|
Dagsordenens punkt 17-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
16. februar 1998
Jeg vil
gerne til Landstingets næste samling foreslå forhøjelse af bevillingerne til
frednings- og bevaringsværdige bygninger. I adskillige år har Landstinget kun
bevilget ca. 600.000 kr. pr. år til fordeling over hele landet.
Ud over disse midler har man i perioden 1994
til 1997 i alt bevilget 2.912.000. kr. til renovering af statens gamle
bygninger i Upernavik, d.v.s. at man i gennemsnit har brugt mere end 700.000
kr. pr. år. alene til denne opgave.
Såfremt vi skal have tidssvarende forhold også
hvad angår priser og krav og skal udfylde behovet for flere og flere
fredningsværdige bygninger må dette følges af flere bevillinger til tilskud.
Også for at kunne følge bestemmelserne omkring fortidsminder, der ikke uden
videre kan afmonteres og om de fredningsværdige bygninger i Landstingslov nr. 5
af 16. oktober 1980 på den rigtige måde.
Fordi de politiske mål i den henseende og den
arkitektoniske udformning i henhold til landskabet som har miljømæssige-,
kulturelle- og historiske værdier er beskyttelse og støtteværdige. Tak.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for
Kultur, Uddannelse og Kirke
kommer med et svarnotat til forslaget.
Tak. Da den med forslaget foreslået afsat flere
midler til formålet er der tale om et finanslovspørgsmål som naturlig og bør
behandles sammen med Landstingets behandling af finanslovsforslag for 1999,
hvorved forslaget kan indgå i Landstingets samlede prioritering.
Landsstyret kan derfor ikke anbefale
Landstingets isolerede behandling af forslaget. Landsstyre skal med disse korte
bemærkninger iøvrigt udtale sin principielle støtte til fru Landstingsmedlem
Kristine Raahauges forslag, idet Landsstyret er enig med hende i begrundelsen
for forslaget.
Landsstyret vil på baggrund heraf i forbindelse
med udarbejdelsen af finanslovforslag for 1999 vurdere mulighederne for inden
for de givne økonomiske rammer i højere grad tilgodese de støtteværdige formål
som forslagsstilleren med sit forslag har ønsket prioriteret. Tak.
Og vi går over til partiernes og
Kandidatforbundets ordfører. Først er det Ruth Heilmann Siumut.
Fra Siumut er vi enige i Landstingsmedlem
Kristine Raahauges forslag om bevilling
til vedligeholdelse af bevaringsværdige bygninger, ligesom vi er enige i, som
Landsstyret i sit svarnotat indstiller, at man kommer tilbage til sagen i
forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget ved efterårssamlingen.
Der er mange bevaringsværdige bygninger i vort
land, som må registreres og vurderes og vi skal fra Siumut opfordre til, at der
indføres en velstruktureret prioritering og strukturering. Der forestår et
omfattende arbejde for landets museumspersonale m.v. med registrering og
vurdering.
Derfor skal vi fra Siumut kræve, at dette
arbejde gennemføres grundigt forinden man tager beslutning om hvor store økonomiske
midler der skal kunne ansøges om.
Vi ved at der
ikke er så få kommuner drives en meget museumsvirksomhed, og der er
behov for vejledninger og opfordringer, og i Siumut mener vi, at denne side af
virksomheden bør varetages af Landsmuseet. Vi er i fuld gang med, at
videreudvikle turismen og turisterne
lægger vægt på, at besøge de lokale museer samt forladte historiske bygninger.
Derfor mener vi fra Siumut, at det er meget
vigtigt, at vi præsentere vores forfædres liv udadtil for at kunne præsentere
vores identitet og have kendskab til vores rødder, og det er meget vigtigt, at
vi kan videregive denne viden til vores efterkommere.
Da vi således er enig i forslagsstillerens
formål skal vi skal vi erklære os enig med Landsstyret i, at vi kommer tilbage
til sagen i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget for 1999. Tak.
Knud Sørensen, Atassut.
Ved Landsstyremedlems Konrad Steenholdts
ankomst så forlader suppleant Pelle Thomsen os, og jeg har nu måtte overtage
hans jomfrutale her fra talerstolen.
M.h.t. kommunens manglende økonomi til
vedligeholdelse og renovering af nogle af de mange kulturelle og historiske
bygninger i byger, i bygder, på kysten der efterhånden er gået i stærkt forfald
kan man begrænse deres forfald ved landsstyrets forhøjelse af tilskuddet til
bygningerne også med bygningernes fremtidige eksistens for øje.
Derfor går vi i Atassut ind for Kristine
Raahauges forslag om forhøjelse af tilskud til disse bygninger. Endvidere går
vi i Atassut ind for Landsstyrets besvarelse vedrørende
finansieringsmulighederne for 1999.
Det var Pelle Thomsens bemærkninger til dette
punkt. Tak.
Evald Brønlund, Inuit Ataqatigiit.
I takt med antallet af frednings- og
bevaringsværdige bygninger i Grønland stiger er det nødvendigt, at bevillingerne
følger med også m.h.t. det nuværende prisniveau.
Da byggestilen i Grønland ændrer sig, og da vi
er interesseret i, at bevare de ældre bygninger som hver især har deres
historie, og at da det fremsatte forslag er klart nok, så skal vi fra Inuit
Ataqatigiit udtale os, at vi støtter forslaget i princippet, og vi skal hermed
meddele at vi er enige i, at der sker en forhøjelse i Finansloven for 1999. Tak.
Bjarne Kreutzmann,
Akulliit Partiiat.
Akulliit Partiiat skal kun herved kort og godt indstille,
at forslaget udskydes til behandling og prioritering i forbindelse med
behandlingen af Finansloven 1999. Tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Landstingsmedlems Kristine Raahauges forslag,
da der også rundt omkring på kysten findes et betydelig antal frednings- og
bevaringsværdige del noget forfaldne bygninger, der er af vigtigt betydning for
vores historie
Men det er ikke kun i byer at disse bygninger
findes, men også i bestående og
nedlagte bygder er der bygninger der kan anvendes i forbindelse med turismen
efter grundig registrering og renovering.
Derfor vil jeg fra Kandidatforbundet m.h.t.
Landsstyrets udtalelse i svarnotatet om, at man vil vurdere sagen i forbindelse
med udarbejdelsen af finanslovsforslaget for 1999 opfordre til, at denne
vurdering bliver varetaget af Kultur, Kirke, og Uddannelsesudvalget i
samarbejde med Landsmusset. Tak.
Kristine Raahauge, forslagsstiller.
Samtlige partier har klart udtrykt deres støtte
og det er jeg meget glad for, selvom at man først vil få afklaret hvor meget
der vil ydes i forbindelse med finanslovforslaget for 1999, og jeg er glad for
Landsstyremedlemmets svarnotat selvom han i første omgang udtrykte, at man ikke
kan behandle dette fordi det vedrører finanslovsspørgsmål.
Men jeg har alligevel fremsat dette spørgsmål,
og nu blev det bl.a. fra Siumut nævnt nogle muligheder for at gå videre i denne
sag, og jeg håber at Landsstyreområdet også vil benytte disse muligheder. Tak.
Tak. Og så er det afsluttende bemærkninger af Konrad
Steenholdt, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Tak. Lad mig lige klar udtal, der er 2 ting som
har berøringsflade, så skal der være en klar adskillelse, også fordi vi kan
øremærke nogle af de beløb der bliver afsat og her tænker vi på de gamle
bygninger som f.eks. KGH har ladet opfører og som derefter har overladt
bygninger enten til Hjemmestyret eller kommunerne.
Forslagsstilleren bruger Upernavik som
eksempel, hvor der i den gamle bydel er blevet renoveret i forbindelse med
Upernaviks byjubilæum. Det har sin helt egen historie. Første gang har det
danske Skov- og Naturstyrelse kommet med et tilbud om at komme med et tilskud
til renovering af gamle bygninger, såfremt den opgave Upernavik bliver
vellykket og det skal så ske i samarbejde med kommunerne og andre instanser.
Vi har bestræbt os meget på, at dette skulle
lykkes, og vi har sågar også overfor Upernaviks kommunalbestyrelse brugt nogle
stærke ord, for det op til at få denne arbejdsopgave fuldført på den smukkeste
måde, men resultatet er nu at der er opnået et meget flot resultat, og det
betyder så at Skov- og Naturstyrelsen i Danmark vil være i stand til at yde
yderligere tilskud til senere renoveringer af ældre bygninger.
Men når disse ældre bygninger bliver renoveret
så bestemmer kommunerne at bygningen eventuelt kan bruges til et museum eller
det eventuelt skal bruges til andre formål, og det skal man selvfølgelig
respekterer.
Jeg skal også lige nævne, at sidste år, da vi
så i forbindelse med finanslovsarbejdet for i år, så har vi ellers søgt om 1
mio. kr. men der er så blevet foretaget en prioritering, hvorefter vi har måtte
spare dette beløb væk, men derfor er det glædeligt, at der ikke er nogen der er
imod forslagsstilleren, såfremt vi skal bevare disse ældre bygninger, så må vi
også give et tilskud, men nu skal sagen så gå videre, hvorefter den så vil
blive vurderet i forbindelse med Finansloven for 1999.
Og der er ikke nogen uenighed omkring punktet,
hvorfor forslaget her vil indgå i det viderearbejde i forbindelse med finanslovsudarbejdelsen
for næste år.
M.h.t. de enkelte ordfører, dem skal jeg ikke
kommentere enkeltvis, idet vi vender tilbage til sagen i forbindelse med
udarbejdelsen af Finanslovsforslaget og
jeg takker forslagsstilleren for, at hun har taget de bevaringsværdige
bygninger op velafmærke de bevaringsværdige bygninger som også har en del af
Grønlands Historie i sig.