Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 25-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

7. mødedag, mandag den 15. maj 2000

 

Dagsordenens punkt 25

 

Boligredegørelse.

 

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

 

Boligernes ulige fordeling i kommunerne, og den udtalte mangel på boliger i Nuuk og flere andre byer, har igennem en årrække været et tilbagevendende emne i de offentlige og politiske debatter. Samtidig har flere kommuner tilkendegivet manglende tilfredshed med samarbejdet med A/S Boligselskabet INI:

 

Efter aftale mellem Landsstyret og KANUKOKA blev der i foråret 1999 nedsat en embeds­mandsgruppe, som skulle evaluere boligområdet og A/S Boligselskabet INI´s virke siden den 1. januar 1995. I embedsmandsgruppen har repræsentanter for Hjemmestyret, KANUKOKA og  boligselskabet udført evalueringsarbejdet, og med baggrund i det gennemførte arbejde er der enighed om, at fortsætte det direkte samarbejde i et permanent forum, hvor boligområdet løbende vil blive evalueret.

 

Landsstyret arbejder for en større privatisering af boligsektoren. En større andel af boligmas­sen skal således i fremtiden været privatejet boliger.

 

Landsstyret arbejder endvidere på, at afhjælpe den store boligmangel på såvel almindeligere boliger som kollegieboliger, der er særlig udtalt i Nuuk og de øvrige større boliger, hvor en række af vore landsdækkende uddannelsesinstitutioner er lokaliseret.

 

Landsstyret arbejder også for gennemførelse af en huslejereform for de offentligt ejede udlejningsboliger, som tager udgangspunkt i, at de enkelte boligafdelinger i fremtiden skal balancere økonomisk. Det vil sige, at huslejeindtægterne i den enkelte boligafdeling skal kunne dække boligafdelingens faktiske udgifter, således at de årlige driftsregnskaber hverken udviser over- eller underskud. Gennemføres en sådan huslejereform, vil de nuværende huslejeberegninger skulle reguleres over en bred skala.

 

Der arbejdes derfor med afdækning af, hvilke konsekvenser den påtænkte reform vil have for den enkelte boligafdeling. Samtidig skal resultaterne af dette arbejde koordineres med det igangværende arbejde vedrørende omlægning af de sociale sikringsydelser, således at der bliver balance mellem de regulerede huslejer og de offentlige boligtilskud til borgere med lave indkomster.

 

Landsstyret arbejder endvidere for, at planlægning og udbud af de kommende års bygge-, renoverings-, og vedligeholdelsesopgaver sker på en måde, som på den ene side sikrer grønlandsk beskæftigelse og uddannelse i videst muligt omfang, men som på den anden side også søger at fremme konkurrencen i bygge- og anlægsbranchen, og derigennem øger mulighederne for at sænke prisniveauet inden for byggeriet.

 

Landsstyret lægger med den fremlagte redegørelse op til en åben debat om disse emner, og lægger samtidig vægt på, at få nogle tilkendegivelser fra Landstinget blandt andet om:

 

- Hvorvidt man støtter en fortsat og forstærket udvikling i retning af et mere privatiseret boligmarked?

 

- Hvorvidt man støtter en udvikling, der bringer balance mellem boligafdelingernes indtægter og udgifter? og;

 

- Hvorvidt man støtter en udvikling, som søger at forstærke konkurrencen i byggebranchen til gavn for samfundsøkonomien?

 

Med disse ord overlader jeg den fremlagte redegørelse til Landstingets drøftelse.

 

Så går vi over partiernes og Kandidatforbundets ordførere, samt løsgængeren. Først er det Ruth Heilmann, Siumut.

 

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Tak. Den grønlandske velfærdsordning er udviklet i takt med vort lands økonomiske udvikling og formåen. Større velstand medfører blandt andet krav om flere og bedre boliger. Vi kræver, at alle mennesker i Grønland skal have tag over hovedet, og det betyder, at ethvert arbejdsdygtigt menneske skal have mulighed for tilbud om tildeling af en bolig. Men det kræver også, at enhver bidrager hertil, ved personlig opsparing eller ved opsparingstilbud fra det offentlige med hertil hørende fordele..

 

Med samfundsudviklingen har vi igangsat en demokratisering på alle leder, ikke mindst også inden for boligområdet.

 

Fra Siumut har vi følgende bemærkninger til Landsstyrets Boligredegørelse:

 

Indledningsvis skal vi takke Landsstyret for deres redegørelse vedrørende evaluering af boligområdet, og herunder A/S Boligselskabet INI´s virke. Forud for dannelsen af arbejds­gruppen evaluering af boligområdet, så har vi behandlet mange sager, her i salen vedrørende boligområdet, og disse debatter har blandt andet medført etableringen af et landsdækkende boligselskab. Fra Siumut har vi ingen tilføjelser eller bemærkninger vedrørende arbejdsgrup­pens sammensætning og kommissorium.

 

Ved omlægningen af de sociale sikringsydelser, bliver huslejepriserne berørt, ligesom der skal indføres nye ydelser som er mere overskuelige og tidssvarende. Ydelserne skal først og fremmest tilfalde dem, som virkelig har behov, og det er blandt andet børnefamilier, de mindrebemidlede og de ældre.

 

Derfor mener vi, at en ændring af en huslejereform bør gennemføres ved en tidssvarende regulering. Vi ved allesammen, at husleje stoppe fra 1995 afstedkom og havde en negativ indflydelse på renoveringstakten. Realkreditlån givet i dag kun i de største byer, og fra Siumut ønsker vi revurdering af realkreditinstitutternes indstilling, efter vores mening bør betalingsevnen være afgørende for mulighederne for, at optage lån.

 

Mange kommuner har i de seneste år haft et økonomisk opsving, ligesom der er sket en stor erhvervsfremgang, og dermed også fremgang i beskæftigelsen. Beskæftigelse sikrer folk indtægt og indtægt betyder solvent.

 

Fra Siumut har vi været fortaler for, at en del af lejeboligerne kunne overgå til lejerne, måske efter et bestemt lejemål efter et bestemt antal år. Ejerne kan organisere sig i andelsboligfore­ninger eller lignende. En sådan overgang vil tage tid, og der skal igangsættes en omfattende omlægning af udlejningsboligerne. det vil betyde, at boligejerne får et større ansvar, og vælge, at vedligeholde boligerne. Opsparingsmulighederne for etablering af en bolig skal være tilstede, og forbedres, således at de unge opmuntres til at spare op til bolig.

 

Fra Siumut har vi prioriteret højt, arbejdet med at nedbringe boligmanglen, dette sker bl.a. igennem intensivering af boligbyggeriet. Behovet for renovering og vedligeholdelse af den eksisterende boligmasse har været stigende og derfor er etablering af en renoveringsfond kommet på et helt rigtigt tidspunkt.

 

Retningslinierne for fonden og hvordan arbejdet skal udføres er tilrettelagt, og alle relevante parter er nu involveret i det videre arbejde. Staten har taget sin del af ansvaret, ved at være med til at finansiere fonden, og dernæst vist et stort ansvar, hvor også Hjemmestyret indskød sin del. En sådan fordeling af udgifterne til de igangsatte renoverings- og vedligeholdelsesar­bejder er solidarisk, og det er glædeligt, at den danske stat har engageret sig i den presserende situation.

 

Ved etableringen af Boligselskabet INI A/S var en af de grundlæggende formål, at sikre grønlandsk beskæftigelse og uddannelse ved bygge-, renoverings- og vedligeholdelsesarbej­der, disse to elementer er for os meget vigtigt, og vi er glade for, at alle relevante parter på arbejdsmarkedet har taget deres del i dette arbejde.

 

En øget konkurrence indenfor bygge- og anlægsbranchen skulle meget gerne sænke prisniveauet for boligbyggeriet.

 

Under de sidste faser ved etableringen af Boligselskabet INI A/S, så har vi fra Siumut blandt andet stillet krav om en boligstandard der er afpasset vort lands natur, befolkningens og samfundets økonomiske ydeevne. Det gælder i særdeleshed også for byggeelementer, hvor også nye boligtyper skal vinde indpas i byggeriet og bruges. Det samme gælder også for elementbyggeri, som efter vores mening bør benyttes mere markant i bygderne og yderdi­strikterne, hvor det kan være dyrt, at transportere byggeelementer og udstyr til for byggeri. Finansieringsformerne for brug af nye byggeelementer og byggeformer, så som SIKU-blok er netop under forberedelse, hvor vi også fra Siumut har varmt anbefalet, at man stillede SIKU-blok ned under boligstøtteordningen. Dette vil have mange gavnlige effekter på blandt andet beskæftigelsen, en mulig eksport og dermed også for vort lands økonomi.

 

I forbindelse med etableringen af Boligselskabet INI, så har vi fra Siumut været fortaler for lejernes deltagelse, medbestemmelse og medansvar omkring deres boliger, fastsættelse af huslejepriser, bedre vedligeholdelse af boliger, medbestemmelse af driften i boligafdelinger­ne samt en række andre forhold.

 

Med udarbejdelse af denne redegørelse, så har Lejernes Landsorganisation, IPK, ikke tilkendegivet noget eller fremkommet med en reaktion. Den er desværre symptomatisk, at Lejernes Landsorganisation ikke har været mere synlige i debatten omkring boligmanglen renoveringsopgaverne og boligbyggeri generelt, og fra Siumut skal vi opfordre Lejernes Landsorganisation IPK, til at markere sin eksistensberettigelse og dermed også deltagelse i det daglige arbejde.

 

Fra Siumut vil vi dog ikke undlade, at rose enkelte boligafdelinger, for deres arbejdsindsats. Det er støtteværdigt, at græsrødderne arbejder for at fremme deres afdelinger, og dette kan have en afsmittende virkning for de andre boligafdelingers arbejde.

 

Fra Siumut støtter vi Landsstyrets forslag om etablering af et permanent forum for drøftelse og orientering om udviklingen på boligområdet. dette forhold skal blandt andet beskrive problemstillinger, målsætninger, procedurer, ansvars- og kompetencefordeling samt strategier- og handlingsplaner inden for boligområdet.

 

Vi er fra Siumut glæde for, at dette forum skal udarbejde retningslinier for samarbejdet mellem kommunerne og Boligselskabet. Flere kommuner har igennem de senere år stillet en række betingelser for deres videre deltagelse i og samarbejde med Boligselskabet, hvor nogle kommuner sågar har truet med, at melde sig ud af samfundet. Dette er ikke ønskeligt, og derfor skal der findes en løsning snarest muligt.

 

Fra Siumut vil vi gerne indstille, at det permanente forum diskutere og vurdere dobbeltarbej­de omkring tekniske forhold og vurderinger som Boligselskabet kører, hvor kommunerne også udfører deres egne arbejder via deres tekniske forvaltninger. Fra Siumut mener vi ikke, at det er hensigtsmæssigt, at udføre det samme arbejde - to gange.

 

Befolkningstilvæksten er svagt stigende, og i disse år, er de yngre generationer ved at stifte familie, og man kan i fremtiden forvente en større af børnefødsler. Der bliver således større behov for boliger til unge, børnepasningspladser, og dermed også skoleplads til børnene.

 

Der er behov for en bedre fordeling af boliger end i dag. Vi har set eksempler på, at unge gerne vil flytte hjemmefra i en stadig yngre alder Denne større trang til frihed og selvstændig­hed er positivt, og sålænge dette sker i et tempo, hvor boligbyggeriet kan følge med, og renovering af boliger sker i et raks tempo, så skulle der også gerne være boliger til de unge mennesker.

 

Når unge mennesker flytter hjemmefra eller at der ved dødsfald, for beboerne i de større boliger, så overlades forældrene eller bedsteforældrene alene med en for stor lejlighed. Mange ældre mennesker kan ikke dække huslejen, og kan i de fleste tilfælde - ønske at flytte til en mindre lejlighed, men dette kan ikke opfyldes, p.g.a. manglende mindre boliger, eller en stiv administration af boligerne fra Boligselskabets side.

 

Fra Siumut vil vi indtrængende opfordre Landsstyret til at finde løsning på dette problem, hvor Boligselskabet INI A/S pålægges, at smidiggøre administrationen af ønskeflytninger, og at der i den forbindelse tages større hensyn til børnefamilier.

 

Som det fremgår i et af bilagene til det supplerende materiale til redegørelsen, så er det mest hyppige ønske, at flytte til en større bolig, at få egen bolig, at flytte til en anden by, og at flytte til en billigere boliger. Der er en mindre del af lejerne, som også ønsker, at flytte til en mindre bolig, og fra Siumut ønsker vi en større balance i flytning til en bolig i passende størrelse, og at dette så vidt muligt sker efter lejernes behov og økonomiske formåen.

 

Fra Siumut ønsker vi, vurdering af Boligselskabets INI´s ansvar for at føre tilsyn med Boligbyggeriet. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der opstår dobbeltkonflikter i visse situatio­ner. INI A/S kan ikke samtidig være boligselskab og tilsynsførende på byggeriet, og derfor må der også findes en løsning på dette område.

 

Og for såvidt angår ABoliger i centrum år 2003", så er det glædeligt at konstatere, at Boligsel­skabet har iværksat et sådan udviklingsprojekt. Det er på tide, at vi sætter boligerne i centrum. Boligen er afgørende for vores tryghed, sundhed og velvære. Boligen sikrer os frihed og selvstændighed, og størrelsen og økonomien er vigtigt for, hvor stor en bolig man skal have, og hvad man har råd til.

 

Afslutningsvis skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret til at igangsætte en uvildig undersø­gelse af boligmarkedet, i særdeleshed omkring forhold, hvor Hjemmestyret er involveret i prisaftaler, for såvidt angår udlejning af huse, andelsboliger, og lejligheder med private udlejere.

 

Vi opfordrer Landsstyret til, at igangsætte en sådan uvildig undersøgelse snarest, og resultaterne af undersøgelsen fremlægges inden dette års slutning. Det er uforeneligt, at nogle private udlejere tjener tykt på boligmanglen, i takt med den store boligmangel i samfundet.

 

Selvfølgelig er det legat, at tjene penge, og dermed også drive forretning på boligmarkedet, men det er efter vores opfattelse umoralsk og uanstændigt, at tjene unødigt mange penge på nød. Det er med til, at presse priserne i vejret, for dermed også konkurrencen på boligudlej­ningsmarkedet, hvor folk med en lav indkomst og børnefamilier ikke har råd til at betale.

 

Og til slut vil vi takke Landsstyret for den indholdsrige redegørelse, for forholdene på boligområdet, og fra Siumut er vi godt tilfredse med indholdet. Dog vil vi opfordre Lands­styret til, at medtage vores forslag, og yderligere bemærkninger i det videre arbejde.

 

Og så er det Godmand Rasmussen, Atassut.

 

Godmand Rasmussen ordfører, Atassut.

Vi skal fra Atassuts side fremkomme med følgende bemærkninger til Boligredegørelsen.

 

I første omgang skal vi fra Atassuts side tilslutte os Boligselskabet INI´s påbegyndte evalueringsarbejde med arbejdstitlen ABoliger i centrum i år 2003". Fra Atassut side, synes vi at det er godt arbejde, men vi synes at der er meget beklageligt, at man har sagt, at projektet endnu ikke er udgivet på grønlandsk, da man ikke regner med at oversættelsen kan færdig­gøres her i år. Fra Atassuts side har vi tidligere nævnt, at når boligsøgerne får deres egen lejlighed, så får de automatisk et stort ansvar for deres egen lejlighed.

 

Her i salen har vi længe drøftet manglen på boliger i Grønland. Der har været vidt forskellige meninger om, hvordan man i videst mulige omfang kunne støtte de boligsøgende, men hidtil har man ikke haft tilstrækkelige forslag til løsning af problemet.

 

I det forgangne år har vi også kastet et blik mod udlandet, for at undersøge andre muligheder, da man skulle til at begynde lufthavnsbyggerierne. Her så vi også, at byggerpiserne kan sænkes, når man bruger andre udenlandske firmaer. Når vi kan erkende at vi har et stort problem m.h.t. boligbyggeri, hvorfor skal vi så bare udelukke andre alternativer, når vi kan se, at det kan spare os, for en masse midler. Det vil være en fejltagelser, hvis vi ikke bruger disse alternativer.

 

Vi er fra Atassuts side betænkelige ved. Boligredegørelsen, fordi der tydeligt står, at man ikke ved, hvor mange privatejede udlejningsboliger der er på landsbasis. Det er jo sådan, at hvis man er privatdrivende virksomhed eller udlejer, så skal man også aflevere sin selvangi­velse til kommunen, og det er vigtigt, at de udfyldes på en retfærdig måde. Derfor synes vi, at det er vigtigt, at man i fremtiden også skulle kunne henvende sig til disse instanser, for hvad angår skattepligtig indkomst.

 

Vi skal også lige nævne, at Nuuk Kommunea planer om fælles boligbyggeri, at det passer lige til vores synspunkter. Hvis vi ikke efterlyser nye tiltag i den kommende tid, så vil det bare resultere i en tilbagegang, hvorfor vi fra Atassuts side støtter forslaget om nye alternati­ver vedrørende disse tiltag.

 

Vi ved godt at renoveringsarbejdet vedrørende boliger og bygninger allerede er opstartet, hvilke vil koste os mindst 3 mia. kr. Hvis man opstarter renoveringsarbejdet alt for sent, så er vi bange for, at inden de første renoveringsarbejdet er færdige, så vil også disse bliver forfaldent inden projektet er blevet gennemført fuldt ud.

 

Afslutningsvis vil vi gerne stille spørgsmål om, man har igangsat kurser, for de kommende medarbejdere, m.h.t. det omfattende renoveringarbejde. Denne tanke er på sin måde godt nok. men gade vide, hvor deltager til kurser vedrørende renoveringsarbejdet i dag er placeret. mon man benytter disse kursister til det rette formål.

 

Men disse korte bemærkninger, slutter vi vores ordførertale fra Atassut. Tak.

 

Og så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit har med særlig og stor interesse og meget nøje diskuteret indholdet af ABoligredegørelsen@, eftersom boligefterslæbet i det grønlandske, som bekendt er et kæmpe­problem, som angår alle i samfundet, og som vi for alvor bør gøre noget ved.

 

At der gøres noget ved problemet er særdeles påkrævet, alt den stunde at der i dag, fortsat mangler 5.000 boliger på landsbasis. Det er således også med glæde, at Inuit Ataqatigiit kan konstatere, at landsstyrekoalitionen er meget opmærksom herpå, og derfor også allerede for indeværende har taget skridt til for alvor, at tage fat på boligmanglen.

 

Hvad angår finanslovsarbejdet for år 2001, er der således taget initiativer til, at boligområde vil være et særlig indsatsområde for det kommende år. I Landsstyrets redegørelse er forskelli­ge spørgsmål blevet beskrevet, men forinden jeg kommenterer dette, vil det være naturligt, at komme med indledende bemærkninger og Inuit Ataqatigiit´s grundlæggende synspunkter på boligområdet

 

Det at skaffe sig en bolig man kan betale er en menneskeret, som man uden forskelsbehand­ling også har krav på. Denne rettighed er ligeledes indeholdt i ens ret til for respekt for ens privatliv og familieliv fra det omgivende samfund.

 

For at leve op til disse menneskerettigheder, skal boligområdet, derfor også indrettes således, at borgerne i Grønland sikres en tryg boligsituation, som udover at tage hensyn til borgernes levevilkår også er baseret på solidaritet og hjælp fra det omgivende samfund.

 

Det er med glæde, at Inuit Ataqatigiit kan konstatere, at disse principper også slår igennem Landsstyret igangværende bestræbelser, for at reformere boligsektoren, eftersom det er præciseret hel tydeligt, at sådanne bestræbelse, skal kunne koordineret meget nøje ved omlægning af de sociale sikringsydelser, som man også er gået i gang med.

 

Inuit ligger særdeles meget vægt herpå, da vi slet ikke finder det ønskeligt, igennem en huslejereform, at skabe et nyt social klientel, som man lige så godt kan være foruden. Det vil med andre sige, at Inuit Ataqatigiit på ingen måde har intentioner om, at bebyrde lavind­komstgruppen i det grønlands samfund. Men lad det være sagt med det samme, at vi kan bakke op om en reform, som vil kunne tilskud folk med rod til at skaffe sig egen ejerbolig, og som kan animere legere med råd til at overtage deres lejemål, som enten en andels- og eller ejerlejligheder, og at for såvidt angår den rigeste del af lejerne i den offentlige boligmasse ikke har noget imod en enkelt afhængig opretgående graduering af huslejepriserne.

 

Hvad angår boligfinansieringens ordninger, som vil kunne hjælpe hertil, skal allerede derfor nu anmode Landsstyret om, at overveje, om ikke også landstingsforordningen nr. 4 af 30. oktober 1998 om boligfinansiering burde ændres, således at den også finder anvendelse for lejere i beboelses- og etageejendomme, således at disse også kan overtage lejemålene.

 

Da vi er vidende om, at mange familier netop på grund af disse kvadratmeter restriktioner heller vælger at bliver boende i det offentlige ejede udlejningsboliger.

 

Landsstyret spørger i deres forelæggelse til, om hvorvidt man støtter en udvikling, der bringer balance mellem boligafdelingernes indtægter og udgifter, nemlig omkring omkost­ningsbestemt husleje samtidig med at det fremgår at Boligredegørelsen, side 15, at der kan blive tale om betydelige stigninger i huslejerne. Det fremgår imidlertidig ikke at redegørel­sen, hvor meget stigningerne i givet fald er tale om, hvilket vi finder både uheldigt og beklageligt.

 

Men på side 30 i Landsstyrets Politisk-Økonomisk Beretning, og som vi vil behandle her på onsdag, så kommer man en opklaring nærmere, idet man kan læse sig frem til, at forskellige beregninger har vist, at huslejerne igennem snit vil stige med 65-70 %, samt at der i andre tilfælde kan være stigninger mellem 20 % og sågar helt op til 200 %, såfremt en ren omkost­ningsbestemt husleje beregning skal slå igennem i fremtiden.

 

Inuit Ataqatigiit skal klar understrege, specielt set i forhold til lavindkomster, mellemind­komstfamilierne, at vi forudsætter, at sådanne eventuelle stigninger i huslejerne, udelukkende får virkning for den rigeste del af lejerne i den offentlige udlejningsboligmasse, og at vi derfor finder det meget ønskeligt med flere og mere fyldestgørende oplysninger - end det vi nu er i besiddelse af.

 

Dog skal det præciseres, at Inuit Ataqatigiit i princippet kan gå med til en omkostningsbe­stemt huslejefastsættelse når vi kan få helt klar sikkerhed for, at det igangværende arbejde omkring sammenlægning af såvel boligbørnetilskuddene og boligsikringsordningen kan kompensere til fordel for lavindkomstgruppen og mellemindkomstgruppen med børn, samt at en huslejereform kan tilskynde til, at højindkomstgruppen selv anskaffer sig en bolig til gavn for at det offentlige kan få opført flere udlejningsboliger.

 

Efter disse svar til Landsstyrets første 2 spørgsmål, så skal vi i det følgende omkring det tredje spørgsmål bemærke følgende:

 

I betragtning af det store boligefterslæb der er i de større byer, og i særdeles for Nuuk, så er det for Inuit Ataqatigiit vigtigt, at der tages initiativer til nyt regelsæt for udbud af bygge- og anlægsopgaver, for derved at forstærke konkurrencen inden for bygge- og anlægsbranchen. Dette er ganske enkelte en nødvendighed, fordi en øget konkurrencesituation - kan under­støtte lavere huslejer.

 

Derfor må de kommende års ombygnings- og renoveringsopgaver tilrettelægges i et mere langsigtet perspektiv, således at herværende virksomheder og arbejdskraft kan være med. Samtidig hermed bør det være muligt, at større anlægsopgaver, som eksempelvis Qinngorput i Nuuk, at det kan udbydes som samlet tidsbegrænset opgaver  - til også udefrakommende entreprenørfirmaer. Denne metoder har vi indhøstet gode erfaringer af, under anlæggelsen af landingsbanerne rundt omkring, og kan med fordel anvendes til nedbringelse af boligmang­len, fordi vi også skal være opmærksomme på, at de her i landet værende virksomheder, hverken har kapacitet eller kræfter til at løfte, såvel de kommende års store anlægs- og renoveringsopgaver samtidigt.

 

Der bør dog stilles klare betingelser i udbudsmaterialet om, at de udefrakommende selskaber gør en indsats, for en kompetenceopbygning hos den fastboende arbejdskraft de måtte antage, samt at de bruger lokale underentreprenører.

 

Den herboende udmærket arbejdskraft deltagelse i bygge- og anlægsaktiviteterne er i dag minimal, samtidig med, at vi ved, at der er stor frafald på Bygge- og Anlægsskolens elevstab. denne paradoksale situation skal der gøres noget alvorligt ved, samtidigt med, at en stor efteruddannelsesindsats skal pågå.

 

Årsagerne til den manglende grønlandske deltagelse i byggeaktiviteterne og på byg­gepladserne skyldes branchens meget familieuvenlige arbejdstidstilrettelæggelse. Der gælder ikke en normal 40 timers arbejdsuge, og der knokles på lørdage, søndage og til og med på helligdagene. Vi kan ikke blot se på, at arbejdsforholdene er tilrettelagt på denne måde. vi er nødt til at sikre, at grønlandske bygningshåndværkere også i fremtiden sikres en plads i branchen.

 

I forbindelse med de forestående store renoveringsopgaver, skal vi derfor bede Landsstyret om, at overveje, om en 40 timers uge, hvis det overhovedet er muligt, ikke kunne være standarden eller at man eventuelt tilrettelægger opgaverne således, at ser bliver mulighed for måske toholdsskift.  Vi mener, at det bør undersøges, fordi det er vores opfattelse, at vi af den vej kan tilgodese grønlandsk uddannet faglært arbejdskraft og lærlingedeltagelse, der til med indebærer en kompetenceopbygning.

 

Med andre ord, Inuit Ataqatigiit forestiller sig, at der må være mulighed for særlig tilrettelag­te ordninger i forbindelse med renoveringer og istandsættelsesindsatsen, hvor hovedformålet s bliver en større deltagelse af såvel grønlandsk arbejdskraft som af den lille grønlandske mesterstand.

 

Naturligvis skal muligheden for disse menneskers deltagelse i de andre bygge- og anlægsop­gaver altid være åbne, men som nævnt er der barriere, der hindrer en større grønlandsk deltagelse i dag.

 

Vi skal også anmode om, at en anden interessant mulighed til nedbringelse af boligmanglen overvejes. I forbindelse med at familiemønstrene har ændret sig, er det nuværende boligbe­hov sådan i dag, at der efterspørges mindre lejlighed end tidligere, hvorfor der er behov for nytænkning på dette område.

 

Det interessante i denne sammenhæng er, at tagetagerne i de gamle hvide boligblokke fra 60'erne og 70'erne kunne udnyttes bedre, eventuelt som mindre lejligheder. Cementfunderin­gen på disse blokke er meget god, og at de således allerede står på fast fundament, kan man bruge istandsættelsesindsatsen til både at forskønne blokkene samtidig med, at man får bygget sig nogle mindre boliger.

 

Som eksempel kan man her i Nuuk udnytte tagetagerne på blokken her i Nuuk, fra blok 1 til 10 til at få bygget 130 mindre 2-værelses lejligheder. Som bekendt er der flere af disse hvide boligblokke rundt omkring på kysten, hvorfor vi vil bed Landsstyret om, at overveje, også disse muligheder.

 

I redegørelsen peges der ligeledes på, de endnu ubrugte og henlagte midler på omkring 140-150 mio. kr., som henstår hos A/S INI, og som Hjemmestyret endnu ikke har bestemt sig for, hvortil de skal bruges. Vi skal hermed foreslå, hvis det er muligt, at nogle af disse midler allokeres over til formål, der kan tilskynde til et større grønlandsk islæt og deltagelse i boligbyggeriet, ved f.eks. en efteruddannelses- og dygtiggørelsesaktivitet rettet mod de små håndværksmestre, udviklingsprojekter, nedsættelse af den ugentlige arbejdstid i bygge- og anlægsbranchen og til en bedre udnyttelse af de hvide boligblokkes muligheder og lignende.

 

Afslutningsvis skal vi heller ikke undlade, at bemærke, at det er glædeligt, at Landsstyret nu har taget skridt til etableringen af et permanent samarbejdsforum til drøftelse og evaluering af boligrelaterede spørgsmål, hvor KANUKOKA og A/S Boligselskabet INI deltager. Inuit Ataqatigiit sætter pris på, at dette forum vil være en tiltrængt nyskabelse til opnåelse af en større forståelse af de mange kritikpunkter, der i tidens løb har været rejst mod INI A/S siden dennes etablering.

 

Og med disse afsluttende bemærkninger tager Inuit Ataqatigiit denne interessante redegørelse til efterretning med håb om, at vores bemærkninger, ligeledes indgår i det videre arbejde.

 

Og så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

I Kandidatforbundet har vi med interesse gennemgået redegørelsen og skal komme med følgende bemærkninger.

 

Først skal vi understrege, at det er et af Kandidatforbundets vigtige mål, at få løst bolig­problemet i største muligt omfang, i samarbejde med befolkningen. Vi mener, at der er vilje hos befolkningen, i den gruppe der har de økonomiske muligheder til anskaffelse af eget hus eller egen lejlighed, og dette forhold bør politisk banes bedre vej for, end det er tilfældet i dag.

 

Vi mener, at man af den vej, vil kunne sørge for de opgaver, der er pålagt det offentlige, og ikke mindst at de enkelte familier og mennesker ved anskaffelse af en selvejet bolig i familielivet vil få en tryggere tilværelse, og derved uden tvivl ville passe bedre og mere ansvarlig på deres bolig, og endelig da sådan en løsning på sigt vil medføre besparelser for Landskassen.

 

Det er derfor glædeligt og attråværdigt når man forstår, at samarbejdsudvalget, og dem der har udarbejdet nærværende redegørelse, hvor repræsentanter for boligforeningerne, dels har deltaget, hvor det så er blevet påvist og peget på, at en del af boligmassen eller at visse enkelte boliger bør kunne overtages som selvejet boliger, som en begyndelse i det videre arbejde.

 

Det er allerede en borgerret, at kunne sikre os en selvstændig og selvejet bolig. Selvfølgelig skal man samtidig sikre personer, der har behov for socialhjælp, den bedst mulige sikring af deres behov for at have en bolig. Kan der mon være foruroligende elementer i disse år, for også på længere sigt, at man vist i alt for stor grad forlader sig på, at det offentlige sørger for boligerne ?  Ikke mindst når man tænker på, at man ikke bør gøre de enkelte mennesker og familier inaktive, hvad bolig angår, men søge at gøre dem aktive, således at de i højere grad vil kunne søge, at realisere ønsket om anskaffelse af egen bolig.

 

Vi mener, at man under respekt for det enkelte individs selvstændighed gennem intensiv oplysningarbejde kan bane vejen for, at enkelte mennesker og familier i højere grad vil kunne opnå en selvstændig bolig, men heldigvis stræber flere og flere personer i disse år på, at få et selvstændigt hus eller bolig, f.eks. har det vist sig, at man også i byerne nu viser større interesse for selvbyggerhusene.

 

Da man sidste år for byerne åbnede muligheden for opførelse af selvbyggerhuse i Illorput 2000, og da ansøgning til disse huse ved udgangen for februar måned omfattede mere end 120 ansøgere, men til denne pulje blev der kun bevilget midler til opførelse af ca. 30 boliger. Man kan ligeledes derigennem se, hvor stor interessen for opførelse af egen bolig er, derfor skal vi fra Kandidatforbundet opfordre til, at man undersøger, at kunne ændre betingelserne for afsættelse af midler til opførelse af selvbyggerhusene Illorput 2000 i byerne. Af den vej, så vil  man kunne opnå flere midler til selvbyggerhuse, og derved opnå, at man vil kunne bevilge bedre muligheder, for at få midler til opførelse af egen bolig.

 

Det er nødvendigt, at støtte borgerne, der er interesseret i opførelse af egen bolig, og dem der allerede er på venteliste i, at realisere dette ønske: vi mener, at man ved anvendelsen af finansieringsformen i byerne af andelsboliger eller lignende former for byggeri, vil kunne opnå opførelse af endnu flere boliger til endnu flere borgeres tilfredshed. Sagt på en anden måde, der er afsat 16 mio. kr. i overslagsårene, for derved, at kunne opnå, at der bliver anvendt endnu flere midler, og en bedre anvendelse af midlerne ved opførelse af selvbygger­huse, og derved opnå, at endnu flere familier vil kunne opføre egne boliger i byerne.

 

Vi har i Kandidatforbundet med glæde forstået, hvad fold der har viljen også kan gøre. det fremgår af redegørelsen, at man her i Nuuk for 60-40 midlerne opførte boliger inden ibrugtagningen havde solgt disse som andelsboliger, og at man ligeledes fra lejernes side har henvendt sig, for at kunne overtage kædehuse eller rækkehuse, som de bebor, som andelsbo­liger

 

Vi er vidende om, at man på resten er kysten er stærkt interesseret i, at overtage det offentli­ges enkelthuse, og blokke, som andelsboliger, og derfor skal vi fra Kandidatforbundet opfordre til, at disse initiativer og muligheder bliver taget til følge, uden yderligere forsinkel­ser.

I redegørelsen er anført, at ca. 11.000-12.000 boliger bliver administreret af A/S Boligselska­bet INI. Man kan således regne med, at såfremt man sælger føromtalte boliger til interessere­de lejere, så vil man kunne få en besparelses til driftsomkostningerne m.v. til disse. Derfor skal vi fra Kandidatforbundet opfordre til, at man undersøger om man ved en særlig aftale kan sælge en del af det offentliges boligblokke, lejligheder og enkeltboliger som andelsboli­ger til interesserede lejere, som har viljen og evnen hertil.

 

Hjemmestyreejede selskaber har nu fået mulighed for at bygge personaleboliger, hvilket vi har accepteret her i salen, og det er naturligvis også på sin plads, men at en del af boligbyg­geriet,  kan finansieres af det private, som redegørelsen også nævner, hvor man anser det , som at være en af de gode muligheder, så synes vi ikke, at det er på sin plads, at man bygger boliger, m.h.p. blot at tjene penge ind. Fordi vi har hørt, at nogle af de boligløse, må betale op til 20.000 kr. om måneden, og vi mener, at sådanne muligheder bør der ikke åbnes mulighed for - politisk.

 

I redegørelsen er der også nogle meldinger fra KANUKOKA, som vi bør tage en klar stilling til, f.eks. kommunernes tilsyn af byggerier, renoveringer og den dårlige service overfor bygderne, og byggetilsyn i forbindelse med selvbyggerhuse i bygderne.

 

Og i forbindelse med, at man blot stopper byggeriet af selvbyggerhuse, så skal vi benytte denne her lejlighed, det der er blevet bygget i Upernavik kommune, hvor der er flere selvbyggerhuse, der er blevet ødelagt p.g.a. et ødelagt isbjerg, der trak nogle af husene, p.g.a. de store bølger, som et ødelagt isbjerg forårsagede og vi ønsker, at få oplysninger om, hvad man har i sinde, at gøre ved det.

 

Vi ved, at vi i henhold til vores forretningsorden, så kan vi ikke tage nogle beslutninger om redegørelser, fordi redegørelserne som regel er statusredegørelser, og derfor skal vi m.h.t. huslejerne, som også er blevet nævnt i redegørelsen, og som også har relation til punkt 24 om sociale tilskud, det har det en stor relation, idet vi regner med, at vi vender tilbage til det, så tager vi blot redegørelsen til efterretning.

 

Og så er det Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg anser Boligredegørelsen for, at være klar og god. Som mangeårigt medlem af Landstinget har jeg flere gange i forbindelse med debatten om boliger, så har jeg understreget vigtigheden af, at have sin egen bolig, som man selv ejer.

 

Ødelæggelser af lejerboliger, så har jeg flere gange understreget, at man er mere omhyggelig med at passe boliger som man selv ejer, fordi man jo selv skal betale for det, som er blevet ødelagt.

 

Når man så føler, at man blot bor til leje, og så at når man så oplever, at der ikke sker noget når der er noget der skal ordnes, så bliver man træt af det, og så resulterer, det måske gerne i, at man ødelægger det endnu mere, for at der skal ske noget, d.v.s. at man er ligeglad med hvad der sker, når der ikke er ens ejendom.

 

Heldigvis er man blevet mere lydhør på denne problematik her i denne problematik. Rede­gørelse som er fremsynet siger, at man skal gå væk fra offentligtejede boligblokke, hvor man sågar kom ind på, at man kan privatisere de offentligtejede boliger.

 

Selvom det er godt at høre, så må vi også kunne se på, at vi grønlændere, som er så lavt lønnede, at vi ikke vil have råd til at købe boligerne, og det ser nu allerede ud til, at man kan spå om, hvem det er, der vil komme til at købe boligerne. Og det ser utvivlsomt ud til, at når man så udbyder disse boliger til salg, så er det de såkaldte private, der kommer til at købe dem, således at de så bliver udlejet til den fastboende befolkning, til høje priser.

 

Det kom man kort ind på i redegørelsen, hvor man allerede har bemærket, at der er en del som bygger boliger, fordi det offentlige ikke kan komme ind, uanset hvor store huslejepriser man får dem til at betale. Og man ved ikke, hvem der står bag, denne økonomi. I Danmark har man mulighed for at forfølge bolighajerne i Danmark.

 

Men de nævnte her i Grønland, som tjener store penge, der bør Landstinget forebygge den form for indtægter igennem en klar landstingsforordning, og jeg skal understrege, at de såkaldte bolighajer, der er det på tide, at man blokerer for denne mulighed igennem en eventuelt forordning i Landstinget, og jeg vil med det samme sige, at jeg vil arbejde stærkt for, at det bliver realiseret.

 

Der er jo stor boligmangel her i disse år, og jeg har aldrig med et ord hørt, hvem det er der har skylden for det. Man siger, at det er fordi, at folk flytter så meget, uden at man prøver på, at finde nogle andre årsager. Vælgerne må vide, at det offentlige, d.v.s. kommunerne og Landsstyret, der er det vigtigt, at man kommer med en klar planlægning om i samarbejde med Grønlands Statistik, således man kommer med en klar planlægning om boligbyggeriet. Og det er netop det, som igennem mange år har været noget som man ikke har gjort, særligt meget ved, herigennem mange år.

 

Da boligområdet blev overtaget af Hjemmestyret i 1987, så var man tæt på den økonomiske nedtur som sket i 1988, og de penge, man fik fra Danmark til boliger, de blev så brugt til, at dække andre udgifter, og det er netop en af de rødder, som lægger til grund, for den store boligmangel.

 

Men ansvaret for boligerne, og efter overtagelsen af det, så har man så efterfølgende fået en aftale med Danmark om en stor renovering af boligmassen. Og v må sige, at det kun er halvhjertet forsøg på støtte til selvbyggerhuse, og selv byggegrunde bliver uddelt igennem lodtrækning, og så opdager man så efterfølgende, at byggemodningen er så dyr, at man må opgive, at få bygget et hus, og så længe boligmanglen er så stor, så må det offentlige finde en løsning på disse problemer, således at byggeriet kan pågå hurtigere end hidtil.

 

Renoveringen af den eksisterende boligmasse, så krævede Landstinget meget klart, at disse opgaver skulle udføres af den hjemmehørende eller de herværende virksomheder, og det var noget, som Landsstyret også havde redegjort for.

 

Men i redegørelsen begynder man allerede på nuværende tidspunkt, at komme med nogle undskyldninger. Virksomhederne i Grønland har så mange opgaver, at de ikke kan udføre alle disse renoveringsopgaver, hvor man også siger, at man også har mangel på arbejdskraft til denne opgave.

 

Allerede på nuværende tidspunkt ligger man op til, at man vil søge arbejdskraften udefra, og hvor man også sågar siger, at man skal til at oplære den hjemmehørende arbejdskraft til udførelsen af denne opgave, selvom det er ved at ske for sent. Og så siger man så også, at man vil tilkalde arbejdskraften udefra, og det vil jeg overhovedet ikke gå med til, og det jeg vil minde om er, når vi kommer ud for sådan nogle ting, så må vi holde os til en lov som vi vedtog for længe siden, således at vi bruger den arbejdskraft, som er hjemmehørende i Grønland, således at vi tilkalder arbejdskraften til andre byer, således at det bliver mobilt.

 

For et par år siden viste det sig desværre, at en del af de nybyggerier var så dårligt, at sågar børnene begyndte at blive sygelige, hvor det så viste sig, at børnene, især astmatiske børn, ikke kunne bo i disse boliger.

 

Hvad har kommunernes tilsyn lavet i denne periode ? Det har været et krav, at kommunerne skulle have tilsynsmyndigheden, og denne mangel på tilsyn, som har forårsaget disse dårligere konsekvenser, dem skal vi ikke lade som om ikke er sket, men stramme op på byggetilsynet.

 

Ud fra det som er blevet sagt i redegørelsen, så ser det meget klart ud til, at man ikke kan undgå en huslejestigning, så må vi så håbe på, at lønudviklingen også vil følge så godt med, at vi vil have råd til at have disse boliger.

 

Med den store boligmangel vi har, så er det ikke på sin plads, at dem der står på ventelisterne bliver afkrævet afgift. F.eks. en der har været skrevet op i mange år, et år er forsinket med sin afgift, så bliver vedkommende placeret allersidst i køen, og det er heller ikke fremmed at man nu står på forskellige ventelister i forskellige byer, der er nok at man bliver skrevet op 1 gang, og hvis man ikke længere ønsker, at stå på en venteliste, så kan man blot komme med en melding om det, og det bør ikke koste 1 øre.

Hvad angår virksomhedernes mulighed for at bygge personaleboliger, som jeg før har arbejdet for, at skulle ske, det er jeg glad for, er begyndt at afhjælpe boligmanglen.

 

Men hvad angår selvbyggere som har lån igennem realkreditten, der har Landsstyret lovet, at de skal have rentetilskud, og der vil jeg gerne høre, hvor langt man er kommet med den sag. Og i redegørelsen erkender man ligeledes, at Landsstyret har forsøgt, at snakke med realkre­ditforeningerne vedrørende en forretningspolitik. Jeg ønsker, at Landsstyret klart kommer med en melding om, og forklarer Landstinget, hvor sagen står.

 

De 3 parter som man her venter på har jo forsøgt at samarbejde, og som ikke har været i stand til at samarbejde, dem har vi ikke brug for. Derfor må vi kræve, at INI A/S kommunerne og Hjemmestyret afholder et møde, for at afdække problematikkerne, således at de så udfører deres arbejde, som de så virkeligt skal løse.

 

Til slut, så har jeg noget, som jeg vil anmode Landsstyremedlemmet for Boliger om, at komme med en forklaring. Og jeg håber, at Boligudvalget også gerne vil tage de ting, jeg ligger frem med i deres videre arbejde.

 

Selvom man melder at andelsboligerne i større grad skal bruges, og jeg bemærker, at Nuuk Kommunea ellers har intentioner om, at bygge flere andelsboliger, men bliver bremset af Hjemmestyret. Og det der primært bliver bygget, ser ud som om at det er 60-40, og selvfølge­lig skal vedligeholdelsen af disse betales af ejerne, nemlig Hjemmestyret og kommunerne. Men andelsboligerne som bliver ejet af 3 parter, nemlig andelshaverne, kommunerne og Hjemmestyret, der er det kun andelshaverne, der skal betale for vedligeholdelse, allerede der har kommuner og Hjemmestyret en besparelse, således at de kan bruge flere midler til byggerier.

 

Og der er mange boliger i Grønland, som blot ser ud som tændstikæsker, de bliver jo bygget, hvor der så er tilslutte til rindende vand og afløb, så vil man gerne spørge, at når byggemod­ningen er så dyr i Grønland, hvorfor kan man så ikke udnytte det lidt bedre, det ser ud til, at det kun er hotelejerne, der må bygge højt her i Grønland, hvorfor kan man så ikke bruge boliger i flere etager, det bør kunne udnyttes i større grad.

 

Og uanset hvem det er, der vil bygge, så bør man også løse de enkelte mennesker, for de bestemmelser, som de forskellige kommuner har. Ved en større udnyttelse af andelsboligerne, så vil INI A/S have mindre at gøre, ligesom man også kan bremse for de såkaldte bolighajer.

 

Man kritisere den dårlige servicering af bygderne, og i den forbindelse, så er det 3 parter, som også har en stor del af skylden. Man skal have bedre tilsyn med de ældre boligstøttehuse, og man skal have en bedre planlægning med videresalg af de ældre gamle boligstøttehuse. Et ældre hus bør kunne nedrives, og byggegrunden i kommunerne bør kunne tilbydes som andre byggegrunde.  Man bør have bedre tilsyn eller vejledning ved byggeri af selvbygger­huse i bygderne - uden at det nødvendigvis skal betales af den der bygger huset.

 

Med disse ord tager jeg redegørelsen til efterretning, og håber på, at mine bemærkninger også kan blive brugt i det videre arbejde.

 

Og så er det Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur for en besvarelse.

 

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Først skal jeg på Landsstyrets vegne sige tak for den gode modtagelse vores Boligredegørelse har fået. Der er kommet mange gode besvarelser og bemærkninger til redegørelsen, selvfølge­lig vil vi bruge alle de bemærkninger der er kommet i vores videre arbejde, og så vil jeg lige komme med nogle kommentarer til partiernes, Kandidatforbundets og Otto Steenholdts bemærkninger.

 

Først fra Siumut vedrørende realkredit, som de også var inde på, og vi ved, at det er kun i de større byer, hvor man kan opnå en kredit der, således at det så er Landsstyrets opgave, at disse realkreditforeninger, der skal vi så fortælle disse foreninger, hvordan de enkelte byer står, således at man eventuelt kan ændre om på de regler, som kreditforeningerne har lavet.

 

Siumut kom også ind på, at man skal gøre større boligopsparinger også i samarbejde med bankerne og der er det vigtigt, at man oplyser mere om det. Og i Siumut kom man også ind på, at man i kommunerne, i A/S INI, i de forskellige byer, og det arbejde, der så bliver udført, det skal man have vurderet nærmere.

 

Og m.h.t. INI A/S´s tilsyn med byggerierne, så er det et spørgsmål, hvordan det står, også fordi kommunerne har meget få teknisk personale, hvor man også kan udnytte de private næringsdrivende til at udføre tilsynsmyndigheden på vegne af kommunerne eller INI A/S.

 

Og fra Atassut der forstår jeg det sådan, at de støtter det, som Landsstyret er kommet frem med, men hvad angår ABoliger i centrum år 2003", der skal jeg nævne, at den grønlandske udgave nu er udkommet.

 

Og m.h.t. uddannelse af medarbejdere til renoveringsopgaver, det kommer jeg ind på et senere tidspunkt.

 

Og m.h.t. Inuit Ataqatigiits, så siger man, at man skal åbne muligheden for, at indføre ejerboliger, det er selvfølgelige noget, der skal undersøges, men hvad angår det maksimale etageareal pr. andelsbolig på 105 kvadratmeter, det er selvfølgelig også noget, vi skal have undersøgt nærmere, og med forhøjelsen af huslejerne, det er noget vi er i færd med at undersøge, idet vores melding går ud på, at de forskellige boligafdelinger, og såfremt de skal kunne betale sig, så er det nødvendigt, at man også tilpasser disse, og det er jo vigtigt, at de skal kunne bære sig selv. Men det er selvfølgelig også noget, der skal undersøges nærmere.

 

Inuit Ataqatigiit var også inde på, at man har en arbejdsuge på 40 timer, vi har en arbejdsgrup­pe, som SIK er medlem af, og Grønlands Arbejdsgiverforening, og der skal man også se på de mulige konsekvenser af det, fordi det kan også have en indflydelse på forhøjelsen af husleje­priserne eller at man eventuelt blive nødt til at tilkalde flere udefra eller at tiden for byggeriet også bliver forlænget, eller når kontrakterne skal indgås.

 

Inuit Ataqatigiit var også ind på, at de midler som nu blot henstår, hvad de kan bruge til, men de 140-150 mio, kr., der skal man have udgangspunkt i boligafdelingerne, og det bliver også nødvendigt, at bruge disse midler til renoveringen og man er ved at undersøge, om der eventuelt skulle være nogle hindringer i lovgivningen, og i den forbindelse vil vi til efteråret fremkomme med en redegørelse om det.

 

Og det som Inuit Ataqatigiit var ind på det tagetagerne på blokkene, det er jo noget man i samarbejde med kommunerne allerede har været inde på, og vi ser Inuit Ataqatigiit´s udtalel­ser til en støtte til disse initiativer.

 

Og jeg forstår det sådan at Illorput 2000 i større grad måske kan ændres, og her tænker jeg mest på, at dem der får det til ejerskab, kan betale lidt mere, således at det kan udbydes til flere mennesker.

 

Og hvad angår muligheden for, at man eventuelt kan få ejerlejligheder. Vi ved, at der har været 2 henvendelser her i Nuuk, og vi er ved, at komme med nogle forhandlinger med disse.

 

Og til Kandidatforbundet skal jeg sige, at det der er sket i 1995, der vil jeg følge jeres opfordring og komme med en skriftlig besvarelse til forespørgeren

 

Og til Otto Steenholdt, der vil jeg sige tag for hans indgående indlæg, og jeg skal sige, at jeg på stående fod ikke kan komme med en besvarelse på alle spørgsmålene, men det vil selvføl­gelig bliver undersøgt.

 

Og så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Jørgen Wæver Johansen, værsgo.

 

Jørgen Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.

 

Tak.  Landstingsmedlem Godmand Rasmussen stillede et spørgsmål i sin redegørelse, som jeg vil prøve på at besvare. Der blev stillet spørgsmål om, om man har igangsat kurser for de kommende medarbejdere m.h.t. det omfattende renoveringsarbejder.

 

Svaret er ja, Landsstyret ligger vægt på, at der er en størst mulig grønlandsk deltagelse i renoveringsarbejdet, og disse kurser har som formål, at uddanne grønlandsk arbejdskraft til renoveringsarbejderne. Kurserne er opstartet samen med de danske AMU-centre, begyndende i sommeren 1998 på baggrund af aftale mellem arbejdsministrene, det daværende Landsstyre­medlem Mikael Petersen og den danske Arbejdsminister Ove Hygum.

 

Der blev også spurgt til, om man benytter disse kursister til det rette formål. Jeg har ikke et konkret svar, men vi er fra Landsstyrets side, åbne for, at der er et problem her, og vi har derfor fra Landsstyret sat sig som mål, at etablere et Projektsekretariat til løsning af reno­veringsarbejderne. Projektsekretariatet skal bl.a. sikre, at der bliver en mere grønlandsk deltagelse i bygge- og anlægsarbejder fremover. Mere kompetenceudvikling og kurser, således at vi får størst mulig andel af grønlandsk arbejdskraft i anlægsarbejderne. Projektsek­retariatet skal koordinere dette.

 

Og for at realisere dette, så har vi allerede i januar fremsendt en ansøgning til Finansudvalget, den 1. ansøgning blev returneret, vi sendte en ny ansøgning, og den er også blevet returneret, og vi skal nu for 3. gang udarbejde et oplæg til Landsstyret, som Finansudvalget også kan gå ind for.

 

Men det er vigtigt, at vi også sikre, at de kursister som vi uddanner også bliver brugt til formålet, for hvis vi ikke gør det, det er jo ikke formålet, at disse kursister, når de har gennemgået disse kurser, at de ikke bliver brugt til anden arbejdskraft. Det er bl.a. også det, som Projektsekretariatet skal løse.

 

Projektsekretariatet skal årligt kunne dokumentere, hvor mange der har været på kursus og om disse kursister bliver brugt, og hvor mange af disse, som får et fast arbejde. Projektsekre­tariatet skal således sikre dette, og dokumentere sin eksistensberettigelse. Tak.

 

Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

For såvidt angår selvbyggerhuse, så er det allerede blevet sagt, at der i 1999 pr. 1. marts var så og så mange ansøgere, og for såvidt angår muligheden for finansiering, så ønsker vi, at der gives flere muligheder for, at bygge egen bolig.

 

For såvidt angår finansiering, så er vi også bekendt med, så er der et krav om 5 % egen indskud, og derudover er der byggemodningsafgifter, udgifter til opvarmning, som man selv som ejer, må bære, og som også Otto Steenholdt var inde på, og udgifterne til dette, så afstedkommer det, at husene ikke bliver bygget færdige. Og vi opfordrer således til, at man ændrer finansieringsformerne lidt, så måske lidt a la den finansieringsform som gælder for såvidt angår andelsboligselskaber.

 

Vi nævnte ikke specifikt selvbyggerhuse i bygderne, da vi mener, at den nugældende ordning, for så vidt angår bygderne blandt dem, bør være gældende og fortsætte fremover uændret.

 

I redegørelsen blev der også nævnt, at der i 1991, så var der et boligbehov for 4.000 og at dette behov er på 5.000. I denne forbindelse er det også vigtigt, at erindre husstandsstørrelser­ne. Hvad vi har erfaret, og som det også blev nævnt i redegørelsen, så bliver 30 % af bolig­massen beboet af enkelte personer, og hvis vi siger, at der er 12.000 offentlige boliger, så er omkring 3.000 af dem beboet af enkelte personer, husstande på 2. personer beboer omkring 24 % af boligmassen.

 

Det viser også, at der er et skred i retning af færre husstandsstørrelser, som jeg ikke finder er på sin plads. Sammenholdet inden for familierne er i fare, og det må vi også have i fortsat overvejelse.

 

Det må også ses i sammenhæng med de sociale ydelser, der gives inden for boligområdet, som måske også kan skyldes, at man hellere vil være alene i en bolig. Vi ved, at for såvidt angår ventelisterne i enkelte byer, i Nuuk, så er det nævnt, at der er en venteliste på 13 år, i denne forbindelse og hvis vi kikker på boligmanglen, så er det også vigtigt, så må man sikre, at alle på venteliste i fremtiden kan få en bolig.

 

Jeg mener også, at vi må have en klar redegørelse omkring boligventelisterne, for at få klar besked om den reelle boligmangel.

 

For såvidt angår andelsboliger, så fremgår det klart af debatten her, at andelsboligtanken støttes, og at denne støtte skal forstærkes fremover. Det bliver nævnt i redegørelsen, at der i 1999 er finansieret bygning af 214 andelsboliger på landsbasis, og i år, så kan man ikke undlade, at bemærke, at antallet af boliger er mindre for i år, og det er ikke i overensstemmelse med vores tanker om øget støtte til andelsboligbyggeriet.

 

Der er bevilget midler med landskassetilskud til opførelse af 129 andelsboliger, vi må bruge flere midler på andelsboligbyggeri, således at vi også derigennem kan få flere andelsboliger.

 

For såvidt angår huslejerne, og en huslejereform, så er vi ikke kommet ind på dette helt konkret i vores første indlæg, vi må have for øje, at vi også må tænke på de mindrebemidle­des, de arbejdsløses, de uddannelsessøgendes boligproblemer og der huslejeydelser. vi må være vågne her, således at vi ikke rammer disse befolkningsgrupper hårdt.

 

I redegørelsen blev det også nævnt, at for såvidt angår INI, så har de indestående et beløb på omkring 140-150 mio. kr., men i henhold til forordning fra 1994, og som heller ikke bliver udnyttet fuldt ud.

 

En af ordførerne kom lidt ind på Siku-blok, og da vi fra salen allerede har støttet Siku-blok, så må vi også overfor Landsstyret kræve, at man arbejdet aktivt for, at brugen af Siku-blok inden for byggeriet bliver forstærket, selvom det af redegørelsen ikke fremgår direkte om Siku-blok, men jeg forventer, at dette også indgår i sagens videre forløb.

 

Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Simon Olsen.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Siumut.

Til løsgængerens bemærkninger vedrørende samarbejdet Boligselskabet og Hjemmestyret, så lød det som om, at der ikke var sket noget indenfor det samarbejde. På Landsstyrets vegne vil jeg gerne fremkomme med et ganske kort svar hertil.

 

De ting, som Otto Steenholdt har påpeget kan man ikke komme uden om, men på trods af det, så må man sige, at der er masse initiativer, for såvidt angår samarbejdet mellem INI A/S og Hjemmestyret. Du har en hel del at læse, for såvidt angår samarbejdet mellem INI og Lands­styret.

 

Ruth Heilmann har bedt om ordet for 2. gang, dernæst er det Otto Steenholdt, men nu Ruth Heilmann.

 

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Vi siger tak for den gode modtagelse vores oplæg fra Siumut har fået fra Landsstyret.

 

Til vores bemærkninger omkring opsparingsordninger, så er jeg også glad for, at Landsstyret er enig i at der er behov for mere indgående oplysning om opsparingsmuligheder. For såvidt angår mulighederne for, at man kan blive ejer af sin egen bolig, og at man undersøger dette, så er det spændende at Landsstyret støtter dette.

 

Vi har også drøftet dette i op til flere år, hvor lejerne har forespurgt om de selv kan blive ejer af de boliger de beboer. I den forbindelse vil jeg også gerne sige, at det er meget vigtigt med boligafdelinger, at afdelingernes arbejde bliver mere vigtigt fremover, således at der også kan være samlingsmuligheder i boligafdelingerne.

 

Jeg mener også, at vi i fremtiden ikke kan komme uden om, at man i forbindelsen med planlægningen må have fælles faciliteter, og at vi ikke må glemme de handicappede i forbindelse med planlægningen og det må vi arbejde for, hvad der også er blevet sagt tidligere fra denne talerstol.

 

Til Otto Steenholdt bemærkninger vedrørende INI A/S, og deres samarbejde med kommuner­ne, så er jeg meget enig i dette. Igennem flere år har Boligselskabet, KANUKOKA og kommunerne drøftet status for, hvordan vi kører videre. jeg mener også, at det er på sin plads, at for så vidt angår ABoliger i centrum år 2000", at der også sker samtaler mellem kommuner­ne og Boligselskabet.

 

Jeg må også være glad for, at Illorput 2000 - selvbyggerhuse, at denne også er blevet i byerne, som der også har været stor interesse for, men problemet er, som jeg også må nævne, så er der manglende byggemodning, som er kommunernes ansvar, hvorfor kommunerne ikke har de store midler til en omfattende byggemodning, hvis vi skal udnytte Illorput 2000 bedre. den store interesse for Illorput 2000 er meget glædeligt, og må støttes, og vi må derfor i den anledning gøre et eller andet her.

 

Så er det Otto Steenholdt. Dernæst er det Johan Lund Olsen, men først Otto Steenholdt.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Vi som landstingsmedlemmerne, så lytter vi meget intens når Landsstyremedlemmet frem­kommer med svar til vores bemærkninger. Jeg må beklage, at Landsstyremedlemmet med Erhverv, fremkom med et noget uklar svart til mit spørgsmål. Jeg forstod det overhovedet ikke, han sagde, at jeg havde en del at læse, men hvorfor har jeg ikke modtaget det, hvis jeg skal have noget at læse i.

 

Jeg har læste redegørelsen og det er på den baggrund, jeg har fremført mine bemærkninger. Hvis der er mere at læse, hvorfor har jeg så ikke fået det, som Simon Olsen nævnte det. Hvis jeg ikke har modtaget den, så giv mig den, så kan jeg undersøge det nærmere.

 

Men jeg siger tak for Landsstyremedlemmet for Boligers bemærkninger til mine bemærknin­ger, det er jeg glad for, det er nødvendigt, at vi lægger vægt på, at Landsstyremedlemmerne fremkommer med klare svar.

 

Til min snak om de 3 parter, så mener jeg, at det er Boligselskabet, kommunerne og Hjem­mestyret, men det er det jeg har prøvet på, at vise, at der ikke har været et større samarbejde omkring dette, ikke mindst hvad angår byggeriet i bygderne, hvor den ene part ikke ved, hvad den anden part laver, det er derfor jeg har henvist til et større samarbejde mellem de 3 parter.

 

De problemer vi har inden for området er problemer som vi har arvet fra vores forgængere, der er et stort arbejde, og vi må alle hjælpe til i den retning.

 

Jeg er lidt bange for, at de folk som vi får uddannet til bygge- og anlægsvirksomheden, Vi må huske på, at det store renoveringsarbejde ikke køre i alt evighed.  Vi må også sikre, at de folk, som vi uddanner til bygge- og anlægsvirksomhed, at vi også sikrer, at der er beskæftigelse til dem efter renoveringsarbejder, det er også sådanne forhold vi har for øje, hvorfor selvom uddannelse er vigtigt, så må vi også passe på faldgruberne.

 

Jeg beklager, at der ikke er kommet så mange bemærkninger, for såvidt angår den dyre byggemodning, hvor det offentlige ikke deltager. Jeg mener, at de store byggemodningsafgif­ter, at vi bør støtte udgifter mere dertil. Vi ved, at der er en hel del, der har optaget lån i realkreditinstitutioner, som har måtte forlade deres boliger, fordi de ikke kunne betale afdragene. Disse folk har råbt om hjælp i denne forbindelse. Det tidligere Landsstyre lovede os, at undersøge forholdene og komme med et løsningsforslag. Det har vi ikke hørt noget om siden, det var det jeg spurgte om i mit oplæg.

 

En del af dem har allerede forladt deres boliger, og en del af de boliger som er blevet bygget med realkreditlån, de er også allerede blevet købt af andre.

 

Vi må allerede forberede vores arbejdsmarkedskontorer om større brug af grønlandsk arbejdskraft, således at vi også sikre, at den grønlandske arbejdskraft bliver mere mobil, således at den kan flytte fra sted til sted, der hvor der er beskæftigelsesmuligheder. Det må også indgå i planlægningen.

 

Afslutningsvis så vil jeg vedrørende de nye boliger som bliver bygget, at de er så dårlig bygget, at de kan være sundhedsfarlige. Hvor mange gange skal vi gentage dette, så er disse forhold uacceptable midt i en boligmangelsituation. Vi har krav om et styrket tilsyn, og tilsynsmyndigheden må udføre deres arbejde bedre end hidtil.

 

Og så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit og derefter er det Landsstyremedlemmet for boliger, men først Johan Lund Olsen.

 

Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. I forbindelse med vores fremlæggelse i forbindelse med Boligredegørelsen, så er vi også tilfredse med, fordi Landsstyremedlemmet har taget godt imod vores indlæg, men jeg synes, at det er på sin plads, at lige at tilføje følgende, idet flere partier har været inde på nogle ting, som vi er fuldstændige enige i.

 

Og det er korrekt, at der er flere byer, hvor muligheden for at låne midler igennem realkredit­ten, der er kun i nogle af de større byer man har mulighed for det, og det bør man ændrer om på. Og vi skal også fra Inuit Ataqatigiits side indtrængende opfordre Landsstyret til, at muligheden for at bruge realkreditten, det skal udbygges.

 

I vores fremlæggelse, så var vi inde på den forordning vi vedtog i 1998, det er forordning nr. 4 af 1998 og med henvisning til det, så vil vi gerne have, at man også tænker på, at dem der bor i boligblokke, om det ikke kan bruges til at købe ejerlejligheder, fordi i henhold til denne forordning, så er det ikke muligt, fordi der står i ' 1, at denne forordning. Vi skal minde om, at der er en anden forordning, som gælder for andelsboliger.

 

Men vi mangler en ordning, hvor man skaber muligheden for at få ejerlejligheder i boligblok­kene, og der er det så nødvendigt med en ændring i den nævnte forordning.

 

Og vi skal heller ikke undlade, at nævne, at der er bolighajer, hvilket slet ikke er acceptabelt, og det har Inuit Ataqatigiit også op til flere gange påpeget dette her i Landstinget, og vi vil heller ikke undlade, at takke Otto Steenholdt for at han kom med en klar melding om det.

 

Og muligheden for, at man lovgiver for at stoppe det, så er vi kende af, at der endnu ikke er kommet en lovgivning om det, hvorfor vi vil opfordre Landsstyret til, at de også arbejder for en lovgivning, for at stoppe det uvæsen med bolighajer.

 

Men tænker vi så også på det, så bliver det også nævnt i redegørelse, at man endnu ikke har registreret vedrørende hvor mange boliger de private har lejet ud til boligmarkedet, og det er nødvendigt at man registrerer dette, således at man stopper det uvæsen med bolighajer.

 

Og så vil vi også påpege denne mulighed, at man kan decentrale virksomhederne, som også kan være en mulighed for at nedbringe boligmanglen, og jeg husker også, at det også er en del af aftalen i den nuværende landsstyrekoalition, og man bør derfor så også vurdere, decentraliseringen af virksomhederne, således at man også kan bekæmpe den store boligman­gel her i Nuuk.

 

Hvad angår Boligselskabet INI, så er det korrekt, at A/S Boligselskabet INI ved dets etablering så var der problemer, i det der var flere kommuner, så var der såvidt jeg husker 4 kommuner, som ikke ville deltage i denne ordning, og dermed også var ude for dette aktiesel­skab, men efterfølgende, så er Tasiilak, så har de opsagt deres aftale med Boligselskabet, og derfor er det nødvendigt, at man gør noget for at intensivere samarbejdet.

 

I nævnte rapport så er kommunerne ikke tilfredse med den service de får fra INI A/S og det har primært sit udgangspunkt i, at kommunerne savner en nærmere planlægning af de vedligeholdelsesarbejder som INI foretager, og det har flere bygdebestyrelser også selv oplevet m.h.t. styringen fra INI A/S, hvor bygdebestyrelserne føler, at de ikke har nogen indflydelse på boligerne i deres bygder.

 

Og man har nu nedsat en arbejdsgrupper, hvor både KANUKOKA og Boligselskabet INI har medlemmer og lad os se, hvordan det går med denne arbejdsgruppe.

 

Og Landsstyremedlemmets besvarelse, og m.h.t. de bemærkninger han kom med vedrørende Inuit Ataqatigiits bemærkninger, og jeg skal lige understrege, hvad angår de ugentlige arbejdstimer, og der tænkte vi på vedligeholdelses - og renoveringsopgaverne, hvor vi ønskede, at der flere foretaget en undersøgelse, for at se om det kunne være en mulighed.

 

Vi bliver ved med at sige, at den hjemmehørende grønlandske arbejdskraft, som allerede er uddannet, men også dem der er under uddannelse, således at i større grad inddraget i det arbejde, som skal udføres, og vi vil gerne have, at man også tænker på, at man i forbindelse med vedligeholdelses- og renoveringsarbejdet, der skal man finde ud, hvordan man håndtere det.

 

Og jeg håber så på, at man også ser nærmere på det, fordi som Landsstyremedlemmet også var inde på det, så har man allerede nedsat en arbejdsgruppe, hvor SIK og Arbejdsgiverforenin­gen også er med, og derfor håber vi så også på, at man også nøje vurdere det i arbejdsgrup­pen.

 

Og nogle af de ting, som vi også kom ind på i vores ordførerindlæg, nemlig de midler på 140-150 mio. kr., der er vi overbevist om, at de også kan udnyttes indenfor anlægsopgaverne og udnyttes der, hvor vi også påpegede at de mindre hjemmehørende håndværksfirmaer, bør også i større grad inddrages i arbejdet, og udgangspunktet til det er, idet der står i rapporten, at disse midler, det er nogle som ejes af de enkelte boligafdelinger, hvor der står noget andet i rapporten, at de ellers bliver ejet af de enkelte boligafdelinger, men kommunerne har mulig­hed for sammen med Hjemmestyret, at fordele disse midler. Det vil sige, at det er kommuner­ne og Hjemmestyret, som også har noget at skulle have sagt m.h.t. udnyttelsen af disse midler.

 

Og afslutningsvis skal jeg blot nævne, idet de store blokke, som blev bygget i 60'erne og 70'erne i flere byer, dem kan vi udnytte i større grad, hvor vi påpegede, at man blandt andet i Narsarsuaq slettebyggeriet i Nuuk, blok 1-10, der kan man bygge ca. 130 mindre lejligheder, og der er sådanne nye tanker, man også bør have med i det videre arbejde under renoverings­arbejdet, idet rapporten også klart siger, at ændringen af familiemønstret, så vil der blive et større behov for mindre boliger.

 

Og derfor ønsker vi, at Landsstyret også tager det med i deres tanker, men set under et, så er vi glade for, at Landsstyret i deres videre arbejde, også vil medtage de ting, som vi allerede har været inde på.

 

Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger, Steffen Ulrich-Lynge, og derefter er det God­mand Rasmussen.

 

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Til Kandidatforbundet og Inuit Ataqatigiit´s bemærkninger vedrørende de 150 mio. kr. i størrelsesorden deromkring, og hvis man bebor en lejlighed, så bliver en del af huslejen øremærket til reparationer og renoveringer m.m., f.eks. til udskiftning af komfurer m.m.

 

Vi ved, at igennem flere år, så har huslejen været fastfrosset, således at de enkelte boligafde­linger ikke har kunne kører rundt økonomisk, det er derfor, at der nu er afsat 203 mio. kr. årligt til det store renoveringsarbejde, hvor de 150 mio. kr. også vil kunne bruges i denne forbindelse. Inuit Ataqatigiit´s bemærkninger skal selvfølgelig også indgå i vores videre undersøgelser.

 

for såvidt angår Kandidatforbundet og Anthon Frederiksens bemærkninger vedrørende midlerne at INI ejer dem, det er de enkelte boligafdelingers ejendom. Der er omkring 100 boligafdelinger, og hvis vi fordeler dem på hver boligafdeling, så er der således 1,5 mio. kr., til rådighed, for de enkelte boligafdelinger.

 

Og når den store renoveringsopgave er tilendebragt, så skulle det gerne i fremtiden gerne vil være sådan, at det bliver unødvendigt, at øremærker midler til vedligeholdelse og renovatio­nen, således at det fremover bliver de enkelte boligafdelinger, som selv står for afholdelse af disse udgifter.

 

Så er det Godmand Rasmussen og efter Godmand Rasmussen, er det Landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt.

 

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Først vil jeg vedrørende Landsstyremedlemmets bemærkninger til Atassuts ordførerindlæg og vedrørende Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggenders svar, så siger jeg tak for det klare svar, som vi har fået til spørgsmålene.

 

Atassut har ikke ville komme med den store tale, hvorfor jeg heller ikke her vil holde andet end korte bemærkninger. Vi må erkende, for såvidt angår INI A/S, at Landstingets Boligud­valg, vi har haft to lange møder, og vi ved, at disse møder har været konstruktive, der er en positiv udvikling på vej, indenfor området, o vi har tiltro til, at for såvidt angår INI A/S, og samarbejdet mellem Landsstyret, så mener vi, at vi kan fornemme, at samarbejdet kører på skinner nu, hvad vi også er meget glade for.

 

Jeg vil dog også komme med en lille bemærkning til Otto Steenholdt, hvor han sagde vedrørende de personer, som har bygget huse med realkreditlån, så bemærkede han, at der ikke er sket noget på området. Når man har siddet som folketingsmedlem i flere år, og man har vist, at en hel del låntagere ikke har kunne fraflytte deres realkredithuse, så burde dette faktisk været rejst i Folketinget.

En af ordførerne kom også ind på, vedrørende brug af de hjemmehørende lokale mestre, og deres mobilitet, så er det sådan, at anlægsaktiviteten i visse byer nogle gange er meget lav og nogle gange måske på nul, og jeg er bange for, at mere mobilitet også kan afstedkomme, at de lokale mestre bosætter sig der, hvor der er anlægsaktivitet, og forlader de steder, hvor der er mindre aktivitet, således at der på de steder ikke længere er nogle der kan udføre arbejderne.

 

Jeg vil for såvidt angår meget personligt, så vil jeg gerne fremføre følgende, et stor bygge­grund, hvis vi overdrager den til en selvstændig og ved, at den vil koste en hel del, så er det mesterne, der tjener penge, men som i sidste ende går ud over lejerne. Hvis vi skal undgå dette, så har vi fra Atassuts side klart udtrykt, at vi selvfølgelig ved, at arbejdsløsheden er stor, det er meget rigtigt, at byggepriserne er alt for høje i Grønland. Vi må være dygtige til, at få priserne ned.

 

Vi må ikke udelukke udefrakommende selskaber, hvis disse kan udføre byggeriet billigere. vi ved også, at der er en hel del anlægsmidler, som ikke bliver brugt, og som bliver udskudt til senere.

 

Når boligmanglen er så høj, kan der så ikke åbnes op for, at de midler, som ikke bliver brugt, også kan bruges i de år, hvor de er bevilget. Jeg synes, at vi alle er enige her på området, vi er alle enige om, at vi har et stort problem indenfor boligmanglen, og jeg håber, at vi i samarbej­de med hinanden og i fuld enighed kan bane vej for en konstruktiv løsning på problemet,. Las os samle kræfterne.

 

Men jeg vil dog ikke undlade at bemærke til Siumuts ordfører indlæg om Siku-blok, så er det glædeligt at det også bliver nævnt, det skal vi ikke kives om, vi er enige om, at vi udnytter vores tilstedeværende ressourcer mest muligt. Tak.

 

Og så er det Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Jeg vil også gerne sige tak for de bemærkninger, der er falder, som giver ligesom et lande­mærke.

 

Årsagen til, at jeg er kommet på talerstolen, er primært den, at jeg gerne vil minde Otto Steenholdt om, at i henhold til landstingsforordningen fra 1994, der besluttede Landsstyret, at de udgifter man have i forbindelse med det at have en bolig, skulle kunne bære sig selv, således at huslejerne dækkede driftsomkostningerne, men efterfølgende så har vi også været inde på de problemer m.h.t. vedligeholdelse m.m.

 

Men kontakten med den danske regering m.h.t. renoveringsopgaverne, men den primære årsag til det var, de installationer, og som dengang også blev brugt her i Grønland, og der er sket stor udvikling, hvorfor boligmassen ikke har fået disse fornyet. Og man har jo brugt de ældre installationer, som endnu ikke er blevet fornyet, hvorfor vi så er kommet i forståelse med den danske regering i Danmark.

 

Jeg nævner det fordi, at behovet for at uddanne arbejdskraften i Grønland. De danske krav er jo ikke blevet mindre, og der står jo også i aftalen, at i forbindelse med den danske regerings tilskud på 50 mio. kr., det indeholder også, at der skal uddannes, og Finansudvalget har så også gået ind for det, hvorfor det også vil blive effektueret, fordi den danske regering regner med, at en del af deres tilskud også skal bruges til uddannelse.

 

Og der vil det så betyde, at man uddanner det personale der skal til, således at de grønlandske og danske mestre i Grønland også kan opfordres til, at deltage i ordningen.

 

Og jeg vil heller ikke undlade at nævne de særlige problemer der gør sig gældende i Nuuk, og uanset om man tænker på de problemer der er, og selvom vi har fået en ny bydel i Nuussuaq, som sågar er større end Ilulissat, den er blevet til på under 30 år, og derfor kan den lille befolkning i Grønland - næsten ikke følge med i boligudviklingen, nogle gange glemmer vi nogle gange, at tænke på, at man virkelig har udnyttet midlerne godt også indenfor boligbyg­geri.

 

Og m.h.t. de mål vi har sat os, m.h.t. boligbyggeriet, nemlig det at det bliver en ejerbolig, der har flere været inde på, at de boliger om det er selvbyggerhuse eller andelsboligforeninger, der er jo den mulighed, at det så endelig bliver ens egen ejendom, og der mærker jeg, at flertallet er for, udbygningen af denne mulighed.

 

Og igennem flere år, så har de forskellige landsstyremedlemmer for Boliger, de har været inde på det flere gange, hvor man eventuelt kan indføre en tvungen boligopsparing, det har man flere gange været inde på, og heldigvis benytter vi os af bankernes tilbud om denne mulighed, og det kan godt være, at det bliver umuligt at komme uden om, at man indføre en lovhjemmel om tvungen boligopsparing.

 

Men m.h.t. tilpasning af huslejer m.m., og andre ordninger, så må vi komme i større forståelse med hinanden.

 

Og så er det Paninnguaq Olsen uden om Inuit Ataqatigiits ordfører.

 

Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Vi ved at ved ethvert byggeri, så er det vigtigt at have tilsyn, og så giver vi jo også tilskud til dette tilsyn, men man har desværre igennem flere år bemærket, at uden at der er gået mange år, så er nybyggeriet nogle gange forfaldent, og så vil jeg gerne have at vi, om man stiller nogle mindstekrav m.h.t.  kontrollen af disse, når vi nu giver tilskud til kontrollen.

 

Og når disse midler, som vi stiller til rådighed, så kam man i gåseøjne sige at disse midler som vi giver til rådighed ligesom ikke længere er til rådighed men blot er Atabt@.

 

I dag ved vi jo godt, at der er en del byggesjusk, at der en mulighed for, at man kan stille nogle mindstekrav eller er det allerede en mulighed i dag ?

 

Og så er det Daniel Skifte uden om partiernes ordførere.

 

Daniel Skifte, Atassut.

Hvad angår realkredit i det Otto Steenholdt blandt andet og Inuit Ataqatigiit´s ordfører også var inde på det, især var førstnævnte inde på, at den forrige landsstyrekoalition var involveret. Jeg selv var ansvarlig for boliger fra 1995 til vinteren 1998, det skal jeg ikke flygte fra, men ligesom Landsstyreformanden var inde på det, så skal jeg bruge samme ord, fordi det nogle gange kan være mærkeligt, at man kan være så glemsomt

 

Men det vi drøfter nu er fra 1987, 88 og 89, hvor man havde mulighed for realkredit, der var der mange der byggede boliger, og de ter dem, som vi drøfter nu, og da vi så fik ansvaret, hvad gjorde vi så, dam vi erfarede, at der var noget galt. så foretog vi en undersøgelse, og konkluderede.

 

Og jeg skal lige komme med en konklusion, og en af dens resultater var at realkredit fra 1991 til 1992, så vente en af realkreditinstitutionerne til Grønland igen, og gav en ny mulighed, og derudover, så var de lån, der har man så omlagt lånene, således at dem der er blevet ramt, og der fik man så mulighed for, at kunne omlægge sine lån og rentebetalinger. Og efterfølgende i 1997, der har vi også været inde på muligheden for, at have en boligopsparing, det blev indført.

Og derfor hr. Otto Steenholdt, alt det som er sket mens du var medlem af Folketinget, og som Jonathan Motzfeldt også mindede om det, som er sket i 1994 og m.h.t. det, som jeg lige har refereret over det som er sket, derfor undrer det mig, at du har sagt, at det daværende Lands­styret, ikke har opfyldt de ting, som de har lovet. Det er ikke korrekt.

 

Og når jeg har sagt det, så skal det ikke betyde, at jeg har sent sorteper videre, jeg minder blot om det, der virkelig er sket dengang, og jeg er glad for, at man heri m.h.t. manglen på boliger, så har man åbnet mulighed for disse

 

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Indledningsvis under efterårssamlingen 1999, så har jeg fremsat et forslag om vedrørende tjenesteboliger, at man åbnede op for muligheden for, at lejerne af disse tjenestemandsboliger, kan få dem, som ejerboliger efter en 5-års periode. En af Landsstyremedlemmets besvarelser, så fremdrog han som et eksempel, at der var et cirkulære gældende fra 1972, som blev annulleret på et senere tidspunkt, for at beskytte folk på de almindelige ventelister.

 

Landsstyremedlemmet nævnte også dengang, at hvis der blev indført en sådan ordning, så var Landsstyret bange for, at hvis der blev indført en sådan ordning, at folk der bebor tjeneste­mandsboliger, at hvis de efter 5 år, så ville de få lyst til at arbejde og overgå til stillinger indenfor det private erhvervsliv, hvorfor at jeg beklager, at dengang blev det lovet, at mit forslag ville indgå i det fortsatte arbejde, og jeg beklager, at dette ikke er blevet berørt i nærværende redegørelse.

 

Dengang lovede Landsstyret også, at ville undersøge de forhold, der er gældende når f.eks. når en der bebor en tjenestemandsbolig dør, hvad sker der så. Det lovede man også ville undersøge, og som heller ikke fremgår af redegørelsen, hvorfor jeg endnu engang skal ønske, at disse forhold bliver undersøgt.

 

For såvidt angår de 150 mio., så har jeg forstået det sådan, at disse midler er boligafdelinger­nes Aejendom@, som skal fordeles til de enkelte boligafdelinger, således at de enkelte boligaf­delinger selv kan disponere over dem til f.eks. etablering af legepladser, trappearealer m.m. det er penge som er blevet opsparet via deres egne huslejebetalinger.

 

Jeg ved ikke om jeg har misforstået Landsstyremedlemmet omkring de 150 mio. kr., hvor han sagde, at disse skulle bruges til renoveringer.

 

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt.

 

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.

For såvidt angår denne debat og udefrakommende virksomheder og om brug af de anlægs­midler, som ikke bliver brugt, så vil jeg lige kommentere dette.

 

Får såvidt angår muligheden for, at få egen bolig og opsparing hertil, så begyndte dette i 1995, det vil jeg lige påpege overfor Daniel Skifte. For såvidt angår anlægsopgaver, som ikke bliver færdiggjort i de år, som de er bevilget, så er det blevet et stort problem, hvor vi fra år til år bliver nødt til at genbevilge anlægsmidler i de kommende år. I år er beløbet på 177 mio. kr., det er stort problem, som vi også må løse.

 

Som bekendt har vi oprettet en Bygge- og Anlægsfond, og hvis Landstinget beslutter, at der f.eks. skal bevilges 500 mio. kr til anlægsbyggeri, så skal disse penge overføres til Bygge- og Anlægsfonden. Men hvis vi siger, at det beløb, som ellers er øremærket ikke bliver brugt, at hvis vi som i år fortsat bliver ved med at overføre så store beløb, og anbringe dem i Bygge- og Anlægsfonden, så er det et problem. På den anden side, så har vi de lokale mestre, som siger, at de selv må kunne udføre de opgaver der er her, mens vi på den anden side, har et stort boligproblem, som kræver en ekstraordinær indsats.

 

Hvis vi skal løse boligproblemet, så kan man ikke komme uden om, at vi må hente ekspertise udefra. Som Inuit Ataqatigiit også var inde på, så kan man ændre arbejdstiden og rytmen, således at man sikrer, at vores ønsker om størst mulig brug af grønlandsk arbejdskraft realiseres.

 

For såvidt angår Bygge- og Anlægsfonden, hvis vi bare opsamler penge ind der. I debatten kom Johan Lund Olsen også ind på, at det er rigtigt, at vi har et særligt stort boligproblem her i Nuuk, hvorfor vi i det moderne Grønland, hvor Nuuk fungere som en magnet, det må vi have øjnene op for. Vi ved, at der i visse byer på kysten ikke er mangel på boliger, mens der er et paradoksalt stor boligmangel her i Nuuk.

 

Måske kan vi direkte sige, at de byer, som ikke har mangel på boliger, at i disse steder kan man måske nedsætte huslejen, således at man også på den måde påvirker bosætningsmøn­steret i Grønland, således at Nuuk ikke længere ikke skal være så tiltrækkende.

 

For såvidt angår genbevillinger, så må vi have løst dette store problem.

 

Så er det Otto Steenholdt, da det er 3. gang, med en ganske kort bemærkning.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

For såvidt angår realkreditlån, så behøver vi ikke snakke om Folketinget. Realkreditinstitutio­nerne yder lån som Folketinget ikke kan komme så meget ind på.

 

Det svar som jeg normalt får, når jeg spørger om det, det er at det er op til det Grønlandske Landsting, da det er lån ydet i Grønland, det er ikke et folketingsmedlems arbejde, sådan er forholdene.

 

Jeg har fremført det, fordi jeg ved, at i Sisimiut,. at de har haft store problemer med at betale deres lån af, hvorfor netop dette har været baggrunden. Det er ikke mit problem, at Atassut holder korte taler. til Daniel Skifte vil jeg også bemærke, at da han også kom ind på Folketin­get om sorte per og aber, så ligger sorte per hos dig for øjeblikket.

 

Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger, Steffen Ulrich-Lynge, derefter er det Mikael Petersen.

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Ganske kort. til Paninnguaq Olsens spørgsmål vedrørende tilsyn, hvor hun også kom ind på de forhold som har været gældende i Nuuk, og dertil vil jeg gerne svare, at der er 3 tilsyns­myndigheder, det er A/S INI, og kommunerne og derudover er der private tilsynsmyndighe­der, her har det været tale om, at det har været kommunen, der har været tilsynsmyndighed.

 

Jeg nævnte også i mit indlæg, at det må vurderes, om hvad det er vi skal have i de enkelte kommuner, om de skal være kommunerne eller A/S INI eller om det skal være de private, det må vi vurdere nærmere, om hvad det er vi skal bruge lokalt, det er en vurdering, der må ske lokalt.

 

For såvidt angår INI og kommunerne, så kan de ikke allesammen have de nødvendige personer til at udføre tilsynsopgaverne, men der må være nogle tilstede til at kunne udføre dette, således at vi styrker området, nemlig tilsynsområdet.

 

Når man udfører tilsyn så er der noget nyt vi lærer, og det er også vigtigt, at vi også spreder de oplysninger vi får via vores tilsyn, også til andre, f.eks. fra kommunerne til INI m.m.

 

Til Olga Poulsens spørgsmål, så vil jeg gerne vende tilbage til dette på et senere tidspunkt. Forholdene er sådan, at der er omkring 100 boligafdelinger, der er igang, hvoraf nogle er velfungerende og hvor andre ikke kører, hvorfor en del af de beløb, der er afsat, er en del af huslejen der bliver afsat, og det er de 150 mio. kr. vedrører, det vil jet vende tilbage til på et senere tidspunkt.

 

Så er det Mikael Petersen, Siumut.

 

Mikael Petersen, Siumut.

Vedrørende boligbyggeri og renovering af boligmassen, og om hvem der skal udføre disse opgaver, det har adskillige talere været inde på. Fra Siumut sagde vore ordfører klart, at dengang INI A/S blev etableret, så var en af formålene, at grønlandske virksomheder, som grønlandske mestre, at der skulle banes vej for øget brug af disse. Det fremgår klart af Siumuts bemærkninger.

 

Jeg er også meget enig i Inuit Ataqatigiits bemærkninger også herom, således at der gives de lokale grønlandske mestre bedre muligheder, Jeg mener, at selvom Landsstyremedlemmet har taget godt imod disse bemærkninger, så må jeg opfordre til, at der snarest indledes en tilbundsgående undersøgelse af dette, da man må sikre, at de grønlandske virksomheder, de grønlandske mestre, kan få mulighed for, at byde på større opgaver.

 

Vi har åbnet døren op for, at store europæiske firmaer kan gå ind i anlægsarbejder i Grønland.  Vi har allerede fået problemer, for såvidt angår personaleforhold, f.eks. hvad angår organisa­tionskrav m.m., det burde drøftes at udefrakommende virksomheder importerer billig europæisk arbejdskraft, de er begyndt på, at importere billig europæisk arbejdskraft.

 

Der for såvidt angår de skattemæssige forhold i Grønland er tvivlsomme, jeg ved ikke om man undersøger dem. Forholdene er sådanne nu, at vi nu er stødt på nye problemer, som vi må tage op, hvorfor vi ikke kan komme uden om, at også at tage stilling til disse i fremtiden.

 

for såvidt angår de store europæiske virksomheders overtagelse af arbejder i Grønland, og hvis vi åbner døren på vid gab for dem, så vil en meget stor del af det beløb, som vi bruger til anlægsvirksomhed, som er på beløbet 1 mia. kr., så vil disse penge blive brugt til udenlandske virksomheder.

 

Derfor er det nødvendigt med klare regler på områder og klare politikker for området.

 

Så er det Godmand Rasmussen, og da det er 3. gang, så også med en ganske kort bemærk­ning.

 

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Ganske kort. Under mit forrige indlæg, så glemt jeg at nævne som jeg også vil nævne.

 

Til Otto Steenholdt, så sagde du i dit første indlæg, så sagde du, at byggevirksomheden er for sent, men du må af talerne ave erfaret, ar der er en mangel på 5.000 boliger, derfor kan man ikke sige, at det er for sent. vort land er i stadig udvikling, og hvilket også vil være gældende fremover.

 

Du nævnte de folk fra Sisimiut som har problemer med realkreditlånene. Jeg vil gentage, hvad jeg har sagt, at vores økonomiske rækkeevne er begrænset. Hvis jeg havde været folketings­medlem dengang, så ville jeg have sagt, at Folketinget, skulle gøre et eller andet, således at de folk, som har fået huse via etablering af realkreditlån, at der blev ydet særlige tilskud til disse.

 

For såvidt angår længderne af vores indlæg, så vil jeg gerne nævne, at en mand med 7 sønner, som altid var oppe at slås, hvor faderen ikke kunne få dem til at enes. Så gav han dem hver en pind, som de alle knækkede, men da de havde knækket dem, så samlede faderen dem sammen, og bad dem om, hvor pointen er, at man er stærkere når man står sammen, og det gælder for alle partier.

 

Vi er alle enige, og vi må samle kræfterne og bruge dem på bedst mulig vis.

 

Finn Karlsen, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Der er ikke flere der har bedt om ordet, og således er behandlingen af punkt 25 tilendebragt. Der er en stor principiel enighed om redegørelsens indhold, hvorfor vi nu slutter med punktet.