|
Dagsordenens punkt 54-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Jeg har ellers prøvet at forkorte men da det hænger nøje sammen så er det lidt svært.
Landstingets Turismeudvalg har under behandlingen bestået af
Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut, formand
Landstingsmedlem Anders Andreassen, Siumut
Landstingsmedlem Finn Karlsen, Atassut
Landstingsmedlem Jakob Sivertsen, Atassut
Landstingsmedlem Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit
Landstingets Turismeudvalg har, siden udvalget sidst afgav betænkning, deltaget i et orienteringsmøde med Landsstyremedlemmet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation i december 1997; udvalget har været på en studierejse til Danmark og Island i marts 1998; og under Landstingets Forårssamling 1998 har udvalget afholdt møder den 29. april og den 12. maj 1998, ligesom udvalget har haft Landsstyremedlemmet i samråd den 5. maj 1998.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig orientering fra Landsstyremedlemmet om forskellige turismerelaterede emner. På baggrund af de erfaringer udvalget har gjort sig herved, ønsker udvalget at afgive denne betænkning til Landstinget.
I forlængelse af redegørelse om turismevirksomheders personaleanvendelse og brug af uddannelse, som Landsstyret fremlagde under Landstingets Vintersamling, har udvalget bedt Landsstyremedlemmet redegøre for, i hvilket omfang de forskellige turismeorienterede kurser og uddannelser bidrager til beskæftigelsen indenfor turismeerhvervet.
Udvalget har efterfølgende modtaget en skriftlig orientering om, at dette ikke er muligt at præcisere på nuværende tidspunkt, hvilket udvalget tager til foreløbig efterretning, men Landsstyret opfordres til at undersøge dette spørgsmål nærmere. Det er udvalgets opfattelse, at uddannelsessiden, ikke mindst udviklingen af færdighederne i fremmedsprog er af stor betydning for serviceringen af turisterne.
Dernæst skal opmærksomheden rettes mod husflidsområdet. Udvalget mener, at der findes gode potentielle muligheder for produktion af husflid med henblik på salg til turister. Da udvalget mener, at området bør udvikles, har udvalget spurgt Landsstyret om situationen på området efter, at Lndsstyret gennem en bevilling for 1998 har ansat en udviklingskonsulent på kunsthåndværksområdet.
Udvalget er orienteret om, at der endnu ikke foreligger koknkrete resultater af arbejdet, men ser frem til at modtage en orientering herom fra Landsstyremedlemmet senere på året.
Udvalget har edvidere spurgt Landsstyret om situationen for julemandsprojektet efter, at bevillingen blev flyttet fra Santa Claus of Greenland Foundation til Greenland Tourisme A/S’s regi i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 1998. Udvalget vil blive orienteret nærmere om projektet af Landsstyremedlemmet, når der foreligger konkrete planer og ser frem hertil.
Udvalget har besøgt Greenland Tourism’s kontor i Danmark. På baggrund af de indtryk, det gav, finder udvalget generelt, at Greenland Tourism yder er godt stykke arbejde m.h.t. at markedsfører Grønland som turistmål overfor udlandet.
Udvalget har dog fået det indtryk, at markedsføringen koncentrerer sig om ganske få områder i Grønland. Udvalget er opmærksom på, at man skal være varsom med at sprede aktiviteter for meget, men mener, at de regionale særegenheder bør være mere synlige i markedsføringen end tilfældet er nu. Udvalget mener således, t markedsføringen af Grønland som turistmål bør forstærkes. Landsstyret opfordres til at være opmærksom på dette i sit samarbejde med Greenland Tourism.
I forlængelse heraf, skal det nævnes, at udvalget mener, at det er et vigtigt stykke arbejde, der udføres af Greenland Tourism og finder det derfor også vigtigt, at hele Landstinget får nærmere kendskab hertil. Således opfordres Landsstyret til at udarbejde en redegørelse til Landstinget om de hidtige erfaringer med anvendelsen af Greenland Tourism , som den institution, der varetager den overordnede turismeplanlægning i Grønland.
Udvalget skal i den anledning iøvrigt udtrykke sin tilfredshed med, at Landsstyret og Greenland Tourism har taget initiativer til at informere udvalget, som det f.eks. skete under orienteringsmødet i Kangerlussuaq i december 1997. Udvalget opfordrer Landsstyret og Greenland Tourism til også fremover at informere udvalget om forskellige turimerelaterede emner.
Et område udvalget mener, der bør satses flere kræfter på, er vinterturismen. Under sin rejse til Island har udvalget erfaret, at man i Island har stor succes med at arrangere aktiviteter for turister på gletscherne. Udvalget mener, at der ligeledes findes gode muligheder for turismeaktiviteter i gletscher- og sneområderne i Grønland, ligesom det kan bidrage til en sæsonforlængelse.
Udvalget er opmærksom på, at der i Greenland Tourism-regi allerede arbejdes på dette område og Landsstyret skal opfordres til fortsat at arbejde for udviklingen af dette i samarbejde med Greenland Tourism. I den forbindelse er udvalget af den opfattelse, at der med fordel kan samarbejdes med- og hentes erfaringer fra Island. Udvalget er opmærksom på, at der allerede samarbejdes med Island på turismeområdet og kan kun opfordre Landsstyret til at samarbejde med Island om turisme og områder med betydning for turismen, som f.eks. trafikale forhold.
I forlængelse af ovenstående finder udvalget iøvrigt, at det er vigtigt, at der generelt arbejdes for en sæsonforlængelse. Udvalget har således i forbindelse med sine rejseaktiviteter erfaret, at den nuværende fly- og hotelkapacitet i nogle områder næppe kan bære væsentligt flere turister i sommer-højsæsonen.
I en forbindelse skal udvalget rette opmærksomheden på et andet af de områder, der kan bidrage til sæsonforlængelse og hvor Greenland Tourism A/S arbejder med at markedsfører Grønland. Det er den såkaldte MIC-turisme, hvor Grønland søges promoveret som konferenceland.
Efterspørgslen på internationalt plan er stigende efter denne type turisme, hvor konference- og fritidsaktiviteter kombineres. Denne type turisme byder på gode indtjeningsmuligheder, da der er tale om turister, der som regel har et ophold af kort varighed, men som bruger mange penge under opholdet.
Det er udvalgets opfattelse, at Grønland byder på gode muligheder i den henseende i kraft af de helt specielle naturoplevelser, turisterne kan få. Af afgørende betydning for MIC-turismen er, at der er hotelkapacitet med konferencefaciliteter af høj standard. denne type hoteller findes endnu ikke i så udbredt omfang i Grønland og det er således udvalgets håb, at Landsstyret vil være særlig opmærksom på dette i forbindelse med arbejdet for en udvidelse og forbedring af hotelkapaciteten gennem ordningen for finansieringsstøtte til hotelerhvervet.
Afslutningsvis skal udvalget henlede opmærksomheden på trafikkens betydning for udviklingen af turismen. Udvalget har således i forbindelse med sine rejseaktiviteter erfaret, at det er et problem, at de internt grønlandske luftfartplaner lægges så sent på året og at fartplanerne ændres løbende, at udenlandske rejsearrangører ikke kan nå at tage højde herfor i de programmer for grønlandsrejser, de annoncerer. Det gør, at på det tidspunkt, hvor en udenlandsk arrangører lægger sit program, og f.eks. ønsker at sælge rejser til en given by, véd arrangøren ikke, om og hvornår der flyves til den pågældende by. Rejsearrangøren må således tage deres forbehold, når de udbyder rejser til Grønland, hvilket efter udvalgets opfattelse sætter en begrænsning for turismens udviklingsmuligheder, da det kan afholde nogle udenlandske arrangører fra at udbyde rejser til Grønland.
Set i lyset af, at det er målsætningen, at turismen skal udvikle sig til at være et af de tre bærende erhverv i Grønland, finder udvalget, at der bør findes en løsning på dette problem. Turismen kan som bekendt bidrage til opbygningen af infrastrukturen, ligesom infrastrukturen er med til at sætte betingelserne for turisterhvervets udviklingsmuligheder.
Udvalget finder det således vigtigt, at de to områder ikke sætter begrænsninger for hinanden, men at de er med til gensidigt at udvikle hinanden. Udvalget er opmærksom på, at fastlæggelsen af luft-planerne i et vist omfang afhænger af de årlige bevillinger på Finansloven og at dette kan gøre det problematisk for flyselskaberne at lægge fartplanerne tidligere, men udvalget mener, at spørgsmålet er af afgørende betydning for den fortsatte udvikling af turismen.
Udvalget har i fællesskab med Trafikudvalget haft Landsstyremedlemmet i samråd om bl.a. de omtalte problemer og opfordrer herudover Landsstyret til at være særlig opmærksom på de nævnte problemstillinger, idet Landsstyret opfordres til at gøre sin indflydelse gældende i de relevante trafik- og turismerelaterede sammenhænge, hvor Landsstyret er repræsenteret.
Med disse bemærkninger overlades Turismeudvalgets betænkning til Landstingets forhandling.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation kommer med en besvarelse.
Landsstyret takker for Turimeudvalgets betænkning, hvori udvalget orienterer om sin aktiviteter siden sin sidste betænkning. Derudover fremsætter Turimeudvalget en række henstillinger til Landsstyret som Landsstyret hermed skal knytte kommentarer til.
Turimeudvalget påpeger i forlængelse af den stastusredegørelse omkring turistvirksomheders personaleanvendelse og brug af uddannelse som Landsstyret forelagde på Landstingets Vintersamling 1998, at udvalget har forespurgt Landsstyreområdet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation om, i hvilket omfang de forskellige turismerelaterede kurser og uddannelser bidrager til beskæftigelsen indenfor turismesektoren.
Landsstyret har skriftligt orienteret udvalget om at ”Redegørelse om turistvirksomheders personaleanvendelse og forbrug af uddannelse”, som det blev oplyst ved forelæggelsen, er en statusopgørelse indeholdende de berørte virksomheders syn på og erfaringer indenfor området. Undersøgelsen gav derfor nogle indikatorer på hvilke konkrete fagområder, hvor der i dag specielt hentes udefrakommende arbejdskraft. Desuden gav statusredegørelsen en indikation af potentielle fagområder, hvor der i fremtiden vil være gode ansættelsesmuligheder.
Omvendt indeholdt ikke nogen undersøgelse af, hvor mange af dé unge, der i dag gennemfører en turismerelaterede uddannelse, og som efterfølgende finder beskæftigelse i turismesektoren.
Den omtalte statusredegørelse indeholdt en opgørelse over antallet af kursister i perioden 1993-1997, og det totale antal deltagere var på 836. Af statusredegørelsen fremgår det yderligere, at eksempelvis har 88 gennemført et iværksætterkursus, og blandt disse har 26 opnået autorisation som outfitter. Endvidere viser stautsredegørelsen, at 12 har gennemført en turismeuddannelse på EVU-niveau, og at 2 blandt disse har valgt at fortsætte uddannelse på Turistakademiet i Danmark.
Desuden oplyser Niuernermik Ilinniarfik, Qaqortoq, at 5 blandt de 12, der har gennemført en EVU turismeuddannelse, er i job i turismebranchen og at de resterende 5 af forskellige årsager ikke er i turistrelaterede job.
Som afsluttende bemærkning til dette punkt kan påpeges, at sålænge antallet af personer der har gennemført en uddannelse som f.eks. EVU-turismeuddannelse ikke omfatter flere, er det forholdsvis uproblematisk at spore den fortsatte karriere i erhvervslivet for den enkelte. Til gengæld skal der igangsættes et større administrativt og ressourcekrævende beredskab, såfremt der skal gennemføres en systematisk opfølgning på det videre erhvervsforløb for de, der har gennemført en turistuddannelse.
Som det tidligere er oplyst Turismeudvalget skriftligt foretages denne form for opfølgning ikke idag på turimeuddanelsesområdet.
Turismeudvalget har endvidere forespurgt om konkrete resultater på husflidsområdet. Landsstyreområdet har orienteret om, at Landsstyreområdet for Turisme, Trafik, Handel og kommunikation for bevillingsåret 1998 har ansat en udviklingskonsulent på kunsthåndværkområdet.
Der er i den forbindelse etableret kontakt til samtlige kommuner i Grønland med henblik på at få et overblik over behovet for en konsulent på kunsthåndværksområdet, ligesom der allerede på nuværende tidspunkt er afholdt en række kurser. Da denne opgave endnu ikke er afsluttet, forventer Landsstyret senere i år at fremsende en mere fyldestgørende orientering til Landstingets Turismeudvalg, når der foreligger mere konkrete resultater på området.
Turismeudvalget har forespurgt til status omkring Santa Claus of Greenland Foundation. Landsstyreområdet har i den forbindelse orienteret udvalget om, at Landstinget i forbindelse med godkendelse af Finansloven for 1998 tilsluttede sig at Santa Claus of Greenland Foundation skulle nedlægge, og at bevillingen flyttes over i Greenland Tourism A/S regi.
Nedlæggelsen af Santa Claus of Greenland Foundation er grundigt forskellige årsager trukket i langdrag, og der er derfor nu taget initiativ til udarbejdelse af nogle analyser, der skal beskrive under hvilken form projektet eventuelt kan videreføres, alternativt nedlægges. Disse vurderinger vil blive præsenteret for Landsstyret i nærmeste fremtid og Landsstyret vil efterfølgende sikre at udvalget holdes orienteret om de konkrete udviklingsplaner.
Turismeudvalget orienterer ligeledes om, at udvalget har besøgt Greenland Tourism A/S’s kontor i København. Kontoret påtager sig primært markedsføringsopgaver og kontakt til agentnettet. Turismeudvalget bemærker i sin betænkning, at markedsføringen af Grønland koncentrerer sig om få steder i Grønland, og opfordrer landsstyret til at være opmærksom på, at markedsføringen af Grønland skal styrkes.
Samtidig opfordrer Turimesudvalget Landsstyret til at udarbejde en redegørelse om de hidtige erfaringer med anvendelse af Greenland Tourism A/S som den virksomhed, der varetager turismeplanlægningen i Grønland.
Landsstyret skal hermed benytte lejligheden til at orientere om, at Landsstyreområdet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation allerede har igangsat en økonomisk analyse af turismeområdet, herunder spørgsmålet omkring Greenland Tourism A/S’s rolle i forbindelse med den igangsatte udvikling på turismeområdet. Landsstyret agter ligeledes at arbejde for et forbedret samarbejde mellem Greenland Tourism A/S og kommunerne i hele landet for på den måde at styrke markedsføringen af Grønland. Landsstyret planlægger at forelægge den omtalte redegørelse for Landstinget på Efterårssamlingen 1998.
Turimeudvalget opfordrer endvidere Landsstyret til at styrke samarbejdet med Island m.h.p. en videreudvikling af vinterturismen og en generel sæsonforlængelse. Landsstyret skal i forlængelse heraf henlede opmærksomheden på, der mellem Grønland og Island eksisterer en turimesamarbejdsaftale - den såkaldte SAMIK-aftale - hvortil hvert land bidrager med et beløb på kr. 500.000 -, til implementering af de punkter, aftalen konkret indeholder.
Endvidere kan Landsstyret orientere om, at der i såvel Greenland Tourism A/S’s regi som blandt eksisterende aktører i Grønland allerede er initiativer igang m.h.p. udvikling af produkter, der kan bidrage til såvel øget vinterturisme som en generel sæsonforlængelse.
Turismeudvalget påpeger det vigtige i at udvide og udvikle kapaciteten indenfor overnatningsområdet, herunder med særlig opmærksomhed på konferenceområdet. Landsstyret skal henlede opmærksomheden på, at den del af ”Loven om finansieringsstøtte til turisterhvervet”, der vedrører hotalfinansiering netop er tilsigtet udbygning af kapaciteten indenfor overnatningsområdet, hvorfor der allerede er opmærksomhed på området.
Turismeudvalget peger afslutningsvis på det problematiske i, at fartplaner udkommer så sent på året, at det for turimebranchen sætter begrænsninger for markedsføring af Grønland som destination.
Landsstyret er opmærksom på det for turismebranchen uhensigtsmæssige i, at fartplaner udkommer så sent på året. Der er derfor iværksat forskellige initiativer til at afhjælpe problemet. Grønlandsfly A/S har valgt at forstærke deres trafikplanlægningsfunktion, hvilket i første omgang er sket ved ansættelse af yderligere en person til varetagelse af netop denne opgave.
Der er imidlertid også andre forhold som bevirker, at Grønlandsfly A/S ikke har kunnet planlægge med så lang en tidshorisont, som er ønskelig.
For eksempel fik Grønlandsfly A/S medio januar 1998 tildelt tilladelse til at flyve mellem Grønland og Danmark, hvorfor det først herefter har været muligt at indlægge selskabets flyvninger i reservationssystemerne.
Dette var uheldigvis alt for sent til, at turismebranchen kunne planlægge deres aktiviteter optimalt. Nu har Grønlandsfly A/S imidlertid fået tilladelse til at flyve mellem Grønland og Danmark frem til 3. marts 2003, hvilket bør give Grønlandsfly A/S arbejdsro og mulighed for at tilrettelægge deres fartplaner med et mere langsigtet perspektiv i fremtiden.
Derudover udfører Grønlandsfly en del underskudsgivende ruteflyvning intern i Grønland som hjemmestyret via Finansloven betaler delvis for. Finansloven for et år bliver som bekendt vedtaget på Landstingets efterårssamling året før.
Den nuværende aftale mellem Grønlandsfly A/S og Hjemmestyret er baseret på, at overskud på flyvning på Grønlandsfly A/S’s Dash-7-ruter er med til at dække underskuddet på helikopterruterne. Så længe dette princip omkring krydssubsidering er gældende kan Grønlandsfly A/S først efter vedtagelsen af Finansloven være helt sikkert på at kunne udføre de flyvninger, som er planlagt.
Alligevel har Landsstyreområdet erfaret, at Grønlandsfly a/S primo juli måned kan fremlægge en rimelig sikker fartplan for sommeren 1999, således at alle interessenter - herunder også turismebranchen - dermed får mulighed for at planlægge deres aktiviteter i god tid.
For at leve op til denne målsætning har Landsstyreområdet i samarbejde med Grønlandsfly A/S arrangeret en præsentations- og høringsrunde af udkast til kommende fartplaner for kommunerne i Grønland.
Med disse bemærkninger skal Landsstyret hermed takke Turimeudvalget for den afgivne betænkning.
Og så går vi over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Anders Andreassen, Siumut.
Fra Siumut er vi grundlæggende enig i hele Turismeudvalgets betænkning. Desuagtet vil vi dog gerne komme med følgende klare opfordringer til Landsstyret, selvom det af svarnotatet fremgår, at de fleste af vores opfordringer er blevet opstartet.
1. I forbindelse med turismeerhvervets udvikling vil vi gerne opfordre Landsstyret til at holde øje med og sikre en kontinuerlig kompetenceudvikling af arbejdsstyrken ikke mindst m.h.t. den sprogmæssige udvikling.
2. Markedsføringen af Grønland bør være mere udbredt, og dette bør udføres i samarbejde med Greenland Tourism. I den forbindelse vil vi gerne opfordre til, at man i samarbejde med befolkningen søger for at det ikke kun er enkelte destinationer der markedsføres, men at samtlige destinationer markedsføres, så det ikke kun er den enkelte del af Grønland, men hele landet der markedsføres.
3. Vi opfordre til at samarbejdet med andre turismedestinationer, som f.eks. Island videreudvikles især m.h.t vinterturismen.
4. Vi mener, at en videreudvikling af overnatningsmulighederne og hotelerhvervet i vort land er absolut nødvendigt ligesom udvalget har bemærket i forbindelse med sin rejserapport så er konferenceturismen en stor indtjeningsmulighed som vi også bør arbejde for at videreudvikle her i landet i fremtiden.
Fra Siumut vil vi også opfordre Landsstyret til i forbindelse med videreudviklingen af turismeerhvervet, at samarbejde med rejsearrangørerne her i landet om at udarbejde en bedre koordinering af fartplaner o.lign. som vil være til gavn for turismen.
Situationen er jo sådan idag, at mange potentielle turister mister lysten til at besøge landet, som følge af trafikinfrastrukturen. Nogle gange udsættes de for længere ufrivillige ophold på enkelte destinationer, som følge af dag til dag ændringer på fartplanen. Disse løbende ændringer er en del af det der forårsager turister til at miste lysten.
Fra Siumut skal vi bede Landsstyret om i samarbejde med de grønlandske luftfartsselskaber og Greenland Tourism undersøge muligheden for charterbeflyvninger af Grønland også internt i Grønland.
Med disse bemærkninger godkender vi fra Siumut Turismeudvalgets betænkning og glæder os til Landsstyrets fremlæggelse af en mere fyldestgørende redegørelse om trafik og turisme til efterårssamlingen og skal i den forbindelse tilkendegive vores samarbejdsvilje.
Jacob Sivertsen, Atassut.
Vi skal fra Atassut fremkomme med følgende udtalelse til Turismeudvalgets betænkning til Landstinget.
Vi er vidende om turismens større og større betydning for Grønland i disse år og udtaler gerne at denne placeres som vores 3 største erhvervsgren. Derfor er det yderst vigtigt, at støtte denne indgående politisk, hvorfor det i denne forbindelse er interessant, at se om turismebranchens resultater svarer overens med vores investeringer.
Uden at komme ind på udvalgets samtlige punkter, skal vi dog komme med korte udtalelser til nogle af punkterne.
F.eks. uddannelse af personalet til turistvirksomheden som vi er enig med udvalget i vigtigheden af et indgående kendskab til fremmedsprog. Landsstyremedlemmet har i sit svarnotat givet udtryk for at der er 12 på turismeuddannelsen der har gennemført er uddannelse og 2 der har valgt at fortsætte deres uddannelse på Turistakademiet i Danmark, og de resterende fem af forskellige årsager ikke er i turistrelaterede jobs og fem arbejde i turisterhvervet.
Dette må betragtes som en uheldig situation fordi der er stadig for mange der tiltros for vores bestræbelser på at uddanne arbejdskraft, desværre har fået et andet job der ikke er faglært i.
Turismeudvalget har under sine rejser til bl.a. fået den opfattelse, at kun få lokaliteter i Grønland bliver markedsført som destination. vi har i Atassut tidligere givet udtryk for, at Grønland turistmæssigt må blive serviceret mere omfattende og vi skal endnu engang indstille, at Grønland bliver mere ensartet serviceret indenfor turismebranchen.
Der er i betænkningen peget på, at fartplaner udkommer så sent, hvilket vi i Atassut kun kan forstå, ligesom vi tage Landsstyremedlemmets klare redegørelse om forholdene til efterretning.
Turismeudvalget opfordrer endvidere til et turistmæssige mere samarbejde med Island. Det tillægger vi meget stor vægt fra Atassut, idet Island er meget fremme med turismebranchen, således at landets tætte beliggenhed kunne blive udnyttet bedre end hidtil. I denne sammenhæng er vi tilfredse med Landsstyremedlemmets redegørelse herom.
En eventuelt mangel på overnatningsmulighederne må betragte som foruroligende efterhånden med turismeantallet fortsatte stigen. Derfor er det meget ønskeligt at opfordre til, at midlerne til etablering af overnatningsstederne udnyttes optimalt og at man om nødvendigt må være forberedt på en yderligere investering i disse.
Endelig skal vi bemærke, at Grønlandsfly i januar i år fået tilladelse til at flyve mellem Grønland og Danmark over Atlanten. Og det er vi meget stolte over fra Atassuts side, og som følge heraf har Grønlandsfly anskaffet sig et fly til brug for beflyvningen over Atlanten, og dermed fået mulighed for at planlægge en bedre servicering end det ellers har været tilfældet idag.
Med disse bemærkninger ser vi frem til at der kommer noget mere indgående til efterårssamlingen.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Landstingets Turismeudvalg har foretaget rejse, hvorefter udvalget fremsatte en betænkning og Inuit Ataqatigiit tilslutter sig denne betænkning med følgende enkelte bemærkninger.
Der findes nogle nationer som i mange år har udviklet deres turisme, det er bl.a. Danmark og Island, som i disse år har udviklet turismens markant og de er meget længere fremme end vi er her i Grønland.
Grønland generelt set, er netop først begyndt, at udvikle turismen og når turismen skal opbygges i fremtiden må der foretages mange tiltag, og der er mange ting man skal være specielt opmærksomme på. Denne udvikling skal tages med tilpasning til forholdene til dagens Grønland og man skal ikke alene koncentrere sig om tiltrækning af en helt masse turister, men ikke mindst er det meget vigtigt at befolkningen i de berørte byer arbejder tæt sammen, således at disse skal medvirke til udviklingen af turismen.
Det fremgår også af Turismeudvalgets betænkning at man finder det aldeles vigtigt at opbygge en uddannelse om turismen. man kan ikke undgå at afvikle kurser om turismen, både økonomisk, sprogmæssigt, kendskab til landet, stedernes historie og en fleksibel arbejdsgang.
Det er ikke nok med at tiltrække turister, men det er også nødvendigt, at den grønlandske befolkning udviser venlighed og sørger for, at turisterne er velkommen i dette land.
Og det er heller ikke nok, at der anløber flere turistskibe i fremtiden, og man må efterlyse økonomisk tilstrømning til det grønlandske erhvervsliv. Turisterne skal ikke kun fotografere, men de skal være med til at forbedre den grønlandske økonomi.
Befolkningen skal såvidt muligt kunne fortælle turister om, hvor de er kommet til, og man må præsentere de historiske seværdigheder og man må kunne præsentere byernes og bygdernes særlige seværdigheder.
Der findes vel folk, der er villige til at foretage sådanne opgaver, og måske findes der andre der i forvejen er forberedt på at være turistguider, men måske har et meget begrænset kendskab til, hvordan man skal bære sig ad.
Derfor må man tage til formål, at afvikle forskellige kurser, hvert år i de forskellige egne i Grønland. Her er tale om kurser om turisme og for dem der har interesse i at servicere turisterne. Det kan være guider, kulturforeninger og andre der har interesse i den retning. Derudover må der oprettes vedvarende uddannelser.
Inuit Ataqatigiit mener at man kan forestille sig at ISEA er et veloplagt emne til dette formå. I dag har vi ellers en velfungerende uddannelse om turisme under EVU, og denne uddannelse er på ret høj plan. Derfor er det vigtigt, at man genvurdere uddannelser om turismen og det har vi nævnt under vintersamlingen fra Inuit Ataqatigiit’s side.
Inuit Ataqatigiit har fremsat et forslag om forbedrede vilkår til husflidsarbejdere og andre kunsthåndværkere i hele Grønland samt ansættelse af en turistkonsulent og vi har gode forhåbninger i denne udvikling og venter gode resultater.
M.h.p. større resultater i sådanne kurser vil vi anbefale at man sætter alle kræfter ind, vores forslag blev tilsluttet af Landstinget og Inuit Ataqatigiit, mener at anvende flere kræfter for at åbne andre muligheder.
Grønland er kendt som Julemandens land i hele verden , og man må finde frem til muligheder for at fremme vinterturismen i den sammenhæng. Det er hensigtsmæssigt at man har placeret Julemanden i en stor by, og det afspejler en uheldigt drift i Julemandens ånd. Hvis vi skal realisere verdens befolkningens forestilling om Julemanden, må Julemanden befinder sig på indlandsisen og man må tage stilling til denne nye tanke.
I byer og bygder hvor man har turisterhverv, må man kunne opføre julenissernes hus, selvom Julemanden har et hus i Uummannaq, må man kunne opføre et andet hus til Julemanden som skal ligge på Disco-øens indlandsis, som er tilgængelig i sommerperioden. Inuit Ataqatigiit mener at der findes mange muligheder og det er helt nødvendigt, at udnytte ideer som fremkommer blandt de stedkendte folk. Efter vores erfaring har vi anvendt udenlandske konsulenter og man smider mange penge væk af den grund. vi har ikke råd til at blive ved med at finansiere disse tiltag.
Inuit Ataqatigiit beklager ikke at kunne deltage i den første dag under besøget i Greenland Tourism afdeling i Danmark p.g.a. vanskelige trafikale forhold. P.b.g. af de fremkomme oplysninger er vi enige med Turismeudvalget idet de fastslog at der er behov for en mere udadrettet præsentation af Grønland.
Vi vil gerne fremsætte en forespørgsel om man kun anvender kræfter på at præsentere Grønland kun i Danmark. Inuit Ataqatigiit mener, at man bør åben overfor at etablere afdelinger i større turistnationer. M.h.t. et større samarbejde med Island om turismen må vi også i fremtiden åbne muligheder for præsentation af Grønland i vores omkringliggende nabolande, så som Island og Canada.
Et af de markante tiltag på Island er, og Landsstyremedlemmets svar, at der er samarbejde med Island omkring det såkaldte SAMIC, en af de markante tiltag på Island er at tilbyde afholdelse af konferencer samtidig med at man arrangerer turismevirksomhed. De multinationale virksomheder har fået den kotume, at arrangerer store konferencer og seminarer i de forskellige lande, hvor til de samtidig er turister. Dette tiltag er velegnet også i Grønland. Grønland er ikke så kendt i den store verden og må betragtes som et nyt turistmål i det samlede verdensbillede.
Hvis vi vil have flere indtægter gennem turismen må vi være opmærksomme på muligheden for turismen igennem udviklingen af konferencer. Inuit Ataqatigiit mener, at vi må foretage undersøgelser om medfinansieringsmuligheder fra andre lande, for tiltag som vi ikke har selv har råd til.
Der findes også et meget punkt, selvom Grønland er meget stort, må vi sikre os, at bevare naturen og undgå forurening. Ting der udsættes for voldsom anvendelse slides hurtigere og det må vi være opmærksom på, f.eks. Island er meget opmærksom på det problem og der foretages tiltag ved anvendelse af mange midler.
Når turismen skal bliver vores 3 største indtægtskilde må vi sikre os vores trafikale forhold. Turistbureauerne i Danmark og Island fastslå, at der ellers findes mange turister der vil til Grønland, og at en af forhindringer herfor er den dårlige planlægning af trafikale forhold. Inuit Ataqatigiit mener, at dette problem afklares i fremtiden og at man må stå åbent overfor udenlandske turistbureauer. Der er behov for en billigere transport og en mere detaljeret planlægning indenfor trafikken.
I disse år er sommersæsonen den højeste turistsæson og man må bestræbe sig på at indføre vinterturisme. En af de ting vi har set på Island er, at islændinge reklamerer med Islands voldsomme storme som en naturoplevelse til turisterne. Vi burde reklamere mere for vores natur som kan være barsk og overvældende smuk og vise at vi som arktisk folk har formået at overleve naturens store kraft i mange år. Disse forhold er ikke kendt i andre lande, vi må vise for turisterne at vores forfædre har været et stærkt folkefærd der kan overleve kolde vintre, dette skal betragtes som en national stolthed.
Vi må ikke glemme at vi har arbejdsløshedsproblemer især i islægsområder. Inuit Ataqatigiit mener, at man bør åbne mulighed for et supplerende erhverv især for folk der lever at fangst og udnytter naturens ressourcer. Hvis disse tiltag skal udvikles og hvis Greenland Tourism vil kunne åbne afdelingen i Nordgrønland, Sydgrønland i Østgrønland og når kommunerne arbejder mere sammen, så vil der åbnes andre muligheder, og der vil kunne etableres fælles arrangementer.
Med disse ord tilslutter vi os Turismeudvalgets betænkning og vil anbefale, at man arbejder videre med de ting vi har været inde på.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Jeg har med stor interesse gennemgået Turismeudvalgets betænkning til Landstinget. Betænkningen bekræfter det der efter min mening er det centrale i turismen og de trafikale forhold.
Et forhold som vi alle er vidende om er generende for turismen i Grønland, nemlig at fartplanen udkommer for sent og dermed sætter begrænsninger, idet Finanslovsforslaget vedtages så sent, at Grønlandsfly A/S ikke har kunne planlægge med så lang tidshorisont som ønskeligt. Derfor er det glædeligt at erfarer, at dette forhold vil takles fra selskabet og Hjemmestyret ved indgåelse af forskellige tiltag, såsom ansættelse af en ekstra person til varetagelse af dette område, og at Grønlandsfly A/S herefter allerede i primo juli måned kan fremlægge en rimelig sikker fartplan for sommeren 1999, ser det mere lyst ud for turismen, og jeg ønsker bestræbelserne i den retning god vind fremover.
Jeg glæder mig iøvrigt til de analyser og resultater af turismerelaterede opgaver der er lovet af turismeområdet og tager betænkningen til efterretning.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Såfremt det i Landstingets Turismeudvalgs betænkning anførte oplysninger skal føres ud i livet er det helt nødvendigt mere seriøst at arbejde med uddannelse og ved grundigt planlægning at anvende grønlandsk arbejdskraft i turismearbejdet.
Eksempelvis fremkom en ung grønlænder i forbindelse med sin eksamen efter uddannelse i Danmark med en meget interessant omfattende skriftlig opgave på op til 100 sider om turismen her i landet. Hvorfor søges sådan materiale ikke bedre anvendt i turismearbejdet ? Hvordan kan man undersøge mulighederne for at anvende GU og EVU- elever i deres sommerferieperioder ? Det er nødvendigt at sikre sig veluddannet grønlandsk arbejdskraft før man begynder at udvide turismeperioden og som det andet bør man også arbejde for at få udvidet hotelfaciliteterne.
Endelig må man ikke mindst mere åbent have planer om mere seriøst arbejde for at fiskere og fangere som selvfølgelig har lyst til at deltage kan medtage en turist eller to i forbindelse med udførelsen af deres erhverv.
Med disse korte bemærkninger tager jeg betænkning fra Landstingets Turismeudvalg til efterretning.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation, der kommer med en besvarelse.
Tak. For det første til bemærkninger til samtlige partier, og jeg vil også sige tak til Kandidatforbundet, selvfølgelig også til udvalget som jeg allerede har sagt til, og at den løbende interesse i udviklingen af turismeerhvervet, der blev fremført fra Landstinget, det vil jeg også sige tak for.
Det er korrekt at Landstingets Turismeudvalg sidste år og indtil dette tidspunkt har vi haft et godt samarbejde m.h.t. udviklingen af turisme og de forskellige ting der skal følges tæt på i samarbejde. F.eks. har vi haft et god orientering fra outfitterne i Turismeudvalgets møde i Kangerlussuaq omkring forskellige tiltag for turismeområdet, og ligeledes har vi sammen med turisterhvervet har Turismeudvalget været på studierejse på Island.
Det er også mærkbart på partiernes ordførerindlæg og ud fra det jeg kan fornemme ønsker at man får en bedre oplysning i de enkelte arbejder, og som det blev fremført af de enkelte og især fra Inuit Ataqatigiits side, og m.h.t. tidligere tiders bemærkninger og de bemærkninger der blev nævnt og som lyder af mere støtte generelt vil jeg sige, at i forbindelse med nystruktureringen af Landsstyrekoalitionen sidste efterår og i vores Landsstyrekoalitions målsætning og i samarbejde med kommunerne omkring udviklingen af turismeområdet at det bliver mere synliggjort og det arbejde er ved at blive ved at få nogle konkret resultater.
Og næste uge ved slutningen af maj vil det blive diskuteret mere indgående på Greenland Tourism A/S’s generalforsamling, således at de private iværksættere outfitterne, kommuner og virksomheder, at man har et mere formaliseret konkret samarbejde fra GT og det vil vi også sige til GT fra Landsstyrets side på generalforsamlingen.
Og Atassuts ordførerindlæg af Jakob Sivertsen om at vi nøje skal følge med i vores investeringer stemmer overens med resultaterne på turismebranchen og derfor har Landsstyret planer til efteråret, at man laver en mere nøje undersøgelse og vurdering af investeringerne i turistområdet, og at der efterfølgende gives en redegørelse til Landstinget.
Og det der blev nævnt både fra udvalget og fra partierne at man ikke kun gennemfører turiempromovering af Grønland ikke kun i sommerperioden men også vinterperioden og at det er nødvendigt herfor, i den forbindelse - ja, og så ud fra den viden vi har og ikke kun GT men også Turimeudvalgene i kommunerne og andre enkelte turisterhverv, der bliver der gennemført en sådan vinterturisme, ved at man gennemfører skiløb og hundeslædeturer, men der er også nogle spændende ting, hvor man bl.a. gennemførte for første gang i Kangerlussuaq, der var flere japanere der tog til Kangerlussuaq og i årsskiftet var de i Kangerlussuaq fordi japanerne tror på, at man under Nordlys, hvis man i gåseøjne ”elsker under Nordlys”, så er det meget nærliggende at kunne få børn, og det er sådan nogle ting der kan være rentabel, og hvor man så kan tiltrække turister. Det er sådanne områder der bliver flere og flere af.
Efter at have sagt dette, så vil jeg også lige nævne de uddannelsesmæssige tiltag. Kurser, der har været gennemført flere kurser, og de bliver ikke kun gennemført i Qaqortoq alene, vi har et kursuscenter i Illiminarfik, men der er også nogle der tager på rejse langs kysten og gennemfører forskellige kurser i forskellige lokaliteter i Grønland.
M.h.t kunsthåndværk og de tiltag der er igangsat de pågår og p.g.a. finansiering fra Landstinget så er man igang med en ny anderledes promovering af disse kunsthåndværk, og der har været gennemført forskellige kurser i den forbindelse og kurserne vil pågå i flere områder.
Og Inuit Ataqatigiit der vil jeg udtale, at det er korrekt på to områder, at i dag er det ikke nok, at man ser turisterne, man at man får turisterne til at føle at de er velkommen, at det er sådanne ting, der gør i vores opfattelse af turismeerhvervet som en indtægtskilde, det er sådanne ting der skal udbygges, og det skal vi alle sammen arbejde for. For det er ikke kun turismeerhvervet men samtlige turimeerhvervsmedarbejdere kommuner og virksomheder har til opgave, at klare denne og det er så en opgave man i fællesskab skal løfte.
Før jeg går væk fra uddannelserne og kurserne så skal jeg sige, at EVU er ret langt oppe og dette må siges som en økonomisk rentabel uddannelse og derfor er der ikke så mange der bliver færdige med denne uddannelse, og efter færdiggørelsen af uddannelsen så bliver de jo ansat som højtlønnede og interessenter arbejder, men som vist nok ikke altid er relateret til turismeområdet, og derfor m.h.t. andre uddannelsesinstitutioner kan man måske eventuelt få turismen indført i uddannelsen og få nogle personer der kan gennemføre kurser på det område, det er meget ønskeligt, at dette sker.
M.h.t. Julemanden, der vil jeg blot henvise til vores svarnotat, fordi man på nuværende tidspunkt har lavet en rapport, og det er forskellige indstillinger, der skal Landsstyret først have det vurderet før man tager det næste skridt.
Og Inuit Ataqatigiit har nævnt at der kommer flere skibe, og som ligger til flere forskellige steder i Grønland, og de mange passager de medtager, at det burde være en mere struktureret indtjeningsmuligheder på disse passagerer, til dette skal Landsstyret blot udtale, at man fra Royal Greenland Tourism side, og det initiativ man er i gang med, at man er meget aktiv, sådanne pjecer bliver trykt på et meget tidligere tidspunkt, f.eks. denne pjece blev uddelt til samtlige kommuner og arbejdere med turismen, og den vedrører tiltag i 1999, d.v.s. næste år.
Og i den forbindelse og de ting man skal være parat med i planlægningen om at man såvidt er opmærksomme på dette, der vil vi både fra Landsstyret og at samtlige turismeerhvervsrelateret personer prøver at få det færdiggjort.
M.h.t. Greenland Tourism afdeling i Danmark som laver promovering af Grønland, der påpeger Inuit Ataqatigiit, at den kan have en udlandsafdeling, der skal vi sige, at det er noget der ikke uden videre kan blive realiseret, som et eks. kan jeg nævne at de 5 nordiske lande, at i deres samarbejde har de en medarbejder i Østen, en enkelt medarbejder, der er flere milliarder personer i Østen, som har gode midler til turismen, så har de nordiske lande kun en enkelt person der arbejder, og derfor er det meget et spørgsmål om hvorfra man skal tiltrække turister, og det vigtigste er, at de initiativer der omkring at Grønland, at de skal foregå fornuftigt.
Og m.h.t. konferencer i vinterperioden og de erfaringer man har indhøstet i Island og under diskussion af dette blev det også nævnt at vi eventuelt kan sige at vi heldigvis har nogle der har været ansat i Grønland og som kender til Grønland, f.eks. højt placerede personer i højt placerede stillinger i deres kærlighed til Grønland og ud efter at have forladt, at de arbejder for vores land, som f.eks. at der en stor virksomhed i Danmark som udfører medicinalvirksomhed, den afholder sådanne konferencer i Grønland med deltager af omkring 70-80 personer, og dermed også efterfølgende giver deres ansatte en turistoplevelse i Grønland. Jeg mener at sådanne initiativer og såvidt og såfremt man gør dem flere og hvis man udnytter overnatningsmulighederne, så kan det nok blive til nogle.
Vi glemmer overhovedet ikke, ligesom Inuit Ataqatigiit også nævnte, at vi også skal huske på, at vi såvidt muligt ikke forurener naturen og i den forbindelse forespurgte Anthon Frederiksen at uddannelsessøgende og meget højt uddannelsessøgende og deres rapport om man ikke kan udnytte disse bedre, og i den forbindelse skal jeg udtale, at det vist vedkommende person der har lavet den rapport bl.a. indeholder udvikling i turismeerhvervet, og hvad det er for nogle ting der skal med i denne ordning om man kan lave nogle naturopbevarende foranstaltninger og det er forskellige ting som vedkommende har påpeget. sådanne nogle spørgsmål bliver ikke taget op, men bliver medtaget i det videre arbejde og bl.a. turismeerhvervet bliver vel modtaget og vel udnyttet, og det er så blot en præcisering til det Anthon Frederiksen har nævnt.
Og m.h.t. de uddannelsessøgende at de bl.a. i sommerferien dem der går i GU og EVU at man kan udnytte disse bedre, såvidt jeg er vidende om, så er det kun dem der udfører turismeerhvervet her i Grønland, men også nogle der udfører turisterhverv i Danmark, der har man efterlyst sådanne nogle personer og forespørger hos uddannelsesinstitutioner om der er nogle vil, og hvis der er nogle der siger ja, så giver de tilbud om beskæftigelse.
Jeg mener hvem som helst uanset om de har uddannelsessøgende, fiskere eller fangere eller arbejdere, at de kan have nogle biindtægter ved turismeerhvervsarbejdet og der er flere der får øjnene op for denne mulighed og jeg håber på, at der vil komme mere endnu.
Og jef vil endnu engang sige tak til de faldende bemærkninger, og at man har et godt samarbejde med udvalget, det vil fortsætte m.h.t. denne opgave og man komer med en økonomisk redegøresle omkring turismeerhervets indflydelse og påvirkninger af Grønland, der bliver det fremført til Landstingssamlingen og vi har planer om, at denne redegørelse vil blive tilflydt Landstinget.
Mødeleder.
Jeg skal lige præcisere, at i henhold til Landstingets forretningsorden og kapitel 4 § 9 står der, at Landstinget er beslutningsdygtig når mindst halvdelen af Landstingets medlemmer er tilstede, og at medlemmerne skal kunne deltage i afstemningen ved at være personlig tilstede, og så må vi vurdere om vi skal fortsætte møde fordi der er så få her i Landstingssalen.
For hvis de skal kunne deltage i mødet, idet vi kan se at der e rmeget få tilstedeværende, så er det et spørgsmål om vi skal fortsætte i salen, og hvis der er nogle der sidder og lytter til mødet, så vil jeg gerne ønske at de indtager deres pladser her i salen, for hvis vi skal færdiggøre mødet, så skal de sidde på deres pladser.
Ruth Heilmann, udvalgets formand.
Det er selvfølgeligt ærgerligt, at der er så få tilhører i forbindelse med vores debat omkring et erhverv der har betydning for Grønland, og jeg siger også tak på udvalgets vegne, på Landsstyrets grundige besvarelse samt partiernes og Kandidatforbundets positive modtagelse af betænkningen.
De ting man har indstillet til at man søger at fremme, det fremgår at man er enig i disse ting, d.v.s. det er udbygningen af uddannelsen og serviceområdet, og at man via STI-uddannelsen kan gennemføre det uden at man kun henholder sig til EVU-området.
Kunsthåndværk og at Julemanden synliggøres i Grønland og at Greenland Tourism Danmarkskontor intensivere sit arbejde med at markedsføre Grønland. Vi har været tilfredse med de initiativer der pågår, men der blev også nævnt at der er mange turister der ellers gerne vil her op, men bliver forhindret af de trafikale forhold. Det er en af de ting man gerne vil have rettet op på. Turisterne har en interesse for interesse, men det er de trafikale forhold der først søges løst, og når de så er løst vil sikkert mange turister komme til Grønland og det er jo et formål, at man i år 2000 skal have ca. 60.000 turister årligt.
Vedrørende tættere samarbejde med Island, så har udvalget været på Greenland Tourism været på besøg. Vi skulle hilse fra Benedicte Thorsteinson, hun er igang med at arrangere nogle ting omkring Leif den Lykkeliges, at det i år er at man fejrer Leif den Lykkeliges ankomst til Vinland, er 1000 år siden, og her understregede hun også at man har et samarbejde der hedder SAMIC, hvor der også finansieres op til 500.000 kr., og jeg synes også at der er behov for at man også oplyser mere omkring samarbejdet med SAMIC.
Og som sagt skal der også være mere sammenhængende trafikplaner internt i Grønland både til vands og i luften. Og vi siger også tak for den oplysning fra Landsstyremedlemmet m.h.t. 1999 trafikken, at Grønlandsfly vil fremlægge noget i juli måned, jeg mener at det er en fremgang vi skal have nogle forhåbninger til.
M.h.t. udnyttelse af gletschere og indlandsisen i forbindelse med turismen, mens vi var nede i Greenland Tourism, der blev vi vist, at man kan kravle ned i de her sprækker i indlandsisen nået vi normalt anser som meget farligt, men som turisterne anser for meget spændende. Det er meget interessant at se disse ting. Der er meget store mulige i indlandsisen turistmæssigt og der er en god interesse for islændingenes side, og Greenland Tourism er opmærksom på denne interesse.
Vi har jo masser af sne her i Grønland, hvor der er mulighed for skisport og det vil vær en oplevelser der vil være en speciel oplevelse, selvom det for os vil være en ganske naturlig oplevelse, og vi må også udnytte sådanne ting som turisterne har interesse for.
Der blev også sagt fra Inuit Ataqatigiit, at man beskytter naturen, at man udfærdiger skrappere regler i forbindelse med beskyttelsen af naturen og kulturen, vi ved jo at der kommer mange krydstogtsskibe efterhånden og jeg mener at i de 76 anløb i år, hvor vi meget gerne have oplyst hvilke økonomiske konsekvenser det har, hvilke indtægter man har fået ved sådanne anløb. En af de ting man som fremgår at der er behov for yderligere bevillinger til dette område, og jeg håber, at man vil tage det med i forbindelse med vurderinger til efterårssamlingen.