|
Dagsordenens punkt 46-1.htm |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Torsdag den 14. maj 1998
Tak Hr. formand. For ikke så længe siden lod Landsstyret udarbejde en bekendtgørelse om hvalfangst som siges, at kan være strammere i forhold til tidligere gældende bekendtgørelser.
Men som bekendt findes der tilstadighed flere defekte harpunkanoner til trods for tidligere års reparationer, hvor disse kan være farligere for hvalfangerne, fordi der er risiko for vådeskud. Disse harpunkanoner er forsøgt repareret af virksomheder her i Grønland, bl.a. Amusiviit uden at det lykkes efter det der blev samt.
Andre harpunkanoner er blevet repareret med andre med indsigt i sådan et arbejde, nemlig af nordmænd og vi må derfor sige, at disse harpunkanoner er blevet funktionsdygtige til gavn for ejerne.
Der er et krav om brug af en harpungranat ved sildefangst, selvom dette ikke er nødvendigt, da dette også kan være yderst farligt for brugerne, skal jeg hermed fremsætte følgende forespørgsel til Landsstyret.
For det første, om man kan overlade reparationen af defekte harpunkanoner til norske eksperter på området, og for det andet om en harpungranat der i dag koster 6200 kr. for en fisker kan købes for halv pris ved indgåelse med en aftale med KNI, idet Landskassen allerede skal refundere halvdelen d.v.s. 50 % af prisen for en harpungranat til fiskeren. Tak.
Jeg skal mine om, at man i forbindelse med behandlingen af forespørgsler, så har spørgeren 4 minutter og besvarelsen fra Landsstyremedlemmet har mulighed for at svare på 6 minutter.
Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug.
Jeg skal prøve, at se om det kan være inden for 6 minutter. På baggrund af indledende betragtninger om udstyr til hvalfangst er der fremsat nedenstående 2 konkrete spørgsmål som jeg vil svare på.
Landsstyret har med bekendtgørelsen nr. 12 af 3. april 1998 om fangst af store hvaler foretaget flere justeringer af kravene om det udstyr der kræves ved fangst af store hvaler som sildefiskere og finhvaler, således skal harpunkanonen hvert andet år synes og godkendes af KIIS Fartøjskonsulenttjenesten før harpunkanonen og fartøjet kan opnå sildepiskerlicens eller tilladelse til finhvalfangst.
Det må understreges at det er fartøjsejerens eget ansvar at harpunkanonen og andet udstyr er i teknisk og funktionel god stand, således at der ikke er risiko for personskade.
Amutsiviitværfterne i Qaqortoq, Nuuk, Paamiut, Maniitsoq, Sisimiut og Aasiaat er godkendte til at overhale harpunkanoner, idet der her er autoriseret personale til dette arbejde. Autoriseringen er foretaget efter beståelse af kursus med undervisere fra KIIS Fartøjskonsulenttjenesten og det norsk nu konkurslukkede Konsberg Small Arms. De autoriserede Amutsiviit værfter har gennem de sidste år foretaget overhalinger af 61 harpunkanoner i Grønland, hvor Landsstyret har ydet 2/3 tilskud via Finansloven.
Det er kendt at der i dag er 2 harpunkanoner som på trods af overhaling ikke er funktionssikre. KIIS Fartøjskonsulenttjenesten er i samarbejde med fartøjsejerne og værfterne ved at få sagerne bragt iorden og godkende disse kanoner. Derudover er der i alt 8 harpunkanoner, som endnu ikke er blevet repareret idet ejerne har manglet 1/3 ejet indskud til reparationen.
Der er ikke ubetinget gode erfaringer med de norske overhalinger. Der har været 10 reklamationssager, hvor harpunkanonen har måtte overhales igen i 1997 i Grønland efter harpunkanonen ved første overhaling i Norge i 1996 viste sig, at være fejllbehandlet. KIIS Fartøjskonsulenttjenesten har endvidere måtte tilrettes de originale norske tegninger for harpunkanonen, da disse også var behæftet med fejl.
Derudover har firmaet leveret defekte læderpakninger som har forårsaget disfunktioner på flere af harpunkanonerne.
Endelig kan det oplyses, a det oprindelige norske firma Konsberg Small Arms som har overhalet flere af kanonerne er gået konkurs og den eneste tilbageblevne reparatør er afgået ved døden. Man samarbejder nu med H. Henriksens Mekaniske Værksted i Norge. På baggrund heraf mener Landsstyret ikke, at det er nødvendigt med indkaldelse af norske eksperter på området.
Til det andet spørgsmål, ved Finanslovstillægsbeviling 1 for 1997 konto 50.01.03 blev det besluttet, at etablere en varig ordning for tilskud til harpungranater. Der blev budgetteret med, at der til hver licensindehaver ydes et fast tilskud som blev fastsat til 3000 kr. i 1997, og 3400 kr. i 1998 og følgende år.
Og det sidste afsnit tager jeg med nu. Kontrollen er således sikret, og Landsstyret har derfor i 1998 indgået med samarbejde med KNI Pilersuisoq A/S om direkte dækning af tilskuddet på 3400 kr. Baggrunden vil dog være ændret, idet der også kan gives tilskud for forbiere, d.v.s. flere harpungranater pr. licens eller finhvaltilladelse. Beløbet afregnes mellem Direktoratet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug og KNI Pilersuisoq A/S. Fangerne skal derfor kun betale nettobeløbet på 3150 kr. for en hvagranat hos KNI Pilersuisoq A/S. Tak.
Og jeg skal understrege, at der er mulighed for at afkorte de alt for lange besvarelser til forespørgslerne i og med at disse i forvejen er omdelt.