|
Dagsordenens punkt 52-1.htm |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Jeg har fremsat forslag om tilladelse til hellehellefiskeri for fritidsfiskere.
Som bekendt fremkom Landsstyret med en bekendtgørelse om det kystnære hellehellefiskeri, hvor man herigennem bragte fritidsfiskernes hellehellefiskeri til ophør.
Denne beslutning ville medføre store og meget dårlig for byer med hellehellefiskeri, idet fiskeriet for mange familier er en nødvendig supplement til den daglige husholdning. Særligt under vinterislægget er det anstrengende at skaffe sig tilstrækkelig dækning for den daglige husholdning, idet varer, der transporteres med fly, er meget dyre.
Ved dette tiltag er det nok formålet, at begrænse fangstmængden, hvorfor jeg har det meget svært ved at forstå, hvorfor fritidsfiskere skal rammes. Såfremt man gerne vil begrænse fangstmængden, må man i første omgang forbyde hellefiskefiskeriet med garn. Først derefter ville man kunne se, om hellefiskefiskeriet er for stort.
Det er heller ikke passende at ville udelukke fritidsfiskere ved udviklingen af hellefiskeriet i Østgrønland.
Derfor skal jeg til Landstinget foreslå, at der i Landsstyrets bekendtgørelse nr. 6 om det kystnærefiskeri gives fritidsfiskerne lov til også at fiske hellefisk og indhandle fangsten.
Bekendtgørelsen hr forårsaget et stort røre i Uummannaq og jeg vedlægger uummannaqborgernes brev med borgmesteren i spidsen. Endvidere er jeg bekendt med, at SIP i Uummannaq har indsamlet underskrifter og har hidtil modtaget over 340 underskrifter. Og efterfølgende har vi forstået, at man har sendt omkring 1400 underskrifter til Landsstyremedlemmet for Fiskeri. I håb om mit forslag forstået og behandlet velvilligt. Tak.
Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug.
Landstingsmedlem Manasse Berthelsen har stillet forslag om, at der gives tilladelse til fritidsfiskere til at fiske og indhandle hellefisk.
Lad mig starte med at meddele, at indførelsen af licenspligten efter hellefisk er udsat til den 1. juli 1998. Dette skyldes, at indførelsen af nye databasesystemer, som skal bruges til licenseringen af de mange fiskere efter hellefisk, har været forsinket. Denne forsinkelse er blevet meddelt til alle berørte parter.
Landsstyret har siden fiskeriseminaret i 1994 arbejdet på at indføre generelle regler for fiskeriet efter hellefisk. Fiskeriet efter hellefisk har i de sidste 10 år, og især i de sidste 5 år, været i rivende udvikling. I midten af 1980'erne blev der landet 7.000 tons om året og sidste år blev der landet 21.000 tons. Selvom denne udvikling er glædeligt i en tid, hvor torsken er forsvundet fra vore farvande, har biologerne dog i de seneste år advaret mod en uhensigtsmæssig udvikling af fiskeriet.
Jeg vil her citere følgende fra den biologiske rådgivning for 1998 for de vigtigste fiskebestande ved Grønland, citat starter:
ANAFO, d.v.s. Nortwest Atlantic Fisheries Organisation, rådgiver at fiskeriet ikke overstiger de seneste års fangstniveauer og at de tre indenskærs områder forvaltes med seperate TAC, d.v.s. total tilladte fangster. Der er ikke tegn på kollaps i bestanddelene i de indenskærs områder, men i Discobugten og Uummannaq er der tegn på vækst i overfiskningen, d.v.s. ved at sænke fiskeritrykket kan man opnå en bedre udnyttelse af bestanden. Desuden anbefales det at følge ”forsigtighedsprincippet” når strategien for udnyttelsen af bestandene fastlægges, idet der fortsat mangler informationer fra fiskeriet, der kan sammenholde udviklingen i fangster og fiskeriindsats. For 1997 rådgav NAFO ingen fangstniveauer, men angav at der i Discobugten og Uummannaq var tegn på vækst i overfiskningen”, citat slut.
Landsstyret har her i foråret vedtaget en bekendtgørelse om kystnært fiskeri efter hellefisk, som har følgende hovedindhold:
1. Indførsel af licenspligt i det erhvervsmæssige fiskeri efter hellefisk. Kun erhvervsfiskere kan få licens til erhvervsmæssigt hellefiskefiskeri. Fiskeri til eget forbrug er dog ikke licensbetinget og er tilladt for alle.
2. Indføre begrænsninger på fartøjsstørrelser samt stoppe for tilførsel af yderligere fangstkapacitet i området fra Discoregionen til og med Uummannaq-området.
3. Forbud mod brug af synkegarn fra 1. januar 2000. Hvis biologernes rådgivning forværres, kan garnforbudet dog indføres tidligere, dette har baggrund i en dialog med organisationerne.
4. Iværksætte et indrapporteringssystem, som skal bruges til at kontrollere indhandlerne samt indføre et system, der senere hen kan udbygges ved indførsel af kvoteres fiskeri.
Ud over ovenstående kan man se, at det ikke kun er fritidsfiskere, der bliver ramt af bekendtgørelsen. Som eksempel kan større fartøjer fra Sydgrønland nu ikke længere tage op til Discobugten og fiske efter hellefisk. Bekendtgørelsen helt klare formål er at begrænse den rivende udvikling som sker i disse år, og det er Landsstyrets opfattelse, at dette kun kan ske, hvis der indføres de begrænsninger, som lige er nævnt. Landsstyret ligger vægt på, at udnyttelsen af hellefiskebestanden sker på et bæredygtigt grundlag. Landsstyret vil løbende følge udviklingen af fiskeriet efter hellefisk, og vil foretage de justeringer, som Landsstyret finder for nødvendige.
Landsstyret er på nuværende tidspunkt ikke indstillet på at give tilladelse til, at fritidsfiskere kan få licens til at fiske og indhandle hellefisk. Landsstyret skal dog meddele, at man er i gang med at undersøge, hvilke muligheder der er inden for lovgivningen, for at fritidsfiskere kan få mulighed for at fiske og indhandle en nærmere fastsat mængde hellefisk om vinteren, under forudsætning af, at der ikke er problemer med indhandlingsforholdene. Landsstyret skal dog understrege, at alle justeringer fortsat vil ske i samarbejde med erhvervets udøvere. Tak.
Mødeleder.
Og jeg skal foreslå, ar vi holder en pause nu og fortsætter kl. 13.00, ligesom vi allerede har været enige om det ved starten af mødet.
Mødet afbrudt.
Mødeleder.
Mødet genoptaget, og ligeledes er behandlingen af punkt 52 Forespørgselsdebat i henhold til forretningsordenens § 41 om forslag til tilladelse til hellehellefiskeri for fritidserhververe genoptaget.
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Lars Karl Jensen, Siumut.
Landstingsmedlem Manasse Berthelsens forslag om tilladelse til hellehellefiskeri for fritidsfiskere har vi i Siumut med interesse drøftet indgående.
Forslagets overskrift får os til at spørge om hvem der driver fiskeri som bierhverv, og overskriften kan selvfølgelig diskuteres, men vi har forståelse for, at indholdet vedrører mulighed for indhandling af hellefisk for personer, som har fiskeri som bierhverv i vinterperioden i islægsområderne og fra Siumut indstiller vi til Landsstyret om at bane vejen for indhandling for disse personer.
Lad mig først oplyse, at det er Siumut principielt holdning, at befolkningen skal have lige adgang til udnyttelsen af vores levende ressourcer, men med den understregning at udnyttelsen sker på et bæredygtigt grundlag.
Fiskeri er et erhverv som kun suppleres med fangst og på baggrund af vores status med fiskeriet er det vanskeligt, at skille disse af. Ikke desto mindre må vi huske, at lønmodtagerne ved siden af deres arbejde her på land også har ret til at drive fiskeri og fangst til eget forbrug.
Såfremt den intense fiskeri på de store hellefiskeribanker i Nordgrønland skal fortsætte i fremtiden må vi til at besinde os, hvilket også fremgår af Landsstyrets svarnotat. Det er svært at komme uden om, udviklingen i det kystnære hellehellefiskeri har været i rivende udvikling med det resultat, at fiskeriflåden nu er så stor, at der må ske afbalancering i forhold til bestanden.
Erhvervene indenfor fiskeri støtter indførsel af restriktioner i hellehellefiskeriet, selvom sanktionerne som det første vil ramme erhvervsfiskerne selv. Disse fiskere er jo også dem der må opfølge deres økonomiske forpligtigelser og derfor er nødt til at drive fiskeri på isen om vinteren for at følge med i disse forpligtigelser.
Man skal også huske på, at der på visse lokaliteter indhandles råvarer, der langt overstiger fabrikkernes kapacitet og at der indføres indhandlingsbegrænsninger p.g.a. mangel på arbejdskraft.
Efter at have sagt det og i forståelse for forslagsstillerens påpegning af levevilkårene i Nordgrønland er vi alligevel ikke enig i, at forbud mod garnfiskeri indføres med det samme, altså hvis det er det der er tilsigtet. Vi har jo i Landstinget vedtaget en gradvis afskaffelse af garnfiskeri i takt med overgangen til langliniefiskeri.
Endvidere mener Siumut, at den gældende bekendtgørelse så og sige ikke er så stift, at den udelukker alle. Da vi vedtog ændringen af Fiskeriloven forleden vedtog vi samtidigt, at der skal være mulighed for tilbagevenden til fiskeriet m.h.t. tidligere fiskere, samt tilladelse til fiskeri for de nye fiskere.
Da vi drøftede Politisk-Økonomisk Redegørelse påpegede vi fra Siumut, at vores økonomiske grundlag og at der er afbalancering mellem indhandling og mulighederne for eksport skal være i balance.
Vi har også lagt vægt på, at de der fisker hellefisk som bierhverv, der må vi bede om, at man også ligger vægt på en afbalancering, og i forbindelse med indførelse af restriktioner, prioriterer erhvervsfiskerne.
Med
disse bemærkninger fra Siumut, skal vi indstille, at man baner vejen for
indhandling for disse bierhververe i islægsområdet, og således at de der fisker
hellefisk som bierhverv får mulighed for indhandling af disse fisk. Tak.
Siverth K. Heilmann, Atassut.
Tak. Atassut har følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Manasse Berthelsens forslag om, at fritidsfiskere får tilladelse til indhandling af hellefisk.
Det undrer ikke Atassut, at forslagsstilleren reagerer på at man har lukket for indhandlingen af hellefisk for fritidsfiskere, som fisker i kystnærtområde, idet mange familier i hellefiskområder har gjort brug af fiskeri som supplement i den daglige husholdning. Det samme har været gældende i Vestgrønland, dengang der var mange fiske, hvor ressourcerne havde været udnyttet af alle.
Det er vigtigt for Atassut, at alle får mulighederne for at udnytte ressourcer som f.eks. hellefisk i Nordgrønland, men når der indtræffer begrænsning i indhandling og fiskeri, så er det erhvervsfiskerne der må prioriteres højest, det skal der ikke være nogen tvivl om.
Ud fra vores synspunkter som nævnt ovenfor støtter Atassut uden at gå i dybden punkt 4 i Landsstyrets bekendtgørelse om kystnærtfiskeri efter hellefisk.
Under Landstingets efterårssamling 1996 under behandling af lovforslag om fiskeri foretog Landstingsudvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug en høring hos SIK, hvor lovforslagets § 1 siger, og jeg citerer ”loven omhandler erhvervsfiskeri og fritidsfiskeri i de grønlandske farvande og som er under Grønlands jurisdiskation samt Grønlandsk erhvervsfiskeri uden for Grønlands juristdikiation”, citat slut.
Dengang modsatte SIK sig på vegne af sine medlemmer over, at man laver begrænsninger for medlemmerne, idet SIK understregede at fritidsfiskerne ikke udøver ikke bæredygtigt fiskeri, men iøvrigt ikke finder til hinde for, at i tilfælde, hvor der er indhandlingsbegrænsninger, at SIK-medlemmerne bliver udelukket.
Allerede dengang understregede et enigt udvalg, at fiskeri efter kvoterede fisk og som kræver en licens udøves alene af erhvervsfiskerne og at dette ikke kan omgås.
Vi er enig i fra Atassut med Landsstyret i, at udnyttelse af hellefisk skal ske bæredygtigt og understrege, at Landsstyret løbende følger udviklingen af fiskeriet efter hellefisk og vil foretage justeringer.
Vi er tilfredse med, at Landsstyret er villig til at undersøge, hvilke muligheder der er for at fritidsfiskerne kan indhandle.
Vi har også i tidligere drøftelser om hellehellefiskeri, at vi har været for en gradvis afskaffelse af garnfiskeri efter hellefisk, men at det først kan afskaffes når overgangen til langliniefiskeri er overstået.
Men vi er tilfredse med, at Landsstyret er villig til at undersøge, hvilke muligheder der er for fritidsfiskerne kan fiske og indhandle.
Med disse korte bemærkninger tiltræder Atassut Landsstyrets svarnotat til forslaget. Tak.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Med henblik på at ændre Landsstyrets påtænkte initiativ om ikke længere ville give indhandlingstilladelse til fritidsfiskere i Nordgrønland, for så vidt angår fiskeri efter hellefisk har Landstingsmedlem Manasse Berthelsen fremsat et herværende forslag, hvor til Inuit Ataqatigiit skal knytte følgende kommentarer i det vi i princippet skal tilslutte os forslagsstillerens intentioner med forslaget.
Det er som forslagsstilleren selv var inde på ganske rigtigt, at fiskeriet efter hellefisk for mange familier er et nødvendigt supplement, især for de familier der kun har mulighed for sommer beskæftigelse. Specielt gør det sig gældende om vinteren og denne mulighed bidrager til den daglige husholdning for ikke så få familier.
Derfor kom det heller ikke som en overraskelse, da vi også via tv kunne følge med i at SIK for ikke så lang tid siden overfor Landsstyremedlemmet for Fiskeri afleverede ganske mange protestunderskrifter imod Landsstyrets påtænkte initiativer omkring hellehellefiskeriet, hvorfor vi håber, at dette sammen med selve forslaget fremsættelse idag, vil bevirke at det igen bliver muligt at etablere indhandlingsmuligheder for fritidsfiskerne i vinterperioden.
Når man hører Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrugs svarnotat til forslagsstilleren er der noget der tyder herpå, idet det også blev sagt, citat ”at man er igang med at undersøge, hvilke muligheder der er inden for lovgivningen for at fritidsfiskerne kan få mulighed for at fiske og indhandle en nærmere fastsat mængde af hellefisk om vinteren under forudsætningen af at der ikke er problemer med indhandlingsforholdene”, citat slut.
Inuit Ataqatigiit kan i den forbindelse vælge at stille sig tilfreds med dette, men det gør det tværtimod ikke, da udsagnet om blot en undersøgelse ikke til fulde tilgodeser vores ønsker. Forslagsstilleren har jo ret i, at livsbetingelserne for disse familier om vinteren i forvejen er svære nok i sig selv, da de daglige leveomkostninger er betragtelige højere end andre steder om vinteren, fordi mange af varerne jo må transporteres med fly.
Set i dette lys skal vi derfor også kraftigt appellere til, at Landsstyret ligger vægt på disse forhold ved en kommende justering af adgangen til hellehellefiskeri, idet vi samtidigt skal anmode om, at brugen af synkegarn i forbindelse med fiskeriet efter hellefisk tages med i disse overvejelser m.h.p. et eventuelt forbud end tidligere oprindeligt planlagt.
Nu er der som bekendt også gået ganske mange år med bare snak og snak om en gradvis overgang til andet fiskegrej end fortsat brug af synkegarn, denne evindelige snak fortsætter, alt i mens der manes til forsigtighed i hellehellefiskeriet i Discobugten og Uummannaq-området.
Derudover skal vi fra Inuit Ataqatigiit indstille, at man ligeledes overvejer muligheden for en indkomstafhængig ordning m.h.t. adgangen til fiskeriet og dermed også til at få indhandlingstilladelser med sigte på at lavindkomstgrupperne ikke bliver klemt og udelukket.
Derved vil der efter vores opfattelse også blive taget et helheds hensyn overfor den kommunale økonomis bæreevne, der på stedet, hvor fiskeriet efter hellefisk foregår.
Med
disse bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit således udtale, at vi i princippet er
enig med forslagsstilleren i dennes sigte med sit forslag. Tak.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Jeg konstaterer, at Landsstyret på nuværende tidspunkt ikke er indstillet på, at give tilladelse til at fritidsfiskerne kan få licens til at fiske og indhandle fisk, og at Landsstyret nu er igang med at undersøge, hvilken muligheder der er indenfor lovgivningen for at fritidsfiskerne kan få mulighed for at fisk og indhandle en nærmere fastsat mængde at hellefisk om vinteren under forudsætning af, at der ikke er problemer med indhandlingsforholdene.
Jeg tager herefter det fremlagte til orientering. Tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Ja under dette forårsmøde under dagsordenens punkt 25 blev ændring af landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri vedtaget med lettelser i vilkårene i lovens 6 stk 5 nr. 2 og 3. I denne sag er det blot et spørgsmål om hvilken holdning Landsstyret kommer til at udvise ved udarbejdelsen af en bekendtgørelse efter lettelse af kravene.
Fiskeriet er endnu det vigtigste erhverv her i landet, og i Kandidatforbundet finder vi det vigtigt, at Fiskeriet bliver organiseret også m.h.t. erhvervsfiskernes holdning også ikke mindst fordi fiskeriet bør drives m.h.t. fiskeressourcerne.
Derfor har vi i Kandidatforbundet svært ved at acceptere, at fiskeriet bliver åbnet for alle uden fangstbegrænsning, sålænge fiskeriet er undergivet de vilkår hvor fiskeressourcerne bliver mindre i vores farvande. Selvfølgelig skal erhvervsfiskerne have forret på alle områder, men vedrørende hellefisken har man flere gange i Landstinget også under denne forårssamling anført, har jeg flere gange i Landstinget i forbindelse med denne forårssamling anført, at i forbindelse med vanskelige tider til hovederhvervets udførelse især i islægsområderne med hellefiskefelternes vinterlukning, og at man derfor må i Nordgrønland om vinteren bliver arbejdere arbejdsløse under rejefabrikkernes vinterlukning og at man derfor må kunne forsvare, at man ikke helt lukker af for deres erhverv ved hellefiskeri med langlinier.
Og lad mig også tilføje at man i forbindelse med ændringen af de omhandlede lov, der har vi fra Kandidatforbundet, at man ikke har hørt de bemærkninger jeg har haft fra Kandidatforbundet, så vil det heller ikke være nødvendigt, at fremsætte et ændringsforslag.
Ved dette erhverv kan der spares i de sociale udgifter som vi vel alle ønsker det, da vi alle betaler skat til dem, hvad enten vi er fiskere eller arbejdere. Og da vi alle gerne ser dem holdt på et rimeligt niveau, derfor må man sætter et stort spørgsmålstegn ved alt for restriktive begrænsningsbestemmelser.
Derfor vil jeg især med tanke på de personer der bliver arbejdsløse om vinteren støtte Landstingsmedlem Manasse Berthelsens forslag. Tak.
Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug kommer med en besvarelse.
Tak. Jeg kan nok komme med en besvarelse til partiernes og Kandidatforbundets ordførere under et.
Med henvisning til Johan Lund Olsens bemærkninger om det der kom i tv har vi sagt, at vi er åbne for i Landsstyret, at der skal være mulighed for indhandling af fiskeri for dem der
Den nye bekendtgørelses ikrafttrædelsestidpunkt er udsat fra 1. maj til 1. juni p.g.a. licensudstedelsen er udskudt. Landsstyret begrunder opstramningen i reglerne med at fiskeriet er blevet større og at også biologerne i de forrige år har meldt at det bevirke at vi har måtte stramme reglerne op, specielt i den nye bekendtgørelse. Men nu har biologernes rapport bevirket, at det måske ikke er så nødvendigt med så restriktive regler.
Og Landsstyrets budskab om, at være åben overfor muligheden for indhandlingen for hellefiskere bliver behandlet inden efteråret sætter ind.
Jeg har ikke yderligere bemærkninger til de forskellige bemærkninger, fordi partierne ligesom støtter vores svarnotat på de fleste områder, og vi har så fra Landsstyrets side lovet, at man sætter det på plads inden isen sætter ind. Tak.
Lars Karl Jensen, Siumut har bedt om ordet igen.
Jeg vil blot understrege i forhold til vores bemærkninger i Siumut, da vi kom ind på sænkegarn, Siumut vil respektere beslutningen om at indføre forbud mod sænkegarn i og med at Fiskeriudvalget også har beskæftiget sig med det i sin betænkning. Jeg er også glad for at Landsstyremedlemmet kom ind på, at man vil lade muligheden stå åben for indhandling om vinteren for disse fritidsfiskere.
For at vende tilbage til sænkegarn, så har man forskellig erfaring med sænkegarn på kysten for og imod. Hidtil har nogle af de kommuner, hvor der er hellefisk indført lignende regler i deres vedtægter, for selvom jeg ikke vil modsige forslagsstilleren omkring sænkegarn, så mener jeg, at vi har ville afvente organisationsmelding, fordi hvis man forbyder sænkegarn fra dag til dag, så vil det uvægerlig resulterer i erstatningskrav fra fiskernes side. Det er der ingen tvivl om at man kræver i Uummannaq, at man ude at vente på lovgivningen indfører disse regler i kommunalvedtægten, det er blot en understregning i forhold til det der er sagt tidligere.
Manasse Berthelsen, forslagsstilleren får nu ordet igen.
Tak. Først vil jeg gerne sige tak til den støtte som partierne, der både støtter mig helhjertet og halvhjertet. I vores bemærkninger fra Inuit Ataqatigiit der har vi samtidig omdelt en pressemeddelelse i forbindelse med borgermødet i Uummannaq, hvor der står, at kommunen kan regne med at få øget sociale udgifter, som følge af bekendtgørelsens ikræfttræden.
Der må man sætte spørgsmålstegn ved, hvem der skal prioriteres i forbindelse med restriktionerne. Samfundet set under et eller om man skal prioritere en enkel organisation. Jeg mener, at endnu engang må vurdere afbalanceringen i denne sammenhæng, således at restriktionerne gennemføres samfundet set under et.
For det første er det fritidsfiskerne der bliver ramt, men man har ikke set de fiskere der fisker med sænkegarn. Inuit Ataqatigiit kom ind på det i ordførerindlægget, at man hele tiden har udskudt det, og at man endnu engang har udsat det til år 2000. Men som Lars Karl Jensen bemærkede, så er der to kommuner der har indført forbud mod brug af sænkegarn, der er i Upernavik og Tasiilak, man ønsker ikke rovfiskeri i disse kommuner, derfor har jeg svært med at forstå hvorfor man skal være så tilbageholden fra Landsstyrets side om at indføre forbud mod sænkegarnfiskeri på et tidligere tidspunkt. Man forledes til at tro, at man på dette felt har fokuseret på en enkel organisation og ikke set samfundet som en helhed.
Lars Karl Jensen kom ind på, at de steder hvor der foregår .. Jeg skal til Landsstyremedlemmet forespørge om de 4 punkter der kom frem i forelæggelsessvarnotatet, indførelses af licenspligt i det erhvervsmæssige fiskeri efter hellefisk, der må man spørge om man også i den sammenhæng vil sætte en stopper for anskaffelse af større fiskerifartøjer, for hvis det ikke er, så kan jeg ikke se hvordan man vil forholde sig i forhold til kapaciteten. Tak.
Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug kommer med en yderligere besvarelse.
His visse forslagsstillere kan sørge for at have læst lektien og derefter fremsætte forslag, så vil det ikke have været nødvendigt at diskutere så meget, og m.h.t. den sidste ordfører, så fremkom han med en bemærkning om, at man har fokuseret på en enkel organisation i forbindelse med høringerne. Vi husker også, at forslagsstilleren her i Landstingssalen, specielt hans parti, ligger meget vægt på at man høre organisationerne, det er lidt i modstrid med sig selv.
Den sidste taler kom ind på, at e første man rammer er fritidsfiskerne, jeg mener at Manasse bør nærlæse bekendtgørelsen. Det der bliver ramt i højeste grad er erhvervsfiskerne, erhvervsfiskernes organisation lever med, at deres medlemmer rammes i begrænsningerne i hellehellefiskeriet, og derfor er jeg glad for, at organisationen til trods for at deres medlemmer bliver ramt, men af hensyn til bevarelsen af bestanden vil leve med de begrænsninger der er i bekendtgørelsen, således at erhvervsfiskerne, vi har indført restriktioner i forhold til erhvervsfiskerne, i hvertfald dem der fisker efter hellefisk.
Afbalancering hvad er det ? Der skal man også huske på mine bemærkninger, at fiskerne er dem der bliver hårdest ramt af disse restriktioner.
M.h.t. sænkegarn som Lars Karl Jensen kom ind på, at man har vedtaget en gradvis overgang fra sænkegarn. I den forbindelse kan jeg bemærke, at der igennem mange år også hos det tidligere Landsstyre, at man her i salen har ført diskussioner om sænkegarn, men disse drøftelser har jo ikke mundet ud i nogle forslag, men nu har vi endelig fremsat nogle forslag efter høring af organisationerne. År 2000 afskaffes sænkegarn og det har så efter høring af organisationerne og i den sammenhæng kan jeg sige, at såfremt hellefiskbestanden bliver mindre før en tid, så må afskaffelsen af brug af sænkegarn kunne ske på et tidligere tidspunkt.
Hidtil har man ydet lån til anskaffelse af sænkegarn via ESU, og så ser man også på de grupper der bliver ramt af indførelsen af restriktioner, og det har vi gjort, derfor siger jeg, at forslagsstilleren må nærlæse den omtalte bekendtgørelse. Landsstyret fastholder, at der indføres forbud mod sænkegarn pr. 1. januar år 2000 og jeg forstår at flertallet fastholder dette, og at Landsstyret kommer med en ændring af bekendtgørelsen, og det vil vi så arbejde efter. Tak.
Det synes som om Landsstyret i deres svar notat har udtrykt vilje til at gennemføre de ting der er påpeget.
Siverth K. Heilmann, Atassut.
Tak. jeg kommer herop fordi jeg håber, at vi nu ikke skal til at gå igang med en lang debat. Jeg mener heller ikke, at man skal gentage Landsstyrets svar, det fremgår helt utvetydigt, at vi allesammen skal forstå Landsstyrets intentioner tiltrods for forståelse for forslagsstillerens intention.
Men sålænge der indføres kvoter, så må vi tænke på, hvem der skal have prioritet i den sammenhæng. Vi støtter alle, at der skal være mulighed for indhandling fra fritidsfiskeri i vinterperioden, men når bestanden er fisket op, hvem er det så der bliver ramt ? Det er fiskerne og vi har talt meget om sænkegarn, så har man indført forbud mod brugen af sænkegarn, og Fiskeriudvalget har vi jo fremsat noget der bliver realiseret, og der må Fiskeriorganisationerne også være med og være en inspirationskilde for arbejdet.
Jeg minder om det, at IA som arbejder godt med i Fiskeriudvalget, da vi udarbejdede Fiskeriudvalgets betænkning, har været med til at skrive under denne betænkning, og at SIK også har taget en stillingtagen til det problem, og i forståelse heraf, har vi så indført begrænsninger, således at erhvervsfiskerne har været prioriteret højere i den sammenhæng. Tak.
Manasse Berthelsen, forslagsstiller.
Jeg skal oplyse til Landsstyremedlemmet, at jeg har læst bekendtgørelsen og har fremsat mit forslag derefter.
Det jeg kom ind på for lidt siden, at man skal lave en afbalanceret ...., men hvad er det for nogle redskaber man skal bruge i forbindelse med prioriteringen og restriktionerne, og her har jeg så været inde på sænkegarn, er det retfærdigt at fritidsfiskerne bliver ramt i første omgang og fortsat fisker med sænkegarn, og vis man holder op med at fiske med sænkegarn så vil fiskerne alligevel fange rigeligt, derfor har jeg efterlyst en mere spredt udnyttelse af bestanden.
Landsstyremedlemmet besvarede ikke mit spørgsmål, at man ikke ændrer kapacitet i fiskeriet i Uummannaq og Illulissat, således at det er spørgsmålet om man har udelukket anskaffelse af større fiskefartøjer.
Landsstyrekoalitionen har taget en beslutning, ja de har taget en beslutning de har udsat realiseringen, men heldigvis har vi kommuner der har forståelse for problematikken omkring sænkegarn. Sænkegarn er forlængst afskaffet i Upernavik kommune, ligeledes da hellefiskefiskeriet blev indført i Tasiilak kommune, da har man indset, at sænkegarn kan være til skade for hellehellefiskeriet, og har indført forbud mod brugen af sænkegarn.
Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug der kommer med en afsluttende besvarelse.
Tak. Hvordan vi kan indføre restriktioner, der synes jeg at jeg har besvaret det i forvejen. M.h.t. jollefiskernes muligheder for at anskaffes større fiskefartøjer, i den forbindelse kan jeg siger, at vi indfører licensfiskeri, således kan vi styre ansøgningerne, hvem der ønsker at komme ind i fiskeriet med hvilke fartøjer.
Hidtil har man kunne få tilladelse til fiskeri uden videre, det er der vi vil sætte en begrænsning ind. Eksempelvis kan nævnes en 20 tons rejekutter har solgt sin kvote, så er der mulighed for, at denne kutter kan overgå til hellehellefiskeri, men nu vil man så indføre en begrænsninger her. I den løbende vurdering af hellehellefiskbestanden vil man nøje følge med i, og de der ønsker at få licensfiskeri bliver vurderet i samarbejde med fiskernes organisationer.
DEN sidste taler også forslagsstilleren, at visse kommuner har forståelse for problematikken, vil det sige, at visse kommuner ikke har forståelse for sænkegarnsproblematikken. Vi har i Landsstyret lagt vægt på, at de der har anskaffet sænkegarn ved lån fra erhvervsstøtten, de skal også have mulighed for en afvikling. Landsstyret har sagt, at sænkegarn bliver forbudt pr. 1.1. år 2000, så må ESU også i den sammenhæng vurdere om en fisker kan ydes lån til anskaffelse af sænkegarn indtil den dato, således har man givet erhvervsfiskerne en mulighed via den vej, og jeg mener heller ikke at det er noget vi kan skændes om. Tak.