Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 35-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

19. mødedag, tirsdag den 14. maj 2002, kl. 13:03.

 

 

Punkt 35

 

 

Beslutningsforslag om ændring af den dansk-amerikanske forsvarsaftale af 1951.

(Malînánguak= Markussen Mølgaard)

(2. behandling)

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Jeg skal henvise til Landsstyrets svarnotat, der allerede er omdelt her til 2. behandlingen.

 

Landsstyret havde under efterårssamlingen 2001 efter forslag fra landstingsmedlem Malii­nannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit, inden debat om beslutningsforslaget om ændring af forsvarsaftalen af 1951. Jeg orienterede her om de forhandlinger, som Landsstyret siden 1997 har ført med regeringen om at indlede en genforhandling af forsvarsaftalen, såle­des at Grønland bliver part i aftalen, d.v.s. at Grønland får en plads ved forhandlingsbordet.

 

Den danske regering har siden 1997 stedse afvist disse forslag og da den finder, at forsvarsaf­talen udgør en effektiv og fleksibel ramme for forsvaret af Grønland, og ligesom den danske regering heller ikke har ment, at USA finder behov for en genforhandling. Den danske re­gering vil i stedet medvirke til at forhandle konkrete tillægsaftaler til forsvarsaftalen.

 

Debatten under efterårssamlingen 2001 viste, at samtlige ordførere fortsat ønsker, at forsvar­saftalen genforhandles.

 

Landsstyret har forstået Landstingets bekymring i denne sag, og jeg genfremsatte derfor den 8. november 2001 kravet om genforhandling over for den daværende udenrigsminister Mogens Lykketoft.

 


På grund af regeringsskifte i Danmark blev Landsstyrets henvendelse besvaret af den nytil­trådte udenrigsminister Per Stig Møller, som jeg havde et møde med den 11. januar 2002. Hans standpunkt var det samme som forgængerens, at heller ikke den nye regering ønskede en genforhandling af forsvarsaftalen. Den nye danske regering er dog indstillet på at rejse kon­krete emner over for USA, således at der kan indgås tillægsaftaler til forsvarsaftalen.

 

Efter denne afvisning tog jeg sagen op over for statsminister Anders Fogh Rasmussen, da han var på besøg i Grønland 30.-31. januar 2002. Under drøftelserne den 30. og 31. januar fast­holdt statsministeren, at regeringen ikke ville rejse krav om genforhandling af forsvarsaftalen over for USA, idet regeringen opfatter aftalen som en udmærket og holdbar ramme om samar­bejdet mellem USA, Danmark og Grønland. I stedet gav han tilsagn om, at regeringen ville medvirke til at løse eventuelle konkrete problemer gennem tillægsaftaler.

 

Det lykkedes herefter at nå til enighed om, at regeringen og Landsstyret gennemgår og identi­ficerer problemområderne i forsvarsaftalen og aftaler, hvordan disse problemområder kan rejses over for USA med henblik på at indlede forhandlinger om tillægsaftaler.

 

Statsminister Anders Fogh Rasmussens udmelding var således til den tidligere regerings, men med en stærkere fokus på gennemgangen og identificeringen af de konkrete problemer, og dermed også på det konkrete arbejde på at løse dem.

 

Endvidere har statsministeren bekræftet, at Grønland skal være med, når Danmark deltager i internationale møder, der vedrører Grønland. Dette betyder, at regeringen er indstillet på at medvirke til konkrete tillægsaftaler, hvor Landsstyret er medunderskriver på aftalen sammen med den danske regering. Formelt udformes sådanne aftaler som en aftale i henhold til for­svarsaftalen, hvor den amerikanske regering er part på den ene side, medens den danske re­gering sammen med Landsstyret er part på den anden side.

 

Fra Landsstyrets side har vi peget på spørgsmålet om beskatning, miljøprocedureaftaler ved­rørende amerikansk færden i Grønland samt spørgsmålet om en forbindelsesofficer for Hjem­mestyret på Pituffik, som områder, der bør undersøges nærmere.

 


Landsstyret har taget initiativ til, at gennemgangen af forsvarsaftalen kan startes på embeds­mandsplan i en arbejdsgruppe under det dansk-grønlandske sikkerheds- og udenrigspolitiske embedsmandsudvalg. Arbejdsgruppen nedsættes allerede på udvalgets næste møde den 22. maj 2002.

 

En gennemgang af forsvarsaftalen og efterfølgende forhandlinger med amerikanerne om til­lægsaftaler vil ganske vist ikke være en egentlig genforhandling. Vi må imidlertid erkende, at såvel den tidligere som den nuværende danske regering har stået benhårdt fast på afvisningen af genforhandling. Landsstyret har således måttet vælge mellem at føre en langvarig skytte­gravskrig med den danske regering uden nogen udsigt til at få regeringens tilslutning eller udsigt til at få opbakning fra et flertal i det danske folketing. Og for det andet at opnå, at vi får en gennemgang af forsvarsaftalen med mulighed for at få løst konkrete problemer uden at det langsigtede mål tabes af syne.

 

Vi har valgt det sidste og har netop derved tvunget den danske regering til at medvirke til en gennemgang af de konkrete problemområder i forsvarsaftalen. En dialog med regeringen og derefter med amerikanerne er en første forudsætning for at komme videre.

 

I debatten om de amerikanske planer om et missilforsvar, har det været foreslået, at Grønland stiller en genforhandling af forsvarsaftalen som betingelse for, at Grønland vil medvirke til, at Thule-radaren anvendes i missilforsvaret.

 

Hertil kan jeg slå fast, at Landsstyret har opnået, at den danske regering har givet tilsagn om, at Grønland skal sidde med ved forhandlingsbordet, hvis USA ønsker forhandlinger om an­vendelse af Thule-radaren i missilforsvaret. Her skal vi stille de betingelser med hensyn til sikkerhed, miljø, den internationale sikkerhedspolitiske aftaleramme m.v., som vi finder nød­vendige. Og hvis en eventuel amerikansk anmodning om at anvende Pituffik i missilforsvaret, skaber et bedre klima for kravet om genforhandling, skal vi naturligvis søge at udnytte dette på bedste måde. Men en handel med emner som missilforsvar og forsvarsaftale er ikke pas­sende. Vi ved heller ikke, om der i det hele taget kommer en amerikansk anmodning, hvorfor Landsstyret finder det yderst letsindigt at give afkald på nogle konkrete fremskridt i tillid til, at vi kan udnytte en situation, som vi ikke kan være sikre på vil opstå.

 


Med disse bemærkninger indstiller jeg, at Landstinget tager Landsstyrets initiativ i denne sag til efterretning.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Landsstyreformanden. Så går vi over til ordførerrækken. Først er det Mikael Petersen, Siumuts ordfører.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Tak. Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaard fremsatte ved efterårssamlingen sidste år beslutningsforslag om grundig revision af den dansk-amerikanske forsvarsaftale af 1951.

 

Da vore bemærkninger ved 1. behandlingen ikke har undergået nogen ændringer, henviser vi til disse. Men vi skal understrege følgende:

Siumut fastholder sine hidtidige krav om den efterhånden helt nødvendige revision af forsvar­saftalen af 1951. Landstinget har også støttet dette krav i 1990-erne og fastholder det stadig­væk. Og alle landstingsmedlemmer er helt klar over, at de skiftende Landsstyre gennem tiden har fremsat krav over for de skiftende danske regeringer, også over for den nuværende re­gering.

 

Men som det fremgår af Landsstyrets svar, er de skiftende danske regeringer helt uenige med kravet og ønsker ikke ændringer af forsvarsaftalen af 1951. Imidlertid er vi fra Siumut glade og tilfredse med, at Landsstyreformanden og statsministeren er enige om at revurdere aftalen af 1951, med hensyn til på hvilke områder og hvorledes aftalen kan vurderes.

 

Herefter regner vi med og ønsker fra Siumut, at Landsstyret fremlægger en redegørelse om mulighederne for at komme videre.

 

Fra Siumut ønsker vi endvidere, at man arbejder tæt sammen med Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedsudvalg i forbindelse med de dansk-grønlandske undersøgelser af mulighederne.

 


Derudover skal vi fra Siumut opfordre til, at vi landstingsmedlemmer udover Landsstyret rådfører os med vore venner i folketinget, som vi møder i andre sammenhænge, sådan som Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget gør det i forbindelse med sine møder i Folketingets Uden­rigspolitiske nævn.

 

I Siumut mener vi, at vi med vægt kan virke for formålet gennem sådanne kanaler og ved god udnyttelse af vore grønlandske folketingsmedlemmer, sådan som vi har gjort hidtil.

 

Fra Siumut skal vi tillige understrege, at vi må den næstbedste løsning, såfremt snarlig revi­sion af aftalen af 1951 ikke er mulig gennem tilføjelser til omhandlede aftale mellem Grøn­land og USA omkring følgende forhold:

 

Miljøforhold, miljøspørgsmål, beskatningsspørgsmål, spørgsmål om amerikanernes udnyttelse af vore landområder samt spørgsmål om tilbagetagelse af det gamle Thule og endelig forhol­dene om Tele-kommunikation.

 

Fra Siumut mener vi, at vi må finde løsningen af de foran nænvte problemstillinger snarest muligt uden at afvente, hvornår den danske regering er klar til total revision af aftalen af 1951, eftersom alt tyder på, at den danske regering ikke vil være klar til det i den nærmeste fremtid.

 

Fra Siumut ved vi, at man i forvejen arbejder seriøst vedrørende revision af den dansk-ameri­kanske aftale af 1951, hvorfor vi ikke vil støtte forslaget fra Maliinannguaq Markussen Møl­gaard, idet forslaget ikke indeholder noget nyt i forhold til de bestræbelser, der pågår i dag.

 

Og vi tager Landsstyrets besvarelse til efterretning.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Mikael Petersen. Den næste er Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, ordfører, Atassut.

Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaard foreslog under efterårssamlingen, at den dansk-amerikanske forsvarsaftale fra 1951 fornys for alvor. Da vi førstebehandlede forsla­get, udtalte vi fra Atassut, at vi ikke havde grundlag for at kunne ændre den.


Vi har fra Atassut udtalt ved forskellige lejligheder, at forsvarsaftalen fra 1951 slet ikke er tidssvarende, og dette kan bevises, at Landstinget i enighed allerede har besluttet, at forsvar­saftalen skal fornys.

 

Landsstyret kom med meget tydeligt frem i deres svarnotat, at den danske regering og den amerikanske regering ikke havde grund til at forny aftalen. Vi ved også, at Landsstyrefor­manden sammen med den danske statsminister blev enige om, at de i fællesskab vil minutiøst vil vurdere forsvarsaftalen fra 1951.

 

Det er ligeledes en glæde for Atassut, at den nye regering i Danmark lovede, at det grønlands­ke Landsstyre medtages, når de interesser i Grønland behandles. Det er allerede sagt, at den danske regering ikke har lyst til at ændre aftalen, og da denne mulighed ikke er tilstede, må vi finde andre muligheder. Og da det ser ud til, at den danske regering har lyst til at komme frem med tillægsaftaler, måtte vi benytte denne lejlighed, idet vi mener, at vi på den måde kunne være med til tidssvarende at opdatere aftalen, sådan som vi også sagde under 1. behandlingen.

 

Uanset om vi taler om forsvarsaftalen mener vi i Atassut, at vi vil kræve fra Landsstyret, even­tuelt i samarbejde med den danske regering, arrangerer forbedring af forholdene, således at man mere åbent drøfter mulighederne for forbedring omkring handel, turisme og på mange andre områder.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Atassut kræve at Landsstyret fortsat vil stræbe efter at klarlægge Forsvarsaftalen fra 1951, med henblik på fornyelse, eller genforhandling. Men det skal bemærkes at vi fra Atassut ikke kan tilslutte os Landstingsmedlem Maliinannguaq Mar­kussen Mølgaards forslag. Men at vi godkender Landsstyrets besvarelse.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Den næste er Josef @Tuusi@ Motzfeldt fra Inuit ataqatigiit.

 

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Aaqatigiit.


Herværende beslutningsforslag fremsat af Landstingsmedlem maliinannguaq Markussen Møl­gaard, har været udsat for seriøst debat her i Landstinget igennem det sidste 15 år. Men til trods for Landstingets årlige allerede kan siges allerede truffet principbeslutning om, at aftalen skal fornyes, er det fortsat en kendsgerning at der fortsat dukker forskellige meningstilkende­givelser op om emnet, afhængig af vejr og vind, og emnet er til diskussion. Det gælder både Landsstyreformanden og de enkelte partier, men nærværende forslag giver os alle mulige for at træffe en endegyldig beslutning, så det utvetydigt gåt op for omverdenen, hvor Grønland står henne i det vigtige spørgsmål.

 

Inuit ataqatigiit støtter selvfølge fuldt ud Maliinannguaq Markussen Mølgaard=s beslutnings­forslag om ændring af Forsvarsaftalen af 1951. Sagen om Forsvarsaftalen, og alle de andre sager som er udløbere af amerikanernes tilstedeværelse i Grønland, handler jo også om mere, og anden end lige Forsvarsaftalen. Det handler blandt andet om at vi grønlændere i juridisk forstand ikke er anerkendt som et folk, og det handler også om at hverken Grundlovsændrin­gen i 1953, eller Folketingets vedtagelse af Hjemmestyreloven i 1978, ændrede afgørelsen ved vores status som koloni, og her ligger vel kernen i hele problematikken.

 

Spørgsmålet om ejendomsretten til jorden er af samme grad, til og bedrag til billedet af den danske stats overherredømme, hvor det danske betingelser, rigsfællesskabets opretholdelse og det økonomiske overførsler til Grønland er hånds- og halsret ovre, udenrigs- og forsvarspoli­tikken samt ejendomsretten til jorden.

 

Inuit ataqatigiit har i gentagne lejligheder og gennem mange år opfordret til og arbejdet for at vi, og Danmark i fællesskab fjernede kolonitidens sørgelige rester. Det forhold som i dag blokerer det for andre konstruktive fremskridt i Rigsfællesskabets udvikling.

 

Forsvarsaftalen er blevet symbol på uligevægt, mistillid og disrespekt i Rigsfællesskabet. Det er essentielt for Inuit ataqatigiit=s holdning til Forsvarsaftalen, at Danmark ved denne aftale, på sigt giver udslag tilladelse til uhindret at bevæge sig hvor som helst, og når som helst i landet. På havet og i det grønlandske luftrum.

 


Endvidere giver forsvarsaftalen i princippet, USA ret til at etablere anlæg, hvor som helst, når som helst. USA=s ensidige opsigelse af ABM B traktaten af 1972, træder i kraft den 13. juni. ABM B traktaten er at betragte som den vigtigste internationale aftale vedrørende kontrol af atomvåbenbalancen. Den hindrer samtidig USA i at udvikle MD B projektet. Thulebasen indgår endvidere i den nuværende koncept for MD B projektet, og det er således en sammen­hæng mellem ABM B traktaten, Forsvarsaftalen og Thulebasen.

 

Når USA=s Præsident og flertallet i den danske Folketing menerat ABM B traktaten for 1972 er forældet, og bør afskaffes, eller i bedste fald erstattes af en ny aftalen, bør den logiske kon­sekvens være at opnå Forsvarsaftalen af 1951 afskaffes, eller erstattes af en ny, og tidssvaren­de aftale, hvor Grønland er medbestemmende.

 

Det er ydmygende ikke at være frue her i eget hjem, det er tilfældet for os i dag, vi har end ikke fuldt indsigt i det aftaler som Danmark har indgået vedrørende os, og vort land. Hvilke aftaler er de, der er så farlige, eller så kompromitterende at, ikke engang Grønlands Lands­styreformand må få at vide hvad de går ud på. Det er på høje tid at, vi kræver fuld indsigt i alle aftaler med det samme.

 

Danmarks medlemskab af den Europæiske Union medfører i større og større grad afgivelse af national suverænitet, Danmarks hidtidige forbehold, blandt andet på det udenrigs- og sikker­hedspolitiske område er udsat for hårdere og hårdere pres, hvor selv den danske venstrefløj er ved at give efter, og er begyndt at diskutere en ophævelse af forbeholdende.

 

Udviklingen i EU vil under alle omstændigheder medføre en højere grad fremmednisering?? Af medlemslandenes synspunkter og politikker. Og der kan ikke være noget tvivl om, at der indenfor en overskuelig årrække, vil etableret en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Når det sker vil det ikke længere kun være Danmark vil skal forhandle, for at få større indflydelse på udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Da det vil være hele det store og magtfulde EU, erfaret. Derfor er det ikke alene nødvendigt at genforhandle Forsvarsaftalen, men det haster også.

 

Dundas er et af mange eksempler på den situation Forsvarsaftalen har bragt os i. Efter mange års forhandlinger, om tilbagegivelse af Dundas B området, er der i dag ikke nogen afklaring for sagen. Amerikanerne har forhalet sagen i uendelighed, uden nogen egentlig årsag. Endnu et stærkt argument for at det haster med en genforhandling af Forsvarsaftalen.

 


Vi skal ikke her diskutere Hingitaq 53=s retssag mod den danske stat, men den skal nævnes i rækken af sager som udspringer af amerikanernes tilstedeværelse i Grønland, med baggrund i Forsvarsaftalen. Tillægsaftaler ændrer intet ved hverken vores manglende kompetence, eller USA=s adgang til Grønland. Det Inuit ataqatigiit konstatere det forannævnte faktor, opfordrer vi hele landstinget til at vedtage en tekst, som forelægger Landsstyret at kræve at den danske regering, henvender sig til USA, med henblik på en genforhandling af Forsvarsaftalen, alter­nativt at Grønland opsiger Forsvarsaftalen.

 

Hvad det sidste mulighed angår, skal vi blot være klar over at denne mulighed først kan tages i anvendelse, når vi, det grønlandske folk i juridisk forstand er anerkendt som et folk, eller når vi selv cementere vort status, som sådan ved et folkeafstemning.

 

Med disse ord ser Inuit ataqatigiit frem til, at Landstinget træffer den forslåede beslutning om det, for os alle vigtige spørgsmål, for den videre behandling heraf. Efter vor formulering kom­bineres beslutningen med stadfæstelsen af den længe ønskede mål for anerkendelse, af os som et selvstændigt folk i juridisk forstand.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak Josef @Tuusi@ Motzfeldt, dernæst er det Mogens Kleist fra Kandidatforbundet.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Til beslutningforslaget fra Maliinannguaq Markussen Mølgaard, om ændring af den dansk amerikanske forsvarsaftale af 1951, har vi fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Med henvisning til vores bemærkninger fra sidste år, tager vi Landsstyreformandens svar til efterretning, endvidere skal vi nævne at forholdene er ændret efter ophævelse af ABM B trak­taten mellem Amerika og Rusland.

 


Med hensyn til det igangværende forhandlinger om MD, skal vi fra Kandidatforbundet nævne, Grønlands position bør revurderes da vores muligheder i forhold til tidligere, bliver ændret via indgåelse af en ny Forsvarsaftale. Vi må kunne undersøge om vi kan drage fordel af Grøn­lands position, hvis Amerikanerne og Russerne indgår en klar aftale. Efter den danske re­gerings udmelding ved vi jo, at vi kun har begrænsede muligheder til ændring af Forsvarsafta­len af 1951. Derfor vil vi fra Kandidatforbundet, har Kandidatforbundet nævnet at der må kunne igangsættes en grundig undersøgelse om en tillægsaftale til Forsvarsaftalen.

 

Det er vigtig med en grundig afdækning for at grønlænderne kan være med på tæt hold under de nuværende forhandlinger om MD. Jeg ved at den danske Statsminister og Udenrigsminister i den seneste har rejst til både Amerika Rusland, alligevel følger vi kun med ved udvalgenes forespørgsler. Derfor er det yderst vigtigt at Landsstyreformanden følger med ved Statsmini­sterens rejser.

 

Vi opfordrer fra Kandidatforbundet at Landsstyreformanden følger med på tæt hold i den kommende tinget.

 

Vi har fra Kandidatforbundet svært ved at se at Forsvarsaftalen af 1951 bliver ændret, med hensyn til aftalens tætte relation til NATO. Derfor skal vi fra i dag se den klar og grundig undersøgelse om hvordan vi kan forhandle om en tillægsaftale, og sikre hvordan vi kan dreje fordel af den.

 

Vi må have en grundig vurdering, af hvordan vi kan opstille krav. Med disse korte meddeler vi, at vi vil deltage debatten.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Mogens Kleist, dernæst er det Otto Steenholdt, Løsgænger.

 

Otto Steenholdt, ordfører, løsgænger.

Først kan jeg godt genkende Landsstyreformandens besvarelse, vi er således fortalt fra den danske regerings side at vi ikke har ret til at kræve noget, og at de ikke vil hjælpe os. Men det kommer med en lille smule lovning, om det forskellige ting. Og jeg kan sige at Landstyret påpeger at de gerne vil lave tillægsaftaler omkring miljøbeskatning og andre forhold. Jeg mener at der en mulig forbindelse, officerer kan være interessant.

 


Jeg kan godt forstå forslagsstilleren, især at vi har arbejdet sammen i den Udenrigspolitiske nævn, eller udvalg, og dengang var vi heldige nok til at kræve, eller komme med en udmel­ding fra udvalgets side med den fulde opbakning fra Landstinget. Jeg har ellers troet at den danske regering er blevet mere blødere i forhold til vores krav. Vi har endda sagt at vi skal lave en aftale direkte, en direkte aftale med USA, udenom Danmark.

 

Men jeg kan sige at situationen er ændret siden dengang, og jeg tror at det er Danmark der har påvirket USA, og derved ikke opnå en kompromis. Og jeg mener at den danske regering har sagt at det ikke er nødvendigt med en genforhandling af Forsvarsaftalen.

 

Jeg tror at den danske regering har haft travlt i den seneste tid, for at opnå en støtte fra den amerikanske side, omkring deres standpunkt. Og hvis man ikke kan opnå det bedste, så skal man acceptere at tage den næstbedste.

 

Jeg mener at forholdene i Sovjetunionen, den gamle Sovjetunion, har for store indflydelserne på de nuværende situation. Nu er Amerika den eneste supermagt i verden, nu har man begyndt at koncentrere omkring fattigmandsatomvåben, altså biologisk masseødelæggelsesvåben.

 

Vi er nødt til at stå fast, og gør noget, og prøve at lave tillægsaftaler. Men jeg tror ikke på at der er fra Grønlands side, at man vil acceptere tillægsaftalerne. Selvom de Sydgrønlandske befolkning kan acceptere situationen, men i Thuleområdet kan man ikke acceptere en af det første forslag til tillægsaftalerne, skal være at Thulebeboerne overtager, eller hjemtager det gamle fangstområder.

 

Med den lille beskyldning til den danske regering, tager jeg Landsstyreformandens redegørel­se til efterretning, men jeg vil anbefale Landsstyret at de gør noget ved sagen, i højere grad.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Otto Steenholdt, og nu til forslagsstilleren Maliinannguaq Markussen Møl­gaard.

 

Malînánguak= Markussen Mølgaard, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.


Tak. I år den 27. april fyldte Forsvarsaftalen af 1951 51 år, en aftale som vi grønlændere aldrig nogen sinde har vedtaget, og som er gået helt uden om det grønlandske folk.

 

Baggrunden for mit forslag er at, det samlede Landsting har i flere år ønsket, at en ændring af denne forsvarsaftale, således at vi seriøst tager sagen op, for at kunne ændre denne aftale. At vi er sat udenfor indflydelse, kom det frem i Forsvarsaftalen som aldrig nogensinde er blevet oversat til grønlandsk, altså aftalen mellem amerikanerne og danskerne. I artikel 3B, står der blandt andet at hvor som helst i den grønlandske territorium, luftrum skal amerikanerne kunne færdes frit uden yderligere krav. Og i artikel 5 blev det yderligere uddybet at de uden undersø­gelser kan, uden afgifter rejse rundt i Grønland. Og i artikel 6 står der at hvis den danske re­gering ikke ønsker, så at amerikanerne og grønlænderne ikke har samkvem, så skal de også så vidt muligt undgås. I artikel 7 står der at amerikanerne med hensyn til forsvarsforhold, ikke skal opkræves afgifter med mere. Og at de ved indførsel af våben, ikke skal afgiftsbelægges. I artikel 11 står der blandt andet at amerikanerne i deres baser, og når de skal forlade disse baser, skal de ikke rydde op efter sig.

 

Disse bestemmelser i aftalen, som i nøjere i så høj grad, den grønlandske ikke kan accepteres af den grønlandske befolkning i år i 2002. Og endda vil ikke kunne gå med til en tillægsaftale.

 

Landsstyreformanden har i sin besvarelse sagt, at han mest går ind for tillægsaftaler, og de ikke tager sagen alvorlig nok, så mener vi at de bare har overgivet sig til den danske regering. Vi kan altså ikke accepter at man ikke ændrer på aftalen, også giver os noget af tygge på i stedet for. Det er et eftergivenhed, som også får konsekvenser for den grønlandske befolkning. Det skal være nødvendigt at vi ser ved bordet når der sker forhandlinger. Og hvad betyder så denne mødeindflydelse, det er altså ikke nok at vi bare sidder og er tilhørere.

 

Landsstyreformanden har sagt at, vi kan fremsætte krav ved at sidde med ved bordet. Skal det forstås således at, missilforsvarets MD, kan den også indgå en form for forhandlinger. Vi viser blot at vi har svært ved at få en indflydelse, hvor står vi så henne i dag? Der blev i TV B avisen i går, klart fremsat at russerne og amerikanerne har indgået en aftale om fornyelse af forsvarsaftalen.

 


Det er en klar mulighed, at vi herved kan fremsætte vore krav i forbindelse med vore bestræbelser med hensyn til Forsvarsaftalen af 1951. Hvis vi altså ikke kan gøre det, så vil vi være meget tilbageholdende, og endnu ikke har accepteret os selv som et folk. Vil vi fortsat acceptere at danskerne og amerikanerne udenom os kan gøre disse?

 

Under valgkampen sidste år, hvis vi altså ser bort fra det der blev udmeldt fra de forskellige partier, hvad har vi så i dag, det er ikke nok med at snakke, det er derfor vi fra Inuit ataqatigiit vil opfordre de andre medlemmer i Tinget om at, går ind for vores forslag uden partiskel, og stemme imod Landsstyreformandens besvarelse. Hvis vi altså tager det alvorligt med en selvstændighed, så kan vi ikke give op i dette her spørgsmål. Tak.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til maliinannguaq Markussen Mølgaard. Og nu får Landsstyreformanden ordet.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Vi siger tak til partiordførerne., og jeg siger tak til de klare meldinger, og jeg siger også tak til Kandidatforbundet og løsgængeren.

 

Vi har sagt at der er muligheder for at lave tillægsaftaler, og jeg kan se at der en opbakning til Landsstyret, at de fortsætter sagen på denne måde.

 

Og med hensyn til Siumut=s ordfører Mikael Petersen=s bemærkninger, så vil jeg gerne love at der , vi får en tæt samarbejde med Udenrigspolitiskudvalget. Vi er i gang med at gennemgå aftalen i fællesskab med den danske regering.

 

Og til Atassuts ordfører, udover deres opbakning til mit svar. Atassut kom ind på, udover Forsvarsaftalen a, at der, hvis skal åben for muligheder for samarbejde omkring turisme og handel, og jeg er helt enig med Atassut i deres melding. Derved får vi opdaterede muligheder indenfor disse områder. Nordamerika er vores nabo, og vi har handelsmuligheder, udover udenrigspolitiske forhold. Vi er også medlemmer af NATO, vi er et kæmpestort som vi ikke kan forsvare alene, derfor har vi allieret som NATO, tror på dem og har tillid til dem, at det kan forsvare vort land. Og vi har også tillid til at de forsvarer vores suverænitet, og jeg vil ikke undgå at sige disse forhold.


Jeg kan godt genkende Inuit ataqatigiit=s udmelding, som vi har hørt før. Og jeg vil gerne sige til Inuit ataqatigiit her, at forhandlingerne med USA er gået i stå, det er rigtigt, og det har vi også sagt før. USA efter 11. september er stadig i gang med sin krig, så nedprioriterer spørgsmål omkring andre områder, hvor der er fred. Det er i gang med at, vi kunne fortsætte med igangværende forhandlinger, fordi USA er under krig, i Afghanistan. Og er i gang med en krig mod terrorisme.

 

 Og til Kandidatforbundet har bemærket én ting, som jeg er tilfreds med. Mogens Kleist er medlem i Udenrigspolitiskudvalg, og jeg tager hans vurdering som hans medlemskab i udvalget. Han påpeger tillægsaftalen som en mulighed, til at gå videre med sagen.

 

Og til Løsgængeren, som sagde til sidst at, Thulebeboerne skal tilbage til deres gamle fangstområder. Det er én af de ting vi har håbet på at få en aftale omkring disse forhold, med USA. Men på grund af 11. september, som er gået i stå. Der er ikke nyheder i forhold til Thuleområdet, alting er gået i stå.

 

Og jeg mener at Inuit ataqatigiit ordføreren siger det helt korrekt at, ABM B traktaten som skal ophæves nu. Nu er Rusland og USA nu er i gang med at lavet en nedrustningsaftale, og danskerne har også krævet at USA forhandler med Kina, og jeg er helt sikker på at den nye nedrustningsaftale, som er en erstatning til ABM B aftalen, skal fortsætte i fremtiden. Vi fra Landsstyrets side er helt tilfredse med den nye situation.

 

Og til sidst vil jeg gerne sige at, da Statsministeren var her, lavede vi en aftale, som er den bedste resultat gennem tiden.

 

Vi som har deltaget i debatten gennem 30 år, kan vurdere at danskerne står fast ved deres standpunkt, men danskerne har reageret, 1. januar, som Siumut ordførerne sagde, at danske reaktion er en stor resultat i sig selv. Nu skal vi i fællesskab gennemgå aftalen, og vi skal prøve at løse problemområdet i aftalen.

 

Jeg er helt sikker på at vi skal komme ind på amerikanernes frie færden i Grønland, når vi skal gennemgå aftalen. Så jeg er helt glad for den opbakning jeg fik.


Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Landsstyreformanden, den næste er Mikael Petersen, Siumut.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Tak. Selvfølge vil jeg takke Landsstyreformandens bemærkninger under sin anden tale her.

 

Vi er i Siumut stolte over at den grønlandske Landsstyre samt Landstingets krav bliver fremsat på denne måde. Selvfølge kan vi hver især som partier og enkeltpersoner, vurdere hvilke resultater vi har opnået i denne her sammenhæng.

 

Landsstyreformanden brugte endda ordet, at vi ligesom kan prøve at tvinge Statsministeren til at tage sagen op med hensyn til fornyelsen af Forsvarsaftalen af 1951.  Således at danskerne og grønlænderne i samarbejde kan begynde at undersøge denne aftale. Før i tiden har vi ikke opnået sådan et resultat, det er derfor at vi nu kan begynde med seriøse samtaler. Jeg mener at det kan man ikke bare se bort fra.

 

Det er derfor at jeg bliver forundret over at forslagsstilleren sagde at, koalitionspartierne ikke tager sagen seriøst op, selvom Landsstyreformanden i sin besvarelse understregede at da man er ved at komme i gang, og at man i denne undersøgelse inddrager udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg i nært samarbejde. Hvis vi blot nævner det, så er det et resultat, et skridt, der er det bedste vi har opnået indtil dato. I forbindelse med fornyelsen, og i forbindelse med nye forhandlinger vedrørende Forsvarsaftalen. Også fordi det er sket allerede i 90=erne, kravet er stadigvæk det sammeY

 


.. .vi har utvetydigt svar i Siumut, at vi i vores krav, at vi opretholder vores krav, og det samme gør sig gældende fra Atassut og Inuit ataqatigiit, samt andre partier, alligevel sagde at vi er for eftergivende. Det er ikke tilfældet, sagen er under behandling, og det er en alvorlig sag, og jeg må også give Kandidatforbundet ordfører ret i at, da Forsvarsaftalen af 1951 har en meget tæt relation til NATO, det er derfor vi tager sagen meget alvorligt. Også fordi, for i forbindelse med kravet om fornyelse af aftalen, så skal vi være beredt på at det også kan tage tid, at opnå resultater. Derfor skal vi fastholde vores krav, og arbejde hen imod et resultat, også fordi danskerne har tidligere været nødt til at lave tillægsaftaler uden at prøve på at røre denne aftale. Det er altså den mulighed de har brugt, altså det der står i aftalen hvor man så kan lave en tillægsaftaler. Og denne mulighed er vi også bekendt med. Det er derfor jeg mener at denne mulighed som den næstbedste fra Siumuts side. Altså tillægsaftale, det er næstbedste vi kan opnå.

 

Når undersøgelserne er afsluttet ifølge Landsstyreformanden, så skal vi vurdere om der er grundlag for at lave tillægsaftaler. Det kan da godt være at undersøgelsens resultat bliver, at vi pludselig er med danskerne, altså med kravet om at aftalen af 1951 kan fornyes. Den nuværende status siger at det muligt at skulle kunne indgå tillægsaftaler, og at Siumut taget vel godt imod det, det er jeg glad for.

 

Jeg vil blot lige understrege endnu engang, at hvad miljøspørgsmål. Det er vi i gang med, på baggrund af, at der i USA har en base i Pituffik. Og deraf alle disse oprydningsspørgsmål, som har været på tale igennem flere. Det er derfor vi bliver nødt til at lave om det.

 

Og hvad angår afgiftsspørgsmålet, og hvordan vi kan indgå sådan en aftale med amerikanerne, i forbindelse med amerikanernes benyttelse af landområdet. Vi har også et spørgsmål der hedder, at amerikanerne har ret til at benytte sig af landområderne, i krigstid og fredstid. Og vi har også i kraft af, hængende på skuldrene, hvor vi har fremsat et krav om at vi vil tage basen fra amerikanerne til befolkningen, i Avanersuaq. Og vi har også tænkt på, det tekniske muligheder der forefindes i området, som vi kan drage fordel af, det der er indenfor radarområdet, for eksempel, det må vi også tage op, i forbindelse med forhandlingerne.

 

Og vi mener i Siumut at Grønland selvstændigt kan lave en direkte aftale med amerikanerne, det vil være meget godt. Dengang da vi kom ud af EU, dengang EF, den nuværende EU, det accepterede Danmark, at vi kan tage forhandlinger med EU. Det er altså disse muligheder som kan være meget gode, som vi også eventuelt kan bruge. Og det er derfor en vurdering at der ikke sker noget der er helt ubrugelig.

 


Og til allersidst Inuit ataqatigiit=s ordfører har været indenfor at Landstinget, at den samlede skal udmelde med et krav overfor Landsstyret om en henvendelse til USA, i forbindelse med fornyelsen af Forsvarsaftalen af 1951. Hvad det angår, og hvad angår henvendelsen til USA, så har vi en løbende dialog med Landsstyret, og så har Landsstyreformanden lavet en aftale med den danske regering, og når disse forhandlinger er afsluttet, så kan vi begynde at tænke på den næste skridt. Og har grundlag for at tage den næste skridt, og jeg henviser endnu engang til Landsstyreformandens besvarelse.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Mikael Petersen, der var oppe ved talerstolen for anden gang, og nu Josef Motzfeldt for anden gang. Jeg skal lige præcisere at man får 5 minutter i talerstolen, når man kommer op anden gang.

 

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg vil gerne erindre landstinget at forslagstitlen er Forsvarsaftalen, aftalen for Grønlands forsvar af 1951. Selve den grønlandske Landsstyre kender ikke den fulde indhold af Forsvarsaftalen, men nægter os at se indholdet.

 

Man har krævet med stærke ord, at vi skal genforhandle aftalen, men Anders Fogh Rasmussen er blevet en Landshøvding, og Landstinget ser sig som et rådgivende organ. Det er som om at forholdene ikke har ændret sig siden aftalens indgåelse. I FN=s regi er der nu et permanent forum, men det ser ud som om at forholdene i Grønland er gået i stå.

 

Landsstyreformanden siger at, vi skal åbne mulighederne får handelsmuligheder med USA. Mener Landsstyreformanden at USA vil stoppe handelen med os, hvis vi kræver at Forsvarsaftalen genforhandles, hvis han mener det skal USA betragtes som en slyngelstat, som USA betegner andre stater. Og hvis vi mister handelsmulighederne med USA, skal vi så miste meget? Nej det tror jeg ikke på. Vi må ikke handle med havpattedyrsprodukter, fordi USA nægter, måske USA køber fiskeprodukter i små mængder.

 


Siumuts ordfører sagde at Landstyreformanden har lavet en aftale med Anders Fogh Rasmussen om at gennemgå aftalen. I 1998 lavede vi en anorak B rapporten, som gennemgik Forsvarsaftalen, men man har ikke gået videre med sagen. Hvad skal vi gennemgå nu? Det er bare en eftergivenhed overfor den danske regering. Landsstyret sagde at man er tilfreds, at man er glad for at vi skal stå ved bordet i forhandlinger med USA, men det er sørgeligt at vi er tilfredse med så lille ting.

 

Landsstyret har fået mandat, sidste år til at kræve en genforhandling, men hvad er indholdet i 51= aftalen, er der atom B ubåde, er der andre ting i vores område? Det ved vi ikke.

 

Andre fattiges folkeslag har sagt: @Yankey go home!@. Vi har én grund til at sige det samme, vi skal bare kræve at der er en genforhandling omkring den pågældende aftale. Vores bekymringer omkring magt, hvad mener at Landsstyret ikke er klar til at komme med en besvarelse. Vi skal bare se til at aftalen fortsætter.

 

Og Siumut orføreren sagde at vi kan forhandle med USA direkte, det har vi aldrig opnået, også i forbindelse med Thule B området.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Mogens Kleist, for anden gang,

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

I vores ordførerindlæg understregede vi at, hvis vi ikke ændrer Grundloven, så er det den danske stat, der har myndighed over Grønland. Det er hvis vi ikke laver om på den, så kan vi ikke gøre noget ved det.

 

I forbindelse med 68= B debatten i Folketinegt, så havde vi en folketingsmedlem der hed Nikolaj Rosing, og han klart sagde, at der er behov for nyvurdering af aftalen af 1951. Allerede dengang har man krævet at der skal vurdering til, med hensyn til aftalen. Og at der er også blevet fremført, at hvis man kom ud af NATO, så kan også lave om på aftalen. Og hvis der er en stat vil ud af det samarbejde, så kan man også annullere aftalen.

 


Selvfølge kan vi her i Tinget snakke og snakke, vedrørende fornyelsen af aftalen. Men vi har vore begrænsninger, også fordi vi ikke har myndighed over vores udenrigsanliggender, i henhold til grundloven. Hvis vi altså om på denne Grundlov, så kan vi også søge efter andre veje. Vi kan altså ikke bare give op, som sagt af Maliinannguaq Markussen Mølgaard, det er langt fra tilfældet, vi er lige så opsat på at forny aftalen, ligesom jer. Men vi har jo ingen mulighed, og det er derfor vi må gå ind for den næstbedste, nemlig indgåelse af en tillægsaftale. Vi må efterlyse andre muligheder.

 

Russerne og Amerikanerne, det er i gang med at annullere ABM B traktatet, og så er Grønlands placering i denne sag, ved at være ændret. Vi må altså søge efter vore muligheder, hvis der altså skal kunne indgås en tillægsaftale, i samarbejde med den danske regering. I forbindelse med disse forhandlinger, så har den danske regering sagt, at det også vil høre den grønlandske Landsting med. Forhenværende udenrigsminister har været i Washington flere gange, blandt andet sammen med os, engang i sidste år. I denne sammenhæng vil det være nødvendigt at vide, hvorfor vores Landsstyreformand ikke har været med i disse rejseaktiviter, selv om der er sagt at han må gerne. Og det er kun medlemmer af Udenrigspolitisk- og sikkerhedsudvalget der var med i disse rejser. Det er altså vores budskab fra Kandidatforbundet at den danske Statsminister og Udenrigsminister kan tage vores Landsstyreformand med i deres samtaler med USA. Er det godt nok at medlemmer af Udenrigs- og sikkerpolitiskudvalg er med? Men vi finder det væsentligt at vores øverste også tager med.

 

Det vi i dag skal efterlyse, det er de muligheder vi har. Som sagt af Mikael Petersen, har rådet store relationer til NATO, således at det kan opnå det bedste resultater for Grønland.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Mogens Kleist, og næste taler er udenfor partiordførerne Lars Karl Jensen.

 

Lars Karl Jensen, Landstingets 3. næstformand, Siumut.

Jeg vil ikke forstyrre vores ordfører. Men med hensyn til genforhandling, eller nyforhandling af aftalen hvor vi mener at det er meget vigtigt at Landsstyret deltager i forhandlingsbordet i forbindelse MD B området. Og vi kan ikke gå udenom at vi skal kræve fangstområderne i Thule B området tilbage. Hvis vi sagde at Thulebeboerne skal overtage fangstområderne, så er der ting der skal sikres. Vi ved B B 52 faldt i 1968, og vi ved at bombedelene stadig er i havbunden, og vi ved at der er forurening. Så der er mange ting der først skal sikres, før vi overtager landområderne tilbage.

 


Så vi skal formindske faren ved at genovertage af landområder. Efter B B 52 faldet, var der, man fik 50.000 kr. hver, som erstatning for faren ved at B B 52 fald.

 

Vi ved også at da man lavede en slags loran B station sydfor Dundas, at man brugte amerikansk grus og sand i stedet for grønlandsk.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Lars Karl Jensen, den næste er Maliinannguaq Markussen Mølgaard for anden gang.

 

Malînánguak= Markussen Mølgaard, forestiller, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg vil gerne sige til Otto Steenholdt, at da han sagde blandt andet, at det er helt rigtigt, at vi fra udenrigspolitisk udvalg under vores besøg i Pentagon og da amerikanske besøgte os, sagde man, at amerikanerne er åbne overfor ændring af aftalen. Det er danskerne der ikke vil ændre aftalen og sidste år den danske udenrigspolitiske nævns besøg i Grønland under vores møde med dem, sagde man dengang, at hvis vil vi gerne vide hvilke krav, vi kan komme med, så de er åbne overfor at høre vores krav. Vi sagde at vi ville have aftalen ændret, men nu har vi hørt at den danske regering ikke ændre aftalen.

 

Og til Siumuts ordfører sagde at vi skal være stolte over resultatet som landsstyret har opnået.

 

Hvad er der vi skal være stolte over? Man har arbejdet med tillægsaftalerne i en længere periode og vi ved ikke hvad indholdet er, og hvis vi ikke ved hvad det indeholder, så har vi ingen grund til at være stolte. Vi skal først se hvilke aftale, der skal laves.

 


I mit forslag har jeg også sagt, at da Grønland sagde nej til EF, så fik Grønland mulighed for at forhandle med EU på den. Hvorfor kan vi så ikke få samme ordning, således at vi kan lave en selvstændig aftale med USA? Og jeg kan ikke forstå hvorfor, man vil forkaste mit forslag, men på den anden side siger man at man kræver at aftalen genforhandles. Men på den anden side er man også tilfreds med tillægsaftalen. Baggrunden for vores forslag at tillægsaftalen er ikke tilstrækkelig for os, fordi at forsvarsaftalen er lavet over vores hoved uden vores deltagelse. Hvis vi laver tillægsaftaler, så accepterer vi at vi ikke var indblandet i aftalen. Vi kræver, at vi tager sagen alvorligt og ikke siger at det er tilstrækkeligt med tillægsaftaler. Så vil jeg endnu engang opfordre landstingsmedlemmerne til at vedtage mit forslag, fordi det er også hele samfundet, der kræver det samme. Tak.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Maliinannguaq Markussen Mølgaard og nu er det landsstyreformanden.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

I mit første besvarelse hvad angår Josef Motzfeldts bemærkninger, så har jeg nogle tilføjelser.

 

Hans påstand om at landsstyreformanden ikke engang blev orienteret om hvilke aftaler, der er indgået udenom aftalen. Hvad angår Thule så har jeg under hele min periode som landsstyreformand, har jeg altid fået orientering fra den danske regering og de eventuelle spørgsmål, som vi stiller, de bliver også besvaret. Og der er også spørgsmål, som ikke er relevant at skulle offentliggøre. Vi kan altså ikke opsige aftalen her fra Grønland.

 

Da vi havde en samtale med statsministeren i januar måned, så havde vi meget grundige politiske drøftelser, ikke kun dette, men vi kom også ind på jura, vi kom ind på artikel 13, stk. 3, her siger de, hvis det skal oversættes til grønlandsk, så bliver det svært. Her bliver der sagt, at hvis disse 2 regeringer indgår en aftale og hvis en af regeringerne fremsætter et forslag under aftalens periode, altså hvis der ønskes ændringer i aftalens tekster og hvis det viser sig, at disse medfører ændringer i nærtidsplaner af disse forslag kan godt fremsættes, det er artikel 13, stk. 3 og den har vi brugt overfor statsministeren også fordi vi mener, at man kan bruge denne bestemmelse i forbindelse med ændringer af forslagene.

 

Som sagt af Mikael Petersen, så er jeg glad for at den danske regering ikke bare tilbageviser os, men i verdens forandringens navn også er imødekommende med henvisninger til artikel 13. Det  er et punkt vi kommer til at mangle, det er at når vi  sammen med den danske regering laver aftale, så den tid altså hvor sagen skal tages op af den amerikanske regering.

 


Vi har ingen yderligere punkter, som vi er uenige om med henvisning til sidste drøftelser uanset om vi kommer fra Kandidatforbundet eller fra oppositionen. Hvis vi skal gøre status med hensyn til indholdet af aftalen, så er vores arbejde status er at de fleste går ind for vore bestræbelser.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til landsstyreformanden. Jeg skal gøre opmærksom på at jeg regner med at vi skal også stemme inden ret længe, og dernæst er det Otto Steenholdt.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Med henvisning til sidste taler landsstyreformanden, går jeg ind for hans bemærkninger, at status quo kan sammenlignes med de sidste drøftelser vi har haft her. Men hvad angår de andre bemærkninger, så konstaterer jeg, at vi kan tage til tak med disse. Som sagt, hvis man altså ikke kan få det bedste så må man tage det næstbedste. Jeg mener, at vi ikke har store uenigheder her.

 

Jeg kan genkende Inuit Ataqatigiits synspunkter, navnlig at de prøver på at gøre mistillid overfor landsstyrekoalitionen. Men vi skal blot huske, at Inuit Ataqatigiit har vi i koalition med Siumut i de sidste mange år og har så gjort en stor del af arbejdet. Altså har jeg svært ved at forstå hvorfor de ikke er tilfredse med tingenes tilstand, som de har været med til at udforme.

 

Intriger med mere og håndvask det hører med til dagens dagsorden, når man er i oppositionen og det samme vil jeg sige til Josef Motzfeldt. Mens tid var, var han meget eftergivende og da han så endelig kom som opposition, så fik stemmen en helt anden lyd.

 

Jeg takker for landsstyreformandens besvarelse med hensyn til Inuit Ataqatigiit, hvor der blev sagt, at landsstyreformanden ikke engang blev orienteret. Jeg tænker, hvad det mon er de ikke er blevet orienteret om.

 

I har nævnt Danmark og i EU og jeg ser også i jeres indlæg at venstrepartierne ligesom er gået ind for EU-samarbejdet, det er nok SF I mener. Okay, I har jo relationer til SF, derfor kan jeg godt gå ind for det.

 


Også opfordre man den danske regering til at henvende sig til den amerikanske regering for at genoptage forhandlingerne. I den sammenhæng mener jeg, at vi allerede har hørt at den danske regering og den amerikanske regering kan gå med til det. Og altså disse bestræbelser ikke bære frugt, at Grønland så ophæver aftalerne, det er vi jo bekendt med at Grønland ikke alene kan gøre sådan noget. Med lad os dog håbe alle sammen.

 

Da der skal være en afstemning her og allerede nu skal jeg meddele at landsstyreformanden har allerede fortalt om status quo, at vi vil gøre noget overfor USA, men vi er bekendt med, at USA fører krig og har klart sagt, at så længe de fører krig i anden sammenhæng, så skal vi ikke regne med at vores sager bliver taget op, og det er også det jeg henholder mig til.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger også tak til Otto Steenholdt, dernæst er det Josef Tuusi Motzfeldt for 3. gang for en kort bemærkning.

 

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Da landsstyreformanden sidste gang sagde, at der kunne være ting der ikke er helt fortrolige også til politikerne. Aftaler der ikke må ses af politikerne, hvad er det for nogen aftaler? Er det militæraftaler eller hvad er det? Skal vi bare acceptere disse forhold? Det mener jeg ikke.

 

Og til Otto Steenholdt om at jeg beskylder koalitionen for de ting. Du er den der har taget en kovending sidste gang. Du har sagt at den sørgelige aftale skal genforhandles.

 

Og med hensyn til at venstrefløjen i Danmark er blevet venlige, det vi siger er, at vi skal begynde at forhandle med EU i stedet for den danske regering. Hvis vi ikke kan ændre aftalen nu, så skal vi forhandle med EU i fremtiden. Den der trøst at vi skal deltage ved forhandlingsbordet i fremtiden. Jeg ved ikke hvilket mandat vi får, og jeg tror ikke har en stærk position da landstingets standpunkt er så svag nu.

 

I vores ellers godtfungerende rigsfællesskab er aftalen er blevet en hindring.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.


Og vi siger tak til Josef Motzfeldt og nu til Mikael Petersen, meget kort fordi det er 3. gang.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Det bliver kort. Jeg vil bare præciserer overfor forslagsstilleren Maliinannguaq Markussen Mølgaard, at beslutningsforslaget lyder af dansk-amerikansk aftalen fra 1951 skal ændres for alvor eller vi skal tage sagen alvorligt. Vi mener fra Siumut at man har taget sagen alvorligt, derfor fortsætter sagen, og da forslaget ikke indeholder nye ting i forhold til landstingsbeslutningen i 1990. Så du skal ikke misforstå os.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Mikael Petersen, tak. Og udover partiordførerrækken Johan Lund Olsen.

Efter disse talere også fordi at vi kan se at der er et stort flertal, og så er det Johan Lund Olsen.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Jeg vil godt lige knytte bemærkninger til det jeg finder mærkeligt med hensyn til en eventuel tillægsaftale. Det er flertallet der samles om dette forslag eller dette synspunkt.

Vi har selvstyrekommissionen som er nedsat af landsstyret og landstinget og i forbindelse med arbejdet i selvstyrekommissionen. Det vi snakker om i punkt 31 navnlig den dansk-amerikanske forsvarsaftale, altså ændring af aftalen og man vurderer altså en eventuel ændring af forsvarsaftalen. Og selvstyrekommissionen og der underafdelinger er blevet enige om at en eventuel tillægsaftale er ikke vejen frem. Det er altså et punkt vi har nøje vurderet i de forskellige underudvalg i selvstyrekommissionen  og vi eftersom har været igennem disse mange gange også indenfor selvstyrekommissionen. Allerede ved årets begyndelse blev der opnået enighed om i selvstyrekommissionen at tillægsaftaler ikke er vejen frem. Og man agter at indstille en ændring af forsvarsaftalen af 1951. Den nuværende koalitions repræsentanter i selvstyrekommissionen har, så er det spændende om disse repræsentanter vil lave om på deres synspunkter her efterfølgende. Det bliver spændende, så bliver der jo et møde i selvstyrekommissionen i juni måned, så hvis de altså ændre standpunkt, så vil det være godt at vide det.

 


Derudover vil jeg også lige nævne, selvom vores partiformand også har forundret sig over det, nemlig det der bliver sagt fra Otto Steenholdt, at vi har lavet en kovending fra sidste år. Hvad skyldes det mon? Det ville vi meget gerne vide. Det er Otto selv der selv skal kunne besvare dette. Har du lavet en aftale med Siumut eller med andre eller er du blevet løskøbt fra disse andre partier? Og der er på den baggrund, at du har ændret dit standpunkt. Dengang, da vi havde førstebehandlingen af dette punkt, så tog du det meget alvorligt og ønskede en afstemning om den dårlige forsvarsaftale. Og du sagde, at man skal fastholde ændringerne i en forsvarsaftale.  Men nu har du pludselig en helt anden mening, hvad mon det skyldes?

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Johan Lund Olsen, dernæst er det Anthon Frederiksen, udenfor partiordførerne.

 

Anthon Frederiksen, Landstingets 4. næstformand, Kandidatforbund.

For det første skal jeg lige understrege, at vi i Kandidatforbundet ikke er bundet til noget som helst i forbindelse med afstemninger. Vi har vores egen frihed og vores egen indre stemme og det er ud fra det vi stemmer.

 

Så vil jeg selv som person tage et standpunkt og vil undlade at stemme i forbindelse med landsstyrets besvarelse også fordi vi i blandt andet efteråret har gået stærkt ind for ændringen af forsvarsaftalen og at man arbejder for det, det har vi støttet allerede i efteråret. Derfor mener jeg, at det ville være helt på sin plads, hvis vi altså kan gøre noget ved den aftale, som er trådt i kraft allerede før grundloven blev ændret, hvor vi er sat udenfor indflydelse. Det er altså den aspekt vi som grønlændere skal være interesseret i, nemlig forsvaret af den grønlandske territorium og befolkning. Det er derfor jeg vil stemme for.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Jeg siger tak til Anthon Frederiksen, så giver jeg en særlig tilladelse til Otto Steenholdt for et meget ultrakort bemærkninger.

 

Otto Steenholdt, ordfører, løsgænger.


Godt jeg var alene dengang da jeg fremsatte forslaget overfor landstinget, at jeg var helt alene dengang. Jeg er aldrig nogensinde blevet købt. Jonathan har allerede nævnt, at sagen er af meget alvorlig karakter også fordi Amerika er stadigvæk i krig og nedprioriterer sine andre aktiviteter. Det er derfor det på nuværende tidspunkt er meget vanskelligt at opnå resultater i den sammenhæng. Når andre opprioriterer opgaver af lyst, så mener jeg, at vi kan opnå noget.

Det er ikke kun mig, der har lave kovending, de andre har også gjort det samme.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Otto Steenholdt og nu er det Malînánguak= Markussen Mølgaard for 3. gang, ultrakort og dernæst er det landsstyreformanden med afsluttende bemærkninger.

 

Malînánguak= Markussen Mølgaard, forestiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal blot sige til Otto, da vi har givet afslag til Otto Steenholdts forslag dengang også fordi vi konstaterede at flertallet her i salen ikke ønsker en ændring og ved at udsætte til andenbehandlingen, havde vi kunnet forberede os mere grundigt, således at vi her i foråret kan tage det op i samarbejde med landsstyreformanden og udenrigs-, og sikkerhedspolitisk udvalg.

 

Dengang sluttede jo koalitionen brat og situationen er nu anderledes. Og Otto skal heller ikke forstå det, at hvor var jeg henne dengang, altså formanden for udenrigs-, og sikkerhedspolitisk udvalg. Du er bekendt med, at jeg var  udenlands i Bruxelles, blandt andet  USA og Danmark.

 

Det var på disse tidspunkter, som mit forslag har været fremme, det er derfor du skal efterlyse, hvor jeg har været henne.

 

Og afslutningsvis ville jeg lige spørge landsstyreformanden, når tillægsaftalerne er sat på plads og om de skal sættes som forslag her i landstinget til godkendelse. Og som det andet i forbindelse med missilforsvaret og forhandlingerne hermed og baggrunden for at vi kan være med, hvilken bemyndigelse har vi? Har vi vetoret i denne sammenhæng?

 

Afslutningsvis vil jeg fra Inuit Ataqatigiit sige, at vi fortsætter med vore bestræbelser i denne sammenhæng.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Maliinannguaq Markussen Mølgaard og afslutningsvis er det landsstyreformanden.


Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Jeg regner med at ved gennemgåelse af aftalen som jeg har sagt i svarnotatet, at jeg regner med at gennemgår aftalen i fællesskab med den danske regering. Og vi skal fastslå hvordan proceduren bliver under mødet i slutningen af maj.

 

Men som sagt USA er under krig og opgaverne skulle ellers være løst sidste år er endnu ikke løst og vi skal lave tillægsaftaler omkring miljøforureningen og andre forhold og det er de ting, som den danske regering allerede har accepteret. 

 

Forureningen i Thuleområdet, affaldshåndtering og andre ting som ikke skal koste noget for os. Vi laver aftaler omkring disse med regeringen.

 

Og med hensyn til Maliinannguaq=s spørgsmål om vi skal kunne sige nej ved forhandlingsbordet, selvfølgelig skal vi sige nej, hvis vi ser ting vi ikke kan acceptere. Og det er vores pligt at sige nej til forhold vi ikke kan accepterer. Og vi skal bruge vores indflydelse selvfølgelig. Og vi ved ikke om USA kommer med henvendelse til den danske regering omkring brugen af Thuleradaren.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Og nu til afstemning om andenbehandling af punkt 35.

 

De der stemmer for beslutningsforslaget bedes rejse sig:

 

11.

 

De der stemmer imod beslutningsforslaget, bedes rejse sig:

 

16.

 

De der hverken stemmer for eller imod beslutningsforslaget bedes rejse sig:

 

Ingen.


Beslutningsforslaget er dermed forkastet.