|
Dagsordenens punkt 26-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Torsdag den 19. februar 1998
Tak. Inden jeg fremlægger mit forslag, s vil jeg komme med uddybende bemærkninger. den danske lærerforening har varslet om blokade for sine medlemmer i Grønland og mit forslag er jo fremsendt længe før det skete. For jeg vil understrege at det ikke er for at blande mig i organisationernes forhandlingsret.
I den grønlandske drøftelse er der stadigvæk mangel på lærer i folkeskolen i bygder og byer i yderdistrikterne. I næsten så godt som ved hver eneste Landstingssamling, så drøfter vi problematikken vedr. lærermanglen af uddannede lærer i den grønlandske folkeskole, men hidtil har vi ikke fået løst dette problem, man må spørge om vi fortsat skal debattere uden resultater ?
I dag er reglerne omkring undervisning i Folkeskolen ens i hele Grønland, men det er beklageligt at resultaterne er så forskellige fra by til by og bygd til bygd. Det skyldes manglen på uddannet læerpersonale i Folkeskolen. Hvis resultaterne I Folkeskolen i Grønland skal være ensartede, så er det nødvendigt, at have ensartet ansættelse på landsbasis af folkeskolelærer i Grønland.
Her må den grønlandske lærerforening være med til at løse problemet fordi det store problem skal løse ved samarbejde. I dag er det sådan at der undervises næsten udelukkende af timelærer i bygdeskolerne, og det kan fortsat ikke accepteres. Det problem der blev nævnt før, så bør man revurdere de forhold man ansætter under bygderne og yderdistrikterne. Som f.eks. laver husleje og andre goder o.lign. Ved at løse dette problem vil man samtidig løse problemet omkring lærermanglen i bygderne og byerne i yderdistrikterne.
Undervisningen i den grønlandske folkeskole og udviklingen heraf og hvilken indhold den skal have er meget grundlæggende for mulighederne for at tage en videregående uddannelse og dermed overtage de stillinger der kræver sådanne uddannelser, og det vi allerede her bør forberede os, såfremt vi ikke fortsat skal tilkalde arbejdskraft udefra.
I undervisningen i folkeskolen er det grønlandske sprog, er det nødvendigt man lærer det grønlandske sprog grundigt før man begynder at indlærer andre sprog. Når man først har lært det grønlandske sprog grundigt så kan man gå igang med at lærer at tale fremmedsprog, lærer at tale og skrive de fremmedsprog, således at vores børn og unge kan have mulighed for at bruge de fremmedsprog der er nødvendige for at tage en videregående uddannelse.
Vi har idag p.g.a. den store udvikling inden for trafikken blevet verdensborgere, vi kan ved brug af tekniske faciliteter følge med i hvad der sker rundt om i verden. Derfor må vi være meget påpasselige med ikke at skabe en særskilt situation for Grønland. I og med at Grønland mere og mere åbner sig for omverdenen bør vi kunne deltage i udviklingen ude omkring os.
Med disse bemærkninger overlader jeg forslaget til behandling i Landstinget.
Kristine Raahauge, forslagsstiller, Siumut.
Ved indførelse af landstingsforordning om folkeskolen nr. 1 af 6. juli 1997 og de deraf følgende problemer har jeg følgende spørgsmål.
Jeg vil foreslå at man uden at ændre hele forordningen så kan man ændre kapitel 7 § 47 stk. 2, omkring valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen, således at man ændrer Hjemmestyret bekendtgørelse nr. 16 § 33, at man lige justerer ordlyden, således at hvis et medlem i skolebestyrelsen ...... så vil en suppleant der har opnået flest valgt indtræde i vedkommendes sted.
Hvis er medlem p.g.a. sygdom eller andet ikke kan deltage i arbejdet i skolebestyrelsen ikke kan varetage sit arbejde i skolebestyrelsen, så kan man ved ansøgning herom fra skolebestyrelsen fra kommunalbestyrelsen at suppleanten kan indtræde i denne sted indtil vedkommende kan genindtræde igen. Suppleanten vil have de samme rettigheder og forpligtigelser på ligefod med de andre medlemmer.
Jeg håber at det vil blive positivt modtaget fordi det er meget vigtigt, at forældrene har indflydelse og medansvar i styrelsen af folkeskolen.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Som bekendt så udbetaler vi fra landskassen heldigvis fra Landskassen mange penge til uddannelsessøgende. Men det er ikke altid vi får 100 % nytte af denne uddannelsesstøtte. Vi ved jo at der igennem mange år, at de studerende der har gennemført deres uddannelse i
Danmark forbliver i Danmark efter endt uddannelse.
Således har vi fra Landskassen brugt mange penge på disse studerende, og hvem får så gavn af disse penge, selvom vi har så stor en mangel på personer der har en god uddannelse i Grønland. Derfor foreslår jeg, at enhver der tager på uddannelse i andre lande på uddannelsesstøtte fra Hjemmestyret efter endt uddannelse ikke nødvendigvis umiddelbart der efter, men i mindst i 2 år skal forpligtiges til at arbejde i Grønland, hvis de ikke skal tilbagebetale deres uddannelsesstøtte.
Hvis det bliver en realitet mener jeg, at vi på den måde kan nedbringer vores store behov for uddannet personale, og derved animere til, at man ønsker at arbejde i Grønland.
Kristine Raahauge, Siumut, udvalgets formand.
Jeg skal herved fremlægge Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalgs betænkning. Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har under behandlingen af medlemsforslagene bestået af følgende: Kristine Raahauge Siumut, Ruth Heilmann Siumut, Otto Steenholdt Atassut som suppleant for Naimanngitsoq Petersen, Knud Sørensen Atassut, Manasse Berthelsen Inuit Ataqatigiit.
Udvalget har behandlet følgende medlemsforslag:
1. Forslag vedr. afholdelse af møder i skolebestyrelserne i Folkeskolen.
2. Forslag vedr. drøftelse af folkeskolelærermanglen i bygder og byer i yderdistrikterne.
3. Forslag vedr. uddannelse i Grønland og andre lande.
Vedr. forslag fra Kristine Raahauge om afholdelse af møder i skolebestyrelserne i folkeskolen. udvalget støtter forslaget generelt. Udvalget har i forbindelse med behandling af forslaget indhentet oplysninger fra Direktoratet.
I § 47 stk. 2. i Landstingsforordning om folkeskolen nr. 1 af 6. juli af 1997 står der bl.a. om valg af forældrerepræsentanter i skolebestyrelserne. “Om fritag for medlemskab i øvrigt gælder de samme betingelser som er fastsat i Landstingslov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentantioner”. Forslagsstilleren har i sit forslag til ændring af Hjemmestyrets bekendtgørelse foreslået procedurer i lighed med menighedsrepræsentationerne, hvilket udvalget støtter.
Udvalget anmoder Landsstyret om at ændre nævnte bekendtgørelse, da udvalget finder det vigtigt, at forældre får så stor indflydelse og medansvar som muligt i styringen af skolen. På baggrund heraf skal et enig udvalg anbefale Landsstyret, at høre udvalget i forbindelse med forberedelserne ved udstedelse af bekendtgørelser der berører borgerne.
Vedr. forslag fra Jakob Sivertsen om drøftelse af folkeskolelærermanglen i bygder og byer i yderdistrikterne. Udvalget finder forslaget meget vigtigt, der bør drøftes. Problemet bør betragtes alvorligt, også i relation til lærersitutionen på landsplan.
I forbindelse med forslagets behandling har udvalget haft samråd med Landsstyreformanden som kom med en redegørelse om lærersituationen. Her kom Landsstyreformanden specielt ind på konsekvenserne af Grønlandsk Lærerforenings eksklusion fra NAK, hvor Grønlandsk lærerforening har varslet om blokade af stillinger samt stop for at foreningens medlemmer må påtage sig overtimer, og kom ind på de forberedelser man har gjort for at lette konsekvenser for den i forvejen meget alvorlige lærersituation i folkeskolen.
Under samrådet gjorde Landsstyreformanden rede for den stade som forhandlingerne med Danmarks Lærerforening er nået til. Forhandlingerne er for tiden gået i hårdknude.
Ud fra direktoratets svar m.h.t. lærermanglen i bygderne og yderdistrikterne vurderer et enigt udvalg, at løsningen af dette problem ligger 20-30 år i fremtiden, og er meget betænkelige ved denne situation.
På baggrund heraf skal udvalget indstille til Landsstyret, at der forelægges en redegørelse om lærersituationen i Folkeskolen, ligeledes vil udvalget have oplyst om særordningerne for de to yderdistrikskommuner Qaanaaq og Ittoqqortoormiit også bruges i de andre kommuner.
For så vidt forslaget der giver grundlag for at kulegrave de anstrengende forhold, skal udvalget hermed henstille Landsstyret, at komme med denne redegørelse før skoleåret 1998/99 nærmer sig alt for meget..
Forslag fra Maliinannguaq Marcussen Mølgaard om uddannelse i Grønland og andre lande. Selvom udvalget har stor forståelse for forslagets baggrund kan flertallet af udvalget bestående af Siumut og Atassuts repræsentanter ikke tilslutte sig forslaget i det foreliggende form. Flertallet i udvalget mener, at formålet med forslaget har stor berøringsflade med menneskerettighederne, samt at forslagets indhold omkring de studerendes ophold i andre lande i forbindelse med højere uddannelse kan have negative konsekvenser.
Især følgende afsnit i forslaget kan have undertoner af tvang og jeg citerer “Derfor foreslår jeg, at enhver der har gennemført sin uddannelse ved modtagelses af vort uddannelsesvederlag arbejder her i vort land i mindst 2 til 4 år efter gennemført uddannelse, såfremt de ikke skal tilbagebetale det modtage uddannelsesvederlag”, citat slut.
Af Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke oplysninger konstaterer udvalget, hvor mange uddannelsessøgende der tager på uddannelse i andre land, hvor de studerende efter gennemført uddannelse af forskellige årsager ikke vender tilbage til Grønland.
Grønland statistiske uddannelsesstatistik for 1995 fremgår det, at 59 % ud af de 165 studerende der har gennemført deres uddannelse i Danmark med uddannelsesstøtte fra Hjemmestyret i perioden juli 1975 frem til december 1994 pr. 1. januar 1995 bor i Grønland.
Som begrundelse for at de studerende der har gennemført deres uddannelse ikke vender tilbage til Grønland, nævnes følgende bl.a.:
1. Langt de fleste der gennemfører en højere uddannelse har fået familie, d.v.s. ægtefælle og børn. Mange af dem udskyder deres tilbagevenden til Grønland til deres ægtefælle har gennemført uddannelsen eller venter til børnene får sommerferie fra skolen.
2. Mange af dem planlægger en hurtig karriere ved at tage arbejde på stillinger der har relevans til deres uddannelse for at samle erfaringer i et par år, hvorefter de først vender tilbage til Grønland.
3. En del af dem udnytter først mulighederne for at dygtiggøre sig i faget i Danmark, f.eks. lærer og ingeniører før de vender hjem til Grønland.
Flertallet i udvalget vil bl.a. p.b.g. heraf anbefale til Landsstyret, at arbejde for at gøre det attraktivt for de studerende at vende tilbage til Grønland.
Bl.a. ved at køre oplysningskampagner på de forskellige uddannelsesinstitutioner for det store behov for arbejdskraft med god uddannelse i Grønland.
Inuit Ataqatigiit repræsentant i udvalget er ikke enig med flertallet, og fremsætter følgende mindretalsudtalelse:
For at tilgodese den store mangel på arbejdskraft med god uddannelse i Grønland, støtter Inuit Ataqatigiit Maliinannguaq Marcussen Mølgaard forslag. Det vil ikke være overdreven at kræve, at de studerende arbejder en bestemt årrække i Grønland efter at have modtaget uddannelsesstøtte og fået betalt rejser og flytning fra samfundet.
Jeg har nævnt udvalgets medlemmer i indledningen. Tak.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke kommer med en besvarelse.
Tak. Landsstyret skal til Kultur- og Uddannelsesudvalgets betænkning knytte en række bemærkninger til de allerede anførte, vedr. hvert enkelt af de medlemsforslag som betænkningen omhandler.
1. Vedr. Fru Kristine Raahauges forslag vedr. afholdelse af møde i skolebestyrelserne i folkeskolen.
Udvalget har i sin betænkning foreslået at den gældende bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter ændret, således at stedfortræder indtræder efter samme regler der er gældende for menighedsrepræsentationer..
I følge § 71 stk. 2 af landstingslov nr. 10 af 31. oktober 1996 om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer, d.v.s. den kommunale valglov indtræder en stedfortræder midlertidig i menighedsrepræsentationer når et medlem har midlertidig forfald i over en måned.
Princippet i denne bestemmelse er således den samme som i de gældende regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser. D.v.s. § 33 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 20. august 1997.
Ingen af tilfældene sker der automatisk indtræden ved stedfortræderen blot fordi det valgte medlem melder forfald.
Udvalget og Landsstyret er således enig i, at dette princip fortsat skal være gældende. den gældende bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne i folkeskolen trådte i kraft den 1. september 1997. Den har således endnu ikke virket i et 1/2 år. Landsstyret har i dens virketid desuden ikke fra kommunerne fået tilkendegivelser om, at bekendtgørelsen ikke virker efter hensigten.
Under henvisningen hertil og i det princippet i udvalgets forslag til ændring af bekendtgørelsen er svarende til det gældende princip finder landsstyret ikke anledning til på nuværende tidspunkt at ændre bekendtgørelsen.
Såfremt erfaringerne i øvrigt taler herfor vil Landsstyret imidlertid i forbindelse med en eventuelt fremtidig ændring af bekendtgørelsen have udvalgets bemærkninger i erindring. Landsstyret skal afslutningsvis bemærke at efter den gældende bekendtgørelses regler, hvorefter der ikke er automatisk indtræden af stedfortrædere ved medlemmers forfald netop er udtryk for et ønske om at sikre kontinuitet og serøst i skolebestyrelsesarbejdet, hvorved forældrenes indflydelse og medansvar for styringen af den lokale skole efter Landsstyrets vurdering bedst tilgodeses.
2. Vedr. Hr. Jakob Sivertsens forslag om drøftelse af folkeskolelærermanglen i bygder og byer i yderdistrikter.
Udvalget har anmodet om en redegørelse for lærersituationen i folkeskolen. Som oplyst af udvalget har Landsstyreformanden under landstingets indeværende samling orienteret udvalget om det nuværende stade for forhandlingerne.
Landsstyret agter naturligvis også fremover, at orientere udvalget om lærersituationen, herunder om hvilke foranstaltninger Landsstyret agter at iværksætte for at afbøde konsekvenserne, såfremt lærerorganisationerne fastholder deres iværksatte aktioner.
Under denne foranstående forårssamling forventer Landsstyret at kun fremkomme med en ny redegørelse for status, hvor i bl.a. vil indgå en orientering om udfaldet af Arbejdsrettens afgørelse, og de overvejelser denne afgørelse måtte give anledning til. Herudover vil Landsstyret umiddelbart efter den 1. maj have fuldt overblik over, hvor stor lærermanglen vil blive, idet det eksakte tal for lærernes opsigelser da vil forelægge. Dette vil give Landsstyret grundlag for en betydelig mere detaljeret orientering om situationen end der er grundlag for på nuværende tidspunkt.
Landsstyret ser naturligvis med stor alvor på situationen og vil fortsat bestræbe sig på, at få løst problemet på bedste vis.
Hr. Jakob Sivertsens forslag vedr. primært yderdistrikter og bygderne og det er derfor naturligt udvalget har ønsket oplyst i hvilken omfang de nuværende særordninger for yderdistriktskommunere og bygderne anvendes.
Landsstyret kan i den forbindelse oplyse, at der i kommunerne Uummannaq, Upernavik, Qaanaaq, Tasilak og Ittoqqortoormiit samt i bygder i de øvrige kommuner i bebyggelserne Kangaatsiaq og Kangerlussuaq er et stedtillæg der pr. 1. november 1995 udgør 6371,78 kr. årligt.
For boliger der anvendes af lærer i bygder i Kangaatsiaaq, Qaanaaq og Ittoqqortoormiit samt Kangerlussuaq betales boligbidrag efter de i tjenestemænd i Grønland til enhver tid gældende regler.
Ansættelse på særlige åremålvilkår er kun brugt i 4 tilfælde og kun i Ittoqqortoormiit, hvor man af rekrutteringsmæssig hensyn og efter ansøgning til Personaledirektoratet ansætter lærere fra 3-6 år med fri til og fratrædelsesrejse samt bohaveflytning samt feriefrirejse hvert år, samt fratrædelsedbeløb på 18.000 kr. pr. 12. måneders ansættelse.
3. Vedr. forslag fra Fru Maliinannguaq Marcussen Mølgaard om uddannelse i Grønland og andre lande.
Landsstyret kan generelt tilslutte sig flertallet i udvalgets bemærkninger. M.h.t. flertallets anbefaling om, at Landsstyret skal arbejde for at gøre det attraktivt for de studerende at vende tilbage til Grønland vil Landsstyret naturligvis fortsat arbejde for.
Som udvalget nævner i sin betænkning er der imidlertid også mange gode grunde til, at de studerende der har været på uddannelse uden for Grønland ikke straks vender tilbage til Grønland efter afsluttet uddannelse.
Nogle vælger således først at samle erfaringer, og dygtiggøre sig yderligere inde de vender tilbage til Grønland. De fordele som det grønlandske samfund efterfølgende får heraf, må man således bestemt heller ikke undervurderer.
Med dette i erindring i denne sammenhæng er det Landsstyrets opfattelse, at problemet med den i citationstegn “manglende tilbagevenden” ikke er så stor som anført af forslagsstilleren.
Afslutningsvis skal Landsstyret resumere, at det vil være i strid mod Landsstyrets grundlæggende principper at gøre pression til et styringsredskab i uddannelsespolitikken og derfor kan Landsstyret ikke tilslutte sig det fremsatte forslag.
Jeg skal minde om, at vi skal stemme om dette punkt ved slutningen af behandlingen og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Ruth Heilmann,
Siumut.
Tak. Siumut har haft indgående drøftelser af betænkningen afgivet af Kultur- og Uddannelsesudvalget og vi skal knytte følgende bemærkninger:
Indledningsvis skal vi udtale, at vi er enig i Landsstyrets var til forslaget fra Landstingsmedlem Kristine Raahauge vedr. afholdelse af møde i skolebestyrelserne i folkeskolen. Vores begrundelser herfor er, at loven er ny og har været i kraft i kort tid, hvorfor de valgte medlemmer først bør erfaringer om dens virkninger.
Der har ikke været henvendelser endnu og det er ikke mærkeligt da skolebestyrelserne først har startet deres arbejde denne vinter, og først nu er i gang med at afholde kurser om den nye lov og bestyrelserne arbejde.
Vi har forståelse for forslagsstillerens intentioner om, at snarest at finde løsninger på et spørgsmål, hvor der kan blive tale om problemer, men lad os først se, hvilke erfaringer der bliver indhøstet og i den forbindelse skal vi fra Siumut henstille til at de nye skolebestyrelser høres omkring dette spørgsmål, hvorefter sagen bliver taget op i udvalget på ny.
For det andet har vi i Siumut drøftet forslaget fra Landstingsmedlem Jakob Sivertsen vedr. drøftelse af den vedvarende folkeskolemangel i bygder og byer i yderdistrikterne. Siumut mener at der ikke er tale om et nyt oplæg, og at drøftelsen pågår fortløbende.
Siumut mener at den store lærermangel i Grønland er et alvorligt problem, ikke mindst mener vi at lærermanglen i yderdistrikterne udgør en alvorlig trussel. Det er meget vigtigt, at undervisningen af børnene foregår på den bedst mulige måde, da undervisningen i folkeskolen har stor indflydelse på, hvilke arbejde og hvilken stilling barnet vælger som voksen eller sagt med andre ord, den er af afgørende betydning for resten af livsforløbet.
Derfor bør vi værne om de lærere vi har, og vi bør fortsat arbejde for at de får de bedste vilkår i deres arbejde, hvor vi også bør være opmærksom på, at de skal forny sig i arbejdet igennem afholdelse af kurser.
Siumut er fuldstændig enig i udvalgets udtalelser i betænkningen og skal endvidere takke udvalget for at det aktivt og med forståelse for den store lærermangel har haft samråd med Landsstyreformanden, således at de fornødne oplysninger er blevet givet.
Endvidere støtter Siumut på det kraftigste udvalgets henstillinger til Landsstyremedlemmet om, at der arbejdes mod en indførelse af særordninger ligesom dem der er indført i Ittoqqooortoormiit samt andre steder i yderdistrikterne.
Vi skal fra Siumut endvidere udtale at vi er rede til at medvirke til arbejdet for at afhjælpe den store lærermangel ved at forbedre vilkårene for lærerne, hvor organisationerne indgår i samarbejde, men samtidig skal vi understrege, at vi respekterer organisationernes ret til selv at forhandle, og endvidere mener vi i Siumut t medlemmerne og den danske organisation bør respekterer at NAK selv har forhandlingsretten.
Det er nødvendigt at arbejde for at for at afhjælpe den store lærermangel opfordrer folk til at benytte Ilinnniarfissuaq, således at de ikke behøver at rejse fra deres hjemland, og vi skal fra Siumut på det kraftigste opfordre til at man genindfører formaliserede timelærerkurser. Vi skal i den forbindelse venligst anmode Landsstyret om, at gøre forberedelser til, at der bliver afsat midler til dette formål til efteråret.
Det tredje forslag er fra Landstingsmedlem Maliinannguaq Marcussen Mølgaard gående ud på, at man for at afhjælpe manglen på uddannet arbejdskraft stiller krav om at enhver der har gennemført sin uddannelse arbejder her i landet i mindst 2-4 år, såfremt vedkommende ikke skal tilbagebetale det modtagne uddannelsesvederlag.
Og begrundelsen for forslaget er i følge forslagsstilleren, at mange personer forbliver i Danmark efter endt uddannelse. Siumut følger udviklingen og vi ved at der er mange uddannelsessøgende der uddanner sig m.h.p. at arbejde her i landet efter endt uddannelse. Ligesom mange af dem allerede arbejder her i landet og er således til gavn, og det er vort håb, at de vil blive endnu flere.
Siumut erklærer sig tilfreds med, at udvalget har afleveret klare oplysninger i tilknytning til forslaget. ligeledes er vi enige i udvalgets anbefaling om, at der arbejdes på at gøre det attraktivt for de studerende at arbejde her i Grønland.
Vi skal dog gøre opmærksom på, at Siumut er fuldstændigt uenig i forslaget fra Landstingsmedlem Maliinannguaq Marcussen Mølgaard. Vi er fuldstændig uenig i meninger om, at der rundt omkring i verden og især i Grønland skal arbejdes med disse tanke har undertoner af tvang.
Og når et mennesker føler at det ikke kan realisere sine planer fordi de føler at det er under tvang, hvilket medfører at dette mennesker i lang tid føler sig kuet på sjæl og samvittighed.
Derfor kan Siumut ikke accepterer et krav om en tvungen tilbagevenden hertil når et menneske har etableret sig med familie, således at vedkommende ikke har mulighed for at vende tilbage og vi mener at sådanne krav ikke vil være tidssvarende.
Med disse bemærkninger skal vi udtrykke vort tak til den grundig udarbejdet betænkning afgivet af udvalget og ikke mindst skal vi udtrykke vort tak til Landsstyrets svar som vi er enig i fra Siumuts side.
Knud Sørensen, Atassut.
Fra Atassut skal vi meddele af vi gennem vores medlemmer i udvalget har deltaget i arbejdet på områderne i betænkningen, således at vi kunne sige, at opgaverne er udarbejdet og fædiggjort efter vort ønske. Derfor finder vi det nødvendigt, blot at komme frem med en kort udtalelse.
I Atassut har vi ingen bekymringer for det lille ændringsforslag vedr. afholdelse af møder i skolebestyrelserne i folkeskole som vi anser for et godt løsningsforslag fra Kristine Raahauge.
Efter at have gennemgået svarnotatet fra Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke samt under henvisning til om at man vil erindre udvalgets udtalelser i forbindelse med den umiddelbare ændring er vi dog blevet tilbageholden med vort ønske om en øjeblikkelig ændring.
I forbindelse med Jakob Sivertsens forslag mener vi i Atassut, at argumenterne er så tydelige at man ikke kan gå uden om forslaget. Argumenterne er så tydelige at Landsstyremedlemmet i sin besvarelse til Jakob Sivertsen har erkendt at problemet først bliver løst i løbet af 20-30 år.
Vi havde i Atassut ellers håbet på en forbedring af forholdene efterhånden som antallet af dimenterede lærere fra Ilinniarfissuaq steg, men forholdene ser ud til at dreje den modsatte vej alligevel. Derfor betragtes en særordning som en uundgåelig løsning.
Ligeledes betragter vi i Atassut situationen omkring lærerforeningerne i disse dage som alvorlig i Grønlands historie, hvorfor vi afventer spændt på Landsstyrets nuværende handlinger. Derfor skal vi anmode Landsstyret om en løbende orientering til Landstinget om, hvor arbejdet er nået hen.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaards forslag er ikke til at misforstå, idet det er klart og efter vi har forventet, at mange af de studerende der er på uddannelse i andre lande ikke vender tilbage til Grønland og får stillinger andre steder, på trods af vores gode forhåbninger om dem m.h.p. vores store behov for disse i Grønland. I Atassut ærgrer vi os meget over situationer, og vil opfordre de studerende i udlandet til, at hvis det er muligt, at vende hjem efter endt uddannelse, idet vi har stærkt brug for dem.
Vi kan i Atassut ligeledes godt forstå dem der af gode årsager bliver boende på stedet, ligesom forholdene som udvalget klart har givet udtryk for har i mange tilfælde været årsag til disse personer ikke vender hjem, hvorfor vi blot vil ønske dem en god fremtid.
På trods af alt det nævnte kan vi fra Atassut ikke støtte forslagsstilleren idet forslaget i almindelighed strid mod menneskerettighederne og lyder som en forhindring eller tvang.
Vi imødekommer herefter betænkningen Atassut, ligeledes Landsstyrets svarnotat.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Vi har ikke større bemærkninger til Kristine Raahauges forslag for udvalget krævede i Landsstyrets rapport (bør være udvalgets betænkning) at det skal bringes i orden, hvilket vi støtter fra Inuit Ataqatigiit, og Landsstyret har lovet at huske det i deres videre vurdering.
Jakob Sivertsens forslag om, at løse den konstante mangel på folkeskolelærer i bygder og yderdistrikter hilser vi velkommen i Inuit Ataqatigiit selvom lærerforholdene i disse dage er blevet meget meget kritiske.
Efter at Grønlandsk Lærerforening er blevet udmeldt eller ekskluderet af medlemskabet af NAK har lærerforeningen i Danmark påbudt sine medlemmer ikke at tage til Grønland og GLF har påbudt man ikke længere må have overarbejde, og lærerne har fulgt påbudet efter deres ret, p.g.a deres individuelle kontrakter.
Ved denne handling er det ikke kun eleverne på i folkeskolen der er blevet ramt, men hele samfundet er blevet ramt i den kritiske situation folkeskolen er havnet i. Derfor har vi skrevet til koalitionspartiernes formænd den 5. februar om at drøfte de alvorlige problemer i Landsstyret, selvom Landsstyremedlemmet for undervisning opholdt sig i Japan for at følge med i Olympiaden.
Vi vil i Inuit Ataqatigiit ikke undgå at påpege Landsstyrets handlinger i denne konflikt for de har valgt at gå af rettens vej som den nærmeste udvej, i stedet for at bruge forhandlingerne i større omfang som et middel. Vi er godt klar over, at denne vej er meget lang og er meget ressourcekrævende, derved kommer de kritiske forhold i folkeskolen til at vare i meget lang tid.
Det forundrer os meget at Siumuts hovedbestyrelse har opfordret Landsstyret igennem deres pressemeddelelse om at løse konflikten hurtigst muligt. I Siumuts hovedbestyrelse sidder alle landsstyremedlemmerne fra Siumut. Hvordan medlemmerne af hovedbestyrelsen har opfordre deres landsstyremedlemmer skal vi overlade til de enkelte menneskers forestillingsevne.
Vi har i Inuit Ataqatigiit meget svært ved at acceptere sådanne reklamer, for Siumuts hovedbestyrelse er dem der er de ansvarlige overfor Landsstyret, og der er ikke tid til at man kommer med gentagne opfordringer.
Såfremt Landsstyret ikke vil gøre noget ved grønlandsk Lærerforening skal vi fra Inuit Ataqatigiit henvise konflikten til at blive løst af lønningsrådet for vi kan nok indtil videre sige, at man ikke har gjort noget som helst for at løse GLF’s påbud om ikke at tage overarbejde.
Det bliver meget svært at realisere Jakob Sivertsens forslag, hvis lærermanglen i Grønland ikke løses generelt hurtigst muligt. Vi vil benytte lejligheden til at spørge, hvilke barriere der er for at gå ind i en forhandling med GLF.
Til trods for det skal vi i Inuit Ataqatigiit kraftigt opfordre til, at man også anvender Qaanaaq og Ittoqqortoormiit løsningen i bygderne og andre steder med lærermangel, og man må tilstadighed have det som mål, at lærerne placeres så bredt som muligt.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard kom med følgende forslag. Nemlig at vores uddannelsessøgende i Danmark eller i andre lande bør arbejde i Grønland i mindst 2 eller 4 år. Det er ellers et lille ønske.
Og her er hendes begrundelse for forslaget. Alt for mange af vores uddannelsessøgende vender ikke hjem til Grønland. Hvis man ser på tal fra Grønlands Statistik kan man se, at 59 % af de færdiguddannede ikke er vendt hjem fra Danmark i perioden 1975 til 1995. D.v.s af dem vi har støtte på deres rejser, med uddannelsesstøtte og på andre måder, vender 59 % ikke hjem eller ikke er vendt hjem endnu.
I Inuit Ataqatigiit forestiller vi os at forslaget kan realiseres på følgende måde. Naturligvis må de færdiguddannede høste erfaringer først, og at der skal være mulighed for at vente på at ægtefællen bliver færdiguddannet og at børnene bliver færdiguddannet. d.v.s. de må vende hjem til Grønland for en kort stund i løbet af de første 10 år efter deres udklækning da vi behøver dem stærkt, for vi kan ikke blive ved med at overse, at vi har et stort behov for veluddannede grønlændere i Grønland.
Bjarne
Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Vedr. forslag fra Kristine Raahauge om afholdelse af møder i skolebestyrelserne i folkeskolen støtter jeg udvalgets foreslåede ændring af hjemmestyrets bekendtgørelse, således at proceduren sker i lighed med menighedsrepræsentationerne.
Vedr. forslag fra Jakob Sivertsen om drøftelse af folkeskolemanglen i bygder og byer i yderdistrikterne er jeg enig i, at udvalget indstiller til Landsstyret at der forelægges en redegørelse om lærersituationen i folkeskolen samt en redegørelse omkring Qaanaaq og Ittoqqortoormiit. Løsningerne, særordningerne skal også bruges på resten af kysten.
Vedr. forslag fra Malinannguaq Marcussen Mølgaard om uddannelse i Grønland og andre lande, skal jeg herfra Akulliit Partiiat bemærke, at vi ikke kan gå ind for forslaget af 2 hovedgrunde.
1. Forslaget har berøringsflade med menneskerettighederne
2. Det synes ville være det samme som at sætte en kæp i hjulet på de der efter uddannelse eventuelt vil videreuddanne sig eller på anden måde vil høste erfaringer inden for deres områder, noget samfundet har brug for.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundet er jeg ikke enig i forslaget fra Landstingsmedlem Kristine Raahauge, da jeg mener, at det ikke er hensigtsmæssigt, at allerede nu at begynde at lave ændringer i bekendtgørelsen om skolebestyrelser, der trådte i kraft 1. september 1997, og som man endnu ikke har erfaringer nok med.
Vedr. forslaget fra Landstingsmedlem Jakob Sivertsen er jeg tilfreds at Kultur- og Uddannelsesudvalget vil begynde at arbejde seriøst p.g.a. forslaget, da der må arbejdes ansvarlig med de mange vanskeligheder i skolerne der kunne se ud som om man foretrækker at overse.
Vi ved at problemerne i skolerne ikke alene er de stærkt forfaldne skolebygninger, men man skal også være særdeles vågen overfor lærernes vilkår og som lærerne råber op om, og så søge at få disse løst.
Derfor glæder vi os til, at Landsstyret til Forårssamlingen fremlægger en redegørelser om folkeskolen nuværende situation. det er jo nødvendigt, at man tager alvorlige tiltag for at få løst problemerne i folkeskolen.
Jeg er i Kandidatforbundet ikke enig i Landstingsmedlem Maliinannguaq Marcussen Mølgaards forslag, da jeg mener at andre tiltag bør anvendes for at få dem der studerer i andre lande til at interessere sig for at vende tilbage her til landet.
Enhver persons frie mulighed for at vælge bopæl som også er grundlovssikret kan man ikke komme uden om, om det drejer sig om studerende eller ikke studerende og derfor er jeg enig i bevarelsen fra Landsstyrets svarnotat.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit, forslagsstiller.
Tak. Først skal jeg beklage, at jeg ikke har haft mulighed for at redegøre for mit forslag til udvalget, og det beklager jeg meget, fordi det er vores rettighed i vores arbejde i Landstinget.
Jeg blev meget overrasket og selvfølgelig har jeg også selvfølgelig tænkt på hvilken reaktion der kunne komme ud af mit forslag. Jeg har lagt mærke til at man bruger stærke ord, ligesom menneskerettigheder, hvor bl.a. Siumut også var inde på, at tanken ikke kan tillades her i vores dage.
En af de ting man skal huske på her, at vi vistnok som eneste der lønner vores uddannelsessøgende. Det er netop fordi vi mangler uddannede medarbejdere, andre uddannelsessøgende i forhold til uddannelsessøgende i Danmark, så får de jo en støtte de ikke skal tilbagebetale.
Alene af den grund, så tænker vi på den store mangel på uddannet arbejde både i Hjemmestyret og kommunerne og andre områder, så må man jo også have den tanke, hvorfor skal vi ikke kunne stille krav når vi har ydet dem uddannelsesstøtte som de ikke skal tilbagebetale.
Ja det vil være en overtrædelse af menneskerettighederne hvis vi tvinger dem, men selvfølgelig hvis de ikke vil vende tilbage, så lad dem dog tilbagebetale den ydelse vi givet, så kan de blive hvor de har bosat sig.
Jeg har i forbindelse med mit forslag fået henvendelse fra selv fra folk jeg ikke kender, og hvor man har bemærket, at man endda misbruger uddannelsestøttesystemet her og tilkaldt arbejdskraft kommer herop fordi de hører, at deres børn har mulighed for at tage en uddannelse med støtte fra Hjemmestyret, og når de så søger om det til Grønland, så kan de komme ind og de har jo i forvejen meget svært ved at komme ind i uddannelsessystemerne i Danmark, så har man udnyttet denne mulighed og jeg fik endda den forklaring at visse studerende forbliver her i Grønland her i sommerferieperioden og har slet ikke nogen planer om at tage ophold i Grønland og få arbejde i grønland.
Jeg har hørt flere forskellige ting som måske er kedelige, som jeg ikke ønsker at fremføre her på talerstolen, men det er sådan at man er begyndt at misbruge uddannelsesstøttesystemet.
Derfor ønsker jeg meget, at dette spørgsmål, at i perioden 1975 til 1994 så vender 41 % ikke tilbage til Grønland efter endt uddannelse. Jeg er helt enig i at nogle af uddannelsessøgende må vente på deres ægtefæller og at de så ønsker at gøre en hurtig karriere og at de ønsker at samle erfaringer, at de ønsker at dygtiggøre sig.
Jeg har ikke i mit forslag sagt, at de skal vende hjem lige med det samme efter endt uddannelse. Men det kan jo være sådan at de efter endt uddannelse inden for en 10 årig periode får mulighed for at arbejde i Grønland. jeg synes det er et ønske der ikke er så omfattende og i den forbindelse mener jeg, så må man igangsætte en undersøgelse omkring de forhold der er herskende i de sidste år.
Hvordan er de uddannelsessøgendes placering, ønsker de at vende hjem til Grønland ? Det vil vi meget gerne have oplyst i forbindelse med en vurdering af problematikken.
Fra Atassut blev det nævnt at mit forslag er klar og jeg er glad for at Atassut ikke har misforstået mit forslag, og jeg men set fra mine øjne, at problemet ikke er så stor at det berører menneskerettighederne, i og med at man kræver, at de i en periode arbejder i Grønland, selvfølgelig med løn, og på den anden side siger man at nogle der ellers ønsker, det kan være at direktoraterne også kan forpligtiges til at modtage de studerende der har gennemført uddannelse og modtage dem her og give dem arbejde.
Og jeg synes det er for meget at man fra Siumut bliver sagt at sådanne krav ikke hører til dagens Grønland. Ja hvis man har den holdning, ja så må misbruget gerne fortsætte for min skyld.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke kommer med en besvarelse. Og jeg skal endnu engang understrege at vi skal holde afstemning, hvorfor medlemmerne bedes indtage deres pladser her i Landstingssalen.
Tak. Først vil jeg gerne sige tak til samtlige partiordførere. Jeg mener at det er meget klare meldinger de er fremkommet med, og det er ikke til at misforstå, selvom det også indeholder nogle alvorlige ting.
Og jeg vil også benytte lejligheden til, at Landsstyreformanden der under min rejse har afgivet forklaringer til udvalget, og jeg bemærker også, at nogle af ordførerne har været inde på, at de har fået de oplysninger de har ønsket fra Kiip, og jeg erfarer at man har fået klare oplysninger og informationer fra Kiip, og det er jo også et ansvar der påhviler medarbejderne i direktoratet, men det er glædeligt at høre at de har udført deres arbejde så godt, og jeg giver denne information videre til medarbejderne i Kiip.
Og så skal jeg lige kommentere partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger til de forskellige forslag.
Vi har gået ud fra det som fru Kristine Raahauges udgangspunkt i sit forslag, og såfremt der kommer nogle skævheder til syne og at vi erfarer der er nogle så skal vi nok rette op på dem nå vi har indhøstet flere erfaringer.
Og. m. h.t. Jakob Sivertsens forslag derogså indeholder noget om lærersituationen og såfremt det skal bruges under debatten, så vil jeg gerne bruge af vi i 1997 og 1998, så er der 125 lærerstuderende på Ilinniarfissuaq. Derved er indtaget af studerende blevet øget, men på den anden side, og ud fra Jakob Sivertsens forslag, så siger vi, at man ikke kan rette op på lærermanglen i bygder og yderdistrikter i så og så mange år.
Vi ved godt at problemet er stort og til trods for det skal jeg nævne at vi har meget meget smidig lovgivning omkring læreransættelse især m.h.t. bygder og yderdistrikter, og vi bruger det allerede m.h.t. lærerdækningen i Ittoqqortoormiit. Men desværre i Ittoqqortoormiit da vi manglede lærer i Ittoqqortoormiit både i Grønland og i Danmark så var de eneste læreransøgninger, de var lærer i Amassaliks bygder, hvorefter de så blev ansat i Ittoqqortoormiit, men vi kan jo ikke sige til en given ansøger, at de ikke kan flytte, men selvfølgelig må vi respektere, at de ansøger om en given løsning, og såfremt vi ikke imødekommer deres ansøgning, så fratræder de deres stilling inden for skolevæsenet.
Man fristes her til at sige, ligesom flere ordførere også var inde på, at det stade vi er nået frem i selve forhandlingerne, vi arbejder intensivt på at løses problemet omkring den konflikt der er, men vi kan jo ikke her råbe højt om vores forhandlingsoplæg, fordi det er jo forhandlingsemner, og det beklager jeg overfor Tingets medlemmer, fordi jeg ikke kan fortælle Jer om de oplæg vi eventuelt kommer til at komme med i de videre forhandlinger.
M.h.t. lærermanglen i Østgrønland så vil jeg lige komme med et eksempel. Vedrørende lærermanglen i bygderne så har en del af kommunerne gjort en hel del for at løses problemet der, og den løsningsmodel kunne måske også bruges i Østgrønland. I Kangaatsiaq kommune, Uummannaq kommune, Upernavik kommune har kommunerne gjort meget for at, hvor de også medtager i udformningen af det decentrale læreruddannelse, hvor der er flere personer fra de nævnte kommuner har deltaget i med et godt resultat, og jeg mener også at sådanne ordninger også kunne bruges med held i de forskellige kommuner, såfremt man annoncerede lidt mere omkring det eller gjorde det eftertragtet, og det gælder for de personer der i en årrække har arbejdet som timelærer, hvor de så får mulighed for at uddanne sig som lærere igennem den decentrale læreruddannelse.
Siumuts ordfører var også inde på lærernes mulighed for at videreuddanne sig eller gå på kursus i Ilinniarfissual, og ved reorganiseringen af Ilinniarfissuaq, så er det også en af de ting vi arbejder på at udvikle, og det samme gælder for relationen til præstemanglen fordi vi også arbejder på forskellige kurser. Det er jo ikke sådan at når en lærer bliver færdiguddannet som lærer, så behøver en lærer ikke at færdiguddannet sig yderligere, men en lærer skal hele tiden ajourfører sine kundskaber såfremt læren skal følge med i udviklingen.
Siumuts ordfører kom også meget klart ind på, at de slet ikke er enig Malinannguaq Marcussen Mølgaards forslag. Men Malinannguaq Marcussen Mølgaard sagde også i sin redegørelse at man skal sætte nogle højere krav til de uddannelsessøgende velafmærke efter gennemførelsen efter deres uddannelse.
I den forbindelse skal jeg lige nævne, at de uddannelsessøgende, ja de får løn gennem Landskassen men der er nogle krav som er blevet fastsat her i salen, således at vi også følger meget kraftigt med i vor høj grad de passer deres uddannelse og det uanset set om de rejser væk her fra landet for at tage en uddannelse, såfremt deres fravær er for stor, så fratager vi deres uddannelsesstøtte.
Men det glædelige resultat vi så har er når de får deres uddanneslesbeviser, så holder vi så op med at holde øje med dem og kontrollere dem. Og i vores direktorat for vi også opringninger fra forældre som gerne vil høre nærmere om det, og når vi så fortæller dem om i hvilken retning vores kontrol går, så forstår de situationen, og accepterer det.
Og jeg skal takke Siumuts ordfører i at de meget klart har formuleret de forskellige spørgsmål der er blevet stillet, og besvaret dem.
Og til Atassuts ordfører skal jeg lige nævne, hvor det meget meget klart står, at der stadigvæk vil gå 20-30 år før vi har løst problemet med lærermanglen, men på den anden side, og hvis det er svært at se om lærermanglen stadigvæk vil være så kraftigt her. Ved årsskiftet har vi erfaret at vi stadigvæk undskyld det var sidste år, da mangler der stadigvæk 85 lærere, d.v.s. at de nuværende lærere bliver nødt ti at gøre en ekstra indsat.
Men det er som om, at læreruddannelsen er blevet mere attraktivt der er flere og flere studenter der er blevet færdig på GU som søger ind på læreruddannelsen.
Og Atassuts ordfører kommer også med klare meldinger vedrørende de sager som udvalget har behandlet, og jeg takker også for de klare meldinger de har givet.
M.h.t. de bemærkninger fra Inuit Ataqatigiit. Jeg skal ikke komme ind på de bemærkninger der er vendt mod Siumut, men jeg skal klart her siger, at vi er 7 Landsstyremedlemmer som har fået forskellige arbejdsopgaver efter at have vurderet alt nøje har jeg måtte tage afsted til Japan og under min rejse, også det stade man er nået frem til i forbindelse med lærerne det er selvfølgelig ikke bare sluppet hen i det blå, fordi der er en anden der har fået ansvaret for det synes jeg ikke vi blot skal gøre med, og selvom man fristes til at gøre nærmere rede for, hvor langt vi er kommet m.h.t. forhandlingerne, så vil jeg ikke komme ind på det.
Og her påpeger IA’s ordfører også på forskellige muligheder, og som førnævnt gør Landsstyret alt for at løse de problemstillinger m.h.t det vi er nået frem til.
Men jeg skal også takke Inuit Ataqatigiits ordfører i, idet de klart tilkendegiver, at man i forbindelse med læreransættelse i Grønland, der må man sørge for at de veluddannede lærer bliver spredt ud på kysten mest muligt, ligesom det Jakob Sivertsen var inde på, at sålænge vi har så stor en mangel i bygderne så må vi finde en løsning, og en af mulighederne er at de veluddannede lærer bliver placeret så spredt som muligt i Grønland.
Jeg tror jeg har misforstået lidt fra IA’s ordfører. M.h.t. Maliinannguaq Marcussen Mølgaard forslag fordi de 59 % har han forstået omvendt i forhold til det, det ville være godt, hvis vi kan blive enige om, at det er de 59 % der vender hjem, og jeg har allerede kommenteret det klart, så jeg skal ikke komme dybere ind på det.
Men før jeg går væk fra IA, så skal jeg lige understrege noget m.h.t. det Maliinannguaq Marcussen Mølgaard kom ind på, d.v.s. i 1993 så har vi strammet op omkring vores regler fordi der er en del danskere der har erfaret, hvilke muligheder deres børn har, hvis og såfremt de tog udgangspunkt i Grønland, og dem har vi ændret om på også i samarbejde med Inuit Ataqatigiit, og disse gode og fordele kan en udefrakommende ikke få glæde af med mindre de har boet i Grønland i mindst 5 år.
Og fra mit direktorat og Landstinget har jo også selv ordnet den skævhed i lovgivningen, hvilket allerede er sket i 1993.
Akulliit Partiiat kommer med en meningstilkendegivelse på en kort og klar måde, hvilket jeg takker for og fra Kandidatforbundet om der også klare meldinger, og jeg mener også at man ikke behøver ikke at forfølge dem nærmere idet de meget klart tilkendegiver deres mening.
Og med disse bemærkninger vil jeg gerne sige tak til partiernes ordførere, og ligesom vi allerede har lovet, så skal vi fortsat give forskellige oplysninger under Forårssamlingen, og samtidig vil jeg også gerne sige tak til udvalget for et veludført arbejde. Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand vil fremkomme med en besvarelse.
Jeg vil tilføje til den debat der er ved at blive afsluttet, at Landsstyret nøje følger med i forhandlingerne, og jeg vil benytte den lejlighed i forbindelse med parternes bestræbelser på, at finde udveje, at parterne finder hinanden, og at det også er vigtigt.
Vi ved at lærerne ligesom er delt i 2 organisationer, og vi opfordre til at de 2 organisationer slår sig sammen og finder frem til nogle løsningsforslag. Vi ved fra aftalerne i 1992, at der er det sådan, at vi skal forhandle med de organisationer der er hjemmehørende i Grønland og den forhandling skal være udgangspunktet i arbejdet.
Og jeg vil benytte lejligheden til at sige, at det er vigtigt, at modparten d.v.s. lærernes organisationer bør finde hinanden og finde løsningsmuligheder og det har også sin vigtighed. Tak.
Jeg skal minde om igen at vi skal stemme om punktet.
Kristine
Raahauge, Siumut.
Først vil jeg som formand for udvalget sige tak til partiernes ordførere især til Jakob Sivertsens debatoplæg omkring lærermanglen og de bemærkninger han kom med omkring dette, fordi det er alvorlige problemer, skal vi jo få løst problemet, hvor vi siger tak for de gode argumenter der er kommet, således at Landsstyret også har fået grundlag for deres videre arbejde.
Og m.h.t. Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, det er meget beklageligt, idet samtlige forslagsstillere er blevet indbudt til samråd ligesom Jakob Sivertsen også er dukket op, men fra Sekretariatet blev der spurgt hvorfor du ikke mødte op, men vi fik blot meddelelse om, a du blot var forhindret i at komme fordi du var optaget af noget andet, hvorfor jeg blot vil understrege at vi havde indbudt dig til et samråd.
Men da man klart allerede har forklaret de små misforståelse der er og det er blevet kommenteret, så skal jeg ikke gøre yderligere.
Men jeg skal lige komme med en forklaring på, hvorfor jeg er kommet med et forslag, idet jeg ikke mener at vi skal lave en lovændring, der er ikke noget i vejen med loven, men det er selve bekendtgørelsen jeg har villet justere, men ikke selve loven. Og det er først efter at loven er trådt i kraft at Kiip gennem Qaanoraq har givet en forklaring på dens intentioner, og det er også derfor jeg har undersøgt sagen, og der er ikke noget i vejen med selve loven og det var ved undersøgelsen af bekendtgørelsen sideløbende med hinanden, at jeg har stillet et forslag om en justering af bekendtgørelsen.
Men jeg trækker mit forslag tilbage, men det vil man måske have undgået forslaget, ligesom det vi har understreget fra udvalgets side, at såfremt en given forslag eller vedtagelse skal stilles der berører borgerne så skal udvalget høres.
Men som før sagt, så ....
Og nu Jakob Sivertsen, Atassut.
Ganske kort. Jeg vil lige understrege, at Atassut ligger megen vægt på erhverv form for uddannelse uanset om det er en uddannelse inden for folkeskolen eller universitetets uddannelse.
Udvalget for Kultur, Uddannelse og Kirke har vist stor forståelse og har bakket det helt fuldstændigt op, og endelig har samtlige partier vist deres forståelse hvilket jeg takker for. forslaget har baggrund i et meget alvorlig problem.
Lærermanglen der er så alvorlig i Grønland, så er det nødvendigt, at man kommer med en løsning som selvom løsningen kunne se umiddelbart som det kun kan hjælpe lidt, men alt bør udnyttes.
Vi ved at vore børn og unge er vores fremtid, og at det er vores vigtigste ressource. Det er meget sande ord, og såfremt vi skal implementere denne påstand, og skal kunne tilbyde en god undervisning og uddannelse så er lærerne meget vigtige.
Især i bygderne og i yderdistrikterne så er der stor mangel på uddannede lærere og det må løses, her er det ikke kun politikerne man skal sætte liden til, der er organisationer som bør forpligtes på en lang større omfang.
Problemet i at få løst børnenes undervisning er en svær opgave og såfremt forholdene skal fortsætte på den måde, så vil problemet ikke blive løst lang tid ud i fremtiden.
I udvalget for Kultur- og Undervisnings betænkning bliver der sagt, at problemet først nok bliver løst om 20-30 år i fremtiden, måske. Det bliver så en lang ventetid til at problemerne bliver løst, så må vi samle kræfterne, skal vi have veluddannede især i byerne og bygder i yderdistrikterne, og de problemer der er i det i mente, så bliver problemet større, så har man prøvet at løse dette problem ved særordninger.
Det har en vis effekt i byerne, men problemet har en konsekvens for de bygder, hvor man nu kun har timelærer i bygderne. som sagt er en særordning godt nok i sig selv men jeg mener, at den bør revurdere, såfremt vi 20-30 år i fremtiden vil have lærermanglen som et problem.
Nå man tænker på så et alvorligt problem, så vil jeg som
forslagsstiller ønske herved, at man også revurdere de lærerstuderendes vilkår
og se på om uddannelsesinstitutionnen i sig selv er nok og jeg ønsker at det
bliver medtaget i de videre vurderinger, således at vi måske kan slippe for at
skulle vente 20-30 år for at løst problemet med lærermanglen og få de lærer vi
mangler. Tak.
Peter
Ostermann, Atassut og
dernæst Ruth Heilmann, Siumut.
Tak for jeg må sige noget uden om ordførerne. Inuit Ataqatigiit bliver ved med at komme med løftede pegefinger fordi Landsstyremedlemmet Konrad Steenholdt har været tilskuer i OL i Nagano.
Men vores unge deltager jo i en konkurrence, hvor verdens bedste unge også deltager i, hvilket vi er stolte over, og det er det som Landsstyret har villet støtte.
Og m.h.t. Malinannguaq Marcussen Mølgaards forslag, der er jeg meget meget ked af, at det uden videre er blevet tilbagevist.
Jeg er meget enig i forslaget, det er ærgerligt, at den er blevet tilbagevist. Den har et godt formål og en del af de bemærkninger der er blevet brugt af nogle af ordførerne. Vores dage børn, vi deler dem i to dele. Andre har gode lærere, andre har lærere der blot er taget fra gaden, d.v.s. timelærer og det gælder især i bygderne, men det gælder også i byerne.
Vi skal jo opfostre børnene og give dem gode skolekundskaber, hvad sker der med dem når de bliver voksne. Mon ikke vi opfostre dem der at være den nederste i samfundet.
Og såfremt tilstandene forbliver som de er, så kan vi rette op på problemet i bygderne om 20-30 år. Hvad så med de børn som vil vokse op i den mellemliggende periode. Det er derfor jeg ellers er så enig med Malinannguaq Marcussen Mølgaards forslag. Jeg mener ikke, at det har noget med menneskerettigheder at gøre.
Det eneste den gør er at den pålægger nogle at gøre noget. Jeg tænkte sågar endnu mere end forslaget, og den samme ordning skulle også gælde for uddannelsessøgende i Grønland. Vi forkæler alt for meget vores unge, vi bør kunne kræve noget fra dem.
Ruth Heilmann, Siumut, og den næste igen er Manasse Berthelsen og jeg skal endnu engang minde om, at når den sidste taler har haft ordet så har vi afstemning.
Først vil jeg påpege, at nogle studerende har måtte tage ophold i Danmark i 5-6 år i Danmark, derfor må vi også gøre en større indsats for at etablere flere uddannelsesinstitutioner, vi har jo også godkendt en udbygning af Ilisimatusarfik, og jeg mener også at vi må bruge oplysningskampagne i denne sammenhæng.
I udvalgets betænkning blev det nævnt at der vil først 20-30 år før vi får løst lærermangelproblemet. Der blev også sagt det i 1970'erne at vi ville komme over lærermanglen om ca. 20 år, så derfor ønsker vi fra Siumut på det kraftigste, at man må gøre noget ekstraordinært for at få løst den store lærermangel, og jeg håber at Landsstyret vil påtage sig denne opgave, og gøre ekstraordinært ud af det, og jeg regner da helt med, at KANUKOKA vil være med til at løses disse problemer især i bygderne.
Her stempler man timelærerne som nogle der bare kommer ind fra gaden. De har jo arbejdet i mange år og det er et stort ansvar at være en timelærer, og her har vi krævet at timelærerne fortløbende for muligheder for kurser, og vi håber at denne opfordring også bliver modtaget positivt. for når timelærerne har fået kurser, så vil det også virke som opmuntring og vil også være med til, at de bliver mere accepteret af forældrene. Timelærerne gør vitterligt gavn og vi har imod 20 % som er timelærere.
M.h.t. vores bemærkninger til Malinannguaq Marcussen Mølgaards forslag så har vi ønsket at fremføre disse bemærkninger og dem fastholder vi. Vi ved at det er stærke ord, men det er fordi vi mener, at sådan en tankegang, og jeg ellers opfattelsen af at det strider mod Malinannguaq Marcussen Mølgaards holdninger, men vi fastholder de bemærkninger vi er fremkommet med, og vi håber at det ikke bliver indført, fordi vi af hensyn til menneskerettighederne vil vi gøre mere end det vi må, men Landsstyret var jo inde på at tilkaldtes børn først kan få uddannelsesstøtte efter et ophold på Grønland i mindst 5 år.
Vi har ikke blandet os i hovedbestyrelsens arbejde, og vi mener at man skal respekterer at hovedbestyrelsen benytter lejligheden med at komme frem omkring de problemer uden at fortie det, og det er helt naturligt at man gør det, og i og med Siumut betragter problemet som noget alvorligt, så synes jeg at en sådan reaktion er naturligt, og vi fastholder den opfordring til Landsstyret vi er kommet frem med.
Vi anser jo også problemerne for meget alvorlige, derfor er ordførens udtalelse en general udtalelse fra Siumuts side. Tak.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Først skal jeg lige komme med en undskyldning fordi jeg er kommet til at vende tallene om. Det er korrekt, at det er 41 % der ikke vender hjem. Men såfremt man siger, at det er ligegyldigt med de 41 %, de 41 % er stadigvæk et stort tal.
Landsstyremedlemmet for uddannelse siger, at forhandlingerne
pågår, jeg vidste ikke at der var forhandlinger igang, fordi GLF, Danmarks
Lærerforening er jo blevet indstævnet i retten og GLF er jo blevet ekskluderet
fra NAK, som en der ikke er forhandlingsberettiget, så derfor undrer jeg mig
over, hvilke forhandler der måtte pågå. Jeg er ked af, at vi ikke har fået svar
på, hvorfor GLF ikke er forhandlingsberettiget. Tak.
Malinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit. Ganske kort og så går vi til afstemning bagefter.
Det bliver ganske kort. Jeg vil blot nævne overfor udvalget, at jeg ikke er blevet indkaldt til samråd, jeg skal lige understrege, at lige i den periode havde jeg samtale med en anden, og jeg har været klart til at komme ind i mødet, men jeg har ikke været indkaldt, men jeg ved ikke om der har været misforståelser. Men jeg har været klart til at komme ind i mødet.
Jeg vil lige nævne som et eksempel. F.eks. sagde Landsstyremedlemmet for Sundhed med stolthed i stemmen at der var op imod 20 lægestuderende. Gad vide hvor mange af dem der vender tilbage.
Såfremt 41 % ikke venter tilbage, så er det 8 der ikke vender tilbage, og det er 8 for mange fordi vi har så stor lægemangel. Men som afslutning vil jeg blot sige tak til Peter Ostermann for hans forståelse, endelig møder jeg en som har vist forståelse og det er jeg meget glad for.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Ja ganske kort. Det er en spændende debat og der bliver fremført nogle klare meldinger her. Og det jeg vil fremkomme med en oplysning er at Ilisimatusarfik blev startet i 1987 og indtil nu har der været 120 studerende, og i snakken om 59 % har vi ikke medtaget dem. Det er ikke kun de der tager uddannelse uden for Grønland, vi skal være opmærksom på de der gennemfører deres uddannelse her i Grønland, og vi udvikler jo tilstadighed og arbejdet vil også fortsætte, og vi har omfattende planer m.h.t. forbedring af boligsituationen og undervisningslokalesituationen.
Vi har i forbindelse med Efterårssamlingen fået oplyst, at der er stor pladsmangel i Ilisimatusarfik og vi er i gang med planlægningen for at få løst dette problem.
Jeg har forstået Malinannguaq Marcussen Mølgaards forslag således, at de tager uddannelse uden for Grønland og det ikke vedrører lærersituationen, det vil jeg gerne have at man husker.
Manasse Berthelsen sagde, nå der er alligevel forhandlinger igang, de forberedelser om forhandlinger med NAK er ikke helt klarlagt endnu, fordi der skal afholdes urafstemning og først når resultatet af denne urafstemning foreligger, så kan vi først se, hvordan sagerne udvikler sig. Det er netop derfor, at jeg er tilbageholdende med at fremkomme med yderligere oplysninger, og derfor vil jeg også til dit spørgsmål, at jeg skal være påpasselig med at besvare dit spørgsmål om GLF. Og jeg takker endnu engang.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø, Natur og Forskning vil også fremkomme med en besvarelse.
Ganske kort vil jeg lige komme med en rettelse til Malinannguaq Marcussen Mølgaard. De studerende der er på uddannelsesstøtte i Danmark har jeg holdt møde med, deraf har jeg haft møde med 21 af dem, og har lagt vægt på, at have en tæt kontakt også i fremtiden, og vi glæder os til at de starter deres virke i Grønland. Tak.
Mødeleder.
Og så går vi til afstemning. Vi skal stemme om mindretallets udtalelse i udvalget, det er Inuit Ataqatigiits repræsentant i udvalget har følgende udtalelse og det er den vi skal stemme om:
“For at tilgodese den store mangel på arbejdskraft med god uddannelse i Grønland støtter Inuit Ataqatigiit Maliinannguaq Marcussens Mølgaards forslag. Det vil ikke være overdrevet at kræve, at de studerende arbejder en bestemt årrække i Grønland efter at have modtage uddannelsesstøtte, fået betalt rejser og flytning fra samfundet.”
De der stemmer for denne udtalelse bedes rejse sig. 6. De der stemmer imod denne udtalelse bedes rejse sig 24.
Således er flertallets indstilling i udvalget vedtaget, og således er behandlingen af punkt 26. Betænkning afgivet af Kultur- og Uddannelsesudvalget samt de fremkomne forslags behandling færdig