Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 26-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

4. mødedag, torsdag den 4. maj 2000

 

Dagordenens punkt 26

 

Forslag til landstingsbeslutning om at gøre ægsamling og salg af æg fra gråmåge og svartbag tilladt.

(1. behandling)

 

Otto Steenholdt, forslagsstiller, løsgænger.

 

Ordet gråmåge og svartbag forekommer ikke i vores dag, men vi har lært det i skolen engang.

 

Min begrundelse for forslaget er, at jeg får henvendelser fra sælgere i Nuuk, især ABrædtet@, om at disse grupper, især i yngleperioden, finder det meget kritisabelt, at der kun er tilladt at samle æg fra gråmåge og svartbag til eget forbrug, og ikke må sælge æg fra disse på ABrædtet@.

 

Henset til, at især jollefiskere løbende efterlyser alternative indtjeningsmuligheder, samt at et styk æg kunne sælges helt op til 20 kr ønsker man, at der fastsættes regler for, da der er restriktive regler for disse.

 

I de senere år stiger antallet af ovennævnte fugle arter kraftigt, og i de koldeste vintermåneder samles disse i stort tal i byen.

 

Når bestandene stiger så kraftigt, kunne ægsamling finder sted, uden at disse på nogen måde bliver udryddelsestruede, og kunne, i lighed med andre lande, f.eks. Norge, sælges som en del af restaurationernes morgenbuffet.

 

Salg af æg fra ovennævnte arter vil regulere sig selv, idet der ved regelfastsættelse kunne optages bestemmelse om, at det er forbudt at samle og sælge æg med foster i.

 

Jeg ønsker landstingsmedlemmerne, der også er potentielle kommende købere af æg, en god debat.

 

Jeg vil godt lige tilføje, at jeg i forbindelse med min fremlæggelse af forslaget, så henviste man til formanden for Fredningsudvalget, denne skrivelse har jeg vedlagt som bilag, og den er  uddelt.

 

Nu er det Landsstyremedlemmet for Sundhed med et svarnotat.

 

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Inuit Ataqatigiit.

Vedrørende beslutningsforslag om, at gøre ægsamling og salg af æg fra gråmåge og svartbag tilladt, så har jeg følgende svarnotat fra Landsstyret.

 

Den nugældende bekendtgørelse om fredning af fugle blev behandlet af Landstingets Fredningsudvalg og dermed af Landstinget i 1988 og 1989. I denne bekendtgørelse blev det fastsat, at ægsamling fra en række arter ikke er tilladt. Det er de arter, hvis bestandsstatus gør, at de skal beskyttes så meget som muligt. Det er f.eks. lomvie, alk, søpapegøje og edderfugl, (som dog kan samles i Qaanaaq og Ittoqqotoormiit kommuner indtil 25. juni).

 

Fra en række arter, hvis bestandstatus blev vurderet til at være noget bedre, må der indsamles til privat forbrug indtil den 1. juli. Det er arterne mallamuk, havterne, alm. kjove, svartbag, hvidvinget måge, gråmåge, ride, tejst og søkonge. Reglen om, at der kun må indsamles til privat forbrug skal ses som en beskyttelsesforanstaltning, der skal begrænse ægsamlingen.

 

Forslaget fra landstingsmedlem Otto Steenholdt har været til høring i Grønlands Naturinsti­tut, dog således at Naturinstituttet også har været spurgt om hvidvinget måge. Dette skyldes, at mange mennesker ikke skelner mellem gråmåge og hvidvinget måge. Naturinstituttet arbejder ikke med hverken svartbag, gråmåge og hvidvinget måge p.t., og har ikke undersø­gelser, der klart kan redegøre for disse arters bestandstatus og de mulige effekter af en eventuel intensiveret ægsamling.

 

Naturinstituttet fremlægger det forsigtige skøn, at bestandene af alle 3 arter er svagt voksen­de. I hvert fald har man kunne finde både svartbag og hvidvinget måge længere mod nord på Vestkysten indenfor de sidste 20 år.

 

Da bestandene har været svagt voksende gennem en årrække, ser jeg ikke noget problem i at tillade indsamling og salg af æg fra svartbag, gråmåge og hvidvinget måge, så længe det sker på et bæredygtig grundlag. Dette er også helt i overensstemmelse  med landsstyrekoalitio­nens grundlag.

 

Samtidig så må vi dog  holde fast i de mest basale beskyttelsesforanstaltninger. Dette betyder, at æg stadig kun må samles indtil den 1. juli. Denne bestemmelse vil forhåbentlig give mågerne mulighed for at lægge et nyt kuld æg, og dermed få unger på vingerne.

 

En anden vigtig beskyttelsesforanstaltning der skal holdes fast i, at sikringen af, at indsamlin­gen af æg ikke har uønskede konsekvenser for andre arter. Her er det meget vigtigt, at der ikke sker forstyrrelser i fuglekolonierne i forbindelse med ægsamling. Der skal derfor opfordres til, at fuglebekendtgørelsens bestemmelser i ' 3 om begrænsning af forstyrrelser respekteres.

 

Da vi ikke ved hvad effekten vil være af, at vi tillader salg af indsamlede æg, må der samtidig iværksættes en form for overvågning, der kan belyse effekten af den ændrede ressourceud­nyttelse. Dels vil jeg foreslå, at der indsamles oplysninger om ægsamling f.eks. via Piniarneq, således at vi kan få et indtryk af ægsamlingens betydning, og dels vil jeg foreslå, at der afsættes ressourcer til en overvågning af nogle mågekolonier, hvor ægsamlingen må formodes at bliver større.

 

Endelig skal jeg bruge denne lejlighed til at huske Landstinget på, at der helt sikkert er andre fuglearter, hvor det hurtigst bør vurderes, om beskyttelsesforanstaltningerne skal strammes. Her tænker jeg først og fremmest på havterne, edderfugl og kongeedderfugl. Alle tre arter synes at være gået meget tilbage i forhold til tidligere, og en kraftig stramning hvad angår regler om ægsamling, jagttider og forstyrrelser på disse arter, kan komme på tale.

 

Forinden der tages beslutning, skal Landsstyret foreslå, at sagen overbringes til behandling i Landstingets Miljø- og Fredningsudvalg.

 

Med disse bemærkninger overgiver jeg sagen til Landstingets videre behandling.

 

Så går vi videre til partiers, Kandidatforbundets og løsgængers indlæg. Først er det Ruth Heilmann, Siumut.

 

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Fra Siumut har vi en udmærket forståelse for landstingsmedlem Otto Steenholdts forslag. Det er korrekt, at gråmåger og svartbag, i løbet af de sidste år og specielt i vintermånederne tiltrækkes mere og mere af byerne, dette skyldes efter vores bedste overbevisning at disse fugle tiltrækkes af spæk- og kødrester og andre ting, som bliver smidt ud på ABrædtet@.

 

Der er i Landsstyrets svar ikke nogen nærmere anvisning på, hvilke retningslinier, der skal være ved salg på ABrædtet@ bliver muligt, og det er efter vi har forstået, netop det som forslagsstilleren efterlyser.

 

Vi er i Siumut indstillet på, at støtte forslaget, men er dog tilbageholdende, da vi kan forestille os, at folks utilfredshed vil stig i takt med, at de køber æg med udviklede unger i. Men hvis der skal lovgives på området, så er vi dog i Siumut af den opfattelse, at der må foretages forskellige undersøgelser.

 

Vi er ikke mindst af den opfattelse, at der må sker en høring af forslaget, blandt andet hos KNAPK og kommunerne.

 

Siumut er af en opfattelse, at ægsamling til eget forbrug, stadig skal være tilladt, ikke mindst på baggrund af, at der nu foreligger dokumentation for, at antallet af omtalte fugle er stigende, selvom 1989 undersøgelsen har vist en faldende tendens.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut anbefale, at der bliver foretaget seriøse undersø­gelser på omtalte fugle, samtidig med at vi indstiller, at forslaget bliver fremlagt overfor -Miljø- og Fredningsudvalget til nærmere vurdering.

 

Så er det Godmand Rasmussen fra Atassut.

 

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Efter at have vurderet forslaget fra landstingsmedlem Otto Steenholdt om tilladelse af salg af æg fra gråmåge og svartbag grundigt skal vi fra Atassut fremkomme med følgende udtalelse.

 

Som bekendt fremkom jeg med sagen til behandling sidste år, men som kun blev besvaret skriftligt. Sagen blev kun igen skriftligt besvaret dette forår, og jeg havde ellers i mit tidligere forslag nævnt, at specielt de omtalte måger sandsynligvis var blevet den største enkeltbestand af fugle, men at man derimod kunne forestille sig, hvordan så mange fugle kunne udnyttes lidt bedre og mere.

 

Da Landsstyremedlemmet i sit svar ikke har betænkeligheder ved disses fugles bestandstør­relses eventuelle forringelse ved ægsamling, har vi den glæde i Atassut, at nævne, at der i besvarelsen fra Naturinstituttet blev oplyst, at det var fuldstændigt rigtigt, at mågerne også spiste æg af edderfugl og deres ællinger. Når det gælder naturens overlevelse p.g.a. for stor bestand af arterne, og bliver dermed mere fortrolige med omgivelserne, så bliver fuglens overlevelsesforsøg mere mærkbart.

 

Fuglene er blevet så stor skade for distrikterne i Nordgrønland, hvor der foretages uuttoq­fangst, således at fuglene graver sig frem til hengemte celler under sten og hakker deres sår og navle med stor forringelse af skindkvaliteten til følge. Dette har medført dårlige konse­kvenser for fangere der indhandler skind.

 

Endelig er fuglene blevet en plage for folk, der indsamlet ammassætter til vinterforråd. Vi anser det for foruroligende i Atassut, at fuglene vil blive en plag i byerne, såfremt der ikke indsamles æg af disse, ligesom vi allerede kan se den store bestand i nogle af byerne.

 

Atassut anser det for hensigtsmæssigt hvis æggene kan udbyde til salg af fangerne på ABrædtet@.

 

I mit tidligere forslag havde jeg nævnt Nordre Strømfjord som et eksempel, hvor måger og edderfugl havde kolonier med en så stor fuglebestand, at man kunne ane en ubehagelig luft bare ved at nærme sig øerne, så stor var bestanden af mågerne.

 

Havfiskerne kender ligeledes til det fænomen, at mågerne kommer i utal, når trawlerne haler deres fangst op, og uanset hvor mange trawlere der er tale om. Derfor vil vi fra Atassut meget gerne støtte ægsalg fra de lokale ABrædter@.

 

Vi har imidlertid store betænkeligheder ved forslagsstillerens synspunkt om, at æggene kunne anvendes som ingrediens til morgenmad på hotellerne, idet disse æg ikke vil være billigere, og at Grønland er blevet et yndet turistmål. Det vil heller ikke pynte på hotellerne image, hvis man kommer ud for æg med uudviklede unger.

 

Med disse korte bemærkninger går vi fra Atassut ind for forslaget.

 

Vi siger tak til Godmand. Næste taler er Paninnguaq Olsen fra Inuit Ataqatigiit.

 

Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit er tilfredse med Landsstyremedlemmets besvarelse af Otto Steenholdts forslag.

 

I sin besvarelse understregede Landsstyremedlemmet, at der efter hans høring hos Naturinsti­tuttet har fået oplyst, at instituttets forsigtige vurdering af de omhandlede fugle nemlig svartbag, almindelig måger samt måger i Grønland er svagtvoksende, men at disse fugle ikke er genstand for egentlige undersøgelser.

Inuit Ataqatigiit anser som tiltrængt, at hvis loven om fredning af fugle under deres yngle­periode skal ændres, så skal det ske efter en nærmere undersøgelse, og at en eventuelt undersøgelse skal ske efter at Landsstyret har afsat midler til undersøgelsen.

 

I Inuit Ataqatigiit ved vi, at forskellige fugle kan fanges i begrænset opfang, f.eks. alke, når fangstperioden ophører, så ophører også salget af disse fugle. På den måde bliver måske mange fangede fugle smidt bort. Vi ved også at hvis der bliver lavet samme regler m.h.t. indsamling af fugleæg, så bliver der også samme tilstandene.

 

Vi mener, at man skal sætte spørgsmålstegn ved, hvad man skal gøre med fugleæg, når fugleægssamlingens tidsfrist ophører. Ved salg af æg fra gråmåge og svartbag skal tillades, vil vi gerne fremsætte forespørgsel om, hvad Fangerrådet, de forskellige fangerforeninger og organisationer stillingtagen til dette er, og hvad mener de om indsamling af andre fuglearter, og hvem skal have tilladelsen til salg af disse.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Inuit Ataqatigiits side anmode om en seriøst besvarelse af de foroven fremlagte spørgsmål, og ellers indstille, at sagen sendes videre til behandling i Frednings- og Miljøudvalget.

 

Kandidatforbundet er næste taler, Mads Peter Grønvold.

 

Mads-Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Fra Kandidatforbundet har vi følgende bemærkninger til landstingsmedlem Otto Steenholdts forslag.

 

Fra Kandidatforbundet anser vi forslaget om ægsamling og salg fra gråmåge og svartbag støtteberettiget.

 

Fra Kandidatforbundets side er det vigtigt, at man udnytter de levende ressourcer på en forsvarlig og bæredygtigt måde. Og vi vil fra Kandidatforbundet indstille til Landsstyret, at man baner en vej for ægsamling og salg af æg.

Forslagsstilleren udtrykte det således, at de ovennævnte fuglearter også i de senere år er kraftigt steget, at de næsten ligefrem er blevet et problem i nogle byer. Som f.eks. kan vi blot nævne, at mågerne er steget meget kraftigt, at man i en af byerne, at man har sat havnearbej­derne til at skyde ovennævnte fugle.

 

Med disse bemærkninger vil vi fra Kandidatforbundet henstille forslaget inden 2. behandlin­gen til behandling i Frednings- og Miljøudvalget.

 

Så er det forslagsstilleren, Otto Steenholdt.

 

Otto Steenholdt, forslagsstiller, løsgænger.

Jeg har hørt bemærkningerne fra partierne og Kandidatforbundet vedrørende mit forslag, og der er tilslutning til mit forslag.

 

Af og til har jeg opholdt mig i Norge, når man skal indtage sin morgenmad i Norge, så servere de også mågeæg til dem der vil, her spørger man ikke om de er ved at udvikle sig.

 

M.h.t. Inuit Ataqatigiit´s bemærkninger om at man smide alke eller lomvier væk, det har jeg ingen bemærkninger til. Der kan også relateres til andre arter, f.eks. rensdyr. Men her snakker vi om æg, som ikke udnyttes i øjeblikket. Blot vil jeg nævne, at man i forbindelse med ægsamlingen af disse fuglearter, at man ikke rører de andre fredede fuglearters æg. Det er korrekt, hvad der bliver sagt fra Kandidatforbundet, at man skal opnå en sådan ægsamling på en bæredygtig måde.

 

Kandidatforbundet har helt ret i, at de fuglearter også her i byerne og de er også til stor gene for andre fugle ude i naturen, og disse fuglearter er også rovfugle, som spiser andre fugles under, sådan en kraftig fremgang i bestanden kan medføre store problemer, men vi har endnu ikke her i Grønland hørt, at de har været til gene for flytrafikken.

 

Jeg mener helt bestemt, at vi skal bane vejen for en sådan bæredygtig udnyttelse, ligesom man har gavn af disse, så vil det være meget mærkeligt, hvis vi ikke også her i landet - udnytter disse fugleæg.

 

Næste taler er Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Alfred Jakobsen. Efter Alfred er det Godmand Rasmussen, Alfred værsgo.

 

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Inuit Ataqatigiit.

Tak. På vegne af Landsstyret har jeg følgende bemærkninger til partiordførerne, Kandidatfor­bundet og forslagsstilleren.

 

M.h.t. salg af de forskellige fugles æg ud fra de bemærkninger vi hørte fra partierne, så erfarer jeg, at der ikke er flertal for salg af disse fugleæg, men vi har fra Landsstyret henvist til behandling i Frednings og Miljøudvalget, er der tilslutning dertil, og jeg takker for det.

 

I mit indlæg på vegne af Landsstyret, efterlyste jeg, og fremsatte et forslag om en mulig registrering af fugleægsamling, og der er ingen klare tilkendegivelser i forbindelse hermed fra ordførertalerne og andre, derfor vil jeg henvise til, at dette punkt også bliver taget med i udvalgsarbejdet.

 

Jeg konstaterer også, at Siumuts ordfører Ruth Heilmann og Inuit Ataqatigiits ordfører ønsker at der igangsættes en undersøgelse. Det vil vi tage til efterretning fra Landsstyret, og at udvalget også tager det med i sin betragtning i dets arbejde, også fordi Naturinstituttet også vil tage det punkt med i sine fremtidige prioriteringer og i sine arbejdsopgaver.

 

Her blev det nævnt, at Fangstrådet også skal høres i denne forbindelse. Jeg mener derfor, at det kan ske inden 2. behandlingen i forbindelse med behandlingen i Natur og Fredningsud­valget. Tak.

 

Godmand Rasmussen, Atassut har markeret.

 

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Jeg mener i denne forbindelse, at det kom frem meget klart fra Atassut, at disse fuglearter er til stor gene her i Grønland også i de nordlige egne på kysten, i yngleområderne for lomvien, det er derfor jeg finder det meget væsentligt at forslaget støttes også fordi disse æg kan give en biindtægt for fangerne.

 

Landsstyremedlemmet var inde på i sit svar, at edderfuglebestanden er for nedadgående. Det skyldes at disse mågers store tilstedeværelse.

 

Jeg kom herop til talerstolen i forbindelse med Inuit Ataqatigiit´s bemærkninger, at deres vurdering af aldersfangerne, også fordi, at selvom jeg bor i Sisimiut i et fangerdistrikt, og har aldrig nogensinde været ude for, at der er nogle der smider fangede lomvier væk. Prøv lige at opbevare et æg, og se hvor længe ægget kan være bestandige. Vi har også kendskab til i Thuleområdet og at de bare kan grave i sandet, så opbevarer disse æg sig under jorden.

 

Fangererhvervet har det hårdt nok, derfor skal vi ikke vurdere disse grupper fra denne talerstol, på en sådan nedværdigende måde. Vi fra Atassut kan ikke gå ind for vurderingen af disse aldersfangere, der går på fuglejagt.

 

Lars-Karl Jensen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Der er stadigvæk punkter i denne sammenhæng og flertallet har ønsket at sagen går videre til Natur- og Fredningsudvalget.

 

Næste taler er Hans Enoksen uden for ordførerrækken.

 

Hans Enoksen, Siumut.

Tak. Vedrørende Otto Steenholdt beslutningsforslag om ægsamling, selvom jeg er formand for Fredningsudvalget, så er jeg principielt enig i Otto Steenholdts forslag. Jeg har i flere år været med til, at samle æg, og kan nu se, at disse fugle som drøftes nu gråmåger og svartbag er stigende eksplosivt i antal, og er blevet et problem i de fleste byer og bygder.

 

Når der f.eks. flænses sæler, så kommer de straks, og begynder at spise lige så snart der er nogen som forlader den. Fuglene er blevet et reelt problem, og når vi kikker på produktions­anlæggene i bygderne, så har dette også blevet et problem for disse, og kan således også blive et problem for produktionen. Her tænker jeg på den mulighed der er for at sprede bakterier via fuglene.

 

Hvis edderfuglene er vigende i antal, så synes jeg ikke, at der er noget mærkeligt her i, da vi under vores ægsamlingsture finder en hel masse edderfugleæg, der er blevet spist uden tvivl af gråmåger og svartbag. Det bedste de ved er nyudklækkede unger fra edderfugle.

 

Derfor mener jeg, at hvis man åbner op for muligheden for salg af æg fra gråmåger og svartbag, så har jeg ikke nogen betænkeligheder ved at dette kan være til skade for måge­bestandene. Det er min personlige mening som jeg gerne vil give udtryk herfra.

 

Hvis vi opretholder de strikse retningsbestemmelser, så kan det også resultere i, at der kommer en skæv balance i naturen, således at der kommer et misforhold mellem antallet af rovfugle og de fugle, som vi hellere vil spise. Jeg ved ikke om der er nogen der spiser måger i dag, måske sker det på enkelte steder, de bliver ikke jagede, og derfor er deres antal også eksploderet i de seneste år. Vi må derfor vurdere nøje, hvad det er vi skal beskytte mest, om det er de spisefugle vi har eller om det er mågerne vi skal have i højsædet.

 

Næste taler er Inuit Ataqatigiit´s ordfører Paninnguaq Olsen.

 

Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Indledningsvis vil jeg til Atassuts ordfører sige, at vi fra Inuit Ataqatigiit selvfølgelig ærer fangererhvervet og ligger vægt på fangernes rettigheder, vi mener også, at det er vigtigt, at høre hvad fangerne mener om forslaget.

 

Vi har en hel del eksempler, hvor fangerne bliver nødt til, at smide fangstdyr væk. F.eks. ved vi også, at der er en hel del fangere, som tager på sælfangst, alene for skindets skyld, og bare smider en stor del af kødet væk. Det er ikke rigtigt, at fangerne udnytter hele dyret, vi har eksempler på, at fangerne p.g.a. afsætningsvanskeligheder bliver nødt til, at smide en del af deres fangst ud, det ved vi godt, f.eks.. indenfor sælskindsområdet og sælkødsområdet, det er et meget godt eksempel. Vi skal ikke lukke vores øjne for, at sådan noget sker.

 

Godmand Rasmussen har bedt om ordet, for en ganske kort bemærkning, da det er 3. gang han kommer op til talerstolen.

 

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Inuit Ataqatigiit ordføreren nævnte klart i sit indlæg, at en hel del alke bliver smidt ud, fordi de ikke kan sælges. For såvidt angår udsmidning af kød, så er jeg enig med dig heri, hvorfor jeg gerne vil over dig sige, at vi må beklage PUISI A/S. Hvis PUISI A/S var lykkedes, så havde vi nok undgået, at måtte smide sælkød ud.

 

Lars-Karl Jensen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.

Jeg har bemærket, at der ikke er flere der har bedt om ordet, således er sagen på baggrund af et flertal her, henvist til behandling i Landstingets Frednings- og Miljøudvalg.