Dagsordenspunkt 35-2 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
19. mødedag, tirsdag den 14. maj 2002, kl. 13:03.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Jeg skal henvise til Landsstyrets svarnotat, der allerede er omdelt her til 2. behandlingen.
Landsstyret havde under efterårssamlingen 2001 efter forslag fra landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit, inden debat om beslutningsforslaget om ændring af forsvarsaftalen af 1951. Jeg orienterede her om de forhandlinger, som Landsstyret siden 1997 har ført med regeringen om at indlede en genforhandling af forsvarsaftalen, således at Grønland bliver part i aftalen, d.v.s. at Grønland får en plads ved forhandlingsbordet.
Den danske regering har siden 1997 stedse afvist disse forslag og da den finder, at forsvarsaftalen udgør en effektiv og fleksibel ramme for forsvaret af Grønland, og ligesom den danske regering heller ikke har ment, at USA finder behov for en genforhandling. Den danske regering vil i stedet medvirke til at forhandle konkrete tillægsaftaler til forsvarsaftalen.
Debatten under efterårssamlingen 2001 viste, at samtlige ordførere fortsat ønsker, at forsvarsaftalen genforhandles.
Landsstyret har forstået Landstingets bekymring i denne sag, og jeg genfremsatte derfor den 8. november 2001 kravet om genforhandling over for den daværende udenrigsminister Mogens Lykketoft.
På grund af regeringsskifte i Danmark blev Landsstyrets henvendelse besvaret af den nytiltrådte udenrigsminister Per Stig Møller, som jeg havde et møde med den 11. januar 2002. Hans standpunkt var det samme som forgængerens, at heller ikke den nye regering ønskede en genforhandling af forsvarsaftalen. Den nye danske regering er dog indstillet på at rejse konkrete emner over for USA, således at der kan indgås tillægsaftaler til forsvarsaftalen.
Efter denne afvisning tog jeg sagen op over for statsminister Anders Fogh Rasmussen, da han var på besøg i Grønland 30.-31. januar 2002. Under drøftelserne den 30. og 31. januar fastholdt statsministeren, at regeringen ikke ville rejse krav om genforhandling af forsvarsaftalen over for USA, idet regeringen opfatter aftalen som en udmærket og holdbar ramme om samarbejdet mellem USA, Danmark og Grønland. I stedet gav han tilsagn om, at regeringen ville medvirke til at løse eventuelle konkrete problemer gennem tillægsaftaler.
Det lykkedes herefter at nå til enighed om, at regeringen og Landsstyret gennemgår og identificerer problemområderne i forsvarsaftalen og aftaler, hvordan disse problemområder kan rejses over for USA med henblik på at indlede forhandlinger om tillægsaftaler.
Statsminister Anders Fogh Rasmussens udmelding var således til den tidligere regerings, men med en stærkere fokus på gennemgangen og identificeringen af de konkrete problemer, og dermed også på det konkrete arbejde på at løse dem.
Endvidere har statsministeren bekræftet, at Grønland skal være med, når Danmark deltager i internationale møder, der vedrører Grønland. Dette betyder, at regeringen er indstillet på at medvirke til konkrete tillægsaftaler, hvor Landsstyret er medunderskriver på aftalen sammen med den danske regering. Formelt udformes sådanne aftaler som en aftale i henhold til forsvarsaftalen, hvor den amerikanske regering er part på den ene side, medens den danske regering sammen med Landsstyret er part på den anden side.
Fra Landsstyrets side har vi peget på spørgsmålet om beskatning, miljøprocedureaftaler vedrørende amerikansk færden i Grønland samt spørgsmålet om en forbindelsesofficer for Hjemmestyret på Pituffik, som områder, der bør undersøges nærmere.
Landsstyret har taget initiativ til, at gennemgangen af forsvarsaftalen kan startes på embedsmandsplan i en arbejdsgruppe under det dansk-grønlandske sikkerheds- og udenrigspolitiske embedsmandsudvalg. Arbejdsgruppen nedsættes allerede på udvalgets næste møde den 22. maj 2002.
En gennemgang af forsvarsaftalen og efterfølgende forhandlinger med amerikanerne om tillægsaftaler vil ganske vist ikke være en egentlig genforhandling. Vi må imidlertid erkende, at såvel den tidligere som den nuværende danske regering har stået benhårdt fast på afvisningen af genforhandling. Landsstyret har således måttet vælge mellem at føre en langvarig skyttegravskrig med den danske regering uden nogen udsigt til at få regeringens tilslutning eller udsigt til at få opbakning fra et flertal i det danske folketing. Og for det andet at opnå, at vi får en gennemgang af forsvarsaftalen med mulighed for at få løst konkrete problemer uden at det langsigtede mål tabes af syne.
Vi har valgt det sidste og har netop derved tvunget den danske regering til at medvirke til en gennemgang af de konkrete problemområder i forsvarsaftalen. En dialog med regeringen og derefter med amerikanerne er en første forudsætning for at komme videre.
I debatten om de amerikanske planer om et missilforsvar, har det været foreslået, at Grønland stiller en genforhandling af forsvarsaftalen som betingelse for, at Grønland vil medvirke til, at Thule-radaren anvendes i missilforsvaret.
Hertil kan jeg slå fast, at Landsstyret har opnået, at den danske regering har givet tilsagn om, at Grønland skal sidde med ved forhandlingsbordet, hvis USA ønsker forhandlinger om anvendelse af Thule-radaren i missilforsvaret. Her skal vi stille de betingelser med hensyn til sikkerhed, miljø, den internationale sikkerhedspolitiske aftaleramme m.v., som vi finder nødvendige. Og hvis en eventuel amerikansk anmodning om at anvende Pituffik i missilforsvaret, skaber et bedre klima for kravet om genforhandling, skal vi naturligvis søge at udnytte dette på bedste måde. Men en handel med emner som missilforsvar og forsvarsaftale er ikke passende. Vi ved heller ikke, om der i det hele taget kommer en amerikansk anmodning, hvorfor Landsstyret finder det yderst letsindigt at give afkald på nogle konkrete fremskridt i tillid til, at vi kan udnytte en situation, som vi ikke kan være sikre på vil opstå.
Med disse bemærkninger indstiller jeg, at Landstinget tager Landsstyrets initiativ i denne sag til efterretning.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Landsstyreformanden. Så går vi over til ordførerrækken. Først er det Mikael Petersen, Siumuts ordfører.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Tak. Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaard fremsatte ved efterårssamlingen sidste år beslutningsforslag om grundig revision af den dansk-amerikanske forsvarsaftale af 1951.
Da vore bemærkninger ved 1. behandlingen ikke har undergået nogen ændringer, henviser vi til disse. Men vi skal understrege følgende:
Siumut fastholder sine hidtidige krav om den efterhånden helt nødvendige revision af forsvarsaftalen af 1951. Landstinget har også støttet dette krav i 1990-erne og fastholder det stadigvæk. Og alle landstingsmedlemmer er helt klar over, at de skiftende Landsstyre gennem tiden har fremsat krav over for de skiftende danske regeringer, også over for den nuværende regering.
Men som det fremgår af Landsstyrets svar, er de skiftende danske regeringer helt uenige med kravet og ønsker ikke ændringer af forsvarsaftalen af 1951. Imidlertid er vi fra Siumut glade og tilfredse med, at Landsstyreformanden og statsministeren er enige om at revurdere aftalen af 1951, med hensyn til på hvilke områder og hvorledes aftalen kan vurderes.
Herefter regner vi med og ønsker fra Siumut, at Landsstyret fremlægger en redegørelse om mulighederne for at komme videre.
Fra Siumut ønsker vi endvidere, at man arbejder tæt sammen med Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedsudvalg i forbindelse med de dansk-grønlandske undersøgelser af mulighederne.
Derudover skal vi fra Siumut opfordre til, at vi landstingsmedlemmer udover Landsstyret rådfører os med vore venner i folketinget, som vi møder i andre sammenhænge, sådan som Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget gør det i forbindelse med sine møder i Folketingets Udenrigspolitiske nævn.
I Siumut mener vi, at vi med vægt kan virke for formålet gennem sådanne kanaler og ved god udnyttelse af vore grønlandske folketingsmedlemmer, sådan som vi har gjort hidtil.
Fra Siumut skal vi tillige understrege, at vi må den næstbedste løsning, såfremt snarlig revision af aftalen af 1951 ikke er mulig gennem tilføjelser til omhandlede aftale mellem Grønland og USA omkring følgende forhold:
Miljøforhold, miljøspørgsmål, beskatningsspørgsmål, spørgsmål om amerikanernes udnyttelse af vore landområder samt spørgsmål om tilbagetagelse af det gamle Thule og endelig forholdene om Tele-kommunikation.
Fra Siumut mener vi, at vi må finde løsningen af de foran nænvte problemstillinger snarest muligt uden at afvente, hvornår den danske regering er klar til total revision af aftalen af 1951, eftersom alt tyder på, at den danske regering ikke vil være klar til det i den nærmeste fremtid.
Fra Siumut ved vi, at man i forvejen arbejder seriøst vedrørende revision af den dansk-amerikanske aftale af 1951, hvorfor vi ikke vil støtte forslaget fra Maliinannguaq Markussen Mølgaard, idet forslaget ikke indeholder noget nyt i forhold til de bestræbelser, der pågår i dag.
Og vi tager Landsstyrets besvarelse til efterretning.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Mikael Petersen. Den næste er Finn Karlsen, Atassut.
Finn Karlsen, ordfører, Atassut.
Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaard foreslog under efterårssamlingen, at den dansk-amerikanske forsvarsaftale fra 1951 fornys for alvor. Da vi førstebehandlede forslaget, udtalte vi fra Atassut, at vi ikke havde grundlag for at kunne ændre den.
Vi har fra Atassut udtalt ved forskellige lejligheder, at forsvarsaftalen fra 1951 slet ikke er tidssvarende, og dette kan bevises, at Landstinget i enighed allerede har besluttet, at forsvarsaftalen skal fornys.
Landsstyret kom med meget tydeligt frem i deres svarnotat, at den danske regering og den amerikanske regering ikke havde grund til at forny aftalen. Vi ved også, at Landsstyreformanden sammen med den danske statsminister blev enige om, at de i fællesskab vil minutiøst vil vurdere forsvarsaftalen fra 1951.
Det er ligeledes en glæde for Atassut, at den nye regering i Danmark lovede, at det grønlandske Landsstyre medtages, når de interesser i Grønland behandles. Det er allerede sagt, at den danske regering ikke har lyst til at ændre aftalen, og da denne mulighed ikke er tilstede, må vi finde andre muligheder. Og da det ser ud til, at den danske regering har lyst til at komme frem med tillægsaftaler, måtte vi benytte denne lejlighed, idet vi mener, at vi på den måde kunne være med til tidssvarende at opdatere aftalen, sådan som vi også sagde under 1. behandlingen.
Uanset om vi taler om forsvarsaftalen mener vi i Atassut, at vi vil kræve fra Landsstyret, eventuelt i samarbejde med den danske regering, arrangerer forbedring af forholdene, således at man mere åbent drøfter mulighederne for forbedring omkring handel, turisme og på mange andre områder.
Med disse bemærkninger skal vi fra
Atassut kræve at Landsstyret fortsat vil stræbe efter at klarlægge
Forsvarsaftalen fra 1951, med henblik på fornyelse, eller genforhandling. Men
det skal bemærkes at vi fra Atassut ikke kan tilslutte os Landstingsmedlem
Maliinannguaq Markussen Mølgaards forslag. Men at vi godkender Landsstyrets
besvarelse.
Daniel Skifte, mødeleder,
Landstingsformand, Atassut.
Den næste er Josef @Tuusi@ Motzfeldt fra Inuit ataqatigiit.
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit
Aaqatigiit.
Herværende beslutningsforslag fremsat
af Landstingsmedlem maliinannguaq Markussen Mølgaard, har været udsat for seriøst
debat her i Landstinget igennem det sidste 15 år. Men til trods for
Landstingets årlige allerede kan siges allerede truffet principbeslutning om,
at aftalen skal fornyes, er det fortsat en kendsgerning at der fortsat dukker
forskellige meningstilkendegivelser op om emnet, afhængig af vejr og vind, og
emnet er til diskussion. Det gælder både Landsstyreformanden og de enkelte
partier, men nærværende forslag giver os alle mulige for at træffe en
endegyldig beslutning, så det utvetydigt gåt op for omverdenen, hvor Grønland
står henne i det vigtige spørgsmål.
Inuit ataqatigiit støtter selvfølge
fuldt ud Maliinannguaq Markussen Mølgaard=s
beslutningsforslag om ændring af Forsvarsaftalen af 1951. Sagen om
Forsvarsaftalen, og alle de andre sager som er udløbere af amerikanernes
tilstedeværelse i Grønland, handler jo også om mere, og anden end lige
Forsvarsaftalen. Det handler blandt andet om at vi grønlændere i juridisk
forstand ikke er anerkendt som et folk, og det handler også om at hverken
Grundlovsændringen i 1953, eller Folketingets vedtagelse af Hjemmestyreloven i
1978, ændrede afgørelsen ved vores status som koloni, og her ligger vel kernen
i hele problematikken.
Spørgsmålet om ejendomsretten til
jorden er af samme grad, til og bedrag til billedet af den danske stats
overherredømme, hvor det danske betingelser, rigsfællesskabets opretholdelse og
det økonomiske overførsler til Grønland er hånds- og halsret ovre, udenrigs- og
forsvarspolitikken samt ejendomsretten til jorden.
Inuit ataqatigiit har i gentagne
lejligheder og gennem mange år opfordret til og arbejdet for at vi, og Danmark
i fællesskab fjernede kolonitidens sørgelige rester. Det forhold som i dag
blokerer det for andre konstruktive fremskridt i Rigsfællesskabets udvikling.
Forsvarsaftalen er blevet symbol på
uligevægt, mistillid og disrespekt i Rigsfællesskabet. Det er essentielt for
Inuit ataqatigiit=s holdning til Forsvarsaftalen, at
Danmark ved denne aftale, på sigt giver udslag tilladelse til uhindret at
bevæge sig hvor som helst, og når som helst i landet. På havet og i det
grønlandske luftrum.
Endvidere giver forsvarsaftalen i
princippet, USA ret til at etablere anlæg, hvor som helst, når som helst. USA=s ensidige opsigelse af ABM B traktaten af 1972, træder i kraft den 13. juni. ABM B traktaten er at betragte som den vigtigste
internationale aftale vedrørende kontrol af atomvåbenbalancen. Den hindrer
samtidig USA i at udvikle MD B projektet. Thulebasen indgår
endvidere i den nuværende koncept for MD B
projektet, og det er således en sammenhæng mellem ABM B traktaten, Forsvarsaftalen og Thulebasen.
Når USA=s Præsident og flertallet i den danske Folketing menerat
ABM B traktaten for 1972 er forældet, og
bør afskaffes, eller i bedste fald erstattes af en ny aftalen, bør den logiske
konsekvens være at opnå Forsvarsaftalen af 1951 afskaffes, eller erstattes af
en ny, og tidssvarende aftale, hvor Grønland er medbestemmende.
Det er ydmygende ikke at være frue
her i eget hjem, det er tilfældet for os i dag, vi har end ikke fuldt indsigt i
det aftaler som Danmark har indgået vedrørende os, og vort land. Hvilke aftaler
er de, der er så farlige, eller så kompromitterende at, ikke engang Grønlands
Landsstyreformand må få at vide hvad de går ud på. Det er på høje tid at, vi
kræver fuld indsigt i alle aftaler med det samme.
Danmarks medlemskab af den Europæiske
Union medfører i større og større grad afgivelse af national suverænitet,
Danmarks hidtidige forbehold, blandt andet på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske
område er udsat for hårdere og hårdere pres, hvor selv den danske venstrefløj
er ved at give efter, og er begyndt at diskutere en ophævelse af forbeholdende.
Udviklingen i EU vil under alle
omstændigheder medføre en højere grad fremmednisering?? Af medlemslandenes
synspunkter og politikker. Og der kan ikke være noget tvivl om, at der indenfor
en overskuelig årrække, vil etableret en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Når det sker vil det ikke længere kun være Danmark vil skal forhandle, for at
få større indflydelse på udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Da det vil være
hele det store og magtfulde EU, erfaret. Derfor er det ikke alene nødvendigt at
genforhandle Forsvarsaftalen, men det haster også.
Dundas er et af mange eksempler på den
situation Forsvarsaftalen har bragt os i. Efter mange års forhandlinger, om
tilbagegivelse af Dundas B området, er der i dag ikke nogen
afklaring for sagen. Amerikanerne har forhalet sagen i uendelighed, uden nogen
egentlig årsag. Endnu et stærkt argument for at det haster med en
genforhandling af Forsvarsaftalen.
Vi skal ikke her diskutere Hingitaq
53=s retssag mod den danske stat, men
den skal nævnes i rækken af sager som udspringer af amerikanernes
tilstedeværelse i Grønland, med baggrund i Forsvarsaftalen. Tillægsaftaler
ændrer intet ved hverken vores manglende kompetence, eller USA=s adgang til Grønland. Det Inuit ataqatigiit konstatere
det forannævnte faktor, opfordrer vi hele landstinget til at vedtage en tekst,
som forelægger Landsstyret at kræve at den danske regering, henvender sig til
USA, med henblik på en genforhandling af Forsvarsaftalen, alternativt at
Grønland opsiger Forsvarsaftalen.
Hvad det sidste mulighed angår, skal
vi blot være klar over at denne mulighed først kan tages i anvendelse, når vi,
det grønlandske folk i juridisk forstand er anerkendt som et folk, eller når vi
selv cementere vort status, som sådan ved et folkeafstemning.
Med disse ord ser Inuit ataqatigiit
frem til, at Landstinget træffer den forslåede beslutning om det, for os alle
vigtige spørgsmål, for den videre behandling heraf. Efter vor formulering kombineres
beslutningen med stadfæstelsen af den længe ønskede mål for anerkendelse, af os
som et selvstændigt folk i juridisk forstand.
Daniel Skifte, mødeleder,
Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak Josef @Tuusi@ Motzfeldt, dernæst er det Mogens
Kleist fra Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører,
Kandidatforbundet.
Til beslutningforslaget fra Maliinannguaq
Markussen Mølgaard, om ændring af den dansk amerikanske forsvarsaftale af 1951,
har vi fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
Med henvisning til vores bemærkninger
fra sidste år, tager vi Landsstyreformandens svar til efterretning, endvidere
skal vi nævne at forholdene er ændret efter ophævelse af ABM B traktaten mellem Amerika og Rusland.
Med hensyn til det igangværende
forhandlinger om MD, skal vi fra Kandidatforbundet nævne, Grønlands position
bør revurderes da vores muligheder i forhold til tidligere, bliver ændret via
indgåelse af en ny Forsvarsaftale. Vi må kunne undersøge om vi kan drage fordel
af Grønlands position, hvis Amerikanerne og Russerne indgår en klar aftale.
Efter den danske regerings udmelding ved vi jo, at vi kun har begrænsede
muligheder til ændring af Forsvarsaftalen af 1951. Derfor vil vi fra
Kandidatforbundet, har Kandidatforbundet nævnet at der må kunne igangsættes en
grundig undersøgelse om en tillægsaftale til Forsvarsaftalen.
Det er vigtig med en grundig
afdækning for at grønlænderne kan være med på tæt hold under de nuværende
forhandlinger om MD. Jeg ved at den danske Statsminister og Udenrigsminister i
den seneste har rejst til både Amerika Rusland, alligevel følger vi kun med ved
udvalgenes forespørgsler. Derfor er det yderst vigtigt at Landsstyreformanden
følger med ved Statsministerens rejser.
Vi opfordrer fra Kandidatforbundet at
Landsstyreformanden følger med på tæt hold i den kommende tinget.
Vi har fra Kandidatforbundet svært
ved at se at Forsvarsaftalen af 1951 bliver ændret, med hensyn til aftalens
tætte relation til NATO. Derfor skal vi fra i dag se den klar og grundig
undersøgelse om hvordan vi kan forhandle om en tillægsaftale, og sikre hvordan
vi kan dreje fordel af den.
Vi må have en grundig vurdering, af
hvordan vi kan opstille krav. Med disse korte meddeler vi, at vi vil deltage
debatten.
Daniel Skifte, mødeleder,
Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Mogens Kleist,
dernæst er det Otto Steenholdt, Løsgænger.
Otto Steenholdt, ordfører, løsgænger.
Først kan jeg godt genkende
Landsstyreformandens besvarelse, vi er således fortalt fra den danske regerings
side at vi ikke har ret til at kræve noget, og at de ikke vil hjælpe os. Men
det kommer med en lille smule lovning, om det forskellige ting. Og jeg kan sige
at Landstyret påpeger at de gerne vil lave tillægsaftaler omkring
miljøbeskatning og andre forhold. Jeg mener at der en mulig forbindelse,
officerer kan være interessant.
Jeg kan godt forstå
forslagsstilleren, især at vi har arbejdet sammen i den Udenrigspolitiske nævn,
eller udvalg, og dengang var vi heldige nok til at kræve, eller komme med en
udmelding fra udvalgets side med den fulde opbakning fra Landstinget. Jeg har
ellers troet at den danske regering er blevet mere blødere i forhold til vores
krav. Vi har endda sagt at vi skal lave en aftale direkte, en direkte aftale
med USA, udenom Danmark.
Men jeg kan sige at situationen er ændret
siden dengang, og jeg tror at det er Danmark der har påvirket USA, og derved
ikke opnå en kompromis. Og jeg mener at den danske regering har sagt at det
ikke er nødvendigt med en genforhandling af Forsvarsaftalen.
Jeg tror at den danske regering har
haft travlt i den seneste tid, for at opnå en støtte fra den amerikanske side,
omkring deres standpunkt. Og hvis man ikke kan opnå det bedste, så skal man
acceptere at tage den næstbedste.
Jeg mener at forholdene i
Sovjetunionen, den gamle Sovjetunion, har for store indflydelserne på de
nuværende situation. Nu er Amerika den eneste supermagt i verden, nu har man
begyndt at koncentrere omkring fattigmandsatomvåben, altså biologisk
masseødelæggelsesvåben.
Vi er nødt til at stå fast, og gør
noget, og prøve at lave tillægsaftaler. Men jeg tror ikke på at der er fra
Grønlands side, at man vil acceptere tillægsaftalerne. Selvom de Sydgrønlandske
befolkning kan acceptere situationen, men i Thuleområdet kan man ikke acceptere
en af det første forslag til tillægsaftalerne, skal være at Thulebeboerne
overtager, eller hjemtager det gamle fangstområder.
Med den lille beskyldning til den
danske regering, tager jeg Landsstyreformandens redegørelse til efterretning,
men jeg vil anbefale Landsstyret at de gør noget ved sagen, i højere grad.
Daniel Skifte, mødeleder,
Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Otto Steenholdt, og
nu til forslagsstilleren Maliinannguaq Markussen Mølgaard.
Malînánguak= Markussen Mølgaard, forslagsstiller,
Inuit Ataqatigiit.
Tak. I år den 27. april fyldte
Forsvarsaftalen af 1951 51 år, en aftale som vi grønlændere aldrig nogen sinde
har vedtaget, og som er gået helt uden om det grønlandske folk.
Baggrunden for mit forslag er at, det
samlede Landsting har i flere år ønsket, at en ændring af denne forsvarsaftale,
således at vi seriøst tager sagen op, for at kunne ændre denne aftale. At vi er
sat udenfor indflydelse, kom det frem i Forsvarsaftalen som aldrig nogensinde
er blevet oversat til grønlandsk, altså aftalen mellem amerikanerne og
danskerne. I artikel 3B, står der blandt andet at hvor som helst i den
grønlandske territorium, luftrum skal amerikanerne kunne færdes frit uden
yderligere krav. Og i artikel 5 blev det yderligere uddybet at de uden undersøgelser
kan, uden afgifter rejse rundt i Grønland. Og i artikel 6 står der at hvis den
danske regering ikke ønsker, så at amerikanerne og grønlænderne ikke har
samkvem, så skal de også så vidt muligt undgås. I artikel 7 står der at
amerikanerne med hensyn til forsvarsforhold, ikke skal opkræves afgifter med
mere. Og at de ved indførsel af våben, ikke skal afgiftsbelægges. I artikel 11
står der blandt andet at amerikanerne i deres baser, og når de skal forlade
disse baser, skal de ikke rydde op efter sig.
Disse bestemmelser i aftalen, som i
nøjere i så høj grad, den grønlandske ikke kan accepteres af den grønlandske
befolkning i år i 2002. Og endda vil ikke kunne gå med til en tillægsaftale.
Landsstyreformanden har i sin
besvarelse sagt, at han mest går ind for tillægsaftaler, og de ikke tager sagen
alvorlig nok, så mener vi at de bare har overgivet sig til den danske regering.
Vi kan altså ikke accepter at man ikke ændrer på aftalen, også giver os noget
af tygge på i stedet for. Det er et eftergivenhed, som også får konsekvenser
for den grønlandske befolkning. Det skal være nødvendigt at vi ser ved bordet
når der sker forhandlinger. Og hvad betyder så denne mødeindflydelse, det er
altså ikke nok at vi bare sidder og er tilhørere.
Landsstyreformanden har sagt at, vi
kan fremsætte krav ved at sidde med ved bordet. Skal det forstås således at,
missilforsvarets MD, kan den også indgå en form for forhandlinger. Vi viser
blot at vi har svært ved at få en indflydelse, hvor står vi så henne i dag? Der
blev i TV B avisen i går, klart fremsat at
russerne og amerikanerne har indgået en aftale om fornyelse af forsvarsaftalen.
Det er en klar mulighed, at vi herved
kan fremsætte vore krav i forbindelse med vore bestræbelser med hensyn til Forsvarsaftalen
af 1951. Hvis vi altså ikke kan gøre det, så vil vi være meget tilbageholdende,
og endnu ikke har accepteret os selv som et folk. Vil vi fortsat acceptere at
danskerne og amerikanerne udenom os kan gøre disse?
Under valgkampen sidste år, hvis vi
altså ser bort fra det der blev udmeldt fra de forskellige partier, hvad har vi
så i dag, det er ikke nok med at snakke, det er derfor vi fra Inuit ataqatigiit
vil opfordre de andre medlemmer i Tinget om at, går ind for vores forslag uden
partiskel, og stemme imod Landsstyreformandens besvarelse. Hvis vi altså tager
det alvorligt med en selvstændighed, så kan vi ikke give op i dette her
spørgsmål. Tak.
Daniel Skifte, mødeleder,
Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til maliinannguaq
Markussen Mølgaard. Og nu får Landsstyreformanden ordet.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand, Siumut.
Vi siger tak til partiordførerne., og
jeg siger tak til de klare meldinger, og jeg siger også tak til
Kandidatforbundet og løsgængeren.
Vi har sagt at der er muligheder for
at lave tillægsaftaler, og jeg kan se at der en opbakning til Landsstyret, at
de fortsætter sagen på denne måde.
Og med hensyn til Siumut=s ordfører Mikael Petersen=s bemærkninger, så vil jeg gerne love at der , vi får en
tæt samarbejde med Udenrigspolitiskudvalget. Vi er i gang med at gennemgå
aftalen i fællesskab med den danske regering.
Og til Atassuts ordfører, udover
deres opbakning til mit svar. Atassut kom ind på, udover Forsvarsaftalen a, at
der, hvis skal åben for muligheder for samarbejde omkring turisme og handel, og
jeg er helt enig med Atassut i deres melding. Derved får vi opdaterede
muligheder indenfor disse områder. Nordamerika er vores nabo, og vi har
handelsmuligheder, udover udenrigspolitiske forhold. Vi er også medlemmer af NATO,
vi er et kæmpestort som vi ikke kan forsvare alene, derfor har vi allieret som
NATO, tror på dem og har tillid til dem, at det kan forsvare vort land. Og vi
har også tillid til at de forsvarer vores suverænitet, og jeg vil ikke undgå at
sige disse forhold.
Jeg kan godt genkende Inuit
ataqatigiit=s udmelding, som vi har hørt før. Og
jeg vil gerne sige til Inuit ataqatigiit her, at forhandlingerne med USA er
gået i stå, det er rigtigt, og det har vi også sagt før. USA efter 11. september
er stadig i gang med sin krig, så nedprioriterer spørgsmål omkring andre
områder, hvor der er fred. Det er i gang med at, vi kunne fortsætte med
igangværende forhandlinger, fordi USA er under krig, i Afghanistan. Og er i
gang med en krig mod terrorisme.
Og til Kandidatforbundet har bemærket én ting, som jeg er tilfreds
med. Mogens Kleist er medlem i Udenrigspolitiskudvalg, og jeg tager hans
vurdering som hans medlemskab i udvalget. Han påpeger tillægsaftalen som en
mulighed, til at gå videre med sagen.
Og til Løsgængeren, som sagde til
sidst at, Thulebeboerne skal tilbage til deres gamle fangstområder. Det er én
af de ting vi har håbet på at få en aftale omkring disse forhold, med USA. Men
på grund af 11. september, som er gået i stå. Der er ikke nyheder i forhold til
Thuleområdet, alting er gået i stå.
Og jeg mener at Inuit ataqatigiit
ordføreren siger det helt korrekt at, ABM B
traktaten som skal ophæves nu. Nu er Rusland og USA nu er i gang med at lavet
en nedrustningsaftale, og danskerne har også krævet at USA forhandler med Kina,
og jeg er helt sikker på at den nye nedrustningsaftale, som er en erstatning
til ABM B aftalen, skal fortsætte i fremtiden.
Vi fra Landsstyrets side er helt tilfredse med den nye situation.
Og til sidst vil jeg gerne sige at,
da Statsministeren var her, lavede vi en aftale, som er den bedste resultat
gennem tiden.
Vi som har deltaget i debatten gennem
30 år, kan vurdere at danskerne står fast ved deres standpunkt, men danskerne har
reageret, 1. januar, som Siumut ordførerne sagde, at danske reaktion er en stor
resultat i sig selv. Nu skal vi i fællesskab gennemgå aftalen, og vi skal prøve
at løse problemområdet i aftalen.
Jeg er helt sikker på at vi skal
komme ind på amerikanernes frie færden i Grønland, når vi skal gennemgå
aftalen. Så jeg er helt glad for den opbakning jeg fik.
Daniel Skifte, mødeleder,
Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Landsstyreformanden,
den næste er Mikael Petersen, Siumut.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Tak. Selvfølge vil jeg takke
Landsstyreformandens bemærkninger under sin anden tale her.
Vi er i Siumut stolte over at den
grønlandske Landsstyre samt Landstingets krav bliver fremsat på denne måde.
Selvfølge kan vi hver især som partier og enkeltpersoner, vurdere hvilke
resultater vi har opnået i denne her sammenhæng.
Landsstyreformanden brugte endda
ordet, at vi ligesom kan prøve at tvinge Statsministeren til at tage sagen op
med hensyn til fornyelsen af Forsvarsaftalen af 1951. Således at danskerne og grønlænderne i samarbejde kan begynde at
undersøge denne aftale. Før i tiden har vi ikke opnået sådan et resultat, det
er derfor at vi nu kan begynde med seriøse samtaler. Jeg mener at det kan man
ikke bare se bort fra.
Det er derfor at jeg bliver forundret
over at forslagsstilleren sagde at, koalitionspartierne ikke tager sagen
seriøst op, selvom Landsstyreformanden i sin besvarelse understregede at da man
er ved at komme i gang, og at man i denne undersøgelse inddrager udenrigs- og
sikkerhedspolitisk udvalg i nært samarbejde. Hvis vi blot nævner det, så er det
et resultat, et skridt, der er det bedste vi har opnået indtil dato. I
forbindelse med fornyelsen, og i forbindelse med nye forhandlinger vedrørende
Forsvarsaftalen. Også fordi det er sket allerede i 90=erne, kravet er stadigvæk det sammeY
.. .vi har utvetydigt svar i Siumut,
at vi i vores krav, at vi opretholder vores krav, og det samme gør sig gældende
fra Atassut og Inuit ataqatigiit, samt andre partier, alligevel sagde at vi er
for eftergivende. Det er ikke tilfældet, sagen er under behandling, og det er
en alvorlig sag, og jeg må også give Kandidatforbundet ordfører ret i at, da
Forsvarsaftalen af 1951 har en meget tæt relation til NATO, det er derfor vi
tager sagen meget alvorligt. Også fordi, for i forbindelse med kravet om
fornyelse af aftalen, så skal vi være beredt på at det også kan tage tid, at
opnå resultater. Derfor skal vi fastholde vores krav, og arbejde hen imod et
resultat, også fordi danskerne har tidligere været nødt til at lave
tillægsaftaler uden at prøve på at røre denne aftale. Det er altså den mulighed
de har brugt, altså det der står i aftalen hvor man så kan lave en
tillægsaftaler. Og denne mulighed er vi også bekendt med. Det er derfor jeg
mener at denne mulighed som den næstbedste fra Siumuts side. Altså
tillægsaftale, det er næstbedste vi kan opnå.
Når undersøgelserne er afsluttet
ifølge Landsstyreformanden, så skal vi vurdere om der er grundlag for at lave
tillægsaftaler. Det kan da godt være at undersøgelsens resultat bliver, at vi
pludselig er med danskerne, altså med kravet om at aftalen af 1951 kan fornyes.
Den nuværende status siger at det muligt at skulle kunne indgå tillægsaftaler,
og at Siumut taget vel godt imod det, det er jeg glad for.
Jeg vil blot lige understrege endnu
engang, at hvad miljøspørgsmål. Det er vi i gang med, på baggrund af, at der i
USA har en base i Pituffik. Og deraf alle disse oprydningsspørgsmål, som har
været på tale igennem flere. Det er derfor vi bliver nødt til at lave om det.
Og hvad angår afgiftsspørgsmålet, og
hvordan vi kan indgå sådan en aftale med amerikanerne, i forbindelse med
amerikanernes benyttelse af landområdet. Vi har også et spørgsmål der hedder,
at amerikanerne har ret til at benytte sig af landområderne, i krigstid og
fredstid. Og vi har også i kraft af, hængende på skuldrene, hvor vi har fremsat
et krav om at vi vil tage basen fra amerikanerne til befolkningen, i
Avanersuaq. Og vi har også tænkt på, det tekniske muligheder der forefindes i
området, som vi kan drage fordel af, det der er indenfor radarområdet, for
eksempel, det må vi også tage op, i forbindelse med forhandlingerne.
Og vi mener i Siumut at Grønland
selvstændigt kan lave en direkte aftale med amerikanerne, det vil være meget
godt. Dengang da vi kom ud af EU, dengang EF, den nuværende EU, det accepterede
Danmark, at vi kan tage forhandlinger med EU. Det er altså disse muligheder som
kan være meget gode, som vi også eventuelt kan bruge. Og det er derfor en
vurdering at der ikke sker noget der er helt ubrugelig.
Og til allersidst Inuit ataqatigiit=s ordfører har været indenfor at Landstinget, at den
samlede skal udmelde med et krav overfor Landsstyret om en henvendelse til USA,
i forbindelse med fornyelsen af Forsvarsaftalen af 1951. Hvad det angår, og
hvad angår henvendelsen til USA, så har vi en løbende dialog med Landsstyret,
og så har Landsstyreformanden lavet en aftale med den danske regering, og når
disse forhandlinger er afsluttet, så kan vi begynde at tænke på den næste
skridt. Og har grundlag for at tage den næste skridt, og jeg henviser endnu
engang til Landsstyreformandens besvarelse.
Daniel Skifte, mødeleder,
Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Mikael Petersen, der
var oppe ved talerstolen for anden gang, og nu Josef Motzfeldt for anden gang.
Jeg skal lige præcisere at man får 5 minutter i talerstolen, når man kommer op
anden gang.
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit
Ataqatigiit.
Jeg vil gerne erindre landstinget at
forslagstitlen er Forsvarsaftalen, aftalen for Grønlands forsvar af 1951. Selve
den grønlandske Landsstyre kender ikke den fulde indhold af Forsvarsaftalen,
men nægter os at se indholdet.
Man har krævet med stærke ord, at vi
skal genforhandle aftalen, men Anders Fogh Rasmussen er blevet en Landshøvding,
og Landstinget ser sig som et rådgivende organ. Det er som om at forholdene
ikke har ændret sig siden aftalens indgåelse. I FN=s regi er der nu et permanent forum, men det ser ud som
om at forholdene i Grønland er gået i stå.
Landsstyreformanden siger at, vi skal
åbne mulighederne får handelsmuligheder med USA. Mener Landsstyreformanden at
USA vil stoppe handelen med os, hvis vi kræver at Forsvarsaftalen
genforhandles, hvis han mener det skal USA betragtes som en slyngelstat, som
USA betegner andre stater. Og hvis vi mister handelsmulighederne med USA, skal
vi så miste meget? Nej det tror jeg ikke på. Vi må ikke handle med
havpattedyrsprodukter, fordi USA nægter, måske USA køber fiskeprodukter i små mængder.
Siumuts ordfører sagde at
Landstyreformanden har lavet en aftale med Anders Fogh Rasmussen om at gennemgå
aftalen. I 1998 lavede vi en anorak B rapporten, som gennemgik
Forsvarsaftalen, men man har ikke gået videre med sagen. Hvad skal vi gennemgå
nu? Det er bare en eftergivenhed overfor den danske regering. Landsstyret sagde
at man er tilfreds, at man er glad for at vi skal stå ved bordet i
forhandlinger med USA, men det er sørgeligt at vi er tilfredse med så lille
ting.
Landsstyret har fået mandat, sidste
år til at kræve en genforhandling, men hvad er indholdet i 51= aftalen, er der atom B
ubåde, er der andre ting i vores område? Det ved vi ikke.
Andre fattiges folkeslag har sagt: @Yankey go home!@. Vi har én grund til at sige det
samme, vi skal bare kræve at der er en genforhandling omkring den pågældende
aftale. Vores bekymringer omkring magt, hvad mener at Landsstyret ikke er klar
til at komme med en besvarelse. Vi skal bare se til at aftalen fortsætter.
Og Siumut orføreren sagde at vi kan
forhandle med USA direkte, det har vi aldrig opnået, også i forbindelse med
Thule B området.
Daniel Skifte, mødeleder,
Landstingsformand, Atassut.
Mogens Kleist, for anden gang,
Mogens Kleist, ordfører,
Kandidatforbundet.
I vores ordførerindlæg understregede
vi at, hvis vi ikke ændrer Grundloven, så er det den danske stat, der har
myndighed over Grønland. Det er hvis vi ikke laver om på den, så kan vi ikke
gøre noget ved det.
I forbindelse med 68= B debatten i Folketinegt, så havde vi
en folketingsmedlem der hed Nikolaj Rosing, og han klart sagde, at der er behov
for nyvurdering af aftalen af 1951. Allerede dengang har man krævet at der skal
vurdering til, med hensyn til aftalen. Og at der er også blevet fremført, at
hvis man kom ud af NATO, så kan også lave om på aftalen. Og hvis der er en stat
vil ud af det samarbejde, så kan man også annullere aftalen.
Selvfølge kan vi her i Tinget snakke
og snakke, vedrørende fornyelsen af aftalen. Men vi har vore begrænsninger,
også fordi vi ikke har myndighed over vores udenrigsanliggender, i henhold til
grundloven. Hvis vi altså om på denne Grundlov, så kan vi også søge efter andre
veje. Vi kan altså ikke bare give op, som sagt af Maliinannguaq Markussen Mølgaard,
det er langt fra tilfældet, vi er lige så opsat på at forny aftalen, ligesom
jer. Men vi har jo ingen mulighed, og det er derfor vi må gå ind for den
næstbedste, nemlig indgåelse af en tillægsaftale. Vi må efterlyse andre
muligheder.
Russerne og Amerikanerne, det er i
gang med at annullere ABM B traktatet, og så er Grønlands
placering i denne sag, ved at være ændret. Vi må altså søge efter vore
muligheder, hvis der altså skal kunne indgås en tillægsaftale, i samarbejde med
den danske regering. I forbindelse med disse forhandlinger, så har den danske
regering sagt, at det også vil høre den grønlandske Landsting med.
Forhenværende udenrigsminister har været i Washington flere gange, blandt andet
sammen med os, engang i sidste år. I denne sammenhæng vil det være nødvendigt
at vide, hvorfor vores Landsstyreformand ikke har været med i disse
rejseaktiviter, selv om der er sagt at han må gerne. Og det er kun medlemmer af
Udenrigspolitisk- og sikkerhedsudvalget der var med i disse rejser. Det er
altså vores budskab fra Kandidatforbundet at den danske Statsminister og
Udenrigsminister kan tage vores Landsstyreformand med i deres samtaler med USA.
Er det godt nok at medlemmer af Udenrigs- og sikkerpolitiskudvalg er med? Men
vi finder det væsentligt at vores øverste også tager med.
Det vi i dag skal efterlyse, det er
de muligheder vi har. Som sagt af Mikael Petersen, har rådet store relationer
til NATO, således at det kan opnå det bedste resultater for Grønland.
Daniel Skifte, mødeleder,
Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Mogens Kleist, og
næste taler er udenfor partiordførerne Lars Karl Jensen.
Lars Karl Jensen, Landstingets 3.
næstformand, Siumut.
Jeg vil ikke forstyrre vores
ordfører. Men med hensyn til genforhandling, eller nyforhandling af aftalen hvor
vi mener at det er meget vigtigt at Landsstyret deltager i forhandlingsbordet i
forbindelse MD B området. Og vi kan ikke gå udenom at
vi skal kræve fangstområderne i Thule B området tilbage. Hvis vi sagde at Thulebeboerne
skal overtage fangstområderne, så er der ting der skal sikres. Vi ved B B 52 faldt i 1968, og vi ved at bombedelene stadig er i
havbunden, og vi ved at der er forurening. Så der er mange ting der først skal
sikres, før vi overtager landområderne tilbage.
Så vi skal formindske faren ved at
genovertage af landområder. Efter B B 52 faldet, var der, man fik 50.000
kr. hver, som erstatning for faren ved at B B
52 fald.
Vi ved også at da man lavede en slags
loran B station sydfor Dundas, at man brugte
amerikansk grus og sand i stedet for grønlandsk.
Daniel Skifte, mødeleder,
Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Lars Karl Jensen,
den næste er Maliinannguaq Markussen Mølgaard for anden gang.
Malînánguak= Markussen Mølgaard, forestiller,
Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg vil gerne sige til Otto
Steenholdt, at da han sagde blandt andet, at det er helt rigtigt, at vi fra
udenrigspolitisk udvalg under vores besøg i Pentagon og da amerikanske besøgte
os, sagde man, at amerikanerne er åbne overfor ændring af aftalen. Det er
danskerne der ikke vil ændre aftalen og sidste år den danske udenrigspolitiske
nævns besøg i Grønland under vores møde med dem, sagde man dengang, at hvis vil
vi gerne vide hvilke krav, vi kan komme med, så de er åbne overfor at høre
vores krav. Vi sagde at vi ville have aftalen ændret, men nu har vi hørt at den
danske regering ikke ændre aftalen.
Og til Siumuts ordfører sagde at vi
skal være stolte over resultatet som landsstyret har opnået.
Hvad er der vi skal være stolte over?
Man har arbejdet med tillægsaftalerne i en længere periode og vi ved ikke hvad
indholdet er, og hvis vi ikke ved hvad det indeholder, så har vi ingen grund
til at være stolte. Vi skal først se hvilke aftale, der skal laves.
I mit forslag har jeg også sagt, at
da Grønland sagde nej til EF, så fik Grønland mulighed for at forhandle med EU
på den. Hvorfor kan vi så ikke få samme ordning, således at vi kan lave en
selvstændig aftale med USA? Og jeg kan ikke forstå hvorfor, man vil forkaste
mit forslag, men på den anden side siger man at man kræver at aftalen
genforhandles. Men på den anden side er man også tilfreds med tillægsaftalen.
Baggrunden for vores forslag at tillægsaftalen er ikke tilstrækkelig for os,
fordi at forsvarsaftalen er lavet over vores hoved uden vores deltagelse. Hvis
vi laver tillægsaftaler, så accepterer vi at vi ikke var indblandet i aftalen.
Vi kræver, at vi tager sagen alvorligt og ikke siger at det er tilstrækkeligt
med tillægsaftaler. Så vil jeg endnu engang opfordre landstingsmedlemmerne til
at vedtage mit forslag, fordi det er også hele samfundet, der kræver det samme.
Tak.
Daniel Skifte, mødeleder,
Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Maliinannguaq
Markussen Mølgaard og nu er det landsstyreformanden.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand, Siumut.
I mit første besvarelse hvad angår
Josef Motzfeldts bemærkninger, så har jeg nogle tilføjelser.
Hans påstand om at
landsstyreformanden ikke engang blev orienteret om hvilke aftaler, der er
indgået udenom aftalen. Hvad angår Thule så har jeg under hele min periode som
landsstyreformand, har jeg altid fået orientering fra den danske regering og de
eventuelle spørgsmål, som vi stiller, de bliver også besvaret. Og der er også spørgsmål,
som ikke er relevant at skulle offentliggøre. Vi kan altså ikke opsige aftalen
her fra Grønland.
Da vi havde en samtale med
statsministeren i januar måned, så havde vi meget grundige politiske
drøftelser, ikke kun dette, men vi kom også ind på jura, vi kom ind på artikel
13, stk. 3, her siger de, hvis det skal oversættes til grønlandsk, så bliver
det svært. Her bliver der sagt, at hvis disse 2 regeringer indgår en aftale og
hvis en af regeringerne fremsætter et forslag under aftalens periode, altså
hvis der ønskes ændringer i aftalens tekster og hvis det viser sig, at disse
medfører ændringer i nærtidsplaner af disse forslag kan godt fremsættes, det er
artikel 13, stk. 3 og den har vi brugt overfor statsministeren også fordi vi
mener, at man kan bruge denne bestemmelse i forbindelse med ændringer af
forslagene.
Som sagt af Mikael Petersen, så er
jeg glad for at den danske regering ikke bare tilbageviser os, men i verdens
forandringens navn også er imødekommende med henvisninger til artikel 13. Det er et punkt vi kommer til at mangle, det er
at når vi sammen med den danske
regering laver aftale, så den tid altså hvor sagen skal tages op af den
amerikanske regering.
Vi har ingen yderligere punkter, som
vi er uenige om med henvisning til sidste drøftelser uanset om vi kommer fra
Kandidatforbundet eller fra oppositionen. Hvis vi skal gøre status med hensyn
til indholdet af aftalen, så er vores arbejde status er at de fleste går ind
for vore bestræbelser.
Daniel Skifte, mødeleder,
Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til landsstyreformanden.
Jeg skal gøre opmærksom på at jeg regner med at vi skal også stemme inden ret
længe, og dernæst er det Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Med henvisning til sidste taler landsstyreformanden,
går jeg ind for hans bemærkninger, at status quo kan sammenlignes med de sidste
drøftelser vi har haft her. Men hvad angår de andre bemærkninger, så
konstaterer jeg, at vi kan tage til tak med disse. Som sagt, hvis man altså
ikke kan få det bedste så må man tage det næstbedste. Jeg mener, at vi ikke har
store uenigheder her.
Jeg kan genkende Inuit Ataqatigiits
synspunkter, navnlig at de prøver på at gøre mistillid overfor
landsstyrekoalitionen. Men vi skal blot huske, at Inuit Ataqatigiit har vi i
koalition med Siumut i de sidste mange år og har så gjort en stor del af
arbejdet. Altså har jeg svært ved at forstå hvorfor de ikke er tilfredse med
tingenes tilstand, som de har været med til at udforme.
Intriger med mere og håndvask det hører
med til dagens dagsorden, når man er i oppositionen og det samme vil jeg sige
til Josef Motzfeldt. Mens tid var, var han meget eftergivende og da han så
endelig kom som opposition, så fik stemmen en helt anden lyd.
Jeg takker for landsstyreformandens
besvarelse med hensyn til Inuit Ataqatigiit, hvor der blev sagt, at
landsstyreformanden ikke engang blev orienteret. Jeg tænker, hvad det mon er de
ikke er blevet orienteret om.
I har nævnt Danmark og i EU og jeg
ser også i jeres indlæg at venstrepartierne ligesom er gået ind for
EU-samarbejdet, det er nok SF I mener. Okay, I har jo relationer til SF, derfor
kan jeg godt gå ind for det.
Også opfordre man den danske regering
til at henvende sig til den amerikanske regering for at genoptage
forhandlingerne. I den sammenhæng mener jeg, at vi allerede har hørt at den
danske regering og den amerikanske regering kan gå med til det. Og altså disse
bestræbelser ikke bære frugt, at Grønland så ophæver aftalerne, det er vi jo
bekendt med at Grønland ikke alene kan gøre sådan noget. Med lad os dog håbe
alle sammen.
Da der skal være en afstemning her og
allerede nu skal jeg meddele at landsstyreformanden har allerede fortalt om
status quo, at vi vil gøre noget overfor USA, men vi er bekendt med, at USA
fører krig og har klart sagt, at så længe de fører krig i anden sammenhæng, så
skal vi ikke regne med at vores sager bliver taget op, og det er også det jeg
henholder mig til.
Daniel Skifte, mødeleder,
Landstingsformand, Atassut.
Vi siger også tak til Otto
Steenholdt, dernæst er det Josef Tuusi Motzfeldt for 3. gang for en kort
bemærkning.
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit
Ataqatigiit.
Da landsstyreformanden sidste gang
sagde, at der kunne være ting der ikke er helt fortrolige også til politikerne.
Aftaler der ikke må ses af politikerne, hvad er det for nogen aftaler? Er det
militæraftaler eller hvad er det? Skal vi bare acceptere disse forhold? Det
mener jeg ikke.
Og til Otto Steenholdt om at jeg
beskylder koalitionen for de ting. Du er den der har taget en kovending sidste
gang. Du har sagt at den sørgelige aftale skal genforhandles.
Og med hensyn til at venstrefløjen i
Danmark er blevet venlige, det vi siger er, at vi skal begynde at forhandle med
EU i stedet for den danske regering. Hvis vi ikke kan ændre aftalen nu, så skal
vi forhandle med EU i fremtiden. Den der trøst at vi skal deltage ved
forhandlingsbordet i fremtiden. Jeg ved ikke hvilket mandat vi får, og jeg tror
ikke har en stærk position da landstingets standpunkt er så svag nu.
I vores ellers godtfungerende
rigsfællesskab er aftalen er blevet en hindring.
Daniel Skifte, mødeleder,
Landstingsformand, Atassut.
Og vi siger tak til Josef Motzfeldt
og nu til Mikael Petersen, meget kort fordi det er 3. gang.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Det bliver kort. Jeg vil bare
præciserer overfor forslagsstilleren Maliinannguaq Markussen Mølgaard, at
beslutningsforslaget lyder af dansk-amerikansk aftalen fra 1951 skal ændres for
alvor eller vi skal tage sagen alvorligt. Vi mener fra Siumut at man har taget
sagen alvorligt, derfor fortsætter sagen, og da forslaget ikke indeholder nye
ting i forhold til landstingsbeslutningen i 1990. Så du skal ikke misforstå os.
Daniel Skifte, mødeleder,
Landstingsformand, Atassut.
Mikael Petersen, tak. Og udover
partiordførerrækken Johan Lund Olsen.
Efter disse talere også fordi at vi
kan se at der er et stort flertal, og så er det Johan Lund Olsen.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Jeg vil godt lige knytte bemærkninger
til det jeg finder mærkeligt med hensyn til en eventuel tillægsaftale. Det er
flertallet der samles om dette forslag eller dette synspunkt.
Vi har selvstyrekommissionen som er
nedsat af landsstyret og landstinget og i forbindelse med arbejdet i
selvstyrekommissionen. Det vi snakker om i punkt 31 navnlig den
dansk-amerikanske forsvarsaftale, altså ændring af aftalen og man vurderer
altså en eventuel ændring af forsvarsaftalen. Og selvstyrekommissionen og der
underafdelinger er blevet enige om at en eventuel tillægsaftale er ikke vejen
frem. Det er altså et punkt vi har nøje vurderet i de forskellige underudvalg i
selvstyrekommissionen og vi eftersom
har været igennem disse mange gange også indenfor selvstyrekommissionen. Allerede
ved årets begyndelse blev der opnået enighed om i selvstyrekommissionen at
tillægsaftaler ikke er vejen frem. Og man agter at indstille en ændring af
forsvarsaftalen af 1951. Den nuværende koalitions repræsentanter i
selvstyrekommissionen har, så er det spændende om disse repræsentanter vil lave
om på deres synspunkter her efterfølgende. Det bliver spændende, så bliver der
jo et møde i selvstyrekommissionen i juni måned, så hvis de altså ændre
standpunkt, så vil det være godt at vide det.
Derudover vil jeg også lige nævne,
selvom vores partiformand også har forundret sig over det, nemlig det der
bliver sagt fra Otto Steenholdt, at vi har lavet en kovending fra sidste år.
Hvad skyldes det mon? Det ville vi meget gerne vide. Det er Otto selv der selv
skal kunne besvare dette. Har du lavet en aftale med Siumut eller med andre
eller er du blevet løskøbt fra disse andre partier? Og der er på den baggrund,
at du har ændret dit standpunkt. Dengang, da vi havde førstebehandlingen af
dette punkt, så tog du det meget alvorligt og ønskede en afstemning om den
dårlige forsvarsaftale. Og du sagde, at man skal fastholde ændringerne i en
forsvarsaftale. Men nu har du pludselig
en helt anden mening, hvad mon det skyldes?
Daniel Skifte, mødeleder,
Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Johan Lund Olsen,
dernæst er det Anthon Frederiksen, udenfor partiordførerne.
Anthon Frederiksen, Landstingets 4.
næstformand, Kandidatforbund.
For det første skal jeg lige understrege,
at vi i Kandidatforbundet ikke er bundet til noget som helst i forbindelse med
afstemninger. Vi har vores egen frihed og vores egen indre stemme og det er ud
fra det vi stemmer.
Så vil jeg selv som person tage et
standpunkt og vil undlade at stemme i forbindelse med landsstyrets besvarelse
også fordi vi i blandt andet efteråret har gået stærkt ind for ændringen af
forsvarsaftalen og at man arbejder for det, det har vi støttet allerede i
efteråret. Derfor mener jeg, at det ville være helt på sin plads, hvis vi altså
kan gøre noget ved den aftale, som er trådt i kraft allerede før grundloven
blev ændret, hvor vi er sat udenfor indflydelse. Det er altså den aspekt vi som
grønlændere skal være interesseret i, nemlig forsvaret af den grønlandske territorium
og befolkning. Det er derfor jeg vil stemme for.
Daniel Skifte, mødeleder,
Landstingsformand, Atassut.
Jeg siger tak til Anthon Frederiksen,
så giver jeg en særlig tilladelse til Otto Steenholdt for et meget ultrakort
bemærkninger.
Otto Steenholdt, ordfører, løsgænger.
Godt jeg var alene dengang da jeg
fremsatte forslaget overfor landstinget, at jeg var helt alene dengang. Jeg er
aldrig nogensinde blevet købt. Jonathan har allerede nævnt, at sagen er af
meget alvorlig karakter også fordi Amerika er stadigvæk i krig og
nedprioriterer sine andre aktiviteter. Det er derfor det på nuværende tidspunkt
er meget vanskelligt at opnå resultater i den sammenhæng. Når andre
opprioriterer opgaver af lyst, så mener jeg, at vi kan opnå noget.
Det er ikke kun mig, der har lave
kovending, de andre har også gjort det samme.
Daniel Skifte, mødeleder,
Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Otto Steenholdt og
nu er det Malînánguak= Markussen Mølgaard for 3. gang,
ultrakort og dernæst er det landsstyreformanden med afsluttende bemærkninger.
Malînánguak= Markussen Mølgaard, forestiller,
Inuit Ataqatigiit.
Jeg skal blot sige til Otto, da vi
har givet afslag til Otto Steenholdts forslag dengang også fordi vi
konstaterede at flertallet her i salen ikke ønsker en ændring og ved at udsætte
til andenbehandlingen, havde vi kunnet forberede os mere grundigt, således at
vi her i foråret kan tage det op i samarbejde med landsstyreformanden og
udenrigs-, og sikkerhedspolitisk udvalg.
Dengang sluttede jo koalitionen brat
og situationen er nu anderledes. Og Otto skal heller ikke forstå det, at hvor
var jeg henne dengang, altså formanden for udenrigs-, og sikkerhedspolitisk
udvalg. Du er bekendt med, at jeg var
udenlands i Bruxelles, blandt andet
USA og Danmark.
Det var på disse tidspunkter, som mit
forslag har været fremme, det er derfor du skal efterlyse, hvor jeg har været
henne.
Og afslutningsvis ville jeg lige
spørge landsstyreformanden, når tillægsaftalerne er sat på plads og om de skal
sættes som forslag her i landstinget til godkendelse. Og som det andet i
forbindelse med missilforsvaret og forhandlingerne hermed og baggrunden for at
vi kan være med, hvilken bemyndigelse har vi? Har vi vetoret i denne
sammenhæng?
Afslutningsvis vil jeg fra Inuit
Ataqatigiit sige, at vi fortsætter med vore bestræbelser i denne sammenhæng.
Daniel Skifte, mødeleder,
Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Maliinannguaq
Markussen Mølgaard og afslutningsvis er det landsstyreformanden.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand, Siumut.
Jeg regner med at ved gennemgåelse af
aftalen som jeg har sagt i svarnotatet, at jeg regner med at gennemgår aftalen
i fællesskab med den danske regering. Og vi skal fastslå hvordan proceduren
bliver under mødet i slutningen af maj.
Men som sagt USA er under krig og
opgaverne skulle ellers være løst sidste år er endnu ikke løst og vi skal lave
tillægsaftaler omkring miljøforureningen og andre forhold og det er de ting,
som den danske regering allerede har accepteret.
Forureningen i Thuleområdet,
affaldshåndtering og andre ting som ikke skal koste noget for os. Vi laver
aftaler omkring disse med regeringen.
Og med hensyn til Maliinannguaq=s spørgsmål om vi skal kunne sige nej ved
forhandlingsbordet, selvfølgelig skal vi sige nej, hvis vi ser ting vi ikke kan
acceptere. Og det er vores pligt at sige nej til forhold vi ikke kan
accepterer. Og vi skal bruge vores indflydelse selvfølgelig. Og vi ved ikke om
USA kommer med henvendelse til den danske regering omkring brugen af
Thuleradaren.
Daniel Skifte, mødeleder,
Landstingsformand, Atassut.
Og nu til afstemning om
andenbehandling af punkt 35.
De der stemmer for
beslutningsforslaget bedes rejse sig:
11.
De der stemmer imod beslutningsforslaget,
bedes rejse sig:
16.
De der hverken stemmer for eller imod
beslutningsforslaget bedes rejse sig:
Ingen.
Beslutningsforslaget er dermed
forkastet.