|
Dagsordenens punkt 21-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
16. februar 1998
Jeg har fremsendt følgende
forslag til Landstingets vintersamling i år:
Forslag om rykkelse af
kommunegrænser med henblik på at gøre dem tidssvarende. På Landstingets
efterårssamling 1997 fremlagde Landsstyret forslag til Landstingslov om ændring
af Landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner, der skulle
give hjemmel til ændring af kommunenavne, men ikke indeholdt hjemmel til
ændringer i kommunegrænser. Eftersom man i dag meget hurtigt ved brug af
hurtiggående både kan komme frem til fangstpladser langt væk mener vi i
Atassut, at tiden er inde til at drøfte mulighederne for ændring af kommunegrænser. Da vi i Atassut ved at
spørgsmålet er så ømfindigt, at man ikke skal haste det igennem og må forbedres
grundigt. Eksempelvis fremkom Landstingsmedlemmet fra Ittoqqortoormiit til
Landstingets efterårssamling 1997 med forslag om en mindre ændring af
kommunegrænsen. Dette er et eksempel på at det er på tide, at kommunegrænserne
på landsplan tilpasses vore dage.
Jeg foreslår herved at
Landstinget drøfter tilpasning af kommunegrænser på landsplan men med respekt
for den kommunale selvstyre og hører samtlige kommuner og at nabokommunerne
gives mulighed for at drøfte spørgsmålet imellem sig og at man i tæt samarbejde
med KANUKOKA foretager en tilpasning af
kommunegrænserne til vore dage.
Landsstyreformanden
kommer med besvarelse
Jakob Sivertsen har
under henvisning til de forbedrede rejseforhold i Grønland stillet forslag om
at Landstinget drøfter kommunegrænser under respekt af kommunernes autonomi.
Landsstyret er enige i at tiden er inde til overordnede debat om kommunernes
inddeling og at kommunerne naturligvis må inddrages i denne debat. Landsstyret
har desuden kendskab til at KANUKOKA agter at tage emnet op til diskussion
kommunerne imellem.
Denne generelle diskussion
om kommunernes inddeling er meget vigtig og det er en proces som vil tage tid.
Sammenlægning af kommuner er naturligvis emne som skal diskuteres helt til
bunds før der træffes beslutninger herom. Landsstyret er også overbevist om at
lovgivningen om forsøgskommuner vil bidrage til at kortlægge på hvilken måde de
kommunale opgaver kan løses i fremtiden. Og således også i hvilket omfang der
er behov for at opgaverne løses i størrere enheder, fremfor at de små oftest
svage økonomisk enheder som vi kender i dag via de eksisterende kommunegrænser.
En anden ting er helt konkret forslag til en ændring af de nuværende
kommunegrænser, hvor 2 kommuner er enige om en sådan ændring.
Ammassallip og
Ittoqqortoormiit kommunii har for eksempel indgået aftale om at anmode om en
ændring af grænserne mellem de 2
kommuner. Landsstyret er således i gang med at udarbejde et forslag til ændring
af lov nummer 5, af 6. november 1997 om Grønlands inddeling i landsdele og
kommuner, hvori kommunernes helt konkrete grænseændringer medtages.
Lovforslaget vil
endvidere indeholde en revision af stednavne, det pågældende lovforslag
forventes fremsat på dette års forårssamling. Men som sagt er helt konkrete
forslag til ændring af grænsedragningen eller til revidering af stednavne en
ting. En anden ting er en gennemgribende reform af kommunernes inddeling og en
sådan vil kræve mange og lange diskussioner. Landsstyret er dog helt indstillet
på at tage denne diskussion op.
Ruth Heilmann,
Siumut
Landstingsmedlem Jakob
Sivertsen har fremsat forslag til forespørgselsdebat vedrørende justering af
kommunegrænserne således at disse bliver mere tidssvarende, som sædvanlig har
vi i Siumut drøftet forslaget med interesse. Vi er enige med forslagsstilleren
i at forslaget skal behandles grundigt og ikke hastes igennem. Det er
nødvendigt med dialog mellem hinanden nærliggende kommuner ligesom vi fra
Siumut finder det naturligt med rådslagninger sammen med KANUKOKA.
En af
kommunalreformens vigtige indstillinger er opfordringen til at hinanden nærliggende
kommuner søger at finde samarbejdsflager på alle områder. Vi ved at KANUKOKA,
allerede i vinterens løb har indledt drøftelse af samarbejdsmulighederne. Fra
Siumut knytter vi gode forhåbninger til denne dialog,
rationaliseringsbestræbelserne er i fuld gang i vort samfund, og fælles
anvendelse af de forhånden værende ressourcer vil være en fornuftig
disposition. Fra Siumut ved vi at en sådan disposition ikke alene vil medføre
økonomiske besparelser, men det vil også medføre større sammenhold og sammenfølelse
kommunerne imellem.
I forbindelse med den
allerede igangsatte debat om kommunegrænserne skal vi fra Siumut opfordre til
at man virker for koordinering på mange forskellige måder såsom
erhvervsområdet, turistområdet, det tekniske område og konsulentområdet med
videre idet det er tydeligt at der er muligheder for sådanne områder. Derfor er
vi i Siumut tilfredse med Landsstyrets redegørelse i sit svarnotat og fra
Siumut ser vi frem til at Landsstyret bebuder at fremkomme med forslag til
samlet revision af stednavne til forårssamlingen.
Der er ikke så få
emner der skal debatteres, eksempelvis revurdering af fredede områder samt
overvejelsen om hvilke øre der skal være fredede områder. Fra vi Siumut er vi parate
til at deltage i den meget nødvendige debat omkring kommunegrænserne som må
behandles meget grundigt. Med disse bemærkninger har vi gode forhåbninger til
at befolkningen deltager aktivt i debatten, og vi er fra Siumut glade for at
forslagsstilleren har fremsat dette forslag.
Naimanngitsoq
Petersen, Atassut
Under henvisning til
Jakob Sivertsens forslag om tilpasning af kommunegrænserne til vore dage skal
vi fra Atassut fremkomme med følgende udtalelser:
I det vi i Atassut har
fulgt udviklingen i Grønland har vi også sammenarbejdet for ændringer i
bestemmelserne og forordningerne og lovene ligesom vi anser det nu fremlagte
forslag fra Jakob Sivertsen om forespørgselsdebat i Landstinget vedrørende
tilpasning af kommunegrænserne til vore dage som helt normalt.
Jakob Sivertsen har i
sit forslag klart givet udtryk for at eftersom man i dag kan meget hurtigt kan
komme i fiske- og fangstpladserne ved brug af hurtigtgående både er det nu på
tide med en tilpasning af kommunegrænserne til vore dage, hvilket vi i Atassut
går fuldstændigt ind for forslagsstillerens understregning af sagens
nødvendighed. Tilpasningen af kommunegrænserne til vore dage er en stor opgave,
hvorfor man i tæt samarbejde med kommunerne og ikke mindst med kommunernes
landsforening KANUKOKA udføre den spændende og interessante opgave, såfremt
kommunernes grænsestridigheder skal undgås. Landsstyret har givet udtryk for at
man udarbejder ændringsforslag til lov nummer 5 af november 1997 om Grønlands
inddeling i landsdele og kommuner hvor kommunernes ønsker om grænseændringer
medtages, hvorfor vi i Atassut spændt afventer sagens forlæggelse på
Landstingets forårsmøde. Vi ser ligeledes nødvendigheden af løsningen af mit
forslag på Landstingets forårssamling i maj 1996, om ændringen af grænsen af
det fredede areal 2 i Qaanaap Kommunia, hvilket endnu ikke er blevet til
realitet, på trods af at Landstinget gik enstemmigt ind for forslaget.
Med disse bemærkninger
tilslutter vi os Jakob Sivertsens forslag, ligesom vi imødekommer
Landsstyreformandens klare besvarelse til forslaget. Vi afventer herefter
spændt på forelæggelse af ændringer i kommunegrænserne til Landstingets
forårssamling og vil være klar til samarbejde.
Evald Brønlund,
Inuit Ataqatigiit
Landsstyremedlemmet
Jakob Sivertsen har fremsat et forslag om at man bør påbegynde en forberedelse
med henblik på en tilpasning af kommunegrænserne til de nuværende forhold, til
trods for at vi mener det er lidt tyndt med forslagsstillerens eneste argument
den stigende forøgelse af jagtture på fjerne pladser i takt med udviklingen af
søgående fartøjer tager vi i Inuit Ataqatigiit går vi imod forslaget
principielt, for vi mener selv at det er på tide at man drøfter Grønlands
inddeling i kommuner som forslagslederen selv udtrykker det, må dette arbejde naturligvis
ske i samarbejde med de enkelte kommuner og deres landsforening. Det mest
ønskelige ville være at de berørte kommuner af egen vilje selv kommer med et
forslag med hensyn til eventuelle ændringer af kommunegrænser eller eventuelle
sammenføjninger af nabokommuner eller nabokommunernes større samarbejde. I
øjeblikket sker der i disse år en hastig udvikling indenfor
kommunikationsudstyr ikke kun indenfor rejseudstyr men også indenfor
elektroniske kommunikationsudstyr. Telexen, telefaxen og telefonen ikke mindst
mellem direktorater og virksomheder er forlængst blevet agterudsejlet af den
nuværende anvendelse af computere.
Derfor synes vi at det
er på tide, at forny grænseopdelingen som sidst fandt sted i forbindelse med en
lov i 1985, at de 18 grønlandske kommuner med meget forskellige befolkninger,
hvor den mindste befolkning har 200 borgere, og den størst befolkede har over
13000 borgere. I den forbindelse med at vi gør disse tanker kan vi i Inuit
Ataqatigiit naturligvis ikke undgå, at se på de midler vi bruger på offentlig
administration i dette land, hvor vi kun er ialt lidt over 56000.
Som eksempelvis skal
der for de 18 kommuner specielt for 1998 bruges 304 mio. kr. til administration
ud af en omsætning på 1 mia. kr. D.v.s. at der bruges 20 % af kommunernes
serviceudgifter for borgerne til udelukkende administration.
Som vi tidligere har
bemærket på Landstingets efterårssamling i 1997 skal der for i år anvendes 300
mio. kr. til administrationen på Hjemmestyret. Med andre ord har vi en
administration til en værdi af ca. 604 mio. kr. på årsbasis selvom vi kun er en
befolkning på lidt over 56000. Inuit Ataqatigiit mener ikke, at det er
passende, at der er så store udgifter forbundet med administrationen og vi
mener at vi bør ændre på denne uvane.
Vi regner også med at
enhver folkevalgt vil stærkt ønske, at en stor del af disse mange penge
bruges til direkte gavn for
befolkningen. For det kan de folkevalgte realisere i samarbejde med det
administrative personale.
Det afhænger kun af
vilje, forvaltningsloven og prioriteringen af arbejdsindsat, eksempelvis med en
bedre fordeling af opgaver og ved kurser for at realisere kravet om
medarbejdernes faglige dygtighed.
Men det er tydeligt,
at Landsstyret i øjeblikket må have svært ved at påpege de enkeltes kommuners
for store udgifter til administration for hvis Landsstyret skal kunne gøre det
må de selv først ikke blot feje men skovle for deres egen dør.
Derfor vil vi som
udtrykt tidligere ofre igen hermed til at man gør større brug for muligheden for
at kommunerne giver en indbyrdes service overfor borgerne i stedet for at man
venter på en ændring af Grønlands inddeling på kommuner, som nødvendigvis må
forbedres igennem længere tid: I et sådan samarbejde mellem Hjemmestyret og
KANUKOKA eksisterer i forvejen dog uden af være fuldt dækkende. Derfor vil vi
opfordre Landsstyret til samarbejde med Kommunernes Landsforening for at søge
at udvikle en forøgelse af kommunernes indbyrdes samarbejde.
Derfor vil vi opfordre
Landsstyret til at samarbejde med Kommunernes Landsforening for at søge at
udvikle en forøgelse af Kommunernes eventuelle indbyrdes samarbejde.
Anvendelse af
computere er uden grænser. Derfor er et eventuelt samarbejde næsten ubegrænset.
Vi kan forestille os, at flere kommuner fordele opgaverne i højere grad end
idag. Eksempelvis kan en kommune sørge for skatteforhold indenfor et fælles
kommunalt samarbejde, mens en anden tager sig af hele Socialområdet, en tredje
teknik- og miljøområdet og en helt anden løn- og personaleforhold m.m.
Hvis man skal overgå
til en helt ny teknik kan man forestille sig, at man samarbejder regionalt
inden for sundhedsforhold, trafik- og infrastrukturrelle forhold,
undervisnings- og uddannelsesforhold, erhvervsudviklingsforhold og
beskæftigelsesudviklingsforhold.
I forbindelse med
fortsættelsen af debatten om Grønlands inddeling i kommuner mener vi derfor i
Inuit Artaqatigiit i debatten bør tilføje om der virkelig fortsat skal være 18
kommuner. Da det er nødvendigt med en mere ligevægtig udvikling af regionerne i
grønland og en mere fornuftig anvendelse af pengene, eksempelvis ved etablering
af arbejdspladser, bør man tænke i højere grad på at give
udviklingsbevillingerne regionalt i stedet for at man bevilger kommunalt som
det er tilfældet i dag.
Denne fremgangsmåde
blev allerede vedtaget i Landstinget i den 2. forårssamling efter forslag fra
Josef Motzfeldt på vegne af Inuit Ataqatigiit. Da spørgsmålet berører kommunernes selvstændighed bør man følge
forslagsstillerens ord om en påpasselig forberedelse i arbejdet.
Men tankegang må være
åben og have det mål, at man nedprioriterer individuelle interesser og i stedet
for at arbejde for at gavne hele samfundet.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Kommunalreformkommissionen
iværksattes var Akulliit Partiiat gået ud fra hvilke jeg også på et andet
område også tidlige har givet udtryk for, at Reformarbejdet ville komme frem
til noget konkret om konstruktive ændringsforslag om kommune grænser, idet det
for samfundet som en helhed vil være billigere, hvis f.eks. kommuner der er så
tæt på hinanden, at de næsten kan se hinanden ikke fortsat driver det kommunale
system med hver deres kommunaldirektør, hver deres kommunaningeniører med en
barriere med 2 vidt forskellige som fra hinanden uafhængige kommunale stater.
Som bekendt er der ved
Reformarbejdet sprunget lejende let henover sådanne emner, hvilket var lidt
skuffende for Akulliit Partiiat.
I forbindelse med
Landstingsmedlem Jakob Sivertsens forespørgselsdebat vedrørende kommunegrænser erfarer vi her ved svarnotatet, at
Landsstyret er igang med at udarbejde et forslag til ændring af lov nr. 5 af 6.
november 1997 om Grønlands inddeling i Landsdele og kommuner, hvor i kommuners
helt konkrete ønsker om grænseændringer medtages.
Vi glæder os derfor
til Forårssamlingen, hvor lovforslaget i den retning forventes fremsat i
Landstinget, idet vi også vil have bedre grundlag for at kunne kommentere
forslaget til den tid.
Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Landstingsmedlem Jakob
Sivertsens forslag er af stor interesse, og Landsstyret anfører i sit
svarnotet, at Landsstyret har kendskab til at KANUKOKA agter at tage emnet op
til diskussion kommunerne imellem, ligesom der ikke er nogen tvivl om og er
rigtigt, at det er nødvendigt at emnet bliver diskuteret tilbundsgående kommunerne
imellem inden der bliver taget stilling til sagen.
Derfor er jeg enig med
Landsstyret i deres stillingtagen til sagen i svarnotatet, og da Landsstyret
påregner, at forelægge et lovforslag til Forårssamlingen.
Landsstyreformanden kommer med sin besvarelse.
Jeg bør ellers kun
takke for indlæggene idet der er så stor enighed blandt Landstingsmedlemmerne
om Landsstyrets besvarelse af Jakob Sivertsen, men I må regne med at der kommer
yderligere til Forårssamlingen, men der er 3 ting der bliver berørt her.
For det første mener
jeg, at Kommunalreformkommissionens arbejde og uanset hvad vi så siger, så kom
Siumuts ordfører Ruth Heilmann meget rigtigt ind på, hvor hun siger at
udgangspunktet i Kommunalreformkommissionens arbejde det var at vi ikke skulle
lade os standse af kommunegrænserne, men hvor hun også opfordrede til at man
har et smidigere samarbejde på tværs af kommunegrænserne.
Og ud over Atassuts
ordfører så siger Inuit Ataqatigiit også meget klar, idet Inuit Ataqatigiit
igennem deres medlemskab af kommissionsarbejdet også komme med nogle konkrete
tal, og det siger jeg tak for, og ud fra de tal der er kommet frem under
kommissionsarbejdet, det er også meget korrekt som Inuit Ataqatigiit også har
understreget i deres ordførerindlæg, og det er netop disse tal man må bruge for
det korrekte udgangspunkt i den samlede vurdering.
Og som før nævnt, så
har Landstinget også været enige om, at man skal rationalisere, hvor man også
har gjort opmærksom på en masse ting man kan få besvarelse omkring, og det er
sådanne ting som Landsstyret også er i færd med at undersøge, og jeg mener også
det er på sin plads, hvor vi må sige til Akulliit Partiiat, at de tager fejl i
en ting, idet de også siger at man har set væk fra kommunegrænserne, hvilket Akulliit
Partiiat har været skuffet over, men det er ud fra kommunegrænserne, og såfremt
man have udarbejdet Reformkommssiondsarbejdet, hvor vi hele tiden tog til
kommunegrænserne så ville Reformarbejdet ikke have været færdiggjort i løbet af
de få år som den blev færdiggjort på.
Men der allerede givet
opfordring til, at kommunerne der ligger tæt på hinanden samarbejder om
forskellige ting, hvor det kan være muligt, og de tæt liggende kommuner kan jo
f.eks. planlægge turismearbejdet regionalvis og uden at ansætte, hver deres
turismekonsulent der har vi indstillet at de samarbejde. Og det samme gælder
inden for skattelovgivningen, det har Inuit Ataqatiigiit også gjort opmærksom,
hvor kommuner også kan samarbejde omkring dette punkt eller så henseende.
D.v.s. kort sagt den
drejning som forslaget har fået der mener jeg, at partierne og
Landstingsmedlemmerne har god forståelse for det, og som også kan man også
vende tilbage til sagen når vi har fået bedre grundlag for en videre debat,
hvilket jeg også siger tak for.
Jakob Sivertsen,
forslagsstiller, Atassut.
Selvom IA ikke er
særlig tilfreds med at få afslag, da kan jeg alligevel se, at der blev brugt
mange ord for at kommentere forslaget, hvilket viser at man ikke kan betragte
forslaget som letkøbt.
Jeg er glad for den
fulde opbakning fra samtlige partier samt den klare besvarelse fra Landsstyret.
Endelig kan vi for alvor behandle ændringerne i kommunegrænserne for alvor. Det
er ikke kun ændringen af kommunegrænserne, men det e også med muligheden for
samarbejde med nærkommunerne med hinanden, det er jeg glad for at man har taget
det med.
Sådanne opgaver skal
udarbejdes grundigt, og man skal gå igang med debatten på nuværende tidspunkt
og det er jo også yderst relevant at alle kommunerne medtages i dette arbejde.
M.h.p. at kommunerne
ikke begynder at strides om kommunegrænserne er det meget vigtigt, at
kommunerne samarbejder omkring dette punkt, og jeg er tilfreds som
forslagsstiller, at man også nævner dette. En sådan uenighed kan forsinke
arbejdet meget, og jeg takker for den grundige besvarelse fra Landsstyrets
side. Tak.
Mødeleder. Således er behandlingen af punkt 16 færdig for
i dag, man vil komme tilbage til sagen i forbindelse med forårssamlingen.