|
Dagsordenens punkt 15-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag 9. februar 1998
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om radio- og fjernsynsvirksomhed.
På baggrund af Landstingets vedtagelse på Efterårssamlingen sidste år er Landsstyrets forslag til ændring af landstingsforordning om radio- og fjernsynsvirksomhed blev der umiddelbart derefter udpeget en ny bestyrelse for KNR.
Som følge af en indhentet redegørelse fra KNR om den hidtige honorering af KNR’s bestyrelse meddelte Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke i november 1997 KNR’s nye bestyrelse, at den af KNR i 1996 og 1997 anvendte honorering af bestyrelsen ikke var i overensstemmelse med de gældende honoreringsregler.
De gældende regler for honorering af KNR’s bestyrelse er fastsat i § 5 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 24. januar 1991 i vedtægter fra Kalaallit Nunaata Radioa. Bestemmelsen fastslå, at bestyrelsens medlemmer modtager honorar efter reglerne i Landstingslov om vedlagt til medlemmer af Grønlands Landsstyre, Grønlands Landsting m.v. Den nugældende vederlagslov Landstingslov nr. 11 af 28. oktober 1993 fastslår, at der til medlemmerne ydes vederlag for hver mødedag svarende til 1/365 del af det årlige vederlag der ydes af Landstingsmedlemmer.
Disse daglige mødediæter udgør i dag 623.85 kr. Vederlagsloven fastslår endvidere at Landsstyret, at såfremt Finansudvalget godkender det kan yde et fast årligt vederlag til formænd der bestrider særlig byrdefulde Formandserhverv.
Direktoratet orienterede bestyrelsen om de gældende regler, og meddelte samtidigt at Direktoratet i nærmeste fremtid ville fremlægge Landsstyret et oplæg om fast honorering. På Landsstyrets møde den 18. december 1997 besluttede Landsstyret, at fastsætter et årligt honorar til bestyrelsesformanden for KNR på 100.000 kr., og dispositionen forelagdes umiddelbart herefter for Finansudvalget til godkendelse.
Finansudvalget behandlede sagen på sit møde den 30. september. Udvalget fandt alene at kunne godkende et årligt honorar på 50.000 kr. Landsstyrets og Finansudvalgets beslutninger er efterfølgende meddelt bestyrelsen og direktøren for KNR. Landsstyret har ved udpegelsen af den nye bestyrelse haft en intention om, at der dermed blev skabt de nødvendige forudsætninger for, at få sat ordentlig styr på KNR igen, herunder navnlig den økonomiske styring og overholdelse af de regler som institutionen er reguleret af. Dette stille betydelige krav til den nye bestyrelse; arbejdsmæssig og ansvarsmæssig.
Det er Landsstyrets opfattelse at man ikke kan forvente at kunne tiltrække og fastholde en bestyrelse bestående af kompetente og engagerede medlemmer, såfremt der ikke sikres dem en honorering der står målt hermed. Landsstyret har derfor til hensigt, at få ændret reglerne om honorering af KNR’s bestyrelse.
Idet Landsstyrets Lovkontor har påpeget, at den gældende landstingsforordning om radio- og fjernsynsvirksomhed ikke synes at give tilstrækkelig klar hjemmel til at fastsætte regler om honorering finder Landsstyret det nødvendigt at der i landstingsforordning om radio- og fjernsynsvirksomhed bliver foretaget en præcisering af Landsstyrets hjemmel til at fastsætte sådanne regler.
I det hjemmelsproblematikken også gør sig gældende m.h.t Landsstyrets mulighed for at fastsætte regler for godtgørelse af bestyrelsesmedlemmernes udgifter, herunder bl.a. til rejser, fortæring og ophold i KNR’s tjeneste har Landsstyret fundet det hensigtsmæssigt ved samme lejlighed at få præciseret hjemlen til Landsstyrets fastsættelse af sådanne regler også.
Det skal i den forbindelse dog oplyses at Landsstyret ikke aktuelt har til hensigt at ændre i de nuværende regler herom, hvorefter godtgørelse sådanne udgifter sker efter for tjenestemænd gældende regler.
Landsstyret agter at ændre de gældende honoreringsregler således at bestyrelsesformanden får et årligt honorar på 100.000 kr, og de øvrige bestyrelsesmedlemmer et fadt honorar på 50.000 kr. hver. Honorering med disse satser svarer til den honorering som bestyrelsesmedlemmerne får i de 100 % Hjemmestyreejede aktie- og anpartsselskaber der ikke har særlige samfundsmæssig status. Det kan i den forbindelse oplyses, at der i aktie- og anpartsselskaber der har en særlig samfundsmæssig status, selskaber der er atypiske eller som er særlig politisk udsatte sker honoreringen med 200.000 kr. til formanden og 100.000. kr. til de øvrige medlemmer om året.
Selvom bestyrelsesmedlemmerne i KNR-bestyrelse ikke er underlagt de samme klart definerede ansvars bestemmelser som i aktie- og anpartsselskaberne er det Landsstyrets opfattelse at KNR har en særlig samfundsmæssig status og at bestyrelsen for KNR er særlig politisk udsat, og det derfor ikke vil være rimeligt at alene honorere bestyrelsesmedlemmerne efter de satser der gælder for andre selskaber end aktie- og anpartsselskaber, nemlig 50.000 kr. årligt til formanden og 25.000 kr. til hvert af de øvrige medlemmer.
Med forslagets vedtagelse og den efterfølgende ændring af honoreringsbestemmelser i overensstemmelse med det her oplyste, er det Landsstyrets klare overbevisning, at der er skabt rimelige forudsætninger for at fastholde den nye bestyrelse med den nuværende sammensætning, og dermed skabt sikkerhed for den absolutte nødvendige kontinuitet og arbejdsro for bestyrelsen fremover.
Med disse korte bemærkninger skal Landsstyret hermed overlade forslaget til Landstingets velvillige behandling.
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Ruth Heilmann, Siumut.
Tak. Vi skal indlede med at lykønske KNR’s nye bestyrelse med ønsket om god arbejdslyst. Siumut tilsiger hermed sin principielle støtte til Landsstyrets forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Siumut finder det ganske vigtigt, at der forefindes en tilfredsstillende medievirksomhed samt at det sikres at borgerne får en alsidig og uafhængig pressedækning. Derfor har KNR’s bestyrelse fået en vigtig opgave, at følge med i og fører kontrol med medievirksomheden på vegne af samfundet.
Siumut mener, at det er meget vigtigt, at ledelsen af medievirksomheden foregår tilfredsstillende for alle, da dette har stor indflydelse på borgernes dagligdag. KNR’s bestyrelse har ligeledes et stort ansvar omkring den økonomiske styring samt overholdelse af reglerne i virksomheden. Siumut mener ligesom Landsstyret at det er vigtigt at have en kompetent og engageret bestyrelse og Siumut mener i den forbindelse, at det er nødvendigt at sikre honoreringen så de står hermed.
Det er også vigtigt at Landsstyrets hjemmel på dette område bliver afklaret, således at de intern får mulighed for at fremkomme med smidige løsninger. Derfor går Siumut indfor Landsstyrets anmodning til Landstinget om at ændre loven. Siumut mener, at det er nødvendigt at der arbejdes i henhold til gældende lovgivning og at den udpegedes bestyrelses arbejdsopgaver klart og utvetydigt sikres i den pågældende lovgivning som det er hensigten med lovens målsætning.
Når disse forhold er sikret opnår man at arbejdet kan udføres tilfredsstillende for de ansvarlige for medarbejderne, de personer man arbejder for samt brugerne med det følge at opgaverne udføres på en tilfredsstillende måde.
Siumut går ind for at der indføres en lovhjemmel til at Landsstyret årligt kan fastsætte honorarer til bestyrelsesmedlemmerne i Kalaallit Nunaata Radioa. ligeledes vil vi gå ind for reglerne om godtgørelse af deres udgifter til rejser, fortæring og ophold i KNR’s tjeneste.
Med disse bemærkninger anmoder vi i Siumut om, at forslaget for inden 2. behandlingen videresendes til Udvalget for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Knud Sørensen, Atassut.
Efter at have gennemgået forelæggelsesnotatet grundigt, og uden yderligere kommentarer til de økonomiske områder blev vi i Atassut enige om, at forordningen ændres således:
Stk 6. Landsstyret fastsætter regler om honorering af bestyrelsen og om godtgørelse af bestyrelsesmedlemmernes udgifter, herunder bl.a. til rejser, fortæring og ophold i KNR’s tjeneste.
Vi går ind for at forelæggelsen går videre til 2. behandlingen med dette ændringsforslag.
Og så er det Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.
Først skal vi sige, at vi ikke havde regnet med at denne forordning ville blive taget op igen i denne her form her i salen. Vi havde først regnet med at se den igen når der fremkom en afløser for denne forordning, ligeledes som Landsstyret lovede det i efteråret.
Men det ser ud til at man ikke vil gøre det, men i stedet for vil ændre enkelte paragraffer af gangen, hvilken paragraf vil man mon ændre næste gang ? For man kan sige at denne forordning ændres så forvirrende mange gange, at den vil blive ved med at overraske os, hvis den ikke bliver fornyet på grundlæggende vis.
For forordningen og den tilhørende bekendtgørelse hænger slet ikke sammen længere. I efterårssamlingen ændrede vi forordningen og da bekendtgørelsen skal være tilknyttet en korrekt forordning bør Hjemmestyrets bekendtgørelser vedr. vedtægter for Kalaallit Nunaata Radioa ændres.
Men endnu før man har ændret på denne bekendtgørelse er der fremkommet ændringsforslag til forordningen.
Udvalget for Uddannelse, Kultur og Kirke understregede i sin betænkning mandag den 3. november 1997 på Efterårssamlingen, hvordan bestyrelsen for KNR skal honoreres, hvilket helt vedrører Landsstyrets nuværende ændringsforslag til forordningen. Det vil sige, at der står tydeligt, citat “I Hjemmestyrets bekendtgørelse om vedtægter om Kalaallit Nunaata Radioa, at bestyrelsen for KNR honoreres efter Landstingets lov om honorering af Landsting, Landsstyre med flere medlemmer o.s.v. samt pension til tidligere Landsråds-, Landstings- og Landsstyremedlemmer m.m.”
I vores udtalelse fra Inuit Ataqatigiit udtalte vi, at vi overhovedet ikke regnede med at bestyrelsen for KNR honoreres efter regler og love. Landsstyrets nuværende forslag er underligt.
For det første, at Landsstyret først nu har fundet ud af med deres anmodning om en redegørelse fra KNR, at bestyrelsen for KNR er blevet honoreret, at gældende regler er blevet overtrådt i 1996 og 1997. Landsstyrets udtalelse om at de først i november 1997 fandt ud af, at bestyrelsen for KNR bliver honoreret forkert kan ikke være rigtig. For landsstyret har gennemgået KNR’s årsregnskab for 1996, som udkom i marts 1997. Her står der tydeligt, hvor meget bestyrelsen for KNR har fået i honorar. Derfor mener vi i Inuit Ataqatiqiit, at udtalelsen om at landsstyret ikke har været vidende om hvor meget bestyrelsen for KNR modtager i honorar, ikke kan være rigtig. For de har allerede gennemgået og godkendt KNR’s årsregnskab for 1996.
For det andet: På et møde den 18. december 1997 har landsstyret foreslået at formanden for KNR’s bestyrelse skal have et honorar på 100.000 kr. om året, og da dette senere blev forelagt for finansudvalget, vedtog finansudvalget, at honoraret for formanden skal være på 50.000 kr. og 25.000 kr. til resten af medlemmerne. Da de ikke har fået godkendt deres ansøgning hos bevillingsmyndigheden, der bevilger ved siden af landstingets samlinger, så prøver de nu at få ændret landstingets forordning, for at få honoraret forhøjet. I Inuit Ataqatiqiit er vi bekymrede over at man for alvor i fremtiden vil gøre brug af denne fremgangsmåde.
Vi vil fra Inuit Ataqatiqiit igen påpege på det kraftigste, at landsstyret har tilsidesat deres tilsynsopgaver på alvorlig vis, ligesom vi har dokumenteret det i efterårssamlingen, til trods for at mødereferaterne for KNR’s bestyrelse bliver videregivet til landsstyret efter vedtægterne for KNR.
Til trods for at landsstyret bedyrer, at de ikke kan blande sig i forvaltningen af KNR, så har de givet landstinget en opgave for at få fordoblet honorarerne for enkeltpersoner. I Inuit Ataqatiqiit kan vi ikke lade være med at undre os over, at landsstyret mener, at man kommer over de alvorlige problemer i KNR ved at bestyrelsens honorar bliver forhøjet. Vi ændrede forordningen igen i efteråret for at løse de alvorlige problemer i KNR. Men det er ikke sket. Efter samlingen fik KNR en ny bestyrelse, som allerede har afskediget direktøren for KNR, og radioavisens medarbejdere er begyndt at nedlægge deres arbejde hvad øjeblik det skal være.
I Inuit Ataqatiqiit mener vi, at forordningen bør fornys, i stedet for at kun de enkelte paragraffer bliver ændret, og herefter gøres tidssvarende bekendtgørelser gældende. Vi må også spørge, hvorfor det haster så meget, at få fordoblet honoraret til KNR’s bestyrelse? og der er jo planlagt en mediekonference i marts måned og der det så hensigten at man ændrer vedtægterne for KNR efterfølgende.
Og derfor skal vi i Inuit Ataqatiqiit udtale, at vi ikke kan godkende ændringsforslaget til forordningen, for finansudvalget har allerede vedtaget hvordan bestyrelsen for KNR skal honoreres.
Til sidst kan vi ikke komme uden om denne konklusion:
Landsstyret har ved at godkende KNR’s årsregnskab for 1996 allerede fået en viden om, at bestyrelsen for KNR modtager honorar ved at gældende regler og love overtrædes, og under forelæggelsen af betænkningen fra Udvalget for Kultur, Uddannelse og Kirke om honoreringen af bestyrelsen for KNR og ved vedtagelsen herom, har landsstyret fortiet, at bestyrelsen honoreres ved en overtrædelse af gældende regler og love.
Derfor håber vi inderligt i Inuit Ataqatiqiit, at landsstyret forelægger en fornyelse af forordningen til forårssamlingen, samt at hvis landsstyret ikke ønsker at få det som et kendetegn, mener vi stadigvæk i Inuit Ataqatiqiit, at de vil drage en konsekvens herom.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:
Jeg forstår ved forelæggelsesnotatet, at den af KNR i 1996 og 1997 anvendte honorering af bestyrelsen ikke var i overensstemmelse med de gældende honoreringsregler.
Set i mine øjne er det pågældende ændringsforslag blot en justering af landsstingsforordning om radio- og fjernsynsvirksomhed for at skabe og give en tilstrækkelig klar hjemmel for landsstyret at fastsætte sådanne regler.
Da jeg går ind for det af landsstyret anbefalede honoreringsregler for formand og bestyrelse, indstiller jeg, at forslaget går videre til 2. behandling i den foreliggende form.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit:
Jeg kan fra Kattusseqatigiit godt forstå hvorfor der altid er klager over at bestyrelsen for KNR ikke har mulighed for at udføre sit arbejde støt og roligt. Der er ingen tvivl om at tidligere bestyrelser og den siddende bestyrelse er kompetente og dygtige mennesker. Men er det nødvendigt at formanden og de andre bestyrelsesmedlemmer absolut skal udpeges og konstitueres af politikerne.
Eksempelvis kan en rørlægger ikke udpeges af landsstyret til at forestå lægekonsultation på sygehuset hver dag, eller at lægen skal forestå arbejdet på en forbrændingsanstalt. Hvis der findes sådanne tilfælde vil vi alle sammen kunne se at der er noget galt.
Det er på tide at persongrupper uddannet indenfor medieverdenen sammenslutninger og andre der er relevante for at have viden om radio- og tvmedierne får mulighed for uden påvirkning fra politikerne at kunne udpege velegnede, interesserede og pålidelige i arbejde som bestyrelsesmedlemmer ligesom de udpegede selv kan få mulighed for at vælge deres formand.
Vi politikere har intet med at gøre med den daglige drift af KNR eller andre samfundsejede virksomheder. Men når der er noget galt i de store samfundsejede virksomheder så må landstinget kunne blande sig. Endvidere bør landstinget have mulighed for at have en eller to personer som repræsentanter i relevante bestyrelser der på forhånd ikke skal placeres som formænd.
I forelæggelsesnotatet og i ændringsforslaget til forordningen omtales dækning af tabt arbejdsfortjeneste og andre udgifter. KNR og andre samfundsejede virksomheder bør ikke drives ud fra et arbejdsfortjeneste synspunkt. Endvidere mener jeg at landstinget ikke bør træffe beslutninger om hvilke og hvad slags personer der bør tillægges indtægter i 100.000 eller 200.000 kroner klassen da arbejdsforholdene for tjenestemænd med videre må kunne ordnes administrativt på grundlag af regulativer og overenskomster.
Hvorfor skal vi uden videre forhøje vederlag med videre til enkelte personer når vi ikke engang har mulighed for uden videre at kunne forhøje uddannelsesstøtte med videre. Derfor vil jeg på nuværende tidspunkt sætte spørgsmålstegn ved om man bør være med til at vedtage forordningsændringsforslaget.
Jonathan Motzfeldt, landsstyreformand, Siumut:
Jeg siger tak til partiernes ordførere og jeg kan fornemme at forslaget bør behandles i udvalget ligesom det er udtrykt fra Siumuts ordfører og de andre ordførere, og jeg mener også at det er nødvendigt. I min forelæggelse kom jeg ind på, som jeg også vil understrege overfor Inuit Ataqatiqiits ordfører, at landsstyrets lovudvalg har været meget i tvivl om det kan danne hjemmel i forbindelse med honorering. Det er det første punkt.
Og den hidtidige honoreringsform 1/365 som anvendes i dag og som udgør i dag 623 kroner og 85 ører i forbindelse med rejser og lignende. Det undersøges nøje i forbindelse med udvalgs-arbejdet, og vi kan her på stående fod ikke fremføre disse ting.
Landstingets regnskabsudvalg kan man jo også henvise til i den forbindelse, i det nærværende forslag. Man har ligestillet deres honorering med de andre hjemmestyreejede virksomheder og man vil gerne have undersøgt det nærmere.
Jeg skal ligeledes bemærke overfor Kattusseqatigiit, at landstingets formandskab eventuelt kan få 2 eller 3 repræsentanter. Som i henhold til reglerne i dag kan det ikke lade sig gøre at landstings-medlemmerne kan ikke udpeges som medlemmer i bestyrelsen i KNR.
Inuit Ataqatiqiits ordfører satte spørgsmålstegn ved at landsstyret ikke følger reglerne, det kan jeg ikke uden videre acceptere, idet vi følger de regler som vi skal følge. Og her i den situation har man ønsket at man ikke behandler bestyrelsesmedlemmerne i KNR altfor forskelligt fra andre bestyrelsesmedlemmer. Jeg er enig i ordførerens indlæg om at radio og fjernsynsvirksomhed, at man er i gang med at behandle de forskellige ting der skal fremlægges til landstinget det man venter på det er noget som landstinget har vedtaget den lovede mediekonference, hvorefter landsstyret vil kunne få mulighed for at fremlægge forskellige ting, hvor man vil fremkomme med forslag om radio- og fjernsynsvirksomhed i Grønland, det har vi alle sammen behov for.
Det andet er at de uklare regler omkring honorering, som bør gøres mere klare, hvor man ønsker at man vil have undersøgt nøjere i udvalg og det kan jeg gå ind for.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatiqiit:
Tak til landsstyreformandens bemærkning om at nuværende bestyrelse for KNR der har man uklare regler omkring honorering til bestyrelsen, men den forordning og KNR’s vedtægter så står der klart og det har landsstyret også klart fremkommet med hvilken honorering de skal have hvorfor det ikke kan siges at der er uklare regler omkring honorering for bestyrelsen.
Knud Sørensen, Atassut:
Vi mener fra Atassut at det fremgår helt klart hvad det er der skal behandles i landstinget, og det er forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om radio- og fjernsynsvirksomhed, det er den tilføjelse som punkt 6 til en bestemt paragraf, det er så klart at man ikke kan misforstå det, og det er det man skal tage beslutning om, og jeg mener at det er på sin plads at det bør sendes til viderebehandling i udvalget. De forskellige tal der bliver fremdraget her omkring honoreringen, det er der ikke noget mærkeligt i.
Men er der i forvejen har forskellige forhold der er behandlet er der opstået forskellige uenigheder, og hvis KNR endnu engang udsættes for sådanne forhold, så vil landsstyret have svært ved at bære dette som ansvarlig overfor samfundet. Som bekendt er bestyrelseshonoreringen, der er opstået uenighed om og hvis man ikke får løst dette problem, vil ledelsen af KNR fremover ikke foregå betryggende vis. Derfor vil man have løst dette problem og det bør løses under alle omstændigheder.
Det kan selvfølgelig være fristende at kommentere partiernes bemærkninger, men de er jo blot nogle tilføjelser, der egentlig ikke vedrører det egentlige arbejde. Der skal afholdes en medie-konference, hvor man skal drøfte forskellige forhold omkring nyhedsformidlingen, og hvordan disse kan løses bedst muligt for samfundet. Selvfølgelig skal deltagerne tage stilling til de forskellige forhold og fremkomme med forslag, og der vil jo også blive forelagt nogle ting til landstinget, lad os afvente det, det vil være det bedste.
Kattusseqatigiit kom blandt andet ind på, som jo også er rigtigt at en rørlægger ikke kan pålægges at udføre en læges gerning, det er umuligt, og det kan ikke gennemføres, men man kan eventuelt søge et andet arbejde hvis en læge bliver arbejdsløs. Selvfølgelig kan alle komme med nogle eksempler. Med disse bemærkninger vil vi arbejde for den lille ændring i forbindelse med behandlingen i udvalget.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit:
En af de ting vi mangler i Grønland er oplysningsarbejde, når man ikke drager konkrete eksempler i oplysningsarbejdet, så er det svært at udføre det arbejde, hvorfor jeg her har brugt en rørlægger og en læge som et eksempel, fordi det er klart nok, og man kan se at de forskellige bestyrelser som sidder på de samfundsejede virksomheder, og ser man på sammensætningen af disse bestyrelser, så har de en meget klar politisk observans, og man må kunne sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er på sin plads at man har sådanne personer siddende i sådanne bestyrelser.
Det er ellers ikke sådan at jeg ikke stoler på de enkelte personer der er, men jeg mener ikke det kan være passende med de forskellige uddannelsesbaggrunde der er. Jeg vil blot villet komme frem med når man for eksempel taler om KNR, så bør det være folk der er vant med medieverdenen, og andre relevante organisationer som også har interesse i medieverdenen, og såfremt man valgte sådanne personer til KNR’s bestyrelse så er jeg overbevist om at KNR ville blive drevet på en langt sikrere måde.
Og nu uden om partiordførerne så Josef Motzfeldt Inuit Ataqatiqiit bedt om at få ordet.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatiqiit:
Hvis landsstyret ikke havde fået oplysninger om bestyrelseshonoreringen i 18. december 1997. Ville det ikke have været mærkeligt? I redegørelsen står der at man har brugt 463.000 til honorarer i 96. Derfor undrer det mig ikke, at vores ordfører i Inuit Ataqatiqiit påpeger disse ting og jeg må give ham ret i, at landsstyret ikke har været opmærksom på sådanne forhold og hvorfor er det så nødvendigt at man vil komme med sådan nogle lappeløsninger hen af vejen. Den 30. december blev vi enige om i 2 Atassut 2 Siumut, der tog vi stilling til spørgsmålet med hensyn til formandens honorar, det er ikke ændret indtil nu. Det er min stillingtagen fra min side på Inuit Ataqatiqiits vegne. Den holder vi fast ved endnu.
Jonathan Motzfeldt, Landstyreformand, Siumut:
Med hensyn til vederlagsloven og det er den man kører efter, og efter den så bliver KNRs bestyrelse honoreret derefter, og den samme lov bruger vi også her i landstinget. Vi får jo vederlag, mødediæter og det er vi berettiget til, og det er landstingsmedlemmerne, men landsstyret er ikke berettiget til det med mindre andet er aftalt, men med hensyn til vederlagsloven så sætter det en begrænsning, og Josef Motzfeldt har ret i sin bemærkning om at finansudvalget ikke har godkendt det så er det bestyrelsesformanden, som kan honoreres særskilt men resten kan ikke modtage noget udover mødediæterne.
Og essensen i forslaget her er nemlig ændring af dette faktum, således de andre medlemmer i bestyrelsen også kan få honorar, ligesom der også er mulighed for det i de andre hjemmestyreejede selskaber, som jeg nævnte før i mit indlæg.
Spørgsmålet om hvorfor det haster så meget, og der skal jeg blot sige at KNR eller også andre institutioner som har bestyrelser, og folk er jo også begyndt at spørge om, hvor stort et honorar man kan regne med idet de jo også på den anden side mister indtægter, for at udføre deres bestyrelseshverv og der er medlemmer som kommer langvejs fra, og det er jo besværligt for de mennesker, at komme langvejs fra og kun har et mødediæt at modtage, hvorfor der nu prøver på at finde en løsning, for således at de kan få et honorar for at kunne hverve de rette personer til posterne.
Vi regner jo med at KNRs bestyrelse også skal bestå, og såfremt vi ikke regnede med det, så havde vi ikke taget dette punkt op, men efter mediekonferencen så regner vi jo også stadig væk med at KNR vil bestå, og såfremt flertallet går ind for så vil jeg blot henvise punktet til behandling i udvalget.
Og uden om partiordførerne så har Otto Steenholdt bedt om at få ordet.
Otto Steenholdt, Atassut:
I forbindelse med lovarbejdet kan det være nødvendigt, at man ændrer visse paragraffer hvis man ikke kan få ændret loven helt på en gang, som det blev fremført fra Atassut, så er det punkt 6 som skal ændres, og det hastede. Ved at man godkender dette. Sidste år fremlagde jeg landstinget godkendte at alle kan få mødediæter, der er jo fangere og fiskere, som må afbryde deres erhverv, og ikke får erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og det haster at den radio vi har så stort behov for og hvis ledelsen ikke skal gå helt i stå, så er det nødvendigt, at man ordner forholdene omkring honorering.
Og således er førstebehandlingen af punkt 15 færdig og inden de går over til andenbehandling, vil den så blive behandlet i udvalget, før det går over til andenbehandling.