|
Dagsordenens punkt 12-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag 9. februar 1998 kl.14.30
På vegne af Landsstyret fremsætter jeg dette
forslag til Landstingslov om Grønlands ligestillingsråd.
Det er landsstyrets holdning at ligestillingen
mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, i undervisning og uddannelse, på det
kulturelle område samt i familielivet, skal fremmes.
Landstinget vedtog i 1985 en lov om Grønlands
ligestillingsudvalg. Udvalgets opgaver blev at følge udviklingen i samfundet,
herunder lovgivningen, undersøge forhold som modvirker ligestilling og foreslå
ændringer af sådanne forhold. Endvidere fik ligestillingsudvalget til opgave at
virke som rådgivende organ for hjemmestyrets myndigheder og kommunerne i
ligestillingsspørgsmål, samt at fremsætte forslag til undersøgelse vedrørende
ligestilling mellem mænd og kvinder, og medvirke til oplysningsvirksomhed om
ligestillingsspørggsmål.
Endelig fik ligestillingsudvalget til opgave at
være kontaktled til ligestillingsrådet i Danmark.
Ligestillingsudvalget fik en sammensætning,
hvor formanden og de 6 øvrige medlemmer udpeges af Grønlands Landsting.
Fem af medlemmerne udpeges efter
indstilling fra forskellige organisationer.
Ved lovændring i 1995 besluttede Landstinget,
at Landsstyret stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.
Landsstyret må konstatere, at udvalgets
struktur og manglende bevilling igennem årene har gjort det vanskeligt at
varetage opgaverne i henhold til lovgivningen, især vedrørende
oplysningsvirksomhed og rådgivning. Ligestillingsudvalget har oplevet det som
et dilemma på den ene side at være en del af hjemmestyret og på den anden side
at virke som rådgivningsorgan for hjemmestyret.
Ligestillingsudvalget har gennem årene arbejdet
med mange forskellige emner. Midt i 80´erne fokuserede udvalget især på
kvinders deltagelse i politik. Op til valgene stod udvalget f.eks for trykning
af plakater, der opfordrede kvinder til at stille op til valg. I
perioden blev der endvidere afholdt en konference om familieliv og opdragelse.
Senere begyndte ligestillingsudvalget at afholde offentlige møder, som tiltrak mange borgere i lokalsamfundene. På møderne blev tilkendegivet stor interesse for ligestillingsspørgsmål og konkret blev der efterlyst oplysningsmateriale. Udvalget havde dog ikke midler til at producere dette.
Ligestillingsudvalget har endvidere været aktiv i nordisk sammenhæng, bl.a. ved deltagelse i Åbo-konferencen i 1994 samt ved at arrangere en nordisk konference i Sisimiut i 1996.
Ligestillingsudvalget har de seneste år drejet fokus i ligestilllingsarbejdet fra “kvindefrigørelse” til “kvinders og mænds rettigheder”. Udvalget har afholdt flere offentlige møder i kommunerne og har senest i august 1997 deltaget i en stor baltisk-nordisk konference “Women and Men in Dialogue”, hvor også Landsstyremedlemmet for ligestilling deltog.
Tiden er kommet til at foretage en revision af lovgivningen.
Ligestillingsudvalget henvendte sig i august 1997 til Landsstyremedlemmet for ligestilling med et ønske om at opnå status som et egentligt ligestillingsråd, svarende til den organisationsstruktur, som findes i de øvrige nordiske lande og selvstyreområder. På baggrund af henvendelsen iværksatte Landsstyret en undersøgelse af mulighederne for at omdanne ligestillingsudvalget til et ligestillingsråd.
Landsstyret fremlægger hermed et lovforslag på baggrund af ligestillingsudvalgets ønske samt den ovennævnte undersøgelse. Lovforslaget vil betyde, at det fremtidige ligestillingsråd bliver et uafhængigt organ og ikke en del af Hjemmestyret, som ligestillingsudvalget er i dag. Denne sturkturmæssige ændring er i overensstemmelse med den status som ligestillingsorganerne har i de øvrige nordiske lande og selvstyreområder. Ligestillingsrådet vil få eget sekretariat, således at ligestillingsrådet reelt vil få mulighed for at varetage rådgivende funktion samt organisere oplysningskampagner.
Generelt vil lovforslaget bevirke, at rådet kan spille en langt mere aktiv rolle i samfundet, end det er tilfældet i dag.
Vi har brug for et aktivt ligestillingsarbejde, hvor der bliver sat fokus på både kvinders og mænds rettigheder og forhold i samfundslivet.
Ligestillingen i arbejdslivet har en stor betydning for et godt arbejdsmiljø.
Ligestillingen i undervisning og uddannelse er væsentlig for udviklingen af de menneskelige og faglige ressourcer i vort land.
Ligestillingen på det kulturelle område må være en integreret del af udviklingen af vor kultur.
Ligestillingen i familielivet må fremmes, så både kvinder, mænd og børn kan trives og udfolde sig. Familien er fundamentet i vort samfund. Den må gives gode betingelser for et harmonisk liv. Vi må bekæmpe den ulighed, som bliver synlig gennem de mange tilfælde af vold i familien.
Når ligestillingsrådet er nedsat, vil Landsstyrets næste opgave være at arbejde på at udforme et landstingslov om ligestilling mellem mænd og kvinder. En sådan lovgivning kan givetvis medføre øgede beføjelser til ligestillingsrådet.
Med disse bemærkninger fremsætter Landsstyret forslag til Landstingets vedtagelse. Tak.
Kristine Raahauge, Ordfører for Siumut:
Fra Siumut tilsiger vi vor støtte til Landsstyrets forslag om Grønlands Ligestillingsråd.
Det er Siumut's klare målsætning, at borgerne i Grønland lever under lige forhold og at borgerne i Grønland ikke forskelsbehandles ud fra fødested, køn eller tro.
Med baggrund heri gik vi i 1985 ind for nedsættelsen af Grønlands ligestillingsudvalg. Med udgangspunkt i den gældende lovgivning har vi fulgt arbejdet i Udvalget. I den forbindelse har vi bemærket, at vi i forhold til andre borgere i verden har opnået endog meget tilfredsstillende resultater.
Siumut går fuldt ind for Grønlands Ligestillingsråds opgaver, som fremgår klart af lovforslaget.
Det er vigtigt fortsat at have til opgave at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder i Grønland ved, at Grønlands Ligestillingsråd på eget initiativ eller efter anmodning kan undersøge og rådgive om forhold, der vedrører ligestilling.
Vi, der er medlemmer af Grønlands Landsting, vil ligeledes gennem Rådets årlige beretning til Landsstyret, deltage i arbejdet ud fra dets arbejde og dets planer.
Vi håber inderligt, at beretningens offentliggørelse med henblik på, at borgerne i Grønland følger med i Rådets arbejde, vi medføre et godt samarbejde med tilfredsstillende resultater.
Siumut finder det på sin plads, at der i tilknytning til Ligestillingsrådet oprettes eget sekretariat til varetagelse af det daglige arbejde for Grønlands Ligestillingsråd.
Vi finder det også vigtigt, at finansieringen bliver sikret, idet det ligeledes er vigtigt, at de nødvendige økonomiske midler er til stede, hvis der skal opnås resultater i forbindelse med arbejdet.
Med hensyn til medlemssammensætningen i Grønlands Ligestillingsråd er det Siumuts oprigtige ønske, at Rådet repræsenteres så bredt som muligt, da det er af stor betydning, at Rådet i højere grad behandler sager spørgsmål og ligestilling mellem mænd og kvinder, der skaber større debat i samfundet, hvorved der opnås bedre resultater.
Derfor ønsker Siumut, at lovforslaget forinden 2. behandlingen behandles og vurderes i Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg, især med henblik på at vurdere medlemssammensætningen i Grønlands ligestillingsråd.
Det har hele tiden været Siumut's holdning, at enhver borger uanset køn bør have til opgave at forbedre samkvemsforholdene for sin familie, sine nærmeste, sine medarbejdere og medborgere.
Dette søges ligeledes sikret gennem Ligestillingsrådet ved, at der sikres en ansvarsfuld, aktiv og uafhængig udvikling.
Jakob Sivertsen, Atassut´s ordfører:
Vi har i Atassut været med til Landstingets vedtagelse om nedsættelsen af Grønlands ligestillingsudvalg i 1985, idet vi mener at mænd og kvinder bør være mere ligestillede.
I Atassut kan vi se de hidtidige gode resultat af bestræbelserne for mænds og kvinders mere ligestilling både i det daglige liv, arbejdsmæssigt og ikke mindst i det politiske arbejde.
Eksempelvis havde vi i Landstinget ved Hjemmestyrets indførelse i 1979 alene et kvindeligt medlem ud af 21 medlemmer, og efter 18 års forløb har vi 5 kvindelige medlemmer, og vi kan derved se ligestillingsudvalgets store indflydelse.
Vi skal i Atassut hermed udtrykke vores fuldstændige tilslutning for den af Landsstyremedlemmet fremlagte forslag til landstingslov om Grønlands ligestillingsråd og for overgangen fra ligestillingsudvalget til ligestillingsrådet, med håb om gode resultater.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit´s ordfører:
I Inuit Ataqatigiit er vi ikke uvidende om, at bestræbelserne for et synligt arbejde for ligestillingsudvalget konstant begrænses af at det ikke har et fast og selvstændigt kontor og at det ikke får faste bevillinger gennem finansloven.
Vi finder det meget vigtigt i Inuit Ataqatigiit, at ligestillingsudvalget beskæftiger sig til stadighed åbent og synligt og med god deltagelse fra samfundet med emner, der vedrører mænd og kvinder i stillinger, undervisning og uddannelse samt især indenfor familielivet, hvilket man prøver at bane vejen for gennem forslaget til landstingslov, således at rådet får en mere fremtrædende plads i samfundet.
I Inuit Ataqatigiit mener vi, at vi må blive ved med at vurdere de vilkår, som følge af den nuværende struktur i samfundet, og som vi har arvet levevilkårsmæssigt og personligt hen mod Hjemmestyrets indførelse og som vi mener bør ændres, og at vi til stadighed må prøve at finde løsning til at forandre, hvor det er nødvendigt.
Det grønlandske folk bliver mere og mere selvstændige indenfor erhvervslivet, uddannelsesmæssigt, økonomisk og politisk, og vi må i takt med dette blive ved med at tilpasse os, således at man kan sikre individets ret til selvstændighed og ret til deltagelse i det politiske arbejde.
Kort sagt vil Inuit Ataqatigiit altid finde det vigtigt, at samfundet bliver styret med individet som midtpunkt. I Dette arbejde er individets værdighed det centrale, som man ikke kan komme uden om, uanset hvem individet er eller hvad det laver.
For 13 år siden, da ligestillingsudvalget blev stiftet, havde vi i Inuit Ataqatigiit et tæt samarbejde om det og havde store forhåbninger til det.
Vi mener mht. udvalgets status i sit arbejde og mht. at forholdene i vort land kan være ret anderledes i forhold til andre lande, især når man tænker på de erhvervsmæssige vilkår i arktis, at man ikke bør stoppe på grund af disse barrierer, for det kommende råd har stadigvæk meget vigtige opgaver i fremtiden.
Selv om mænd og kvinder har ligestilling lønmæssigt og juridisk, så kan man som eksempel nævne, at de fleste ansatte indenfor det pædagogiske og sociale arbejde er kvinder. Her gælder lønsatser, som i forhold til andre stillinger og arbejdets vigtighed, der er helt upassende, ligesom man i disse dage igen gør opmærksom på forholdet, ved at de stiller krav overfor deres arbejdsgivere. Ligeledes bliver gravide kvinder nedprioriteret i stillinger, som de til tider er velkvalificerede til at bestride; disse er forhold, som bør bekæmpes, hvis samfundet skal køre i lighedsprincippets navn.
Da det er vigtigt at vi kører i lighedsprincipppets navn, må vi i samfundet åbent debattere forhold der vedrører valg til Landstinget, kommunalbestyrelser samt bygdebestyrelser.
I de hjemmestyreorganiserede lande har kvinder og mænd modigt foretaget ordninger som sigter på ligestilling gennem deres valglove, således at de betragter hinanden som lige, ved at de hver især vælger på en kvinde og en mand. Det skete med et godt udfald sidste gang i forbindelse med valg til parlamentet i Nunavut.
Naturligvis vil der altid være røster om, at vælgerne foretager valg efter kandidatens kvalifikationer, men lad os nu starte med at diskutere fordele og ulemper ved dette, for når vi begynder at tage alle ting for givet, så glemmer vi at foretage os noget nyt.
Efter disse ord vil vi kræve en ændring i lovforslagets § 3 der vedrører sammensætningen af ligestillingsrådet, hvor de faste medlemmer skal udpeges og hvor der står at Arbejdsgiverforeningen skal indstille et medlem. Det vil vi fra Inuit Ataqatigiit have ændret på, således at det bliver Lønmodtagerorganisationen SIK, der kommer med en indstilling. Det er fordi vi mener, at man ikke kan komme udenom dette mht. SIK-medlemmernes sammensætning.
Derved foreslår vi en følgende sammensætning af medlemmer, der udpeges efter indstilling:
1. Kommunernes Landsforening indstiller et medlem.
2. Krisecentrenes Organisation indstiller et medlem.
3. Lønmodtagerorganisationen SIK indstiller et medlem.
4. 3 partier med de fleste repræsentanter i Landstinget indstiller hver et medlem.
Følgende foreninger indstiller skiftevis et medlem:
5. Kvindeforeningernes Landsorganisation og organisationen for fisker- og fangerkonernes og samleveres foreninger.
6. Grønlands Arbejdsgiverforening og NAK (Tjenestemændenes organisation i Grønland).
Til sidst vil vi rette et spørgsmål til Landsstyremedlemmet for sociale anliggender om, at såfremt ligestillingsrådet får en særskilt bevilling på finansloven, hvor mange penge det vil have brug for og hvor mange ansatte, man regner med, det vil have.
Med disse ord og ændringsforslag opfordrer vi til en behandling på Landstingets Sociale Udvalg.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat´s ordfører:
Efter i tidens løb at have fulgt med udviklingen og de flere og flere arrangementer og aktiviteter, hvor ligestillingsudvalget er involveret med de derved større og større deltagelse fra grønlands side, konstaterer jeg i dag, at det nu er tid til at foretage en revision af lovgivningen.
Da justering af ligestillingsloven vil bevirke, at ligestillingsrådet bliver et uafhængigt organ og ikke en del af Hjemmestyret, og ikke mindst fordi lovforslaget, efter min opfattelse vil bevirke, at rådet kan spille en langt mere aktiv rolle i samfundet end tidligere, vil jeg her på det kraftigste indstille, at forslaget går videre til 2. behandling i den foreliggende form.
Anton Frederiksen, Kattusseqatigiit´s ordfører:
Jeg skal fra kandidatforbundet i god forståelse støtte ligestillingsudvalgets henvendelse fra 1997 til Landsstyret om, at udvalget kommer til at hedde ligestillingsrådet.....
At hedde Ligestillingsrådet for at sikre det videre arbejde på en bedre måde og en smidigere måde må tilpasse de lovmæssige muligheder efter de hidtige arbejdserfaringer.
Som det kan ses i forelæggelsesnotatet har udvalget i sit hidtige arbejde stødt på forskellige forhindringer ikke mindst med hensyn til økonomien. Derfor er det på grundlag af lovforslagets § stk. 2. på sin rette plads og nødvendigt, at Ligestillingsrådet får en årlig bevilling fra Landskassen.
Inden sagen går til 2. behandlingen skal jeg fra Kandidatforbundet venligst henstille, at de i Landstinget i dag fremsatte bemærkninger går til Ligestillingsudvalget, det hedder det jo stadigt til behandling og stillingtagen.
Endvidere vil jeg fra Kandidatforbundet anmode Landstinget om, at overveje om sidste sætning i lovforslagets § 2 stk. 3 og jeg citerer “aflægger hvert år en beretning til Landsstyret”, citat slut ikke bør ændres til citat “aflægger hvert år en beretning til Landstinget”, citat slut.
Endvidere vil jeg fra Kandidatforbundet for at sikre Ligestillingsrådet en friere arbejdsform og uden påvirkning udefra i fremtiden foreslå vedrørende Rådets konstituering, at man i lovforslaget § 3 vil udelade følgende sætning, citat begynder “Landsstyret udpeger formanden og de øvrige medlemmer for 4 år af gangen begyndende med Rådets nedsættelse”, citat slut. Ligeledes at ordene af Landstinget indføjes i sidste sætning således at sidste sætning kommer til at lyde citat begynder “de 8 medlemmer udpeges af Landstinget efter indstilling, således at o.s.v..” , citat slut.
Der er jo tale om ligestilling her, jeg er derfor ikke i tvivl om, at Ligestillingsrådet fremover selvstændigt og uden påvirkning udefra vil ønske at udpege formanden blandt medlemmerne.
Med disse bemærkninger vil jeg henstille, at lovforslaget inden 2. behandlingen går til drøftelse i de relevante udvalg.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder, Siumut.
Først skal jeg nævne at jeg er glad for at samtlige partier og Kandidatforbundet hilser lovforslaget velkommen, og jeg vil også gerne sige tak for de flotte bemærkninger der er kommet fra samtlige partier.
Det er kun få spørgsmål der bliver stillet, og dem vil jeg blot svare på. Inuit Ataqatigiit spørger om, hvilke økonomiske konsekvenser dannelsen af Rådet vil medføre, og hvilken tanker man har gjort sig med hensyn til hvor mange ansatte man regner med skal have.
Men Ligestillingsrådets ønsker og ud fra de beregninger der er blevet foretaget, så er det overfor Landsstyret fremlagt, at man har behov for 2,1 mio. kr. for at drive kontoret, og det har vi vurderet i Landsstyret, og såfremt loven træder i kraft pr. juli, som det er indstillet, så vil de så også betyde, at vi finder en løsning på selv kontorproblemet. Vi undersøger Hjemmestyrets muligheder for at stille et kontor til rådighed og det indenfor Socialdirektoratet, og det oplysningsarbejde vi også kører derfra, det har man taget en samlet vurdering, og ved hjælp af samarbejde kan man også finde den bedst mulige løsning m.h.t. finansieringen.
Men vi regner med at finansieringen finder sin løsning i forbindelse med at vi finder kontor til det. Og m.h.t. de ansatte, så vil man gerne ansætte en fuldmægtig, ligesom man gerne vil ansætte en 1/2 dags assistent.
Fra Siumut blev det også ønsket, at det kommende Ligestillingsudvalg der skal medlemssammensætning behandles i udvalg, og det er jeg glad for, og jeg regner også fuldt ud med, at lovforslaget bliver behandlet i de relevante udvalg forinden både 2. og 3. behandlingen, og jeg regner med at det bliver nøje vurderet i udvalget, og at udvalget så også stiller forslag til Landstinget.
Fra Kandidatforbundet er der kommet nogle ændringsforslag idet de foreslår at Rådet aflægger en beretning til Landstinget og ikke til Landsstyret, men når man danner et Råd følger det naturligt med at et given Råd giver en beretning til Landsstyret, og jeg er overbevist om, at det kommende Ligestillingsråd også skal aflægge en årsberetning som er offentlig og dermed også Landstinget, og det er så udefra det at den videre debat kan foregå.
Og nu er det Kristine Raahauge, Siumut.
I vores bemærkninger fra Siumut går vi klart ind for, art man har en bred repræsentation i Ligestillingsrådet og ligeledes er det IA’s mening. Det er sådan at medlemmerne er der på skift, det synes vi ikke er en særlig god løsning, og ønsker at alle har en repræsentant i Rådet, det er det jeg blot vil understrege i forbindelse med behandlingen i udvalget.
Og så er det Malliinannguaq Marcussen Mølgaard uden for partiernes ordførere.
Tak. Atassut var inde på, at de kvindelige valgte, hvor der blev udtrykt ønske om, at der i 1979 kun var et kvindeligt medlem, og at der nu er 5, det er rigtigt, at vi bør glæde os over udviklingen, men vi må også huske på, at de kvindelige valgte medlemmer har nogle meget strenge forhold at arbejde ind under, og jeg undrer mig ikke over, at der ikke er flere der lader sig opstille selvom de måske har viljen, idet de forhold de kvindelige folkevalgte lever under.
Som medlem af Landstinget, så har man jo også for et par år siden drøftet at man eventuelt kan tage sine børn med under Landstingsssamlingerne, og selvom det så også er blevet godkendt dengang, så er det aldrig blevet realiseret.
Men skal man arbejde målrettet også i fremtiden og ønsker en større deltagelse fra kvinderne så må man også gøre noget ud fra det, det kan jo ikke være tilfældet, at vi kvinder kan gå ind i politikken først når børnene er blevet store nok, og kan klare sig selv, og jeg mener også at når man opdrager børn så har kvinderne en stor erfaring, som også kan vejlede i opdragelsen, det er jo ikke sådan, at de mandlige folkevalgte ikke har nogle erfaringer indenfor dette område, det er slet ikke tilfældet, men jeg mener at da vi kan have et frugtbart samarbejde ved de forskellige beslutninger vi tager her, og så må man også tænke på, at nybagte mødre også kan have mulighed for at lade sig opstille, og det betyder jo også at vi også skal tænke på, at de skal have mulighed for børnepasning, såfremt de også skal have mulighed for det.
M.h.t. Ligestillingsudvalget så skal jeg nævne, at også med tanke om det, så skal jeg nævne, at jeg som kvinde også ønsker dem et godt arbejde, og jeg tænker ikke kun på kvinderne, men der er jo mange mænd som måske også har nogle vilkår som også bør forbedres, og dem skal man heller ikke glemme.
Og nu har Jakob Sivertsen bedt endnu engang om at få ordet.
I forbindelse med vores fremlæggelse af Atassut der har man sagt, at man siden 1979, der har vi taget et eksempel med kvinder deltagelse her fra Landstinget, der er jo efterhånden flere kvindelige borgmestre i kommunerne, kvindelige bestyrelsesmedlemmer, menighedsrepræsentationer.
S er det helt klart, at der i 1985, da man kom ind på ligestillingsspørgsmålet, så har vi støttet forslaget helt, fordi det er vigtigt at man gennemføre ligestillingen mellem mænd og kvinder, hvilke også er opnået, hvorfor vi klart fremfører, at for at intensivere bestræbelserne på at opnå ligestillingen mellem mænd og kvinder, så er det nødvendigt, at udvalget bliver ændre til et råd, og sammensætningen og de ting bliver fremført som bliver fremført af Ligestillingsrådet vil jo blive fremført her i Landstinget fremover.
Og Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
M.h.t aflæggelse af beretning fra Ligestillingsrådet, og der vil jeg gerne sige tak for det svar jeg har fået fra Landsstyremedlemmet, men jeg mener, at det er Landstinget der er arbejdsgiveren, og det bør være dem man bør afgive en årsberetning til.
Efter min opfattelse så er Landsstyret den der arbejder på vegne af Landstinget, og Landstinget er det organ der bør modtage årsberetningen. Vi er som Landstingsmedlemmer interesseret i, hvilke indhold disse beretninger har, og derfor håber jeg, at man også drøfter dette punkt i udvalget.
For mig er dette vigtigere end der er medlemmer af Rådet, men det vigtigste må være at Rådet behandler de forskellige problemstillinger der er i samfundet og finder en løsning på disse uden at tænke på hvem der er medlemmer og hvem der har valgt en formand, og hvem der er blevet valgt som formand, det er disse ting, de er ikke det vigtigste, det vigtigste må være at man arbejder målrettet på en løsning af problemerne.
Og Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder for yderligere besvarelse.
Der er stor interesse fra alle sider også fra Kandidatforbundet omkring de opgaver som Ligestillingsrådet har. Ligestillingsrådet skal selvfølgelige være et rådgivende organ til Landsstyret, og andre organer i samfundet f.eks. til forskellige organisationer, og jeg vil da give dig ret i, at det er de opgaver som bliver pålagt fra Landstinget som vil blive inddraget i Landsstyret,, jeg mener at der er en lille misforståelse, hvad det angår.
Tidligere var det sådan, ligesom jeg kom ind på i min forelæggelse, at Ligestillingsudvalget har ligget under Landstinget, og det er stadigvæk sådan, men såfremt lovforslaget bliver vedtaget, så bliver det lavet om til et råd der er uafhængig, men selvfølgelig skal kunne bruges af Landsstyret som et rådgivende organ, og jeg håber at man kan få løst dette smidigt, idet det klart fremgår i lovforslaget, hvordan Rådet skal arbejde.
M.h.t kvinders deltagelse i det politiske arbejde, og jeg regner med at det kommende Ligestillingsråd tager dette punkt som et vigtigt punkt. I de andre lande kommer man også ind på, at man kan lave en særordning for kvinder i forbindelse med valg, og dette spørgsmål har jo også været fremme her i landet i forbindelse med landstingsvalgene, at dette spørgsmål var Inuit Ataqatigiit’s ordfører også inde på.
Disse spørgsmål er meget relevante i forbindelse med debatten om ligestillingsråd, og Rådet vil uden tvivl også diskutere dette emne som noget vigtigt. Vi skal selvfølgelig ikke sidde her og diskutere de enkelte arbejdsopgaver, disse opgaver vil efterhånden komme, og vi vil uden tvivl også komme ind på de forskellige områder som Ligestillingsrådet skal beskæftige sig med.
Jeg siger tag for den positive modtagelse af forslaget, og forslaget vil så blive behandlet i udvalg inden det går videre til 2. behandlingen.
For god ordens skyld skal jeg oplyse, at os Landstingsmedlemmer også har pligt til at orientere sig om forskellige forhold uden at afvente Landsstyrets redegørelser.
Og således behandlingen af punkt 12 færdig og inden det bliver 2. behandlet her i Landstinget skal den behandles i Landstingsudvalg inden den går til 2. behandlingen her i Landstinget.