|
Dagsordenens punkt 11-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag d. 9. februar 1998
Det er mig en glæde på Landsstyrets vegne, at kunne forelægge forslag til landstingsforordning om Mittarfeqarfiit A/S.
Omdannelsen af Mittarfeqarfiit til aktieselskab skal ses som et led i Landsstyrets generelle målsætning om at forbedre de vilkår, som afgør virksomhedernes konkurrence dygtighed og udviklingsmuligheder. Landsstyret satser på en markedsorienteret udvikling, og søger at tilpasse rammebetingelserne for erhvervslivet i overensstemmelse hermed. På den måde kan der opnås et økonomisk fundament med henblik på øget indkomstdannelse og beskæftigelse.
Med dannelsen af Mittarfeqarfiit A/S vil der kunne sikres mulighed for at gennemføre en udvidelse af virksomhedens kommercielle forretningsområde der som nævnt omfatter butiks-, restaurant- og hoteldrift. Samtidig vil den eventuelle konkurrence med private erhvervsdrivende ske på gennemskuelige og ikke-konkurrenceforvridende vilkår, således som det under Landstingets Forårssamling 1997 blev henstillet fra Landstingets Finansudvalg.
Som aktieselskab vil Mittarfeqarfiiit fortsat være ansvarlig for en lovmedholdelig etablering, drift og vedligeholdelse af landingspladserne, men med selskabsdannelsen vil der blandt andet være mulighed for at afskaffe den nuværende sammenblanding af myndighedsudøvende opgaver og driftsopgaver, således at varetagelsen af lufthavnsvirksomhed i Grønland tilpasses de internationale udviklingstendenser.
Med omdannelsen af Mittarfeqarfiiit til aktieselskab opnår vi en synliggørelse af omkostningsstrukturen bag de aktiviteter, der udføres af virksomheden. Disse opgaver kan deles op i tre kategorier:
- de samfundspålagte aktiviteter, omfattende eksempelvis post- og toldfunktioner samt energiforsyning
- de aktiviteter der udføres i kommerciel øjemed, omfattende eksempelvis butiks-, restaurant- og hoteldrift
- de aktiviteter der er koncessionsbetingede, omfattende for eksempel ekspedition af fly med tilhørende passagerer og gods.
Med synliggørelsen af omkostningsstrukturen vil Mittarfeqarfiiit i højere grad få mulighed for at udvikle de indtægtsgivende områder tillige med, at det sikres, at der ikke drives ulige konkurrence mod eventuelle private erhvervsdrivende med tilskudsmidler.
Som et kommercielt erhvervsområde udsat for konkurrence er det naturligt, at der arbejdes under en økonomisk stram styring samt realistiske vedligeholdelses- og reinvesteringsplaner, såfremt der på sigt skal genereres et overskud.
Landsstyret ønsker herigennem at sikre, at denne arbejdsgang får en afsmittende virkning på de samfundspålagte aktiviteter i Mittarfeqarfiiit A/S, således at der gennem styrkelse af den omkostningsdæmpende effekt sikres lavere priser til brugerne på dels de daglige tjenesteydelser og dels på brugen af landets infrastruktur. På denne måde vil leveomkostningsniveauet kunne sænkes, og det vil være til gavn for den generelle levestandard i vort land.
Med disse ord vil jeg overlade Landsstyrets forslag om landstingsforordning om Mittarfeqarfiit A/S til Landstingets velvillige behandling.
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordfører. Først er det Lars Karl Jensen, Siumut.
Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til det forelagte forslag om Mittarfeqarfiit A/S.
Fra Siumut har vi bemærket os at Landsstyret har foretaget en planlægning på en sådan måde at det nettostyrede Mittarfeqarfiit kan omdannes til et aktieselskab Mittarfeqarfiit A/S uden større ændringer for så vidt angår gældende krav vedrørende serviceydelser overfor befolkningen.
Siumut mener at man på en god og hensigtsmæssig måde har tilgodeset de essentielle hensyn som man nødvendigvis må tage i forbindelse med overgang fra nettostyret virksomhed til et aktieselskab som er underlagt Landstingets beslutninger.
Fra Siumut støtter vi i princippets Landsstyret udmelding om gennemskuelig i relation til den i dag tredelte styring af virksomheden når det gælder de økonomiske dispositioner. Landstingets målsætning vedrørende selskabsdannelser er nemlig at denne operation bør føre frem til driftsmæssige lettelser til fordel for befolkningen.
Fra Siumut skal vi udtale at vi lægger vægt på at man må lægge vægt på rentabel drift og sund konkurrence og i denne forbindelse må man være opmærksom på at de offentlig støttede virksomheder ikke kommer til at fremstå som konkurrenceforvridende virksomheder i forhold til det private erhvervsliv.
Vi ligger også vægt på at Landsstyret påser, at Hjemmestyrefinansierede virksomheders samfundsmæssige opgaver er klart defineret således at de er let gennemskuelige for konkurrerende virksomheder.
På baggrund af den forannævnte holdning skal vi i forbindelse med Mittarfeqarfiit omdannelse til aktieselskab kræve, at Landsstyret foranledigede undersøgelse af følgende punkter som vi i Siumut mener er vigtige i relation til privatisering inden for driften af lufthavnene.
Og det er følgende:
Det er nødvendigt at klarlægge lufthavnene Kangerlussuaq og Narsarsuaq nuværende samfundsmæssig placering i relation til den kommende privatisering inden for lufthavnsdriften. Hvilken samfundsmæssig placering og rolle skal Narsarsuaq og Kangerlussuaq spille i fremtiden ?
Og hvorledes kan man tilpasse mulighederne for opførelse af familieboliger, tilpasning til det civile samfund af børneinstitutioner, skolevæsenet, sundhedsvæsenet og andre relevante områder ?
Siumut mener at det er vigtigt, at sådanne spørgsmål og problemstilling indvendes i udvalg og relevante Landsstyreområder i det vi er vidende om, at man ikke kan komme uden om forretningsmæssig drift hvad enten det drejer sig om et aktieselskab eller en anden form for privat virksomhed.
I Siumut mener vi at det vil være en fordyrende faktor for samfundet hvis man fjerner virksomhedens interne provenuskabende delområder, så snart Mittarfeqarfiit A/S etableres. Vi er også bange for at det ville være meget dyrt for samfundet, hvis det skulle vise sig, at de områder der er udset til at blive drevet af private ikke kan svare sig at drive som private virksomheder.
Derfor må vi fra starten af tænke os godt om med henblik på at finde for samfundet den bedst mulige og den billigst mulige løsninger. Når dette er sagt mener Siumut at Landstinget skal holde sig til de princippet som Tinget har anlagt i forbindelse med tidligere omdannelse af nettostyrede virksomheder til aktieselskaber når det gælder de eksisterende og nye lufthavne.
Med andre ord må det sikres at et nyetableret aktieselskab får et solidt økonomisk grundlag, og når dette er sikret kan Landstinget her i salen tager stilling til, hvorledes og i hvilken omfang enkelte dele af virksomheden kan og bør privatiseres på den såkaldte franchisebasis.
Det samme princip bruge jo i forbindelse med omdannelsen af KNI, således at man først sikre sig en konsolidering af virksomheden før man tager stilling til privatisering af forskellige dele af virksomheden.
Med disse bemærkninger går Siumut indfor Landsstyrets forslag til landstingsforordning om Mittarfeqarfiit A/S samt datoen for selskabets etablering.
Anders Nilsson, Atassut.
Fra Atassut støtter vi forslaget om omdannelsen af Mittarfeqarfiit til aktieselskab. Det er et ønske at selvstændige erhvervsaktiviteter skilles ud fra Hjemmestyret og gøres uafhængig af Landskassen.
Når det er sagt, så har vi en række forslag og kommentarer til det fremlagte forslag. grundlæggende er vi imod tanken om, at Mittarfeqarfiit som aktieselskab fortsat skal modtage tilskud fra Landskassen.
Når det kan være nødvendigt med tilskud så skal de ydes efter aftalte servicekontrakter. Mittarfeqarfiit har en naturlig kundekreds ligesom f.eks. Tele Greenland, Nukissiorfiit, Royal Arctic Line med mange andre, og det er kunderne der skal betales for Mittarfeqarfiit ydelser. Det er dem der er forhandlingsmodpart og det er dem der kan vurdere omfanget og kvaliteten af ydelserne.
Mittarfeqarfiit skal have sine indtægter i form af landings-, håndterings- og startafgifter af brugerne af vores landingsbaner, det er først og fremmest Grønlandsfly og andre flyselskaber. I Atassut opfatter vi det ikke som en rimelig arbejdsdeling at tingene er gratis for kunderne mens Landskassen bare betaler.
Vi er fuldt ud klar over at det for en del mindre befærdede heliporte og landingsbaner vil være nødvendigt med Landskassetilskud, og det skal da være tilskud efter forelagte regnskab for hver enkelt heliport og landingsbane akkurat som vi har arrangeret det med KNI, Royal Arctic Line, Royal Greenland og Grønlandsfly i form af specificeret servicekontrakter.
Og så fastholder vi fra Atassut, at omdannelsen af Mittarfeqarfiit til aktieselskab skal harmonere med den generelle erhvervspolitik, således som den er fastlagt i Finansloven for 1998.
I forslag til Landstingsfinanslov for 1998 konto 10.13, det er bind 2 side 32 står der følgende: Politiske målsætninger: Grønlands hjemmestyre skal ikke drive erhvervsvirksomhed hvis udøvelsen af den pågældende erhvervsaktivitet lader sig regulere i et naturligt og frit konkurrencemarked, og varetagelsen af samfundsmæssige opgaver kan tilgodeses.
Det betyder at Mittarfeqarfiit, hverken som nettostyret virksomhed eller senere som aktieselskab må beskæftige må beskæftige sig med kommercielle forretningsområder. I forslagets afsnit om kommercielle forretningsområder er kun nævnt butiks-, restaurations- og hoteldrift. Men det er efterhånden almindelig kendt at Mittarfeqarfiit har bredt sig ind på helt fremme forretningsområder, som brandforebyggelse og salg og ompakning af redningsflåder.
De to sidst nævnte aktiviteter er ikke alene i strid med vores politiske målsætninger som de nedfældet i Finansloven, de ligger også udenfor formålet med Mittarfeqarfiit virke, således som det er beskrevet i Finanslovens konto 70.11.02 Grønlands Lufthavnsvæsen, Mittarfeqarfiit, det er bind 4 side 844, her står:
Formålet med bevillingen er at drive Hjemmestyrets lufthavne, heliporte og helistop. Herudover hører driften af hotellerne og butikkerne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq med til lufthavnens drift. Ligeledes indgår speditørområdet ved Thule Airbase.
Efter det fremlagte forslag skal det kommende aktieselskab Mittarfeqarfiit A/S som aktiekapital overtage de af den nettostyrede virksomheds bygninger, inventar, varelager, maskiner og andet drifts materiel og løsøre.
For Kangerlussuaq og Narsarsuaq fremgår det af bemærkningerne at man påregner at overtage alt undtagen offentlige veje, havneanlæg, gadelys samt bygninger i form af medborgerhus, kirke og museum.
Men der er ikke mindst i Kangerlussuaq en lang række bygninger som Lufthavnsvæsenet ikke gør brug af, herunder boligblokke, skole- og børnehave, bygninger udlejet til andre virksomheder o.s.v.
Det er ikke en selvfølge at de skal overdrages til det kommende Mittarfeqarfiit A/S. Efter Atassut’s opfattelse bør Mittarfeqarfiit kun få overdraget som aktiekapital de aktier som de rent faktisk har anvendt i den egentlige lufthavns virksomhed. Det er ikke umuligt at f.eks. SULISA A/S kan få noget fornuftigt ud af de overskydende bygninger i Kangerlussuaq i forbindelse med f.eks. etableringen af et international fragtknudepunkt. Det er en erhvervsudviklingsopgave der tidligere har været foreslået.
Der er også betydelige turist muligheder i Kangerlussuaq som kunne vækkes til live med billige lejemål og igangsætter støtte via Greenland Tourisme. Endelig skal man ikke se bort fra mulighederne om at etablere et international konferencecenter i Kangerlussuaq faciliteterne er der, en omgivende smuk natur er der, og Kangerlussuaq er en let tilgængelig international lufthavn. Det kunne så være en opgave for SULISA A/S.
Hvis vi beslutter os for at bevare Kangerlussuaq, så skal udviklingsmulighederne undersøges og understøttes af de rette organisationer ikke af et Lufthavnsvæsen.
Fra Atassut foreslår vi følgende: tidspunktet for omdannelsen af Mittarfeqarfiit til aktieselskab udskydes til 1. januar 1999. I den mellemliggende tid skilles alle aktiviteter ud der ikke direkte har noget med lufthavnsvæsenet at gøre. De udskilte aktiviteter søges afhændet på følgende måde:
Bygninger som Mittarfeqarfiit idag råder over, men som de ikke har anvendelse for i forbindelse med lufthavnsaktiviteter tilbageføres til Hjemmestyret og den daglige administration overdrages til INI A/S.
Det annonceres over SULISA A/S, Greenland Tourisme og andre som er beskæftiget med erhvervsudvikling, at der er åbnet muligheder i Kangerlussuaq i den overskydende bygningmasse. Hoteller og butikker i Kangerlussuaq og Narsarsuaq forbliver Hjemmestyrets ejendom og bortforpagtes gerne til Mittarfeqarfiit og om nødvendigt gerne som en samfundspålagt opgave, hvis der ikke er andre interesserede der kan løfte opgaven.
Speditørvirksomheden i Pittifik afhændes til en privat operatør. Alle øvrige aktiviteter, herunder brandslukningsudstyr og redningsflåder afhændes til private.
En sådan handlingsplan vil være et klart signal til omverdenen, at vi mener alvor når vi taler privatisering og øget ansvar til den enkelte borger i samfundet. Rent praktisk foreslår vi fra Atassut, at 2. behandlingen af det fremlagte forslag udsættes til efterårssamlingen 1998, således at man i den mellemliggende tid kan genvurdere det fremlagte forslag i forhold til de ønsker og bemærkninger der fremsættes under denne 1. behandling af forslaget.
Den næste taler er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
I vores historie vil 1980'erne og 90'erne blandt andet blive husket som en periode, hvor vitale offentligt ejede virksomheder blev omdannet til aktieselskaber. Royal Greenland, KNI, Royal Arctic Line, Tele, INI og aktuelt med herværende dagsorden foreslås det at omdanne Mittarfeqarfiit til et aktieselskab.
Tiltros fra et hvis håb fra flere sider om at denne proces ville betyde større privatisering hvor enkelte aktionærer har adgang til medejerskab er det imidlertid fælles kendetegn for de foran opremset virksomheder, at de alle i hob er ejet 100 % af Hjemmestyret.
Set fra befolkningen og Landstinget er det den gængse betegnelse; samfundsejet tiltros den første umiddelbare konsekvens at virksomhedernes omdannelse til aktieselskab er den at disse ved omdannelsen fjernes fra befolkningens, ja selv Ombudsmandens rækkevidde.
Således er selskaberne ikke forpligtet til at rette sig efter visse for samfundet gældende love eksempelvis licitationsloven og loven om løn og ansættelsesvilkår gældende for den offentlige ansatte iøvrigt.
Via denne frigørelse er den første mærkbare konsekvens for selskabernes ledelse, at de får deres løn fordoblet eller sågar tredoblet fra den ene dag til den næste. Den gængse begrundelse herfor er ønsket om rekruttering af kompetente ledere, og angiveligt et ønske om at disse tilbydes løn i overensstemmelse med disses egenskaber. Inuit Ataqatigiit har naturligvis forståelse for, at det at være underlagt centraladministrationens regelsæt og det at føle sig bundet til de enkelte direktoraters i almindelighed stive ekspeditionsform kan stille sig hindrende for virksomhedernes ønske om smidigere og hurtigere arbejdsform.
Som svar til den gængse opfattelse af at omdannelse til et aktieselskab skulle være det eneste saliggørende er det derfor for Inuit Ataqatigiit relevant at kaste blikket på centraladministrationens rutiner. I stedet for at fratage befolkningens dens mulighed for indflydelse skal vi ikke være blinde for muligheden for, at centraladministrationens opbygning kan være forældet og utilsvarende.
Siden 1979 er der jo snart gået 20 år, hvor statens daværende administrationsform er fortsat gældende uden at der er foretaget nævneværdige tilpasninger til tidens tand. Vi vil derfor benytte lejligheden til at erindre Landsstyret om Inuit Ataqatigiit’s opfordring under sidste efterårssamling, hvor sammensætningen af Hjemmestyrets personale var til debat.
Der opfordrede vi Landsstyret om, at det med sigte om bl.a. effektivisere centraladministrationen, at igangsætte et analysearbejde af hele administrationen for siden at tilpasse administrationen til de ændrede forhold der trods alt er sket siden Hjemmestyrets indførelse. Det er jo betænkeligt, at centraladministrationen ikke længere svarer til det omgivende samfund.
For omdannelsen af Mittarfeqarfiit til aktieselskab skal have en plausibel begrundelse har Inuit Ataqatigiit naturligvis bidt mærke i Landsstyremedlemmet i sin forelæggelses bemærkninger om omdannelsens omkostningsdæmpende effekt, som siden skal sikre lavere priser til brugerne, at Landstinget gennem årene har slugt den slags velklingende udtalelser har vi dårlige erfaringer med.
Derfor finder vi det yderst ønskeligt, at Landsstyremedlemmet dokumenterer og uddyber på hvilken måde og på hvilken områder vi kan forvente disse omkostningsdæmpemde effekter slår igennem med lavere priser til brugerne til følge.
Alt for mange gange har ikke kun Landstinget men sandelig også borgerne være vidner til at realiseringen af den slags løfter normalt har betydet ringere kvalitet på varer og dårligere service.
Det er ikke længere nok med den slag udokumenterede løfter om lavere priser til brugerne, man må om ikke andet forvente at Mittarfeqarfiit ledelse allerede har defineret deres mål og udarbejdet overslag over deres forventninger til de kommende år. Inden for forordningsforslagets 2. behandling bør dels virksomhedens forventninger til effektivisering og forventningerne eksempelvis til de 3 næstkommende års økonomiske udvikling underkastes behandling i Landstingets relevante udvalg, og der bør gennemføres høringsrunder hos relevante organisationer og interessenter.
Relevante udvalg kan være Markedsudvalget som kan tage sig af butiks-, hotel- og restaurationsområdet, mens Trafikudvalget eventuelt kan tage sig af forholdet til trafikoperatørerne.
Det centrale i det videre arbejde skal være en nøje definition og sagligheds afgrænsning af Mittarfeqarfiit mulige forretningsområde som kan danne et rimeligt fundament til virksomhedens videre eksistens.
Nuværende væsentlige grundlag for Mittarfeqarfiit indtjening eksklusiv driftstilskuddet er passagerer og landingsafgift, fuelsalg og udlejning af hangarbygninger til flyselskaberne. Herudover driver Mittarfeqarfiit mere historisk betingede butiks-, restaurations- og hotelvirksomhed. Endelig driver Mittarfeqarfiit salg af brandsluknings- og redningsudstyr.
Vedtages forordningsforslaget i den forelæggende form behøver Mittarfeqarfiit ikke længere begrænse sig til de før nævnte sysler men nærmest have ubegrænset mulighed for at drive hvilken som helst forretning. Denne mulighed vil ikke alene stille sig hindrende til befolkningens ønske om større deltagelse i udøvelsen af erhverv i en meget større grad end det er tilfældet idag, men der er ligeledes grund til at frygte at denne tilladelse sætter det offentlige Grønlands troværdighed over styr. At tillade en Hjemmestyrejet mastodont nærmest ubegrænset mulighed for at drive virksomhed samtidig med at man forsøger at fremme investeringslysten fra risikovillige investorer er efter vores mening en farlig kop te.
Som relevante instanser som skal høres i den forbindelse foreslår vi os følgende: Tursimeoperatører som er i startsfasen og turismeoperatører iøvrigt, organisationer indenfor hotel-, service og transportinteresser, Greenland Tourisme og Forbrugerrådet. Derudover betragter Inuit Ataqatigiit som yders relevant at både borgerrådet i Kangerlussuaq og bygdebestyrelsen i Narsarsuaq også bliver inddraget som høringspart.
Der har igennem tiden været henvendelser til Inuit Ataqatigiit fra flere medborgere eller sammenslutninger som er igang med deres turistvirksomhed, og som forgæves har rettet henvendelse til Mittarfeqarfiit om ønsket om at overtage del af Mittarfeqarfiit virksomhed rettet mod turismen, den slags spørgsmål bør være afklaret før en eventuel omdannelse af virksomheden til et aktieselskab, for som sagt er det yderst vanskeligt for så godt som alle at gøre sin indflydelse gældende når først aktieselskabsdannelsen er gennemført.
Ud over Mittarfeqarfiit’s kalkulér og virksomhedens forventninger til konsekvenserne af en mere effektiv driftsform betinget af omdannelsen til aktieselskab er der andre områder som Landstinget bør have indseende før den endelige stillingtagen til spørgsmålet. Eksempelvis virksomhedens planer om personalerekruttering og udvikling, at de ikke skal gentage tilkaldelse af arbejdskraft udefra i stor målestok netop begrundet i etableringen af aktieselskaber er der sikkert ingen der er uenige i.
Inuit Ataqatigiit fastholder vores opfattelse af, at vores samfund bør drives i større overensstemmelse med landets økonomiske og samfundets uddannelsesmæssige formåen, så et af de væsentligste krav til Mittarfeqarfiit ved en eventuel omdannelse til et aktieselskab bør være en hidtil større rekruttering af lokal arbejdskraft også på leder plan.
De 7 nye landingsbaner til fastvingede fly tages snart i brug, hvilket planer har Landsstyret via Mittarfeqarfiit omkring sammensætningen af personalet i de nye landingsbaner ? Landstinget er vidende om, at der for 2-3 år siden blev etableret en skole for AFIS-operatører i Narsarsuaq. Målet hermed var at vi skal være selvforsynende med disse operatører, et helt nyt beaskæftigelsesområde, den omtalte skole som kan optage 12 elever af gangen er siden blevet flyttet til Kangerlussuaq. Det mest beklagelige er dog, at skolen gennem de 3 undervisningssemestre kun har kunnet uddannet to her hjemmefra. Idag er alle skolens elever udefrakommende.
Hvis Mittarfeqarfiit eventuelt omdannes til et aktieselskab er det nødvendigt at der tages en endelig stilling til Kangerlussuaq’s status. I dag ligger Kangerlussuaq fortsat uden for den kommunale inddeling i skjul af denne status er Kangerlussuaq fortsat den eneste afgiftsfrie lokalitet i Grønland og til trods for oprettelsen af et borgerråd er dette råds status uden nævneværdig betydning for borgernes medindflydelse.
Denne særordning bør bringes til ophør snarest muligt. Kangerlussuaq er forlængst tilbageerobret. Efter Inuit Ataqatigiit’s opfattelse er opretholdelsen af denne særstatus ikke fair overfor personalet i andre Atlantlufthavne. Skal der være konkurrence om bedste resultater imellem Atlantlufthavne bør denne baseres på ens vilkår.
Med alle de førnævnte forbehold i mente mener Inuit Ataqatigiit at Landstinget intet rimeligt grundlag har på nuværende tidspunkt at tage stilling om Mittarfeqarfiit skal omdannes til et aktieselskab. Endvidere er det kun rimeligt at Landstinget først behandler forslag om udvidelse af Ombudsmandens operationsområde.
Ændringsforslaget til loven om Landstingets Ombudsmand var ellers sat til drøftelse under efterårssamlingen 1997 men blev udsat efter ønske fra Landsstyret. Således skal vi med henvisning til vores bemærkninger under mødets åbning den 3. februar, hvor forslaget til dagsorden var til behandling foreslår at 2. behandlingen af nærværende forslag til landstingsforordning først bliver behandlet til forårssamlingen 1998.
Så er det Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Principielt er jeg i Akulliit Partiiat for en privatisering af den offentlige sektor, hvis de opgaver der udføres er egnede til privatisering.
M.h.t. Mittarfeqarfiit vil jeg fra Akulliit Partiiat henstille, at det på længere sigt muliggøres, at de opgaver som Mittarfeqarfiit idag varetager på vegne af det grønlandske samfund kan udbydes i licitation ellers vil en udskillelse af Mittarfeqarfiit til aktieselskab efter min mening ikke give nogen mening.
I den forbindelse vil jeg fra Akulliit Partiiat gerne vide hvad vilkårene for de koncessionsberettigede aktiviteter er, og i hvilket omfang det vil være muligt for en tredje part at opnår de samme vilkår som Mittarfeqarfiit med henblik på at byde på en eventuel servicekontrakt for dette område i konkurrence med Mittarfeqarfiit.
Forudsat at tredje part på længere sigt kan opnå mulighed for at byde på servicekontrakter på ligefod med Mittarfeqarfiit vil jeg fra Akulliit Partiiat kunne gå ind for omdannelsen af Mittarfeqarfiit til et aktieselskab.
Med de få ord skal jeg her indstille, at forslag går til de relevante udvalg før 2. behandlingen.
Nu er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, der får ordet.
Jeg har fra Kandidatforbundet på nuværende tidspunkt i princippet ikke enig i, at man omdanner driften af flylandingsbanerne til at være aktieselskabsejet af følgende årsager:
Man er endnu ikke færdig med anlæggelsen af landingsbanerne til fastvingede fly, lad os se hvor godt det vil gå med driften af landingsbanerne efter færdiggørelsen. Lad det blive vurderet hvilken driftsform der til den tid er mest hensigtsmæssigt. såfremt landingsbanerne viser sig at kunne drives uden yderligere udgifter for samfundet.
Hvordan er erfaringerne i andre lande ? Har man undersøgt disse ? Eksempelvis drives visse landingsbaner i Danmark af kommunerne. Kan nogle af landingsbanerne her i landet blive kommunal drevet ? og er der andre spørgsmål af interesse i forbindelse med sagen ?
Hidtil har erfaringerne fra omdannelsen til aktieselskabsform af andre såkaldte samfundsejede store virksomheder været efterfulgt af udgifter for samfundet på mange millioner kroner.
Eksempelvis har udpegelsen af medejererepræsentanter i KNI, Royal Greenland m.v. således med efterfølgende manglende indflydelse fra Landstingets side ikke altid kunne accepteres da Landskassen selvfølgelig har måtte træde til med tilskud for at sikre fortsat drift når de omtalte store virksomheder udviser for store underskud, og da man ikke kan acceptere at de store samfundsejede virksomheder fortsat skal konkurrere med de privatejede virksomheder, således at de bliver kvalt uanset at vi politikere tilstadighed siger, at de private virksomheder skal have en chance.
Lad os nu se hvordan driften bliver at de store landingsbaner når anlæggene er blevet færdige og er taget i brug uden at vi på forhånd skal have fastlagt alle driftsformerne. Endvidere har man lyst til at spørge om en eventuelt ændring af landingsbanerne til aktieselskabsformen kan give Landstinget indflydelsesmulighed i planlægningen af billetpriserne, passagertransporten og vareforsyningen ? Man har politisk påregnet en nedsættelse af billetpriserne efter færdiganlæggelsen af landingsbanerne for fastvingede fly.
Derfor vil jeg fra Kandidatforbundet ønske at der foreligger et svar på de forskellige spørgsmål inden forslagets 2. behandlingen. Og med disse bemærkninger har jeg givet udtryk for mine synspunkter.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation, Siumut.
Først vil jeg gerne sige tak for de bemærkninger der er fremkommet. Og jeg vil først komme med min opfattelse af de fremkomne bemærkninger, kort.
Først bliver Landsstyrets forslag bakket op af Siumut og Atassut, og Inuit Ataqatigiit og Akulliit Partiiat vil også kunne være med til drøfte spørgsmålet om omdannelse til aktieselskab og man ønsker ligeledes at 2. behandlingen sker i forbindelse med forårssamlingen og det er et ønske fra Inuit Ataqatigiit og Siumut, men med hensyn til ikrafttrædelse tidspunktet, så indstiller Atassut, at ikraftrædelsestidspunktet bliver placeret i afslutningen af dette år.
Og med hensyn til de spørgsmål der bliver stillet, svarene vil så kunne fremgå tydeligt i forbindelse med behandlingen op til 2. behandlingen om forordningen skal træde i kraft pr. 1. januar 1998 eller i slutningen af 1998. Jeg forstår det derhen at man gerne vil have det vurderet i udvalget og at man gennemfører de nødvendige høringer i forbindelse med dette forslag.
Det er mit umiddelbare indtryk af de bemærkninger der er fremkommet her.
Og skal jeg gå ind på partiernes enkelte ordføreres bemærkninger, så kan jeg forstå at Siumut’s ordfører Lars Karl Jensen støtter forslaget fuldt ud, men at man uanset om man omdanner til aktieselskab, at man efter vurdering af de enkelte opgaver indenfor Mittarfeqarfiit kan videreforhandles efter vedtagelsen. Endvidere sagde Lars Karl Jensen på Siumut’s vegne følgende:
Side 3, hvor man påminder om, at når man har taget de forskellige opgaver væk, så vil det betyde, og man fortsat skal yde 60 mio. kr. til Mittarfeqarfiit eller hvordan man kan beregne de tilskud der skal til fremover.
Fra Atassut kom Anders Nilsson indledningsvis ind på at Atassut støtter tanken om Mittarfeqarfiit omdannelse til aktieselskab og at man ikke nødvendigvis behøver at drive de forskellige opgaver fra Hjemmestyrets direktorater, og jeg er selvfølgelig enig i dette synspunkt.
Anders Nilsson mindede også om, at såfremt Mittarfeqarfiit bliver omdannet til et aktieselskab så vil man have en politisk målsætning, at Mittarfeqarfiit ikke må skabe konkurrenceforvridende betingelser og at man skal være opmærksom på dette område.
Og jeg vil gerne knytte følgende bemærkninger dertil, at samme udgangspunkt også bør gælde for andre aktieselskaber, både for Tele, KNI og andre aktieselskaber.
De virksomheder der er omdannet til aktieselskaber ligesom bliver mindet om herfra, kører disse aktieselskaber efter de politiske målsætninger som blev udstukket i sin tid ? Det er et spørgsmål man kan tage forskellig stillingtagen til.
Et eksempel der gang på gang kommer frem er at man er begyndt at man servicere omkring brandslukningsudstyr og redningsflåder, og det indgår jo i Mittarfeqarfiit arbejdsopgaver. Denne opgave har været, men da brandteknikken kom til Grønland i Nuuk, så blev der sagt, at de bliver konkurreret fra de offentliges virksomheder, og hvem er det der har konkurreret ?
En af Mittarfeqarfiit opgaver er brandsikkerhedshensyn, hvordan vil man ellers drive dette punkt ? Og spørgsmålet er det dyrere eller billigere ? eller skal vi have Mittarfeqarfiit overskud overført til en anden virksomhed, således at pengene går ud fra Grønland ? Og af revisionen fremgår det, at man kan udskille visse opgaver uden at det går ud over indtjeningen.
Anders Nilsson kom også ind på Kangerlussuaq, hvor han tænkte på SULISA som en mulighed og jeg skal minde om, at de forskellige arbejdsopgaver i Kangerlussuaq som hører ind under Mittarfeqarfiit i det daglige, så er der alligevel en del arbejdsopgaver der bliver drevet af private, og der er et turismeselskab i Kangerlussuaq som på forskellige punkter udvikler, og som Greenland Tourime er medejer af.
Anders Nilsson på vegne af Atassut og Josef Motzfeldt spørgsmål på vegne af Inuit Ataqatigiit, dem vil jeg under et kort besvare således: Vi er vist nok enige her i Landstinget, at forslaget bliver behandlet i Landstinget ikke her i den nærværende samling men i den næste samling, og for inden da, så skal man have undersøgt de ting der skal undersøges, og de relevante udvalg skal arbejde grundigt med forslaget.
Akulliit Partiiat spurgte om, hvem det er der giver koncessioner, her forstår jeg i denne forbindelse omkring servicering af passagerer og gods. Det er SLV, Statens Lufthavnsvæsen der fastsætter nogle retningslinier og så ud fra disse retningslinier er det Mittarfeqarfiit som er virksomhed for Hjemmestyret der sørger for at Landingsbaner, heliporte og helistop bliver drevet efter forskrifterne.
Jeg ved ikke om vi skal nedsætte en ny virksomhed der skal påtage sig denne opgave udover Mittarfeqarfiit. Mittarfeqarfiit skal varetage de opgaver som jeg nævnte og som jeg også var inde på er det ret omfattende opgaver som vi har arvet fra Staten.
Efter at have sagt disse ting vil jeg komme med en konkluderende bemærkninger. Jeg har bemærket, at Landstinget på nuværende tidspunkt har sagt tydeligt, at Kangerlussuaq og Narsarsuaq er blevet mere parate til udvikling af de to lokaliteter, og i det er følgende seminar omkring trafik.
M.h.t. Kangerlussuaq der vil jeg minde om, at Landstinget har vedtaget i efteråret at placeringen af Kangerlussuaq forbliver uændret foreløbig de næste 5 år, således at Kangerlussuaq ligger udenfor den kommunale inddeling. Og man har så også foretaget høringer bl.a. kommunerne, de kommuner der ønsker at overtage Kangerlussuaq der har man også hørt deres mening om.
Jeg kan også tilføje at omdannelse til aktieselskab ikke behøver kun at betyde negative ting. Enkelte virksomheder som vi har overtaget fra Staten er blevet omdannet til aktieselskaber.
Ja vi har nogle erfaringer og opgaverne har været tunge for det tidligere Landsstyre, men hvis det er blevet opfattet således, at omdannelsen til et aktieselskab er sket som et led i privatiseringen af de offentliges opgaver, så er der nogle der har misforstået denne tanke.
Hjemmestyrets virksomheder er blevet omdannet til aktieselskaber for at de kan drive bedst muligt, og m.h.p. at de yder den bedst mulige service til samfundet. Hvis man ikke har opnået disse resultater, så må man revurdere disse ting,
Og
m.h.t. folkevalgtes placering i bestyrelserne, der kan man tage forskellig
stillingtagen til, men det er i forbindelse med omdannelsen til aktieselskaber vil man tydeliggøre de juridiske placeringer
og de opgaver der varetages fra det offentlige. Såfremt de bliver overtaget af de private er det et stort
spørgsmål at vurdere, om det virkelig kan betale sig, set fra samfundets side,
at det offentlige overlader det til de private selvom virksomheden drives til
gavn for samfundet. Eventuelt overskud
vil så gå til private og vi kan jo ikke sikre hvor det ender. Om de ender
udenfor Grønland eller hvor.
I forbindelse med snakken om privatisering, da
mener jeg at omdannelsen af Mittarfeqarfiit til aktieselskab, så er der en helt
anden og anderledes opgave vi skal tage stilling til. Det er at det er
Hjemmestyre ejet virksomheder og de forskellige arbejdsområder, hvordan og på
hvilken måde kan vi udlicitere de forskellige opgaver, hvordan skal vi tage
stilling til dette spørgsmål. Jeg mener det kan være interessant at lave
planlægning omkring dette.
Landsstyret har ikke betragtet det som en
særskilt opgave, men såfremt det er et ønske fra Landstinget at bore dybere
i hvilke arbejdsopgaver der kan
overgives til de private, må vi tage stilling til om hvor meget landskassen
skal bære når det er landskassen der skal drive de ikke overskudsgivende
opgaver. Jeg mener ikke det hører med til dette punkt, den relaterer til andre
punkter.
KNI’s kyst passagertransport kan vi tage som et
eksempel, man har tilbudt enkelte ruter til de private og der har været flere
reaktioner. Der er flere der har overtaget nogle områder. Fantails kom Lars
Karl ind på i Sisimiut, der handles der med en privat der handler med ski. Det er ikke længere særsyn, at private også
kan drive deres virksomhed indenfor det offentlige.
Til slut skal jeg bemærke at omdannelsen af
Mittarfeqarfiit til aktieselskab, så er Mittarfeqarfiits daglig drift ligesom
prøver at tydeliggøre, at Mittarfeqarfiit skal servicere i landingsbanerne hele
brugsne og hele stoksene uanset hvilket selskab der skal
serviceres. Deri ligger så muligheden for om der kan være flere virksomheder
udover Grønlandsfly, der kan drive disse ting.
Josef
Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:
Tak, først skal vi fra Inuit Ataqatigiit lige
understrege at vi under vores ordfører indlæg klart sagde at, vi mener
Landstinget ikke har et klart udgangspunkt til en endelig omdannelse af Mittarfeqarfiit
til et aktieselskab og når de forskellige ting er blevet undersøgt op til anden
behandling, så kan vi tage en endelig stilling til det, og om hvorvidt dele af
det skal overgives til det private eller om vi fortsat skal drive det fra
offentlige.
Der er forskellige ting der skal undersøges og
Siumuts ordfører har også ret i at såfremt man fratager nogle indtægtskilder
for flyveselskaberne såsom indtægter fra restaurations- og hotel m.m så vil det
betyde færre indtægter til flyselskaberne, og således vil det så også betyde
det bliver dyrere for det offentlige, men alt disse kan jo også drives som
særskilte enheder og det er jo et stort område vi skal tage stilling til og vi
kan jo ikke tage stilling til så stort et spørgsmål ud fra en redegørelse på
cirka 2 sider.
Der er mange ting der skal afdækkes,
oplysningsarbejde, om de økonomiske konsekvenser der eventuelt måtte være og
det er uanset om de bliver omdannet til et aktieselskab eller ikke. Og nogle
klare meldinger om hvordan disse ting kunne være.
For vi har jo også haft dårlige erfaringer i de
foregående år. Såfremt man giver en koncession m.m så må vi også have afklaret
de forskellige spørgsmål vedrørende dette. Så må vi til den tid se hvorvidt om vi
skal anden og tredje behandle allerede i foråret. Eller om vi som Atassut også har sagt, skal komme til at udskyde
beslutningen, men den “vedtagelse” om “fristad” i Grønland har vi jo allerede
accepteret, og såfremt det kun skal gælde for Kangerlussuaq eller om det
eventuelt skal gælde andre steder, det må også være et punkt vi skal tage
stilling til, på nuværende tidspunkt ser vi tilbage til de foregående år så er
de i atlant lufthavnene blevet rost fra forskellige områder, hvorfor vi ikke
skal være blinde for det.
Det er altid bedst at man udvikler de ting hvor
man kan få den service der er og for os er det bedst de i atlant lufthavnene
får lige vilkår både med hensyn til at kunne yde service overfor
transitpassagererne, men vi ser det også som en nødvendighed at borgerne i
Kangerlussuaq også bliver hørt.
Med hensyn til Siumuts ordfører er det også på
sin plads at sige at såfremt det bliver omdannet til et aktieselskab så må vi
også tage stilling til hvor stor en værdi aktiverne er. Det vil jo også være
det, der danner grundlaget for regnskabsårets begyndelse.
Det vil også få en indflydelse på hvordan
regnskaberne kommer til at se ud, hvorfor vi også skal være åbne overfor det.
Bjarne Kreutzmann,
Akulliit Partiiat:
Jeg siger tak for besvarelserne, jeg mener
Akulliit Partiiats stillingtagen ikke afviger meget fra det der blev fremlagt.
Vi sagde, at den mulighed før kunne overtages også fra andre. Det der blev
fremsat fra landsstyre medlemmets side, som jeg mener kan misforstås er
følgende at jeg har spurgt hvem der skal have koncession og jeg skal da også
nævne i mit indlæg punkt 3 skal jeg lige citere:
“I den forbindelse vil jeg fra Akulliit
Partiaat gerne vide hvad vilkårene for de koncessionsberettigede aktiviteter er
og i hvilke omfang det vil være muligt for en tredje part at opnå de samme
vilkår som Mittarfeqarfiit med henblik på at byde på en eventuel
servicekontrakt for dette område i konkurrence med Mittarfeqarfiit”.
Jeg gentager blot dette spørgsmål i håb om at
få en nærmere besvarelse.
Lars Karl Jensen, Siumut:
Først skal jeg lige henvise til starten og jeg
er sikker på at vi kan mødes med de andre partier, der er jo udtrykt et ønske
om at andenbehandlingen udskydes til forårssamlingen ligesom vi også kan mødes
om hvornår omdannelsen kan træde i kraft.
Med hensyn til selskabsdannelser så har man jo
også det primære formål at man servicerer samfundet til den billigste mulige
pris og efter hvad IA siger så er det kun cirka 2 sider vi har fremlagt, det er
jo ikke sådan at vi skal drøfte alle mulige små detaljer, det er selve
princippet om at danne et aktieselskab vi fra Siumut side siger ja til. Ved en
selskabsdannelse har man udgangspunkt i et tilskud på 300 millioner kroner,
hvilket vi allerede har godkendt.
Med hensyn til drøftelsen af Mittarfeqarfiit og
værdien af aktiverne så er der allerede blevet omdelt et bilag hvilket jeg blot
vil henvise til over for de andre partier.
Med hensyn til at man privatiserer dele af
Mittarfeqarfiit og grunden til at vi er påpasselige overfor det, det er nemlig
et spørgsmål om, såfremt det ikke vil kunne betale sig for de private at drive
disse og det så efterfølgende bliver dyrere for samfundet at drive disse, det
er det vi er nervøse overfor. Og det er selskabets bestyrelse der skal vurdere
hvilke dele der eventuelt kan gives videre til de private til en billigere pris
og jeg mener ikke at vi her ikke har tid til at kommentere alle små detaljer
her i salen.
Jeg fristes til at kommentere andre dele af de ting
der er blevet sagt, men som før nævnt så er vi fra Siumuts side positivt
indstillet på at andenbehandlingen først foregår til forårssamlingen og vi vil
ligeledes være positivt indstillet overfor en dannelse per 1.1.99.
Anders
Nilsson, Atassut:
Vi vil godt snakke lidt om de små ting der kan
få den store betydning. Hvis vi kigger i det fremlagte forslag så står der at
dannelsen af Mittarfeqarfiit A/S, ved dannelsen vil der kunne sikres mulighed
for at gennemføre en udvidelse af virksomhedens kommercielle forretningsområde,
der som nævnt omfatter butiks- restaurations- og hoteldrift.
På næste side står der at Mittarfeqarfiit A/S,
opgaverne kan deles i 3 kategorier, de samfundspålagte opgaver, også de
aktiviteter der udføres i kommercielt øjemed, omfattende eksempelvis butiks-
restaurations- og hoteldrift. Sammenholder vi det til udkastet af vedtægter så
pålægger man Mittarfeqarfiit A/S og tilvejebringe indtægter andre steder fra
for at støtte driften af lufthavnene.
Det er de små ting der får en stor betydning,
vi har cirka en 1/2 milliard grønlandske kroner anbragt i Danmark, private
penge. Det betyder at når der dukker ting op forskellige erhvervsforslag,
forskellige ting man godt vil sætte i gang så er det ikke penge vi mangler,
landskassen mangler penge, men de private mangler ikke penge, de sætter dem i
Danmark. Hvad sker der når man har et ellers et godt projekt, man godt vil
start en lille virksomhed op. Så har man ideen og man går i banken og siger jeg vil godt starte det her op,
banken siger det ser alt sammen meget fornuftigt ud, men vi tør ikke, fordi når
for eksempel Mittarfeqarfiit kan starte brandservice, når de kan starte
ompakning af redningsbåde hvad kan de så ikke finde på at starte, hvad kan de
andre hjemmestyre ejet virksomheder så ikke finde på at starte.
Det betyder at de små ting vi står og snakker
om her, de får pludselig den store betydning, de blokerer for at den omkring
1/2 milliarder kroner, private penge der er placeret i Danmark, at de kommer
hjem til Grønland og arbejder i Grønland, jeg syntes det er ganske alvorligt,
det er de små tings store betydning, og det syntes jeg man skal gøre opmærksom
på, det er vores skepsis overfor Mittarfeqarfiit A/S i Atassut, det er ikke
Lufthavnsvæsenet. Det er den blokering der kommer for at igangsætte små private
virksomheder, det syntes jeg man skal huske på.
Anton Frederiksen, Kattusseqatigiit:
Når man er imod forordningsforslaget, så er det
nødvendigvis ikke sådan at de spørgsmål man
stiller ikke bliver besvaret.
Jeg regner heller ikke med at jeg ikke får svar
på de spørgsmål, jeg stillede under min ordførertale, med hensyn til
billetpriser og hvilke erfaringer man har ved driften af lufthavnene i andre
lande, jeg mener at det er interessant, da de forskellige erfaringer måske godt
kan bruges i Grønland, og såfremt man kan finde dem, så bør man kunne benytte
sig af dem.
Jeg er lidt skuffet over at Siumut´s ordfører,
da man allerede er usikker på om hvorvidt det vil kunne betale sig, når
samtlige landingsbaner er blevet anlagt.
Da vi i 1995 under forårssamlingen, var de
fleste af landstingsmedlemmerne måske med undtagelse af undertegnede, sagde
alle at alle lufthavnene vil kunne betale sig, og billetpriserne vil falde, men
nu kan man allerede mærke at tvivlen efterhånden er kommet frem, og det er også
derfor at der stilles adskillige spørgsmål, og jeg mener at tiden frem til 1.
April er for knap til at indhente alle de oplysninger, derfor er jeg enig med
Atassut i at andenbehandlingen først sker til efterårssamlingen, fordi tiden er
for kort til 1. April til at man kan indhente de mange oplysninger som vi har
bedt om, og såfremt vi skal få de oplysninger vi har efterlyst.
Bjarne Kreutzmann,
Akulliit
Partiiat:
Jeg mener at spørgsmålet først skal
andenbehandles, når den har været under behandling i de relevante udvalg.
Men de sidste ordførere anmoder om at udsætte
andenbehandlingen, og jeg er da enig i denne anmodning.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlemmet for erhverv, trafik,
forsyning og kommunikation:
Jeg vil kommentere bemandingen i
Mittarfeqarfiit, da man blandt andet har været inde på spørgsmålet om hvad der
så vil ske med personalet, hvis Mittarfeqarfiit bliver omdannet til
aktieselskab.
I dag har Mittarfeqarfiit et stab på ca. 400,
og ca 82,5 procent af dem er hjemmehørende.
Akulliit Partiiats Bjarne Kreutzmann var inde
på de tre arbejdsopgaver inden for Mittarfeqarfiit, SLV som giver en koncession
til at udføre det stykke arbejde, det er f. eks. omgivelserne af lufthavnene,
hangarer, passager- og godstransport, og der er prisfastsættelser.
Anton Frederiksen var inde på at de kommende
landingsbaner måske ikke vil kunne betale sig, hvor man så også har lovet at
priserne bliver reduceret. Men vi må ikke glemme at landingspladserne også har
sin pris, men årsagerne til at vi kan servicere passagerne hurtigere og
sikrere.
Omkostningerne til de lufthavne som er ved at
blive bygget nu er blevet foretaget og offentliggjort, og Mittarfeqarfiit vil
til stadighed vil få tilskud fra Landskassen, men efterhånden som denne drives
med egen indtjening, er ensbetydende med at tilskuddene til Mittarfeqarfiit
bliver mindre.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:
Jeg vil blot påpege til Siumut at man vurderer
omdannelsen på et to siders notat, det er det vi henviser til.
Med hensyn til konkurrence indenfor
brandslukningsmateriel skal jeg til
Atassuts ordfører komme med en bemærkning, om at markedet i Grønland er så
lille at den positive forestilling også kan blive til et mareridt, hvis man
fastholder det.
I Kangerlussuaq er det Mittarfeqarfiit der
hersker, og ved omdannelsen vil indflydelsen blive endnu stærkere.
Landsstyremedlemmet har sagt at mere end 80
procent af personalet er hjemmehørende i Mittarfeqarfiit, og i forbindelse med
at man ønsker flere ansatte er det fra IA ønskeligt at Mittarfeqarfiit kommer med et uddannelsesudspil, for i dag
er det betænkeligt at Mittarfeqarfiit selv udfører uddannelsen i AFIS området.
Mødeleder:
Således er førstebehandlingen af punkt 11,
forslag til Landstingsforordning om Mittarfeqarfiit A/S færdig, og inden den går til andenbehandling
skal den til behandling i de relevante udvalg, og andenbehandlingen skal så ske
til forårssamlingen.