|
Dagsordenspunkt 95-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
10.
mødedag, onsdag den 24. april 2002
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
I henhold til '32, stk. 1 i forretningsorden for Grønlands Landsting, fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag.
Beslutningsforslag om, at det pålægges Landsstyret at udarbejde en årlig redegørelse om tildeling af ESU-midler. Landstingets ESU-udvalg er som bekendt blevet nedlagt, og det er Landsstyret der prioriter på baggrund af embedsmændendes indstillinger.
Allerede på dette tidligere tidspunkt på året har borgerne med behov for ESU-midler oplyst overfor os, at de af Fiskeridirektoratet er blevet informeret om, at de afsatte midler til ESU allerede ved årsskiftet var blevet tildelt. Fremgangsmåden er ikke i sig selv kritisabel, da det modvirker unødvendighed. Men når man som landstingsmedlem er på rejse langs kysten, er det vigtigt at kunne give korrekte informationer til erhvervsfolkene. Derfor foreslår vi, at Landsstyremedlemmet for området holder Landstingets Erhvervsudvalg løbende orienteret om, hvordan de bevilgede midler er blevet tildelt.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder (S).
Landstingsmedlem Josef Motzfeldt ønsker med baggrund i den på efterårssamlingen 2001 vedtagne Landstingsforordning nr. 10 af 12. november 2001 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, at Landsstyret udarbejder en årlig redegørelse til Landstinget om tildelingen af ESU-midler.
Landsstyret vil meget gerne medvirke til en sådan praksis, og finder det mest hensigtsmæssigt, at en sådan redegørelse forelægges på den ordinære forårssamling året efter finansårets udløb. På denne måde vil Landstinget blive orienteret så hurtigt som muligt efter finansårets udløb, og der vil samtidig være mulighed for, at Landstinget gennem debatten om redegørelsen vil kunne præge forslag til bevilling på erhvervsstøtteområdet for det efterfølgende finansår.
Landstingsmedlem Josef Motzfeldt fremfører samtidig i sit beslutningsforslag, at han gerne ser, at Landsstyremedlemmet for erhvervsstøtteområdet holder Landstingets Erhvervsudvalg løbende orienteret om, hvordan de bevilgede midler bliver disponeret.
Så længe ansøgningerne om erhvervsstøtte i henhold til landstingsforordningen overstiger de bevilgede rammer for erhvervsstøtte, må der nødvendigvis foretages en prioritering af ansøgningerne.
De overordnede kriterier for denne prioritering er for såvidt nedfældet i landstingsforordningens '1 og 2, og Landsstyret har således de retningslinier, som gør det muligt at tildele støtte i overensstemmelse med Landstingets ønsker.
Med forordningsforslagets vedtagelse har det været et ønske, at forvaltningen af midlerne sker i Landsstyret for at smidiggøre sagsbehandlingen. Landsstyret ser således ikke nogen anledning til at indføre en løbende orientering af Landstingets Erhvervsudvalg om konkret tildeling af erhvervsstøtte på enkelte projekter, som i øvrigt vil være administrativt belastende.
Derimod har Landsstyret ikke noget imod, at der i det omfang Landstingets Erhvervsudvalg må finde det fornødent, tilstilles udvalget orientering om erhvervsstøttens fordeling på erhvervsområder og regioner.
Med disse ord skal jeg på Landsstyrets vegne overlade den videre behandling af beslutningsforslaget til Landstinget. Tak.
Anders Andreassen, mødeleder (S).
Så går vi over til ordførerrækken. Først er det Siumuts ordfører Simon Olsen.
Simon Olsen, ordfører, Siumut.
Vi skal fra Siumut knytte følgende kommentarer til beslutningsforslaget.
Landsstyrets beslutning om nedlæggelse af Erhvervsstøtteudvalget er blevet fulgt op af landstingsforordning nr. 10 af 12. november 2001, som er vedtaget således, at den trådte i kraft pr. 1. december 2001.
Fra Siumut mener vi, at det er på sin plads, at man udarbejder en årlig redegørelse, og at der tilflyder Erhvervsudvalget løbende information om status om lånene. Dette til trods, skal vi dog fra Siumut udtale, at Landsstyret vil fra overtagelsen fra 2002, at de vil få ubehagelige efterretninger om den økonomiske situation, et problem som først vil blive løst næste år, såvidt vi er informeret. Men det skal ikke forstås på den måde, at vi er bekymret for Landsstyrets økonomiske dispositioners mulige konsekvenser, idet situationen er affødt af lovbundne og givne forhold.
Fra Siumut mener vi tillige, at Landsstyrets overtagelse fra næste år peger i den rigtige retning, nemlig Landsstyrets overtagelse af administrationen af området.
Landstingsmedlem Josef Motzfeldt foreslår, at Landsstyret skal udarbejde en årlig redegørelse om erhvervsstøttelånenes fordeling, og at den berørte landsstyremedlem for området løbende skal orientere Erhvervsudvalget om, hvorledes bevillingerne er blevet brugt.
Vedrørende det første forslag, nemlig den årlige redegørelse, så synes det at være på sin plads, at Landsstyret udarbejder en sådan, ligesom Landsstyret i deres svarnotat er enige i dette, hvorfor forslaget? er støtteværdigt, da Landsstyret mener, at man bør lave en sådan redegørelse til fremlæggelse i slutningen af året, d.v.s. under ??? altså at der udarbejdes en redegørelse, der bliver fremlagt under forårssamlingerne. Det er meget støtteværdigt, at man overfor Erhvervsudvalget skal afrapportere hvert år, men det synes også at være interessant for andre udvalg, at de også får disse oplysninger. Og fra Atassut skal vi sige, at det må være i udvalgenes interesse. Og det var hvad jeg havde at sige til beslutningsforslaget fra Atassut, og vi skal hermed give udtryk for, at vi er enige i Landsstyrets svarnotat.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Forslagsstilleren landstingsmedlem Josef Mozfeldt på vegne af Inuit Ataqatigiit har fuldstændig ret i, når han siger, at det er nødvendigt, at der løbende orienteres om de bevilgede erhvervstøttemidler langs kysten, idet disse bevilgede midler har en ikke ubetydelig betydning for vore erhvervsudøvere indenfor fiskeri, fangst og landbrug, idet fastlæggelsen af beløbet til disse midler hvert år afventes med spænding, nemlig hvordan erhvervsstøttemidlerne fordeles.
Derfor er forslagsstillerens ønske om, at Landsstyret hvert år orienterer Landstinget om de bevilgede erhvervstøttemidler yderst forståelig, og vi ser derfor med tilfredshed, at Landsstyret velvilligt efter finanslovsårets udløb under Landstingets ordinære forårsmøde indføre en sådan praksis, således at der udarbejdes en årlig redegørelse.
Der er en lignende praksis med hensyn til TSE-fastsættelserne i den gældende landstingslov om fiskeri, nemlig i '5, stk. 1 og 2. Inuit Ataqatigiit er derfor tilfredse med, at denne praksis indføres, således at dette bliver til en forbedring med hensyn til tildeling og kontrol af erhvervsstøttemidlerne.
Inuit Ataqatigiit er desuden glad over at erfare, at behandlingen om tildeling af erhvervsstøttemidler er blevet gjort smidigere i forhold til tidligere år, idet Erhvervsstøtteudvalget i dag fungerer uden at have landstingsmedlemmer i deres midte.
Selvom vi kunne finde det ønskeligt, at vores nuværende Erhvervsudvalg løbende holdes orienteret om tildeling af erhvervsstøttemidler, så er Inuit Ataqatigiit tilfredse med, at Landsstyret via deres svarnotat lover at påbegynde at orientere Erhvervsudvalget om erhvervsstøttemidlernes fordeling.
Og da Landsstyret velvilligt og positivt har besvaret beslutningsforslaget, skal vi fra Inuit Ataqatigiit uden at fremføre yderligere kommentarer takke forslagsstilleren for hans initiativ.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Til landstingsmedlem Josef Mozfeldt, Inuit Ataqatigiits beslutningsforslag, har Kandidatforbundet følgende bemærkninger her under førstebehandlingen af forslaget.
Indledningsvis skal Kandidatforbundet præcisere, at Kandidatforbundet har været mod ændring af erhvervsstøttemulighederne, da dette ville betyde, at Landstinget ville blive afskåret fra at følge med i fordelingen af erhvervsstøttens midler. Men nu synes der at være en vej åben, således at man bestræber sig på, at Landstinget også får mulighed for at følge med i fordelingen af midlerne.
Når vi kigger på forbruget af tidligere afsatte erhvervsstøttemidler, så bliver midlerne fordelt af medlemmerne i Erhvervsstøtteudvalget, hvor Landstinget havde repræsentanter, hvor man altid havde mulighed for at følge nøjere med i fordelingerne.
Vi har i Kandidatforbundet stor forståelse for intentionerne bag forslagsstillerens forslag, idet han efterlyser oplysninger om praksis i forbindelse med fordelingen af erhvervsstøttemidler, også fordi vi i Kandidatforbundet er overordentlig interesseret i at følge med i, hvordan Landsstyret administrerer og fordeler disse midler. Og på denne måde, så vil det sikres, at Landstinget kan følge med i forbruget.
Vi mener i Kandidatforbundet ikke, at det er nok, at Landstinget blot bliver orienteret engang om året under forårssamlingen, da vi mener, at relevante udvalg bør have adgang til oplysningerne efter behov.
Vi mener i Kandidatforbundet, at midlerne til erhvervsstøtte bør øges, da behovet for udskiftning af den kystnære fiskeriflåde komponent er stor. Alene ved at kigge på bevillingerne i år, kan vi allerede nu i starten af dette år konstatere, at alle midler allerede er blevet øremærket.
Vi mener i Kandidatforbundet, at afdrag ??? bør lægges oveni i de årlige bevillinger. Hvis ikke dette bliver tilfældet, så bliver det utroligt svært at realisere intentionerne omkring en udskiftning af den kystnære fiskeriflåde.
Med disse ord og med henvisning til vores bemærkninger, skal vi fra Kandidatforbundet meddele vores støtte til beslutningsforslaget.
Anders Andreassen, mødeleder (S).
Så er det forslagsstilleren Josef Mozfeldt, da løsgængeren ikke er her.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Først vil jeg sige tak til Landsstyrets svarnotat og partiernes opbakning til forslaget.
Om hvordan erhvervsstøtten fordeles til hvilke erhverv, til hvilke regioner, og at disse afrapporterer til Erhvervsudvalget ser jeg som et godt og brugbart kompromis. Og for såvidt angår efter oplysninger fra Erhvervsstøtteadministrationen på baggrund af oplysninger af restancer m.m., så har vi fået fat i de nødvendige oplysninger, og det føler vi er betryggende, således at vi ved, hvor store restancerne er indenfor forskellige områder indenfor de områder, som erhvervsstøtten giver midler til forskellige fiskerier som til forskellige kommuner.
I forbindelse med drøftelsen af punkt 63, et beslutningsforslag fremsat af Anton Frederiksen. Som jeg allerede sagde under denne debat, så skal jeg sige, at de bevillinger vi har ydet, at vi ikke på forhånd har sikret, at vi kan få pengene tilbage. Og det fastholder jeg under nærværende forbindelse, og at der bør ske stramninger, således at vi risikerer at miste mindre af vores støttemidler. Jeg mener derfor, at en sådan årlig redegørelse vil bane vej for, at vi kan holde kontrol med, og finde ud af til hvilke formål midlerne bliver brugt. Tak.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder (S).
Ganske kort. Jeg er glad for, at der er fuld opbakning til Landsstyrets svarnotat fra alle tilstedeværende partier m.m. Landsstyret vil selvfølgelig i samarbejde med berørte parter sikre, at Landstinget og berørte udvalg kan følge med i forbruget. Og det har vi jo allerede lovet.
Til Kandidatforbundets bemærkninger vedrørende at det ikke er nok med en årlig redegørelse. Dertil skal jeg sige, så har vi allerede sagt fra Landsstyrets side, at Landsstyret har vilje til løbende orienteringer, hvorfor der heller ikke vil være problemer i den retning, hvorfor jeg uden yderligere bemærkninger siger tak for den fulde opbakning der har været.
Til Kandidatforbundets bemærkninger om afdrag lån og renter, at det bør lægges oveni de årlige bevillinger, så er det nødvendigt, at man også ændrer den gældende lovgivning. Hvis man ønsker det, så må man også fremlægge forslag herom her i salen. Men tak for den store opbakning til Landsstyrets svarnotat. Tak.
Anders Andreassen, mødeleder (S).
Tak. Således er vi færdige med behandlingen af punkt 95, beslutningsforslag om, at Landsstyret skal udarbejde en årlig redegørelse for erhvervsstøtteudvalgslånenes fordeling, som har været en førstebehandling. Den vil således blive henvist til andenbehandling i den foreliggende form til efterårssamlingen uden udvalgsbehandling.