|
Dagsordenspunkt 31-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
4. mødedag, fredag den 12. april 2002
Johan Lund Olsen, Inuit ataqatigiit.
Tak. Som forslagsstiller, vil jeg også
lige fremkomme med et par bemærkninger i forbindelse med forslaget.
Dem der har flere kræfter i
samfundet, og det blevet til at pålægge dem større byrder. Vi kan ikke blive
med at pålægge byrder, for dem der har mindre kræfter. Det er altså blevet nødvendigt
at skulle kigge på dem der har kræfter til at bære byrder her i samfundet.
Og som, også fordi den største erhvervsdrivende kan være meget
dygtige, for at omgå lovgivningen om afgifter og skatter. Nemlig private
næringsdrivende og inklusive rederierne har vi kendskab til, det har store,
oparbejdet store gæld til de offentlige.
Og hvad angår rederierne, så er der
op mod 200 mio. kr. som er på efterslæb med hensyn til skatter og afgifter. Og
i denne skal jeg gøre opmærksomme på at, afgiften har været højere tidligere,
den var på 11 % i, omkring i slutningen af 80=
erne, og nu er den på 3 %. Og jeg skal derfor anmode om at forhøje denne afgift
med denne 2 %, også fordi vi skal i samfundet kunne bære byrder. Og skal have
ulighed for at tage alle de ønsker vi har, og dengang da man prøvede på at
forhøje rejeafgiften fra 1 % til 2 %, dengang snakkede rederierne om at det vil
få negative konsekvenser, for rederierne. Det var i 1998. Men jeg skal i denne
sammenhæng gentage at man kan sige at erhvervsstyrelsen regnskaber, at de ikke
har været tilfældet, nemlig fordi hvad rederierne angår, så kan man, så fremgår
som sagt at man i forbindelse med forhøjelsen til 3 % i 1999, så er der
stadigvæk store overskud i disse selskaber, og at deres egenkapital er blevet
også højere. Og de udskifter deres fartøjer hvert, for eksempel hvert tredje
år. Vi ser jo af og til at der kommer mange nye store trawlere her til
Grønland. Sådan er det faktiske forhold.
Hvis de altså kan have råd til at
anskaffe sig disse store trawlere, så må man spørge om de så har manglet penge.
Det er ingenlunde tilfældet. Har disse kystnære fiskere samme muligheder, og
kan de også være i stand til at, ligesom at gøre det? Men det er de havgående
fiskere der har råd til disse anskaffelser, og de har en gæld for omkring 200
mio. kr. Det er det der gør ondt.
Selvom vi også påkræver samfundet at
de skal betale skat i henhold til deres pligter, hvis de altså får
konsekvenser, hvis de ikke betaler, sådan er de faktiske forhold. De er derfor
mit ståhej at mit forslag, nemlig forhøjelsen med 2 % af rejeafgiften, det skal
i tænke nærmer over, også fordi at vi skal til stemme om det. Og så er det mit
håb at også oppositionen og koalitionen også kan støtte forslaget. Det er måske
ingenlunde tilfældet, nemlig fordi alle de ønsker der koster mange millioner,
har vi fremsat siden vi startede i fredags. Især fra koalitionens side.
Da vi snakkede om trafikforholdene,
så er det koalitionens samarbejdspartnere Siumut som fremsatte et forslag med
40 mio. kr. Hvor skal man så hente disse penge fra, samtidig med at vi udhuler
rejeafgiften, eller indtægter fra rejeafgiften.
Så er der kulturdirektoratet og
Direktoratet for sociale anliggender som også har haft merforbrug. Hvordan vil
de finansiere alle disse underskud og ønsker? De har ikke kunnet påpege
kompensationer, men med holdningen plejer de at sige at enhver udgift på 40
mio. kr., uden at kende konsekvenserne og hvem skal så betale i denne
sammenhæng? Det er så samfundet hvorimod rederierne ikke skal betale disse
dispositioner, og det er meget underligt.
Og inden vi går videre til næste
taler, så skal vi lige, har jeg lige en rettelse. Da jeg sagde at med hensyn
til den forrige punkt, så, det var altså skatte- og afgiftsudvalget jeg snakkede
om, i den forrige punkt.
Mødeleder:
Og nu er det ordførerne for partierne
Kandidatforbundet og løsgængerne, først er det Simon Olsen Siumut.
Efterfølgende er det Finn Karlsen Atassut.
Simon Olsen, Siumut.
Vi skal fra Siumuts henvise til vore
ordførerindlæg fra 1. behandlingen, nemlig at man ikke skal vedtage forslag, og
det fastholder vi fra Siumut.
Med hensynet til punktet, vi skal
også henvise til vores indlæg med hensynet til punkt 15.
Mødeleder:
Dernæst er det Finn Karlsen Atassut,
derefter følgende er det Lars Sørensen Inuit ataqatigiit.
Finn Karlsen, ordfører Atassut.
Med hensynet til forslaget til
forhøjelsen af rejeafgiften, henviser vi til vore bemærkninger,
ordførerindlægget under 1. behandlingen. Og at vi ikke kan går ind for
forslaget, og derfor foreslår vi at forslaget bliver nedstemt, eller ikke
vedtaget.
Mødeleder.
Nu er det Lars Sørensen og
efterfølgende er det Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit / Kandidatforbundet
Lars Sørensen, ordfører, Inuit
Ataqatigiit.
Inuit ataqatigiit støttede forslaget
under 1. behandlingen, sidste efterår. Og med henvisning til vore bemærkninger
i denne sammenhæng, støtter vi Johan Lund Olsens forslag med om forhøjelsen af
2% af rejeafgiften. Tak.
Mødeleder:
Dernæst er det Mads Peter Grønvold,
og efterfølgende er det Otto Steenholdt, løsgænger.
Mads Peter Grønvold,
Kandidatforbundet.
Vi har følgende bemærkninger til 2.
behandlingen, først mener vi fra Kandidatforbundet at, vi ikke går ind for forslaget med 2% til 5%, dette
skyldes at stagnerende priser for rejer. Hvis der tages en beslutning, hvis der
skal tages en beslutning her i tinget om en forhøjelse eller stilstand, så skal
vi kunne se regnskaber som dokumentation.
Med henvisning til at vi skal kunne
have fyldestgørende oplysninger i forbindelse med sådanne beslutninger,
ligesom de nuværende tilstand her i tinget at, vi ikke kan se regnskaber fra
det havgående fiskeri. Først i april maj måned forventes fremlagt disse
regnskaber, det sagde Landsstyret.
På nuværende tidspunkt kan vi ikke se
hvilke økonomi der har været for 2001, for disse rederier. Det er derfor at vi
er betænkelige ved det nuværende beslutningstiltag, fordi vi mener til stadighed
at vi mangler oplysninger. Med disse bemærkninger henstiller vi til udsættelse
af punktet.
Mødeleder:
Dernæst er det Otto Stenholdt
løsgænger.
Otto Stenholdt, løsgænger:
Under
1. behandlingen, så har jeg svært ved at erindre, hvad der er sket under 1.
behandlingen. Også fordi forslagsstilleren muligvis ikke havde ønsket, at
forslaget går videre til udvalgsbehandling, det har også ikke være tilfældet.
Det mærkelige i denne sag er, at den forhenværende landsstyrekoalition har
henholdt til deres partner nemlig Atassut om der hare været uenighed mellem
disse to partier, nu er det ligesom om at Siumut ikke vel vedtage forslaget.
Hvad mon de har sagt dengang vi 1. behandlede forslaget ?
Dengang sagde vi nok, at når økonomien er god for fiskeriet, at det er på sin plads, at give dem en sådan afgift, således at de også kan give afkast til samfundet. Når vi tænker på det væsentlige for samfundet, så henviser til fiskeristop, fordi de snakker om, hvor dårlige priser, så man ud fra disse tænke, at f.eks. indhandlingspriserne måske er for lave.
Fiskerne har ytret ønske om, at indhandlingspriserne skal forhøjes, hvis altså driften af disse fartøjer skal være rentabel. Det er derfor jeg mener, at med henvisning til alle disse forhold, så mener jeg at forhøjelsen vil ikke være på sin plads. Derfor skal jeg i forbindelse med afstemningen her være med til den gruppe som ikke vil vedtage forslaget.
Ordfører.
Derefter skal vi til afstemningen, og jeg skal spørge dem der går ind for beslutningsforslaget om rejeafgiften forhøjes at rejse sig. 7. Dem der går imod skal jeg anmode om at rejse sig. 17. Dem der undlader at stemme 3. Hermed er punktet 31 færdig for i dag, og jeg må konstatere, at den ikke er vedtaget.