|
Dagsordenens punkt 47-1.htm |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Torsdag den 14. maj 1998
Jeg har en forespørgsel vedrørende videreuddannelsessøgende i Danmark. Aldrig før i disse år har vi brug for veluddannede hjemmehørende og vi taler meget om, at vi har et stort behov for veluddannet grønlændere.
Under samtaler med grønlændere der er taget til Danmark for at videreuddanne sig, der har jeg konstateret, at de der rejser for at videreuddanne sig selv må finde et sted at bo for sig selv og familien. Nogle af de uddannelsessøgende i København har gjort store anstrengelse for at finde en bolig og har haft problemer under lejemålet.
Hvis tingene forholder sig sådan som det beskrives, så er det ikke det bedste grundlag for en vellykket videreuddannelse. Når vi har så stor behov for veluddannede, så må vi i det mindste kunne tilbyde rolige boligforhold.
Jeg skal derfor forespørge, hvorledes boligmulighederne er for folk der tager ud af landet for at tage en uddannelse, hvem er sikret bolig og hvem er nødsaget til selv at finde en bolig.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke kommer med en besvarelse.
Tak. I de senere år har antallet af studerende ved de danske universiteter og højere læreanstalter været stigende, hvilket også i høj grad har kunne bemærkes på antallet af boligssøgende studerende.
Dette forhold har selvfølgelig medvirket til, at det også er blevet vanskelige med uddannelsesvejledningen i de grønlandske huse i Danmark at skaffe de nødvendige antal boliger til de grønlandske uddannelsessøgende. Det skal imidlertidig slås fast, at ingen grønlandsk uddannelsessøgende vil stå uden tag over hovedet når de ankommer til Danmark.
Proceduren omkring boligsøgning er følgende:
Så snart der foreligger et indstillingsbrev fra KIIP, om at den uddannelsessøgende opfylder betingelserne for optagelse i en uddannelse begynder de grønlandske huse, at øge bolig til den kommende studerende, og dette foregår i de fleste tilfælde ved, at sende ansøgningen til de kontorer der administrerer kollegieværelse i samfundet.
Takket været stor velvilje fra disse centrale administrationer lykkes det i langt de fleste tilfælde, at have et kollegieværelse klar til indflytning umiddelbart efter den uddannelsessøgendes ankomst til Danmark, enten et kollegieværelse i byen eller for Odense og Århus vedkommendes i det grønlandske hus.
Boligproblemerne er størst for ældre uddannelsessøgende der er fyldt 30 år, idet de efter reglerne ikke kan optages på kollegier for studerende. Desuden er det ofte meget vanskeligt at skaffe bolig til familier, idet der er meget få kollegielejligheder til rådighed.
I disse og enkelte andre tilfælde beder husene de uddannelsessøgende om selv at medvirke ved boligsøgning, f.eks. ved at den uddannelsessøgende melder sig ind i en eller flere boligforeninger, hvilket er en betingelse for, at man kan få bolig i det sociale- og private boligmarked.
I ganske enkelte tilfælde har det været nødvendigt i en periode i starten, at indkvartere uddannelsessøgende på hotel eller pensionat, også her beder man de uddannelsessøgende om selv at være aktivt boligsøgende, idet de private værelse der udbydes er meget forskellige i kvalitet og prisleje, og man mener ikke at det vil være rimeligt, at andre end den uddannelsessøgende selv skal tage stilling til om det værelse der tilbydes kan accepteres.
Et helt specielt problem er der omkring ældre uddannelsessøgende, hvis uddannelser, er sådan tilrettelagt, at den veksler mellem teori og praktik, f.eks. alkologuddannelsen, i disse tilfælde kan det være meget vanskeligt, at skaffe en brugbar indkvartering til en rimelig pris i den forholdsvise korte perioder teorikurserne varer.
Det skal endeligt slås fast at uddannelsesvejledningen i de grønlandske huse gør et kolossalt arbejde for at skaffe de grønlandske uddannelsessøgende et passende sted at bo, men at de selvfølgelig også i videst muligt omfang inddraget de uddannelsessøgende i boligsøgningen når pågældende selv befinder sig i landet. I det øvrige udland hvor forholdene kan være meget anderledes er det nødvendigt, at den uddannelsessøgende er sikret bolig før afrejse. Tak.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, forespørger.
Jeg siger tak for det klare svar jeg har fået, men jeg mener ikke, at vi blot kan acceptere de nuværende forhold, og jeg skal allerede på nuværende tidspunkt sige, at jeg har i sinde, at stillet et forslag for at rette op på disse forhold. Tak.
Og vi går videre til næste spørgsmål, og det er punkt 48 og det er Landstingsmedlem Naimanngitsoq Petersen der kommer med en forespørgsel.