|
Dagsordenens punkt 18-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
16. februar 1998
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, forslagsstiller:
Jeg har stillet følgende forslag til denne
samling: Forslag til principdebat om hvilket kategori, Grønland er registreret
som i den internationale samhandelsorganisation World Trade Organisation´s
liste.
Debatten skal gerne munde ud i en beslutning,
som siden skal meddeles til WTO i samarbejde med de danske myndigheder, og vi
har følgende baggrund:
Idet spørgsmålet er af interesse både for
etablering af virksomheder, arbejdspladser og eksport af produkter fra sæler,
har det været berørt i Landstingets debatter igennem tiden gentagne gange,
vores vigtigste begrundelse for at få spørgsmålet optaget som et selvstændigt
dagsordenspunkt er vores interesse i at få indsigt i hvilket kategori Grønland
er registreret som í, i WTO´s liste, hvori landene er registreret efter deres
udviklingsstadie i industrialiseringen og i handelspolitiske sammenhæng.
Under et af finansudvalgets møder med
Statsministeriets rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi, fremgik det
blandt andet de sagkyndiges vurdering, at der er grund til at antage, at
grønlands status i rigsfællesskabet med Danmark efter hvilket alle væsentlige
udenrigsrelaterede anliggender er under dansk myndighed kunne have bevirket at
Grønland er kategoriseret under Danmark som højindustrialiseret land.
Hvis denne antagelse skulle have noget på sig
må denne siges at være ikke korrekt, som et umiddelbart eksempel herfor kan
Grønlands særskilte fiskeriaftale med EU, med blandt andet toldfrihed for
Grønlandske fiskeprodukter ved eksport til EU landene nævnes.
Det til trods for Grønlands rigsfællesskab med
Danmark som er medlem af EU, Grønlands korrekte kategorisering under WTO er af
betydning, blandt andet af følgende grunde:
Mange mulige virksomheder, som dels ville skabe
tiltrængte arbejdspladser og sætte en nødvendig begrænsning for importerede
varer, begrænses i deres evne i at konkurrere med allerede konsoliderede
udenlandske virksomheder, blandt andet af alt for høje etableringsomkostninger.
Mulige importbegrænsende produkter kan som
eksempel omfatte komponenter til byggeriet og fremstilling af beklædning, først
og fremmest arbejdstøj.
Mod en eventuel afgiftbelægning af
importererede produkter til beskyttelse af eventuelle hjemlige produktioner
fremføres gerne WTO´s bestemmelser mod brug af enhver form for
beskyttelsestold.
Afgiftsbelægning af et permanent karakter, som
sætter en stopper for vores adgang til billige varer, synes heller ikke at være
attraktiv, men i stedet for at tage en isoleret vurdering af spørgsmålet, er
det nødvendigt, at der tages en samfundsøkonomisk helhedsvurdering af
spørgsmålet, med nøje hensyntagen til såvel det beskæftigelsesmæssige aspekt,
som den fortsatte import af så godt som alt som brydeklare produkters indflydelse
på Grønlands handelsbalance i negativ retning.
Af såvel udviklede som mindre udviklede lande i
tidsbegrænset periode, efter sigende op til 5 år, kan sætte initiativer til
beskyttelse af egne virksomheder og produkter betragtes efter de oplyste ikke
som omgåelse af WTO´s bestemmelser.
Følgeligt synes der således ikke at der er
noget i vejen for at vi kan iværksætte beskyttelser af mulige virksomheder, det
være sig egentlige produktioner eller på trafik- og transportområdet.
Et andet lige så vigtigt område med relation
til WTO´s bestemmelser, og som vi bør løse, drejer sig om amerikansk lovgivning
til beskyttelse af havpattedyr, som blandt andet forbyder al import af
sælprodukter til USA, den omtalte lov under betegnelsen “marine mammul
protektion act”, MMPA.
Selvom ICC allerede har taget initiativ til at
få vurderet om den omtalte lov er omgåelse af WTO´s bestemmelser, er det
nødvendigt også Hjemmestyret på officiel plan tager sagen til behandling, for
siden at få den bragt til de danske myndigheder, til videre ekspedition.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlemmet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation
Svarnotat
Hr. Landstingsmedlem Josef Motzfeldt har rejst
en række spørgsmål angående vores tilhørsforhold til WTO.
Landsstyret tilsluttede sig i november 1994 den
danske regerings forslag om, at Grønlands Hjemmestyre blev omfattet af
WTO-overenskomsten fra dens ikrafttræden den 1. januar 1995, uden forbehold,
hvilket ligeledes blev forelagt Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg.
Landsstyrets tilslutning til WTO-overenskomsten blev foretaget på baggrund af
en konkret vurdering af fordele og ulemper ved medlemskabet af
verdensorganisationen.
Grønlands medlemskab i WTO er derfor som en del
af det danske rigsfællesskab, d.v.s. som et fuldt industrialiseret medlem. En
ændring af medlemsstatus vil indebære, at koncessions-, subsidie-, handels- og
afgiftspolitikken vil blive nøje gennemgået af WTO, med mulighed for, at
Grønland udsættes for en række særlige krav i forhold til indførselsafgifter og
lignende.
WTO-aftalerne et uhyre omfangsrigt og
kompliceret regelsæt, men WTO-aftalernes tre hovedprincipper kan kort beskrives
således:
For det første vil en indrømmelse eller en
begunstigelse, som et WTO-medlemsland giver et andet medlemsland (f.eks. gennem
en særlig lav toldsats), straks udstrækkes til at gælde for alle andre
WTO-lande. Dette princip kaldes mestbegunstigelsesprincippet.
Konsekvensen af dette er, at når et stærkt land forhandler sig frem til en
begunstigelse, opnår et lille og svagt land, der ikke ville kunne opnå en
tilsvarende begunstigelse ved egne forhandlinger, automatisk samme fordel.
For det andet skal et WTO-medlemsland, som
giver egne nationale producenter en fordel, give andre udenlandske producenter tilsvarende
fordel. Omvendt betyder dette også, at hvis et andet land f.eks. stiller
specifikke miljøkrav til udenlandsk producerede varer, skal samme krav stilles
til nationalt producerede, konkurrerende varer. Dette princip kaldes nationalitetsprincippet.
For det tredje skal medlemslande, som ikke kan
blive enige om fortolkningen af WTO-aftalen, forsøge at forhandle sig frem til
enighed. Hvis der ikke kan opnås enighed gennem en almindelig dialog, er man
forpligtet til at benytte sig af tvistbilæggelsessystemet.
Tvistbilæggelsessystemet minder mest af alt om en voldgift med helt faste
procedurer. Hvis et land mener, at et andet land har overtrådt WTO-aftalerne,
har det anklagende land krav på, at sagen kommer for et panel (domstolslignende
organ). Panelets arbejdsprocedure og dommerpanel er klart defineret. Panelets
kendelser skal respekteres. Hvis et land får medhold i sin anklage mod et andet
medlemsland, skal det dømte land respektere kendelsen. En kendelse fra et panel
kan af begge parter appelleres til et appelorgan, hvis procedurer m.m. er de
samme som i panelet.
Jeg deltog sammen med den danske delegation ved
WTO's første ministerkonference i december 1996, og i den forbindelse fik vi
etableret en tæt og direkte kontakt til Udenrigsministeriet, som har det
daglige administrative ansvar vedr.
Grønlands og Danmarks medlemskab af WTO. Dette nye samarbejde medførte,
at Direktoratet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation i april sidste år,
i samarbejde med Udenrigsministeriet, arrangerede et seminar om WTO for
Hjemmestyrets centraladministration.
Formålet
med seminaret var at tilbyde centraladministrationen mere viden om WTO,
herunder formål og virke, samt sætte speciel fokus på det grønlandske
medlemskab af organisationen og betydningen heraf. På seminaret blev det klart, at vi på en række områder har indført en
særstilling for vores erhvervsliv og virksomheder, hvilket indebærer en latent
risiko for konflikter i forhold til regelsættet under WTO.
I kølvandet på seminaret blev det aftalt, at
Udenrigsministeriet vil bistå Hjemmestyret med en mere detaljeret gennemgang af
de økonomiske støtteordninger og den lovgivning, hvori der er potentielle
problemområder i forhold til WTO, med henblik vores stillingtagen til det
fremtidige forhold til WTO.
Efterfølgende har en tværdirektoral
arbejdsgruppe koordineret af Direktoratet for Turisme, Trafik, Handel og
Kommunikation udarbejdet en meget omfattende notatsamling om den grønlandske
erhvervslovgivning og de gældende økonomiske støtteordninger. Materialet er
overgivet til Udenrigsministeriet, der allerede er i gang med at vurdere de
beskrevne områders relationer til WTO-traktaten.
Udenrigsministeriet
vil endvidere på baggrund af en vurdering af
WTO's interne konstruktion, gældende lovgivning og økonomiske
støtteordninger komme med forslag til en handlingsplan, der angiver, hvorledes
Grønland kan forholde sig til WTO i fremtiden, således at de særlige og
nødvendige interesser tilgodeses bedst muligt indenfor medlemskabet.
Når
Udenrigsministeriets kommentarer foreligger, vil der blive udarbejdet en
redegørelse, som Landsstyret agter af forelægge Landstinget ved
Efterårssamlingen. Redegørelsen skal gøre det muligt at tage stilling til
Grønlands fremtidige forhold til WTO, på en mere gennemarbejdet baggrund end
der foreligger i dag.
Det er Landsstyrets holdning, at vi kan bruge
medlemskabet af WTO til at fremme vores særlige handelsmæssige interesser.
Landsstyret er enig med Landstingsmedlem Josef Motzfeldt i, at en sidestilling
af vores eget land med så højt industrialiserede lande så som USA og EU ikke
altid er hensigtsmæssig. Vores specielle geografiske placering og den meget
omkostningstunge infrastruktur gør os meget sårbare indenfor den internationale
handel, og kræver specielle tiltag for at støtte vores egen produktion.
Derfor er det også Landsstyrets ønske, at vi
efter fremlæggelsen af WTO-redegørelsen til Efterårssamlingen sammen med
Udenrigsministeriet kan forhandle en særordning for Grønland med
WTO-sekretariatet i Genève. Denne særordning ønsker vi skal give os tilsvarende
rettigheder som f.eks. gruppen af udviklingslande kan påberåbe sig, uden vi dog
kategoriseres som et udviklingsland. Hvis dette lykkes kan det forhåbentlig
bl.a. medføre, at vi kan fortsætte med at have en forholdsmæssig høj toldsats
på f.eks. importeret lammekød og at vi kan give særlig økonomisk støtte til
visse erhvervsgrupper her i landet.
Afslutningsvis vil jeg minde Landstingets
medlemmer om, at selve WTO-aftalens kompleksitet gør, at det umiddelbart er
meget svært at vurdere om USA's MMPA-lov, som forbyder alt import af produkter
af havpattedyr til USA, er i strid med WTO-aftalen. En endelig afgørelse heraf
vil kræve, at f.eks. Danmark på vegne af Grønland indkalder USA til en panelsag
i WTO's tvistbilæggelsessystem. Et angreb indenfor WTO-systemet vil desuden
give anledning til modforanstaltninger, som vi ikke bør udsætte os for, før vi
har fejet for egen dør.
Det er dog Landsstyrets vurdering, at vi først
må få afklaret vores egen lovgivning og økonomiske støtteordningers
WTO-medholdelighed og vores fremtidige status i WTO, før vi tager stilling til,
om MMPA-loven skal bringes videre til det danske udenrigsministerium, som
herefter kan bringe den for et panel i WTO-regi.
Derfor har Landsstyret iværksat det omtalte
samarbejde med Udenrigsministeriet og håber at netop dette til efteråret kan
sikre et kvalificeret grundlag for at diskutere de spørgsmål, som Hr. Josef
Motzfeldt har rejst.
Karl Lyberth, Siumut´s ordfører:
Inden vi indleder en principiel drøftelse af Grønlands placering i forhold til bestemmelserne i World Trade Organisation (WTO), må vi indledningsvis vurdere vort lands udviklingsstade på forskellige områder, eller sagt på en anden måde, hvor langt vi er kommet i forhold til andre lande i vores industrielle udvikling.
Gennem vort lands befolknings utrættelige, flittige og rosværdige arbejde gennem mange år har vi opnået store resultater i vores udvikling. Men selvom vort land på mange områder kan måle sig med de fremmeste industrialiserede samfund, må vi fra Siumut åbent erkende, at vort land endnu ikke er nået på højde med de fremmeste industrialiserede samfund på en række områder, såsom infrastrukturen, økonomisk selvhjulpenhed, befolkningens aldersmæssige sammensætning m.v.
Vort lands industrielle udvikling under Hjemmestyret er af en ung alder endnu, og landsstyreformanden fremkom med en helt rigtig beskrivelse af status for Hjemmestyret, nemlig en ung pige, som er født i en moderne verden med hvad deraf følger. En ung pige på 18 år, som gør sit bedste for at udvikle sig selv.
Der foregår en rivende udvikling over hele verden, ikke mindst på handels- og samhandelsområdet. Vort land følger med i denne udvikling og vil vedblive med at gøre det. For at sikre, at vort land ikke sakker bagud i denne rivende udvikling, går vi fra Siumut fuldtud ind for, at vort land er med i WTO.
Gennem vores medlemskab af WTO, der tæller 132 lande, får vi desto nemmere adgang til samtaler med samhandelspartnerne og får bedre mulighed for at vise et præsentabelt ansigt udadtil.
Vores medvirken i den store samhandelsorganisation og vores medvirken hvorsomhelst i øvrigt må vi løbende vurdere i landstinget, ligesom vi skal gøre det samme vedrørende landstingsmedlem hr. Josef Motzfeldts forespørgsel.
Som landsstyret helt korrekt siger i sin redegørelse, har landsstyret efter nøje vurdering givet sin støtte til WTO-aftalerne i efteråret 1994, og forinden har spørgsmålet været forelagt for landstingets udenrigs- og sikkerhedsudvalg.
Som sagt betragter vi i Siumut Grønlands medlemskab af WTO som ganske naturligt og nødvendigt. Men fra Siumut skal vi erindre, at det er meget vigtigt, at så vigtige spørgsmål forelægges for hele landstinget.
Grønland er i dag ligesom placeret som led i Danmarks medlemskab af WTO, altså på linie med økonomisk bedst udviklede lande.
Idet vi er enige i landsstyrets svar til forespørgeren, skal vi fra Siumut understrege følgende:
Vi forstår og støtter, at landsstyret allerede nu er i gang med en nøje vurdering af vort lands medlemskab af TO i tæt samarbejde med den danske stat, i dette tilfælde med udenrigsministeriet.
I denne forbindelse er det nødvendigt med nøje vurdering af fordele og ulemper ved medlemskab af TO. Man skal også vurdere, om vi som medlem af TO vurderes som et industrialiseret land eller et udviklingsland.
Vi er enige med landsstyret i, at vi som medlem af WTO må leve op til såvel vore rettigheder som vore forpligtelser, og med udgangspunkt i vores nuværende placering må vi også vurdere eventuelle spørgsmål vedrørende vores lovgivningsmæssige og afgiftsbelægningsmæssige foranstaltninger. Skal vi deltage i internationale organisationer, må vi også til enhver tid forsøge at leve op til vore forpligtelser, udover de fordele, som vi kan høste herigennem.
Siumut vedkender sig fuldtud vort medlemsskab af verdenssamfundet, inklusive vore rettigheder og forpligtelser.
Vi må lægge afgørende vægt på, at vi er godt placeret i vores samhandel med andre lande, at vi opnår gode aftaler, samt at vi fremstår som en troværdig samarbejdspartner.
En eventuel anden form for tilknytning til WTO må være baseret på nøje vurderinger af fordele og ulemper. Dette til trods må vi også åbent erkende, at det ikke vil være muligt at udelukke yderligere fordyrelser af de allerede meget dyre varer og tjenesteydelser, som vi kan få og kræve fra andre lande. Vi må afveje, om dette er politisk ønskværdigt, eller om man hellere skal forfølge andre målsætninger.
Vi er tilfredse med landsstyrets svar vedrørende USA´s forbud mod indførelse af sælskind, hvorfor vi fra Siumut ikke skal knytte yderligere bemærkninger hertil. I denne forbindelse skal vi fra Siumut ikke undlade at bemærke, at dette problem er af afgørende betydning for vort land, ikke mindst for fangerne, og det vort inderlige håb, at landsstyrets initiativer vil bære frugt.
Til slut skal vi fra Siumut udtale vores tilfredshed med landsstyrets svar, idet det fremgår af svaret, at det drejer sig om forsøg på at finde fremadrettede løsninger på problemer, der måtte dukke op henad vejen. Derfor skal vi fra Siumut ønske landsstyret god arbejdslyst og gode resultater.
Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut kræve, at landstingets markedsudvalg får mulighed for løbende at følge med i den videre udvikling på området.
Finn Karlsen, Atassuts ordfører:
Landsstyret har efter at have forelagt Hjemmestyrets aftale med den internationale samhandelsorganisation WTO i Landstingets udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg i november 1994 ikrafttrådt aftalen pr. 1. januar 1995.
Landstingsmedlem Josef Motzfeldt har forelagt ellers meget interessante argumenter der har relation til aftalen, dog skal vi meget kort bemærke den meget utvetydige besvarelse fra Landsstyremedlemmet for turisme, trafik, handel og kommunikation, idet Landsstyremedlemmet har i sin klare besvarelse redegjort, at sagen er under udarbejdelse og at man til Landstingets efterårssamling vil udgive en redegørelse om sagen, derfor regner vi med at komme med nærmere udtalelse til efterårsmødet.
Med disse korte udtalelser tager vi Landsstyremedlemmets besvarelse til efterretning, og venter med at fremkomme med udtalelserne til efterårssamlingen.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit´s ordfører:
I lighed med hvad forslagstilleren Josef Motzfeldt selv har stillet dagsordensforslag om i dag - vil vi fra Inuit Ataqatigiit udtale, at vi ligeledes finder tiden moden til, at Landstinget allerede nu debatterer og tager stilling til Grønlands nuværende medlemskab af verdenssamhandelsorganisationen, WTO og at dette nu er helt oplagt.
Som forslagstilleren selv er inde på, så skal vi jo heller ikke ligge skjul på at vi fra Inuit Ataqatigiit er klart utilfredse med den kategorisering vort land nu har fået - siden at den danske stat formåede at hale os ind i denne organisation pr. 1. januar 1995.
Derved har vi bl.a. forspildt nogle helt oplagte og gode muligheder for skabelse af nye arbejdspladser, iværksættelse af nye produktionsmuligheder og ikke mindst vort lands helt oplagte muligheder for beskyttelsesforanstaltninger m.h.p. igangsættelse af hjemmemarkedsproduktioner der på et konkurrencemæssigt fundament også ville kunne have tilført landet en tiltrængt importbegrænsende virksomhedsstruktur. Som nævnt er disse muligheder i den nuværende situation forspildte, da man jo som bekendt har kategoriseret Grønland som et højt industrialiseret samfund.
Vi må jo erkende at der ikke er så meget at råbe hurra for med hensyn til vort nuværende 3 årige tilknytning til WTO - uden særordninger. På trods af vores mangeårige bestræbelser på at opprioritere - eksempelvis en produktion og billiggørelse af grønlandske fødevarer til erstatning for importerede kyllinge-mix og kyllingekråser, lammekød fra New Zealand, svinehjerter og meget mere - ja så ser vi, at vort nuværende tilknytning spænder ben herfor. Vi har jo oplevet, at hvergang vi har villet tage initiativer til beskyttelsesforanstaltninger til fremme af de langt sundere grønlandske fødevarer og grønlandsk proviant, at Landsstyret da har halet den “stygge WTO-aftale” op af hatten med et budskab om, at disse initiativer ikke kan lade sig gøre, da de strider imod aftalen som sådan og i særdeleshed - fordi vi er kategoriseret på linie med Danmark.
Med disse knap så gode erfaringer for vore egne muligheder - er der derfor al mulig grund til, at stile efter at Grønland katigoreres på linie med de muligheder og rettigheder som gruppen af udviklingslande kan påberåbe sig med henblik på at Grønland kan få en særordning i sit forhold til WTO og som ville være rigtigst i forhold til den nuværende urimelige situation. Vi må jo aldrig glemme og se bort fra at Grønland er et stort og vidtstrakt land med en meget spredt bebyggelsesmønster og lokalisering, at befolkningsunderlaget er lille og at vi ligger langt fra afsætningsmarkederne i den internationale handel. Denne geografiske og demokrafiske kendsgerning gør jo netop at vi i forvejen i forhold til så mange andre lande har et højt omkostningsniveau for vore erhvervsudviklingsmuligheder.
Alene ud fra den betragtning er det derfor også helt hen i vejret, at rubricere Grønland i lighed med de højt indsutrialiserede lande som USA, de fleste EU-lande, Japan og nok så mange andre lande. En direkte sammenligning kan ikke lade sig gøre - hvorfor vi retteligt bør nyde en særordning i handelspolitisk henseende.
Med henblik på en så høj grad af økonomisk selvhjulpenhed og selvforsyning baseret på landets egne tilrådighed værende ressourcer og udviklingsmuligheder inden for produktion må det til stadighed være et mål i sig selv for Grønland, at vores handelsbalance i forhold til vore samhandelspartnere også højnes til fordel for os selv.
Set i lyset af denne målsætning er det derfor også efter IA’s absolutte opfattelse nødvendigt og påkrævet, at vi for at konkurrere indenfor WTO-regi får reelle muligheder for at forfølge denne målsætning gennem en særordning i WTO, der ligeledes gælder for de mindre udviklede lande og som er indrømmet nogle fordele i en årrække for så vidt angår egne produktionsmuligheder og beskyttelsesforanstaltninger for deres virksomheder.
En lignende ordning for Grønland vil kun være naturligt ud fra en betragtning om, at det grønlandske samfund aldrig på noget tidligere tidspunkt har fået en reel mulighed for en hundredeårig tradition for industriel udvikling som i Europa og i andre industrilande - hvorfor vi som bekendt endnu ikke fået overtaget alle dele af erhvervsudviklingens muligheder.
Netop derfor er det heller ikke så mærkeligt, at konstatere at landets egen oprindelige befolkning endnu ikke er konkurrencedygtige nok til en erhvervsvirksomhed indenfor eksempelvis bygge- og anlægsopgaverne, indenfor den luftbårne passagertransport og på nok så mange andre områder. Dette forhold er derfor endnu medvirkende til den al for store kapitalflugt vi endnu kan konstatere med hensyn til den i Grønland indtjente profit.
Dette forhold er dog immervæk i strid med nok så mange danske politikeres udsagn om, at de gerne så en mere økonomisk selvbåren Grønland. Hvis man skal tage deres ord for gode varer - ja, så kræver det tand for tunge med en handling fra dansk side - således at man bakker op om vores ønske om en særordning indenfor WTO, på samme måde som vi nu har en OLT-ordning i forholdet til EU efter vores udmeldelse af det daværende EF:
IA er naturligvis glade for at Landsstyret er åbne overfor at forhandle en særordning for Grønland med WTO-sekretariatet i Genève.
Når dette er sagt - så må vi fra IA imidlertid beklageligvis også sige, at vi er noget skuffede over Landsstyrets forbeholdne tilkendegivelser omkring - især USA’s forbudslov omkring import af produkter af havpattedyr - den såkaldte Marine Mammal Protection Act.
Vi skal fra Inuit Ataqatigiit være de første til at beklage Landsstyrets stillingtagen hertil, idet vi er overbeviste om at denne omtalte forbudslov er i strid med vore menneskerettigheder og derudover direkte er ødelæggende og destruktiv for vore erhvervsudviklingsmuligheder. Derfor er der al mulig grund til sammen med Danmark at gøre en indsats med henblik på at få ændret denne forbudslov.
Vi mener derfor også, at tiden og sagen allerede nu er moden til en panelsag i WTO’s tvistbilæggelsessystem. Set i forhold til at amerikanerne uden en eneste øre-betaling allerede kan få lov til at etablere militærbaser i Grønland - og sågar kan kræve den uforskammethed at Inughuit ikke kan få deres landområder tilbage - hvorfor skal vi så stiltiende bare se på, at amerikanerne også skal spænde ben for vores egne erhvervsudviklingsmuligheder gennem denne urimelige MMPA- lov; den såkaldte Marine Mammal Protection Act ?
Således skal vi med disse bemærkninger og idet vi skal takke forslagsstilleren Josef Motzfeldt for hans stillede og tiltrængte dagsordensdebat hér i dag - skal IA afslutningsvis udtale, at vi naturligvis regner med at Landsstyret fremlægger en grundig redegørelse for vort lands medlemskab af WTO til efterårssamlingen - og i særdeleshed forelægger for os - såvel fordelene som de evt. ulemper der er heri.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat´s ordfører:
Landsstyret har i november 1994 tilsluttet sig til de regerings anbefaling om at Hjemmestyret pr. 1. januar 1995, uden forbehold blev opfattet at Wto overenskomsten.
Jeg forstår ved svarnotatet fra Landsstyremedlemmet for turisme, trafik, handel og kommunikation, at hovedbegrundelsen efter nøje vurdering om fordele og ulemper ved en sådan tilslutning var at konsessionssubsidie handels- og afgiftpolitikken vil blive nøje gennemgået af WTO.
På den baggrund synes jeg at beslutningen for så vidt var rigtig.
Jeg er enig med Landsstyrets holdning i, at vi kan bruge medlemskabet af WTO til at fremme vores særlige handelsmæssige interesser.
Med de få ord vil jeg her tage de i svarnotatet fremlagte kendsgerninger til orientering, og glæder mig til Landsstyrets lovning om en redegørelse til efterårssamlingen, idet jeg synes at den endelige stillingtagen til WTO relationerne vil være mere på sin plads, og mere realistisk til den tid.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit´s ordfører:
Fra Kandidatforbundet vil jeg støtte Landstingsmedlem Josef Motzfeldt´s forslag, da det er af interesse for vort land, fordi det er rigtigt at spørgsmålet kan blive af en vigtig og positiv betydning for vor fremstilling og eksport af sælprodukter, og ikke mindst fordi jeg fra kandidatforbundet mener at denne eksport kan medvirke til en nedsættelse af den i de senere år stadigvæk stigende negative handelsbalance med udlandet.
Men så længe forholdene er som de er nu, bestående, og da det fremgår at Landsstyrets svarnotat, at man først må have fuldt afklaret landets placering som medlem af WTO, og da reglerne for medlemskab dels er meget indviklede, hvilket dog ikke bør bruges som en undskyldning, at man først må i fuld afklaring af de forskellige oplysninger, må foretages af nogen, og endeligt at man først i forståelse med den danske regering må have en fuld afklaring af vort lands fremtidige placering i et WTO medlemskab.
Derfor er det på sin plads, at man fra Hjemmestyrets side har nedsat en arbejdsgruppe, da landet som medlem af WTO er med som en del af det danske rige, og Danmark på landets vegne har et medansvar overfor WTO, og vi vil fra Kandidatforbundet være forberedt og med spænding vente på resultatet af de igangværende tiltag, og at vi venter at Landsstyret til efteråret foreligger et godt og grundigt materiale til grundlag for en debat om nærværende spørgsmål.
Med disse korte bemærkninger vil jeg erklære mig enig i at forslaget bliver færdigbehandlet til Landstingets efterårssamling.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiits forslagsstiller:
Jeg siger tak til de faldende bemærkninger og Landsstyrets besvarelse.
Også de enkelte landsstyremedlemmers og disses embedsmænds viden er begrænset. Hvorfor også de til tider er nødt til at give ikke altid skudsikre fortolkninger af enkelte verserende sager. Det er derfor af vital betydning, at landstingsmedlemmerne, som arbejdsgivere for landsstyret, også holder sig selv orienteret om de samme sager set fra egne synsvinkler.
Som forslagsstiller til herværende punkt er jeg naturligvis ærgerligt over, at den danske stats spørgsmål til landsstyret forud for Danmarks ratifikation af Overenskomsten om oprettelse af WTO om Grønland ønsker at være med er tiltrådt uden nogen som helst forbehold.
Ja, den daværende landsstyre har angiveligt orienteret landstingets Udenrigs og sikkerhedsudvalg. Men netop mange af sagerne, der stilles til dette udvalgs kendskab, bliver aldrig bragt til behandling i denne sal, fordi udenrigsspørgsmål fortsat er rigsanliggender.
I 1972 da kongeriget Danmarks evt medlemskab af den daværende EF var til folkeafstemning, blev Grønland slæbt med ind i EF. Herefter blev bestræbelserne for en hjemmestyreordning forstærket.
I 1995 da Danmark ratificerede den omhandlede overenskomst om etablering af WTO, kom Grønland med ind som en ligestillet del af Danmark.
Blandt andet af dette forhold som argument er Grønland herefter kategoriseret af WTO på højde med Danmark som lige så højudviklet i handels-, industrialisering- og højteknologisk sammenhæng.
Landsstyremedlemmet angiver i sin besvarelse til mit forslag, at landsstyret forud for landsstyrets stillingtagen til spørgsmålet om Grønlands medlemskab af WTO nøje har vurderet fordele og ulemper ved medlemskabet af organisationen. At dette er af vital betydning, er jeg enig i.
Men landsstyret benytter sig ikke af herværende mulighed for blot med et eneste ord at orientere landstinget om medlemskabets så ubegrænsede lyksaligheder, så Grønland blot blev slæbt ind i organisationen som en lige så veludviklet land som Danmark.
Så når landsstyret ikke er parat til at fremvise medlemskabets fordele og ulemper her og nu, tillader jeg mig at gå ud fra, at landsstyret drager omsorg for fremskaffelsen af disse oplysninger til punktets fortsatte behandling til efterårssamlingen i 1998.
En ting er jo sikkert, som også landsstyremedlemmet udtrykker det i sin besvarelse, at WTO-aftalerne er et uhyre omfangsrigt og kompliceret regelsæt og således indeholder mange mulige faldgruber.
I min efterforskning i blot en brøkdel af denne aftalekompleks’ papirmængder, har jeg nøjes med at koncentrere mig om to dokumenter som var udarbejdet i forbindelse med WTO’s endelige etablering i Marrakesh den 15. April 1994. Det drejer sig om følgende:
1. Agreement establishing the World
Trade Organization, og
2. Agreement on Safeguards, som omhandler forhold som de enkelte medlemslande kan etablere som beskyttelsesfornastaltninger.
I førstnævnte dokuments artikel XI § 2 står skrevet, at lande som af FN er registreret som mindre udviklede lande har mulighed for først at tilpasse deres økonomiske-, handelsmæssige og administrative forhold til WTO-aftalens krav.
I følge begge paragraffer af det andet nævnte dokuments artikel 9 har eksempelvis Grønland som et selvstændigt medlem mulighed for at etablere beskyttelsesforanstaltninger for egne produktioner og virksomheder, uden at WTO løfter øjenbrynene.
Det er derfor kun naturligt, sådan som jeg skriver i min begrundelse, at medlemslandene er kategoriseret udfra deres udviklingsgrad. Her er det rimeligt at huske, at de nuværende højest udviklede lande har kunne opnå deres nuværende status ved brug af alt mulige beskyttelsesforanstaltninger, endnu før der var sat begrænsninger for den slags.
Alene disse forhold begrunder det rimelige i, at der bliver igangsat en undersøgelse af muligheden for Grønlands evt selvstændige medlemsstatus i WTO. Dette selvom landsstyremedlemmet kun har fremført hvilke forfærdelige ting Grønland vil blive udsat for ved evt ændring af sit medlemsstatus.
Der er således al mulig grund til at indse, at vi selv har sat hindringer for etablering af mange arbejdspladser, i vor fejlagtige opfattelse af, at vi ikke er i stand til at etablere beskyttelsesforanstaltninger for egne produkter og virksomheder selv i en begrænset periode. Landsstyrets opfattelse er, at den grimme WTO så vil komme og gøre livet usikker for os.
Fremstillingsvirksomheder for køkkenelementer, møbler, vinduer, andre komponenter for anlægssektoren, systuer, rederier, flyselskaber og andre virksomheder som kan være med til at begrænse den alt for høje import af alt muligt som fuld færdige produkter.
En indsats, der sigter mod at fremme den grønlandske eksport af sælprodukter, kan finde
sted ad to spor:
1. Det politiske spor, dvs en indsats over for den skepsis, der eksisterer i det politiske miljø, hos politisk bevidste forbrugere (“dyrevelfærd”) og i offentligheden mere bredt. Også vigtigt er arbejdet for at fjerne handelspolitiske barrierer af juridisk art, f.eks. Den amerikanske lov, MMPA og EU’s forbud mod import af sælprodukter og mod visse pelsprodukter
2. En eksportfremmeindsats på det mere konkrete plan, dvs generelle eksportfremstød samt konkret benarbejde til fremme af eksporten af de enkelte produkter.
Resultater af det første spor er en forudsætning for, at en indsats ad spor to har udsigt til resultater.
Det politiske spor retter sig indenfor rigsfællesskabet mod to forhold:
for det første oplysningsarbejde overfor og holdningsbearbejdelse hos
a) regeringen, dvs først og fremmest udenrigsministeren, fødevareministeren, udviklingsministeren som den, der tager sig af forhold for oprindelige folk og endelig statsministeren, hvis ressort Grønlands situation er.
b) folketingets partier. Mere specifikt
Partiernes medlemmer af folketingets Europaudvalget, som netop kan drøfte alle som, der kommer op på rådsmøder i EU o som i visse tilfælde skal give regeringen forhandlingsmandat.
Partiernes ordførere på det dyrevelfærdsmæssige område, på det handelspolitiske område samt ordførerne for som vedr Grønland.
Også Grønlands repræsentanter i folketinget bør fortsat holdes til ilden.
Vi må dog ikke stoppe med de folkevalgte. Også offentligheden, som dagligt udsættes for dyrevelfærdsorganisationernes ensidige påvirkning, skal bearbejdes. Om at hvis de ønsker et sundt liv, så skal de netop ikke nøjes med at dække deres kødbehov med kyllinger og oksekød, samt at fortælle dem om at være med til at udnytte skind af de mange millioner sæler i stedet for tøj fremstillet af syntetisk stof.
Det er oplagt, at landsstyret indtager mere aggressiv fremfærd i kampen mod at få ophævet dels loven MPA og EU’s forbud mod import af sælprodukter m.m. Selv i de selvsamme lande er det muligt at finde fremtrædende berømtheder, som er villige til at støtte denne kamp. Hvorfor benytter landsstyret sig ikke af disse fremgangsmåder?
Den manglende vilje må stoppe her. Dele af omverdenens syn på, at vores kulturelle arv med udnyttelsen af naturen som fangere er et syndigt og illegalt foretagende er netop forsøg på kulturdrab, som må betragtes som udtryk for kyllingespisernes herrementalitet og skal bekæmpes som sådan.
Hvis landsstyret er ikke vidende om, hvordan det, som repræsentanter for et land som er medlem af WTO, kan få omstødt den amerikanske lov MMPA, kan det få vejledning for det at organisationen High North Alliance. Grønland er repræsenteret i denne organisation ved KNAPK.
Uden at nøjes med at konstatere eksistensen af WTO’s tvistbilæggelsessystem til løsning af medlemmernes evt forskellige opfattelse af WTO’s bestemmelser, er det kun rimeligt, at landsstyret også benytter sig at denne mulighed.
Tvistspørgsmålet skal efter det omtalte system være afsluttet senest et år efter sagen er bragt til systemets behandling.
Hvis landsstyret ikke tager de nødvendige forholdsregler for at bringe USA’s og EU’s fejlagtige og uretfærdige lovgivningsbaserede begrænsninger af vores frem for alt bæredygtige udnyttelse af sæler til ophør, kan denne manglende vilje kun fortolkes som landsstyrets accept af disse landes forsøg på at fratage ikke alene vore fangeres men hele verdens fangstfolks kamp for deres og deres familiers eksistens.
Som forslagsstiller på vegne af Inuit Ataqatigiit mener jeg, at dette aldrig må ske!
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for turisme, handel, trafik og kommunikation:
Jeg skal på Landsstyrets vegne takke til partiernes ordførere og forslagsstilleren, og de bemærkninger der er fremkommet er på visse steder understregninger og jeg mener ikke at der er nogen uenighed om hvordan Grønlands placering er inden for WTO, og der er ingen der er imod at Grønland er medlem af WTO.
Grønlands medlemskab i WTO skete i 1994 efteråret, og den trådte i kraft pr. 1. Januar 1995.
Det blev efterlyst hvordan oplysning om sagens gang, så vil jeg understrege at Landsstyret har orienteret ved et omfangsrigt brev til følgende udvalg:
Udenrigs- og sikkerhedsudvalget, fiskeriudvalget, skattteudvalget, handels- og industriudvalget og finansudvalget, og det har jo 15 forskellige landstingsmedlemmer som medlemmer og redegørelsen blev taget til efterretning dengang, daværende Landsstyre (Siumut og IA) vurderede og at man siger at det ikke er noget at råbe hurra for, med en adresse til den nuværende Landsstyrekoalition blot er en form for drilleri.
Vi
har gennemført oplysning og orientering på korrekt vis, og vurderingerne er
foretaget i skattedirektoratet og i alle relevante direktorater.
Det blev ligeledes efterlyst vurderinger af fordele
og ulemper af vores medlemskab af WTO, at vi ikke har nogen bemærkninger der
til. Der til kan jeg oplyse, at udover de 3 muligheder der er nævnt, så er det
vurderet, at fordelene af et medlemskab er, at man mellem de 132 medlemslande,
så har Grønland mulighed for deltagelse i samhandlen mellem de lande og uden
mulighed for afgifter af import af vores varer til disse lande.
Eventuelle ulemper i forbindelse med vores
medlemskab af WTO er, at virksomhederne i Grønland der beskæftiger sig indenfor
butiksområdet, at vi ikke kan stille dem ringere end i forhold til de andre. Og
i henhold til aftalerne i WTO, så er der nogle forpligtigelser der kan være til
gene for produktionen men generelt set, så bliver disse ting nøje undersøgt i
den arbejdsgruppe og i Udenrigsministeriet i Danmark.
De enkelte bemærkninger fra ordførerne der skal
jeg henvise til disse bemærkninger bliver medtaget i forbindelse med
vurderingen. Landsstyret har planer om i forbindelse med Efterårssamlingen at
fremkomme med en uddybende redegørelse, således at vi har bredere grundlag her
i Landstinget at debattere vores eventuelle ændring af vores medlemskab af WTO, men hvid det findes nødvendigt, så har
vi så mulighed for at tage en konkret stilling til disse spørgsmål når den
redegørelse foreligger til Efterårssamlingen.
Jeg vil afslutningsvis bemærke, vi har muligvis
følt på vores egen krop i forbindelse med fiskeriforhandlingerne, at man opnår
et godt resultat omkring dette område, for derved har vi også opnået gode
fordele ved at vi er medlemmer af WTO. Hvis det ikke var tilfældet, så vil alt
vores eksport der importeres til WTO blive afgiftsbelagt. Derfor er det ikke
kun støtten fra WTO man taler om vores medlemskab i WTO har også visse fordele,
men det indebærer også nogle forpligtigelser, og disse forpligtigelser, hvis
man kan dispensere fra disse forpligtigelser, og det vil kunne resultere i
bedre placering, så vil vi også være med til at tage stilling til det.
Forslagsstilleren Landstingsmedlem Josef
Motzfeldt kom også ind på i sin 2. runde, kom han ind på eventuelle de
virksomheder der kunne etableres
såfremt vi ikke var medlemmer eller ikke havde forpligtigelser i forhold
til WTO.
Så kan jeg sige, hvorfor har man ikke kunne
etablere disse virksomheder for 24 måneder siden ? Jeg mener at disse
virksomheder har kunne etableres før vores medlemskab i WTO. Men de
forpligtigelser Landsstyret har mindet om i forbindelse med vores medlemskab af
WTO er ikke nogen trusler, men det er påmindelser om de forpligtigelser vi har
fået.
Som jeg har sagt, såfremt vi kan komme over de
ulemper, så må vi komme overens med forhandlinger, og vi vil så til efteråret
komme med et bedre grundlag i forbindelse med vores stillingtagen til
efterårssamlingen. Tak.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit har bedt om ordet igen.
Jeg vil lige bare bemærke en ting m.h.t.
Landsstyrets bemærkninger, at jeg som forslagsstiller aldrig har sagt, at vi
muligvis har skabt flere arbejdspladser ved Grønlands medlemskab. Vi kan have
nytte af disse mange landes muligheder.
Det eneste Landsstyremedlemmet nævnte som en
.... er, at vort land kan komme ind i en samhandel med medlemslandene uden
afgiftsbelægning. De har intentioner om at nedsætte afgiftsbelægningen med 40 %
i de forskellige lande, som er medlemmer.
Det er ligesom der er behov for at Grønlands
status skal tages med i betragtning ved et eventuelt medlemskab af WTO. Vi har
i det nuværende kommunikationsnet alle muligheder for at finde frem til alle
disse dokumenter. Tak.
Mødeleder. Og således er behandlingen af punkt 18
færdigt, der vedrører WTO