Dagsordenens punkt 13-1

Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 13-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 18. maj 1999 kl. 13:05

Dagsordenens punkt 13;

Forslag til Landstingslov om Fangst og Jagt, 1. behandling.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

På Landsstyrets vegne skal jeg herved forelægge forslag til Landstingslov om fangst og jagt.

Der er tale om en revision af den lov, som Landstinget vedtog 6. november 1997. Inspirationen til de foretagne ændringer kommer fra dels konkrete ændringsforslag fra det daværende Landstingsudvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug i 1997-98, dels fra enkelte medlemmers konkrete forslag, dels fra forslag fra Landsstyrets Lovkontor og endeligt fra den debat, der fandt sted på seminaret om de levende ressourcer i 1998.

Forslaget lægger op til følgende markante ændringer af de nu gældende regelsæt:

Der er indsat hjemmel til inddragelse af fanger- og brugerviden udmøntet via hovedorganisationerne i forbindelse med rådgivning omkring fangst- og jagtforhold, herunder også at Landsstyret kan fastsætte nærmere bestemmelser herom,

Der er indsat en hjemmel, således at Landsstyret kan udstede regler om begrænsninger for erhvervelse af licenser for kvoterede arter og på anden måde regulerede arter for personer med fritidsjagtbevis, såfremt der ligger saglige hensyn for sådanne tiltag,

Der er indsat hjemmel, således at Landsstyret kan udstede regler om anvendelse af husstands- og alderskriterierne i forbindelse med fordeling af kvoterede arter,

Der er tydeliggjort, at Landsstyret har hjemmel til at bemyndige en eller flere kommuner til forvaltning af fangstdyr på lokalt plan,

Der er indsat hjemmel, således at Landsstyret kan fastsætte regler om aflæggelse af jagtprøve i forbindelse med erhvervelse af jagtbevis.

Høringssvarene:

Forslaget til Landstingslov om fangst og jagt har været til høring hos KNAPK, KANUKOKA, TPAK det er foreningen for bierhvervende fiskere og fangere samt de enkelte kommuner. KNAPK har desværre ikke svaret på høringssagen. KANUKOKA og de fleste kommuner havde ingen bemærkninger til forslaget. Enkelte kommuners forslag kan indarbejdes i gældende bekendtgørelser.

Alle modtagne bemærkninger tilgået Landstingets Udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Involvering af fanger- og brugerviden i rådgivning omkring fangst- og jagtforhold:

Et væsentligt nyt element i loven er muligheden for at inddrage fanger- og brugerviden i den biologiske vurdering af bestandene af fangstdyr.

Det er i øvrigt Landsstyrets holdning, at inddragelse af fanger- og brugerviden også skal indarbejdes i loven om naturfredning samt forordningen om beskyttelse af naturen. Det ville være uhensigtsmæssigt dersom emnet kun fremstår i loven om fangst og jagt.

Saglig hensyn ved fordeling af kvoterede arter:

Det er Landsstyrets holdning, at der i forbindelse med fordeling af kvoterede arter skal tages særlige hensyn til fangsterhvervet samt kulturelle og rekreative behov for den lokale befolkning. Det er således i dag, at der er meget få fangstdyr, der kvoteres; nemlig våge- og finhvaler, moskusokser og rensdyr. Den øvrige fangst er mere eller mindre fri for alle med jagtbevis.

Enkelte andre fangstdyr må kun fanges af erhvervsfangere, f.eks. hvalros og isbjørne, bortset fra særlige regler for befolkningen i Qaanaaq, Upernavik og kommunerne i Østgrønland. I den sammenhæng er der taget særlige hensyn til den lokale befolkning, det vil sige personer enten med fritidsjagt- eller erhvervsjagtbevis.

Det er ikke en særlig populær opgave at skulle lægge begrænsninger på udøvelse af fangst og

jagt. Når Landsstyret alligevel skønner, at sådanne upopulære beslutninger skal træffes, og sådanne upopulære tiltag skal gennemføres, hænger det sammen med følgende:

1) De levende ressourcer er begrænsede.

1) Der er et øget pres på ressourcerne.

Det er på den baggrund, at Landsstyret mener, at der udover fredninger, kvoteringer og andre begrænsninger også skal kunne tages saglige hensyn til bestemte personkategorier, når visse ressourcer er knappe og særlige forhold gør sig gældende.

Gennem forslagene i ' 4 samt ' 6 er der således skabt en hjemmel til, at Landsstyret kan udstede regler om begrænsninger for erhvervelse af licenser for kvoterede og på anden måde regulerede arter.

Fangstrådet:

Således som det står i loven, er det Landsstyrets holdning at udnytte Fangstrådet som rådgivende forum i forbindelse med udmøntningen af fangst- og jagtbegrænsninger.

Husstandskriteriet:

I det tidligere Landsting var der fra flere sider ønsker om, at visse kvoterede arter skulle kunne fordeles efter et husstands-princip. Baggrunden var den skæve fordeling af en knap tilmålt ressource, der kunne opstå, når fordelingen skete på baggrund af lodtrækning til enkeltpersoner.

Landsstyret skal ikke lægge skjul på, at man har sympati for en husstandsbaseret fordeling. Landsstyret må imidlertid også erkende, at en sådan praksis næppe kan gennemføres fra centralt hold, samt at den under alle omstændigheder også ville have ulemper.

Lovforslaget, som Landstinget nu skal tage stilling til, lægger derfor op til, at afgørelsen om fordelingskriterierne kan lægges ud til kommunerne. Dette giver mulighed for, at man lokalt tilpasser fordelingskriterierne til det behov, som det i virkeligheden kun er kommunerne, der har den nødvendige indgående grad af kendskab til.

Udmøntningen heraf vil som udgangspunkt skulle ske via kommunale vedtægter, som i den sidste ende vil skulle stadfæstes af Landsstyret, der således har ansvar for, at de opstillede fordelingskriterier er saglige.

Bestemmelse om krav til aflæggelse af jagtprøve i forbindelse med erhvervelse af jagtbevis:

I den omfattende offentlige debat, der har udspundet sig omkring, hvem der skal have lov til at jage hvilke fangstdyr, naturligvis primært rensdyr og moskusokser, er stadig flere kommet til den erkendelse, at man ikke bliver jæger af at tage et gevær i hånden. Der er heller ingen, der er født med et gevær i hånden.

Denne erkendelse afspejler sig i lovforslagets hjemmel til, at der kan indføres tvungen jagtprøve. En sådan jagtprøve indføres naturligvis ikke fra den ene dag til den anden.

Landsstyret finder imidlertid, at det i forbindelse med en modernisering af fangstlovgivningen kan blive et meget nyttigt redskab til at regulere udøvelsen af fangst og jagt. Selv om vi har en tusindårig tradition for at udnytte landets levende ressourcer, skal vi også sætte os selv i stand til at møde de udfordringer, som den gradvise ændring af vores levevis medfører.

Endeligt skal indførelsen af et eventuelt krav om aflæggelse af jagtprøve også ses i sammenhæng med et muligt kommende krav om tilladelse til at bære og bruge våben. Dette er imidlertid en sag, som beror hos Rigsmyndighederne.

Lad mig afslutningsvis nævne, at den nye lov - ligesom den nu gældende - indeholder en bestemmelse om, at Landsstyret kan forbyde visse fartøjers og køretøjers anvendelse under udøvelse af fangst og jagt. Det er i denne sammenhæng Landsstyrets klare holdning at gøre brug af denne bestemmelse, således at snescootere ikke må anvendes til fangst og jagt.

Med disse ord skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til Landstingets videre behandling, idet jeg skal foreslå, at forslaget henvises til Landstingets Udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug inden 2. behandling i Landstinget.

Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere, men inden skal jeg bemærke, at det Landsstyremedlemmet for Erhverv fremlagde fra talerstolen er en lidt anden version, men indholdsmæssigt er de to udgaver de samme, det er selve formuleringen der er lidt anderledes, men indholdsmæssigt er der ingen forskel.

Lars Karl Jensen, Siumut.

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til nærværende forslag til Landstingslov om Fangst og Jagt.

Og vi har fra Siumut under drøftelserne af tidligere lovforslag om fangst og fiskeri klart udtrykt, at vores afbenyttelse af vores lands levende ressourcer skal ske ud fra en fornuftig og bæredygtig forvaltning, således at det kan sikres at vores efterkommere og deres efterkommere igen kan have nytte af disse ressourcer.

Vi konstatere, at lovforslaget blandt andet er inspireret af det seminar om levende ressourcer som ......./Naturinstituttet afholdt i oktober 1998. Det er naturlig, idet vi fra Siumut mener, at også brugerne, d.v.s. fangere og fiskere, i det her tilfælde, tilknyttet såvidt det er muligt, i forbindelse med lovgivningen om benyttelse af vores levende ressourcer.

Vi har også fra Siumut tidligere udtrykt ønske om, at der i forbindelse med forvaltningen af specielt kvoterede dyr, at man i lovgivningen præcisere, hvilke af følgende kategorier, der skal have hvilke indplaceringer.

1) Hvem er hovederhververe ?

2) Hvem er bierhververe ?

3) Og hvem er fritidsjægere ?

4) Og hvem skal kunne få tilladelse ti brug af skydevåben.

M.h.t. personer med fritidsjagtbevis kan vi se, at der kun er en udvej, når det drejer sig om kvoterede dyr, specielt når det gælder rensdyr og moskusokser, idet det er uforholdsmæssigt lille antal dyr, der bliver frigivet til så mange personer med fritidsjagtbevis. Dette spørgsmål ønsker vi bliver behandlet i udvalget.

Idet det meste af lovforslagets indhold allerede er blevet behandlet mange gange her i salen er vi generelt enige i de flest indstillinger, og vi har derfor kun få og mindre bemærkninger til selve lovforslaget.

På et møde i NAMCO i 1998 opnåede den grønlandske delegation, at NAMCO i fremtiden også i sin udarbejdelse af sine indstillinger skal medtage den viden som fangerne og brugerne har indhøstet igennem flere generationer.

Dette skridt harmonerer med de ønsker vi bliver konfronteret med fra befolkningens side fra de forskellige fora, når vi behandler disse spørgsmål.

I Siumut værdsættes det højt, at den viden som erhvervsjægerne og bierhvervsjægeres organisationer har bliver brugt af Fangerrådet, når det gælder vurderingen af kvoterede og begrænsede dyrearter.

I forbindelse med behandlingen af forgængeren til nærværende lovforslag, fremkom Landstingets Fiskeri- , Fangst- og Landbrugsudvalg og Lovudvalget med en fælles betænkning under efterårssamlingen 1997, hvor i det bl.a. ønskes sikres fritidsjægernes adgang til kvoterede fangstdyr når disse har boet i landet i mindst 2 år, og dermed også har været registreret i folkeregisteret samt hvor i det henstilledes, at der kun bliver til delt et dyr, d.v.s. et rensdyr til en husstand og det dyr, der bliver til en navngivet person ikke må gives videre til en anden person.

I den forbindelse vil Siumut anmode Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg om at kikke nærmere på kravet om 2-års bopælskrav. Dengang men fremkom med denne indstilling var målet at sikre, at flest mulige husstande bliver tildelt dyr, idet man ønskede at gå bort fra de nugældende forhold, hvor det til tider kan forekomme tildelinger af mange antal dyr til en husstand, når der i forbindelse med lodtrækning trækkes personer fra samme husstand, og hvor mange flere ansøgere fra andre husstande ikke bliver trukket op.

Det er vores mening, at spørgsmålet om disse forhold kan overflødiggøres ved, at der indføres helt klare retningslinier for at kunne få et jagttegn, som skal følges af alle. Dette er blevet undersøgt af Landsstyret og vi fornemmer i svaret, at det bliver svært at administrere dette fra centralt hold.

Vi fornemmer det også sådan, at Landsstyret overvejer at uddelegere bemyndigelser til kommunerne til forvaltning af fangstdyr på lokalt plan. Siumut har ikke nogen indvendinger imod en sådan tanke, idet det er vores vurdering, at der i de enkelte lokaliteter er større viden og større grundlag for et samarbejde mellem kommunale myndigheder og KNAPK=s lokale foreninger nemlig KNAP=erne samt foreninger for bierhververe.

I denne forbindelse vil vi nævne, at det bliver nødvendigt, at der i de enkelte kommuner, i de enkelte regioner og landsdele skal udfærdiges såkaldte kommuner og regionsplaner, d.v.s. afgrænsede arealer og etablere rekreative områder, og lave vedtægter til hvorpå både dyr og mennesker kan udfolde sig på disse stede.

Siumut skal opfordre Landsstyret til at der i det videre arbejde med lovforslaget sikres følgende tiltag:

1) Vurdering af i hvor lang tid jagtbeviserne skal gælde

2) Muligheder for fratagelse af jagtbevis i forbindelse med ulovlig jagt af kvoterede dyr

3) Vurdering af regler om anvendelser af alderskriterier i forbindelse med fordeling af kvoterede arter.

Afslutningsvis skal vi anmode Landsstyret om, at undersøge mulighederne for fangst i videnskabeligt øjemed af nogle af de store havpattedyr, der i mange år er blevet fredet, og som nu er blevet mange af i vores farvande. Der findes jo havpattedyr i vores farvande, der gennem generationer har brødfødet den grønlandske befolkning, der nu i mange år har været freden.

Disse har været underkastet videnskabelige undersøgelse, hvis resultater vi nu efterlyser, således vi ønsker at vide, hvilke havpattedyr vi nu måske atter kan benytte os af.

Med disse ord ønsker vi, at Landstingets Fiskeri-, Fangst og Landbrugsudvalg behandler lovforslaget og medtager de faldne bemærkninger forinden 2. behandlingen finder sted her i salen.

Og vi siger tak. Og vi går nu videre til Atassuts ordfører og det er Siverth K. Heilmann.

Siverth K. Heilmann, Atassut.

Jeg skal først lige nævne, at Atassut har bemærket, at det er en anderledes fremlæggelse som Landsstyremedlemmet har fremlagt, og vi håber så på, at det ikke bliver kotume her, men jeg har samtidigt bemærket, at det er den samme mening, fremlæggelsen trods alt indeholder.

Men videre til ordførertalen.

Det er sandt, at debatten om jagt ikke er ny, senest under Landstingets efterårsamling i 1997 blev emnet behandlet især jagt- og fiskeribetjentenes beføjelser. Lovudvalget og Udvalget for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug pålagde dengang Landsstyret om, at undersøgelse til Landstingets forårssamling 1998, hvorvidt husstandene kan tildeles et dyr på rensdyr- og moskusjagtområdet.

Men de førnævnte udvalg er blevet orienteret om, at der har været forskellige lovændringsproblemer, især m.h.t. husstandskriteriet og kravet om fast bopæl i mindst 2 år. Skønt vi i Atassut finder det beklagelig, at sagsbehandlingen er blevet forsinket prioriterer vi højt, at sagen gennemføres omhyggeligt.

Men vi skal allerede nu bemærke m.h.t. de påpegede punkter, at det som regel er meget svært, at få løst problematikken på en tilfredsstillende måde for alle især når det drejer sig om kvoterede fangstdyr, dette til trods for vil vi i Atassut sædvanen tro komme med vores synspunkter til forelæggelsen af punktet og har følgende bemærkninger.

Her til start vil vi i Atassut opfordre alle partier til at pålægge Landsstyret m.h.t. sommerens rensdyrkvotetildeling om at undersøge om der kan åbnes for en ubegrænset jagt på rensdyr inden for en kort periode.

I den forbindelse prioriterer vi i Atassut, dog uden at komme med yderligere bemærkninger, at såfremt man når frem til den foreslåede løsning, at muligheden for dette skal gøres gældende inden for 1 år, men såfremt man er imod dette, så er vi redde til at samarbejde og være med til vurderingsarbejdet på andre måder.

I tidens løb er vi kommet med omfattende bemærkninger til kvoterede fangstdyr, jagtbevisordningen, jagt- og fiskeribetjentordningen m.v. Derfor skal vi fra Atassut henvise til vores tidligere bemærkninger. Dog er vi i Atassut glade for og tilslutter os uforbeholden til de punkter, man vil indlemme i den nye lov, nemlig ' 2 stk.2 og stk. 4, idet vi i Atassut altid har prioriteret gennem vores bemærkninger fra denne talerstol, at relevante organisationer og ikke mindst fangernes viden bør udnyttes i højere grad.

Under seminaret omkring de levende ressourcer i 1998 kom man ind på tørring af kød og fisk, og hvis dette omhandles i ' 3 stk. 4 om at der kan gives begrænsede tilladelse vil vi med glæde give vores uforbeholden tilslutning til det.

Gennem mange år har især nogle få familier fra Kanamiut tørret rensdyr- og moskusoksekød, men med indførelse af fangstdyrskvoteringen har de mistet grundlaget for at fastholde deres traditioner til stor utilfredshed.

I Atassut kan man godt forstår, at Landsstyret nærer bekymringer på baggrund af informationen fra det statistiske kontor, idet anvendelsen af husstandskriterierne især på kvoterede fangstdyr altid vil være forbundet med forskellige problemer

Når man blot tænker på kvoteringen af rensdyr og moskusokser er der ikke sammenhæng mellem kvoterne og licensansøgerne. Fra Atassut vil vi opfordre Landsstyret til at orientere kommunerne hurtigst muligt , nå der udstedes kvoter, idet orienteringen om udstedelse af kvoter sker næsten først op til jagtperiodens start næsten hvert år, hvilket forårsager travlhed hos de der ønsker at ansøge om licens og ikke for de kommuner, der sørger for at arrangere ansøgninger, idet det som regel sker under personalets afvikling af ferie.-

I Atassut tilslutter vi os Landsstyrets mulighed for regler på jagt- og fangstområdet, sådan som det fremgår af lovforslagets ' 6, dog prioriterer vi i Atassut, at der etableres et godt samarbejde mellem de førnævnte brugere.

Vi er i Atassut i princippet ikke imod, at Landsstyret kan fastsætte regler om aflæggelse af jagtprøve, men skal allerede nu bemærke, at der overhovedet ikke skal sættes spørgsmålstegn ved de hjemmehørendes og ikke mindst erhvervsfangeres evner til at håndtere skydevåben, men vi vil finde det mere hensigtsmæssigt, at man i vurderingsarbejdet ikke kan komme uden om de relevante inspirationskilder, som man kan samarbejde med, og som vi tilsluttede til i det foregående.

Vi har allerede forordninger om fartøjer, som ikke må anvendes til fangst og jagt, men i Atassut finder vi det ønskeligt, at man uddyber nærmere, hvilke nye tiltag Landsstyret har i deres reguleringsindsats.

Når man tænker på vinterjagt på moskusokser, så udstedes der dispensation til jagt fra hundeslæde uden for slædehundeområdet. Ligeledes udstedtes dispensation til jagt fra snescootere. I denne Landsstyrets forelæggelse blev det nævnt, at muligheden for at anvende snescootere skal forbydes, og vi vil fra Atassut kræve, at dette skal tydeliggøres.

Med disse bemærkninger meddeler vi fra Atassut, at vi vil samarbejde omkring vurderingen af dette emne som vi har behandlet indgående i Udvalget for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug. Tak.

Og den næste er Inuit Ataqatigiits ordfører Ole Lynge.

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Inuit Ataqatigiit er glade for, at forslag til Landstingslov om Fangst og Jagt, nu er blevet fremlagt. Forslaget får en afgørende betydning for samfundet, og ikke mindst for erhvervsfangerne.

Da man påbegyndte udarbejdelsen af forslaget for små 2 år siden, har Inuit Ataqatigiit medvirket til forslaget tilblivelse igennem repræsentanter i Landstingets Udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug, folkevalgte i kommunerne samt udpeget medlemmer i organisationer og foreninger.

Som det fremgår i oplægget har man forhørt samtlige involverede og disse har haft mulighed for at udtale sig.

Vi har bemærket, at de forhørte instanser hovedsageligt ikke har haft nævneværdige påpegninger overfor lovudkastet bortset fra enkelte spørgsmål. I det videre arbejde har man sidste år haft seminar om de levende ressourcer og ud fra indstillingerne fremgår det, at der har været fremsat anbefalinger vedrørende anvendelse af levende ressourcer.

Vi mener at anbefalingerne om holdbar anvendelse af levende ressourcer som erhverv og som fangstdyr falder god sammen med Inuit Ataqatigiits grundlæggende holdninger, idet man derved har sat milepæl for et nærmere samarbejde mellem brugerne, nemlig erhvervsfangere og erhvervsjægere og på den anden side kontrollerende instanser og rådgivere for anvendelse af levende ressourcer, således at man derved baner vejen for en fornuftig udnyttelse af de levende ressourcer.

Inuit Ataqatigiit er glade for, at Landsstyret i sit fremlagte lovforslag åbner muligheden for nedsættelse af et Fangstråd. Man kan konstatere, at samtlige deltagere i det store seminar har haft den samme mening. Disse skal være den indstillende og grundlagssøgende faktor i fremtiden overfor Landsstyret og Landstinget i vigtige spørgsmål om fangst i Grønland.

Derudover er det meget vigtigt at tilføje at Landsstyret bemyndiges til at udstikke nærmere retningslinier for supplerende erhvervsfangere, d.v.s. fritidsjægerne. Et samfund ligesom vores kan man ikke gå uden om, at værne om, at der findes mange familier i vores langstrakte kyst, der supplerer deres husholdning ved fangst og jagt. Enhver der har interesse i fangst og jagt og enhver der supplerer husholdningen igennem fangst og jagt skal vide, hvornår de har behov og hvornår de skal sætte grænser, men der findes også folk, der jager ulovligt. Det kan være folk der jager og forfølger rensdyr ved brug af snescootere, folk der jæger og forfølger edderfugle, alke m.m ved brug af hurtiggående både.

Disse er folk som ikke kan accepteres af erhvervsfangere og erhverevsjægere og af supplerende fangere og jægere og derfor er det hensigtsmæssigt og aldeles nødvendigt, at der sættes muligheder for, at de enkelte kommuner og kommuner der ligger tæt på hinanden udmønter sammen nærmere retningslinier herom.

Det er Inuit Ataqatigiits klare målsætning, at man tilstadighed udbygge og udvikler fangsterhvervet, vi stræber efter at det egentlige fangsterhverv til enhver en tid tilpasses til den generelle udvikling. Dette bør være en af de grundlæggende målsætninger, ikke kun ved at forbedre og forenkle vilkårene, men et mål om, at fangeruddannelsen indføres på lige fod med andre erhvervsuddannelser.

Når vi skal værne om vores kultur og overleveringer fra vores forfædre er det nødvendigt med en nytænkning.

Som et af de nye tiltag i lovforslaget, foreslås at Landsstyret eventuelt bemyndiges til at udmønte retningslinier for jagtbevis, her i ønskes der at der alene foreløbig gives jagtbeviser for udefrakommende som har opholdt sig i Grønland i et bestemt tidsforløb og kun til dem der har ansøgt om jagtbevis.

Inuit Ataqatigiit finder der hensigtsmæssigt på længere sigt og efter erfaringer, at der udstykkes generelle jagtbestemmelser, der gælde for alle brugere og derudover skal vi ønske, at omtalte spørgsmål nøje vurderes af Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug, herunder hvor stramt kravet om tidsbestemt ophold i Grønland skal være.

På grundlag af regulering af fangsdyr tildeles der kvoter og det har altid været udsat for kritik, især ved regulering af fangst af rensdyr, moskusokser m.m. har man ofte fremsat ønske om, at der skal være mere hensigtsmæssige bestemmelser for kvotetildelinger.

I forbindelse med et ønske om kvotetildeling efter husstandens størrelse indstille Landsstyret, at kommunerne får en større beføjelse hertil, idet disse er dem der har størst kendskab til husstandens størrelse og derved kan sætte grundlag for kvotetildeling. Denne vurdering vil Inuit Ataqatigiit støtte, men finder det ønskeligt, at der skal klarlægges, hvor store administrative konsekvenser og merudgifter, det medfører for de enkelte kommuner.

Når vi nu taler om enkelte kommuner eller kommuner der ligger tæt ved hinanden kan stadfæste bestemmelser må man sikre, at indehaverne af kvoter og indhandlingstilladelser får lige rettigheder efter lovgivningen.

Vi skal henstille, at dette spørgsmål også vurderes af udvalget, idet der findes forskellige fredningsbestemmelser i forskellige lokaliteter gældende på forskellige tidspunkter.

Med disse bemærkninger til lovforslaget, vil vi ikke undlade, at ønske, at Landsstyremedlemmet Simon Olsen og koalitionslandsstyrets respræsentanter fra Siumut og Inuit Ataqatigiit giver lidt af deres tanker til os andre om fremtidens fangsterhverv i Grønland.

Inuit Ataqatigiit håber, at man gensidigt udveksler meninger og synspunkter når det nu etablerede samarbejde skal bære frugter.

Ifølge landsstyrekoationsaftalen af februar 1999 mellem Inuit Ataqatigiit og Siumut er det blandt andet aftalt, at man principielt skal støtte fangererhvervet, herunder støtte til selskaber som NUKA A/S og PUISI A/S og støtte til tiltag omkring produktion af sælkød og sælspæk og at man skal arbejde for, at Grønlands Hjemmestyre får fuld myndighed og ansvar vedrørende levende ressourcer.

På denne baggrund mener Inuit Ataqatigiit, at tiden er inde til, at man m.h.p. fuld støtte til fangererhvervet, at rammer og målsætninger skal underkastet fuld opmærksomhed og udvikles af alle involverede parter. Henholdsvis findes der på kysten nogle personer eller interessegrupper, der forbereder tiltag, således har man opstartet indhandlingssteder eller forædlingsproduktioner.

Kommunerne er igang med at udbygge og udvikle skinsystuerne rundt omkring og for nogle vedkommendes kan man sige, at de er blevet privatiserede. Denne udvikling er værdifuld og må nøje opfølges, men man må også passe på, at erhvervet og her menes der fangererhvervet værnes om befolkningens selvopstartede virksomheder, som vi plejer siger, at enhver bygning bygges op nede fra og ikke ovenfra.

Fangererhvervenes organisationer, fritidsjægernes foreninger, skindbearbejderne, syerskerne, kødsælgerne, brugere og mange andre kan individuelt eller i fælles skab opstarte små virksomheder, såfremt de har lyst til det.

I takt med at der opstartes flere og flere virksomheder, kan de blive til selskaber og i sidste ende etablere eksportmarked. Derfor vil Inuit Ataqatigiit opfordre alle, at sådanne tiltag støttes.

Vi værner om og kontrollerer vores levende ressourcer. Fangererhvervet er et reelt erhverv og må betragtes som et erhverv, der har en fremtid og det er5 nødvendigt, at sørge for, at erhvervet tilstadighed udvikles. Vi må jo sikre, at generationerne får mulighed for at udøve fangererhvervet,

Derfor finder Inuit Ataqatigiit det vigtigt, at fangererhvervet planlægges fremover og m.h.t. vores nævnte interessegruppe, vil vi overfor Landsstyret indstille, at planlægge fangererhvervets fremtid i nært samarbejde med de forskellige parter.

Med disse ord inden overgangen til 2. behandlingen af Landsstyrets lovforslag om Fangst og Jagt anbefaler vi at sagen behandles af Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Tak.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

I Kandidatforbundet har vi med interesse gennemgået forslag om Landstingslov om Fangst og Jagt.

Først vil vi fra Kandidatforbundet give udtryk for, at det er hensigtsmæssig, at man i ' 2 stk. 3 og stk. 4 vedrørende rådgivning vil indarbejde fangernes og brugernes viden, da disse jo er de daglige brugere.

Vedrørende ' 4 stk. 4 vil vi bemærke, at har respekt for menneskerettighedsbestemmelserne. Kandidatforbundet finder disse bestemmelser som ikke hensigtsmæssige, at sammenligne med forholdene her i landet, mens de tilladte fangstkvoter her i landet endnu er så begrænsede, det kan ikke være rigtigt, at man alene ud fra dansk statsborgerskab skal kunne tildeles rensdyr til fangst lige efter ankomsten her til landet, mens mange de her i landet fastboende ikke opnår, at få tildelt fangst p.g.a. den begrænsede fangstmængder.

Derfor kan vi ikke fra Kandidatforbundet ikke acceptere, at den næsten automatiske udstedelse af fangstbeviser til danske statsborgere, sålænge fangstkvoterne er så begrænsede.

I følge lovforslagets bestemmelser i ' 6 stk.1. nr. 4 foreslås fordeling af tilladelse på grundlag af husstandsmedlemmernes antal eller alder, hvilket vi ikke er enig i fra Kandidatforbundet af følgende grunde.

Først er det som eksempel m.h.t. rensdyrjagt ikke hensigtsmæssigt, at husstande uden eget fartøj kan deltage i fordelingen af fangstilladelser og for det andet stemmer fordeling af antal tilladelse efter alder ikke med hævd og traditioner hos grønlændere, der ernærer sig med fangst og jagt. Det er jo sådan, at en grønlandsk fanger begynder at oplære sine børn fra de er små af, uden at sætte spørgsmålstegn ved barnets alder. Det er sådan at en del af husfædrene tager deres børn med på rensdyrjagt for at give dem oplæring og mange af børnene kunne selv få fangst ved sådanne lejligheder, og derfor må man søge at undgå at unge mennesker, de er børn af erfarne renjægere ikke bliver ramt af sådanne bestemmelser.

Vedrørende ' 6 stk. om jagtprøver, mener vi fra Kandidatforbundet, at det ikke er nødvendige med sådanne prøver for den fastboende befolkning her i landet og at denne bestemmelser bare kan udtrykkes som at ville ordne forholdene efter europæisk mønster, men såfremt udlændinge vil drive jagt her i landet bør de sikre sig, at de består en sådan prøve.

Til slut vil vi udtrykke vores glæde over, at det endelige foreslås medtaget i loven, en høring af erhvervsjægere og fangere.

Endelig vil vi fra Kandidatforbundet gerne have orientering om, hvad det nuværende Landsstyre agter at gøre med Landstingets beslutning sidste år om krav i forbindelse med rensdyrjagten, men som det daværende Landsstyre ikke nåede at føre ud i livet.

Endvidere vil vi gerne i denne forbindelse gerne have orientering om, da der er blevet spurgt til denne sag, hvorledes det går med Royal Greenlands aftale sidste år med russerne om partnerskab som trawlerejere, vi håber at få svar på disse spørgsmål.

Med disse bemærkninger og uden yderligere bemærkninger til resten af lovforslaget skal vi henstille, at den inden 2. behandlingen går til drøftelse i Landstingets Udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Og vi siger tak. Og så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, som kommer med en besvarelse til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Jeg kan lige starte med det sidste, og det er til Kandidatforbundet, her drejer det sig om fangst og jagt vi taler om.

Jeg kan forstå, at samtlige partier har udvist stor interesse for dette arbejde og er fremkommet med en række forslag til tilføjelser.

Derfor skal jeg tage udpluk af de forskellige forslag, f.eks. fritidsjægere, der vil man foreslå, at der findes 3 forskellige kategorier og at man laver en ordning, der tager hensyn til lokalbefolkningen og at man laver det således, at tilladelsen til at fange et bestemt jagtdyr kun må være personligt og må ikke overdrages til andre.

Derudover er der mange forskellige ting man skal bemærke, hvor man bl.a. gerne ville foreslå, at der drives ubegrænset jagt på rensdyr på en kort tidsperiode. Det er selvfølgelig en meget interessant tanke, og ligeledes er det sådan, at partierne er enig i, at husstandskriterierne kan skabe problemer i forbindelse med tildeling af bestemte kvoterede fangstdyr.

Derudover er der specielt omkring rensdyrjagt kom man ind på at sagsbehandlingen af tildelingen af rensdyrkvoter foregår alt for sent, og det kan man måske prøve at komme over til efterårsjagtsæsonen.

Det er rigtigt at vi har haft forordninger der forbyder visse fartøjer til brug ved jagt og fangst. Nogle partier siger korrekt, at der findes personer, der jæger ulovligt, f.eks. bruger de snescootere og forfølger rensdyr, tager på rypejagt på snescootere, og derudover i speedbåde forfølger edderfugle og det ser man på stor alvor på fra erhvervsjægernes side.

En af de interessante ting man kom ind på, det er indførelse af fangeruddannelsen, det er en af de ting som vi også må tage til overvejelse. Jeg mener at partiernes bemærkninger, at der er stor enighed i partiernes bemærkninger, og m.h.t. at sagen skal videre til behandling i udvalget og jeg vil love, at man også medtager disse bemærkninger i forbindelse med arbejdet i udvalget.

Jeg er således kommet ind på de forskellige ting som jeg på stående ford har svar til.

Og nu har Gudmand Rasmussen uden for partiernes ordførere.

Gudmand Rasmussen, Atassut.

Jeg har indgået aftale med Atassut om, at jeg selv giver min mening tilkende. Det vi taler om her er ikke noget nyt og det har været debatteret gennem tider, og et så vigtigt spørgsmål bliver det nok ikke i nærmeste fremtid, at vi kommer til en rimelig løsning.

Men jeg vil gerne give min mening tilkende, først skal jeg lige citere fra Siumuts ordfører citat Avi har også fra Siumut tidligere udtrykt ønske om, at der specielt i forbindelsen med forvaltningen af kvoterede dyr, at man i lovgivningen præcisere, hvilke af følgende kategorier, der skal have hvilke indplaceringer@.

Det er ligesom man standser midt i det hele, når et så begrænset antal kvoterede dyr skal fanges af så mange, så er det ligesom man er ved at sige, at det i sig selv sætter en begrænsning. Fangerne opdrager deres børn til fangererhvervet, men det er ikke altid, at det lykkes.

Og man går ud fra, at fangererhvervet skal bestå ved at en generation viderefører det til næste generation. Fangererhvervet er en del af vores kultur, hvilket er korrekt, men der bliver nok for mange, der får den der fangerkultur under rensdyrjagtsæsonen.

M.h.t. sildepiskere, så har Landsstyret helt korrekt, at det kun er fiskere og fangere, der kan fange disse dyr. Og det resulterer jo i, at der ikke er slagsmål om kvoterne. Hvis vi åbner op for, at kun erhvervsjægerne får mulighed for, at jage rensdyr,. Så vil vi sætte en begrænsning.

Hvad ville vi nok sige, hvis vi som fastansatte oplever at en fanger kommer under dårlig vejr og søger om arbejde indenfor vores arbejde. Jeg mener, at hvis vi giver en erhvervsjæger eller fanger, når fangstdyrene er så få og bliver ved med at kvotere sådan hen ad vejen, vil vi aldrig nå en tilfredsstillende ordning.

Man er ligesom kommet ind på, at man skal også være påpasselig med kvoter. Der blev sagt, at ingen mennesker er født med et gevær i hånden. Gad vide, hvor mange mennesker, der er født med et jagtgevær ladt og rettet mod et rensdyr.

Og jeg ville sige min mening ren ud, det skal overvejes ganske nøje, jeg har også respekt for fritidsjægerne og bierhververne, men m.h.t. kvoterede fangstdyr, så er det også på tide, at vi grønlændere tager stilling til om vi fortsat skal slås om de få ressourcer. Fiskeri og fangst er det vigtigste erhverv, og så længe indtægterne er så få, så ved jeg at jægerne eller fangerne laver budgetter ud fra den forventede fangst under rensdyrjagtsæsonen, og jeg vil endnu engang anmode om, at man overvejer disse ting meget nøje, at sålænge der skal kvoteres, så er det kun erhvervsjægernes og fangerne, der får tildelt rensdyr.

Og vi går over til Atassuts ordfører for 2. gang.

Siverth K. Heilmann, Atassut.

Det er ikke sådan at vi skal fortsætte diskussionen i Atassut her fra talerstolen, men jeg kommer herop på talerstolen, for at anmode Landsstyremedlemmet om, at få besvaret vores spørgsmål omkring snescootere, for at høre, hvilke planer man har omkring snescootere og at det uddybes nærmere.

Og i fortsættelsen heraf nævnte han, at man bruger snescootere til at forfølge rensdyr op i fjeldene. Det kan være, at også under Landsrådet i den tid, hvor snescooterne kom for første gang, så har man tilladt, at det er med, Vinterjagt på moskusokser i Kangerlussuaq-området, der kan man komme ind på, at man kun må benytte snescootere til transport af fangstdyrene, og her kom vi helt klart ind på, at vi m.h.t. de områder i Kangerlussuaq, hvor der gives dispensation til at køre hundeslæde uden for hundeslædeområdet, det har vi forståelse, men jeg mener, at m.h.t. brugen af snescootere i vinterjagtperioden under moskusoksejagt.

Man kom også kort ind på, at speedbåde bruges til forfølgelse af fangstfugle, jeg har været politimand igennem mange år og vi der har skulle håndhæve gældende bestemmelser har undret os over, hvorfor man laver bestemmelser, der fra starten af er egnet til, at overtrædes.

Mange sejler over 10 knop når de jager alke, men vores budskab fra Atassut er, at vi ligger vægt på, det er m.h.t. rensdyrjagten. At Landsstyremedlemmet finder tanken interessant om en kort periode uden begrænsninger, altså jagt på rensdyr Jeg synes, at vi må vurdere disse ting nøje i relevante, og så vende tilbage til salen her i Landstingssalen. Tak.

Og den næste er Kandidatforbundets ordfører.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Først savner vi Landsstyremedlemmet for Erhvervs besvarelse til vores spørgsmål, hvor vi også kom ind på, at endelig vil vi gerne i Kandidatforbundet vil have orientering om, hvad det nuværende Landsstyre agter at gøre med Landstingets beslutning sidste om krav i forbindelse med rensdyrjagten, men som det daværende Landsstyre ikke nåede at føre ud i livet. Også det næste omkring Royal Greenland, det må du gerne svare skriftligt.

Og m.h.t. kvotering af fangstdyr, f.eks. rensdyr, der kan jeg nævne som eksempel, at bierhververne, jollefiskerne at såfremt man skal tage på rensdyrjagt fra Qasigiannguit, så skal man sejle med jolle til Nordrestrømfjord, og der bruges forholdsvis meget brændstof til en sådan tur. Jeg mener, at en sådan kvotering må vurderes ganske nøje.

Vi blev også nævnt, at vi har medtaget fangst og fiskeri, og jeg kan se, at Siumut også har brugt disse ord, derfor synes vi, at det er en ensidig påpegning af os. Tak.

Og den næste er Ole Lynge, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Jeg ved ikke hvad det er som Siverth K. Heilmann ville frem med, da han henviste til Inuit Ataqatigiits ordførertale omkring joller, det er ikke det det drejer sig om. Det vi tænker på er de store speedbåde, der kan sejle 25-30 knop, som forfølger edderfugle.

Og m.h.t. Landsstyrets bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler, så vil specielt nærkommunerne få mulighed for at samarbejde de ting, de kan samarbejde med. Og det er specielt omkring de kommuner, hvor der drives moskusoksejagt, at man kan indgå en aftale med Landsstyret om det.

Inuit Ataqatigiit mener også, at disse ting skal til behandling og til drøftelse i de relevante udvalg.

Og derudover er der i Siumuts ordførertale, den sidste side, selvfølgelig skal vi fra Inuit Ataqatigiit blot udtrykke ønske om, hvornår vi skal være påpasselige med at vi ikke sammenblander forskellige områder under en lovgivning.

Vi har også i Inuit Ataqatigiit bemærket, at udformningen af loven også specielt omkring at man ønsker at indføre prøver når man skal have jagtbevis, det er nogle ting man skal have op og vende igen.

Og indtil videre kan jeg slutte af med, at sige som Udvalgets formand, jeg ved ikke om Landsstyret vil etablere et Fredningsudvalg eller omkring åbningen af ubegrænset jagt på rensdyr, men fra Inuit Ataqatigiit skal vi sige, at man i samarbejde med Naturinstituttet og i samarbejde med fanger- og fiskerforeningerne, der vil vi gerne være med til at udarbejde nogle ting.

Og jeg vil også minde om, at der i lovforslaget, at jeg først har modtaget omkring påpegning af f.eks. lovteknisk art, der vedrører de enkelte paragraffer, umiddelbart før mødet, og det drejer sig om mangler og nogle ting der skal rettes op, og det vil jeg så som formand for Udvalget også sørge for, at dette også bliver viderebragt til medlemmerne i Udvalget.

Og den næste er Siumuts ordfører.

Lars Karl Jensen, Siumut.

Først vil jeg sige tak til Landsstyremedlemmets interesse for vores ordførerindlæg. Og i Siumut har vi stor interesse for en bæredygtig udnyttelse af dyr som Gudmand også har kommenteret.

Men vi er et samfund som har fået så meget udstyr, som flere ordførere har været inde å, at man jagter fangsdyr med hurtiggående både eller også med snescootere. Men hvem der gør det, blev der ikke nævnt.

Vi i Siumut har ikke ønske om blot at se på at fangstdyr bliver uryddet uden at man tildeler kvoter, og vi har stor interesse i, at det bliver en bæredygtig udnyttelse ved at indføre kvoter. Og når man så snakker om de forskellige ting, så har man så også været inde på, at pukkelhvaler og grønlands hvaler, som nu også findes i vores farvande, og der mener vi så at NAMCO, som er et rådgivende organ, der har de så til hensigt at man vil gøre brug af fangernes traditionelle viden, og der med jeg så, at de fangstdyr som samfundet før hen har gjort nytte af, der mener jeg, at man også bør give grønlændernes traditionelle viden til disse instanser, således at de også kan gøre nytte.

Når man ikke er tilfreds med en given lovgivning, så har Landstinget mulighed for at komme med ændringsforslag, hvilket vi også har gjort fra Siumuts side, især når det også gælder om lovgivningen vedrørende fangst og jagt. Og jeg er ked af at jeg er kommet til at spørge til fangst og fiskeri, hvor meningen ellers er at det er fangst og jagt.

Men her i, så er det også svært at skelne mellem fritidsjægere og erhvervsjægere, der inddrager vi jo også fiskeriet, der er også fritidsjægere, der også fisker efter skellaks til privat forbrug, men det er også kvoterede fisk, og der mener jeg så at man gennem Landstinget og gennem rådet også gennem ' 6 her i lovgivningen, der står som regel ikke, at en given lovgivning ikke kan ændres i fremtiden, men de bliver jo ændret i takt med udviklingen i samfundet, og det er det videre arbejde vi også vil deltage i. Tak.

Og den næste er uden om Kandidatforbundets ordfører og det er Loritha Henriksen.

Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.

Tak. M.h.t. rensdyrjagt, der er jeg så tilbageholdende når man snakker om det, men jeg vil gerne minde om, at udvalget også bør tage de bemærkninger med, der er kommet her, især det er blevet sagt fra Atassut, hvor man indstiller, at man åbner op for en ubegrænset jagt.

Og der mener jeg, at når man tager på rensdyrjagt i Nuuk-området, der ved man så at der findes mange rensdyr i området, og så må man også værne om deres grænsningsarealer, foruseseringsarealer, og hvis vi heller ikke værner om deres foruseringsområder, så vil det også gå ud over rensdyrene.

Hvis vi skal værne om rensdyrene, så må vi også se på deres foruseringssteder.

Uden om Inuit Ataqatigiits ordfører har Maliinannguaq Markussen Mølgaard om, at få ordet.

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Som den der har foreslået lignende ordning for knap et år siden omkring kvotering, at kommunerne skal have større medindflydelse ved fordelingen af kvoterne, der er jeg glad for, at dette lovforslag nu er fremsat og det er jo også på baggrund af mange andres ønsker at det blev fremsat.

M.h.t. partiernes bemærkninger, hvor der bl.a. fra Siumut blev nævnt, at jagtbevis udstedes for en 3-årig periode, der vil jeg blot spørge, fordi det ikke blev uddybet, som bekendt har jagtbevis 1-års gyldighed, og man sætter jo også en gang imellem spørgsmålstegn ved, at såfremt en der har erhvervet sig som fanger, næste år har fået fast arbejde. Hvad så med disse mennesker ?

Det som jeg også har bemærket er, når man får tildelt et rensdyr, skal den ikke kunne overlades til andre, hvor Kandidatforbundet også bemærker, at de mennesker, der ikke har fartøj, at man skal sætte spørgsmålstegn ved de mennesker, der ikke har fartøj, at de så bliver tildelt et rensdyr. Jeg mener, at disse ting har relation til hinanden, så det er spændende, hvilket holdning udvalget tager dertil.

Og m.h.t. prøver for at få jagtbevis, man siger at det ikke er nødvendigt, men på den anden side kan man jo også sige, at der er sket vådeskudsulykker og andre former for ulykker under jagt, hvor geværer, at de så er skyld i, at man har for lidt kendskab til jagtvåben. Man kan på den anden side sige, at det kan være at vi indføre kaffemik, f.eks. en søn får udstedt et jagtbevis. Jeg synes at en sådan prøveordning er helt naturligt.

Og afslutningsvis til Atassut som jo fremførte forskellige synspunkter også efter aftale, m.h.t. man sige det kun er fangerne der må fange bestemte kvoterede arter, men kan alligevel også på den anden side sige, at det er ligesom at man skal kunne fange ubegrænset i en kortere periode. Det er mange af disse ting, der skal tages med i overvejelserne og vurdere nøje.

Der er mange hurtiggående både i dag, hvorfor det er nødvendigt at man drøfter alle disse ting ganske nøje og jeg mener at man i forbindelserne med vurderingerne, som medlem i Fredningsudvalget, der ønsker vi at få mere fyldestgørende oplysninger omkring rensdyr, og vi ønsker at de tages med i forbindelse med disse vurderinger. Tak.

Og Landsstyreformanden har også bedt om ordet.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Man kan mærke en enighed her i salen som også vil gøre udarbejdelsen af lovarbejdet nemmere, men der er et andet problem, som flere også har været kort inde på uden af man har kommenteret det nærmere, og det er Siumut og Inuit Ataqatigiit kort inde på, det har før været et problem, at man kræver at man har haft 2-års bopæl heroppe, for at få udsted et jagtbevis og det ser man nogle gange som en slags diskrimination af andre. Vi må jo ikke forskelsbehandle befolkningen.

Men i den forbindelse, så mærker jeg, at landstingsmedlemmerne ikke har noget imod her ved den snarlige overgang til år 2000 og der er der ikke nogen der har noget i mod, at man skal have et jagtbevis og det kan man ikke komme uden om, og her i kræves der også, at man ved fangst af dyr og fugle, der har man jo nogle regler, enten de er landsdækkende eller at det er kommunale vedtægter, og det er sådan ting man også skal have kendskab til, før man får udstedt et jagtbevis.

Beskyttelsen af dyrene, således at de også er der til de næste generationer, der må man ud fra de regler der er, der skal man have kendskab til disse regler, for at få udstedt et jagtbevis, og reglen om, at man har boet heroppe enten i 2 eller flere år, der mener jeg, at Udvalget skal vurdere det, således at man også sikrer, at man har kendskab til de forskellige fangstdyr. Der mener jeg også, at det er af stor vigtighed, at det også medtages.

I en anden lovgivning, som gælder miljøet m.h.t. fredningen af miljøet, der har Siumuts ordfører Lars Karl Jensen også været inde på, som er af vigtighed, inden for den kommunale opdeling, der har kommunerne pligt til at planlægge, hvorvidt de skal have rekreative områder både for dyr og mennesker, hvor det er det som kommunalbestyrelserne kan træffe en beslutning om, og uanset om det er kommunale eller i forskellige regioner i Grønland, der kan man have sådanne rekreative områder, både for mennesker og dyr, og det er så i samarbejde med forskellige kommuner, samarbejder om når det drejer sig om regioner, og det er sådanne ting man også skal lægge vægt på som Siumut også har været inde på.

Og man skal ikke være i tvivl om, at Landsstyret udover miljøpolitikken også vil finde en god løsning på fangstområdet, derfor er fredningen af miljøet og rekreative områder, der må vi også finde en løsning på det i samarbejde med kommunerne. Tak

Og så er det uden om Siumuts ordfører, så har Hans Enoksen bedt om at få ordet

Hans Enoksen, Siumut.

Tak. Man har kort været inde på, at der er folk der ikke har både som ikke har rifler, at man ikke kan tildeles kvoter. Jeg synes ikke, at man kan være så streng overfor dem. Man var jo kort inde på, at de tilkaldte ikke kan lukkes af for at få et jagtbevis, hvorfor skal man så lukke af for mennesker som ikke har en båd, selvom de er fastboende ? Jeg mener, at Landsstyret i deres vurdering bør medtage denne tanke i deres overvejelser.

Der har jo været en tradition for at folk tager andre personer med på fangst når de ikke selv har på, og jeg synes ikke, at man på den måde kan lukke af for en gruppe, som ikke selv har en båd, og såfremt der kommer en lovgivning på dette område, så mener jeg at det er at fratage folk en rettighed, som jeg ikke kan acceptere.

Og når man ser på de forskellige kommuner, så er der nogle erhvervsjægere, der f.eks. får 7 rensdyr, mens andre kun får 2 og ved en kvotetildeling, så skal jeg henstille, at man tildeler kommunerne ud fra, hvor mange der har jagtbevis og ikke ud fra, hvor stort et indbyggertal en kommune har.

Hvis der er 50 erhvervsjægere i Aasiaat og 50 i Nuuk, så må de have den samme kvote, fordi idet man også har bemærket i Nuuk,,har man så erhvervsjægere i Nuuk 7 rensdyr, mens man i andre kommuner kun tildeler 2 rensdyr, og sådanne forhold må Landsstyret også se på..

Og en anden ting jeg heller ikke kan acceptere er fritidsjægere, som man også snakker om her. Vi er ikke fritidsjægere, men vi tager på jagt, fordi vi gerne vil spise den fangst, vi fanger. Tak.

Den næste taler er også uden for Siumuts ordfører, Ruth Heilmann.

Ruth Heilmann, Siumut.

Jeg håber også, at det vi taler om, nemlig forslag til Landstingslov om Fangst og Jagt, at vi tager udgangspunkt idet, og jeg håber, at folk respekterer de bestemmelser der i nugældende lov.

M.h.t. de kvoterede rensdyr og moskusokser, og de initiativer vi har gjort, må der have været meget utilfredsstillende fordi det afføder stor diskussion og der bliver jo hele tiden fremsat ændringsforslag m.h.p. bedre fordeling af kvoterne, hvor man også har foreslået, at der sker en husstandstildeling, at man tager husstandskriteriet med i tildelingen. Der er foregået lodtrækning de seneste 3 år, og der blev jo også nævnt, at visse husstande får en del rensdyr, hvorimod andre ikke får nogen.

Der skal selvfølgelig en ansøgningsrunde før lodtrækningen, det kan være at visse heldige igen får flere dyr. Der blev sagt nogen gange, at man eventuelt kunne gøre det sådan, at dem der blev trukket op i første lodtrækning kan vente i forbindelse med næste lodtrækning. Der starter jo rensdyrsæson allerede om 2-3 måneder og i den forbindelse ønsker man, at sæsonen både for moskus og rensdyr starter samtidigt, og jeg vil gerne høre hvilke overvejelser der er omkring det, og jeg synes at Landsstyremedlemmet også bør fremkomme med noget omkring dette.

Det er jo sådan, at ansøgningsrunden slutter umiddelbart før jagtsæsonen, og ligesom Atassut var inde på det i ordførerrunden, at man ønsker, at man får meddelelse om hvem der harm fået tildelt rensdyr, det er jo også en stor arbejdsopgave for de kommuner, der skal tildele rensdyr og jeg håber, at de også bliver taget med i det nye regelsæt, det er interessant, for kommunerne er jo også interesseret i at have større indflydelse på reglerne omkring en sådan en ordning. Tak.

Og inden vi går videre skal jeg henstille til de næste talere, at vi behandler Landstingslov om Fangst og Jagt, det er en 1. behandling, den skal videre til relevante udvalg og jeg er ikke i tvivl om, at alle de forskellige spørgsmål, der blev fremdraget her, vil blive medtaget i forbindelse i udvalgene og udvalgene har mulighed for at holde samråd med Landsstyremedlemmet.

Og nu er det Otto Steenholdt uden om ordførerunden.

Otto Steenholdt, Atassut.

M.h.t. fritidsjægernes bierhvervsformand, der har jeg fået en henvendelse, og udvalget skal jo behandle sagen her, hvor man så udsteder jagtbeviser, både grønne og røde, og de har så bedt om at få det undersøgt nærmere, fordi der også er noget positivt i denne form for inddeling.

Og der anmoder, de så om, at denne lodtrækningsform gør folk til lovbrydere. Enhver der har penge nok kan købe jagtbeviser til en masse personer, og bede dem om, at være med i en given lodtrækning, det er erhververne der skal tildeles kvoterne. Det nytter ikke, at man også udstede jagtbeviser til koner eller andre ældre personer, som selv er ude af stand til at gå ud i naturen, hvor man så køber jagtbeviser til dem, således at de får større chancer for at få tildelt et dyr, det gør at man så omgår lovgivningen på den måde.

Man ser det blot som en leg, et spil, alle de små metaldimser man skal gøre fast på dyret, der har folk allerede bemærket, at man kan tage dem af og så bruge dem igen til et andet dyr. Det er denne form for lodtrækninger, der gør folk til lovbrydere og jeg synes at udvalget også skal tage disse tanker med i deres videre behandling.

Jeg er meget enig med Inuit Ataqatigiits ordfører, fordi jeg har ført har nævnt, hvor det i Danmark, når man skal have udsted jagtbevis, så må et fartøj ikke have en stærkere motor end 4 HK også for at give fangstdyrene en chance. E hurtiggående kan ikke accepteres, hvorfor vi også må anmode Landsstyremedlemmet, at vi også skal leve med fangstdyrene, således at også de næste generationer også kan leve af det.

Det er på tide, at vi beskytter fangstdyrene på den måde, at de også får mulighed for at flytte fra en given fanger. Vi har jo set rensdyr som blot er blevet skudt på f.eks. kølen og når man er ude og skyde rensdyr, så må man komme tæt på den, for at skyde den der, hvor den skal skydes.

Vi har jo mange gange set rensdyrene få brækket ben og lemmer på den måde, fordi det tyder på, at de er blevet skudt af nogen, som ikke har erfaring. Det er jo ikke dyr man skyder uden videre på den måde. Lad være med at overlade bestemmelserne til kommunerne, fordi nogle kommuner har strengere regler mens andre har slappere regler. Det vil jo ske på den måde, at man så tager videre til en anden kommune.

Og det sker jo også at folk kommer til Nuuk kommune, fordi der er så mange rensdyr i området, det oplever vi jo allerede, og jeg vil blot gentage at man snarest kommer væk fra lodtrækningsformen.

Og så er det Anthon Frederiksen uden om ordførerrækken.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Det vil ikke unde nogen, at når man taler om fangst og når man er grønlænder og fastboende, at man kommer ind på beskyttelse af de fastboende her i Grønland. Her tanker jeg på, at der er åbnet for fangst for alle, at man gerne vil åbne op for muligheden for fangst for alle m.h.t. at man er statsborger i Danmark, således at alle skal lige rettigheder og det vil gerne sætte et kæmpe stort spørgsmålstegn ved.

Den sidste taler kom blandt andet ind på rensdyr som bliver skudt f.eks. på kølen og at man derved har skamskudt dem. De der har fangst som erhverv og er oplært fra barnsben af, foretager sig ikke sådan form for fangst, og der vil vi forsvare, at vi sætter spørgsmålstegn ved, at alle og enhver kan få tilladelse til at få jagtbevis.

Og når der skal lave restriktioner bør det være sådan, at det må omfattes udefrakommende som ikke har kendskab til grønlandske forhold som efter en vis oplæringsperiode kan få tildelt jagtbevis. Vi kan jo ikke få et jagtbevis i det øjeblik vi kommer til Danmark, det er så på ingen måde så en diskrimination, at sige, at hjemmeboende/fastboende fangere, at man ikke skal sætte yderligere krav til disse hjemmeboende fangere.

F.eks. fra 1. juli, der tildelte man licens på dispensation og vi ved, at der er store problemer med at håndhæve det i forhold til dem der har fiskeri som erhverv. De der har udelukkende fiskeri som erhverv, så blev der sagt, at nogle af dem ikke længere kan leve af dette erhverv, kan man acceptere sådanne forhold her I Grønland ? Den der er født her I Grønland oh som har fiskeri som erhverv ikke kan få licens og ikke kan indhandle, det er noget der gør ondt på en grønlænder, hvad skal de så leve af ? Og vi må så spørge, at hvis og når I tager sådan en beslutning, så kan en fanger, der ikke får en licens, hvad skal så vedkommende leve af. Vedkommende kan jo ikke bare gå ind på et kontor og begynde at arbejde der, det er sådanne nogle ting vi må tage med i overvejelserne.

En af de ting vi skal have med i overvejelserne er, at såfremt vi laver sådanne bestemmelser, må vi ikke sidestille forholdene her i Grønland med forholdene i Europa. Vi ved jo at alt skal der tilladelse til i Europa, det kan vi ikke her i Grønland. Det er en af de ting vi skal huske på, derfor må de relevante udvalg tage alle disse tin med i overvejelserne under behandlingen af dette punkt.

Landstingsmedlem Hans Enoksen har også ret i, når han siger, at bierhververne tager ikke på jagt for at slappe af. Hvad er en rekreativ form for jagt, det er første gang jeg hører begrebet, det er sådanne ting, som det kommer fra Landsstyremedlemmet som må tilbagevises af vedkommende. Fordi bierhververne også tager på jagt, for at supplere deres daglige levebrød.

M.h.t. truede dyrearter er det i orden med alle disse restriktioner, men lad os tage alle de mange grønlandssæler der bliver flere og flere, skal vi også begynde at sætte begrænsninger for, hvor mange man kan skyde, det ender sågar nok med, at vi skal til at begrænse ......fangsten, hvad er det vi vil opnå ?

Landstinget må tage en beslutning om, at der skal udstedes regler, der kan håndhæves, hvis vi tager beslutning om regler, der ikke kan håndhæves, så narre vi bare os selv. Vi må tage beslutninger der har sit udspring i forholdene her i Grønland, i stedet for bare at efterligne forholdene i udlandet.

Og jeg må endnu engang minde om, at det vi taler om her, ikke skal færdigbehandles i dag, man skal videresendes til behandling i udvalg. Derfor vil jeg gerne henstille, at de kommende taler Augusta Salling, Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Kirke og Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, hvorefter jeg agter at indstille, at Landsstyremedlemmet for Erhverv kommer med afsluttende bemærkninger, således at vi kan gå videre med dagsordenen.

Fordi som sagt punktet skal nok blive behandlet i Udvalget, og så er det så Augusta Salling.

Augusta Salling, Atassut.

Tak. Når vi sagde i Atassut, at man skulle åbne op for en ubegrænset jagt i en kort periode, hvor vi anmodede om, at partiernes skulle tage det med i deres overvejelser og tage stilling til det, der mente vi ikke at alle og enhver kunne tage på jagt, men tanken var, at ,man lettede problemerne omkring kvotetildelinger, hvor vi så også har været inde på nogle problemer, hvor man blot har taget det mest kødfyldige af dyret og blot efterlader resten og vi mener heller ikke, at man skal åbne op for en mulig jagt for de nyankomne, men sådanne ting skal jo vurderes i Udvalget.

Men jeg vil også gerne støtte Hans Enoksen i hans bemærkning om, at såfremt man kun giver kvoter til den der har båd, og jeg mener, at det vil være upassende at man gør det på den måde.

Og m.h.t. Otto=s bemærkninger, det har vi jo hørt før, at fritidsjægere og kvinder, at de ikke bør tage ud på fangst. Vi skal ikke forskelsbehandle. Jagtbeviserne udstedes uden at man tænker på om de bliver udstedt til en mand eller en kvinde.

Og som før nævnt er det Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Kirke.

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Kirke.

Som Landsstyremedlem for miljø, så har jeg fulgt debatten med stor interesse og jeg vil ikke kommentere, de enkelte ting, men skal til partierne og Kandidatforbundet nævne følgende ting.

Det at man harm fangererhvervet som hovederhverv, så må vi også m.h.t. de skiftende årstider, der må vi også bevare fangstdyrene og man har også været inde på rensdyrene, hvorfor jeg også vil komme ind på det.

Her i salen har vi drøftet rensdyrene og skal vi politisk tage stilling til om vi skal bevare rensdyrene og skal vi gøre dem flere eller skal vi gøre dem færre. Og Inuit Ataqatigiit var også inde på noget spændende, hvor man var inde på, at det var på tide, at man finder nogle rammer omkring fangererhvervet, og udvikler dem, og ser man på de levende ressourcer, så må man på længere sigt sikre deres videre eksistens, og der mener jeg, at det er på tide, at vi tager endelig stilling, om hvordan man bevarer dem.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

Landstinget har en forretningsorden, at lovforslag som bliver fremsat her, og lovforslag skal behandles videre i stående udvalg.

Det undre en sommetider, når vi har repræsentation i udvalg begynder at diskutere alle de forskellige detaljer, der bør behandles i udvalget, at man gør det her fra talerstolen. Her er der tale om en modernisering af loven om fangst og jagt med udgangspunkt i seminaret om levende ressourcer, hvor fanger og jægere deltog og hvor biologer deltog.

Ulkene er ikke i fare, ændringen af lovgivningen har til formål, at lave bestemmelser omkring bevarelse af visse arter. Det grønlandske Landsting må ikke begynde at diskutere ulkene, som ikke er i farezonen og det vil jeg så minde om i forhold til Anthon Frederiksen.

Vores diskussion omkring central styring har vi prøvet at imødegå, således at man gerne vil have åben for mulighederne af kommunerne får større medindflydelse, således at deres kendskab til miljøet og forholdene kan danne baggrund for udstedelse af nærmere regler.

Og jeg kan ikke forestå, hvorfor Otto Steenholdt gerne vil have, at man tager alt lovgivningen fra centralt hold. Derfor vil fra Landsstyret ønske udvalget god arbejdslyst med de mange interessante synspunkter, der er kommet her. Og jeg er heller ikke så sikker på, at det færdige resultat af lovgivningen vil gøre alle tilfredse, men at alle deltager såvidt muligt i at opnå det bedst mulige.

Og vi må således slutte af med vores debat, hvor Landsstyremedlemmet for Erhverv kommer med afsluttende bemærkninger, derefter som sagt skal lovforslaget, som vi 1. behandler i dag overlades til behandling i Udvalget, hvor alle de mange detaljer, der er kommet her bliver behandlet.

Og jeg skal også minde om, at disse ting, der er kommet fra partierne vil blive taget med i forbindelse med udvalgsbehandling.

Og Landsstyremedlemmet for Erhverv.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Jeg skal lige citere fra vores fremlæggelse ALandsstyrets beslutning hænger sammen med følgende; de levende ressourcer er begrænsede, der er et øget pres på ressourcerne.@ Jeg skal også lige citere igen, ASelvom vi har en tusindårig tradition for, at udnytte landets levende ressourcer skal vi også sætte os selv i stand til at møde de udfordringer, som den gradvise ændring af vores levevis medfører.@

M.h.t snescooterspørgsmålet fra Siverth K. Heilmann, om at snescootere udelukkes helt fra benyttelse til fangst, der foregår moskusoksefangst om vinteren og Siverth K. Heilmann ved udmærket, at man ikke forfølger moskusokserne med snescootere, men blot transportere fangsten med snescootere.

Kandidatforbundet kom også med et spørgsmål som jeg synes, at dem vil vi gerne besvare skriftligt og m.h.t. den del der vedrører rekreativt fangst o.lign. Det kan være, at de tager på fritidsjagt og de der tager som bierhververe, det kan være, at jeg har brugt et forkert udtryk, og der er ingen, der benægter, at nogen tager på jagt i fritiden som hobby.

Maliinannguaq kom ind på, at jagtbeviserne kan fornys efter en 2-årig periode. Godmand Rasmussen spurgte mig også og jeg brugte udtrykket, at enhver der er født med et gevær i hånden, hvor du spurgte om der kan være født med et gevær, der er ladt og rettet mod rensdyr. Der til må jeg svare, at det tvivler jeg stærkt på.

Ruth m.h.t. hurtig sagsbehandling efter tildeling af rensdyr, det er der stor sandsynlighed for, at det kan ske nu til sommer, således de der får tildelt rensdyr får meddelelse umiddelbart efter lodtrækningen.

Hans jeg skal understrege, at jeg på forhånd beklager, såfremt vi har lavet en fejl, fordi det er på ingen måde fra Landsstyrets side hensigten eller overvejelser om, at man ville udelukke personer uden båd eller jagtredskaber for fangst, der er ingen tanker herom.

Vi vil tage alle de gode forslag op til overvejelse i Landsstyret og jeg vil gerne sige tak til partierne og Kandidatforbundet for debatten og lovforslaget vil blive behandlet i Udvalget for Fangst, Fiskeri og landbrug og jeg håber at Udvalgets resultater vil være de bedst mulige. Tak.