Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 40-11-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 18. maj 1998

 

Dagordenens punkt 40

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om Grønlands Hjemmestyre og Kommunernes tjenestemænd i Grønland, 2. behandling.

 

 

Dagsordnenes punkt 11

Forslag til Landstingslov om tjenestemænd ansat ved Landstingets institutio­ner,

2. behandling

Anders Andreassen, Landstingets formand

 

Lovudvalgets formand fremkommer med en betænkning. Betænkningen afgives til 2. behandlingen, og udvalget har haft følgende medlemmer: Otto Steenholdt, som formand, Laanuaq Lynge, Siumut, Anders Nilsson, Atassut, Niels Mattaaq, Siumut og Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Otto Steenholdt, Atassut

 

Landstingets lovudvalg har behandlet de 2 forslag i sammenhæng og har besluttet at afgive fællesbetænkning til de 2 forslag. Anthom Frederiksen fremsatte under Landstingets 1. behandling en række synspunkter og spørgsmål, der vedrørte tjenestemandssystemets organisation samt pensionslovgivningen m.m. Lovudvalget har fundet det rigtigst kort at kommentere nogle af disse.

 

Kriminalloven og Tjenestemandsloven udelukker ikke hinanden, men eksisterer side om side. Det er således Kriminalloven, der regulerer hvilke forhold, der er strafbare, mens Tjeneste­mandsloven indstuderer et særligt konfliktløsningssystem til afgørelse af sager, som ikke gøres til genstand for kriminalretlig forfølgning.

 

Dette konflikløsningssystem benytter sig af afholdelse af tjenstligt forhør, der som hovedregel afholdes for lukkede døre for at beskytte den ansatte. Bestemmelsen i § 24, stk. 1 er således en beskyttelse af den ansatte, idet offentligheden kun kan få adgang, såfremt den ansatte og dennes centralorganisation fremsætter begæring herom.


Landstingsmedlem Anthon Frederiksen gav udtryk for, at lovforslagets § 52 er unødvendig. Bestemmelsen vedrører tjenestemandsansattes mulighed for under ganske særlige og påtræn­gende omstændigheder at opnå lønforskud uden sikkerhedsstillelse. Det er lovudvalgets opfattelse, at der ikke bør ændres ved denne bestemmelse, idet der er tale om en traditionsbun­det bestemmelse, der har sin rod i tjenestemandsansættelsens særlige karakter.

 

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen fremsatte endvidere som ændringsforslag, at forsla­gets § 41, stk. 4 udgår. Det er lovudvalgets opfattelse, at landstingsmedlemmets ændringsfor­slag baserer sig på en misopfattelse af bestemmelsens betydning. Bestemmelsen regulerer alene det beløb, hvoraf eventuel pension til tjenestemandens ægtefælle, beregnes.

Det vil føre for vidt i denne betænkning at gå i detaljer med landstingsmedlem Anton Frederiksens spørgsmål, og det ligger endvidere udenfor et politisk udvalgs opgave at redegøre for retstilstanden på et givet område.

 

Lovudvalget skal henstille til landstingsmedlem Anthon Frederiksen, at muligheden for at stille spørgsmål til det relevante landsstyreområde benyttes. Et enigt udvalg kan tilslutte sig, at der skabes lovmæssig overensstemmelse med bestemmelsen i Landstingets forretningsorden § 45, særlig stykke1, hvorefter ansættelses- og afskedigelseskompetencen foransatte under Landstingets institutioner, henligger under Landstingets formand eller den han bemyndiger hertil.

 

Da Landstinget under Landstingets efterårssamling 1996 første behandlede forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov og Grønlands Hjemmestyres og Kommunernes Tjenestemænd i Grønland er det under den forudsætning, at reguleringen af tjenestemænd ansat ved Landstingets institutioner skulle ske med tjenestemandsregulativ.

 

Landstingets formand har efterfølgende besluttet, at fremsætte forslag til Landstingslov om tjenestemænd, ansat ved Landstingets institutioner. Dette medfører, at Landsstyrets forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og Kommunernes tjenestemænd i Grønland, skal konsekvensændres i overensstemmelse hermed. For at skabe teknisk overensstemmelse mellem de 2 forslag skal et enigt lovudvalg derfor fremkomme med følgende til Landstingslov om ændring af Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og Kommunernes tjenestemænd i Grønland.

 


I § 1 indsættes efter 35, stk. 3 jr. Dog stk. 2, Som det andet i § 1 indsættes som stk. 2. stk. 2 Loven gælder ikke for ansatte under Landstingets institutioner. For det tredje. I § 56, stk. 2 indsættes efter ”efter nærværende lov” og følgende indsættes: §og Landstingslov nr. X Nummeret vil blive indsat i maj måned 1998 om tjenestemænd ansat ved Landstingets institutioner. § 2 loven træder i kraft den 1. juli 1998, Med disse ændringsforslag skal et enigt lovudvalg indstille forslaget til Landstingslov om ændring er Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland til 2. behandling i sin foreliggende form. Et enigt lovudvalg skal endvidere indstille forslaget til Landstingslov om tjenestemænd ansat ved landstingets institutioner, til anden behandling i sin foreliggende form. Det er lovudvalgets indstilling til Landstinget.

 

Anders Andreassen, Landstingets formand

 

Så er det landsstyremedlemmet for boliger, der skal fremkomme med en besvarelse. Jeg skal understrege, at vi behandler punkt 40 og punkt 11 under 1, og at vi også vil holde afstemning om disse to punkter underet, hvis der ikke er uenighed.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomi

 

Landsstyret har modtaget Lovudvalgets betænkning om forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og Kommunernes Tjenestemænd i Grønland. Som konsekvens af , at formandsskabet har valgt at fremlægge et forslag til Landstingslov om tjenestemænd ansat ved Landstingets institutioner.

 

Landsstyret tiltræder lovudvalgets ændringsforslag der indebærer at der skabes overensstem­melse mellem Landsstyrets og formandsskabets lovforslag, På denne baggrund Landsstyret ajourført lovforslaget og bemærkningerne hertil i overensstemmelse med Lovudvalgets ændringsforslag. Med disse bemærkninger overlader jeg hermed det ajourførte lovforslag og dertil hørende bemærkninger til Landstingets behandling.

 

Anders Andreassen, Siumut

 

Og til punkt 11, så Landstingets formand en besvarelse. Formandskabet skal konstatere, at Lovudvalget ikke har haft bemærkninger til lovforslaget, og har tilsluttet sig, at der skabes lovmæssig overensstemmelse i forhold til forretningsordenens § 45. Med disse bemærkninger og under henvisning til, at landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger anbefaler dette lovforslag, gennem bemærkningerne til punkt 40 Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om Grønlands Hjemmestyre og Kommunernes Tjenestemænd skal formandska­bet hermed overlade lovforslaget til Landstingets velvillige behandling.

 

Kristine Raahauge, Siumut


Fra Siumut skal vi henvise til vore bemærkninger ved 1. behandlingen af forslaget til Landstingslov om tjenestemænd ansat ved Landstingets institutioner samt forslag til Lands­tingslov om ændring af Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland. Efter nøje gennemgang af Landstingets lovudvalg velgennemarbej­dede betænkning, tilsluttet vi os det forelagte ændringsforslag. Og med disse bedækninger tilsiger vi, at vi vil stemme for forslagene i deres nuværende form.

 

Anders Nilsson, Atassut

 

Atassut kan tilslutte sig udvalgets betænkning, og vi vil stemme for det fremlagte forslag.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit

 

Med henvisning til den klare og tydelige betænkning afgivet af et enigt lovudvalg for så vidt angår punkterne 40 og 11 skal vi meddele, at IA agter at stemme for forslagene her ved anden behandlingerne.

 

Bjarne Kreutzmann, Akuliit Partiiat:

 

Med henvisning til de bemærkninger jeg har haft med hensyn til de spørgsmål, skal jeg meddele, at jeg stemmer for, at forslagene går videre til 3. behandlingen.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

 

Idet jeg henviser til mine udtalelser fra Kandidatforbundet under 1. behandlingen af forslag til Landstingslov om tjenestemænd ansat under Landstingets institutioner, vil jeg udtrykke min glæde over, at Landstingets lovudvalg har bemærket mine udtalelser drøftet dem i sin betænkning. Jeg skal understrege, at jeg som jeg plejer har gennemgået alle lovforslagets paragraffer, og at jeg taler ud fra mine erfaringer, da jeg har været tjenestemand i 27 år.

 

Derfor er dels forslaget vedrørende paragraf 41 stk. 2 fra udvalget forkert, da det beror på en misforståelse af bestemmelsens indhold. Jeg har haft samtaler med mangeårige tjenestemænd, og gennem disse samtaler har jeg fået indsigt i tjenestemandsforholdene, hvorfor jeg mener, at jeg har kendskab til det vi nu drøfter.

 


Jeg vil ikke komme med kritik overfor lovudvalget, men når man ser på udvalgets sammen­sætning, er der måske nogen, der vil spørge, hormange af udvalgets medlemmer der har tjenestemandserfaring. Selvfølgelig bør dette ikke være spørgsmålet, når man skal være medlem af et udvalg, men når man skal vurdere en hvilken som helst opgave nøje, må man selvfølgelig kigge på egne erfaringer.

 

Det er i orden. Jeg har respekt for en flertalsbeslutning. Men man skal huske på, når Landstin­get vedtager en lov eller en forordning, kan det en imellem ske, at der kan gå ganske kort tid, inden en ændringsforslag dukker op. Og såfremt man skal udarbejde love og forordninger, der kan fungere godt og gælde i lang tid, mener jeg fra Kandidatforbundet, at udgangspunktet burde være gode eller dårlige erfaringer.

 

Med sådan en kort påmindelse vil jeg stemme for, at lovforslaget går til 3. behandling i sin foreliggende form. Endelig skal jeg fra Kandidatforbundet udtale med henvisning til mine udtalelser under 1. behandlingen af forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland, at jeg i princippet støtter lovforslaget om ændring om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd.

 

En sådan ændring er samstemmende med Landstingslov om tjenestemænd ansat under Landstinget, ved Landstingets institutioner og der er kun tale om ajourføring. Jeg vil derfor fra Kandidatforbundet også stemme for, at ændringsforslaget til Landstingslov om tjenestemænd i Grønlands Hjemmestyre og kommunerne i Grønland går til 3. behandling i sin foreliggende form.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomi, Atassut:

 

Jeg takker i første omgang for, at både partier og Kandidatforbundet går ind for forslaget. Både Siumut, Atassut, IA, Akulliit Partiiat samt Kandidatforbundet. Og der bør ikke komme flere bemærkninger i denne anledning.

 

Otto Steenholdt, formand for lovudvalget, Atassut:

 

Jeg takker for den klare støtte til udvalgets arbejde, omhyggelige udførte arbejde. Til Kandi­datforbundets repræsentant Anthon Ferederiksen vil jeg overfor vedkommende udtale, at udvalget har haft stor nytte af de jurister, som er til rådighed for udvalget. Vi har jo udtalt os om en misforståelse, som vi har sagt.

 

Men vi har nøje undersøgt det, og vi har bemærket, at der har været tale om en misforståelse, hvorfor vi uden at skjule det klart har sagt det.

 


Med hensyn til sammensætningen af udvalget så har jeg ikke noget imod den sammensætning, der er, fordi det har arbejdet omhyggeligt med sagen, og her behøver man ikke engang spørge om, hvormange der har erfaringer omkring sagen. Det afgørende for udvalgets medlemmer er, at man skal opnå et godt resultat. Med disse bemærkninger takker jeg for, at man støtter betænkningen fra udvalget.

 

Lars Sørensen, Ordfører IA:

 

Jeg skal gøre opmærksom på, at punkterne i dagsordenen punkt 40 og 11, der sker der en afstemning under et. Punkt 40 Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland samt punkt 11, forslag til Landstingslov om tjenestemænd ansat ved Landstingets institutioner. De der stemmer for bedes rejse sig, 30. Det vil sige at samtlige tilstedeværende går ind for forslaget.