|
Dagsordenens punkt 23-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 17. februar 1998
Som bekendt har Landsstyrekoalitionen efter Landstingsvalget udpegede til tider dygtige politikere til virksomhederne og repræsentantskaberne. Dette er ikke et særsyn, men i flere tilfælde ser vi desværre, at de der ansættes efter forlydender med god løn, som formænd eller rettere direktører har uddannelser der ikke harmonerer med stillingen.
Enhver ved jo f.eks. at en smed ikke kan arbejde på sygehuset som læge eller en præst ikke kan arbejde som tandteknikere m.v. Derfor må man øjeblikkeligt stoppe ansættelsen af lærere o.lig. i de stillinger som de grundlæggende ikke er uddannet til.
F.eks. arbejdede en tidligere politiker for øjeblikkelig opsigelse af de mange overenskomster mellem KNAPK og Royal Greenland umiddelbart efter sin ansættelse. Hvis man skal rette op på de mange dårlige forhold i de samfundsejede virksomheder, må man stoppe disse politikere ansættelser, og i dette spørgsmål er det Landstinget der har den største overordnede ansvar.
Derfor må der foretages ændringer, hvis forholdene ikke skal blive værre.
Landsstyreformanden kommer med en besvarelse.
Hr. Anthon Frederiksen har forslag om stop for ansættelse af politikere som er direktører eller bestemmende bestyrelsesformænd i Hjemmestyreejede aktieselskaber. Begrundelsen er, at sådanne ansættelser ikke ofte harmonerer med politikernes ansættelser.
I de senere år har Landstinget i bred politiske enighed besluttet, at omdanne en række af de tidligere nettostyrede virksomheder til aktieselskaber. Beslutningsgrundlag og forordningerne om selskaberne samt i Aktieselskabslovgivningen er der fastlagt klare rammer for den politiske ledelsesmæssige fordeling af ansvar og kompetence i virksomhederne.
I følge Aktieselskabsloven er det kun bestyrelsen der kan ansætte eller afskedige Direktionen i et selskab. Direktionen skal følge de anvisninger som selskabets bestyrelse angiver. I følge Aktieselskabsloven er det kun bestyrelsen der kan ansætte eller afskedige Direktionen i selskabet.
Loven giver ikke mulighed for, at en enkelt aktionær eller generalforsamling kan udnævne eller afskedige et selskabs Direktion. Direktionen skal følgende anvisninger, som selskabets bestyrelse angiver. Endvidere er det bestyrelsen der sammen med Direktionen forestår og tilrettelægger den daglige ledelse af selskabet. Det er enig og alene op til selskabets bestyrelse at vurdere, hvordan Direktionen udfører sit arbejde, med mindre Direktionen ikke overholder de gældende love og regler.
Det er Landsstyrets overordnede mål, at tilpasse det grønlandske samfund til en moderne markedsmæssig økonomi. Derfor skete der en omlægning af de gamle statsmonopolselskaber til moderne kommercielle aktieselskaber.
I forbindelse med omlægningerne har der været bred enighed i Landstinget om, at Landsstyret i sammensætningen af bestyrelserne i selskaberne også lod indvælge politikere. Herved kunne der sikres den fornødne indsigt i at omdannelserne skete i overensstemmelse med de politiske målsætninger.
Landsstyret har i øvrigt tilstræbt at sammensætte bestyrelser med bred repræsentation af både grønlandsk og dansk erhvervsliv. Det har været Landsstyrets politik at fortsætte denne professionalisering af selskabernes bestyrelser. Dette arbejde ses tydeligt ud fra den sidste aktuelle opgørelse over bestyrelsessammensætningerne. Af det samlede antal bestyrelsesmedlemmer i de hjemmestyreejede selskaber er der pr. 1.1.1998 kun 14 % som er politikere. M.h.t. formandsposter er de på nuværende tidspunkt kun 3 ud af 19 som er politikere.
Landsstyrekoalitionen har således kun udpeget få politikere til bestyrelsesmedlemmer, og bestyrelsesformænd.
Lad mig endvidere understrege, at de nuværende politisk aktive bestyrelsesmedlemmer ikke er alene er udpeget p.g.a. de er repræsenteret i det politiske liv. Fra Landsstyrets side er det tilstræbt, at udpege bestyrelsesmedlemmer og formænd, som har en solid erhvervsmæssig baggrund og indgående kendskab til grønlandske samfundsforhold. Også politikere i de hjemmestyreejede selskaber bestyrelser opfylder disse kvalifikationer.
Endelig kan jeg sige, at jeg ikke finder det relevant, at Hr. Anthon Frederiksen som nævnt i det skriftligt formulerede beslutningsforslag går ind i en diskussion om, hvordan en enkelt bestyrelsesformand udfører sit arbejde. Landsstyret har af Landstinget fået bemyndigelse til, at varetage ejer interesser i de hjemmestyreejede aktieselskaber ud fra de rammer Landsstyret har udstukket og herunder at udpege medlemmer til bestyrelserne.
Det er Landsstyrets opgave, at vurdere de hjemmestyreejede bestyrelsesmedlemmers evner og kvalifikationer. Landsstyret at mener at de nuværende bestyrelsesmedlemmer er fuldt ud velegnet og kompetente til at varetage de opgaver der påhviler dem.
Landsstyret ser således ingen grund til fuldstændigt at fjerne politikere fra bestyrelserne fra de hjemmestyreejede selskaber.
Og vi får over til partiernes ordførere.
Laannguaq Lynge, Siumut.
Tak. Indledningsvis skal vi fra Siumut udtale, at vi principielt er modstander af Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag.
I Siumut mener vi, at enhver egnet person bør kunne indsættes i et selskabs bestyrelse eller direktion, også selvom vedkommende er politiker. I Siumut har vi ikke ændret vores holdning, som udtrykt i KNI-debatten sidste efterår, som lyder, og jeg citere
“I forbindelse med hvilken som helst selskabsdannelse ikke mindst hvor det offentlige er medejer eller hvor selskabet er 100 % ejet af det offentlige kan man i dag ikke komme uden om indsættelse af egnede politikere som formænd eller bestyrelsesmedlemmer. dag hvor vi mangler personer med handelserfaring eller der har handelsuddannelse må vi være åben overfor indsættelse af politikere eller andre egnede personer”, citat slut.
Med andre ord må man ikke forhindre, at en hvilken som helst egnet person kan være medlem af et selskabs bestyrelse blot fordi vedkommende er politikere.
Vi er enige med Landsstyret når de i sit svar siger, at Landsstyret lægger vægt på, at selskabernes bestyrelse har grundigt kendskab til deres opgaver og forholdene i det grønlandske samfund. I Siumut mener vi, at i de fremtidige Landsstyrekoalitionsforhandlinger må undgå at indblande udpegning af formænd for hjemmestyreejede virksomheder i forhandlingerne og vi skal bede Landsstyret overveje dette.
Med disse korte bemærkninger går vi imod Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag, og indstiller at Landstinget tager afstand fra forslaget.
Jakob Sivertsen, Atassut.
Anthon Frederiksens forslag om snarlig afskaffelse af ansættelser af formandsbesættelse for politikere har Atassut studeret grundigt og vil komme med følgende bemærkninger.
Atassut respekterer at der drives hjemmestyreejede virksomheder på baggrund af besiddelse af aktier samt inden for lovgivningens rammer uden indblanding af andre. Når der ansættes medarbejdere er det uden indblanding udefra når alt foregår indenfor lovgivningens rammer. Derudover er der jo også bestyrelser for aktieselskaberne der fortsat følger med i virksomhedens arbejde.
Atassut finder det vigtigt, at bestyrelsesmedlemmer samt formænd m.v. skal have et godt kendskab til erhvervslivet, og derfor skelner Atassut aldrig til om ansøgeren er grønlænder eller dansker eller beskæftiger sig med politik.
Erfaring og evner bliver altid sat som det vigtigste. Endvidere må man ikke glemme, at Landsstyret er bemyndiget af Landstinget til at tage sig af aktieejernes interesser, samt selv at udpege virksomhedernes bestyrelser, idet det er meget vigtigt, at Landsstyret og Landstinget efter deres politiske målsætninger deltager i opfølgningen af virksomhedens drift.
Derfor kan vi fra Atassut ikke imødekomme Anthon Frederiksens forslag, idet forslaget ikke har berøring til samtlige virksomheder.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit forstå at der er 2 spørgsmål i Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag.
For det første Landsstyret udpegelse af bestyrelsesmedlemmer og formænd i hjemmestyreejede virksomheder og for det andet, de pågældende virksomheders ansættelse af personale.
For Landstinget kan ikke blande sig i det sidste punkt. For det er kun direktørerne og bestyrelserne der har suverænitet til at varetage ansættelse af personale på enhver virksomhed.
M.h.t. til det første punkt er det klart nok i forvejen som forslagsstilleren udtrykker det, at man ikke kan sige, at alle folkevalgte er helt uegnede at sidde som medlem eller være formand i virksomhedernes bestyrelser.
Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at man kan udpege de kvalificerede folkevalgte til at sidde som medlemmer i virksomhedernes bestyrelse på lige fod som hver borger.
Derfor mener Inuit Ataqatigiit ikke at man udelukkende kan bruge det, at man er valgt til Landstinget som dokumentation om egnethed til at bestride medlemskabet eller Formandsskabet i en bestyrelse for en virksomhed. Hvis Landstinget kan blive enig om det, så mener Inuit Ataqatigiit, at man ikke bør handle med virksomhedernes bestyrelsesposter ved en eventuelt indgåelse af en Landsstyrekoalition.
Da det til trods for det er nødvendigt, at Landsstyret på vegne af Landstinget gennem bestyrelserne løbende følger med i de hjemmestyreejede aktieselskabers daglige virke, så mener Inuit Ataqatigiit, at man ikke bør handle med udpegelsesretten til landsstyrepartierne, men at indstillingsretten til af Hjemmestyrets repræsentanter bør ligge hos Landstinget.
Tidligere har Inuit Ataqatigiit fremsat netop denne fremgangsmåde i forbindelse med udnævnelsen af formand for Landstinget. Det forholder sig også på den måde inden fro Hjemmestyrets repræsentanter i de forskellige lande.
Eksempelvis bør det ikke kun være de skiftende landsstyre der råder over repræsentanterne i Nordisk Råd og FN men hele Landstinget bør gøre det.
Kort sagt består Hjemmestyret af Landstinget og Landsstyret. Deres repræsentanter på alle områder bør kunne udpeges efter kvalifikationer til pågældende funktioner uanset partiforhold.
Bjarne Kreutzmann,
Akulliit Partiiat.
Akulliit Partiiat betragter følgende afsnit i svarnotatet som det centrale i hele sagen og jeg citerer “Fra Landsstyrets side er det tilstræbt at udpege bestyrelsesmedlemmer og formænd som har en solid erhvervsmæssig baggrund og indgående kendskab til grønlandske samfundsforhold. Også politikere i de hjemmestyreejede selskabers bestyrelser opfylder disse kvalifikationer”, citat slut.
Afsnittet i sig selv synes jeg er en meget omfattende dækning af behovet, og baggrund til en handling for det bedste for virksomheden og dermed til det bedste for samfundet. Dermed og på den måde giver jeg hermed udtryk for min enighed med Landsstyrets indstilling om, at der ingen grund er fuldstændigt at fjerne politikere fra bestyrelserne i de hjemmestyrejede selskaber.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg har på Kandidatforbundets vegne følgende bemærkninger til Landsstyrets svarnotat. Jeg vil ikke på mindste måde blande mig i bestyrelsernes ansættelser af virksomhedslederne efter vedtægterne i de hjemmestyreejede aktieselskaber.
Men Landsstyret har i deres svarnotat bl.a. anført at vedrørende de hjemmestyreejde aktieselskaber i de senere år er det Landstinget der har trufne de politiske rammer for fordelingen af ansvar og beføjelser. Det er som det skal være.
Men følgende uheldige ting som kan bevirke at man udefra begynder at se skævt til Hjemmestyret, og derfor må se at komme ud over er at jeg søger at lægge på til debat om følgende:
- at man for bestyrelserne i de hjemmestyreejede aktieselskabsvirksomheder udnævner politikere eller tidligere politikere til formandsposterne, hvilket ikke altid kan accepteres og som en del borgere dels omtaler som uheldigt.
Til eksempel kan man anføre, at der igår flere gange blev anført under debatten vedrørende Landstingsmedlem Hans Enoksens forslag, at det er vores pligt til at påpege forholdene når sagerne alene kommer til at dreje sig om vores kammerater, pårørende eller andre, og at vi derved bør søge, at medvirke til at vi derved løser uheldige forhold. Ja, det ønsker vi at gøre.
Men det er vanskeligt når vi skal være de første til at kaste med sten, når det er os der bor i et glashus, og derfor må vi udover det der i går blev besluttet søgt bragt iorden fæst se på det langsigtede og det Landsstyret hidtil har gennemført og sø forsøge på at få orden på det der skal rettes.
Som eksempel kan vi tage følgende: Efter vi besatte de forskellige formandsposter i KNI-koncernens flyttede dels Grønlands Postvæsen, KNI-Regnskabsafdelingen, EDB-afdelingen videre rundt mellem forskellige byer og det blev meget dyrt for samfundet.
Det er sådanne uacceptable fejltagelser som politikere der ikke har uddannelse inden for handel, virksomhedsdrift, økonomi m.v. begår. Det er forunderligt at man ikke i større omfang har lært at sådanne mange fejltagelser, da man endnu kan se, at som bestyrelsesformænd i de Hjemmestyreejede virksomheder stadig sidder folk der ikke har uddannelse inden for økonomi og handel.
En af fordelene ved en sådan fremgangsmåde er at nogle af de store virksomheder, hvor bestyrelsesformændene er udpegede politikere eller tidligere politikere efter Aktieselskabslovgivningen bør siges i samfundet, at være placeret som hellige køer, således at hverken almen repræsentation fra samfundet eller politikerne kan blande sig i deres forhold.
Eksempelvis kan vi anføre, at når de store virksomheder som samfundet i det daglige ikke kan undvære som arbejdsplads, og indkomstkilde pludselig må lukke på grund af forkert ledelse eller når KNI’s bygdeforsyning forringelsen i meget høj grad m.v., får sådanne forhold meget anstrengende følger for samfundet og de enkelte familier.
Når forholdene udvikler sig derhen, hvad skal vi så bruge samfundets repræsentanter til ?
Jeg er helt enig i Landsstyrets målsætning og det er at det grønlandske samfund skal ruste sig til ny leveform, der er baseret er på handelsmæssig økonomi og drift og såfremt kravene skal være sådan er det meget vigtigt, at der på lederposterne i virksomhederne sidder folk der har en solid økonomisk, handelsmæssig og driftsmæssig uddannelse.
Landsstyret anfører bl.a. i sit svarnotet, at dengang de gamle statslige foretagender blev omdannet var målet at de skal drives på normale handelsmæssige vilkår. Men når man tiltrods herfor idag ser på driften i dag efter at de er omdannet til aktieselskaber er det blevet endnu værre for det grønlandske samfund at kunne blande sig arbejdsmæssigt, forsyningsmæssigt m.v. i disse.
Man kan sammenligne nogle af forholdene med forholdene dengang landet havde kolonistatus. Landstinget der ellers repræsenterer ejerne har ikke engang mulighed for at kunne undersøge forholdene der ind i mellem kan virke meget uheldige, og det erfarede vi dengang der blev sat en undersøgelse op omkring KNI.
Derfor må vi indrømme de politiske fejltagelser og overgangen til den nye handelsform må siges at være overgang til handelsmæssige vilkår uden politisk styring.
Derfor kan jeg aldrig overbevises om, at en læge eller en lærer i forbindelse med sin uddannelse også modtager undervisning i fabriksdrift, økonomisk drift, handelsmæssig drift m.v.
Forholdene er sådanne i dag, at politikeren giver sin politiske fælde, sin ven m.v. et godt og lønnende arbejde selvom den der bliver ansat eller bliver udpeget til et formandspost uddannelsesmæssigt ikke passer til den pågældende store virksomhed.
Der er allerede flere og klare eksempler på sådanne, hvor offentligheden dels også kan observere hvilke tiltag et nyt Landsstyre kan tage ved et Landsstyreskifte. Når man følger med i forholdene så er det også muligt at se på, hvad der sker i andre lande, og tilfældigvis udtalte en dansk professor sig i vinter, således:
Når politikerne begynder at hjælpe deres venner, politiske fælder, familie m.v., så må der være noget galt. For at undgå sådanne forhold vil jeg på Kandidatforbundets vegne venligst opfordre til at man søger at rette op på sådanne forhold, og da Landsstyret i sit svarnotat anfører, at Landstinget træffer sine beslutninger i følge selskabsvedtægterne vil jeg derfor henstille til, at arbejdet med en ændring af det pågældende vedtægter bliver overgivet til Lovudvalget.
Under debatten fornylig vedrørende bestyrelsesforholdene i KNR brugte tildels følgende eksempler, uanset nogle landstingsmedlemmer ikke synes om sådanne eksempler. Og det er at man ikke kan påbyde en rørlægger hverdag at passe en lægekonsultation eller at en læge skal arbejde som affaldsafbrændingsarbejde for enhver kan se at der er noget galt, såfremt sådanne forhold eksisterer.
På et af dagsordenspunkterne for idag på forslag af Landstingsmedlem hr. Hans Enoksen om sikring af KNAPK’s drift anfører forslagsstilleren faren for, at koncernerne kan blive egenrådig om mener at der er risiko for monopoltilstande, og han anfører bl.a. og jeg vil gerne anmode formanden om, at jeg citerer, og citat starter nu:
“Menigmands indflydelse overfor det offentlige bliver ødelagt med det resultat at vi i fællesskab ikke vil kunne kæmpe imod de store selskabers egenrådighed”, citat slut.
Sådanne udtalelser er også gode eksempler i nærværende drøftelse, og derfor må man ændre placeringen af politikere eller tidligere politikere i aktieselskaberne eller lignende foretagender.
Landsstyreformanden kommer med en besvarelse.
Jeg takker for støtten fra et flertal af partierne. Siumut kom blandt andet ind på, at det skal indstilles, at det nye Landsstyre kommer ind på det i forhandlinger og det skal vi tage til efterretning.
M.h.t. Inuit Ataqatigiit bemærkninger om tiden er inde til, at man får undersøgt forholdene omkring Landstinget udpegelser af medlemmer, at der er andre muligheder for det, om der e rigtigt grundlag for at gøre det. Men jeg kan som sagt ikke på stående ford besvare det, og vi kan vende tilbage til det når det er blevet undersøgt nærmere.
Kandidatforbundet kom ind på, der må jeg sige, at jeg ikke anser at man bruger landstingets talerstol til at komme med sådanne påstande. Vi kender den danske jantelov os der har opholdt i Danmark i længere tid, og her i Grønland kender vi at man skal være påpasselig med at give udtryk for misundelse. når vi drøfter de ting der bliver snakket om her i Grønland, f.eks. vores igangsættelse af de nye aktieselskaber, som Grønland har overtaget fra Statens monopol og omdannet dem til aktieselskaber.
Man prøver at besætte stillingerne med de mennesker der er velegnet til det, men vi skal ikke opfatte det således, at vi er kommet bagud med forholdene, det er slet ikke tilfældet. Vi der har beskæftiget os med aktieselskaber og ansvaret for disse føler, at vi har omdannet KNI til et aktieselskab på rette vis.
Kandidatforbundet bliver ved med at kredse rundt omkring KNI. Landstingets udvalg der har undersøgt KNI, det har vi også drøftet, og vi må så henvise til Landstingets daværende vurderinger, vi må ikke bruge enhver given lejlighed til at fremsætte disse ting. De ting man har arbejdet færdigt med, må gå sin gang, og vi så indrette vores arbejde derefter.
Kandidatforbundet har fremsat mange forskellige spørgsmål som jeg ikke synes egner sig til at fremkomme her fra talerstolen, og jeg synes at det må være på sin plads, at det kommer frem under en valgkamp. Men vi har drøftet tingene omkring KNI.
De ting som Siumut anmoder om, at få undersøgt, der er sådanne ting man kan undersøge nærmere såfremt det vil medføre gavnlige resultater, men Anthon Frederiksens bemærkninger er ikke særlig velvalgt i denne sammenhæng og med disse bemærkninger siger jeg tak til partiernes indlæg og vi vil så gå igang med at arbejde med de ting man har bedt Landsstyret om at udføre.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, Forslagsstiller.
Selvfølgelig skal vi være glade for, at alt der bliver fremsat fra talerstolen, det reagerer man på, og det er også glædeligt, at Landsstyreformanden og ikke mindst over Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg kommer ind på, at man kan vurdere igen, og at man så også er åben over for, at man debattere de rejste spørgsmål.
Og jeg skal lige understrege at ved mit nærværende forslag overhovedet ikke har tænkt på selve ordet, misundelse. Jeg ligger mest vægt på, at de store samfundesejede virksomheder, at de bliver drevet på den bedst mulige måde, og såfremt det er muligt, at de ikke bliver styret af politikerne.
De fleste politikere har jo ikke uddannelse i handel og drifts af store virksomheder. Og dem der har uddannelse inden for det, det er mennesker der har en handelsmæssig-, økonomisk- eller driftsmæssiguddannelse og det må siges at være de bedst egnede til at drive sådanne virksomheder.
Jeg bliver vedvarende med til at vende tilbage til de fejltagelser vi politisk har begået, og KNI og Royal Greenland har gennem de seneste 10 år haft store underskud. først Royal Greenland som havde et underskud på 300 mio. kr., og for det andet havde KNI et underskud på omkring 400 mio. kr.
Mon det ikke er resultater af en forkert politisk beslutning ? Jeg er overhovedet ikke imod at repræsentantskaber og styrelser har politikere som medlemmer, men lad bestyrelsesformændene ikke være politikere. Det er ikke nødvendigt, at man sætter en politiker til at være formand for sådanne instanser.
Men jeg er glad for at der bliver reageret på dette forslag og jeg takker for at man så vil følge sagen op på anden måde.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Det det drejer sig om her i denne omgang er kompetenceområdernes udvidelse i de forskellige repræsentantskaber.
I de hjemmestyreejede selskaber så har samfundet repræsentanter og jeg synes at man benytte sig af det for lidt, men i de tilfælde man udnytter det, så er det meget begrænset, hvor nyttig den er. Det ved vi alt sammen.
Derfor ud over Landsstyrets kompetence i forbindelse med generalforsamlinger, så har Inuit Ataqatigiit tidligere fremsat et forslag der burde kunne undersøges igen, ved at man drejer spørgsmålet her, som er mere interessant og det er i de virksomheder der berører samfundet så meget, så må indflydelsen fra samfundets side også kunne tilpasses vores dage forhold, ude at gå helt udenom aktielselskabsforetagenderne.
Siumut er enig i, at man udpeget Landsstyremedlemmer og derudover, så vælger man de personer der skal sidde der udfra de evner de har. Udpegelse af udvalgsmedlemmer i Landstinget bliver så varetaget i Landstinget. Som forslagsstilleren sagde, så kan en rørlægger ikke konsultere en hel dag, det er givet, og det er vigtigt at bemærke, hvem er det der skal være medlemmer af Landstinget ? Skal vi så først have en uddannelse for at blive valgt til Landstinget ?
det er meget vigtigt at medlemmerne i bestyrelserne har godt baggrundsviden om de grønlandske forhold. Royal Greenland Arctic Line er et godt eksempel på, at man ikke har særligt godt kendskab til de grønlandske forhold.
Man ønsker først, at undersøge de bygder man vil servicere. Derfor er det det vigtigste grundlag i udpegelsen af bestyrelsesmedlemmer er egnethed til det pågældende erhverv.
Landsstyreformanden.
til spørgsmålet om et kontrolorgan som Inuit Ataqatigiit var inde på. Den tanke har været fremført her i salen op til flere gange, ligesom det vi har med Royal Arctic Line, hvor er det repræsentantskabet, hvor man der åbent kan snakke om selskabets drift.
Jeg mener at vi allerede på et tidligere tidspunkt har lovet, at det tilsvarende skal være for KNI’s vedkommende, og såfremt man skal have et sådant repræsentantskab i andre selskaber så er det mere tillokkende at vi videre drøfter det. Ved selskabernes drift der er der jo et lovgrundlag vi skal køre ud fra og de har forskellige økonomiske forpligtigelser og de skal køres forretningsmæssigt, og deres reklamekampagner m.m.
Og det er helt anderledes end i forhold til de samfundspålagte opgaver, hvorved vi så også giver et tilskud til disse ting, og dem anser vi for at ligge uden for den almindelige forretningsmæssige drift som selskaberne kører, og derfor er det tillokkende at vi vender tilbage til sagen, således at vi kan rette op på de forhold som før har været nævnt.
Og ser vi på formandskaberne der, og man mærker allerede at de indgåede aftaler der har været tale om oprettelsen af Landsstyrekoalitionen, og her tænker vi også på KNI. Vi har et mindretal i aktiehaverne, men vi har jo også haft en formand.
Jeg ved ikke om Bjarne Høj er et Siumutmedlem, men vi har set på hans store forretningsmæssige kendskab og hvorfor han er blevet valgt som formand. Men Inuit Ataqatigiits formand har ret i, når han siger, at såfremt man ser på hvilken uddannelse man har, og bliver valgt til det, så vil det ikke være hensigtsmæssigt også såfremt vi skulle blive stemt efter, hvilken uddannelsesbaggrund vi havde.
Og uden om partiordførerne har Peter Ostermann bedt om at få ordet.
Tak. efter at have talt med vores ordfører så vil jeg komme med en tilføjelse. Da forslagsstilleren fremkom med sit forslag og i sit ordførerindlæg som Kandidatforbundet, så er det meget mærkbart at man har udarbejdet forslaget uden forangående undersøgelse af sagen.
Han påpeger at formændene er ligesom hellige køer, og det må man undrer sig over. Forslagsstilleren bør have vist, at formænd og bestyrelsesmedlemmer i henhold til Aktieselskabsloven skal var, således at de kan fyres afskediges såfremt de begår fejl og hvid de har foretages økonomiske dispositioner der afviger fra formålet. Forslagsstilleren bør have undersøgt disse ting før forslaget bliver fremsat.
Og m.h.t. den daglige ledelse, der kritiseres han det på forskellig måde. Da de selskaber vi har nu, så siger vi, at I skal drive det ud fra forretningsmæssige principper, og i det øjeblik de begynder at konkurrer så bliver de kritiseret, sådan kan vi da ikke blive ved.
Vi må huske, at formandens primære opgave er, at realisere de beslutninger der er taget i bestyrelsen, det er den vigtigste opgave. Forslagsstilleren sagde ellers, at formændene kører deres eget løb, men det er ikke tilfældet.
Fra Atassut er vi også enig i de ting der er påpeget i forbindelse med udvælgelse af formand, og vi er også ligeledes i det Landsstyret har fremført.
Anthon Frederiksen du får muligheden for at få ordet for en meget kort bemærkning.
Selvfølgelig skal vi ikke komme ind på de enkelte personer herfra, og det vil jeg heller ikke gøre, men i forbindelse med den sidste taler, så skal jeg sige, at de eksempler der allerede er blevet taget Royal Greenland og KNI, de er altid nemme at tage som eksempler fordi der har været så store underskud hos dem.
Hvad så med medejerne, hvorfor har de så lille en indflydelse, og det begrunder man med at de bliver drevet i henhold til Aktieselskabslovgivningen, og det er bl.a. disse ting som Inuit Ataqatigiit også var inde på, som man ikke skal handle med i forbindelse med Landsstyresammensætningen.
Jeg skal lige understrege at jeg ikke er uenig i, at bestyrelser for Hjemmestyreejede virksomheder blandt andre, jeg er ikke imod, at man udvælger nogle politikere som bestyrelsesmedlemmer. Det jeg er imod er at man med det samme udpeger nogle politikere som bestyrelsesformænd.
Hvorfor kan disse selskaber ikke selv pege på en formand for dem selv ? Og såfremt man skulle tage stilling til hvilken uddannelse politikerne har, det er ikke sådanne forhold jeg taler om, hvorfor det ikke kan sammenlignes med det emne vi her snakker om.
Mødeleder. Og jeg skal lige nævne, at forslaget ikke bliver imødekommet af samtlige partier, men at man er åben for, at man undersøger de forskellige ting, der blev peget på under drøftelserne.
Og dermed er punktet. forespørgselsdebat i henhold til forretningsordenens § 41 om snarlig afskaffelse af ansættelser af formandsbesættelser af politikere i hjemmestyreejede virksomheder færdigbehandlet.