Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 93-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

13. mødedag, tirsdag den 30. april 2002

 

 

Dagsordenspunkt 93

 

Beslutningsforslag om fastsættelse af en nedre grænse for kommunernes skatteudskriv­ningsprocent.

(Josef Motzfeldt)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

 

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Der er allerede en nedre grænse for kommunernes udskrivningsprocent, hvorfor jeg skal gen­tage mit forslags originale titel som lyder: Forslag til landstingsbeslutning om at ændre '28, stk. 2 i landstingslov nr. 5 af 1979 om indkomstskat, som bl.a. ændret ved landstingslov nr.3 af 5. juni 1986, så der fastsættes en mindstegrænse udskrivningsprocent på 25%.

 

Baggrunden for mit forslag er, så er forholdene i dag sådan, at i henhold til '28, stk. 2 i den nugældende landstingslov om indkomstskat, så kan de enkelte kommuner selv fastsætte ud­skrivningsprocent til mellem 20 og 30%. Som konsekvens heraf, har den billigste kommune en skatteprocent på 35, nemlig en kommuneskat på 20% plus en landsskat m.m. på 15%, mens den dyreste har en skatteprocent på 44, nemlig en kommuneskat på 29 og en landsskat m.m. på 15%.

 

På denne baggrund foreslår vi, at der fastsættes en mindstegrænse for kommunernes udskriv­ningsprocent på 25%, og dette kan sikres ved, at det sidste punktum i '28, stk. 2 i landstings­lov om indkomstskat ændres til følgende: Udskrivningsprocenten kan højest fastsættes til 30% og lavest til 25%. Ved en sådan justering vil landskassens indtægter forhøjes med ca. 11 mio. kr., ligesom man via forslaget vil kunne opnå en større balance skattemæssigt mellem de enkelte kommuner.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

Landstingsmedlemmets forslag sigter mod 2 virkninger:

For det første en indsnævring af den kommunale udskrivningsforskel til maksimalt 5% mod i dag 10%. Forskellen  i de samlede udskrivningsprocenter for kommunerne i år 2002 er 9% point, lavest 35% i Ivittuut og højest 44% i Qasigiannguit. Da ingen andre kommuner end Ivittuut har en udskrivningsprocent under 25% vil forslaget derfor alene få betydning for Ivittuut som tvinges 5% point op til samlet 40%, hvilket samtidig giver mulighed for en even­tuelt stærkere kommunal skatteudligning. Landskassen påvirkes ikke af denne ændring.

 

Forslaget sigter også for det andet hen imod en merindtægt for landskassen på ca. 11 mill. kr. hvilket først vil fremkomme såfremt landstinget samtidig med ovennævnte ændring af den kommunale udskrivningsramme forhøjer den særlige landsskat fra 24 til 29%, hvorved den samlede udskrivningsprocent i områderne udenfor den kommunale inddeling, det vil sige Pituffik med mere stiger fra 35 til 40% svarende til stigningen for Ivittuut. En forhøjelse af den særlige landsskat på 5% point giver en merindtægt for landskassen på ca. 11 mill. kr.

 

I lighed med landstingsmedlemmets forslag om skatteomlægning som vi har drøftet tidligere i dag under punkt 96, så mener landsstyret at der her er tale om en så væsentlig ændring, at der i givet fald først skal indledes en dialog med andre involverede parter for eksempel KANUKO­KA og de berørte kommuner og borgerne i Pituffik.

Tak.

 

Så går vi over til ordførerrækken, først er det Simon Olsen, Siumut, derefter Jakob Sivertsen, Atassut, men først Simon Olsen.

 

Simon Olsen, ordfører, Siumut.

Vi skal fra Siumut fremkomme med følgende korte udtalelse til landstingsmedlem Josef Motz­feldt, Inuit Ataqatigiit, forslag:

Efter nøje er der gennemgået forslag og eftersom ændringsforslaget er meget omfattende er vi enige med landsstyret i at man i første omgang sender forslaget til høring i KANUKOKA i kommunerne og Borgerrådet i Pituffik.

 

Så er det Jakob Sivertsen, Atassut, derefter er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til landstingsmedlem Josef Motzfeldt beslutnings­forslag.

Forslagsstillerens forslag om en forhøjelse af den nuværende grænse for kommuneskatten på 20% til 25% som vil indebærer en merindtægt på 11 mill. kr. i landskassen kan synes umid­delbart acceptabel i begrundelsen. Men vi skal heller ikke se bort fra det kommunale selvstyre også selvom det her drejer sig om en enkelt kommune.

 

Det er kommunerne selv der fastsætter den kommunale skatteprocent ud fra deres kendskab til deres befolknings økonomiske formåen. Ligesom vi også skal huske på, at den kommune som vil blive berørt at nærværende forslag nemlig Ivittuut Kommune allerede i forvejen betale i udlignende skat til andre kommuner, hvorfor vi fra Atassut ikke kan gå ind for beslutningsfor­slaget.

 

For så vidt angår kommunerne så er principper jo sådan, at forslag med økonomiske konse­kvenser for kommunerne først skal drøftes med KANUKOKA.

 

Et andet område som vil blive ramt af forslaget er skatteborgerne i Pituffik. Pituffik er på grund af sin placering uden for den kommunale inddeling anderledes, ligesom den også bliver behandlet anderledes skattemæssigt, er det en helt anderledes arbejdsplads. Selvom forslaget umiddelbart synes at være enkel, så har vi umiddelbart svært ved at gå ind for den, da forsla­get, hvis den skal frem, at der er forskellige ting der bør være med i overvejelserne.

Med disse bemærkninger skal vi fra Atassut tilkendegive at vi ikke støtter forslaget i den nuværende form og giver vores tilslutning til landsstyrets udtalelser.

 

Så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, bagefter Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit, men først Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Det er Inuit Ataqatigiits principielle politiske udgangspunkt at der bør være samme skattepro­cent i hele landet, da man derved kan udligne de meget store indkomstforskelle der er i dette land. Det er ikke rimeligt at man skal betale mindre i skat i de rige kommuner, hvor man i forvejen har de fleste goder. Det burde være således at samtlige borgere i dette land uanset hvor de bor, betalte den samme skat således at der i samtlige kommuner var ens udskrivnings­procent.

 

I dag er det sådan at der i de kommuner der er forvejen er trængt mest økonomisk, at vi der har de højeste udskrivningsprocenter samtidig med at de kun kan tilbyde et meget lavt service­niveau overfor for deres borgere. Med dette forslag vil mulighederne for nedsættelse af de alt for høje udskrivningsprocenter i de fattigste kommuner for eksempel Qasigiannguit blive muliggjort at det mere velstående kommunerne blot hæver udskrivningsprocenten med fuld procentpoint og dermed vil en mere retfærdig indkomstfordeling blive realiseret.

 

Inuit Ataqatigiit bakker derfor fuldstændigt op om landstingsmedlem Josef Motzfeldt fremsat­te beslutningsforslag, da forslaget har dette i sigte og da vi mener, at ethvert samfund bør bedømmes på, hvordan de behandler de svageste i samfundet. Inuit Ataqatigiit har altid og vil være særlig opmærksom at det bør tages rimelige hensyn til denne samfundsgruppe. Det stær­ke om det så er kommuner eller enkelte individer, de skal nok klare sig. Med disse bemærk­ninger skal Inuit Ataqatigiit medinddrages til at vi alle bør føle et ansvar for de svageste for en bedre tilværelse, at vi tilslutter os beslutningsforslaget.

 

Samtidig vil jeg til slut anmode om at forslaget henvises til grundig viderebehandling i skatte-, og afgiftsudvalget forinden andenbehandlingen.

 

I denne forbindelse ønsker vi at andenbehandlingen og dermed færdiggørelsen for beslut­ningsforslaget finder sted i dette forår, da en eventuel  fremme forslaget tidsmæssigt vil kunne indpasses i forhold til kommunernes budgetforhandlinger til efteråret. I forbindelse med ud­valgsbehandling ønsker Inuit Ataqatigiit ligeledes, at man især fokuserer på fordelen til gavn for lønmodtagere og de svageste arbejdstagergrupper i samfundet, frem for at en eventuel dialog med for eksempel Ivittuut Kommune og Borgerrådet i Pituffik, da det helt sikkert vil være  klart imod forslagets eventuelle konsekvenser.

 

KANUKOKA, de grønlandske kommuners landsforening skal derimod naturligvis høres, da forslaget har klare fordele for de svageste kommuner og da forslaget ydermere har en indbyg­get incitament til fremme eventuelt kommune sammenlægninger som desværre indtil i dag, kun er blevet ved snakken.

 

Med disse afsluttende bemærkninger skal vi derfor indtrængende anmode om, at beslutnings­forslaget færdigbehandles dette forår samt at forslaget henvises til skatte-, og afgiftsudvalget med henblik på udarbejdelse af en udvalgsbetænkning.

 

Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Til landstingsmedlem Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit landstingsbeslutningsforslag har vi følgende bemærkninger fra Kandidatforbundet:

 

Landstingsmedlem Josef Motzfeldt har foreslået at der fastsættes en mindstegrænse for kom­munernes udskrivningsprocent fra 25%  som vil blandt andet sikre en merindtægt for lands­kassen på ca. 11 mill. kr. ligesom forslaget vil sikre en mere rimelig skattefordeling blandt de enkelte kommuner i Grønland.

 

Til forslaget skal vi fra Kandidatforbundet udtale, at vi ikke er enige i at man tager beslutnin­ger hen over hovedet på kommunerne og borgerne, hvorfor vi ønsker at forslaget sendes til høring hos berørte parter forinden andenbehandling, hvorfor vi med disse bemærkninger me­ner, at der er behov for at vi først tager stilling til forslaget efter høring af berørte parter. Tak.

 

Næste taler er Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jævnfør forslaget til landstingsbeslutningen vil man tvinge nogen kommuner til at ændre deres skatteprocenter og jeg mener ikke, at dette er i overensstemmelse med principperne omkring det kommunale selvstyre. Og landsstyret siger, at der vil så blive tale om en meget væsentlig ændring og at man først skal i dialog med andre involverede parter, hvorfor jeg er enig i dette. Jeg mener også at de vil være for tidligt at sende den til udvalgsbehandling forud for en høring, og jeg mener, at det mest vil være passende hvis udvalget behandler forslaget efter at forslaget et blevet hørt.

 

Vi siger tak til Otto Steenholdt, næste taler er Josef Motzfeldt, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Først vil jeg gerne stille det spørgsmål om det vitterligt er sådan, at der også er flere borger­mestre her om det først spørger deres borgere om hvordan kommunernes skatteprocent skal være. Jeg mener, at det er et princip man meget lidt bruger, man spørger jo ikke befolkningen om hvilken skatteprocent de vil have.

 

Til Atassuts ordførers bemærkninger om det kommunale selvstyre så er det rigtigt, at kommu­nerne selv kan fastsætte forholdene indenfor deres kommune ud fra de rammer som landstin­get har udstukket. Vi har jo faktisk allerede udstukket rammerne for for eksempel hvor meget skatten kan være i kommunen, derfor kan vi også ændre den herfra denne sal.

 

Jakob Sivertsen siger jo også selv, at det er kommunen der selv fastsætter kommuneskatten ud fra deres kendskab til befolkningens økonomiske formåen, men også at vi bør gøre det her fra denne talerstol. Og det mener jeg, at vi har behov for for eksempel så gik landstinget jo imod punkt 96 som netop ville sikre at befolkningens økonomiske formåen blev bedre.

 

Jeg mener, at det man fra landsstyrekoalitionspartier siger for så vidt angår at det for eksempel at Borgerrådet i Pituffik skal først spørges, hvorfor skal vi så ikke spørge befolkningen om de i det hele taget vil betale skal. Det er en opgave som vi har her i landstinget, at fastsætte skat­teprocenterne.

 

Det er vigtigt at KANUKOKA bliver hørt når der bliver fremsat forslag som vil berører kom­munerne. Men jeg mener, at det blot bruges som en undskyldning for ikke at støtte forslaget, men jeg håber som også Kandidatforbundets ordfører var inde på at man vil nøje vurdere forslaget nærmere i udvalget i det fortsatte arbejde.

 

Så er det landsstyremedlemmet for økonomi med kommentarer til de faldne bemærkninger, Augusta Salling.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.

Til partiernes, Kandidatforbundets og andres ordførerindlæg og jeg er også glad for at et fler­tal samles om landsstyrets svarnotat.

 

Til Inuit Ataqatigiit vil jeg gerne kommentere en ting hvor de i deres ordførerindlæg siger, og de siger at vi selvfølgelig ikke skal have en dialog med befolkning, men Inuit Ataqatigiit mener, at Ivittuut Kommune og Borgerrådet i Pituffik ikke skal have foran. Da Inuit Ataqati­giit siger, at de helt sikkert ville været klart imod forslagets eventuelle konsekvenser. Jeg mener, at vi i sådanne sager må have det princip, at alt der berører nogen parter også skal sendes ud til alle som forslaget vil berører.

 

Forslagsstilleren sagde i sit sidste indlæg, at vi til sidesætter befolkningens vilkår ved at vi blandt andet i landstinget har sagt nej til hans forslag i forbindelse med punkt 96. Afslutnings­vis skal jeg sige, at jeg som sagt er glad for den opbakning der er til landsstyrets svarnotat fra et flertal i landstinget. Tak.

 

Så har Atassuts ordfører Jakob Sivertsen bedt om ordet for anden gang, derefter er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, men først Jakob Sivertsen, ganske kort, tak.

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

Til forslagsstillerens sidste spørgsmål om Atassuts visioner og formål, så skal jeg sige, at hvis vi havde fulgt jeres forslag, så ville udskrivningsprocenten i visse kommuner stige med 8% men vi har udtalt os efter nøje konsekvensvurderinger af forslaget.

 

Som tidligere  borgermester til a pro pro Josef Motzfeldts forslag, så skal jeg sige, at i forbin­delse med for eksempel skattestigninger, så  inddrager man normalt befolkningen i skattefor­højelser og det finder vi meget vigtigt og vil også bruge som princip i fremtiden. Men for så vidt angår Pituffik så vil jeg gerne præciserer at disse får en særbehandling efter lovgivningen og vi kan ikke ændre deres skat, hvis vi ikke ændre lovgivningen.

 

Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

For at undgå misforståelser vil jeg gerne præciserer overfor forslagsstilleren, at Kandidatfor­bundet er åben overfor en udvalgsbehandling. Det er ikke det vi siger,  men det vi siger er at forslaget inden andenbehandling sendes ud til høring hos alle berørte parter, nemlig hos kom­munerne, KANUKOKA og andre berørte instanser.

 

Til hans spørgsmål om borgmestrer så kan jeg selvfølgelig ikke svare på vegne af de andre borgmestre, men som borgermester i Ilulissat, så kan jeg sige, at hvis skatteprocenten skal stige, så kan der ikke herske tvivl, at vi vil have befolkningen medinddraget. Det skal jeg ikke lægge skjul på, at det vil vi gøre for at sikre at der er forståelse mellem borgerne og kommu­nen. Og det er et princip som bliver brugt også i andre kommuner, som Jakob Sivertsen også var inde på, hvorfor jeg kun skal sige at vi støtter landsstyrets svarnotat klart og fuldt ud.

 

For at undgå misforståelser, så har et flertal nemlig i Siumut, Atassut og Kandidatforbundet sluttet op omkring landsstyrets svarnotat og at man sender forslaget ud til høring hos de berør­te parter.

 

Så er det forslagsstilleren Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit der har bedt om ordet endnu en­gang.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Man skal selvfølgelig hører dem der bør høres. Men jeg forstår ikke Kandidatforbundets be­mærkninger således at man ikke ønsker udvalget inddraget, men som jeg mener, bør inddrages i det fortsatte arbejde.

 

For at vende tilbage til punkt 96, så vil dette være til fordel for de laveste indkomstgrupper, dem vil man ikke sende forslaget til høring hos, mens man nu vil sende nærværende forslag til høring i de rige kommuner for eksempel i Ivittuut og Pituffik. Jeg ved ikke om de andre parti­er har bemærket, at nærværende forslag, så siger landsstyret at forslaget vil give mulighed for en eventuel stærkere kommunal skatteudligning. Det er jo i harmoni med mit forslag, så jeg er betænkelig ved at de øvrige partier ikke har forstået dette.

 

Så er det Ruth Heilmann udenfor partiordførerrækken, derefter er der Johan Lund Olsen, men først Ruth Heilmann, Siumut.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

Det bliver ganske kort. Jeg synes, at et så vigtigt spørgsmål, så kan man ikke komme udenom kommunerne og KANUKOKA, således at vi kan høre disse instanser. Jeg er også lidt skuffet over at Inuit Ataqatigiit her siger, at vi ikke skal prioriterer Borgerrådet  i Pituffik og borgerne i Ivittuut også foretage en høring hos dem.

 

Jeg synes, at Inuit Ataqatigiit også bør lægge vægt på demokrati og ligesom det også blev sagt i radioens udsendelse med dagens ord, hvilket også blev nævnt der.

 

Når kommunerne skal forhøje eller gøre skatten mindre, så gør man det i forståelse med be­folkningen. Og derfor må man også lægge vægt på og se på det som en vigtig del, fordi nogle befolkningsgrupper ønsker at betale mere i skat mens andre ønsker at betale mindre i skat, afhængig af hvor stor en service de ønsker fra kommunens side, hvorfor det er vigtigt at man også høre både kommunerne og befolkningens mening om sagen.

 

Og den næste der får ordet er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Med hensyn til Ivittuut Kommune og Borgerrådet i Pituffik, det er jo dem man beskæfti­ger og her må jeg nævne, at selvfølgelig vil de blive hørt, men det vi skal være vågne overfor er hvad for en stilling de så tager og hvordan vi kan allerede med det samme regne ud hvad for en stilling de vil tage. Og det er derfor vi siger og også bruger at man ikke behøver at priori­tere dem, det vil sige, at de ikke behøver at få førsteprioritet.

 

Landsstyret siger i dagens besvarelse som Siumuts og Atassuts ordførere også støtter og de prøver at bruge det som et grundlag for at tilbagevise forslaget. Men Ivittuut Kommune er også medlem af kommunernes landsforening KANUKOKA, selvfølgelig skal vi også høre KANUKOKA og Ivittuut Kommuner er jo medlem af KANUKOKA og er medlem af sammen­slutningen og samarbejdet der. Når KANUKOKA høres så vil KANUKOKA som sædvanlig sende videre til de enkelte kommuner, det gør de altid, så kan Ivittuut også blive hørt og skal høres. Og at man så bare for at tilbagevise forslaget så undskylder sig med Ivittuut og Borgerrådet i Pituffik, det er svært at acceptere.

 

Men vi vil også lige nævne muligheden for at nabokommunerne kan sammenlægges, det er noget vi har diskuteret i mange år, ja i snart 10 år.

 

Kommunalreformkommissionen som arbejdede i 1992, 1993, 1994 blev det også diskuteret og man diskuterer det til stadighed. Og det sidste vi har hørt er for eksempel Qaqortoq og Narsaq kommune, de er jo nabokommuner og det er ved at planlægge en eventuel sammen­lægning.

 

Andre kommuner som også ligger tæt på hinanden er Paamiut Kommune og Ivittuut Kommu­ne og i Paamiut Kommune er der i dag en skatteprocent på 43% og i Ivittuut betaler man, det vil sige på militærområdet, der betaler de 35%. Det vil sige en forskel på 8% point. Ivittuut Kommune kan ikke være interesseret i en sammenlægning med Paamiut Kommune, fordi de ved at den nuværende skatteprocent i Ivittuut Kommune på 35% bliver forhøjet og såfremt det bliver sammenlagt, så ville Paamiut Kommunes skatteprocent eventuelt kunne falde lidt. Men det ville Ivittuut næppe være interesseret i.

 

Og derfor Josef Motzfeldt forslag om, det vil også være en del om at smidiggøre skattelovgiv­ningen, det vil så også være animerende til at nabokommuner eventuelt begynder at tænke på sammenlægningstanker.

 

Og derfor håber vi så fra Inuit Ataqatigiits side forinden andenbehandlingen, at den så bliver behandlet i skatte-, og afgiftsudvalget, således at man også tager alle vores bemærkninger i betragtning i det videre arbejde. Tak.

For at der ikke skal være absolut flertal, så går det ind for landsstyrets svarnotat, hvor man så også tænker på at der skal en høring hos KANUKOKA og Borgerrådet i Pituffik.

Og den sidste der får ordet er Anthon Frederiksen og det skal være ganske kort, da det er 3. gang.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Forslagsstilleren har kommenteret vores bemærkninger og siger, at vi nedprioriterer skatteud­valget og det vil jeg gerne kaste tilbage til vedkommende. Alle landstingsudvalg anser vi ikke for at være ubetydelige og der er ingen der skal pådutte os denne tanke. Men jeg vil gerne lige tilføje som Inuit Ataqatigiit altid lægger vægt på nemlig menneskeværd. Og det er også en udmærket ting.

 

Men ser vi på deres bemærkninger, så står der med hensyn til Ivittuut Kommune og Borgerrå­det i Pituffik. Det værdsætter ikke befolkningerne der, hvor er så deres menneskeværd? Jeg synes det er upassende at man forskelsbehandler de forskellige befolkninger i kommunerne også foretager nogen beslutninger ud fra det. Alle kommuner, alle folk er ens og det må også gælde for alle former for høringer.

 

Jeg vil lige undskylde idet jeg sagde, at jeg glemte at tage løsgængeren med, idet han også går ind for landsstyrets besvarelse.

 

Jeg skal også nævne at når flertalsbeslutning skal understreges, så kan man kræve en afstem­ning af forslaget, så hvis det så ikke sker, så må arbejdet gå videre som sagerne plejer at blive behandlet i henhold til forretningsordnen.

 

Men der er ikke andre der har bedt om at få ordet, hvorfor vi nu er færdige med førstebehand­ling af punkt 54, nemlig beslutningsforslag om fastsættelse af en bedre grænse for kommuner­nes skatteudskrivningsprocent.