|
Dagsordenens punkt 71-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
17. mødedag, mandag den 28. maj 2001
Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
I henhold til §35 i Forretningsorden for Grønlands Landsting fremsætter jeg hermed følgende forespørgselsdebat.
Forespørgsel vedr. erhvervsuddannelse for anlæg og byggeri.
Desværre ved vi alle sammen, at alt for mange uddannelsessøgende afbryder deres uddannelsesforløb i utide, og vi ved også, at der er stor mangel på uddannet hjemmehørende arbejdskraft inden for byggefagene.
For at opnå en bedre udnyttelse af ressourcerne i vort land foreslår jeg hermed, at Landstinget gennem en forespørgselsdebat drøfter erhvervsuddannelsesforhold for byggefagene og i den forbindelse drøfte at etablere en udvidet mureruddannelse, for på den måde i fremtiden at opnå at anvendelsen af SIKU-blokbyggemetoden bliver mere udbredt i boligbyggeriet samt at planlægningen foretages ud fra, at byggeritakten sker hurtigere uden alt for lange udsættelser.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Specielt for bygge- og anlægsområdet har Landsstyret iværksat en række initiativer, der skal medvirke til mindskelse af frafaldene under uddannelsen og til større tilgang af uddannet arbejdskraft.
Reform af de erhvervsmæssige grunduddannelser vil medføre en mere smidig uddannelsesstruktur. Dette vil skabe muligheder for at tilrettelægge de enkelte uddannelser mere hensigtsmæssigt til fagenes behov. Desuden planlægges der iværksat en række tiltag, der skal medvirke til at styrke de uddannelsessøgendes forudsætninger og parathed. Landsstyret skal i den forbindelse henvise til svarnotatet til Landstingsmedlem Olga Poulsens forespørgsel om mulighederne for at forbedre betingelserne for uddannelses- og praktikophold (dagsordenspunkt nr. 82).
I tilknytning til aftalerne med den danske stat om renoveringsindsatsen har Landsstyret desuden iværksat en række tiltag, der skal medvirke til en øget tilgang af uddannet arbejdskraft til bygge- og anlægssektoren. Det drejer sig blandt andet om etablering af en bygningsarbejderuddannelse på specialarbejderniveau samt en voksenlærlingeuddannelse. I forbindelse hermed er der i en 3-årig periode etableret et særligt projektsekretariat, der har til opgave at hverve, udvælge og følge kursister og lærlinge gennem uddannelsesforløbet.
Sekretariatet skal skabe og opretholde kontakt til berørte organisationer og arbejdspladser med henblik på at fastholde kursister og lærlinge i og efter uddannelsen. Desuden skal sekretariatet tage initiativ til iværksættelse af undersøgelser af årsager til frafald. I den forbindelse er der som forsøg i Nuuk oprettet en særlig vejlederstilling. Formålet hermed er, at kunne følge de personer, der er i uddannelse inden for bygge- og anlægssektoren. Vejlederen skal vejlede og gribe ind, hvis der opstår problemer, der kan medføre fare for, at uddannelsesforløbet afbrydes.
Til forslaget om etablering af en udvidet mureruddannelse, der retter sig mod anvendelse af SIKU-blokke kan det oplyses, at Bygge- og Anlægsskolen følger anvendelsen af disse materialer. Dette sker med henblik på, at kunne iværksætte særlige uddannelsesforløb, hvis blokkene viser sig, at blive et almindeligt anvendt byggemateriale.
Ruth Heilmann,
ordfører, Siumut.
Efter at vi i Siumut har diskuteret Landstingsmedlem Anthon Frederiksens, Kandidatforbundet, forespørgsel har vi følgende bemærkninger.
I Siumut mener vi og følger med i det meget vigtige og stadig udviklede erhvervsuddannelser. Det er vores mening, at det er nødvendigt, at hjemmehørende i større grad deltager i det grønlandske anlægsbyggeri.
Vi ved, at fiskeriet jo er det bærende i Grønland og betragtes og udbygges som det væsentligste i erhvervet, så vel som anlægsbyggeriet hovedsageligt har været ved brug af tilkaldt arbejdskraft fra Danmark.
Det må vi erkende og i dag har vi mange faglærte håndværkere og for at finde en løsning på det, må vi have tiltag på flere områder. Vi skal bevidst i Atuarfitsialak gennem planlægning søge tiltag og løsningsordninger. Vi skal hermed fra Siumut minde om, at være mere fokuseret på dette område.’
Mht. forespørgslen og især mht. byggeri er der taget ekstraordinære tiltag og startet kurser, og startet som forsøg er der etableret et sekretariet for en tre-årig periode, der har til opgave at følge kursister og lærlinge gennem uddannelsesforløbet og oprette en vejlederstilling i Nuuk.
Vi er glade for dette tiltag i Siumut, selvfølgelig håber vi alle på at dette bliver en succes og vi mener derfor, at der i uddannelsesudvalget sker en løbende omfølgning, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt, at Landsstyret på dette område videregiver informationer.
Byggeriet vil fortsætte i fremtiden og vi ser på de store midler til anlæg er vi bevidste om, at behovet vil være omfattende. Vi kan alene se på de bevilgede projekter, der på grund af mangel på arbejdskraft fordyres og udsættes.
Derfor er vi i Siumut af den opfattelse, at der med udgangspunkt i eleverne i skolerne og gennem større håndværksmæssig aktivitet er nødvendigt, at det gøres klart til byggefagene og for at de bliver motiveret inden for området, er det nødvendigt, at der over for unge udføres oplysende tiltag.
Mht. videreudviklingen af SIKU-blokke tager vi Landsstyrets svarnotat til efterretning og vi er i Siumut tilfredse med Landsstyrets udtalelse om, at uddannelsen af murere er ved et tidligere lejlighed er behandlet i Landstinget, og at uddannelsen indgår i Bygge- og Anlægsskolen for de er også vigtige for byggeriet.
Med disse bemærkninger takker vi for Landsstyrets svarnotat.
Finn Karlsen, ordfører, Atassut.
Tak. Anthon har fremsat et forespørgsel veddr. erhvervsuddannelse for anlæg og byggeri. Som bekendt er det for Atassut meget vigtigt, at behandle dette fag. Derfor har vi følgende bemærkninger efter en gennemgang af forslaget.
Forespørgeren har været inde på, at der er mange uddannelsessøgende, der afbryder uddannelser, især inden for bygge- og anlægsfagene. Det er derfor, at vi i Atassut er tilfredse med de tiltag, der er nævnt fra Landsstyrets side.
Men vi mener alligevel, at man skal påminde om, at vi er bekendt med, at der er mange uddannelsessøgende inden for bygge- og anlægsfaget, som bor rundt omkring på kysten uden at kunne finde beskæftigelse pga. manglende beskæftigelse inden for bygge- og anlægsområdet.
Også fordi anlægsopgaverne kan være begrænsede visse steder på kysten. Vi mener derfor i Atassut, at man skal efterlyse en bedre planlægning af hensyn til disse problemer.
Vi vil heller ikke fra Atassut undlade at nævne, at mange personer inden for eller mange personer har faldet fra midt i uddannelsen mht. renoveringsopgaverne.
Og i den forbindelse mener vi fra Atassut, at det er på tide, at skulle starte en mureruddannelse her i Grønland af hensyn til brugen af SIKU-blokke, idet man ellers må tilkalde arbejdskraft fra Danmark, især mht. murerfaget.
Det er derfor, at der er behov for allerede nu at skulle planlægge fra Landsstyrets side. Vi tager Landsstyrets redegørelse vedr. videre tiltag fra Atassut til efterretning.
Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit har følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forespørgsel vedr. erhvervsuddannelse for anlæg og byggeri.
For det første skal vi henvise til vore bemærkninger til Landstingsmedlem Olga Poulsens forespørgsel den 2. maj 2001, som lignede det samme forslag.
Under debatten fremførte Inuit Ataqatigiit tydeligt, at man er fortrøstningsfuld over for Landsstyrets tiltag til uddannelsessøgende, som falder fra en uddannelse. Da vi fremførte bl.a. vor glæde over kurser vedr. vejledning til erhvervsuddannelserne allerede er påbegyndt.
Under denne debat vil Inuit Ataqatigiit gøre det klart, at vi anser det for fundamentalt vigtigt, at de tiltag i Atuarfitsialik, som følger med den nye tilrettelæggelse med folkeskolen, også må medvirke til en tilrettelæggelse af erhvervsuddannelserne ved at forholdene i vort land lægges til grunde.
På denne måde kan det sikres, at folkeskolen og erhvervsuddannelserne bedre kan koordineres i fremtiden. Under debatten fremførte Inuit Ataqatigiit bl.a. at det allerede fra folkeskolen er vigtigt, at den grundlæggende viden om fremtidige valg af erhverv indføres.
Vi anser viden om indhold og formål for det fremtidigt valgte uddannelse kan animere til at gennemføre en uddannelse. I Landsstyremedlemmets besvarelse til Olga Poulsen fremgår, at etablering af en et-årigt introduktionsår eller forberedelsesår foreslås i redegørelsen om erhvervs- og uddannelsesinstroduktionen.
Formålet med et introduktionsår er, at forberede deltagere i at begå sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, at styrke deres forudsætninger for at klare uddannelsernes krav samt modtage vejledning. Indtil videre har tre kommuner iværksat introduktionsforløb, nemlig Nanortalik, Nuuk og Aasiaat.
Inuit Ataqatigiit er fortrøstningsfuld over for de tiltag og vi går ud fra, at det også benyttes i andre uddannelsesbyer, såfremt projektet kører tilfredsstillende. Inuit Ataqatigiit vil desuden udtrykke sin glæde over, at Landsstyremedlemmet i sin besvarelse i forbindelse med en evt. ibrugtagen af SIKU-blok udtrykker, at Bygge- og Anlægsskolen følger anvendelsen af disse materialer med henblik på etableringen af en mureruddannelse.
Fra Inuit Ataqatigiit skal vi bemærke, at en eventuel påbegyndelse af en sådan uddannelse kræver , at man skal være forberedt til sådan en uddannelse. Og vi håber, at man vil være årvågen over for dette problem i fremtiden.
Hermed har vi fremsat vores bemærkninger til Anthon Frederiksens forslag.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Tak. Vi er glade for i Kandidatforbundet, at Landsstyret agter at tage initiativer til imødegåelse af, at alt for mange elever inden for anlægssektoren forlader deres uddannelse. Men problemet er endnu i dag meget stor.
Vi ved, at der er mange arbejdsløse grønlændere, der er uddannet inden for anlægssektoren eller gennem Sermitsiaq søger arbejdspladser, hvor de kan fuldføre deres uddannelse. Sådanne forhold kan vi ikke acceptere i Kandidatforbundet og endnu i dag er vi ikke i stand til at følge befolkningens krav til anlægsarbejderne.
Desværre er det kun grønlænderne, der føler sig forfordelt i forbindelse med beskæftigelse og arbejde. Der er mange arbejdspladser, der råber op om, at de mangler uddannet arbejdskraft. Til trods herfor mangler vi uddannede grønlændere og mange arbejdspladser viser tilbageholdenhed i antagelse af grønlandske lærlinge. Og man har lyst til at spørge, hvorfor de er tilbageholdende og hvorfor de har mere lyst til at antage arbejdskraft ude fra.
Kunne det være sådan, at til trods for smukke politiske målsætninger ikke har et større samarbejde med de store arbejdspladsers sammenslutning og vi kan som eksempel tage Grønlands Arbejdsgiverforening.
Vi kan vist nok anføre, at der endnu ikke er opnået en større koordination af uddannelsen af lærlinge inden for anlægsbyggeri. Derfor ønsker vi fra Kandidatforbundet at anføre, at der til trods for smukke politiske målsætninger ikke vil kunne opnå disse, såfremt man ikke opnår et større samarbejde med andre i sagen involverede parter.
Man må søge at gennemføre en bedre koordination og større samarbejde. Landsstyremedlemmet anfører, at de har initiativer i gang for at finde koordinatorer og i Kandidatforbundet håber vi, at de vil kunne opnå et nært og godt samarbejde med disse.
Vedr. SIKU-blok skal vi udtale fra Kandidatforbundet, at anvendelsen af SIKU-blok inden for byggeriet allerede er åbnet, og at man blot mangler byggeri, der anvender dette materiale.
Hvem skal være bygherre og hvem skal sørge for arbejdet for det er mest dem, der skal stå for anføringen af anlægsarbejderne og vil træffe de store beslutninger i anlægsarbejderne.
Man har lyst til at spørge hvor stort et omfang vil SIKU-blok kunne anvendes inden for anlægsarbejderne. Det må være meget attraktivt for SIKU-blok at være mere antaget i anlægsarbejderne, end det er bygherrerne, der skal være med til at træffe beslutninger om hvilke materiale, der skal anvendes.
Vi er ikke bange for, at iværksætte en uddannelse til murer. Vi kan vist nok sige, at vanskelighederne ligger i vort stort omfang bygherrerne har lyst til at anvende SIKU-blok i anlægsarbejder her i landet.
Med disse korte bemærkninger vil vi fra Kandidatforbundet tage Landsstyrets besvarelse til efterretning og vil opfordre til at anvende SIKU-blok i vort land bliver intensiveret.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg har i løbet af mit liv været lærer i en større by. Det er nemlig lærernes opgave, at finde frem til fag, fordi alle børn ikke kan blive bagere.
Man skal altså vurdere alle disse forhold indgående, således at læreren vejleder barnet i den rigtige retning. Og når man snakker om disse mulige arbejdspladser, så kommer det næste at man besøger arbejdspladserne. Når vi så har haft disse samtaler med de hvilke fag, så er der mange, der forstår, at de altså ikke kan være egnede til et bestemt fag.
Der er nemlig mange unge mennesker, der efter en påbegyndt uddannelse finder ud af, at de alligevel ikke er egnede til et bestemt fag. Og det er også arbejdsmiljøet, der kan være meget bestemmende om der sker frafald fra elevens side.
Der sker det glædelige her i Nuuk engang i år eller sidste år, hvor vedkommende fik peget mere på, at have uddannet grønlændere. Lad mig dog understrege, at det er hvilke - det vi skal fokusere på er, hvilke fag vi mangler her i landet.
Men der findes dog arbejdspladser, som ikke vil optage lærlinge. Hvis det altså er Hjemmestyret eller kommunerne, der bruger disse virksomheder, så skal man så vidt muligt undgå uddelegere anlægsopgaver til disse virksomheder, hvorimod man mere skal fokusere på arbejdspladser, der vil eller der har viljen til at optage grønlandske elever.
Nu efterlyser også en pjece, der hedder på dansk: "Hvad kan jeg blive". På dansk: Hvem skal være frisør. Hvad skal regne med, når man vil være en tømrer? Og hvilke forhold, vedkommende kommer ind under. Det er altså disse faktiske forhold, man skal tage hensyn til i forbindelse med planlægningen af uddannelser her i Grønland.
Så findes der også arbejdspladser, der er mest for kvinder, hvis f.eks. man vil være sygeplejerske. Disse begreber er forældede, drenge kan også blive sygeplejersker, og det skal man også kunne tage hensyn til. Hvis du vil være en fisker, så skal du være en dreng eller hvis du vil være en fanger, så skal du også være en dreng eller hvis du vil være en tømrer eller mekaniker, så skal du også være en dreng.
Disse begreber er forældede. Det er lige som om, at der skal være mere koordination mht. de forskellige fag. Vi må altså forøge antallet af praktikvejledere. Det er dem, der skal fortælle børnene, hvilke fag der eventuelt kan optage dem som elever.
Lars Karl Jensen, ordsstyrer, Siumut.
Jeg skal erindre om, at vi i henhold til vores forretningsorden §35, så behandler vi nærværende punkt, hvor der ikke tages beslutninger, lige som jeg erfarer, at samtlige ordførere i deres indlæg er tilfredse med Landsstyrets svarntotat, men på trods af det, vil jeg gerne give ordet til forslagsstilleren Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, ordsstyrer, Kandidatforbundet.
Selvfølgelig skal vi tage udgangspunkt i de eksisterende forhold inden for den grønlandske bygge- og anlægsbranche. Hvis vi kigger på tiden, så kan vi se, at der er stor mangel på grønlandsk arbejdskraft inden for branchen.
Ligesom fsva. murerfaget er sådan, at baggrunden for mit forslag har været, at vi øger brugen af SIKU-blok, som nu endelig er ved at få et officielt status og da jeg mener, at vi må udnytte vores lokale muligheder lang bedre end hidtil, da den også vil have en ganske god indvirkning på Grønlands økonomi og hvis vi skal sikre dette, så er det nødvendigt, at vi også har de nødvendige folk til at varetage opgaven, f.eks. i forbindelse med murerarbejdet.
Der er vitterligt et behov for grønlændere murere, hvis f.eks. SIKU-blok skal blive en succes, som den fortjener. Selvom man kan være tilfredse med Landsstyrets svarnotat, så er jeg ikke helt tilfreds, for vi ved jo, at materialet foreligger, altså murstenen, men man mangler de nødvendige medarbejdere til arbejdet. Man mangler således murere i dette arbejde, hvorfor SIKU-blok som endelig er et rent grønlandsk produkt, hvis vi skal udnytte den fuldt ud og hvis vi skal forsvare den og på længere sigt økonomisk gavn af, så er det også nødvendigt, at vi også til denne uddanner de nødvendige murere. Det kan vi ikke komme uden om.
Lad os se tiden an, hvad der sker oppe i Bygge- og Anlægsskolen og dennes arbejde omkring SIKU-blokkene og jeg skal forvente, at jeg på et senere tidspunkt kan rejse spørgsmålet herom eller at Landsstyret kan fremkomme med en orientering herom, hvis man kan love dette, så siger jeg tak og vil tage svarnotatet til efterretning.
Jeg synes også, at Otto Steenholdt fremlagde meget interessante betragtninger vedr. praktikvejledere i folkeskolen m.m., således at de også får de bedste muligheder for at rådgive de kommende medarbejdere inden for bygge- og anlægsbranchen, således at de får den mest rigtige vejledning og hvis de koordinerer det på en bedre måde, så kan vi nok sikre, at der kommer mere grønlandsk arbejdskraft inden for bygge- og anlægsbranchen.
Jeg siger mange tak for de faldne bemærkninger.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Indledningsvis til forespørgeren til hans sidste spørgsmål om uddannelsen inden for bygge- og anlægsskolen. Ligesom han ikke var helt tilfreds med besvarelsen, skal jeg dertil udtale, at man i Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut nøje følger med i udviklingen og status er nu, at man har vurderet, at man uden en egentlig mureruddannelse, men med en almindelig specialarbejderuddannelse kan deltage i byggeriet med SIKU-blokke. Og det er den måde, at man hurtigst muligt kan løse det problem, der kan være omkring mangel på arbejdskraft, men jeg vil håbe, at Anthon frederiksen forstår nøje, at man nøje følger med i udviklingen fra Bygge- og Anlægsskolens side og at behovet opstår, så er man klar med de nødvendige intiativer for at løse problemet.
Til partiordførere, så blev der fra flere sider efterlyst mangler og begrænsninger inden for praktik fsva. erhvervsvejledere. Vejlednignsfunktionen lige fra folkeskolen af via de erhvervsfaglige grunduddannesler, s¨å er denne blevet styrket via erhvervsuddannelsesreformen og denne styrkelse af vejlederfunktionen har allerede vist resultater, således ikke kun erhvervsvejlederne i folkeskolen, men også ved hjælp af klasselærerne, så er man i gang med at styrke erhvervspraktikken af den del, ligesom denne del også vil blive styrket i forbindelse med vores arbejde omkring Atuarfitsialak.
jeg mener også, at det er på sin plads, at sige, at vi inden for erhvervsuddannelserne, som Landstinget også har godkendt via finansloven, så er der allerede bevilget midler til en vejlederuddannelse og videreuddannelse af vejledergruppe, at dette også vil bære frugt i de kommende år, således at vi også kan komme væk fra de mange afbrydelser af uddannelser.
Fsva. projektsekretariatet - koordineringssekretariatet, så har dette også initiativer i gang, som også vil - hvor vi også vil høste frugterne af dettes arbejde i nærmeste fremtid, selvom der er nogen, der har beklaget sig over, at man ikke på forhånd sikrer de kursister, der er på AMU-kurser i Danmark har arbejde, når de kommer tilbage.
Vi har hidtil haft omkring 200 folk på AMU-kursus, og når disse komemr tilbage til deres by, så følger man dem også enkeltvis, men spørgsmålet er, om der lokalt er arbejde til dem, men det arbejde med koordinering, den styrker man nu, ligesom også kommunerne deltager mere og mere i dette arbejde. Vi følger nøje med i dette arbejde og arbejdet fortsætter.
Lars Karl Jensen, ordstyrer, Siumut.
Jeg kan se, at der ikke er flere, der har bedt om ordet, således er vi færdige med behandlingen af punkt 71 forespørgsmål vedr. erhvervsuddannelse inden for bygge- og anlæg.