Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 82-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

17. mødedag, fredag den 10. maj 2002, kl. 18.55

 

Punkt 82

 

Beslutningsforslag om udarbejdelse af en handlingsplan vedrørende demens.

(Asii Chemnitz Narup)

(1. behandling)

 

Asii Chemnitz Narup, Forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Da jeg afleverede mit forslag den 5. marts, så ....., at forslaget drøftes som, med den forslag, som jeg har fået som titel, nemlig forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at forestå en udredning af det fremtidige behov for etablering af hjælpeforanstaltninger til personer med begyndende demens med henblik på, at der udarbejdes en samlet plan for udvik­ling af det nødvendige hjælpeapparat.

 

(Ordstyreren gør opmærksom på, at den grønlandske titel på demens ikke har noget at gøre med selve punktets kerne). Så er det forslagsstilleren med begrundelse for forslaget.

 

Flere kompetente fagfolk, lige såvel social- som sundhedssektoren har i den senere tid flere gange påpeget, at vi i det grønlandske samfund har et stigende antal medborgere med demens eller begyndende demens. Denne gruppe borgere har et særligt behov for pleje og omsorg i hverdagen samt behov for stimulering med henblik på at vedligeholde basale funktioner. Behovet for hjælp varierer fra person til person og afhængig bl.a. af, hvor progredieret demen­sen er. (Det betyder nok, i hvor stor en grad demens de har). Det kræver særlig træning for det professionelle personale at yde den relevante hjælp.

 

I Inuit Ataqatigiit mener vi ikke, at Landstinget kan sidde denne viden overhørig, hvorfor vi må bede Landsstyret om at tage skridt til for det første, at afdække, hvor mange personer, der aktuelt måtte have behov for særlige hjælpeforanstaltninger på grund af demens. For det an­det, i hvilken udstrækning disse personer i dag får den relevante hjælpe, samt for det tredje, at man undersøger de fremtidige behov. Og endelig bør udredningsarbejdet for det fjerde inde­holde en vurdering af, hvilke fysiske rammer der kræves for at tilbyde personer med demens en optimal behandling. Spørgsmålet om personale og uddannelsesbehovet bør ligeledes under­søges.

 

Kommunerne og KANUKOKA er naturligvis oplagte samarbejdspartnere, da den nugældende lovgivning åbner mulighed for at oprette såvel kommunale som landsdækkende institutioner, er der udgangspunktet en vis fleksibilitet giver flere udviklingsmodeller.

 

Spørgsmål som behov og kommunernes økonomiske formåen vil kunne indgå i overvejelserne i udviklingen af det fremtidige hjælpeapparat. Det vil også være oplagt at overveje, hvorledes de eksisterende alderdomshjem ved en lettere ombygning eller udbygning med skærmede enheder, kan omstilles til at modtage denne gruppe borgere uden alt for tunge anlægsudgifter.

 

Spørgsmålet om det omgivende samfunds reaktioner på mennesker med demens eller begyn­dende demens har stor betydning for de sygdomsramte samt de pårørendes livskvalitet. Derfor bør Landsstyret allerede nu overveje, hvilke former for oplysningskampagner, der bør sættes i værk, så nærmiljøet kan optræde støttende og aflastende.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Vi siger tak til Asii Chemnitz Narup. Så er det Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø med et svarnotat, Edvard Geisler.

 

Edvard Geisler, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Natur, Atassut.

Tak. Jeg skal indledningsvis udtale, at nærværende svarnotat er udarbejdet i tæt samarbejde med Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

 

Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup har fremsat forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at forestå en udredning af det fremtidige behov for etablering af hjælpe­foranstaltninger til personer med begyndende demens med henblik på, at der udarbejdes en samlet plan for udvikling af det nødvendige hjælpeapparat.

 

Forslaget er af formandskabet blevet henvist til behandling som et beslutningsforslag.

 

Ældreomsorgen står allerede på Landsstyrets dagsorden, og hvilke områder, der skal ydes en særlig opmærksomhed i de kommende år. Til Landstingets efterårssamling i år, planlægger Landsstyret at fremsætte forslag om ændring af landstingsforordningen om offentlige pensio­ner.

 

Hidtil har fokus været på de ældres økonomiske forhold, men det er naturligvis lige så vigtigt at fokusere på den omsorg de ældre tilbydes og som er med til at sikre dem livskvalitet.

 

Efter ændring af prnsionsforordningen vil omsorgsdelen derfor blive tema, som vil blive taget op i Landsstyrets arbejdsprogram i samarbejde med kommunerne gennem KANUKOKA med forventning om fremlæggelse på Landstingets efterårssamling 2003.

 

Til de fem punkter i landstingsmedlem Asii Chemnitz Narups beslutningsforslag om, hvilke initiativer Landstinget bør tage, skal Landsstyret bemærke følgende.

 

For at afdække hvor mange personer, der aktuelt måtte have behov for særlige hjælpeforan­staltninger på grund af demens, vil KANUKOKA blive anmodet om at være behjælpelig med at indsamle disse oplysninger hos kommunerne. Det vil ligeledes være kommunerne, der kan oplyse, i hvilken udstrækning disse personer i dag får den relevante hjælp. Oplysningerne skal indhentes af socialområdet og bearbejdes i samarbejde med sundhedsvæsenet, som har den faglige ekspertise til at diagnosticere.

 

Sunhedsvæsenet har ved Dronning Ingrids Hospital muligheder for at diagnosticere demens og tilsvarende lidelser. Diagnostikken omfatter en medicinsk udredning, psykiatrisk og psyko­logisk gennemgang kompenseret med en eventuel CT-scanning.

 

Antallet af demente skønnes at stige i fremtiden, hovedsageligt på grund af det stigende antal ældre i samfundet, ligesom visse typer af degenerative hjernesygdomme som Parkinson syg­dom, rystesygen, synes at være relativt hyppig i den grønlandske befolkning. Sundhedsvæse­net har tilknyttet en neurologisk konsulent, som efter behov foretager konsultationsrejser i de enkelte sundhedsdistrikter.

 

På det behandlingsmæssige plan er Dronning Ingrids Hospital på nuværende tidspunkt hver­ken fagligt eller økonomisk rustet til at påtage sig de ofte langvarige og plejekrævende optræ­ningsforløb. For at løfte denne patientbehandling kræves tilknyttet talepædagogisk ekspertice, en forøgelse af såvel den fysioterapeutiske som ergoterapeutiske funktion samt indretning af egnede faciliteter. Det er dog også sundhedsvæsenets opfattelse, at genoptræning og omsorg i videst muligt omfang bør foregå i patienternes nærmiljø, selvom det må påregnes, at meget tunge plejekrævende ældre i de mindre kommuner må forventes indlagt på de eksisterende sygehuse.

 

Indretning og drift af skærmede enheder i distriktssygehusene vil kræve tilførsel af ressourcer til nyindretning og efteruddannelse af personalet til denne nye opgave. Sundhedsvæsenet har i dag ikke nogen opgørelse over, hvor mange demens-patienter der allerede er i samfundet.

 

For så vidt angår en undersøgelse af det fremtidige behov, vil der i nogen udstrækning kunne findes oplysning om dette ved anvendelse af allerede eksisterende undersøgelser fra andre lande. Tendensen med flere og flere ældre, der rammes af demens, kendes både fra Danmark og de øvrige nordiske lande. I undersøgelsen skal inddrages, om der er særlige forhold i Grøn­land, der kan give anledning til overvejelse af, om udviklingen her vil være anderledes end de andre lande.

 

Ved vurderingen af, hvilke fysiske rammer der kan kræves for at tilbyde personer med demens en optimal omsorg og behandling, vil erfaringer fra den skærmede enhed i Nuuk blive inddra­get. Den skærmede enhed med plads til seks ældre psykiatriske beboere blev oprettet i 1996. Ifølge kommunens oplysninger er der meget gode erfaringer med enheden, idet denne beboer­gruppe allerede nu er bedre fungerende end tidligere.

 

Til det sidste spørgsmål om personale og uddannelsesbehovet, skal Landsstyret oplyse, at der efter en beslutning på efterårssamlingen 2001 er igangsat en undersøgelse af arbejdsforholde­ne for de uddannede medarbejdere indenfor den sociale sektor. Undersøgelsen forventes af­sluttet til sommer og resultatet fremlægges på efterårssamlingen senere i år sammen med eventuelle anbefalinger om, hvilke tiltag, der bør tages for at forbedre arbejdsforholdene for denne gruppe.

I undersøgelsen indgår også arbejdsforholdene i ældresektoren, og den vil bl.a. vise noget om uddannelses- og personalebehovet. Tilrettelægning og gennemførelse af undersøgelsen fore­stås af en ekstern arbejdgruppe med repræsentanter fra kommunerne, uddannelsesstederne og fagforeningerne. Når det er afdækket, hvilke særlige behov for demente, der vil være fremover med hensyn til fysiske forhold, så kan de indarbejdes i kommunernes anlægsplaner og Hjem­mestyrets udgifter skal medtages i Finansloven.

 

For sundhedsvæsenets vedkommende er der i planlægningen af sundhedsuddannelserne taget højde for de stigende antal ældre i befolkningen. I sundhedshjælperuddannelsen og sundheds­assistentuddannelsen, som også retter sig mod ansættelse i kommunerne, er der indbygget fag som aktivering og praktikuddannelse, som også tager højde for disse forhold.

 

Sundhedsmedhjælperuddannelsen retter sig specielt mod raske gamle i hjemmene, hvorimod sundhedsassistentuddannelsen også retter sig mod syge gamle. I kursusøjemed har Peqqissaa­nermik Ilinniarfik ligeledes fokus på kvalificering af personalet indenfor omsorgen, og der er en stor søgning til disse kurser, både fra kommunerne og sundhedsvæsenet.

 

Asii Chemnitz Narup mener, at Landsstyret allerede nu bør overveje, hvilke former for oplys­ningskampagner, der bør iværksættes, så nærmiljøet kan optræde støttende og aflastende. Der er ingen tvivl om, at pårørende til demente trækker et stort læs for at give den demente en værdig tilværelse med pleje og omsorg. Pårørende bliver følelsesmæssigt påvirket af den personlighedsforandring som deres pårørende gennemgår. Der kan derfor opstå kriselignende reaktioner, som skal bearbejdes.

 

Det er Landsstyrets pligt at undersøge og aflaste disse pårørende med information om sygdom, symptomer m.m., og hvad de kan gøre for at understøtte den dementes tilværelse, uden selv at ødelægge deres helbred. Dermed vil vi også kunne efterleve Verdenssundhedsorganisationen WHO=s anbefalinger om en sund aldring ved at lægge år til livet, men også at lægge liv til årene for gruppen af demente borgere.

 

I dag, så må vi konstatere, at der ikke findes materiale på grønlandsk, som kan give disse oplysninger. Men både sundheds- og socialpersonalet gør et stort stykke arbejde for at give den rette vejledning. Visse hjemmesygeplejersker i distrikterne er begyndt at oprette selvhjælps- og netværksgrupper, hvor målet er, at de pårørende mødes og kan støtte hinanden.

 

Landsstyret er enig i de fremførte behov og vil lade det indgå i prioritering på social- og sund­hedsområdet. Tak.

 

Anders Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet. Så går vi over til ordførerrækken. Først er det Vittus Mikaelsen, Siumut.

 

Vittus Mikaelsen, ordfører, Siumut.

Tak. Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup fremkommer med et beslutningsforslag om, at Landstinget beslutter, at Landsstyret skal pålægges at afdække behovet for bevilling til eksi­sterende og fremtidige behov for demens-patienter.

 

Efter nøje gennemgang af forslaget, skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger til for­slaget.

 

Fra Siumut ved vi, at Landsstyret allerede er opmærksom på problemet og arbejder ihærdigt på problemet. Det ved vi allerede fra Siumut, derfor er vi forundrede over, at forslaget frem­sættes.

 

I løbet af den indeværende valgperiode og tidligere har landstingsmedlemmernes krav om løsning af de ældres problemer rejst overfor Landsstyret. Som Landsstyret anfører indgår omsorg for de ældre i de kommende år i Landsstyrets arbejde med særlig henblik på dette område.

 

Ifølge Inuit Ataqatigiits forslag, skal man ikke se bort fra den nuværende viden og forudsigel­serne. Fra Siumut vil vi have nærmere redegørelse på denne formulering.

 

Under vores grundige gennemgang af forslaget konstaterer vi i Siumut, at nærværende forslag indeholder fem dele, nemlig som det første, registrering af antallet af demente. Det andet punkt er bygning af boliger. Det tredje uddannelse af personalet, og det fjerde konsulentbistand fra nære pårørende samt femte punkt finansieringen. Fra Siumut mener vi, at kun to landsstyreområder ikke kan klare så store opgaver. Som Landsstyret anfører, vil forslag til løsning af de ældres vilkår blive forelagt til efterårssamlingen 2002. Og derudover siger Landsstyret, at undersøgelserne allerede pågår uden at der er afsat særlig bevilling her til. Tillige fremføres det, at meget kostbare lægerejser foretages med henblik på undersøgelse af de demente, og at Landsstyret allerede har planer og at de koordineres i disse i samarbejde med kommunerne og KANUKOKA, og vi ved alle, at de ældres vilkår indgår i undersøgelser­ne.

 

I Siumut er vi klar over, at kommunerne er opmærksomme på forøgelsen af antallet af ældre. I Siumut er vi klar over, at Landsstyret allerede gør meget ud af arbejdskraften, siden Landstin­get ved efterårssamlingen 2001 har krævet undersøgelse af arbejdskraftssituationen, inklusive ældreområdet. Det siges, at resultatet vil blive forelagt ved efterårssamlingen 2002.

 

I Siumut ved vi, at der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra kommuner­ne, uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedsparter. Fra Siumut er vores vigtigste mål, at raske og rørige ældre skal have et trygt hjem uden forstyrrelser, og derfor er Siumut uenig med Inuit Ataqatigiit, når de foreslår, at der skal etableres plejesektioner i alderdomshjemmene. I Siumut er vi enige med Landsstyrets planer om etablering af plejeafdelinger i sygehusene i samarbejde med kommunerne.

 

I Siumut er vi helt klar over, at kommunernes budgetter forrykkes i takt med antallet af de­mente, der indlægges på sygehusene.

 

Med disse bemærkninger kan vi ikke støtte landstingsmedlem Asii Chemnitz Narups beslut­ningsforslag, idet forslagets indhold allerede er under behandling hos Landsstyret.

 

Vi støtter Landsstyrets forelæggelse fuldt ud og takker for Landsstyrets og alle de øvrige med­arbejderes gode og positive indsats på området.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Vittus Mikaelsen. Derefter er det Godmann Rasmussen, Atassut.

 

Godmann Rasmussen, ordfører, Atassut.

Et beslutningsforslag om, at Landsstyret skal aflægge alle problemer, der måtte være for at man kan planlægge de nødvendige økonomiske forhold i fremtiden med det sigte for, at man kan give sociale ydelser til mennesker med begyndende demens eller af demente, der kan få brug for hjælp. Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til forslaget fra Asii Chemnitz Naru­p.

 

Indholdet af forslagsstillerens forslag er jo ikke længere noget særsyn her til lands, og derfor synes forslagets fremsyn at være på sin plads. Vi tror i Atassut på, at hvis man ikke er for­beredt på de ting, der er blevet fremsat, kan de få uoverskuelige konsekvenser. Derfor er vi i Atassut yderst tilfredse med, at Landsstyret i deres svar giver udtryk for, at man har spørgsmå­lets bevågenhed.

 

Svarnotatet giver også det indtryk, at man ved samarbejde med KANUKOKA og kommuner­ne imellem allerede har konstateret, at effekten er det endvidere forstår vi på svarnotatet, at sundhedsvæsenet er begyndt at bruge en vejleder på området, og at man er påbegyndt på nogle initiativer. Det er beklageligt, at Dronning Ingrids Hospital ikke har haft mulighed for at yde hjælp hverken personalemæssigt eller økonomisk, og vi kan jo ikke komme uden om, at vi i de kommende år skal være mere årvågne overfor problemet. Vi ved jo, at når der dukker nye problemer, og hvis disse især rammer samfundet, kan disse have alvorlige konsekvenser, især hvis man støder på et problem man ikke er forberedt på. Derfor støtter Atassut forslaget, der har et fremsyn, og vi vil ikke være tilbageholdende med at være med til at finde en løsning på dette problem.

 

Med disse bemærkninger tilslutter vi os fuldt ud forslaget.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Godmann Rasmussen. Næste taler er Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit har fremsat et beslutningsfor­slag, som er nødvendig for at blive fremsat til drøftelse.

 

Først skal vi fra Inuit Ataqatigiit sige, at vi ikke kan acceptere den udformning, som beslut­ningsforslaget er blevet fremsat i dagsordenens notater på grønlandsk, da ordet senil og ikke demens er blevet brugt. Dermed skal vi informere formanden, at sundhedsvæsenet har ordli­ster over godkendte betegnelser for diverse sygdomme, og den grønlandske betegnelse Apuu­jortortoq@ er dermed betegnelsen for ordet demens. Så det er dermed ikke nødvendigt at man sender det her spørgsmål videre til Sprognævnet, da det allerede er registreret.

 

Demens manifisterer sig ved, at hjernens naturlige gang bliver nedsat. De første tegn på de­mens viser sig ved hukommelsessvigt og problemer i dagligdagen. De fleste tilfælde af hu­kommelsessvigt hører vi fra de ældre, men man må gøre opmærksom på, at unge kan blive ramt af sygdommen.

 

Som forslagsstilleren udtrykker det, er sygdommen blevet mere udbredt i de seneste år, både i vort land og i udlandet. Dette er man heldigvis fra sundheds- og socialarbejdernes side op­mærksom på. Dermed har vi fået mulighed for på længere sigt, at planlægge en handlingsplan. Med grundlag på et ønske om en langsigtet planlægning, vil vi fra Inuit Ataqatigiit takke Landstingets interesse for sagen.

 

En af de ting, som vi synes fra Inuit Ataqatigiit, at der hermed skal medtages ved en undersø­gelse er, hvad de enkelte kommuner har medtaget som grundlag og handlingsplan for undersø­gelse, og for de som er ramt af demens-sygdommen. Som man ved kan der være store forskel­le for folks behov, når de bliver ramt af sygdommen, og dermed bliver det nødvendigt at tilret­telægge en behandling individuelt.

 

I Landsstyremedlemmets svarnotat er KANUKOKA blevet involveret ved indsamling af op­lysninger i de forskellige kommuner om afdækning af, hvorvidt hjælpens nødvendighed er. Og det er vi i Inuit Ataqatigiit tilfredse med, fordi kommunerne er de nærmeste ved behand­lingen af de sygdomsramte. Og det er derfor ligeledes de i kommunen dem, der kan levere mest nøjagtige oplysninger.

Med disse ord tager vi Landsstyremedlemmets svarnotat til efterretning og godkender forsla­get til beslutning og dermed sender det videre til Social- og Sundhedsudvalget.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Olga Poulsen. Dernæst er det Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.

 

Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Fra Kandidatforbundet har vi følgende bemærkninger om landstingsmedlem Asii Chemnitz Narups beslutningsforslag.

 

Beslutningsforslaget har en stor betydning. Det vil vi præcisere, og fra Kandidatforbundet vil vi fremhæve som vigtigt, at målsætningen for den ovennævnte både skal forarbejdes grundigt og realiseres hurtigst muligt. Da vi drøftede om, hvorvidt moderniseringen af alderdomshjem­mene, har vi i sin tid nævnt, hvor vigtigt det er, at man opretter nye boliger til personer, der har udviklet demens-sygdommen. Som eksempel vil jeg nævne, at man nu i adskillige år nu har haft boliger til personer, der har demens-sygdommen. Og her blev det klart bekræftet, at der er et stort behov for oprettelsen af boliger og særskilt fra alderdomshjemmene, og at det er utroligt vigtigt, at det er således, at .... og dermed placeret personer med demens særskilt fra alderdomshjemmene. Samtidigt opnåede man, at man nu kun kan pleje personer med demens til stor tryghed for familierne til personer med demens. Og ikke mindst blev hjælpeforanstalt­ningerne og som kun er rettet til personer med demens betydeligt forbedret.

 

Når man nu har fulgt i oprettelsen af boliger til personer med demens, har det været en stor lettelse når man ser, at personer med demens bliver plejet og som kun er rettet til disse, og at dette udføres professionelt. Ikke mindst har det været en stor indlæring for personalet, og om hvor man nu kun planlægger de daglige gøremål for personer med demens. Derfor er vi meget enige med det, som forslagsstilleren efterlyser, og ønsker derfor, at der snarest skal foretages tiltag indenfor området. Samtidig anser vi det som vigtigt, at når man nu skal til at undersøge de fremtidige behov, skal man tage højde for, hvor vigtigt det er, og at det er meget vigtigt for at personer med demens bor særskilt og alene, idet det nu er bevist, at når der er for megen indtryk og forstyrrelser fra omgivelserne, kan det få negative følge for personer med demens.

 

En af de ting, som vi har bidt mærke i og som vi er meget enige i, at hvor vigtigt det er med oplysningskampagner. For det kan virkelig være hårdt for familiemedlemmer, der bliver ramt af demens. For igennem oplysningskampagnen kan familier, der bliver ramt allerede få indsigt i, hvad sygdommen indebærer, og hvilke symptomer, der giver udtryk for personer, der får demens. Derfor er vi meget enige og tilslutter i høj grad forslagsstillerens forespørgsler og efterlysninger, da vi mener det er meget vigtige punkter.

 

Med disse korte bemærkninger, støtter vi fra Kandidatforbundet fuldt ud for forslagsstillerens 1. behandling.

 

(Toqqaannarlugu aallartimmassuk ataatsimiinnermi aqutsisoq ilaanngitsoorpoq).

 

Otto Steenholdt, ordfører, løsgænger.

Jeg er meget tilfreds med forslagsstillerens opfordring til Landsstyret om at gøre noget for personer med demens. Ifølge statistikken er vi bekendt med, at antallet af ældre med demens vil forøges i de kommende år. Derfor skal vi være forberedt på disse sygdomme iblandt den ældre befolkning.

 

I nært samarbejde med kommunerne bliver vi nødt til at besvare spørgsmålet om netop, hvor mange mennesker der lider af denne sygdom, idet antallet vil være afgørende for, hvilke for­anstaltninger, der skal igangsættes.

 

Endnu engang må vi tænke på den økonomiske side af sagen. Dronning Ingrids Hospital har ingen mulighed eller ressourcer også økonomisk til at tage sig af disse mennesker. Idet vi ifølge forslagsstilleren allerede har kendskab til, at antallet vil være stigende, burde vi allerede nu igangsætte initiativer, som forslagsstilleren nævnte. Det er beklageligt, at vi ikke engang kan anvise lokaler i forbindelse med hjælpen af disse mennesker og bliver nødt til at hjælpe lokalt, selvom det kan være utilfredsstillende, idet ekstraordinær indsats vil medføre behov for økonomiske ressourcer.

 

Vi må også tænke på familien som helhed. Opmærksomheden er for lille til disse patienter, hvor familierne bliver nødt til at tage sig af disse mennesker.

Det er et forslag, som er støtteværdig, idet vi er allerede bekendt med, at antallet af disse men­nesker vil være stigende, og vi må igangsætte foranstaltninger og håbe, at vi vil være beredt til at hjælpe den slags mennesker, således at vi også særskilt tager os af dem i egnede lokaler.

 

Jeg er godt tilfreds med forslaget og opfordrer Landsstyret til at følge indstillingerne i forsla­get.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Otto Steenholdt. Inden næste taler skal jeg lige gøre opmærksom på, at vi for­inden vi overgår til næste punkt, at flertallet af medlemmerne skal være til stede, også fordi der skal være en afstemning. Jeg skal også opfordre til, at et forslag i sin foreliggende form, enten det er støtte eller ej, og at opfordre til, om vi skal tage forslaget eller indstille forslaget til udvalgsbehandling, og nu er det forslagsstilleren Asii Chemnitz Narup.

 

Asii Chemnitz Narup, forslagsstilleren, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak for Edvard Geislers besvarelse på vegne af de to landsstyremedlemmer, og tak til partierne og Kandidatforbundet og Otto Steenholdt. Jeg skal gøre det kort. Baggrunden for fremsættelse af forslaget er netop at det er ikke kun de ældre, der bliver ramt af demens. Der er også demens iblandt ungdommen, og der er også familier med mindre børn, der også bliver ramt af denne sygdom. Og jeg bemærker, at mange af medlemmerne her i tinget vil være med til at løse problemet, og jeg skal kun sige til Vittus Mikaelsen, jeg skal gøre opmærksom på, at spørgsmålet ikke udelukkende vedrører de gamle, men også andre grupper i samfundet. Og til dine bemærkninger skal jeg blot sige, så er det lige som om I automatisk siger os imod i parti­diciplinens navn.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Dernæst er det Landsstyremedlemmet for Sundhed Edvard Geisler.

 

Edvard Geisler, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Natur, Atassut.

Nærværende svarnotat er udarbejdet i tæt samarbejde med Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. Vi er selvfølgelig glade for, at Asii Chemnitz Narup har taget vores besvarelse til efterretning. Vi er selvfølgelig glade for partiordførernes indlæg.

 

Og med hensyn til de personer, der har demens, og hvorledes man kan pleje disse i de forskel­lige enkelte kommuner langs kysten, skal vi selvfølgelig være opmærksomme på. Jeg bruger ordet demens også på grønlandsk, idet senil-demens på grønlandsk også bliver kaldt på en lidt anderledes måde. Derfor har vi i Landsstyret besluttet at sige demens, også som vi siger tuber­kulose forkortet TB, også på grønlandsk.

 

Og til Loritha Henriksens indlæg, som også er i overensstemmelse med Landsstyrets svar, så er det ligeledes noget jeg vil præcisere, at vi også i Landsstyret vil og er i gang med at udar­bejde retningslinier for tiltag indenfor punktet.

 

Otto Steenholdt som også var inde på de samme synspunkter, som vi også har fremlagt her i dag, også med hensyn til fremtidige tiltag. Og vi er også glade for, at Otto Steenholdt hermed også har understøttet vores besvarelse.

 

Og som der også blev sagt fra Inuit Ataqatigiits side Asii Chemnitz Narup, at det ikke kun er de ældre, der får demens men også den yngre generation og også forældre med mindre børn, der er begyndt at få sygdommen demens. Vi er fra Landsstyret selvfølgelig glade for, at der er så stor udbredt tilslutning til forslaget. Og det takker vi for.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø. Næste taler er Vittus Mikaelsen.

 

Vittus Mikaelsen, ordfører, Siumut.

Tak. Jeg er dybt forundret over det svar jeg har fået for vores indlæg fra forslagsstillerens side. Jeg vil gerne høre om, hvorfor der er blevet sagt som der blev sagt fra Inuit Ataqatigiits side. Jeg har derfor kun spurgt om, hvorfor det foreliggende punkt lyder som om, der ikke er sket yderligere tiltag indenfor området. Vi gør vores for at udvikle og tage hensyn til og tilrettelæg­ge forholdene og vilkårene for demente patienter, ligeledes også i Grønland, så hvem kan sige imod landstingsmedlemmernes arbejde? Vi gør vores arbejde, og vi gør vitterligt noget for området vedrørende punktet.

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Vittus Mikaelsen. Næste taler er Loritha Henriksen.

 

Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg har fremført mit indlæg på baggrund af overskriften. Jeg er bekendt med den grønlandske betegnelse allerede er godkendt. Og jeg håber, at forslagsstilleren vil tage det til efterretning. Vi ønsker også, at forslaget går videre til udvalgsbehandling.

 

Det har vi glemt, undskyld.

 

Jeg vil også ligesom de andre påminde om, at det ikke kun er de ældre, der bliver ramt af denne sygdom. Også yngre mennesker bliver ramt, og det vil vi have i baghovedet, og bag­grunden for mit ønske om, at der igangsættes foranstaltninger så hurtigt som muligt er, at vi ligesom mangler

yderligere informationer omkring denne sygdom, også fordi mennesker i almindelighed ikke rigtig har noget kendskab til dette. Det er derfor jeg ønsker, at informationskampagnen startes hurtigst muligt.

 

Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Loritha Henriksen. Der er ikke flere der har markeret, og hermed er punkt 82 behandlet færdigt. .... følgende. Der er markant flertal for forslaget, nemlig fra Inuit Ataqati­giit, Atassut og Kattusseqatigiit og på baggrund af det skal forslaget behandles af Sundheds­udvalget inden 2. behandlingen til efteråret.