføjes, at kommunerne bl.a. via KANUKOKA også har løbende efteruddannelses- og kursusaktiviteter for de kommunalt ansatte. Kommunerne er dermed til at sikre, at ansatte fortsat får relevante tilbud således, at flest mulige stillinger kan besættes med hjemmehørende arbejdskraft.
Med disse bemærkninger overlader vi drøftelsen til Landstinget.
Lãnguaq Lynge, ordfører for Siumut:
Jeg skal indlede med et kort og vigtig citat fra Siumut’s partiprogram frem til år 2003, hvor der bl.a. står:”Krav til uddannelse skal afpasses de behov og krav som samfundet stiller. Og videreuddannelseskurser og kompetenceudvikling skal tilrettelægges da det er nødvendigt, at de dækker behovene i de enkelte virksomheder og institutioner.” Det er en del af overskriften af de som Siumut vil fremkomme med.
Det centrale element i forslaget fra landstingsmedlem hr. Finn Karlsen er, at enhver der kommer på efteruddannelse får mulighed for at komme tilbage til sin tidligere stilling. Med udgangspunkt i dette principielle spørgsmål må vi fra Siumut erklære, at vi er uenige. Dette er begrundet i, at vi fra Siumut fuldt ud støtter, at enhver der ønsker at videreuddanne sig til stadighed bør have sådanne muligheder. Dog mener vi på den anden side, at en virksomhed eller en institution som påtager sig opgaven med at efteruddanne sine medarbejdere ikke via lov skal forpligtes til at genansætte disse i deres forhenværende stilling. Dette vil medføre, at vedkommende medarbejder bliver begrænset i sine muligheder for at få en højere stilling. Siumut mener, at enhver der videreuddanner sig bør tilbydes om at komme tilbage til sit tidligere arbejde. Samtidig mener vi, at enhver virksomhed eller institution bør have de fornødne muligheder til selv at træffe afgørelse om selv at ansætte de personer som den har behov for uanset hvilke kvalifikationer pågældende har.
Siumut mener endvidere, at efteruddannelse også bør medføre forbedringer på lønningerne. I dag er forholdene således, at der sker forskellig aflønning på trods af at kvalifikationer og ansvarsområder er ens. Sådanne forhold kan Siumut ikke være med til, da vi fortsat mener, at samme arbejde bør medføre samme aflønning.
Med hensyn til forslagets overordnede essens ved vi i Siumut, at indholdet i Landstingsloven om begrænsning af fremmed arbejdskraft nr. 27 af den 30. oktober 1992 kan blive opfyldt, hvad angår prioritering af uddannede grønlandsk personale således, at flest mulige grønlændere kan blive ansat. Ligeledes ved vi, at der er problemer med selve administreringen af den selvsamme lov. Derfor mener vi i Siumut, at det er nødvendigt, at der bliver strammet op omkring dispensationsmulighederne i forhold til loven bl.a. ved, at hæve gebyrerne ved sådanne dispensationer.
Siumut finder det glædeligt og nødvendigt, at Grønlands Hjemmestyre nu har iværksat undersøgelse omkring behovene for efteruddannelser for medarbejdere. Endvidere ser vi fra Siumut frem til resultaterne af den omtalte redegørelse om undersøgelse af behovet for hjemmehørende arbejdskraft.
Vi mener, at initiativerne fra Landsstyret omkring efteruddannelse som er igangsat i år viser, at Landsstyret virkeligt prioriterer arbejdsmarkedsområdet således, at de hjemmehørende for bedre muligheder i forhold til i dag og med henblik på at overtagelse af opgaver der i dag varetages af tilkaldt arbejdskraft. Derfor er vi af den opfattelse, at Landsstyret har ret i, at de har opnået resultater selv om forslagsstilleren påstår, at der fra forslagsstillerens side er tale om såkaldte ”floskler”.
Vi har i Siumut bemærket, at også kommunerne i de senere år har opprioriteret efteruddannelser for medarbejderne. Derfor har vi i Siumut forhåbninger til, at dette vil fortsætte indenfor kommunernes landsforening KANUKOKA, således at der fortsat bliver fremsat tal ud på dette område. Derfor er vi i Siumut glade for, at også kommunerne arbejder for at deres medarbejdere efteruddanner sig for på den måde at opnå stabil grønlandsk arbejdskraft.
Fra Siumut ser vi frem til Landsstyrets arbejdsmarkedsseminar i Qaqortoq om en måned og vi agter at deltage aktiv i dette møde og fremkomme med ideer.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Alle i salen ved, at Atassut sidste år havde stillet samme forespørgsel med anmodning om debat, men da besvarelsen ikke havde været relevant for forespørgslen blev forespørgslen tilbagekaldt da Landsstyremedlemmet lovede, at komme med en forelæggelse om emnet.
Vi har måttet udskyde debatten. Som forslagsstiller har jeg nævnt at det bliver støttet meget udefra og det blev nævnt af SIK og jeg citerede brevet fra SIK her fra talerstolen dengang. I dag har vi modtaget et brev som et åbent brev og det vil jeg citere med tillladelse fra formanden. Det var en pressemeddelelse. Det har overskriften:”Ansættelse af grønlandske ledere er den bedste vej til grønlandisering. Vi støtter Finn Karlsen’s udtalelser i Qanorooq den 5.5. hvor bl.a. indeholdt, at det at bane vejen for at ansætte ledere i højere stillinger. Vi vil gerne deltage aktivt i debatten med henblik på at flere lederstillinger bliver besat af hjemmehørende.
Vi vil gerne opfordre ansættelsesmyndighederne om at revurdere deres ansættelsespolitik således må vi også opfordre veluddannede og velkvaliferede hjemmehørende om at søge de stillinger der bliver slået op som ledige. Det er ikke vigtigere ansøgerens boglige uddannelse. Vi ser det som en mulighed når en hjemmehørende har kvalifikationer til det bliver ansat fordi, de ved efteruddannelse vil blive bedst egnede. Der er for mange grønlændere der bliver holdt udenfor. Det kan ikke være formålet, at man blot tilkalder arbejdskraft fra Danmark eller udlandet når man mangler arbejdskraft. Det er ønskeligt, at man har en klar ansættelsespolitik.”
Jeg nævner ikke hvem der har underskrevet denne pressemeddelse.
Debatten må tage udgangspunkt i forespørgslen og i efteruddannelsestanken. Uden tvivl kan fastboende få hjælp ved efteruddannelser. Det er godt. Og denne fremgangsmåde kan være til stor hjælp for det vanskelige problem.
Og jeg vil nævne, at forespørgslen drejer sig om ansættelsen af hjemmehørende, hvorimod svaret har mere retning af efteruddannelse.
Inden jeg kommer ind på svaret, vil jeg benytte lejligheden til at erindre at vi tilstadighed hører, at veluddannet hjemmehørende ikke bliver benyttet optimalt når de vender hjem fra endt uddannelse.
Vi hører tit de unge grønlænderes beklagelser som ud fra et politisk krav fuldfører en uddannelse og er vendt hjem. Nogle rejser tilbage til Danmark, hvor de uden vanskelighed kan få et job.
Alle ved, at alle vi der har fået en uddannelse i Danmark ved at vi ikke kan få en høj stilling umiddelbart efter endt uddannelse, og vi har tit regnet med ikke at få en stilling, og med disse års boligmangel gør sit til, at unge som har fået en stilling bliver skuffede og det er medvirkende til at nogle af dem vender tilbage til Danmark. Det er et synligt problem som bør have Landsstyrets bevågenhed.
Det er vigtigt for os alle, at vi gør brug af vores veluddannede unge, og vi bør fokusere på spørgsmålet om tilkaldt arbejdskraft, herunder bør vi bane vi for den såkaldte følordning. Disse er ikke nye tanker, men lad os få det realiseret.
Lad os være bevist om, at grønlændere får stillinger i deres eget land, vi skal sikre, som det også er nævnt i svarnotatet, at alle arbejdspladser forhører sig hos samtlige arbejdsformidlingskontorer om de har en ledig som kan besætte en aktuel stilling. Det er en god tanke, men som p.g.a. de aktuelle forhold intern i landet bliver overset. Når man finder en person til besættelse af en stilling får pågældende betalt rejse og bohaveflytning fra det offentlige eller kommunerne og det er en god ordning.
Men desværre er det ikke altid tilfældet hos de private, hvor man prioriterer en tilkaldt arbejdskraft. Landstinget bør klart melde ud med, at en person som får et job ikke selv skal betale rejser i forbindelse med jobskiftet. Det er sagt fordi kravet også gælder for de private. Fordi kravet også gælder for de private, når bestemmelsen ikke er fulgt, får vi at hører om, at nogle ansætter en ven og det må da heller ikke være rart at blive omtalt på den måde.
Når en virksomhed overtræder en sådan bestemmelser falder der mindre bøde, efterhånden som arbejdsløsheden stiger bør disse overtrædelser få skærpede konsekvenser.
Så går vi over til svarnotatet.
Der blev konkretiseret, at først når man ikke kan finde egnet person til en stilling bør der tages skridt til at få tilkaldt arbejdskraft som nævnt ovenfor. I Svarnotatet beskæftiger man sig med personer som er arbejdsdygtige, men som efterhånden blot henter socialhjælp og som er pacificeret, og det er et forhold som vi ikke kan acceptere.
Landsstyret nævner at man har til sinds, at fremlægge til efterårssamlingen et forslag om arbejdsmarkedspolitisk seminar. Talen om efteruddannelse anser vi i Atassut som en gentagelse af efteruddannelser for ledige i Danmark. De fleste som har deltaget i efteruddannelser har det dårligt med, at de ikke kan få ansættelse efter endt efteruddannelse p.g.a. alder. Det vil vi anmode Landsstyret om, at have i tankerne. En efteruddannelse skal ikke være en sovepude, det er måske meget godt for en ikke faglært og for en der skal overtage en stilling. Men at lade allerede uddannede ledige på kysten blive prioriteret i ansættelser.
Lad os genoptage det gamle Landsråds bestemmelser og lad arbejdskraften gå efter Arbejdsmarkedsformidlingens indstillinger og betale rejsen til disse til ansættelsesstedet.
Vi kan tilslutte os Landsstyremedlemmets tanker om, at videreuddannelsessøgende bliver behandlet ordentligt. Vi skal ikke følge arbejdspladser måder, idet der er klare retningslinier for tjenestefrihed uden løn eller med løn. Men i den forbindelse finder vi det vigtigt, at man vender tilbage til jobbet efter endt efteruddannelse.
Vi modsiger ikke Landsstyret når han siger, at såfremt efteruddannelsessystemet bliver en succes, så vil brugen af de meget kostbare tilkaldte blive mindre. Lad os her gentage, lad være med at bruge efteruddannelsesordningen som en sovepude.
Der blev sagt, at der er mulighed for at det offentlige, kommuner og andre arbejdsgiver giver høje lønninger og med mere stabilt personale til følge. Vi vil gøre Landsstyret opmærksom på, at vi i Atassut ikke tror på, når grønlændere bliver stemplet som ustabilt i arbejdssammenhæng. Selvfølgelig vil der være nogle ustabile som måske ikke har fået tildelt en klar ansvarsområde, som mange mennesker tillægger af stor betydning.
Der er en ting mere som vi fra Atassut klart vil gøre opmærksom på, og det er, at alle mennesker i hele verden, har det til fælles, at de ønsker at blive prioriteret som arbejdskraft i deres eget land, fremfor tilkaldt arbejdskraft, det er der ingen der kan sige imod. Tak.
Og til Atassuts ordfører skal jeg anmode, om at den citerede pressemeddelelse bliver omdelt her snarest.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.
Da Lars Sørensen desværre ikke er tilstede her i salen, så skal jeg fremlægge hans forelæggelse eller ordførertale.
Vi er i Inuit Ataqatigiit tilfredse med Landsstyrets svarnotat i forbindelse med Landstingsmedlem Finn Karlsens forslag.
Vi mener at forslaget kunne besvares administrativt, og alle er blevet oplyst om i efterårssamlingen, at Landsstyremedlemmet for Arbejdsmarked har bebudet, at forslag som er i stil med Finn Karlsens forslag som gang på gang er drøftet i Landstinget vil blive debatteret i et seminar om arbejdsmarkedsforhold til sommer i Qaqortoq, hvor flere parter af arbejdsmarkedets interessegrupper vil deltage.
Herefter vil Landsstyret fremkomme med en redegørelse til det kommende Landstings efterårssamling og vi glæder os frem til dette fra Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit er glade for at Landstingets Formandsskab er gået igang med at tage skridt til en konkret debat om de tilbagevendende landstingsforslag om dette forhold. Vi er opmærksomme på, at bl.a. Landstingets Formandsskab på baggrund af deres medlemskab i Formandsskabet er tilbøjelig til, at ønske Landstingsdebat om de tilbagevendende forslag, som ellers burde besvares administrativt.
At Formandsskabet vil undgå denne tendens, synes vi den er hensigtsmæssigt og nødvendigt. Det vigtigste ved Formandsskabets arbejde er, at Landstinget partier får en ligeværdig behandling i alle sammenhænge.
Tilslut
vil Inuit Ataqatigiit nævne, at vi er glade for, at arbejdsgiverne er blevet
mere åbne over for, at få deres ansatte til efteruddannelse og kurser. Vi mener
at dette tiltag skal være medvirkende til, at grønlandske medarbejdere
efterhånden overtager større stillinger. Tak.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Tak. Efter- og videreuddannelse er en god ting, vi kan vel alle blive enig om det. Og i Grønland hvor der desværre ikke er særlig mange med egentlig uddannelser kan det være et godt hjælpemiddel til at få dygtiggjorte de mange såkaldte tillærte.
Jeg tror som sådan ikke, at jeg forstår hvad efteruddannelse kan gøre, at ansatte kan i citationstegn ”bedre stilling”, de kan derimod blive i stand til at varetage det job som de bestrider i øjeblikket meget bedre.
Efteruddannelse kan også råde bod på de mangler som skiftende uddannelsessystemer og hermed også skiftende læseplaner har efterladt, alt for ofte er der ikke taget højde for dette. Sidst så vi det i mandags under behandlingen af socialpædagoguddannelsen, hvor man ændrede på uddannelsen og blot nævne at der sikkert også skulle efteruddannelse til for dem der allerede var blevet uddannet, men vis kvalitet var for dårlig.
Hvis man skal opnå en bedre stilling så taler vi ikke om efteruddannelse, men og videreuddannelse og her hæfter jeg mig meget ved Landsstyremedlemmets bemærkninger om den igangværende lederuddannelse. Jeg hæfter mig ligeledes ved Landsstyremedlemmets bemærkninger om det kommende arbejdsmarkedspolitiske seminar, hvor bl.a. dette forhold skal gennemdebateres.
Orlov til videreuddannelse er et personalepolitisk tema som vi kun her kan opfordre overenskomstpartere til at drøfte til næste år. Men som arbejdsgiver for de ca. 3000 ansatte i Hjemmestyret vil jeg da klart opfordre til en positiv behandling her af.
Om det skal være arbejdsfrihed med eller uden løn, og i hvor stort omfang ADP-medlemmet kan dække, må afhænge dels af en analyse af behovet, og dels de udmeldinger der kommer på det før omtalte arbejdspolitiske seminar. Tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Det er vedrørende forespørgselsdebat i henhold til forretningsordens § 41 om benyttelse af grønlandsk arbejdskraft på foranledning af Landstingsmedlem Finn Karlsen, der har jeg så følgende bemærkninger.
Det er mere end 20 år siden debatten her i landet om større selvbestemmelse og selvstændighed blev startet. De daværende politiske ledere her i landet og som endnu er de politiske ledere vi har og havde sagde tildels at grønlænderen skal være den der bestemmer i sit eget land og grønlænderne skal have førsteret til beskæftigelse og mange andre udtalelser der vækkede gode forhåbninger.
Men selvom der med hjemmestyreordningen blev fulgt op på mange positive og glædelige forhold kom der også til mange negative og beskæmmende forhold, og dette forhold kan ikke nægtes.
Det grønlandske samfund har måtte betale dyrt for indførelsen af Hjemmestyret, der er endda nogle der siger indimellem, at antallet af tilkaldt arbejdskraft udefra blev større og større efter at vi fik Hjemmestyre, og hvordan skal det forstås, og hvad betyder det.
Det der er sket og som vi ikke kan vende tilbage til, har vist os og fortalt os som alle ikke på nogen måde kan benægte. Derfor har forslagsstilleren Landstingsmedlem Finn Karlsen helt ret, når han tildels siger, at taler man om at man stiler efter at give grønlænderen fortrinsret først og fremmest består af tomme løfter og floskler.
Derfor ønsker jeg fra Kandidatforbundets side, at opfordre Landsstyret til at erkende og indrømme sine fejltagelser og lære af dem. Det er ingen skam at indrømme sine fejl.
Et af de forhold som vi politiske ledere bør erkende, at de har varetaget et af deres vigtigste opgaver, slet ikke tilfredsstillende, og det er af de langt fra tilfredsstillende har vist tillid og fortrinsret til de grønlandske medarbejdere der med uddannelse, efteruddannelse og ansættelsesmæssigt en mistillid der til dato har medført, at der endnu er det samme antal tilkaldte arbejdskraft udefra, selvom det indimellem kan synes at være unødvendigt.
Der er ganske vist en lov om begrænsning af tilkaldt arbejdskraft, men hvad nytte er den til, når loven ikke benyttes til sidst formål og bare henlægger et eller andet sted. Det er dels påvist på et tidligere tidspunkt under Landsstyrets redegørelse om anvendelse af arbejdskraft her i salen.
Tilslut vil jeg fra Kandidatforbundet side tilslutte mig, at man nu endeligt langt om længere har tiltag til at vil påbegynde undersøgelser om arbejdskraftens anvendelse, selvom denne burde have været gennemført på et langt tidligere tidspunkt. Tak.
Så er det Landsstyreformanden der kommer med en besvarelse, undskyld først er det forslagsstilleren som kommer med sine bemærkninger.
Finn Karlsen, Atassut.
Jeg vil meget kort kommentere mit forslag, man kan skændes om, om man reelt gør noget ved grønlandiseringen eller at det er en floskel, jeg mener selv at det blot er en floskel, og uanset hvad man siger her fra talerstolen, og som Inuit Ataqatigiit også siger, at det blot bude have været skriftligt besvaret, fordi det blot er en gentagelse af debatter man før har haft her, men det mener jeg ikke det er, jeg mener at grønlandske medarbejdere bør have mulighed for at vende tilbage til deres jobs, når de har været på efteruddannelse, så vidt jeg ved, så er det første gang, at netop dette forslag er blevet stilet.
Og det centrale i mit forslag er, at hvem som helst skal efter nogle års ansættelse have mulighed for at tage på efteruddannelse og så have ret til at vende tilbage til deres arbejde, og jeg forstår at man desværre ikke støtter dette forslag, men jeg mener, at jeg erfarer, at det er Atassut og Kandidatforbundet støtter forslaget, og dem vil jeg gerne sige tak til, men jeg forstår, at man ikke støtter forslaget, men jeg stopper ikke ved dette, idet vi også må realisere vores snakken om at man skal bruge grønlandsk arbejdskraft i højere grad.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand for en besvarelse.
Jeg takker for ordførerindlæggene, og jeg fuldstændig enig med Manasse Berthelsen, han sagde at det burde have været besvaret skriftligt eller administrativt.
Vi ved, at netop dette spørgsmål vil blive behandlet på et arbejdspolitisk seminar, og der vil blive fremlagt noget omkring arbejdsmarkedet i forbindelse med efterårssamlingen.
Jeg skal understrege, at der under Hjemmestyret, at det offentlige har størst ansvarsområde, det er hjemmestyret og kommunerne, de private virksomheder skal følge loven, love som er vedtaget her i salen, anlægsarbejder der sal gennemføres i år, som ikke altid har mandskab til at klare, og hvis det skal anlægges til tiden, så må man hente arbejdskraft udefra.
Vi bør huske at forholdene er sådan. De mange anlægsopgaver vi har vedtaget her, såfremt de skal gennemføres, så må vi hente mange tilkaldte medarbejdere udefra. Derfor må vi også huske, at vi mange gange her i Landstingssalen siger, at vi skal bygge så og så meget i år for at kunne gennemføre denne opgave må vi hente arbejdskraft udefra, og jeg må sige, at det er godt at vi stadig har tilkaldt arbejdskraft for ellers var der jo mange opgaver der ikke blev gennemført.
Og jeg må mane til forsigtighed at man siger, at bruger ordet floskler, de omkring 2950 ansatte i Hjemmestyret, deraf i slutningen af 1996 var der 376 tilkaldt arbejde, og i lederstillingerne 278. Og i daginstitutionerne og andre områder 2900. Hvis man ønsker der kan man undersøge hvem der har blåøjne og hvem der har sorte øjne, men dertil må vi sige, at de udfører deres arbejde godt, og det er glædeligt, hvis vi ikke har disse på disse arbejdspladser, så kan vi ikke gennemføre disse opgaver. Derfor må jeg understrege at de 2950 ansatte passer deres arbejde godt.
Siumuts ordfører kom ind på, at man peger på en god løsningsmodel. Disse efteruddannelser og videreuddannelser må følges op med forbedring af lønnen for sådan e uddannelse giver mulighed for at søge højere stillinger. Enhver uddannelsestiltag om det er Hjemmestyret eller kommunerne så må man stille nogle gulerødder, således at den der har gennemført en sådan uddannelse også vil kunne bemærke, at vedkommende har gennemført en dygtiggørelse og derved også har mulighed for at søge på højere stillinger, og det er jeg enig i som Siumuts ordfører var inde på.
Atassuts ordfører og den pressemeddelelse der bliver citeret vil jeg ikke kommentere yderligere, der har aldrig været uenighed om her fra talerstolen, at man ligger vægt på at have hjemmehørende arbejdskraft i så hø grad som overhovedet muligt, og at man har den målsætning at hjemmehørende overtager arbejdspladser.
Vi har været inde på et spørgsmål flere gange, som jeg gerne vil nævne her, da vi indførte hjemmestyreordningen, så er der sket mange positive ting, det hele er ikke bare noget sort, og Kandidatforbundet bruger talerstolen og prøver at male det hele sort, det synes vi ikke der er nogen grund til.
Vi har haft Hjemmestyre i 19 år har den rigtige retning, en af de ting vi har opnået det er gymnasiale uddannelse og der er mange der har gennemført den uddannelse, hvor man så spørger, hvor er de henne, hvor jeg så siger, jeg ved at de stadigvæk er under uddannelse og travlt med at videreuddanne sig, de er stadigvæk i fuld gang med deres uddannelse, for når den tid kommer, så kommer der flere der gerne vil tilbage til Grønland, og jeg er helt overbevist om, at de unge der har fået mulighed for, at gennemføre en gymnasial uddannelse og har så gode miljø er begyndt, at vende tilbage, dem skal vi også have store forhåbninger til. Det er en af de muligheder vi skal gennemføre af tiltag gennem uddannelse.
Afslutningsvis vil jeg også komme ind på, at vi glæder os til det arbejdsmarkedspolitiske seminar i juni måned for der er flere Landsstyremedlemmer der deltager, og jeg håber, at man vil drøfte sådanne spørgsmål helt åbent, og vi så efterfølgende har klare retningslinier til efterårssamlingen.
I seminaret er det hensigten at man via efteruddannelser baner vejen for at arbejdsløse bliver sluset ind i jobs, disse ting vil man komme ind på, og jeg var ved at glemme en ting som jeg gerne vil nævne, det er vores bestræbelser på, at lave uddannelser, det er tilbud og disse tilbud har aldrig været så mange som før for de unge, vi der ikke er særlige gamle er faktiske misundelige på de unge, fordi de har så gode muligheder og vi håber, at de bruger det og udnytter det, og det gør de jo også.
Lad os se på KNI som en privatvirksomhed, hvor der afsat mange midler til dygtiggørelse af medarbejderne, det er glædeligt at se sådanne forhold, nu kan de virkelig mærke at de er med til at styrke den virksomhed. I Sermitsiaq og AG kan vi se, at der annonceres overfor de grønlændere der ønsker at komme ind i oliebranchen, således at de har mulighed for at tage en uddannelse i Danmark.
Det er sådanne interessante ting som bør modtages positivt blandt de unge. Man må opfordre til, at disse muligheder skal udnyttes optimalt. Tak.
Og som noget glædeligt kan jeg nævne at i Hjemmestyrets administration, så har vi været gennem disse tilbud, hvor man har kunne konstatere, at der er mange af vores medarbejdere der har tilmeldt sig disse tilbud.
Alle disse ting er positive ting. Kandidatforbundet gå ud af den sorte kasse og hver sammen med os i vores glæde over de positive ting i skolerne andre steder, dygtiggørelse er vores vigtigste redskab her og baner vejen for et godt arbejde. Tak.
Otto Steenholdt, Atassut.
Først til Inuit Ataqatigiit ordførere og også Landsstyreformandens bemærkninger, de ærgrer sig over at debatten drejede sig i den retning og deres hentydning til, at det burde have været administrativ besvaret det er jeg slet ikke enig i.
Nå man selv siger, at man er et arbejderparti og gået med røde flag den 1. maj på gaderne, så vil man jo også have et ønske om at drøfte disse ting. Jeg er meget skuffet over IA’s ordførers bemærkninger vedr. dette, og jeg håber også at forslagsstilleren og Landstingets Formandsskab ikke vil acceptere de beskyldninger der er faldet overfor Formandsskabet.
Jeg kender godt IA’s medlem i Formandskabet, han er et godt menneske det ved jeg godt, og jeg ved godt, at Jeres medlem i Formandsskabet ikke har ønsket sådanne bemærkninger og det siger jeg ud fra de faktiske forhold der eksisterer.
Jeg er glad for at vi nu kan afholde en mindre debat vedrørende emnet her, og når man nu ser på arbejdsstaben og tænker på f.eks. anlæggelse af bygninger, vi glæder os til det arbejdspolitiske seminar, men det er korrekt, at såfremt der ikke er medarbejdere nok til at anlægge disse bygninger, så skal vi nok tilkalde arbejdskraften udefra, men lad os først undersøge om der ikke findes arbejdskraft rundt omkring på kysten, så lad os undersøge det først.
Men hvis man tilkalder arbejdskraften til det der er behov for, det er der ikke nogen der skal hindre os i, og det er også en god mulighed vi benytter os af, men fra Atassut skal vi gentage, at såfremt det havde været så vigtigt, at man tilkalder arbejdskraften udefra, så skal det også ske på den rigtige måde.
Når vi nu ser på tilkaldte læger f.eks. så kan det ikke være rigtigt, at vi tilbyder dem så dårlige boligforhold, så dårlige uddannelsesmuligheder eller folkeskolemuligheder for deres børn, såfremt vi ikke gøre vores tilbud bedre, så må vi ikke regne med, at der kommer et større antal og det samme gælder også for dem der skal anlægge husene.
Det er ikke floskler vi kommer frem med, det er det man har i de foregående år og også i år haft nogle større debatter også i radioen, man prøver på, at vende bøtten og Hans Enoksen havde et forslag om arbejdspladserne, og der lagde vi også mærke til at alle deltog i debatten og det har været meget lærerigt for os allesammen.
I Atassut sagde vi, at vi slet ikke tror på, at grønlænderne er ustabil arbejdskraft, men fortsatte, at der immervæk må være nogle. Disse 2950 der passer deres arbejde upåklageligt, dem kritiserer vi overhovedet ikke på nogen måde, men idet vi har ret i, at den grønlandsk arbejder passer sit arbejde upåklageligt, selvom der kan være undtagelsestilfælde.
Fra Atassuts side vil vi heller ikke tage det negative ting op. Der er en masse positive ting, alle de positive ting har vi ikke nævnt, men peget på de negative ting som vi gerne vil rette op på. Og vi har heller ikke nogen negative bemærkninger til alle vores studenter, men dem der ikke har en gyminisial og måske ikke har nogen reel uddannelse bag sig, dem vil vi gerne fremhæve, og som hele tiden har nogle små klager m.m., og det er derfor vi også har taget den lille pressemeddelelse med, men idet vi også må huske på dem der ikke har gennemført en gymnasial uddannelse, men vi glæder os til det arbejdspolitiske seminar, og vi glæder os til at være med i debatten. Vi ved at der også er mange tilbud til grønlænderne, men det er trættende gele tiden få meddelelse om, at arbejdet er blevet tilbudt til anden side eller at vi desværre ikke har nogen bolig til dig, det er sådanne ting vi påpeger.
Og vi er også meget glad for at de private selskaber også tilbyder uddannelse også i forbindelse med KNI og det samme med olieuddannelse og Råstoftudvalget som samtlige partier er medlemmer af, de siger jo også enstemmigt, at man skal gøre noget ved uddannelse og vi er også glade for, at der er så mange der har taget imod kursus- og videreuddannelsestilbud her i administrationen, og lad os håbe på, at man også medtager de arbejdsløse som ellers har lyst til at få et arbejde, og jeg mener at da vi har opnået meget mere end vi blot havde givet en administrativ besvarelse. Tak.
Og herfra vil jeg ønske, at man ikke sætter nogen farver på menneskerne her fra talerstolen, og den næste der får ordet er:
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Finn Karlsen påpegede at Inuit Ataqatigiit, der vil jeg tilbagekalde det. Finn Karlsen er som Social- og Arbejdsmarkedsudvalget bør vide, at det forslag han fremkom med, og i den debat der springer ud derfra, at disse ting vil blive behandlet i det arbejdspolitiske seminar til sommer.
Inuit Ataqatigiit har gennem årene mange gange fremsat forslag vedr. grønlandisering på arbejdspladserne og såfremt disse skal realiseres bedst muligt kan man ikke komme udenom, at man gør noget ved det her og nu, og det er nu der endelig er ved at ske nu til sommer.
Derfor siger vi fra Inuit Ataqatigiit, at vi ikke kun skal tale, men nu skal vi endelig sammen med relevante parter arbejde videre med problematikken. Jeg skal også mine Finn Karlsen om, at den lov der er vedtaget i Landstinget i 1992 siger, at der er lovgivet om stillinger op til akademiske stillingerne.
Og man har så stillet forslag om, at man laver et sådan arbejdsmarkedsseminar til sommer. Nu må der ske handling i stedet for at tale hele tiden, derfor siger vi at arbejdet er påbegyndt, så bør dette forslag havde været henvist til administrativ besvarelse.
Finn Karlsen påpegede også at der bør lovgives vedr. uddannelser. Fra Inuit Ataqatigiit skal vi sige, at det ikke er nødvendigt, at man lovgiver omkring mulighederne for at vende tilbage til arbejdspladsen efter kurser eller uddannelser.
KANUKOKA er gået i gang med en stor indsats omkring dygtiggørelse af medarbejderne indenfor en 5 åring periode. Derudover kender vi, ligesom Landsstyreformanden var inde på, at der m.h.t. medarbejderne i centraladministrationen er igangsat tiltag som vil have den virkning at flere hjemmehørende anvendes som arbejdskraft.
Derfor mener vi ikke, at det er nødvendigt med en lovgivning nu for nu skal vi til at drøfte disse ting i samarbejde med eksperter på området. Folk er ved at være trætte af, at vi kun snakker fra talerstolen uden at der er realitet bag ved det, nu er det på tide at efter eksperternes debat, så til efterårssamlingen efter fremlæggelse af redegørelse, at man så igangsætter lovgivningen på området.
Det ved samtlige Landstingsmedlemmer, at efter den debat til efterårssamlingen om arbejdsmarkedsområdet, og derfor har vi ment at forslaget burde have været besvaret administrativt. Tak.
Laanguaq Lynge, Siumut og derefter Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Tak. Forslagsstilleren Finn Karlsen har i sin vurdering af ordførerindlæggene dem må jeg komme med et svar på, men overskriften vedr. punktet er en større benyttelse af grønlandsk arbejdskraft. Det er flertallet ikke enig i, det er ikke tilfældet, fordi vi i Siumut også ligger stor vægt på en øget brug af grønlandsk arbejdskraft, og her vil jeg også komme ind på, at forslagsstilleren selv i sine begrundelser for forslaget bl.a. også bruger nogle ord, der bl.a. siger, at man skal kunne at han foreslår der skal være et lovgrundlag for at de ansatte på arbejdspladserne får mulighed for efteruddannelse for at opnå en bedre stilling.
Og hvor vedkommende også skal kunne vende tilbage til sin gammel arbejdsplads, og det er det vi har kommenteret fra Siumuts side, og sagt, at vi forstår det sådan, og hvor jeg så gentager igen fra Siumuts ordførerindlæg, hvor vi har sagt at det centrale element i forslaget fra Landstingsmedlem Finn Karlsen, at enhver der kommer på efteruddannelse får mulighed for at komme tilbage til sin tidligere stilling.
Og med udgangspunkt i dette principielle spørgsmål må vi fra Siumut erklærer at vi er uenige. Og her kommer vi med nogle yderligere begrundelser for, hvorfor vi har sagt med disse bemærkninger, hvor vi siger, at vi fra Siumut fuldt ud støtter, at det ville medføre at vedkommende medarbejder bliver begrænset i sine muligheder for en højere stilling, hvor Finn Karlsens forslag ligesom sætter sine begrænsninger og siger, at vedkommende ikke kan komme tilbage tile n højere stilling, hvor vi også igen siger, at der tilstadighed bør have mulighed for at vende tilbage til sit gamle job, der er to muligheder i vores bemærkninger, selvfølgelig ligger vi også stor vægt på, at den hjemmehørende grønlandske arbejdskraft får mulighed for at få jobs i Grønland, hvorfor vi blot vil understrege det igen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet der igen får ordet.
Ingen skal tro, at jeg ser alting sort og prøver at farve det hele sort. Nej, i mit indlæg sagde jeg bl.a. at hjemmestyreordningen har medført mange positive ting, men der er dog mange negative ting.
Fra Kandidatforbundet mener vi, at disse negative ting bør drøftes åbent for at rette dem op, fortier man dem bliver det ved med at være problemer, og det undrer mig ikke, at der er mange medarbejdere der har meldt sig til kurserne til efteråret her i Hjemmestyret.
Såfremt kurserne har været så få, så er det ikke underligt, at man tager så godt i mod disse kurser, og man bør have gennemført lignende og flere arrangementer på et tidligere tidspunkt.
Loven om begrænsning af arbejdskraft udefra og den redegørelse om arbejdsmarkedet her i Landstinget, hvor man kan se i redegørelsen at Grønlands Hjemmestyre, også er en af dem der overtræder netop denne lov.
Derfor bør forholdene rettes op, og en af de ting jeg synes godt om i mit indlæg er, at man nu endelig er ved at tage initiativ til at få løst disse problemer. Derfor prøver jeg ikke at male det hele sort og forestiller mig ikke at det hele er negativt, og jeg synes det er på sin plads at man drøfter de negative ting for at få dem rettet op. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand for en besvarelse.
Brugen af grønlandsk arbejdskraft, det er nedfældet lov fra 1992 og her har vi understreget at brugen af grønlandsk arbejdskraft er personer der er født i Grønland og boet i grønland i deres første 5 leveår, og folk som har en særlig tilknytning til Grønland, og dermed også er medborgere i grønland, og dermed tænker man også på folk der har boet fast i Grønland i 7 år og eller også har tilknytning med en der arbejder i Grønland og har boet mindst et år i Grønland.
Og når vi så kommer ind på det, og når vi så begynder at tale om grønlandsk arbejdskraft, så mener jeg også fra Landsstyrets side, og såfremt der skal være tvivl om det, så må vi også meget klart gøre det færdigt her i salen og vi må fjerne alle diskrimination p.g.a. hudfarve, det vi må se på de mennesker der ønsker at bosætte sig i Grønland, og acceptere at bo her i Grønland bl.a. os uanset om det er stormvejr her i Nuuk i 14 dage i træk men accepterer at bo her i Grønland, så må de kunne betegnes som grønlandsk arbejdskraft.
Og efter arbejdspolitisk seminar så tror jeg godt, at vi på en klarere måde vil kunne komme med en melding om, hvordan man definerer grønlandsk arbejdskraft.
Årsagen til at jeg er enig med Inuit Ataqatigiit er, det er ellers ikke sådan at jeg er imod drøftelsen, det er fordi vi ikke kan komme med hele vores besvarelse her og nu fordi vi må afvente de resultater til efter arbejdsseminaret, men jeg vil gerne lige understrege, at jeg er glad for debatten her, og det vil jeg også gerne sige til Kandidatforbundet, og jeg er glad for at man ikke ser på det hele sort eller negativt, og derfor er debatten her i dag også helt på sin plads.
Og jeg skal også lige tilføje, at efter seminaret i juni, så vil Landsstyret også være med til at drøfte om ansættelse til det offentlige og kommunerne, der er stadigvæk nogle af de ansatte som i løbet af meget kort tid har skiftet arbejdsplads måske indenfor Hjemmestyret eller hos de private, vi må arbejde for at vi får mere stabilt arbejdskraft som forbliver i deres arbejdspladser i længere tid.
Og p.t. eller også i de nærmeste år vil det stadigvæk være nødvendigt at tilkalde arbejdskraften udefra også især indenfor Hjemmestyret og Hjemmestyrets forskellige virksomheder. Og når man så tilkalder arbejdskraft, så må vi også se på nogen som allerede har en vis erfaring i arbejdet indenfor det offentlige eventuelt gennem et samarbejde med den danske regering og det er også en mulighed som vi også prøver at gøre brug af.
Og jeg er også enig i, og er glad for at Lars Sørensen kom med en uddybning af de ting som Siumuts ordfører også gjorde det, der er kommunerne også meget stor udstrækning med deltager i uddannelse af personalet. Det er meget tilfredsstillende at man gør det, idet det er den fastboende befolkning, der resulterer i, at man ikke nødvendigvis behøver at tilkalde arbejdskraften udefra.
Og med disse bemærkninger vil jeg endnu engang takke for de bemærkninger der er faldet, men endnu engang skal jeg understrege, at jeg til efteråret glæder mig til en fornyet debat, hvor vi har endnu flere og mere uddybende svar til de forskellige spørgsmål.
Knud Sørensen, Atassut.
Vi startede med en redegørelse for dagsordenen og det er tredje gang siden samlingens start. Hvorfor har man ikke siden starten af samlingen påpeget, at man bør have besvaret dette punkt som administrativ besvarelse ?
Der har været mulighed for at påpege dagsordenspunkterne i 3 omgange og man har ønsket at drøfte dette punkt og derfor debattere det, og derfor kan man ikke bare sige, at det burde have været besvaret administrativt. Landstinget vedtager selv de dagsordenspunkter der skal drøftes i Landstinget.
Derfor synes jeg at det ikke er på sin plads at man ser ned på enkelte forslag, når der fremsættes et forslag så er det op til Landstinget at godkende det eller tager stiling til det fremsatte forslag. Derfor synes jeg, at man også må have det i erindring i fremtiden.
Men selve emnet er et godt emne, der skal være et seminar til sommer, men hvad er der galt i, at vi afdækker forholdene således at de har flere ting at drøfte til den tid, der er mange ting de skal tale om, de har et godt grundlag på dette seminar, der er afleveret mange forskellige oplysninger, derfor håber jeg, at denne debat ikke har været forhindrende for gennemførelse af dette seminar.
Der er nok endnu flere forslag der kunne have været besvaret administrativt, hvis Formandsskabet ikke havde været mere imødekommende. Tak.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit har bedt om ordet igen og dernæst forslagsstlileren Finn Karlsen.
Jeg vil blot igen kun understrege, at vi i Inuit Ataqatigiit mener at det burde have været administrativt besvaret, idet vi igen har villet vurdere, at de andre forslag der burde have været drøftet i Landstinget blot er blevet administrativt besvaret, det er det der er årsagen til vores stillingtagen.
Og det er også sådanne ting som Socialreformkommissionen også har været inde på, og årsagen til at vi kommer med en sådan indstilling er, at vi til efteråret der vil Landsstyremedlemmet for Arbejdsmarked klart være inde på, at der bliver afholdt et arbejdspolitisk seminar i Qaqortoq hvor man bl.a. også vil komme de gentagelser til livs, og det er det jeg gerne vil understrege, og jeg skal blot nævne at Formandsskabet har 5 medlemmer og at vi arbejder efter et forretningsorden og også bruger flertalssystemet, og også der bestemmer hvilke ting der skal administrativt besvares, og jeg skal blot sige til Knud Sørensen at vi også selvfølgelig dengang også til Inuit Ataqatigiit nævnte at arbejdet allerede er startet omkring dette punkt, så burde det blot været admiistrativt besvaret.
Finn Karlsen, forslagsstilleren får ordet.
Først er jeg enig med formanden i, at der ikke skal herske nogen tvivl og jeg mener at man i forbindelse med mit forslag fremdrog en hel masse forskellige ting - anlæg og sådanne noget, og det jeg foreslår er, og jeg gentager at medarbejderne såfremt de ønsker at videreuddanne så skal de have sikret at de kan vende tilbage til deres stilling, således at de har mulighed for at avancere på de områder de arbejder i.
Under vores møder om dagsordenen så har der ikke været nogen uenighed om, at den skal fremlægges som forespørgselsdebat og uanset hvor meget man taler så fastholder jeg min stilling, og debatten viser jo blot at der er meget at sige om den ting. Tak.
Jeg skal understrege at vi ikke debattere dagsordenen her, og nu er det Knud Sørensen igen.
Jeg er ellers ikke glad for at komme op på talerstolen igen, men hr. Lars Sørensen har jeg arbejdet sammen med i 2 år og han ved også godt, at man respekterer flertalsbeslutningen og det må vi også respekterer her, og når flertallet så har sagt, at den skal medtages i dagsordenen, så bliver den seelvfølgelig medtaget i dagsordenen og når Landstinget har godkendt at den skal med i dagsordenen, så skal den være der, og derfor nytter det ikke noget at man blot siger her, at den blot burde have været administrativt besvaret. Tak.
Mødeleder.
Og dermed er det punkt som der har været interesse om, hermed færdigbehandlet og vi er nu nået frem til onsdagsforespørgsler.
Anthon Frederiksen, forespørger.
En af vores store problemer er personalemanglen af læger og tandlæger i sundhedsvæsenet og jeg har så følgende forespørgsel.
Der er i Grønland store problemer med manglen af læger og tandlæger. Hvilke planer har Landsstyret omkring forebyggelse af manglen på læger og tandlæger ? Og hvilke tiltag vil man foretage i forbindelse med aflønningen af ovennævnte læger ? Hvilke initiativer vil man tager omkring efteruddannelse af læger og tandlæger, og endelig hvornår regner man med at man er kommet over denne mangel på læger ?
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø, Natur og Forskning kommer med et svarnotat til Anthon Frederiksens forespørgsel.
Hr. Anthon Frederiksens forespørgsel er henvist til besvarelse hos Landsstyremedlemmet for Sundhed, idet overenskomsmæssige spørgsmål som løn m.v. henhører under Landsstyremedlemmet for Økonomi vil besvarelsen hovedsagelig omhandle de øvrige spørgsmål i forespørgslen.
Indledningsvis skal Landsstyret understrege sin enhed med Landstingsmedlemmet i, at der er god grund til bekymring med de store problemer der i dag er med at rekruttere og fastholde læger og tandlæger i det grønlandske sundhedsvæsen.
For at forstå problemet er det væsentligt at være opmærksom på de bagvedliggende årsager som derved kort vil blive ridset op.
For lægernes vedkommende drejer det sig bl.a. om, at den nuværende struktur i det grønlandske sundhedsvæsen er baseret på bredt uddannede læger som grundet ændret lægeuddannelse ikke kunne uddannes mere. Det har medført manglende baggrund til at kunne bestride alle funktioner i et lægedistrikt. Den større specialiseringsgrad er den ændrede lægeuddannelse samt sundhedsvæsenets nuværende struktur resulterer i højere og højere grad af faglig og organisatorisk isolation. Ovennævnte forhold skaber ængstelse for, at få flere patientklagesager for den enkelte læge.
Mange ubesatte stillinger bevirker at vagtbelastningen bliver urimeligt stor. For både læger og tandlæger gælder at den faglige og organisatoriske isolation forstærker problemet med at vedligeholde specialiserede færdigheder.
At lønnen i forhold til vagtbelastningen er for mange en del lavere end i de lande som vi plejer at rekruttere fra og konkurrere med om højt uddannet sundhedspersonale. At boligsistuationen er ofte et problem, at der kan være manglende mulighed for atbejde for ægtefælle, at der kan være vanskeligheder med at finde børnepasningsmuligheder, at læge- og tandlægemangel i Danmark og i en del andre nordiske lande har skærpet konkurrencen og generelt øget disse faggruppers krav til løn- og ansættelsesvilkår samt boligmæssige og sociale tilbud.
For at forbedre rekrutteringsmulighederne har Landsstyret udvidet den også på andre område velkendte annoncering i danske tidsskrifter til at også at omfatte annoncering i andre nordiske tidsskrifter. Landsstyret har i samarbejde med såvel faglige organisationer som enkelt personer som baggrund i stort og engageret interesse for Grønland iværksat tiltag som bl.a. indlæg i relevante tidsskrifter for at gøre mulige ansøgere opmærksom på de alsidige, lærerige, interessante og udfordrende opgaver en ansættelse som læger eller tandlæge i Grønland kan medføre.
Herudover har Landsstyret iværksat en række andre utraditionelle tiltag for at fremme denne interesse. Som eksempler kan nævnes, at Direktoratet for Sundhed og Forskning i samarbejde med de faglige organisationer har iværksat opbygning af rekrutteringsnetværk også for læger og tandlæger.
Rekrutteringsnetværkenet består af frivillige enkeltpersoner som gennem personlig kontakt opsøger mulige interesserede samt giver direktoratet informationer om de interesserede faglige og personlige kvalifikationer. Landsstyremmedlemmet for Sundhed har deltaget i flere møder med samarbejdspartnerne i rekrutteringsnetværkene.
Landsstyret har i 1996 underskrevet en samarbejdsaftale med Sundhedsministeren i Island, aftalen er efterfølgende på flere områder konkretiseret og uddybet på administrativt plan. Desuden vil der om kort tid blive afholdt rekrutteringsmøder i Island.
Landsstyret har arbejdet målrettet på at finde på mere acceptable og troværdige løsninger på de boligmæssige problemer. Landsstyret har ved Landsstyremedlemmet for Sundhed tilskrevet samtlige kommuner og efterfølgende KANUKOKA for at henlede opmærksomheden på, at bolig- og børnepasningstilbuddene samt jobmuligheder for ægtefælle har betydning for en potentiel ansøgers interesse for at søge til landet.
Ikke mindst for at fastholde nuværende læger har Landsstyret i de nye aftaler forpligtet sig af yderligere efteruddannelsesmuligheder. Landsstyret vil arbejde på at anskaffe midler der kan muliggøre noget lignende for blandt andet tandlægerne.
Landsstyret har forbedret mulighederne for deltagelse i forskningsprojekter for sundhedspersonale. En positiv reaktion på en ansøgning om fondsmidler har muliggjort at en informationsvideo om sundhedsvæsenet er ved at blive produceret, også i forbindelse med rekrutteringsbestræbelserne.
Landsstyreområdet plejer kontakten med grønlandske studerende på området i Danmark igennem personlig kontakt samt oplysningsmøder. Senest har direktoratet været repræsenteret med en stand i Bellacenteret i København i 3 dage under tandlægernes årsmøde, hvor Landsstyremedlemmet for Sundhed også selv deltog. Der er planer om lignende tiltag til efteråret, hvor de praktiserende læger holder møde i Bellacenteret.
Landsstyret har med den nye danske Sundhedsminister aftalt forberedelse om en generel samarbejdsaftale mellem Grønland og Danmark for at lette mulighederne for at indgå samarbejde med underliggende institutioner bl.a.. vedrørende sundhedspersonale. Aftalen forventes underskrevet senest til september ved Sundhedsministerens planlagte besøg til Grønland.
I redegørelsen om regionalisering der fremlægges på denne samling anbefales strukturændringer der kan lette rekrutteringen ved at reducere kravene til den enkelte og skabe bedre og mere fleksible og organisatoriske miljøer.
I forbindelse med en eventuel regionalisering vil der være behov for ændringer i stillingsindhold og dermed behov for en revurdering af løn- og ansættelsesvilkår. Blandt nye tiltag er direktoratet ved at undersøge muligheden for at etablere varige forbindelse med såkaldte venskabssygehuse i Danmark.
Landsstyret vil undersøge muligheden for at styrke rekrutteringsindsatsen ved hjælp at professionel markedsføringsekspertise. Landsstyret overvejer endvidere behovet for yderligere midler til ekstraordinære rekrutteringstiltag. Landsstyret ligger stor vægt på at holde Sundhedsudvalget løbende orienteret om bl.a. personalesituationen på sundhedsområdet. Landsstyret håber med ovennævnte at have belyst at der udfoldes ganske store anstrengelser for at rekruttere læger og tandlæger til Grønland.
Alligevel må jeg til slut beklageligvis meddele at det desværre ikke er muligt for Landsstyret at udstede løfter om. Hvornår problemet kan være løst, det vil blandt andet afhænge af udviklingen i udlandet, men også af de beslutninger her i landet, såvel i Landstinget som i kommunerne.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, forespørgeren:
Jeg siger tak for det svar jeg har fået, men det jeg har være inde på i min forespørgsel vedrørende efteruddannelsen af læger og tandlæger, mener jeg at svaret er mangelfuldt, da det kunne uddybes nærmere, og nogle af lægerne og tandlægerne er jo også lidt nervøse for efteruddannelse vedrørende eventuelt nyansættelse efter længere ophold i Grønland.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø, Natur og Forskning:
Vi sætter også stor vægt på efteruddannelse, også inden for sundhedspersonale, læger og tandlæger, dem prioriterer vi meget højt i Landsstyret.