|
Dagsordenens punkt 53-1.htm |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Det er ikke længere acceptabelt, at fangerne skal basere deres indtjeningsmuligheder på sælskind alene - der må der laves en nyordning på dette område.
Fangerne d.v.s. erhvervsfangere primært fra Qaanaaq og Ittoqqortoormiit kommuner, udøver deres erhverv på en i forhold til andre erhverv meget mere anstrengende måde i en ikke altid gæstfri natur.
Spørgsmålet har adskillige gange været oppe i Landstinget, desværre hidtil uden mærkbare resultater, når der bortset fra tiltag for at gå over til fiskerierhvervet. Overgang til fiskeri er tiltalende, men vi kan ikke blot vente på at dette bliver realiseret.
Hundedøden i Qaanaaq kommune i årets begyndelse har skabt store problemer for fangererhvervet og fangerne kræver, at vi gør noget ved problemet. En gennemsnitlig indkomst på 20.-30.000 kr. ved fangererhvervet kan ikke længere bare accepteres, derfor kræver vi overfor Landstinget, at Landstinget tager en beslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for indførelse af mindsteløn for erhvervsfangere med oplæg til efterårssamlingen.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder der kommer med en besvarelse.
Jeg skal komme med en besvarelse fra Landsstyret til Atassuts forslag.
Atassut har stillet forslag til en Landstingsbeslutning om, at der p.b.a. de erhvervsmæssige forhold i specielt Avarnersuaq og Ittoqqortoormiit kommuner, ønskes belyst, hvilke muligheder der er for at forbedre levevilkårene specielt i de tilfælde, hvor indtægtsgrundlaget for fangsterhvervet i mange år har været ringe eller af stagnerende karakter. Konkret har Atassut stillet forslag om, at der indføres en mindstelønordning for erhvervsfangere, således at Landstinget kan tage konkret stilling til et oplæg under efterårssamlingen.
Indledningsvis skal Landsstyret oplyse, at der løbende er initiativer igang for at belyse og forbedre fangernes erhvervsmuligheder.
Omkring hundedøden i Avanersuaq som Atassut nævner som værende et stort problem, har Den særlige Hjælpefond haft kontakter med Avanersuup Kommunia, og er hidtil nået til enighed med kommunen om, at sålænge der ikke er fuld klarhed over, hvor omfattende hundedøden vil udvikle sig, så er det svært at vurdere, hvilke hjælpeforanstaltninger, der bør foranstaltes, således at fangerne kan fortsætte med udøvelse af deres erhverv på et acceptabelt grundlag. Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug er løbende igang med at belyse problemets omfang, for at finde frem til brugbare modeller til evt. afhjælpning af de berørte fangere.
Den seneste undersøgelse af levevilkårene har ikke kunnet angive nøjagtigere tal for, hvor stort et indtægtsgrundlag specielt fangererhvervet oppebærere, idet skatteoplysninger ikke er specificeret ud på de forskellige erhvervsgrupper. Dog kan det nogenlunde fastslås, at den gennemsnitlige indkomst i de nævnte kommuner, er relativ ringe. Det skal i den forbindelse nævnes, at Landsstyret af erfaring ved, at der derudover skal tages hensyn til naturalieindkomster som fangerne i høj grad baserer deres eksistensgrundlag på. Endvidere skal der tages hensyn til forskellige former for sociale ydelser, der på en eller anden måde hjælper på fangerfamiliernes økonomi.
I Avarnersuaq Kommune er der specielt i Savissivik området påvist betydelig forekomster af hellefisk, hvorfor der er taget og fortsat vil blive taget initiativ til forbedring af indhandlingsmulighederne i bygden. Omkring hellefiskemulighederne i nærheden af Qaanaaq, er der opstartet begrænset fiskeri i nærheden af Qeqertat, således at 2-3 erhvervsaktive kan oppebære et erhvervsfiskeri på et bæredygtigt grundlag. Undersøgelser har også påvist muligheder for yderligere udbygning af fiskeriet i Qaanaaqområdet. Royal Greenland A/S, der r ved at organisere opstart a bygdeselskabet NUKA A/S, er igang med at undersøge mulighederne for at forbedre produktionsforholdene generelt i Avanersuup Kommunia. Der skal dog i den sammenhæng gøres opmærksom på, at en omstilling fra det eksisterende traditionelle erhvervsgrundlag vil tage tid, ligesom bl.a. arbejdskraftsspørgsmålet skal søges løst, således der kan opnås en stabil indhandling.
Undersøgelser af fiskerimulighederne i Ittoqqortootmiit har resulteret i, at der på nuværende tidspunkt ikke reelt grundlag til opstart af erhvervsfiskeri.
Specielt er der i Ittoqqortoormitt Kommune muligheder for at forbedre fangernes muligheder for at udnytte nar- og hvidhvaler. Derudover er der mulighed for at forbedre udnyttelsen af moskusokser i de store fjordsystemer i området. Omkring dette forhold er der bl.a. behov for bedre transportmuligheder, både lokalt for fangerne og til transport af produkterne ud af området til markederne.
Således har de nævnte kommuner visse muligheder for at få forbedret deres erhvervsgrundlag også baseret på fangererhvervet. Disse mulige forbedringer er ved at blive undersøgt ved de nedsatte kommunale erhvervsråd, som Landsstyret har løbende kontakt med. Det er således meningen, at erhvervsrådene overfor de respektive kommunalbestyrelser stiller forslag til de videre drøftelser, som kommunalbestyrelserne senere skal fremlægge overfor Landsstyret.
Omkring Atassuts forslag om indførelse af mindsteløn generelt for erhvervsfangere, skal vi indledningsvis påpege, at Landsstyret generelt er meget tilbageholdende med at involvere sig i støtteordninger, der kan resultere i betydeligere og løbende udgifter for Landskassen. Derfor er det i princippet vigtigst at være vågen overfor mulighederne for at forbedre grundlaget for de forskellige erhverv. Således er det vigtigere at få opbygget mulighederne for indhandling samt løbende at undersøge og forbedre markedsgrundlaget for de forskellige produkter. Endelig er det vigtigt at vurdere, hvorvidt forædling af produkterne kan gennemføres i lokalområdet.
Indførelse af mindsteløn vil nødvendiggøre en omfattende undersøgelse af levevilkårene generelt i Grønland. Landsstyret er udmærket klar over, at erhvervsgrundlagene samt dermed også indkomstgrundlaget kan være meget forskelligt fra sted til sted. Dette betyder, at det først vil kræve omfattende undersøgelser, såfremt der skal indføres mindsteløn for de laveste indkomstgrupper i samfundet.
Udover at en sådan ordning vil have konsekvenser for eksisterende støtteordninger som for de forskellige sociale ydelser til afhjælpning af de laveste indkomster, vil en sådan ordning også indebære betydeligere administrative udgifter.
Erfaringer baseret på mindstelønordninger kendes allerede fra flere lande. Derfor er det også relevant at undersøge sådanne ordninger i lande, som vi kan sammenligne os med. Det gælder f.eks. lande som Færøerne, Canada m.v.
Endvidere vil der i forbindelse med det kommende Arbejdsmarkedspolitiske Seminar være mulighed for at drøfte grundlaget og udviklingsmulighederne for det kommende arbejdsmarked i Grønland, og herunder også organisationernes og Landsstyrets fremtidige arbejdsmarkedspolitik.
Mange af de tiltag, der forhåbentlig vil blive diskuteret under seminaret, vil helt klart indebære behov for analyser omkring hele det samlede arbejdsmarked, hvor fanger- og fiskerierhvervet vil stå centralt, når talen falder på nye erhvervs- og arbejdsmarkedstiltag. Drøftelserne ved seminaret vil munde du i en arbejdsmarkedspolitisk redegørelse til efterårssamlingen, hvor Landsstyret samt Landstinget vil kunne fastsætte grundlaget for de kommende års tiltag på arbejdsmarkedsområdet.
Med disse ord vil Landsstyret foranledige, at der tages initiativ til undersøgelse af konsekvenserne af Atassut forslag.
Hans Enoksen, Siumut.
Tak. Vi har følgende bemærkninger til Atassuts forslag om indførelse af mindsteløn til erhvervsfangere.
Siumut mener, at forslaget om forbedring af erhvervsfangernes vilkår bliver vanskeligt, at gennemføre efter at det af Atassuts fremlagte forslags grundlag. Vi er vidende om, at fangernes og fiskernes grundlag i disse år bl.a. ikke altid er lige lette, og vi er også vidende om, at Landsstyret har nogle initiativer til at lette vilkårene, og tiltagene så som følgende gennemføres:
En større udnyttelse af både sælkød og sælskind end det er tilfælde i dag og disse tiltag er nu fuldt igang og vi er overbevist om, at når disse kommer fuldt igang, så vil det også kunne udnyttes meget bedre end det er tilfældet i dag af fangererhvervene. Og vi har også lavet en nyordning omkring tilskudsordning til erhvervsfiskerne her i foråret fra Landsstyrets side, og vi afventer med glæde oplægget fra Landsstyret til efterårssamlingen, fordi vi regner med, at man også der vil få en lettelse.
Vi mener ligeledes fra Siumut, at de berørte parter, d.v.s. fiskernes og fangernes organisationer KNAPK; KANUKOKA; kommunerne og andre bliver hørt først for at finde ud af hvilke økonomiske konsekvenser forslaget vil indebære.
Vi er også vidende om, at man i Socialreformkommissionen har overdraget disse ting som opgaver og det bliver udført, og det vil være bedst for samfundet, at man først udarbejdede disse med hensyn til e økonomiske muligheder vi har og bliver trådt i kraft overfor samfundet, og vi skal også lægge mærke til, at såfremt der laves en særskilt ordning til fangererhvervene, så må man også medtage jollefiskerne i den forbindelse og dette vil indebære, at det vil være mere vanskeligt, at få færdiggjort sagen m.h.t. administrationen.
Med
disse bemærkninger fra Siumut er vi i princippet ikke i mod forslaget, men
mener at løsningen vil være af vanskelig karakter, så kan vi udtale, at vi ikke
på nuværende tidspunkt støtter den, men Landsstyret undersøgelsestiltag tager
vi til efterretning og er parat til at kunne arbejde med når de peger på nogle
løsningsmodeller. Tak.
Peter Ostermann, Atassut.
Fangererhvervet er en anstrengende erhverv, hvor naturen, klimaet og mange andre forhold kan få afgørende betydning for erhvervets udøvelse. Mange fangeres daglige liv er stærkt afhængig af hvad fangeren kommer hjem med i en tid hvor kravet til den enkelte og familierne vokser og vokser, og særligt i regioner, hvor der ikke er andre erhvervsmuligheder end fangst.
Erhvervsforholdene i fangerdistrikterne har været drøftet flere gange her i salen. Der er blevet foretaget levevilkårsundersøgelser der klart har påvist, at leveforholdene i fangerdistrikterne er anstrengende og at der må skrides ind for at lette dagligdagen for mange.
Der er i forvejen med forsøgsfiskeri taget initiativ til en overgang til andre indtjeningsmuligheder med mere eller mindre held, visse steder med mere held som Amassalik kommune og Siuplup, og det skal vi fortsat arbejde med. Men det tager jo meget lang tid for at et fangererhverv kan slå med succes om til fiskeri, det kan vi se tydeligt i Uummannaq og Upernavik kommune.
Atassut har flere gange stillet forslag om forbedring af levevilkårene for dem der i dag kun har fangst alene som erhverv. Atassut fastholder, at der må ske forbedringer for dem der lever af fangst alene i Qaanaaq og Ittoqqortoormiit kommune. Atassut er derfor tilfreds med, at Landsstyret nu vil igangsætte undersøgelse af kendte mindstelønordninger i andre lande og vi skal anbefale, at Landsstyret stiler efter en forelæggelse af forslag til efterårssamlingen i år.
Der er tidligere og også i år sket slædehundedød i Qaanaaq kommune med store tab for fangerne. Se så udsat og sårbart er fangererhverv, der alene baserer sig på fangst. Den nuværende hundedød er ikke så omfattende som tidligere, men den er omfattende for den enkelte familie, hvis eksistens i vintermånederne alene basere sig på slædehunde for uden dem kan fangeren ikke forsørge sin familie.
Atassut er derfor meget skuffet over, at Landsstyret ikke har taget denne seneste hundedød alvorligt, og øjeblikkeligt igangsat støtteforanstaltninger i samarbejde med Qaanaaq kommune. Tak.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Da vi i IA i det store hele kan gå ind for Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejders besvarelse til Atassuts forslag, så har vi således kun korte bemærkninger til forslaget.
Inuit Ataqatigiit har i de senere år i fremlæggelse af forslag til Landstinget vedr. lettelse af fangererhvervets vilkår end det er forholdet i dag, hele tiden har haft og vil hele tiden have indflydelse på, at der sker lettelser for vilkårene for fangerfamilierne. Denne kutume videreføres tilstadighed fra IA’s side, og jeg skal udtale, at vi i den kommende tid hele tiden vil være i arbejde omkring hvilken som helst tiltag der indebærer lettelser for fangerfamiliernes dagligdag uanset om vi arbejder som folkevalgte i Landstinget, i kommunerne eller i bygdebestyrelserne.
Men m.h.t. forslaget fra Atassut, så må vi udtale, at vi i IA forestiller os og vil bane vej for, at der kommer en lettelse på anden vis. I den forbindelse skal vi også erindre om, at Socialreformkommssionen siden sidste år allerede har indstillet, at fangererhvervene under arbejdsløshed eller under manglende indtjeningsmuligheder, så har vi i Landstinget allerede godkendt, at disse kan oppebære taktmæssig hjælp, ligesom SIK-lønmodtagerne. Dette er et godt skridt, og det næste bliver så, at dette kan blive effektueret ved udfærdigelsen af en forordning, og vi vil opfordre Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, at han i forbindelse med efterårssamlingen fremsætter et forordningsforslag der skal gøre det muligt for fangererhvervet at gøre brug af denne mulighed pr. 1. januar 1999
Da arbejdet for lettelse af fangererhvervets vilkår lettes og må fortsættes, så finder IA det vigtigt som allerede nævnt, og ligeledes som det er hensigten af det af Landsstyret fremsatte. I forbindelse med en nøje undersøgelse af konsekvenserne i forhold til Atassuts forslag vil vi fra Inuit Ataqatigiit gerne komme med en tilføjelse, at der også skal ske en vurdering i forbindelse med indhandling af sælskind, således at der laves en anderledes støtteordning med det sigte, at fangererhvervene får flere penge i indhandlingen end det tidligere har været tilfældet. I dag er det sådan, at fritidsfangere og bierhververe får det samme ved indhandling af sælskind som af fangererhvervet, og således får det samme tilskud i forhold til den i dag gældende ordning.
Såfremt systemet blev ændret lidt, så er vi overbevist om, at dette vil være bedt for fangererhvervet og flere vil vurdere dette som en mere retfærdig udnyttelse af tilskudsordningen. Lad disse forhold blive undersøgt til efteråret, og høre hvad KNAPK mener omkring Atassuts forslag.
Med disse bemærkninger, men uden at vi også går helt ind for forslaget med hensyn til det foreslået, så vil vi bane vejen for lettelser i fangererhvervet, så skal vi hermed meddele vores mening fra IA i denne sag, og vi glæder os til debatten i efteråret. Tak.
Jeg ønsker at taler kommer herop, således at de ikke bruger unødigt tid med at komme frem og tilbage.
Bjarne Kreuzmann, Akulliit Partiiat.
Efter at have gennemgået oplægget og svarnotatet til forespørgselsdebatten må jeg konstatere, at mindstelønordning allerede kendes i andre lande og det er derfor er relevant at få undersøgt sådanne ordninger med lande som vi kan sammenligne os med.
Og den kendsgerning at der vil blive afholdt et arbejdsmarkedspolitisk seminar, hvor der vil blive mulighed for at lufte grundlaget, og udviklingsmulighederne for det kommende arbejdsmarked i Grønland.
Redegørelsen af seminaret vil danne grundlaget for arbejdsmarkedspolitikken i Grønland, redegørelsen forventes fremlagt til vor efterårssamling. Tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg forstår godt forslaget fra Atassut, da jeg selv dels har fremsat et lignende forslag fra Kandidatforbundet i 1997 om at fiskere og fangere kan få udbetalt taktmæssigt hjælp når de blive ude i stand til at udføre deres erhverv og kommer i økonomiske vanskeligheder på grund af sygdom eller af en anden velbegrundet årsag. Mit forslag blev dengang overgivet til behandling i Socialreformkommissionen under dets kommissorium.
Fra Kandidatforbundet skal vi også erindre om, at det ikke bare er fangerne fra Avanersuaq og Ittoqqortoormiit, der lever under disse vilkår, men også andre steder i visse byer og bygder er der også fiskere og fangererhververe der har ligeså store vanskeligheder. Som eksempel kan vi erindre os om, at fiskerne og fangerne i Kangaastsiaq kommune i 1996 gennemsnitligt havde en indkomst på kun ca. 4.000 kr. Derfor er vi fra Kandidatforbundet enig i at sagen udsættes til efterårssamlingen i år, hvor der tages stilling til sagen når der foreligge et større grundlag, og der igen blive debatteret.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggende, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder.
Først vil jeg sige tak til partiernes og Kandidatforbundets udtalelser om Landsstyrets besvarelse.
Uden at kommentere de enkelte partier så er der ensartet udsagn og her er tale om, at der sker en undersøgelse og selvfølgelig skal der i forbindelse med en vurdering af sagen hører hvad KNAPK og kommunerne mener, og det er så det krav der bliver stillet og jeg har forståelse for dette og jeg vil gerne love, at vi sørger for at dette bliver medtaget i undersøgelsen. Ligesom vi i vores besvarelse fra Landsstyret klart har sagt, at dette har så stor betydning for samfundet og landets økonomi, at det er nødvendigt med konkrete vurderinger eller nøjere vurderinger og her er det andre forhold der også spiller ind, også fordi vi laver nogle forbedringer indenfor socialhjælpområdet og hvor meget det kommer ind og får indflydelse på det, fordi samtlige landstingsmedlemmer er vidende om, at taktmæssig hjælp bliver gjort gældende for alle, at Landstinget allerede har taget denne beslutning, og dette skal selvfølgelig blive realiseret, og derfor kan man ikke komme uden om, at dette bliver medtaget i vurderingerne og undersøgelserne.
M.h.t. hundedøden i Qaanaaq kommune fremsætter Atassut forslag som forslagsstiller, at man ikke har arbejdet ihærdigt på det, men der skal jeg udtale, at Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug, at direktoratet følger nøje med i sagen i samarbejde med kommunen og har iværksat forskellige tiltag, og Landsstyret vil selvfølgelig på et senere tidspunkt fremkomme med en meddelelse om, hvordan det har været effektueret.
Der er ikke blevet fremsat nogle andre yderligere krav, men selvfølgelig er der krav om at analyserne fortsætter og det vil vi opfylde og vi vil fremkomme med noget i forbindelse med efterårssamlingen fra Landsstyrets side. Tak.
Knud Sørensen, forslagsstiller.
Først skal jeg udtale, at det ikke er første gang fra Atassut, at vi fremsætter et sådan lignende forslag omkring indførelse af mindsteløn for fangererhvervet, fordi hvis man forestiller sig indtægter på 20.-30.000 kr. årligt, vi der sidder her i salen så er det meget vanskeligt at forestille sig, hvordan man kan få det til at strække, især når el har været brugt hele døgnet i forhold til det forbrug vi har så vil det være meget vanskeligt at få pengene til at strække til, og der er også udgifter til vand og boliger og andre ting, og uanset at man har nogle naturalieindtægter, og selvom man bruger det som suppleant, så er det meget vanskeligt at forestille sig hvordan man kan klare sig med 30.000 kr. i hvert fald for vores side, det skal jeg blot udtale.
Men vi har fuld forståelse for Landsstyrets besvarelse, fordi yderdistrikterne og fangererhvervene, så er man i gang med forskellige lettelser for disse områder, det er vi vidende om, og vi siger aldrig imod, når der er nogen debatter omkring dette i Landstinget omkring ordninger og lettelser, og det skal hidtil fortsat gøre, og vi forestiller os, at det er meget vanskeligt at få færdiggjort vores sager, hvis der skal laves en ordning på baggrund af vores eksakte forslag, det er vi vidende om.
Hvis man tager forslaget som udgangspunkt, at man så er blevet enig om at der laves en løsning, så har vi opnået essensen i vores forslag, og det er helt klart, at Landsstyret siger, at de vil fremkomme med nogle forslag til efteråret, eller at de vil fremkomme med noget vedrørende undersøgelserne til efteråret, og det er vi meget glade for fra Atassuts side. Hvis vi ikke opfylder vores forslag, men hvis der kommer gode lettelser så har vi jo nået vores hensigter, også fordi vi kan se, at ud fra de forskellige partiers ordførerindlæg, og uden at det støtter vores forslag helt eksakt men også fordi de er vidende om, og har forstået hvilke problemer der er herskende, og at der er behov for en løsning, og at de så erkender det, det er noget vi allesammen er vidende om.
For
hvilket som helst forslag bør jo ikke være lette men det er på baggrund af, at
der er et alvorligt problem, at man fremsætter sådanne nogle løsningsforslag.
Derfor skal vi samarbejde omkring disse problemer med en dialog for at opnå det
mål vi har og uden at komme med et langt indlæg, da partierne og
Kandidatforbundet er enige om, at der gøres noget, så er vi tilfredse med det
fra Atassuts side. Vi er meget spændte på, hvad der vil blive fremkommet med
til efteråret, og vi er overbevist om, at Atassut vil stå i baggrunden og
fremkomme med nogle løsningsmodeller. Tak.
Karl Lyberth, Siumut
Først skal jeg udtale, at jeg personligt vil fremkomme med mine egne meninger. Atassut har i forbindelse med sit forslag, men det er meget uforståeligt, at det er hele Atassut, der fremkommer med sådan et forslag. At Atassut i sit forslag nedgører fangerne ved at fremkomme med et sådant forslag.
Fangernes ære ligger jo i, at vi selv fangere, så længe vi er sunde og raske, at vi selv forsørger vores familier, alt vi så vidt muligt tager ud på fangst. Vi får nogle gange dårlige vilkår, nogle gange lettere vilkår. Hvis man skal følge Atassuts forslag, så uanset om vi ikke fanger noget, så skal vi bare kunne hente nogle penge hos kommunen, fordi det er sådan forslaget skal forstås, og det er ikke det, fangerne ønsker.
Fangerne vil gerne stå på deres egne ben nogle gange så fanger vi ikke noget, fordi sådan er vilkårene nu engang, og nogle gange så får vi fangst nok. Og når det så sker, så er det glædeligt. Det offentlige og kommunen og andre vil vi ikke ty til, så længe vi er raske nok til at kunne gennemføre vores fangsterhverv.
Hvis vi fangere skal hjælpes, så skal der ske en anderledes form for hjælp, giv os indhandlingsmuligheder som hjælp, således at vi ud fra vores fangst kan have indtjeningsmuligheder, det er sådanne muligheder, som vi efterlyser, og heldigvis er det snart ved at blive en realitet, idet med hensyn til sælkødsproduktion, der kommer en sælkødsproduktion i Nanortalik, således at vi fangere ud fra vores fangst kan få indtjening, det er det vi ønsker.
Vi ønsker ikke, at når vi ikke fanger noget, at vi så henter noget hos kommunen eller hos andre.
Med hensyn til samfundsøkonomien så er det meget uforståeligt, at der ligesom fremkommes med en hel masse tilskud, vi skal have nogle udgifter til skoler og lign. Gad vide hvor meget det vil koste, hvis man effektuerede Atassuts forslag. Lad os tænke os om: Har vi råd til sådanne slags?
Flere ordførere er kommet frem med, at det er vanskeligt at være fanger, at det ligesom om er kedeligt at være fanger, men fangerne er jo fangere, fordi de kan lide det. De vil ikke erstatte det med noget andet. De vil ikke være på land og arbejde.
Fangerne
er fangere, fordi de kan lide det nogen gange er det vanskelig, men det er
næsten altid glædeligt at være fanger, hvis man ikke oplever noget dårligt. Vi
er fangere, fordi vi kan lide dette arbejde, og når vi så ikke fanger noget, så
er det jo bare ærgerligst, men det er meget glædeligt, når vi fanger nok. Hvis
det er muligt, så vil man helst ikke have nogen hjælpeforanstaltninger. Tak.
Peter Ostermann, Atassut
Med hensyn til sidste ordfører så er nedgørelse ikke korrekt, nej, vi har forståelse for de problemer, som de, der lever af fangererhvervet alene, har. Vi har i dialog med andre at hvis vi skal finde en anden løsning, så vil det være godt, således at samfundsborgere, der ikke har andre muligheder, der ikke kan arbejde på land, at dem der kun alene har med fangst alene, det er dem, vi gerne vil hjælpe.
Det som Inuit Ataqatigiit har nævnt, at man kan indføre tilskudsordning til sælskindspriserne til at kunne, vil være gældende for fangererhvervene alene, og hvis vi skal sidde der, så vil økonomien være meget vanskelig. Priserne bliver fastsat ud fra verdensmarkedspriserne. Vi husker jo hvordan fangererhvervet blev ramt meget hårdt, at Brigitte Bardot kom med et eller landet. Og vi vil blot gøre dette, Karl Lyberth, at man så er afhængig af disse. Der er nogen her i verden, der adopterer hvaler.
Hvad nu hvis de kommer til adoptere sæler? Det er sådanne nogle forhold, vi gerne vil komme udenom. Og det er det, fordi hvis man ikke har hunde, så kan man ikke tage på fangst. Derfor er det meget beklageligt, at Landsstyret i forståelse ikke vil komme med øjeblikkelige foranstaltninger.
Hvad skete der, da krabbefiskeriet skulle komme i gang, vi gjorde noget, her har i 3 mio.kr. til at købe udstyr til krabbefiskeriet. Behovet er så i orden, og det er helt i orden, men fangerne har behov her og nu, og undersøgelse kan ske på et senere tidspunkt.
Og nedgørelse eller at det er skammeligt, og hvis vi lige skal vende tilbage til Karl Lyberth, og den sociale ordning, som vi har, lad os få den ændret med hensyn til udbetaling af takstmæssig hjælp.
Hvis du er medlem af SIK, kan du få det, hvis du ikke er medlem, så kan du ikke få udbetalt takstmæssig hjælp. Her er der tale om forskelsbehandling. Tak
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit
Jeg vil ikke kommentere dette. Ja, man skal også se tilbage de egne forhold man har udført. Jeg mener, at med Atassut her med sit fremkommelse af deres forslag helt har glemt noget, som de ellers burde erindre om, fordi hvad de i Landsstyrekoallitionen har gjort for ikke så lang siden, især omkring vilkårene i fangererhvervene, der ikke kan betegnes som lettelser. Atassut har været medbestemmende til at fangererhvervene i Qaanaaq som gerne vil udføre deres erhverv, at de så bliver forstyrret, fordi at videnskabsmændene kan lave nogle videnskabelige undersøgelser deroppe.
Ja, fangere og derudover kommunen i Qaanaaq, hvor Atassuts egne landstingsmedlemmer har fremsat nogle klager på det område. Men hvad er det, der sker? Alle disse klager, de bliver overhovedet ikke hørt af Atassut, selvom de er med Landsstyrekoallitionen. Ja, man burde ellers først kigge på sine egne tiltag, det bør man erindre sig om.
Atassut har i sin forelæggelse sagt, at med hensyn til de nuværende slædehundedød at Landsstyret ikke tager denne sag alvorligt, og finder det meget beklageligt og finder det meget beklageligt fra Atassuts side.
Vi må spørge, er Atassut ikke med i Landsstyrekoallitionen, Atassut har nogle landsstyremedlemmer, og der er en landsstyrekoallition, både fra Siumut og Atassut har hver 2 medlemmer.
Og jeg ønsker at gentage, at man først bør se tilbage til sine egne foranstaltninger, hvis man vil behandle fangererhvervene godt. Ja vi i Inuit Ataqatigiit vil også selvfølgelig være med, selv at lave lettelser for fangererhvervet, og derfor har vi påpeget forskellige ting, hvor de kan gennemføres, og disse ting vil jeg ikke gentage her i mit andet indlæg, men det vigtigste at sige i den forbindelse er, det som vi har påpeget, at fiskere og fangerforeningen KNAPK lad os først høre dem, hvad de mener omkring Atassuts forslag, nemlig indførelse af mindsteløn for erhvervsfangere, om de gerne vil se sådan en ordning indført. I den forbindelse, med det som Karl Lyberth nævnte at der vil nok komme en lille smule anderledes end det som Karl Lyberth tidligere har sagt.
Men vi vil gerne være med til at lave nogle lettelser på anden vis, og vi er også meget parate til at gøre det fra IA’s side og til vores debat i efteråret, på dette område så vil vi være med til samarbejde.
Paaviaaraq Heilmann, landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug
De forskellige ting, og de ting, der berører mit direktorat, vil jeg gene kommentere, nemlig omkring hundeslædeby i Qaanaaq kommune finder Landsstyret som noget meget alvorligt, at vi ikke havde valgkamp på det fra Landsstyrets er det ikke sådan, at vi ikke tager det som noget alvorligt.
Vi gennemfører sagen, for det første så ønsker Avannersuaq kommune at såfremt det skal gennemføre deres erhverv, at de får nogle fartøjer, her har de selv sagt snescootere, og det andet at man får nogle erstatningshunde, tævehunde, og det er så deres ønsker, og for det tredje så ønsker de økonomisk hjælp. Vi prøver at få det delt op, det første skridt at såfremt de gerne vil gerne fortsætte deres erhverv, at de netop nu har behov for snescootere, vi prøver på at finde en mulighed med hensyn til transport og med hensyn til finansiering.
Ligeledes det samme med tævehundene, det er ikke sådan at vi ikke tager det alvorlig, fordi ikke råber op om det i pressen. Og med hensyn til Johan Lund Olsen bemærkning om, at Landsstyret overhovedet ikke er interesseret i Avannersuaq beboerne. Det er slet ikke rigtigt. Der er blevet lavet nogen for det andet har man lavet om på ruterne, og for det tredje så har man opgivet at dække landet til i Qaanaaq kommune, og man så gennemfører en , og derfor med hensyn til at Landsstyret overhovedet ikke vil høre på Qaanaaq kommune, det er ikke tilfældet.
Landsstyret har prøvet på at komme med et kompromis også fordi vi er vidende om, at denne undersøgelse vil være gavnlig for det grønlandske samfund i princippet. Vi skal jo huske på, at der sker jo en omfattende forurening i hele verden, og hvis vi skal følge med, så de ting der sker ved Avannersuaq-området så er det jo meget interessant at kunne følge med, og derfor har Landsstyret godkendt dette videnskabelige projekt men i meget mindre omfang, end det tidligere har været planlagt, således at det ikke er til gene for nogen. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand
Jeg skal komme med en præcisering til svarnotatet fra Landsstyret, at fangererhvervsområderne, det vil sige Qaanaaq og Scoresbysund -området selv har frihed til at kunne bo på det område de selv har valgt, og det er deres egen bestemmelse at leve under vilkår og om de vil leve på det land, og de så gør det, fordi kan lide at bo der, og vi andre, hvis vi kan hjælpe på en eller anden måde, at de så bor på de områder, det skal vi hjælpe til, og at de selv har være selvhjulpne i deres erhverv og hvis de så retter henvendelse og kommer med en anmodning, så er det på sin plads.
Med hensyn til de bemærkninger, der er sagt omkring slædehundedøden, det er alvorligt, også fordi det til meget stor hinder for udøvelse af fangererhvervet, og dette problem må løses, hundene må vaccines mod sygdomme og disse forpligtelser må løses, og her er der et samarbejde omkring lettelse af erhverv deroppe, og der vil blive ydet.., således at beboerne selv skal sørge for deres opgave der således, at man undgår slædehundedød..
Og med hensyn til ........så skal jeg udtale, at denne sag er sket, ikke af hvalfangerbåd eller sælfangerbåd eller isfartøj, det er en videnskabelig undersøgelse, den sejler i Canadisk farvande, vi har overhovedet ikke noget at skulle have sagt, den sejler tæt på vores grænser, at den så kommer ind på grønlandske farvande på det og det klokkeslet, der er fastsat rute, og den er gældende for de canadiske farvande, men når den kommer tæt på vores egne farvande, er det fordi der tæt mellem landene, så vi det også være muligt, at den kommer ind til vores farvande.
Det er en undersøgelse af de forskellige ting, man kan leve af deroppe, og det er så en canadisk videnskabelig forpligtelse, og her er vi i princippet enige i undersøgelse, således at vi kan sikre at forholdene er som sådan som de også skal være i fremtiden. Avannersuaq-beboerne skal huske også at være vidende om, at fangerne tager jo på fangst uden at skele til fangerne både i Canada og andre steder og uden at det er til gene for grænsen, og det er så de ting, som vi lægger vægt på, også i fremtiden, derfor er det glædeligt, at canadierne respekterer vores grænse, og at de kan overskride vores grænse og hele tiden lave de videnskabelige undersøgelser i deres egne farvande, og jeg håber på, at Landsstyret bliver betegnet som noget der vil udslette fangererhvervet, det er overhovedet ikke rigtigt, også på radioen her er det på sin plads at præcisere, at Grønland også er forpligtet omkring de videnskabenlige undersøgelser af de dyr, som man kan leve deroppe.
Landsstyret
er også med i samarbejdet, altså det offentlige deroppe, og at de selv kommer
med nogle rapporteringer på de forpligtelser de har der. Tak.
Karl Lyberth, Siumut
En kort bemærkning til Atassut. Med hensyn til jeres forslag så må I spørge fangerne og spørge KNAPK, så er jeg ikke i tvivl om, at I vil trække jeres forslag tilbage. Fangerne ønsker at have indhandlingsmulighed, og leve af deres fangst og ikke af socialhjælp. Spørg fangerne, så vil I forstå deres holdning.
Daniel Skifte, landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger
Jeg kommer herop som medunderskriver af forslaget fra Atassut. Jeg mener, at debatten er ved at få drejning, så jeg vil lige minde om, at forslaget vedrører dem, der udelukkende lever af fangst, det er Qaanaaq og Ittoqqortoormiut, der omfattes i forslaget, så jeg forstår ikke rigtig Karl Lyberths budskab.
Jeg skal minde om, at mennesker som Karl Lyberth, der også får en løn omkring 250.000 kr. som landstingsmedlem, ikke er omfattet af dette forslag. Atassut tænker ikke på fritidsjægerne, men tænker på de mennesker, der udelukkende lever af fangst, og derefter må jeg sige, at Landsstyrets besvarelse meget tilfredsstillende. Lad os undersøge spørgsmålet uden at blande alle de forskellige ting ind i forslaget.
Knud Sørensen, Atassut
Jeg er ikke særlig meget for at henvende mig direkte til enkelte her i landstingsalen, men hr. Karl Lyberth, det grønlandske samfund bortset fra os, der er blandede, så er vores stammefrænder fangere, og derfor respekterer vi dem meget. Derfor har vi ikke nogen grund til at se ned på dem.
Vi der er folkevalgte, har jo til enhver tid pligt, hvis vi mener, at der er problemer, så må vi komme med løsningsforslag, og i og med at vi mener, at problemer et problem i fangerområdet, hvilket også fremgår klar, så har vi fremsat et forslag i Landstinget. Vi har set og hørt, at flertallet i Landstinget støtter, at der skal igangsættes nogle initiativer. Landsstyret skal nok spørge KNAPK og de andre, det er vi ikke i tvivl om, ligesom vi har været inde på, at det er utroligt, at de har kunnet strække de 30.000 så langt, og derfor beundre vi meget, at de har kunnet leve af så få indtægter. Derfor respekterer vi dem meget og vil gerne hjælpe dem, i de tilfælde hvor de har behov for hjælp.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, blev besvaret af andre.
Jeg er glad for, at du har bemærket, hvilken politik Atassut har, hvis du ikke har gjort, så ville du nok ikke have påpeget det, men afslutningsvis sagde du, at du er enig i forslaget i princippet, derved har vi jo så vundet. Tak.
Anders Andreassen, Landstingets formand
Vi skal snart til at afslutte dette punkt, men først 2 talere, først Karl Lyberth og derefter Peter Ostermann.
Karl Lyberth, Siumut
Jeg vil komme med en besvarelse til Atassuts formand. Ja, det er da rigtigt, at jeg er landstingsmedlem, jeg har siden 1990 været jollefisker i Maniitsoq. Efter at have været jollefisker i en årrække, så har jeg aldrig ønsket at hente hjælp af det offentlige, og det samme gælder for de andre. Det er en ære at kunne klare sig selv, fangerne i Avannersuaq og Ittoqqortoomiit, så spørg dem og de virkelig ønsker jeres forslag, og I burde have spurgt dem inden I fremsatte jeres forslag. Hvor mange år har I været medlemmer i Landstinget? Ved I ikke, hvordan man gør, før man fremsætter et forslag, nemlig det at spørge dem, der berøres af forslaget.
Peter Ostermann, Atassut
Det er ved at trække ud, men jeg mener, at det er en afsluttende bemærkning. Jeg skal til Karl Lyberth bemærke, at hr. Naimangitsoq Petersen har været medunderskriver af forslaget, og vi ved, at der har været store interesse for det vi fremsatte, hr. Karl Lyberth. IA’s ordfører angreb os netop om spørgsmålet omkring videnskabelige undersøgelser, som IA har været med til at godkende de videnskabelige undersøgelser. Det andet er, vi selv kritiserer vores landsstyremedlemmer uden at tie.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit
Atassut, der på vegne af Knud Sørensen, jeg ved ikke om han er blevet døv, det kan da godt være, i vores indlæg og den anden omgang, da sagde jeg, lad os komme med støtteordninger til fangersamfundet, vi er i tvivl om det er en farbar vej at indføre en mindsteløn for erhvervsfanger. Vi mener ikke at det er en vej, så derfor sagde vi, lad os høre KNAPK og de andre, det kan være, at de vender tilbage, at de ikke ønsker denne vej, men at vi skal gå ind med støtteordninger på andre området. Ja, I bliver ved.
Knud Sørensen, Atassut
Hr. Johan Lund Olsen mistænker mig for at være syg. Jeg vil blot sige til dig, såfremt jeg føler mig syg, så skal jeg nok konsultere lægen. Jeg er under ingen omstændigheder døv.