|
Dagsordenens punkt 70-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
10. mødedag, tirsdag den 15. maj 2001
Jeg har fremsat forslag til forespørgselsdebat vedrørende forsikring af fiskefartøjer erhvervet med støtte fra ESU.
Selvom en generelt drøftelse af forsikringsforholdene kunne ske foreslår jeg hermed en forespørgselsdebat af forsikringsforhold vedrørende fartøjer anskaffet ved erhvervsstøttemidler.
Som bekendt er vort lands bærende erhverv fiskerierhvervet, og alle kan regne med, at sådan bliver det nok ved med at være indtil videre. Det er derfor af yderst vigtighed, at have fuld forståelse for disse erhvervsudøveres situation samt at man har hjertet på rette sted for disse.
Det er altid ønskeligt, at ethvert erhverv er til gavn og udbytterig for det grønlandske befolkning. Jeg er vidende om, at Landstinget ikke uden videre kan foretage ændringer af forsikringsmæssige forhold, men imidlertid er det et krav, at fartøjer anskaffet ved erhvervsstøttemidler skal være forsikrede, hvilket også er på sin plads.
Men jeg mener imidlertid, at det er et forhold som skaber problemer for fiskere eller er årsag til, at problemer opstår, og som i nogle tilfælde kan føre til, at fiskere må standse med deres erhvervsudøvelse bør drøftes af Landstinget. Problematikken for fiskerne er alvorlige nok, fordi han eller de må tegne en høj forsikring med høj årspræmie.
Vi ved, at pågældende kan komme bagud i udøvelsen af erhvervet p.g.a. motorskade eller andet, som pågældende ikke selv er skyld i. Når det sker kan man pludselig ikke regne med forsikringsselsskabet mere eller kun regne med det delvis, som endda kan resultere i, at ejeren selv bliver nødt til at bekoste problemernes løsning, idet han ellers ikke vil kunne genoptage driften af erhvervet på et tidligere tidspunkt.
En fisker der ikke har sørget for at have en opsparing kan blive nødsaget til at stoppe med udøvelsen af sit erhverv, som følge af en skade på fartøjet, og måske lidt tab af den ene eller anden art.
For at imødegå, at disse situationer og for at sikre, at fiskerne kan drive deres erhverv på et forsvarligt grundlag, foreslår jeg hermed, at der arbejdes for en mere brugervenlig procedure og fremfærd fra forsikringsselskaberne. Tak.
Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Simon Olsen med et svarnotat.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
Til Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag om en forespørgselsdebat omkring forsikringsforhold vedrørende fartøjer anskaffe med erhvervsstøttemidler lægges der op til, at der arbejdes for en mere brugervenlig procedure og fremfærd fra forsikringsselskaberne.
Indledningsvis skal jeg oplyse, at Landsstyret og Landstinget ikke på egen hånd kan foretage ændringer i reglerne og forsikringsselskabernes virksomhed da lovgivningen derom er et rigsanliggende.
Fisker- og Fangererhvervet udøves under naturgivne forhold, hvor vejr- og isforhold til tider kan være så ekstreme, at der opstår risiko for havari eller forlis. Fisker- og Fangererhvervet udøves desuden med fartøjer og redskaber med s stor værdi, at forsikring er en absolut nødvendighed for erhvervet.
Men hvad indebærer en forsikring ?
Når en fisker eller fanger, d.v.s. forsikringstageren, tegner en forsikring hos sit forsikringsselskab er der tale om en privatretlig aftale mellem to erhvervsdrivende parter. Aftalen indeholder derfor gensidig rettigheder og forpligtigelser. Hvor forsikringsselskabet påtager sig, at erstatte usikre fremtidige tab for de fartøjer eller andre aktiver, der er forsikret. Selskabet påtager sig denne forpligtigelse mod at den anden part i denne tilfælde rederiet eller fiskeren betaler et vederlag, d.v.s. forsikringspræmien.
Præmien fra den enkelte forsikringstager vil selvom vi ser på flere års betalinger ikke altid dække, hvad forsikringsselskabet må udbetale, såfremt fartøjet forliser eller havarere. Men på den anden side er det også klart, at forsikringstagere som ikke udsættes for forlis eller havarier betaler en præmie selvom dem aldrig opnår udbetalinger fra forsikringen.
Dette er udtrykt for den grundlæggende i en forsikring, nemlig at den enkelte forsikringstagers eventuelle meget store tab bliver dækket i kraft af øvrige forsikringstageres præmier.
Forsikringsaftalerne indeholder en række vigtige betingelser som forsikringstagerne skal være opmærksomme på. Dette omfatter bl.a. at præmien skal betales rettidigt, at fartøjet til enhver tid skal være i forsvarlig stand, at fartøjet skal underkastet et årligt forsikringssyn, og at forsikringssummen skal fastsættes til den reelle værdi af fartøjet.
Aftalen definerer også klart, hvilke skader der bliver dækket af forsikringsselskabet, såfremt et forlis eller en skade indtræffer. Det skal nævnes, at en forsikring ikke dækker situationer, hvor der er tale om udbedring af almindelig slid. Såfremt en motor i fartøjet havarerer vil en sådan skade normalt ikke være dækket af forsikringen.
Såfremt en forsikringstager ikke overholder de forpligtigelser og betingelser der følger af forsikringsaftalen, så kan det betyde, at forsikringserstatningen helt eller delvist bortfalder i tilfælde af et havari eller forlis. Det er Landsstyrets opfattelse, at vi alle her i samfundet har en pligt til, at sætte os ind i de forhold som vi arbejder med. Det er således den enkeltes ansvar, at sætte sig ind i forsikringsbetingelserne, således at vedkommende til enhver tid ved, hvad forsikringen dækker.
Ved man hvad man har krav på efter reglerne, har man også de bedste muligheder for at få dækning af sit tab efter reglerne. Efter reglerne i Landstingsforordningen om Erhvervsstøtte, så skal fartøjsejeren holde sit fartøj forsikret, sålænge der er erhvervsstøttelån i fartøjet.
Når en fisker ansøger om et reparationslån kræves der dokumentation for, at forsikringen er i kraft, og at den seneste forfaldne præmiebetaling er betalt af fiskeren. Fiskere som overholder deres forpligtigelser har ikke problemer med at få bevilget reparationslån. En fisker som ikke har sit fartøj forsikret må først bringe dette i orden inden et reparationslån kan bevilges endeligt, og dette er et selvfølgelig krav som enhver långiver vil stille.
Vi må også tænke på, at fiskere som ikke overholder betingelsen om, at holde fartøjet forsikret påføre både sig selv og långiveren et stort økonomisk tab, såfremt der sker et forlis eller havari. Et sådan tab vil være mange gange større end den besparelse fiskeren opnår ved ikke at betale forsikringspræmierne. For de fiskere som har lån fra Landskassen vil det i sidste ende være samfundet som bærer tabet.
Som nævnt lægges der i forslaget til forespørgselsdebatten op til en mere brugervenlig fremfærd fra forsikringsselskaberne. Men det fremgår dog ikke klart af forslaget på hvilke punkter der skal arbejdes med mere brugervenlig adfærd fra forsikringsselskabets side.
Det er dog Landsstyrets indtryk, at mange fiskere og fangere har behov for en bedre indsigt i betydningen af en forsikring, og de betingelser der gælder herfor. Det gælder også for andre befolkningsgrupper, da vi ved forskellige tilfælde af brand i ejendomme har konstateret, at kun få familier har tegnet en privat husstandsforsikring. Da der som nævnt er tale om et privatretlig anliggender mellem forsikringstagere og forsikringsselskab er det Landsstyrets opfattelse, at det er en naturlig opgave for fiskernes og fangernes organisationer, at forsøge at påvirke forsikringsselskaberne til at forbedre oplysningerne mere omkring forsikringsforhold.
Landsstyret håber, at en forespørgselsdebat som denne kan bidrage til at skabe opmærksomhed om betydningen af, at man både som erhvervsdrivende og som privatperson har tegnet de relevante forsikringer. Det er således Landsstyret opfattelse, at vi kun skaber forbedringer på området, såfremt fiskere og fangere, såvel som private personer forstår hvad en forsikring betyder og på den baggrund stiller krav til forsikringsselskaberne om en god service.
Så går vi over til ordførrækken. Først er det Vittus Mikaelsen, Siumut.
Vittus Mikaelsen, ordfører, Siumut.
Tak. Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet ar fremsat en forespørgsel vedrørende forsikring af fiskefartøjer som er erhvervet med støtte fra Erhvervsstøtteudvalget og med udgangspunkt i det har vi fra Siumut følgende bemærkninger.
Det er et lovkrav, at fartøjer erhvervet med støtte fra Erhvervsstøtteudvalget, at de skal være forsikrede. Disse krav kan ikke undgås for at sikre erstatninger i tilfældet af, at fartøjet skulle være udsat for havari eller andre skader.
Hvis man skal udøve fiskeri og fangst som erhverv, og især udøve det med et fiskefartøj, skal erhvervet kunne udøves forsvarligt, og at man efterlevet kravene, og hvis støtten skal indhentes fra det offentlige er det nødvendigt med en forsikring, og vi skal understrege, at dette selvfølgelig skal følges.
Vi er i disse år vidende om, at fiskerne kan have problemer med betaling af deres forsikringspræmier især i en periode med svigtende fisk, men alligevel kan man ikke ændre lovkravet om, at man skal være forsikret, hvis man har fået, støtte fra det offentlige. Det er en sikkerhed for den erhvervsdrivende, forsikringstageren, for hvis man rettidigt har betalt sine præmier, så har man også sikre sig en erstatning af f.eks. havari og større skader.
Fra Siumut skal vi endvidere nævne, at vi m.h.t. de nuværende forsikringsbetingelser er enig med Landsstyrets svarnotat fuldt, men selvfølgelig er vi vidende om, at i enkelte tilfælde måske ikke er hensigtsmæssigt f.eks. hvis et fartøj i over et halvt år har været frosset inde, og skal betale den fulde præmie. Men det er et område som Landstinget ikke har noget indflydelse på.
Vi vil gerne fra vores side opfordre fiskerne og fangerne til at igennem deres organisation, at arbejde for at rette op på disse forhold, og at man arbejder for en oplysningskampagne omkring forsikringsforhold for fiskere og fangere,, og hvis man gennem en sådan oplysning opnår virkning for fiskeren og fangerne, så er det sikkert, at problemernes omfang vil blive reduceret.
Til sidst skal vi med disse bemærkninger skal vi overfor forsikringsselskaberne venligst opfordre dem til, at de yder en bedre service overfor deres kunder igennem øget oplysning, således at der for begge parter kan opnås en bedre virkning, hvorfor vi med disse bemærkninger udtaler, at vi er enige i Landsstyrets svarnotat.
Så er det Siverth K. Heilmann, Atassut.
Siverth K.
Heilmann, ordfører, Atassut.
Med udgangspunkt i Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forespørgselsdebat vedrørende forsikring af fiskefartøjer med støtte fra Erhvervsstøtteudvalget skal vi fra Atassut udtale os kort som følger.
Indledningsvis skal vi fra Atassut side udtale, at det for os er vanskelig at forstå, hvor forslagsstilleren vil hen, idet vi ikke kan få øje på, hvordan forslagsstilleren vil gøre det hele lettere.
Uanset om man har fået støtte fra erhvervsstøtten eller via bankerne m.m., så kræves det på forhånd, at man har forsikret fartøjet, og at forsikringen svarer til støttens størrelse eller fartøjets vurderingspris som man betaler præmien ud fra. Vi kan være enig med forslagsstilleren i, at fiskerne kan have restancer i deres forpligtigelser uforskyldt p.g.a. forskellige opståede problemer. Men her kan forsikringstilbudene være begrænsede ikke mindst m.h.t. motorer m.m. som der kan stilles andre krav om f.eks. særskilt forsikring.
Men vi er i Atassut velvidende om, at det er ikke så få der igennem erhvervsstøtten, der også får deres forsikring dækket foreløbig, hvorfor det er ønskeligt, at forslagsstilleren mere specifikt gør rede for, hvad han mener, at der etableres mere forbrugervenlige ordninger. Tak.
Så er det Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Landstingsmedlem Anthon Frederiksen er fremkommet med et forslag vedrørende forsikring af fiskefartøjer erhvervet med støtte fra Erhvervsstøtteudvalget, og om bedre servicering af forsikringstagerne fra forsikringsselskaberne.
Forslagsstilleren har ret i, at man i anskaffelse af et fartøj med støtte fra erhvervsstøtten har pligt til at forsikre fartøjet. Dette er helt på sin plads, da fiskeri- og fangererhvervet er så afhængig af naturens luner, og desuden er fartøjer og det nødvendige udstyr så værdifuldt, at man i disse erhverv ikke kan undlade at forsikre sig.
Men på trods af det er vi i Inuit Ataqatigiit da heller ikke uvidende om, at nogle af fiskerne og fangerne har svært ved at kunne betale de høje forsikringspræmier. dette kan have flere forskellige årsager. Og når der opstår sådanne problemer er det nødvendigt, at to erhververe går sammen om at finde et løsningsforslag.
Inuit Ataqatigiit er ikke i tvivl om, at erhvervsfiskerne og erhvervsfangerne er bekendt med muligheden for skattefradrag for driftsudgifter, f.eks. forsikringspræmier. På baggrund af dette kan det ikke betale sig, at undlade at tegne forsikring. Hvis fartøjet forliser eller på anden måde bliver skadet, kan dette medføre store økonomiske og materielle tab både for den erhvervsdrivende og for lovgiver.
Vi skal desuden præcisere, at erhvervsfiskerne og fangerne ikke deres organisation har en aftale om, at der kan gives tilskud på en bestemt procentdel af fartøjets værdi, og at disse er beregnet til dækning af driftsudgifter inklusive vedligeholdelse og præmieudgifter.
Inuit Ataqatigiit mener, at der sammen med forsikringsselskaberne bør iværksættes informationskampagner om alle former for forsikring, og der til hørende krav for at opnå bedre forståelse for nødvendigheden af at være forsikret, ikke alene for fiskere og fangere men for alle i det hele taget.
Afslutningsvis sal vi fra Inuit Ataqatigiit gøre det klart, at Landstinget i efteråret 1996 gennem Hjemmestyrets bemærkninger til en forordning, der gav mulighed for, at få forsikringsloven til at gælde for Grønland åbnede op for muligheden for at oprette forsikringsselskaber hjemmehørende i Grønland.
På dette grundlag skal vi m.h.p. at få overdraget kompetenceområdet til Landstinget opfordre Landsstyret til, at man indleder forhandlinger med den danske regering, således at i også overtager forsikringsområdet.
Og med disse ord og anbefaler, så tager vi Landsstyrets tilbundsgående og klare svar til spørgeren til efterretning.
Så er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til nærværende forslag.
Landstingsmedlem Anthon Frederiksen har forespørgsel vedrørende forsikring af fiskefartøjer erhvervet med støtte fra ESU, så mener vi, at før vi tager beslutningen må drøfte sagen nøjere.
Baggrunden for dette er, at vi i Kandidatforbundet er vidende om, at f.eks. fiskere der anskaffer sig fartøjer med erhvervsstøtte, at de tit og ofte kommer ind i problemer med begrænsede indhandlingsmuligheder med deraf følgende manglende muligheder for at betale præmierne.
Problemet er ikke mindst stort i det nordligste Grønland, hvor der er så store indhandlingsbegrænsninger, at de nogle gange bliver tvunget til at indhandle for mindre end 100 kg om dagen.
Vi er ikke enig med Landsstyret i, idet de mener, "at det er en naturlig opgave for fiskernes og fangernes organisationer, at forsøge, at påvirke forsikringsselskaberne til at forbedre oplysningerne m.m. om forsikringsforhold", citat slut. Vi må også selv kikke på os selv om hvilke krav vi stiller gennem ESU til de fartøjer som vi har stillet lån til, selvom forsikringslovgivningen er et dansk anliggende.
Hvis vi kikker på Rigsfællesskabet kan vi arbejder med sager i fællesskab, ligesom vi også har medlemmer i Folketinget, vi ved at pågældende fartøjer f.eks. i Nordgrønland kun har muligheder for at fiske i 5 måneder, og dette må også kunne ses i forsikringsbetingelserne.
Men vi er enige i Landsstyrets svarnotat i, at man i samarbejde med fiskernes- og fangernes organisationer må igangsætte yderligere oplysningskampagner, for at sikre, at de får den bedste og billigste service.
Afslutningsvis så mener vi, at man bør undersøge mulighederne for, at gennemføre lettelser, for så vidt angår forsikringspræmierne måske via erhvervsstøtten.
Så er det Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Indledningsvis vil jeg gerne erkende, at jeg vist ikke er forsikringsselskabernes bedste ven, det er jeg ihvertfald ikke. Grunden herfor er, at man efter at have indbetalt en hel del i forsikringspræmier må have en forhåbning om, at de hjælper når tiden kommer til at anmode om hjælp, hvor de så forsøger at finde en hel del argumenter for ikke at udbetale forsikringen, hvor man til sidst får den tanke, at man ikke kan få erstatning.
Men det er jo ikke det som forslagsstilleren sigte er med sit forslag. Men det forhold der vedrører forsikringer for fartøjer, der er anskaffet ved erhvervsstøttemidler, som han kritisere, men jeg må erkende, at det kan være svært at realisere, hvis man ikke fra Landskassen ikke skal yde direkte tilskud, da man fra politisk hold har svært ved at gøre noget ved private forsikringsselskaber.
Forslagsstilleren kom i sin forespørgsel ind på fiskere der af forskellige årsager må indstille deres fiskeri i perioder midt under højsæsonen. Jeg ved ikke, hvad ESU som den egentlige ejer af fartøjerne, hvad de kan gøre, hvis fartøjer stopper uden at det er betalt fuldt ud, så kan man ikke forvente at erhvervsstøtten så får sine penge tilbage.
Vi ved at forslagsstillerens tanke har været fremført fra fiskernes side flere gange, men uden at der hidtil er kommet synderlige forbedringer på området. Forsikringsselskaber udenfor Grønland, som også konkurrere på forsikringspræmierne, vi kunne må kikke disse igennem, men hvis vi skal møde forslagsstilleren, så er der ingen vej udenom, at hvis forslagets intentioner kan realiseres, så bør vi indføre det via Landskassen. Men på den anden side, så er vi ved at minimere erhvervstilskuddene, hvorfor jeg heller ikke forventer, at det er den rette vej, hvorfor jeg ikke kan udtale om, hvordan forslaget kan realiseres, da vi politisk ikke kan beslutte hvordan forsikringsselskaberne kan te sig.
Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv med en besvarelse af ordførerindlæggene.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
M.h.t. de faldne bemærkninger, hvor nogle er enige ed forslagsstilleren, og hvor nogle er uenige, så skal jeg m.h.t. til IA’s anbefaling den vil vi tage til efterretning, det vil i undersøge nærmere i Landsstyret. Tak.
Så er det forslagsstilleren, Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Jeg skal lige gøre opmærksom på, at jeg ikke har fremsat et forslag egenhændig, men det er på baggrund af henvendelserne fra fiskerne, at jeg har udarbejdet et sådan et forslag, og som kan det ses i forslaget, så har jeg allerede sagt, at Landstinget og Landsstyret ikke kan gøre noget særligt ved sagen, men på baggrund af de besvarelser her i salen, især fra Otto Steenholdt, så er det ligesom om, at Otto Steenholdt har forstået fuldt ud forslaget intentioner.
Også fordi nogle fiskere går i stå på baggrund af de forhold der eksisterer indenfor forsikringsordningen, uanset om det drejer sig om ESU eller banklån, så er det påkrævet, at fartøjet skal være forsikret. Det er ligesom om Atassut her misforstået eller ikke fuldt ud har forstået, det er altså forsikringstagere eller dem der ejer fartøjerne, at de burde have en bedre service, det er de forhold, som vi meget gerne vil have Landsstyret til at undersøge disse forhold, idet det drejer sig om mange fartøjer.
Som sagt fra Inuit Ataqatigiit så er der ligesom om, at vi skal efterlyse bedre muligheder for fiskerne, det er nok det ønsker der er fra fiskerne. M.h.t. forslaget og m.h.t. det baggrundsmateriale jeg har i forbindelse med mit forslag, og ud fra de udmeldinger jeg har hørt, så er der folk med ESU-fartøjer som klarer deres forpligtigelser kan komme i udføre og stoppe. Det er enkeltstående tilfælde jeg snakker om her.
Hvis Hjemmestyret kan lave en aftale med forsikringsselskaberne om lettelser for forsikringstagerne, men alligevel er jeg glad for også m.h.t. Inuit Ataqatigiits udmeldinger om, at på baggrund af de muligheder der er fremkommet i 1996, hvor det fremgik at Landsstyret havde viljen til at undersøge sagen nærmere, det er godt at høre.
Men jeg vil også godt lige fortælle om de forhold jeg har hørt fra de mennesker det drejer sig om, altså hvis en person som er forsikret, og hvis vedkommende ved havari eller forlis bliver nødt til at stoppe, så er det den meget langsommelige sagsgang i forsikringsselskabet, som kan medføre, at vedkommende person måtte stoppe sit erhverv, det er de forhold, som jeg håber, at Landstinget vil være forstående for.
Det er ikke enkeltstående tilfælde jeg her snakker om, også fordi det drejer sig om mindre fartøjer.
Men jeg håber, at høre fra Landsstyremedlemmet om en yderligere undersøgelser i denne sammenhæng, også fordi vi er interesseret i at følge op på sagen, også fordi de berørte personer vil være interesseret i det, det er derfor at jeg håber, at vi kan få yderligere informationer på f.eks. efterårssamlingen.
Så er det Siverth K. Heilmann, Atassut.
Siverth K.
Heilmann, ordfører, Atassut.
For en kort bemærkning. vi har ellers anmodet forslagsstilleren om uddybende bemærkninger og vi siger tak for dem. Det er ligesom om, at der har været behov for at skulle uddybe forslaget, det er et beslutningsforslag det her, men selvfølgelig hvis man kan tage lovgivningen med i den forbindelse, så kan vi god tage forslaget til efterretning.
Vi har altså i den nugældende ordning brug for lettelser indenfor ESU-finansiering, altså det er de midlertidige løsningsmodeller, som vi kan også efterlyse, og vi medlemmer i udvalget er også opmærksomme på disse forhold.
Og det er altså samstemmende udmeldinger, at disse forhold skal undersøges nærmere og det vil vi arbejde med fra Atassut.
Så er det Jakob Sivertsen udenfor partiordførerne.
Jakob Sivertsen, Atassut.
For en kort bemærkning. M.h.t. forsikringsordningerne vil det være interessant at skulle kikke på de meget forskelligartede forhold her i Grønland, f.eks. i Nordgrønland, i Østgrønland, så kan man ikke bruge fartøjerne det meste af året p.g.a. islæg. Men de skal så forsikres hele året, alle disse forhold skal tages med i betragtning i forbindelse med de kommende undersøgelser. Også fordi de fartøjer der er anskaffet igennem ESU stiger i antal.
Finn Karlsen, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og hermed er punkt 70; Forespørgselsdebat vedrørende forsikring af fiskefartøjer erhvervet med støtte fra ESU færdig.