Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 34-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

14. mødedag, fredag den 3. maj 2002

 

Dagsordenspunkt 34

 Beslutningsforslag om ændring af kompetencen for Revisionsudvalget.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi.

Tak. Landstingets Revisionsudvalg afgav under efterårssamlingen 2000 en beretning, hvori Udvalget gav udtryk for et behov for at udvide og præcisere Revisionsudvalgets kompetence.

 

Under efterårssamlingen 2001 fremsatte Revisionsudvalgets 5 medlemmer et forslag som indeholdt en udvidelse af og præcisering af Revisionsudvalgets kompetence. Under 1. be­handlingen var der bred tilslutning til 5 revisionsudvalgsmedlemmers forsag, mens Lands­styret ikke kunne anbefale, at beslutningsforslaget blev vedtaget. Årsagen til Landsstyrets manglende anbefaling var, at Landsstyret i stor udstrækning fandt, at Revisionsudvalget al­lerede havde stor indsigtsmuligheder til at kunne udøve sin kontrol. Samtidig var Landsstyret betænkelig ved de afledte økonomiske konsekvenser af beslutningsforslaget.

 

Efter 1. behandlingen af beslutningsforslaget blev forslaget sendt til behandling i Landstingets Lovudvalg. Og Landsstyret vil gerne i den forbindelse takke Lovudvalget for den grundige og omfattende gennemgang af beslutningsforslaget.

 

Forslaget fra Revisionsudvalgets medlemmer indebærer, at Revisionsudvalget sikres for det første adgang til en forvaltningsrevision og for det andet adgang til indsigt i de hjemmestyree­jede aktieselskaber og for det tredje adgang til indsigt i samtlige midler afsat på Finansloven. Med hensyn til punktet om adgang til forvaltningsrevision finder Lovudvalget, at Revisions­udvalget efter de gældende regler allerede har afgang til forvaltningsrevision. Denne rettighed bør dog tydeliggøres i et kommende lovforslag. Revisionsudvalget har da også tidligere be­nyttet sig af adgangen til forvaltningsrevison, f.eks. i en vurdering af Hjemmestyrets vakan­tindkvartering.

 

Lovudvalget har i sin betænkning noteret sig Landsstyrets bekymring for stigende udgifter og administrative byrder som følge af en forvaltningsrevision. Lovudvalget har derfor fundet anledning til at præcisere, at adgangen til at foretage forvaltningsrevision bør benyttes i et omfang der ikke påfører Hjemmestyret urimelige udgifter eller medfører administrative byr­der i et omfang som umuliggøre Landsstyrets varetagelse af øvrige forpligtigelser. Efter Lo­vudvalgets opfattelse bør adgang til forvaltningsrevision derfor udnyttes med omtanke, og således at de omkostninger der er forbundet med en forvaltningsrevision, at disse står i et rimelig forhold til den rationaliseringsgevinst som forvaltningsrevisionen kan antage at med­føre.

 

Landsstyret er fortsat bekymret for de udgifter som en forvaltningsrevision vil kunne påføre Landsting såvel som Landsstyret. I dag har Revisionsudvalget og det øvrige Landsting ikke egne ressourcer til at udføre forvaltningsrevision, men skal typisk købe disse ressourcer hos et revisionsfirma.

 

Landsstyret har på sin side heller ikke i dag afsat ressourcer til at fremskaffe oplysninger til og besvare spørgsmål fra et forvaltningsundersøgelseshold. Landsstyret kan derfor komme i den situation, at de må ansætte særlig kvalificerede medarbejdere til dette arbejde, og dermed er der en risiko for en stigning i administrationsudgifterne.

 

Mår Lovudvalget finder anledning til at præcisere, at adgangen til at foretage forvaltningsre­vision bør benyttes i et omfang som ikke påfører Hjemmestyret urimelige udgifter, så er dette ikke særligt præcis eller operativt, idet det i stor udstrækning bliver op til Revisionsudvalget, at foretage denne vurdering. Hver gang der bruges penge på kontrol, så kan de samme penge ikke bruges på forbedret service overfor borgerne, og der er jo mange ønsker til forbedret service. Derfor vil Landsstyret gerne have begrænset adgangen til forvaltningsrevisionen.

 

Det næste punkt i Lovudvalgets betænkning er Revisionsudvalgets adgang til indsigt i de hjemmestyreejede aktieselskaber. Dette punkt har Lovudvalget behandlet i 2 dele, nemlig det ene om indsigten i de servicekontrakter der er indgået med de hjemmestyreejede aktieselska­ber og den anden del om indsigt i selve aktieselskaberne.

 

Lovudvalget skriver i sin betænkning, at Hjemmestyret har mulighed for, at kræve, at revisio­nen for det aktieselskab der har en servicekontrakt afgiver en særskilt erklæring om, hvorvidt selskabet har efterlevet kontrakten. Samtidig har Revisionsudvalget mulighed for at anmode ekstern revision om at vurdere om den servicekontrakt Landsstyret har indgået har en hen­sigtsmæssig konstruktion eller med andre ord om Landsstyret ved indgåelse af servicekon­trakten har taget skyldige økonomiske hensyn. Disse muligheder synes i det væsentligste at kunne imødekomme Revisionsudvalget behov for indsigt og kontrol med de midler der fra Landskassen tilflyder de hjemmestyreejede aktieselskaber igennem servicekontrakter.

 

Efter Landsstyrets opfattelses giver en veludformet servicekontrakt Grønlands hjemmestyre mulighed for selv at kontrollere kontraktopfyldelsen. Med en klar specifikation af servicey­delser og klare månedlige resultatmålsætninger vil det oftest være unødvendigt, at afkræve selskabet revisorpåtegnelser påtegnet erklæringer om kontraktopfyldelsen.

 

Hertil kommer at denne udvidede anvendelse af selskabets revisor vil påføre aktieselskabet øget revisionsudgifter. Disse udgifter vil givetvis falde tilbage på Hjemmestyret i form af højere servicekontraktbetaling. Jeg kan oplyse, at vi i dag har 23 servicekontrakter, og hvis udgifterne ved at udarbejde revisiorerklæringer skønnes til mellem 30.000 kr. og 200.000 kr. afhængig af kontrakternes størrelse og kompleksitet kan der således blive tale om en årlig udgift i størrelsesorden på 1 til 2 millioner kroner. Under hensynet til risikoen for en sådan udgift finder Landsstyret ikke, at der skal indføres en generel regel om, at alle servicekontrak­ter skal vertificeres af selskabets revisor.

 

Kun i særlige tilfælde, hvor det kan være svært at undersøge, om der vitterlig er leveret den ydelse der er beskrevet i kontrakten, så bør der stilles et sådan krav. Landsstyret kan derimod godt tilslutte sig forslaget om, at fortsat at lade Hjemmestyret eksterne revisor undersøge servicekontrakternes konstruktion og indhold. Der er allerede igangsat et arbejde med forbe­dring af servicekontrakterne, idet Landsstyreområdet for Økonomi sammen med fagdirektora­terne løbende analyserer og indarbejder forbedringer i Hjemmestyrets servicekontrakter.

 

Hvad angår spørgsmålet om indsigt i selve aktieselskaberne beskriver Lovudvalget en række principielle og overordnede problemstillinger der knytter sig til Landsstyrets og Landstingets kontrolfunktioner. Som det fremgår af betænkningen så har Landsstyret tidligere oplyst, at Landsstyret agter at vurdere behovet for en generel justering af rammerne for de offentlige aktieselskabers aktivitetsudøvelse. I disse aktivitetsudøvelser skal indgå modeller for fremti­dige strategiplaner og rapporteringsværktøjer, kriterier for udvælgelse af bestyrelsesmedlem­mer og bestyrelseskonsultation, regler om bestyrelsesansvarsforsikringer samt for kapital­struktur herunder soliditet og udbyttemål for de enkelte selskaber med mere.

 

Landsstyret er tilfreds med, at Lovudvalget i betænkningen giver udtryk for, at Landsstyret tilkendegivelser om rammerne for aktieselskabernes aktivitetsudøvelse kan inspirere til en helhedsløsning der er tilpasset grønlandske forhold og det nuværende økonomiske råderum, og som samtidig er i overensstemmelse med de politiske ønsker under beslutningsforslagets 1- behandling.

 

Landsstyret vil på denne baggrund tilslutte sig Lovudvalgets ændringsforslag til denne del af beslutningsforslaget om, at der nedsættes en arbejdsgruppe der skal vurdere, hvorledes en styrkelse af henholdsvis Landsstyrets varetagelse af aktionærrollen og Revisionsudvalgets informationsadgang mest hensigtsmæssigt kan opnås.

 

I Lovudvalgets betænkning er det sidste spørgsmål der gennemgås Revisionsudvalgets ad­gang til indsigt i en række fonde, foreninger, institutioner og kommuner der modtager tilskud fra Landskassen. Her er det Lovudvalgets opfattelse, at det er tvivlsom, at omkostningerne der er forbundet med en udvidelse af Revisionsudvalgets kompetence på dette område generelt kan forventes at stå målt med udbyttet, idet mange af disse fonde, foreninger og institutioner og kommuner i forvejen bliver revideret af en revisor.

 

Lovudvalget opfordrer dog Landsstyret til i forbindelse med en revision af regelsættet, at overveje, hvorvidt Revisionsudvalgets kompetence med fordel kan præciseres og eventuelt udvides til at omfatte nærmere afgrænsede grupper af tilskudsmodtagere. Ligeledes opfordrer Lovudvalget Landsstyret til at inddrage Revisionsudvalgets i disse overvejelser. Landsstyret vil gerne overveje om der er grupper af tilskudsmodtagere, hvor det er hensigtsmæssigt, at Revisionsudvalget får udvidet sin kompetence, ligesom Landsstyret vil inddrage Revisionsud­valget i dette arbejde.

 

Et enigt Lovudvalg har fremsat forslag om, at Landstinget pålægges under Landstingets efter­årssamling, at fremsætte forslag til ændring af gældende regler, således at der skabes klar hjemmel til Landstingets Revisionsudvalg til at iværksættelse af forvaltningsrevision.

 

Samtidig foreslår Lovudvalget, at der nedsættes en arbejdsgruppe som skal komme med for­slag til styrkelse af rammerne for Landsstyrets varetagelse af Hjemmestyrets aktionærrolle og til styrkelse af Landstingets kontrol hermed. Landsstyret er indstillet på, at hvis Landstinget følger Lovudvalgets betænkning, at fremsætte et lovforslag der skaber klar hjemmel for gennem­førelse af forvaltningsrevision. Men Landsstyret skal samtidig gøre opmærksom på, at det kan føre til øgede udgifter både i Landstinget og i Landsstyrets administration.

 

Landsstyret kan også tilslutte sig, at der nedsættes en arbejdsgruppe skal vurdere, hvorledes en styrkelse af henholdsvis Landsstyrets varetagelse af aktionærrollen og Revisionsudvalgets informationsadgang mest hensigtsmæssigt kan opnås. Tak.

 

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi. Så går vi over til ordførerrækken. Først er det Lars Karl Jensen, Siumuts ordfører.

 

Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.

I det vi henviser til vores bemærkninger ved begyndelsen af behandlingen af dette forslag skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger til Lovudvalgets betænkning.

 

Fra Siumut fastholder vi, at vi vil være med til at styrke Revisionsudvalgets kompetence, idet det er vores absolutte opfattelse, at det kun er naturligt at Landstingets Revisionsudvalg får kompetence til at afdække Landstingets bevillinger og bevillinger i øvrigt til helt eller delvist hjemmestyreejede selskaber, og at dette bør justeres i forhold til de gældende arbejdsgange.

 

Fra Siumut ligger vi vægt på, at Revisionsudvalget på tæt hold følger med i, at man overhol­der servicekontrakterne. Fordi man derigennem også f.eks. kan opnå en bedre kontrol med, at de hjemmestyreejede virksomheder og selskaber køres på bedste vis, og dette bør Landstinget  følge på tæt hold gennem Revisionsudvalget.

 

I det vi fra Siumut fuldt ud støtter Lovudvalgets indstillinger i deres betænkning skal vi opfor­dre Landsstyret til, at arbejde på ændringer i regler for Revisionsudvalgets arbejde i overens­stemmelse med Udvalgets indstillinger.

 

Vi er enig i, at et sådan forslag forelægges for Landstinget ved efterårssamlingen, ligesom vi er enige i, at der nedsættes et udvalg med henblik på at sikre en grundig behandling behandlet på den måde som Lovudvalget foreslår.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut give vores tilslutning til Revisionsudvalgets ønske om udvidelse af Udvalgets kompetence.

 

Vi siger tak til Lars Karl Jensen. Næste taler er Atassuts ordfører, Godmand Jensen.

 

Godmand Jensen, ordfører, Atassut.

Vi har fra Atassut følgende bemærkninger vedrørende beslutningsforslag vedrørende ændring af kompetencen for Revisionsudvalget som blev forelagt første gang under efterårssamlingen 2001, fremsat af Revisionsudvalgets medlemmer. Det skal fra vores side udtales af vi mener at forslaget er meget vigtigt, hvorfor vi også har deltaget i den nærmere vurdering af behand­lingen af forslaget i relevant udvalg forinden 2. behandlingen.

 

Det fremgår at svarnotatet, at .. Atassut mener, at Lovudvalget har fremkommet med en be­tænkning der giver grundlag for Landstinget og Revisionsudvalgets arbejdsgrundlag for de fremtidige opgaver, ligesom begrænsningerne er blevet markeret meget tydelige. Vi er viden­de om, at der er et flertal der har støttet tanken om, at der bliver givet en større kompetence til Revisionsudvalget, ligesom man også støttede, at Revisionsudvalget også fik mulighed for, at øget kontrol med de hjemmestyreejede aktieselskaber inden økonomien går fuldstændigt ind på et sidespor for disse selskaber.

 

Det fremgår også af svarnotatet, at en øget kompetencen til Revisionsudvalget kan medføre forøgede driftsudgifter. Ligesom man også i samme forbindelse præciserer, at Revisionsud­valget allerede på forhånd har store beføjelser og kompetenceområder, og det har Revisions­udvalget også i sit arbejde - allerede vidst tydeligt.

 

I Atassut har vi også lagt mærke til, at Lovudvalgets betænkning og svarnotatet er støttevær­dige. Forslaget er blevet grundigt vurderet, ligesom man også har gjort Revisionsudvalgets kompetence tydeligere og smidigere. Det skal også siges, at vi fra Atassut er fuldstændigt på lige fod med Landsstyrets vurdering om at man stabilisere aktieselskabernes økonomiske muligheder, og hvor Landstingets tilsynspligt forstærkes støttes fuldt ud.

 

Med disse bemærkninger skal vi meddele, at vi på baggrund af Lovudvalgets betænkning er enige i Landsstyrets svarnotatet.

 

Vi siger tak til Godmand Jensen. Så er det Inuit Ataqatigiits ordfører, Johan Lund Olsen.

 

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Under vores efterårssamling 2001 diskuterede forslaget til landstingsbeslutning om en udvi­delse af Revisionsudvalgets kompetence og det ønskelige i, at denne fik større undersøgelses­beføjelser, blandt andet med henblik på at Udvalget kunne få indsigt og mulighed for nær­mere undersøgelse af forholdene i de hjemmestyreejede aktieselskaber. Som bekendt fik dette forlag fuldt opbakning fra Inuit Ataqatigiit, hvilket de andre partier i Landstinget, Kandidat­forbundet samt enkeltkandidaterne ligeledes tilsluttede sig.

Inuit Ataqatigiit standpunkt er i dag under 2. behandlingen af beslutningsforslaget uændret, og vi er ikke mindst glade og tilfredse med, at dette cementeres og kommer til udtryk i Lo­vudvalgets indeværende betænkning, selvom Landsstyret øjensynligt ikke deler denne opfat­telse. Inuit Ataqatigiit finder der derfor også naturligt, at takke Lovudvalget for dennes seriø­sitet og grundighed, der er udvist i behandlingen af beslutningsforslaget siden efterårssamlin­gen, og vi bemærker os derfor at Landsstyret er indstillet på, at følge de anbefalinger som Lovudvalget er fremkommet med, og derfor vil fremsætte konkrete lovforslag og ændrings­forslag til gældende regler til efterårssamlingen.

 

Inuit Ataqatigiit er særlig tilfreds hermed, og derfor kan vi heller ikke se nogle større  grunde til yderligere bemærkninger, hvorfor vi til slut blot vil meddele, at vi fuldt ud tilslutter os Lovudvalgets fremlagte betænkning.

 

Vi siger tak til Johan Lund Olsen. Så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Indledningsvis skal jeg sige, at der er nogle fejl i de omdelte bemærkninger. Under henvis­ning til vores fremlæggelser i forbindelse med behandlingen af nærværende punkt, skal vi hermed meddele, at vi fuldt ud støtter beslutningsforslaget, ligesom vi også giver vores tilslut­ning til Lovudvalgets betænkning.

 

Vi erindrer allesammen tydeligt, at Landsstyret var imod da forslaget blev fremlagt under sidste efterårssamling. til trods herfor har et flertal i Landstinget gået ind for beslutningsfor­slaget.

 

Under henvisning til det tidligere skete med f.eks. Puisi A/S, Disko A/S, KNI og Qorlor­torsu­aq med videre er det på tide, at det bliver muligt at etablere undersøgelser foranlediget af Lands­tinget. Det skal ikke forstås på en sådan måde, at Revisionsudvalget skal involvere sig i alt, men her vil man åbne mulighed for undersøgelse på baggrund af Landstingets anmodnin­ger ikke som en egentlig undersøgelseskommission men ved at man øget Revisionsudvalgets kompetencer til at igangsætter undersøgelser.

 

Det vi kan sammenligne i dag med er den danske Rigsrevision, hvor deres kompetence er stor med hensyn til aktieselskaber. Hvis kravet er til stede, så kan de igangsætte undersøgelser omkring aktieselskaber, hvor staten er involveret, men i har i Grønland ingen muligheder for at igangsætte sådanne lignende undersøgelser. Eksisterende servicekontrakter koster som nævnt op til 2 mia. kr., vi må derfor kunne spørge os selv om bevillingerne sker i henhold til egentlige aftaler. Vi er også bekendt med, at tidligere politiske fejldispositioner bare er blevet glemt, ligesom tidligere bestyrelsesmedlemmer i de hjemmestyreejede selskaber har fået lov til at slippe fri uden yderligere. Når der sker økonomiske fejldispositioner, så er det borgerne der får lov til at betale.

 

Vi kræver derfor fra Kandidatforbundet, at bestyrelsesmedlemmer i hjemmestyreejede aktie­selskaber, at de skal kunne gøres ansvarlig når der sker økonomiske fejldispositioner. Og det er derfor tiltrængt, at Revisionsudvalget får tildelt større beføjelser, da vi ikke kan acceptere de herskende forhold.

 

Kandidatforbundet vil således også meddele vores støtte til Lovudvalgets betænkning som anbefaler, at der bliver nedsat et udvalg med repræsentanter fra Landstingets Bureau og Lands­styrets Sekretariat.

 

Og med disse bemærkninger skal jeg meddele, at vi tilslutter os beslutningsforslaget.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Før vi går videre, så skal jeg meddele, at vi snart skal til afstemning. Næste taler er Per Ber­thelsen, løsgænger.

Per Berthelsen, løsgænger.

Jeg skal indledningsvis på forhånd meddele, at jeg støtter Revisionsudvalgets anbefaling. Jeg må erkende at jeg var i tvivl om jeg uden videre ville støtte forslaget, da den blev ført frem til 1. behandling under efterårssamlingen sidste år, fordi Landsstyret argumentationer imod forslaget visse steder havde en vis dybde og logik, hvorfor jeg hverken kunne eller ville sidde dette overhørigt.

 

Men jeg er imidlertid helt ude af dette dilemma, og støtter forslaget helt enstemmigt med grundlag i ting og forhold der er sket på det seneste. Hændelser som jeg ikke vil uddybe i detaljer i dette indlæg, idet jeg på ingen måde ønsker, at der i forbindelse med nærværende dagsorden fra min side skal være nogen antydning af forfølgelse mod nogen som helst.

 

Men jeg må blot beklageligvis erkende, at det ikke mere tæller end sige er holdbart mere bare, at kunne påpeget enkelte tilfælde i blandt flere i skarpe vendinger. Der må således nu tages skrappere midler i brug for at undgå skandaleprægede forhold indenfor Hjemmestyret og at man strammer op omkring kontrol og styringsmekanismerne indenfor systemet, således at man fremover begynder at sætte sager og ikke personer i centrum indenfor områder, hvor der udføres for samfundet vitale aktiviteter.

 

Vi kan ikke længere komme uden om behovet for en strengere kontrol, hvor meget vi end ellers måtte ønske at kunne slippe for dette. Dette bliver vi nødt til at gøre i erkendelse af, at hvad der går galt indenfor vores hjemmestyreejede virksomheder, så kommer samfundet til at hænge på dette.

 

Med disse korte bemærkninger tilslutter jeg hermed Landstingets Revisionsudvalgs beslut­ningsforslag om, at man ændrer dens kompetence.

 

Vi siger tak til Per Berthelsen. Så er det Revisionsudvalgets formand, Per Rosing Petersen.

 

Per Rosing-Petersen, formand for Revisionsudvalget, Siumut.

Tak. Jeg er glad for den opbakning som forslaget har fået her også under 2. behandlingen, og ikke mindst vil jeg gerne sige tak til Lovudvalgets omfattende betænkning som kommer ind på forskellige forhold på baggrund af Revisionsudvalgets forslag, hvilket jeg finder meget interessant.

 

Ikke mindst er jeg glad for, at Lovudvalget i deres betænkning siger, at Lovudvalget giver deres tilslutning til Revisionsudvalgets tanker omkring forslaget, ligesom de også retter en tak til Revisionsudvalget for det omfattende forberedende arbejde, som vi har udført i Revisions­udvalget. Det siger jeg tak på vegne af Revisionsudvalget.

 

Jeg siger også tak til de faldne bemærkninger fra samtlige ordførere her i salen som giver tilslutning til forslaget. Uden at komme ind på enkeltheder, så vil jeg afslutningsvis sige, og jeg vil gerne citere Landsstyreformanden i forbindelse med punkt 74, hvor en revisor kan siges at være en repræsentant for samfundet, hvorfor vi også i vores i Revisionsudvalget må anses for at vi reviderer på samfundets vegne, men på grund af den store opbakning der har været, vil jeg i mine afsluttende bemærkninger her sige, at jeg er glad for, at Landsstyret også er enig i forslaget, og at der nedsættes et udvalg der skal fremkomme med et forslag, og jeg håber, at Udvalget vil komme frem med et holdbart stykke dokument som vi kan bruge i det videre arbejde, da jeg også finder, at dette er vigtigt for parlamentarismen, ikke mindst i for­bindelse med adskillelsen af Landsting og Landsstyre , da nærværende forslag vil understøtte en sådan udvikling henimod øget parlamentarisme. Tak.

 

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Per Rosing Petersen. Vi skal meget snart til afstemning, og det vil jeg erindrer Landstingets medlemmer om. Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi med afslut­tende bemærkninger her i forbindelse med punktet.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

På Landsstyrets vegne siger jeg tak for de faldne bemærkninger, og da der er stor enighed om sagens videre forløb, vil jeg derfor uden yderligere bemærkninger blot sige, at vi har sat os det mål, at der skal nedsættes et udvalg med henblik på et forelægge et forslag, og det vil selvfølgelig blive realiseret.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi. Så skal vi til at gå over til afstemning om punkt 34 ved 2. behandlingen, nemlig forslag til landstingsbeslutning om, at Revisionsudval­gets kompetence, så har et enigt Lovudvalg i deres betænkning fremsat ændringsforslag i henhold til Landstingets Forretningsorden ' 33 stk. 2.

 

Ændringsforslaget er fremsat rettidigt og efter Forretningsordenen skal ændringsforslaget sættes til afstemning først. Og jeg vil anmode de medlemmer der stemmer for Lovudvalgets ændringsforslag til beslutningsforslaget om at rejse sig. 26. Er der nogle der er imod ?. Ingen. Og endelig skal jeg spørge om der er nogen der stemmer hverken for eller imod. Det er der heller ikke. Således har alle tilstedeværende stemt for Lovududvalgets ændringsforslag, hvor­for vi så er færdige med behandlingen af punkt 34.